Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt
|
|
- Sebastian Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Optimering af ejendommens brakarealer med henblik på at forbedre forholdene for flora og fauna herunder især for det jagtbare vildt Pilot- og demonstrationsprojekt om græsningsselskaber og naturplaner på Brattingsborg April 2005
2 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 BESKRIVELSE AF DE AREALER, DER INDGÅR I PROJEKTET... 3 KORT OVER BRAK OG SPRØJTEFRI RANDZONER... 4 DETAILKORT MED SIGNATURFORKLARING... 6 BRAKAREALER... 7 SPRØJTEFRI RANDZONER SKEMA MED SPRØJTEFRI RANDZONER SKEMA MED UDBYTTER/OMKOSTNINGER DET JAGTBARE MARKVILDT SKEMA MED AFSKYDNING AF MARKVILDT KORT OVER FASANKULD OG PARHØNS KILDER: BILAG ENKELTBETALINGSORDNINGENS BESTEMMELSER FOR JORDUDTAGNING
3 Indledning Pilot- og demonstrationsprojektet for Brattingsborg, der omhandler ejendommens brakarealer, er udarbejdet med tilskud fra Direktoratet for FødevareErhverv. Formålet med projektet er at optimere anvendelsen af ejendommens brakarealer for derved at forbedre vilkårene for flora og fauna, herunder især for det jagtbare vildt. De grundlæggende principper for naturplanen blev aftalt med godset allerede i september 2003, og ejeren har fra begyndelsen været indstillet på aktivt at medvirke til, at projektet bliver implementeret. Der er i den forløbne periode igangsat et meget stort arbejde med henblik på at forbedre vilkårene især for det jagtbare vildt. Naturplanen beskriver derfor i vidt omfang aktiviteter og tiltag som godset allerede har igangsat. Naturplanen er undervejs udvidet til også at omhandle sprøjtefri randzoner, der er udlagt for at beskytte kantbiotoperne og for at forbedre vilkårene for vildtet. Naturplanen er udarbejdet af Skov- og Landskabsingeniørfirma Thyge Andersen med Kristian Stenkjær og Thyge Andersen som projektledere. Beskrivelse af de arealer, der indgår i projektet Naturplanen omfatter et areal på ca. 900 ha, der ligger samlet på sydspidsen af Samsø. Landskabet består af et bakket morænelandskab fra sidste istid. Klimatisk hører øen til Storbæltsregionen, der er solrig og nedbørsfattig, hvilket giver en helt speciel flora og fauna. Jorden dyrkes traditionelt med korn, frø, kartofler samt bærfrugt. Desuden er der svineproduktion. Jordbundforholdene er meget varierende og er præget af morænelandskabet med jordtyper fra stærkt sandet jord til sandblandet lerjord. Den bedste landbrugsjord findes mod nord. Syd og vest for skoven er en del af jorderne lavtliggende, og holdes tørre ved pumpning. Ejendommens brakarealer på 75 ha, som er omhandlet i dette projekt, er beliggende på de magre jorder mod stranden sydvest og øst for skoven. 3
4 Kort over brak og sprøjtefri randzoner Oversigtskort med fladebrak, kantbrak, vildtstriber, kornafgrøder og sprøjtefri randzoner (del 1) 4
5 Oversigtskort med fladebrak, kantbrak, vildtstriber, kornafgrøder og sprøjtefri randzoner (del 2) 5
6 Detailkort med signaturforklaring 6
7 Brakarealer Ejendommens brakarealer på i alt 75 ha er lokaliseret på de dårligste dyrkningsjorder, som er kystnære og overvejende sandede jorder. Hovedparten af brakarealerne har været udlagt som sådan siden Planens hovedformål er at skabe mere biologisk og strukturel variation på ejendommens brakarealer, for hermed at være med til at skabe levesteder for flere dyre- og plantearter. De nye regler for brak giver gode muligheder for at forbedre naturindholdet på de braklagte arealer. Der er mulighed for at omlægge brakken om efteråret efter forudgående sprøjtning, og nu også om foråret, dog uden sprøjtning. Samtidig er der mulighed for udlæg af randzoner på 5 m bredde (langs vandløb samt omkring søer og fortidsminder). Et almindeligt brakareal skal have en minimumstørrelse på 0,1 ha, og skal være mindst 10 m bredt på over halvdelen af længden. Reglerne for driften af de braklagte arealer fremgår af Vejledningen til Enkeltbetalingsordningen, og bestemmelserne er indsat som bilag i rapporten. Brakarealernes placering har stor betydning for den naturmæssige værdi. Ved at anlægge brakstriber langs eksisterende kantbiotoper såsom hegn, skovbryn, markskel ol. opnår man hurtigt et højt flora/fauna indhold i barkstriben. Hovedformålene med udlæg af kantbrak er: at beskytte eksisterende biotoper mod afdrift af pesticider og gødning fra landbrugsdriften at hindre uønskede ukrudtsarter i at brede sig til markfladen at skabe føde- og redemuligheder for mange af agerlandets insekter, fugle og pattedyr Brakarealer på Brattingsborg Ha Urørt fladebrak 10m kantbrak Vildtstriber Tæt slåning 7
8 Som et led i naturplanprojektet er der udlagt m kantbrak med 10 m bredde langs de levende hegn (9 % af det samlede brakareal og vist med grøn farve på kortet). I kantbrakken er der yderst mod afgrøden fræset en 2 m bred stribe, der er med til at hindre aggressive ukrudtsarter i at brede sig, og samtidig er et sted, hvor fuglene kan bale og tørre sig. Denne barjordsstribe fræses 4-6 gange om året. Dernæst kommer en 5 m bred stribe med Triticale og rødkløver. Striben sås i september, helst inden den 20. september. Det efterfølgende efterår tallerkenharves striben på en sådan måde, at kløveren ikke helt ødelægges, og der isås Triticale. Så følger et 1,5 m bredt slået spor, der holdes tætslået i maj og juni (slåning ca. hver dag). Inderst langs det levende hegn afsluttes med 1,5 m hundegræs, der holdes ubehandlet. Striben med hundegræs er etableret som rededækning og som insektbank. Ønskes Triticalen bevaret som dække og føde over vinteren, kan i stedet isås Vårtriticale om foråret. Triticale er valgt fordi, den klarer sig godt på de lidt magre jorder. Samtidig giver den god dækning om efteråret. Der må maksimalt anvendes 30 kg./ha. Rødkløver må isås med maksimalt 1,5 kg./ha. Rødkløver anvendes som kvælstofsamler og som fødeplante for bl.a. harer. Samtidig er kløveren kendt for generelt at gavne insektlivet. I kanten af brakmarkerne (på kortet vist med olivengrøn farve) er der etableret m vildtstriber på i alt 15 m bredde. Det svarer til ca. 1/3 af brakarealets yderkreds, der er ca m, eller til ca. 9 % af det samlede brakareal. Vildtstriberne er etableret som to parallelle striber på 6 m bredde tilsået med Triticale og rødkløver. De to striber isås skiftevis hvert andet år, så der hele tiden er en ny og en gammel stribe, hvorved der skabes større diversitet. Yderst mod hegn, skov o.l. er der etableret en 1,5 m bred fodpose/græsbræmme med hundegræs. Inderst mod brakfladen er der et 1,5 m tætslået spor. 8
9 I vækstsæsonen slås 1,5 m brede spor i brakken. Sporene holdes tætslået i maj og juni (slåning ca. hver dag). Som nævnt i afsnittet om vildtstriber slås et 1,5 m bredt spor mod marken (4.100 m), og der slås et 1,5 m bredt spor i kantbrakken (6.600 m). Herudover slås spor i fladebrakken. Formålet med slåningen er at skabe genvækst, som især gavner harer og råvildt. Samtidig vil sporene virke som færdselsårer, og som tørreplads for vildtet. Af hensyn til vildtet kan plantedække undlades i en stribe af højst to meter rundt om det braklagte areal (barjordsstriber). I kantbrakken er der etableret en barjordsstribe yderst mod afgrøden (6.000 m). Omkredsen af fladebrakken er m, hvoraf m behandles som vildtstriber. Af de resterende m grænser m til agerjord, hvor en barjordsstribe både kan være med til at hindre uønsket ukrudtsvegetation i at brede sig til markfladen, og være tørreplads for vildtet. Det er meget vigtigt, at især kyllingerne har et sted hvor de hurtigt kan tørre (Sandringham), og barjordsstriber bør prioriteres højt. Landbruget fræser striber omkring marker med frøgræs (5.700 m), og omkostningerne til fræsning anslås her til ca. o,1o kr. pr m. pr. gang. Som et led i demonstrationsprojektet er der i efteråret 2004 omlagt et brakareal (se ovenstående billede), der blev tilsået med hvede og stubturnips. I foråret 2005 er der sået et tilsvarende areal med en blanding af Triticale, oliehør og Sæd Dodder (designet for agerhøns). Hvis man ser bort fra jordernes dyrkbarhed og bonitet, vil det teoretisk set være muligt at fordele det nuværende brakudlæg (8 %) ved at udlægge randzoner på 5 m (langs vandløb og omkring fortidsminder) og kantbrak på 10 m langs alle ejendommens kantbiotoper. Udbyttetab ved udlæg af sprøjtefri randzoner vil i givet fald kunne modregnes det udbyttetab, der vil forekomme som følge af, at jorder med dårligere bonitet (den nuværende fladebrak) inddrages i driften. 9
10 Hvor kantbrak udlægges langs hegn vil man i nogle tilfælde kunne spare på beskæringen af hegnet, og arealerne langs hegn har i forvejen et lavere udbytte end resten af marken. Undersøgelser viser at, randzoneeffekten ikke rykker længere ind i marken, når det yderste af marken braklægges. Brakarealer vil i nogle tilfælde kunne placeres i skæve hjørner og som forager. Herved kan man spare vendinger og dermed arbejds- og maskinomkostninger. Jagtvæsenet har beregnet, at der i 2004 er brugt 130 timer til slåning og til fræsning af barjordsstriber. Samtidig bruges ca. 50 timer om året til pasning af vildtstriber og til omlægning af brak. 10
11 Sprøjtefri randzoner Sprøjtefri randzoner danner overgang mellem mark og en kantbiotop. Det kan være et levende hegn, skovbryn eller græsklædt dige, og det er her man finder den højeste artsrigdom af dyr og planter. På Brattingborg er der i 2004 som et led i naturplanen udlagt sprøjtefri randzoner langs alle yderkanter af kornmarker, samt langs indre kanter, det vil sige rundt om remiser, langs levende hegn og lignende. De sprøjtefri randzoner er 6 m brede, svarende til marksprøjtens yderste led, der lukkes under sprøjtningen. Der er i alt udlagt m sprøjtefri randzoner. De sprøjtefri randzoner er frivillige, derfor er det muligt at fravælge steder, hvor der opstår specifikke ukrudts- og/eller insektproblemer. Sprøjtefri randzoner giver forbedrede muligheder for overlevelse og vækst af vilde planter i randzonen. Samtidig virker de som en buffer mod afdrift ind i de tilgrænsende småbiotoper. Hovedparten af insektfaunaen vender efter hver vinter tilbage til marken fra de udyrkede arealer. Da formeringsevnen er høj, er virkningen af sprøjtefri forhold stor og hurtig. Insekter vil derfor kunne reagere med en kraftig og hurtig øgning i antal, selv om randzonerne kun er enårige og med vekslende placering.(bichel 1999). Agerhønen bruges af mange som indikator for naturtilstanden i agerlandet. Fødegrundlaget for mange af de almindeligste fuglearter i agerlandet, heriblandt agerhønen, består i yngleperioden hovedsagelig af insekter, og ifølge engelske undersøgelser har både agerhønsekyllinger og fasankyllinger en større overlevelse i marker med usprøjtede randzoner. Økonomien i sprøjtefri randzoner har været behandlet i flere engelske undersøgelser. Herhjemme foreligger resultater fra Landsforsøget og Landsforsøget Til belysning af økonomien er her medtaget udbytter/omkostninger ved etablering af sprøjtefri randzoner i korn og markært fra Landsforsøget , som er suppleret med 2004/2005 priser for korn og ærter samt rubrik for tab. På kortbilaget er de sprøjtefri randzoner indtegnet med lyslilla farve, og i skemaet med Sprøjtefri randzoner er der udregnet hvor mange sprøjtefri randzoner der findes pr./ha for hver enkelt mark. I gennemsnit er der udlagt 4 % sprøjtefri randzone pr. ha. Virkningen af de sprøjtefri randzoner kan forbedres efter det engelske Conservation of Headlands. Her sammenkæder man de sprøjtefri randzoner på forageren med en barjordsstribe mellem afgrøden og hegnet. Barjordsstriben skal være med til at forhindre, at ukrudtsarter såsom kvik, burresnerre mm. breder sig fra hegnet, og skal samtidig tjene som baleplads for fuglene. Inderst langs hegnet skal man sørge for, at der er en god fodpose med mulighed for rededækning og selve hegnet skal virke som insektbank. 11
12 Skema med sprøjtefri randzoner Sprøjtefri randzoner 2005 Mark Areal Sp.fri 6m Sp.fri 6m Bemærkninger nr./navn ha m i alt lb.m/ha 13 29, , , ,9 Ny insektvold 3, ,1 Viemosemark 40, ,2 3, , , ,6 9 25, ,1 Lushagen 10, ,1 25 8, ,6 26 4, , , , , ,2 2 32, ,9 Kalvefolden 3, ,0 Skovfolden 10, ,7 Ørnslundmarken 24, ,3 6 33, ,1 7 18, ,5 Måen 8, ,1 33,1 20, ,3 8 31, ,3 3 23, , , ,3 Vesb.gd. 11, ,1 5 7, ,1 Vestmark 92, ,0 Nordmark 74, , , ,5 4 5, ,9 737, ,0 12
13 Skema med udbytter/omkostninger Udbytter/omkostninger ved etablering af sprøjtefri randzoner i korn og markært. Gennemsnit af Kilde: Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr 6, Landsforsøg Skemaet er suppleret med 2004/2005 priser for korn og ærter samt rubrik for tab. Normalt Usprøjtet randzone på 6m Tab behandlede (kr./lb.m) Udbytter Bruttotab Ekskl. pesticider Ekskl. pesticider Ekskl. pesticider og kørsel Vårbyg Udbytte 38,8-5,7-3,3-2,4 (80 kr./hkg) Forholdstal ,17 Vinterhvede Udbytte 61, ,9-9,3 (77 kr./hkg) Forholdstal ,51 Vinterbyg Udbytte 47,6-9,9-5,4-4,3 (72 kr./hkg) Forholdstal ,23 Markært Udbytte 39,8-9,5-7 -6,2 (120 kr./hkg) Forholdstal ,52 13
14 Det jagtbare markvildt Det jagtbare markvildt på Brattingsborg omfatter hovedsagelig hare, fasan og agerhøne. Bestanden af markvildt, hare, fasan og agerhøne har siden midte af 1970erne, ligesom i det øvrige land, været stærkt faldende. Årsagerne er flere, men skyldes overvejende prædatorer, strukturændringer i landbruget samt øget brug af pesticider. Markstørrelsen er inden for de sidste 20 år øget fra ca.19 ha til ca. 31 ha. Det har betydet færre kantbiotoper, også selvom der er etableret nye læhegn. I første halvdel af 1970erne blev der i gennemsnit nedlagt 1380 vilde fasaner og 850 harer årligt. Før 1975 fandtes der ingen ræve på Samsø. Af bilaget med afskydning af markvildt ses et drastisk fald i afskydningen af hare og fasan samtidig med, at ræven indfinder sig på terrænet. For at supplere den naturlige vildtbestand påbegyndes udsætning af fasaner i 1981, og fra 1986 blev der i en kort årrække udsat agerhøns. Det er ønsket at prioritere jagten på Brattingsborg således, at den vilde bestand af fasaner i højere grad end nu skal danne grundlag for den fremtidige jagtudøvelse. Samtidig skal de mange tiltag på brakarealerne og de sprøjtefri randzoner ses som et led i en vildtpleje, der ikke kun gavner det jagtbare vildt, men samtidig er med til generelt at værne om ejendommens flora og fauna. Effekten af de mange tiltag skulle gerne kunne måles på forekomsten af harer og vilde fugle, men samtidig har mange andre faktorer indvirkning på resultatet. Resultater målt i form af afskydning, antal kuld af vilde fasaner, parhøns af agerhøns samt harer vil derfor indtil videre være behæftet med stor statistisk usikkerhed. I 2002 blev der optalt 3 til 5 kuld vilde fasaner. I 2003 efter en øget aktivitet i brakmarkerne blev der talt 30 kuld. I 2004 efter yderligere tiltag i brakmarkerne og med udlæg af sprøjtefri randzoner blev der talt 58 kuld vilde fasaner (se kortbilag). I foråret 2004 blev der observeret 3 par agerhøns og i foråret 2005 er der observeret 9 parhøns. Kuld af vilde fasaner Antal Årstal 14
15 Skema med afskydning af markvildt Antal (ræve x 100) Afskydning af markvildt på Brattingsborg Ræv Hare Agerhøne Fasan Perioden
16 Kort over fasankuld og parhøns 16
17 Kilder: Abiltrup, J. et al. (2005). Forøgelse af naturværdien på landbrugsejendomme driftsøkonomiske vurderinger af tiltag Abiltrup, J., (2001). Indkomsttab ved tiltag til beskyttelse af vandmiljø og natur, etablering af vådområder, etablering af sprøjtefri randzoner samt sprøjte- og gødningsfrie randzoner i Særligt Følsomme Landbrugsområde Christensen, T.H. et al. (2005). Dyrkningsmetoder, Brak som en biologisk, økonomisk og æstetisk ressource Direktoratet for FødevareErhverv (2005). Vejledning til enkeltbetalingsordningen Hald, A.B. et al. (1994). Sprøjtefri randzoner i sædskiftemarker. Plante- og insektliv samt udbytter. Landsforsøg Potts, GR (1986) The Partridge. Pesticides, Predation and Conservation. Rasmussen, Michael. (2003). Forslag til metoder til fremme af den vilde fasanbestand, Brattingsborg Gods Stoate, C. (2002). Where the bird sing. The Allerton Project: 10 years of conservation on farmland. Bichel-udvalget. (1999). Rapport fra Underudvalget for Miljø og Sundhed, Miljøeffekter Conserving the grey partridge. (2001). The Game Conservancy Trust Review of Udgivet af The Game Conservancy Trust 17
18 Enkeltbetalingsordningens bestemmelser for jordudtagning Bilag Udtagne arealer Arealer, der er anmeldt som udtagne arealer, skal fysisk have karakter af almindelig dyrkbar landbrugsjord. Udtagne arealer skal enten braklægges eller dyrkes med afgrøder med henblik på non-food produktion efter de særlige regler, der gælder herfor. Mindstestørrelse på et udtaget areal Et udtaget areal skal være mindst 10 m bredt i over halvdelen af længden og udgøre mindst 0,10 hektar. I randzoner langs søer, åbne vandløb, kystlinjer og beskyttede fortidsminder (fx gravhøje) kan du dog braklægge arealer med en bredde på mindst 5 m og en størrelse på mindst 0,05 hektar. Bemærk, at kravet om en bredde på 5 m gælder hele arealet. Der må ikke være dyrkede arealer eller på anden måde landbrugsmæssigt udnyttede arealer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. Der må ligeledes ikke være mere end en række træer mellem randzonen og vandkanten eller fortidsmindet. De 2 m dyrkningsfri bræmmer kan indgå i 5 m randzoner langs vandløb, med mindre 2 meter bræmmerne havde status som permanent græs i Dyrkning af non-food afgrøder på udtagne arealer Du kan dyrke non-food afgrøder på de udtagne arealer i stedet for at braklægge disse. På disse arealer kan du dyrke afgrøder med eller uden kontraktpligt. Afgrøder uden kontraktpligt Du kan dyrke en række afgrøder, som ikke umiddelbart kan anvendes til foder eller fødevarer, uden at indgå en kontrakt. Blandt disse afgrøder kan nævnes lavskov med en omdriftstid på højst 10 år. God landbrugs- og miljømæssig stand på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes For disse arealer gælder: Ingen sprøjtning, gødskning eller kunstvanding På braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må du ikke: anvende plantebeskyttelsesmidler, herunder kemiske midler til ukrudtsbekæmpelse. Du må dog anvende selektive midler, der udelukkende er godkendt til bekæmpelse af flyvehavre. Endvidere må du sprøjte medmidler, der anvendes med henblik på selektiv bekæmpelse af kæmpebjørneklo, tilføre mineralsk eller organisk gødning, herunder slam, spildevand og kompost, kunstvande. På braklagte arealer gælder ovenstående regler fra den 1. oktober forud for ansøgningsfristen til den efterfølgende 31. august. Du må gerne dræne, planere og tilføre jord, sand og grus eller egentlige Jordforbedringsmidler som fx kalk. Plantedækket skal genetableres, så snart arbejdet med tilførslen er afsluttet. 18
19 Det er tilladt, at du midlertidigt opbevarer jord, sand og grus fra din egen bedrift eller fra offentlige bygge- og anlægsprojekter. Det er en betingelse, at du skriftligt underretter direktoratet inden den midlertidige opbevaring påbegyndes. Plantedækket skal genetableres, så snart den midlertidige opbevaring er slut. Etablering af plantedække Plantedækket på braklagte arealer og på landbrugsarealer, der ikke dyrkes skal være etableret senest 14 dage efter høst, dog ikke senere end den 1. oktober forud for udtagningsperioden. Hvis høsten først sker efter den 1. oktober, skal plantedækket etableres snarest muligt, dvs. om muligt senest 14 dage efter høst, men ikke senere end den 31. maj året efter. Plantedækket kan bestå af: græsarter i renbestand og blandinger, fremspirede spildfrø fra tidligere dyrkningsår, andre frø eller frøblandinger, som er omfattet af bilag 3 om reglerne for etablering af plantedække, herunder isåning af vildt- og bivenlige plantearter, olieræddiker efter roer. Reglerne om plantedække er udførligt beskrevet i bilag 3, Plantedække på braklagte marker i denne vejledning. Af hensyn til vildtet kan plantedække undlades i en stribe af højst to meter rundt om det braklagte areal. Striben må mekanisk holdes plantefri. Plantedække kan dog ikke undlades på arealer, der ligger ærmere end 5 meter fra søer, åbne vandløb, kystlinier samt beskyttede fortidsminder (fx gravhøje). Der kan hele året etableres insektvolde på udtagne arealer samt landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Der kan efter godkendelse fra direktoratet endvidere etableres andre former for faunaforbedrende foranstaltninger. Genetablering af plantedække Hvis der er opstået huller i plantedækket på en braklagt areal eller et landbrugsareal, der ikke dyrkes, skal hullerne eftersås inden den 1.oktober i det omfang arealer videreføres som enten braklagt areal eller landbrugsareal, der ikke dyrkes, i det efterfølgende år. Hvis der på anden måde er behov for enetablering af plantedækket, kan det foretages i perioden den 1. september til den 30. september efter eventuel forudgående jordbehandling og/eller pesticidbehandling. Endvidere kan plantedækket genetableres fra den 15. april til den 31. maj året efter eventuel forudgående jordbehandling, men uden anvendelse af pesticider pesticid og gødning. Genetablering kan ske efter samme regler som etablering af plantedækket, se bilag 3. Slåning af plantedække Braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes, skal vedligeholdes ved slåning mindst hvert 5. år. Rydning af braklagte arealer Selvsåede træer og buske på arealer, der har været braklagt under hektarstøtteordningen, og som videreføres som braklagte arealer eller udyrkede arealer under enkeltbetalingsordningen, skal være fjernet fra arealet inden 21. april. Stød fra større træer (over 5 år) skal rodfræses eller på anden måde fjernes. Plantedækket må ikke slås i perioden fra den 1. maj til den 30. juni, undtagen i følgende tilfælde: 19
20 Hvis der er fare for krydsbestøvning mellem arealerne og marker med frøafgrøder inden for de afstande, som er fastsat i certificeringsreglerne. Plantedækket skal da slås inden blomstring efter anmodning fra den berørte frøavler. Hvis der er behov for at bekæmpe flyvehavre, hejrearter eller giftige ukrudtsarter som fx kæmpebjørneklo og vårbrandbæger. Du skal inden slåning indsende en erklæring til direktoratet om behovet for bekæmpelse, underskrevet af en planteavlskonsulent. Kravet om en konsulenterklæring gælder ikke, hvis slåning er påbudt af en offentlig myndighed. Hvis plantedækket gennem hele foråret er holdt helt kort ved slåning med jævne mellemrum. Når du slår plantedækket i disse tilfælde, bør du - af hensyn til vildtet - begynde på midten af arealet. Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, kan også vedligeholdes ved afgræsning. Mekanisk jordbehandling På arealer, hvor udtagning ophører den 31. august, må mekanisk jordbehandling først påbegyndes den 20. oktober. Dog kan et areal jordbehandles, tilsås og gødskes, men ikke sprøjtes, fra den 15. juli, hvis du sår en overvintrende afgrøde til høst det følgende år (herunder græs til efterfølgende afgræsning eller slæt), eller hvis du tilplanter arealet med træer eller buske i efteråret. Bemærk, at efterafgrøder ikke kan betragtes som overvintrende afgrøder. Efterafgrøder kan derfor, efter reglerne for udtagning, først etableres på braklagte marker efter den 20. oktober og kan derfor ikke opfylde reglerne for lovpligtige efterafgrøder (6 pct. eller 10. pct. efterafgrøde). På landbrugsarealer, der ikke dyrkes skal plantedækket opretholdes indtil dyrkning genoptages. Anvendelse af braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes Der er begrænsninger for, hvordan du må anvende braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes. Du må kun anvende disse arealer på en måde, der ikke medfører ødelæggelse eller fjernelse af plantedækket. Skader på plantedækket efter anvendelse skal straks udbedres. Undtagelsesvis kan midlertidige aktiviteter, som er uforenelig med normal dyrkning af marker, være tilladt. Eksempler på tilladte aktiviteter: Aktiviteter i forbindelse med midlertidige arrangementer: Pløjestævner, traktortræk, udstillinger, parkeringsplads, bålplads, hundetræning og ridning. Militære øvelser, arkæologiske udgravninger, kabelnedgravning (telefon, el, gas, vand, kloak og lignende), til- og frakørsel i forbindelse med offentlige arbejder. Udlejning til jagt og lignende indtægtsgivende virksomhed, som er forenelig med dyrkning af markafgrøder. Midlertidig opbevaring af jord, sand og grus fra egen bedrift eller offentlige bygge- og anlægsprojekter, hvis du på forhånd skriftligt underretter direktoratet. Eksempler på aktiviteter, der ikke er tilladt: Maskindemonstrationer i forretningsmæssigt øjemed. "Markrace". Etablering af motorbane, landingsbane og lignende. Oplagring, fx af halm, dybstrøelse, kompost og roekuler (gælder kun for braklagte arealer). Landbrugsarealer, der ikke dyrkes, må dog altid anvendes til landbrugsformål. 20
21 I den supplerende vejledning vil beskrivelse af sanktionerne for manglende overholdelse fremgå. Kilde: Vejledning til Enkeltbetalingsordningen, Landbrugsreformen 2005, Direktoratet for FødevareErhverv Bilag 3 fra Vejledning til enkeltbetalingsordningen, Plantedække på braklagte arealer og landbrugsarealer, der ikke dyrkes Ved etablering af plantedække skal der anvendes certificeret frø for de arter, der er omfattet af Plantedirektoratets bekendtgørelse om markfrø. Dette gælder dog ikke, hvis der anvendes frø af egen avl til såning på egen bedrift. Egen avl af sorter, der er nyhedsbeskyttet, må dog ikke anvendes uden tilladelse fra sortsindehaveren. A. Braklagte arealer Hvis et plantedække skal anvendes til vildtpleje, skal marken braklægges og ikke dyrkes med en non-food afgrøde. Vildtfoder kan ikke godkendes som et non-food slutprodukt. Spildfrø Plantedække af fremspirede spildfrø kan kun etableres efter en afgrøde, som giver et egentligt frøspild, fx en kornafgrøde dyrket til modenhed, men ikke efter en afgrøde, der ikke giver frøspild, fx roer, helsæd eller majs. Græs og kløvergræs Græsarter udsået i renbestand og græsser i blanding med højst 25 pct. kløver (kløvergræs) kan anvendes som plantedække. Hvis din landbrugsejendom er autoriseret til økologisk jordbrug, kan du etablere plantedække ved udsåning af græsarter i blandinger med mere end 25 pct. kløver. I dette tilfælde er det en betingelse, at plantedækket tidligst pløjes ned 1. marts efter udtagningsperiodens ophør. Plantedækket må ikke i et efterfølgende år anvendes til frøproduktion. Denne regel gælder også, hvis du etablerer plantedække ved at udlægge en enkelt græsart i en kornmark. Frøblandinger Der kan udsås en blanding af forskellige plantearter. Hovedreglen er, at hver art ved udsåning må indgå i blandingen med højst 25 pct. af normal udsædsmængde for den pågældende art. Korn, dog ikke boghvede, må højst indgå i en blanding med 30 kg pr. hektar, uanset om der er tale om en eller flere kornarter. Eksempel på blanding med flere typer bælgplanter En blanding af græs, lucerne, lupin og rødkløver må højst indeholde (se tabel nedenfor): 2,0 kg lucerne divideret med 3 = 0,7 kg/ha 40,0 kg lupin divideret med 3 = 13,3 kg/ha 1,5 kg rødkløver divideret med 3 = 0,5 kg/ha Resten græsfrø. Udsædsmængde, der normalt anvendes ved etablering af plantedække: Afgrøde Normal udsædsmængde i kg/ha. Maksimal. Udsædsmængde. Renbestand. *** Korn, alle arter - 30 kg/ha Nej Fodermarvkål 4 kg/ha 1 kg/ha Ja Turnips 4 kg/ha 1 kg/ha Nej 21
22 Foderroer/sukkerroer 2,5 kg/ha 0,6 kg/ha Nej Raps 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej Gul sennep 5 kg/ha 1,3 kg/ha Nej Olieræddike 12 kg/ha 3 kg/ha Ja Oliehør og spindhør 80 kg/ha 20 kg/ha Nej Solsikke 20 kg/ha 5 kg/ha Nej Majs 25 kg/ha 6,3 kg/ha Nej Hjulkrone 20 kg/ha 5 kg/ha Ja Honningurt 10 kg/ha 2,5 kg/ha Ja Boghvede 100 kg/ha 25 kg/ha Nej Quinoa 8kg/ha 2 kg/ha Nej Spinat 8 kg/ha 2kg/ha Nej Bælgsæd Ærter - 50 kg/ha Nej Hestebønner - 50 kg/ha Nej Lupin - 40 kg/ha Nej Foder-vikke - 35 kg/ha Nej Sandvikke / vintervikke - 8 kg/ha Nej Stenkløver - 2 kg/ha Nej Serradel, blodkløver - 4 kg/ha Nej Kællingetand - 1,2 kg/ha Nej Humle-sneglebælg - 1,5 kg/ha Nej Lucerne - 2 kg/ha Nej Rødkløver, perserkløver 1,5 kg/ha Nej Kløver* - 1,0 kg/ha Nej Kløver** i græsbland. - 25% af antal frø Nej * Andre kløver-arter af trifoliumslægten i andre blandinger end med græs ** Alle kløver-arter af trifoliumslægten i græsblandinger *** Arter som kan sås i renbestand i vildtstriber, se nedenfor Fx. kan du så en blanding af græs og fodermarvkål eller en blanding af græs og andre vinterfaste plantearter (se dog efterfølgende om vildtstriber). Tabellen på næste side angiver plantearter og udsædsmængder. Hvis du udsår en blanding med flere arter af bælgsæd, er den maksimale udsædsmængde af hver enkelt art lig med 25 pct. af normal udsædsmængde divideret med antallet af bælgplantearter i blandingen. Olieræddike Hvor forfrugten er roer, kan olieræddike anvendes som plantedække og udsås med normal udsædsmængde. I så tilfælde skal plantedækket senest være udsået 31. maj i udtagningsåret. Hvis arealet videreføres som udtaget i den efterfølgende udtagningsperiode, skal olieræddiken erstattes af et vinterfast plantedække. Isåning af vildt- og bivenlige arter Det er tilladt i perioderne september og 15. april maj at iså vildt- og bivenlige arter. Eftersåning kan ske enten direkte i det eksisterende plantedække eller efter harvning eller pløjning. Uden for de nævnte perioder må plantedækket ikke pløjes eller fræses. Jordbearbejdning uden eftersåning er ikke tilladt. 22
23 Ved eftersåning med én eller flere plantearter må den enkelte planteart højst eftersås med 25 pct. Af normal udsædsmængde for den planteart, der anvendes (svarende til regler for frøblandinger). Isåning af vildt- og bivenlige plantearter kan ske i hele eller dele af marken (fx i striber). Vildtstriber Ved etablering af vildtstriber må der i striberne foretages jordbehandling (pløjning, harvning og lignende). Der må kun foretages jordbehandling i striberne i brakmarken som tilsås med vildt- og bivenlige plantearter. Vildtstriberne må højest være 6 meter brede og det samlede areal må ikke overstige 10 pct. af den enkelte braklagte mark. Der skal være mindst 6 meter mellem hver stribe. Plantedækket i den øvrige del af marken må ikke ødelægges. Vildtstriber kan bestå af: Plantearter, der normalt ikke anvendes til normal landbrugsproduktion (fx fodermarvkål, hjulkrone, honningurt, rørgræs, olieræddike og andre vildt- og bivenlige plantearter, men ikke stauderug) kan udsås i renbestand med normal udsædsmængde. Plantearter, der normalt anvendes i landbrugsproduktion (fx majs, roer, hamp, ærter) skal udsås i blandinger, og der må højest udsås 25 pct. af normal udsædsmængde af de enkelte plantearter, jf. tabellen først i bilaget. Vildtstriber kan etableres både forår og efterår. Ved etablering om efteråret skal der anvendes vinterfaste plantearter. Jordskokker Jordskokker skal etableres i rækker med en afstand på mindst 2 m eller i dobbeltrækker med en afstand på mindst 4 m. Vedplanter Der må ikke sås eller plantes egentlige vedplanter (træer og buske). Hamp Hamp kan udsås efter ovenstående regler om isåning af vildtvenlige arter (frøblandinger) på udtagne arealer. Hamp må ikke udsås i renbestand efter reglerne om vildtstriber, men gerne i blandinger, ifølge reglerne om hamp i bilag 4. Inden udsåning skal der være indhentet tilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Der må kun udsås godkendte sorter. Der må højst udsås 55 frø pr. kvadratmeter. Udsædsmængden afhænger af tusindkornsvægten. En mark med hamp skal mindst udgøre et sammenhængende areal på 0,30 ha. Kilde: Vejledning til Enkeltbetalingsordningen, Landbrugsreformen 2005, Direktoratet for FødevareErhverv 23
Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår
VELKOMMEN TIL Webinar om: Effektiv vildtpleje på landbrugets vilkår Lisbeth Shooter Jan Nielsen Kristian Petersen Introduktion Lisbeth Shooter, chefkonsulent og i dag ordstyrer Jan Nielsen, planteavlskonsulent
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs mereSprøjtefrie randzoner
Sprøjtefrie randzoner Disposition! Politiske mål! Beskrivelse af målsatte vandløb og søer! Fordele ved braklægning! Tilskudsmuligheder gennem MVJ-ordninger! Effekt på natur og miljø! Driftstab! Ukrudts-
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereNatur- og vildtvenlige tiltag i landbruget
Dyrkningsvejledning Natur- og vildtvenlige tiltag i landbruget - udførelse og effekt Udarbejdet af Jørn Pagh Bertelsen. Aarhus Universitet som en del af projekt Natur- og vildttiltag i landbruget udførsel
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereGrundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:
Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling
Læs mereVildtafgrøder. Mangfoldighed i naturen
Mangfoldighed i naturen Mangfoldighed i naturen Vildtagre til glæde for dyr og mennesker 3 Gør hjortevildtet til faste gæster året rundt 4 Optimale forhold for fuglevildtet 8 Anlæg af vildtagre 10 Udarbejdet
Læs mereLANDBRUGETS RAMMEVILKÅR. Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN
LANDBRUGETS RAMMEVILKÅR Bilag til Jægerforbundets input til NATURPAKKEN NATURPAKKE DANMARKS JÆGERFORBUND ARBEJDER FOR MEST MULIG JAGT OG NATUR 3 INDHOLD RAMMEVILKÅR - HVERDAGENS FORHINDRINGER I LANDBRUGET...
Læs mereRetteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FødevareErhverv Retteblad nr. 1 af 30. marts 2009 til Vejledning om krydsoverensstemmelse 2009, december 2008 (Landmandsvejledningen) Dette retteblad indeholder
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereFrø til vildtpleje, dækafgrøder og bier
Frø til vildtpleje, dækafgrøder og bier Vildtpleje Vildtpleje i form af udsåning af fodermarker er meget anvendt blandt jægere og landmænd. Vildtafgrøderne har bl.a. følgende formål: fødegrundlag læ for
Læs mereNATURFREMME I AGERLANDET. Naturstriber, insektvolde og andre tiltag
NATURFREMME I AGERLANDET Naturstriber, insektvolde og andre tiltag Indhold Naturtiltag i og ved marken...3 Kom rigtigt fra start...3 Tiltag lige til at gå i gang med...5 Fodpose...5 Gødningsfrie randzoner
Læs mereBiotopplaner. Biotopplaner
Fra 1. april 2010 indførtes der nye regler for udsætning af fasaner og agerhøns, der stiller krav om en sammenhæng mellem mængden af udsatte fugle og arealets størrelse. Samtidig gav de nye regler mulighed
Læs mereFormålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund.
Formålet med udsætningen er at få hønsene til at blive på terrænet. Foto: Danmarks Jægerforbund. Jagt og prøver med stående hund kræver en passende bestand af fuglevildt. Der er ikke meget ved at gå over
Læs mereSupplement til Vejledning om enkeltbetalingsordningen Landbrugsreform 2005
Supplement til Vejledning om enkeltbetalingsordningen Landbrugsreform 2005 Indholdsfortegnelse Forord....................................................................... 4 1. Ændringer og tilføjelser
Læs mereFor at få det bedste ud af sine vildtagre er det nyttigt at have kendskab til
Vildtagre Formål En vildtager er med til at forbedre levevilkårene for hele den vilde fauna, og med en velfungerende vildtager får vildtet en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. En forudsætning
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereNatur- og vildtpleje. Hvor lidt skal der til?
Natur- og vildtpleje Mange landmænd og jægere plejer eksisterende natur og etablerer ny natur, men det kan være svært at overskue, hvor man skal starte, og hvilke regler der gælder. Derfor har Danmarks
Læs mereSTENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN
STENSGÅRD TORNUM NATUR- OG VILDTPLAN Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 1.1 FORMÅL OG INDHOLD...2 1.2 MÅLSÆTNING...2 1.3 VILDTETS
Læs mereVejledning om enkeltbetaling
Vejledning om enkeltbetaling December 2006 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetaling December 2006 Denne vejledning er udarbejdet
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereNaturplan Stinelund m.fl. marts 2012
1 Naturplan Stinelund m.fl. marts 2012 Arne Høegh Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Stinelund... 4 Kristiansminde...
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereNational reserve 2006
National reserve 2006 Vejledning til ansøgning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv National reserve
Læs mere3.13 DELOMRÅDE 7: SKOVEN I MIDTEN... 24 3.14 TILTAG 7: ANLÆG AF VILDTAGRE... 25 4 PRIORITERING AF ARBEJDSOPGAVER... 26 5 SAMMENFATNING...
0 Indhold 0 INDHOLD... 0 1 INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL OG INDHOLD... 1 1.2 MÅLSÆTNING... 1 1.3 VILDTETS KRAV... 1 2 STATUS FOR BAKKELUND... 4 2.1 DATAGRUNDLAG... 4 2.2 GENERELT OM BAKKELUND... 4 2.3 TILSKUDSMULIGHEDER...
Læs mereAgerup. 1 af 5 03-04-2013 18:20
1 af 5 03-04-2013 18:20 Agerup Agerups historie kan føres tilbage til 1397, og bestod dengang af en landsby med en mindre adelig sædegård. I 1700-tallet oprettedes enestegården Agerupgård, ejet af oberstløjtnant
Læs mereVejledning til beregningsskema
Bilag 5 Vejledning til beregningsskema Vedlagte skemaer kan benyttes til udregning af driftomkostninger ved etablering af sprøjtefrie randzoner gennem MVJ-ordninger. Der er to skemaer afhængig af hvilke
Læs mereBekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur
BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBiologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund
Biologisk mångfald på fältet af Cammi Aalund Karlslund Indlæg på Temadagen: Rent vatten och biologisk mångfald på gården 25. januari 2011 Nässjö, Sverige Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond
Læs mereVildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet.
Vildtremiser Vildtremiser - nr. 3 på demonstrationsarealet. Vildtremiser er beplantninger, hvis eneste formål er at være til gavn for vildtet. Det kan de f.eks. være som ynglested, dækning og spisekammer.
Læs mereBrak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold
Brak langs vandløb etablering, pleje og naturindhold Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Brak langs vandløb intentioner og regler Langs udpegede vandløb, dvs. de fleste, skal der ifølge
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereVejledning om enkeltbetaling
Vejledning om enkeltbetaling Sådan er reglerne for enkeltbetalingsordningen Juni 2008 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá= c ÇÉî~êÉbêÜîÉêî= VEJLEDNING OM ENKELTBETALING JUNI 2008 Kolofon Vejledning
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereEfterafgrøder eller chikaneafgrøder?
Efterafgrøder eller chikaneafgrøder? I dag ses efterafgrøder oftest som en chikane frem for et værktøj, der kan forbedre jordfrugtbarheden markant, hvis de køres ind i produktionsplanlægningen. På bedrifter
Læs mereDagens program for EU-støtte og vanplaner
Dagens program for EU-støtte og vanplaner Hvad er besluttet i den nye EU-reform? Hvad kan du forberede dig på? Meget er endnu ikke fastlagt Alt kan forandres, indtil vi kender gennemførselsreglerne og
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereBrakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008
Brakmarker placeret på 3 beskyttet natur Undersøgelse 1.2 - marts 2009 endelig konklusion på baggrund af rapporten fra juni 2008 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Indledning Rapporten skal
Læs mereDet biologiske grundlag for jagt
Det biologiske grundlag for jagt Bæreevne Dyresamfund (en bestand) er en naturværdi, der fornyer sig, og som tåler afhøstning (afskydning=jagt), hvis en sådan sker inden for tilvækstens rammer. Bevarelse
Læs mereREFUGIA. Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen
REFUGIA Økologisk jordbrug og biodiversitet - effekten af økologisk jordbrug på naturen Liselotte W. Andersen, Chiara Marchi, Chris Topping, Beate Strandberg, Marianne Bruus og Christian Damgaard, Danmarks
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereFORPAGTNINGSKONTRAKT (2015/)
FORPAGTNINGSKONTRAKT (2015/) Mellem bortforpagter Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Driftsområde Skrydstrup (DO SKP) Adresse: Lilholtvej 2, 6500 Vojens CVR: 16 28 71 80 Kontaktperson: Morten Tving
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereAfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD. Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer
AfgrødeNyt NR. 7-3. maj 2017 INDHOLD Aktuelt i marken Afstandskrav og sprøjtejournal Vildt- og bivenlige tiltag Vigtige datoer Aktuelt i marken Så er frosten overstået i denne omgang, og de højere temperaturer
Læs mereSlutrapport. 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning. 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010
Slutrapport 09 Rodukrudt maksimal effekt med minimal udvaskning 2. Projektperiode Projektstart: 05/2008 Projektafslutning: 12/2010 3. Sammendrag af formål, indhold og konklusioner Projektets formål har
Læs mereBrak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem?
Brak og randzoner hvordan rådgiver vi i 2008? Hvordan håndteres brak i 2008 og frem? v. afdelingsleder Jon Birger Pedersen Brak/ansøgning 2008! Krav om brak suspenderet i 2008 Stadig angive, arealer der
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereFORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD
FORPAGTNINGSKONTRAKT Certificeret økologi AGERJORD Ejeren, Kolding Kommune, Nytorv 11, 6000 Kolding tlf.nr. 79 79 79 79, (herefter kaldet bortforpagter) bortforpagter til XXX Navn, adresse, kontakt (herefter
Læs mereVejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave. Organisation: Danmarks Jægerforbund_
Vejledende skema til følgegruppens frivillige hjemmeopgave Organisation: Danmarks Jægerforbund_ 1. Beskrivelse af langsigtet vision eller målsætning for dansk landbrug og natur frem mod 2050 (gerne en
Læs mereBraklagte arealer 1 Lavskov 0,3 Efterafgrøder 0,3
Generelt Denne vejledning gennemgår kort om reglerne og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med nye grønne EU krav og planlægning i markprogrammet. 30 pct. af areal støtten fra EU er fremefter
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereNaturplan Ånæssegård okt. 2009
1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag
Læs mereOpmåling af landbrugsarealer
Vejledning om Opmåling af landbrugsarealer April 2002 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv INDHOLD INDLEDNING... 2 KORREKTE MARKSTØRRELSER... 3 HVEM HAR ANSVARET?...
Læs mereFødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2
Indhold Fødevarestyrelsens Bek. nr. 116 af 26.februar 2008 om opdræt af fjervildt 2 http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docid=bek20080116-full Fødevarestyrelsens Bek. nr. 104 af 11. februar 2011 om
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg
Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel
Læs mereDYRK BRAKKEN TEMA. Terrænpleje på udtagne arealer. natur & vildtpleje
Tekst Foto Ole Noe og Niels Søndergaard Niels Søndergaard natur & vildtpleje TEMA Terrænpleje på udtagne arealer DYRK BRAKKEN Brakmarkens biologi side 36 Placering af udtagne arealer side 38 Dyrk brakken
Læs mereVejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Maj 2005
Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Maj 2005 Gældende fra den 27. maj 2005 RESUMÉ Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion beskriver de regler, der gælder for økologisk produktion på jordbrugsbedrifter.
Læs mereVejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel 68. 1-årige miljøstøtteordninger
Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 1-årige miljøstøtteordninger 18. februar 2014 1 Kolofon Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereVejledning om. Særlig miljøstøtte under artikel 68. 1-årige miljøstøtteordninger. 22. april 2013
Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 1-årige miljøstøtteordninger 1 22. april 2013 2 Kolofon Vejledning om Særlig miljøstøtte under artikel 68 Denne vejledning er udarbejdet af NaturErhvervstyrelsen
Læs mereLl. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges
Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og
Læs mereKronvildtforvaltning Fuglsø Mose
Kronvildtforvaltning Fuglsø Mose Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt Rapport om erfaringer fra projektet Reduktion af afgrødeskader forårsaget af kronvildt ved Fuglsø Mose afviklet fra 2006-2011
Læs mereDenne lektion omhandler Terrænpleje
Kursus for udsættere af fuglevildt Lektion C: Terrænpleje for småvildtet -Beskrivelse af de naturplejetiltag, der opbygger terrænet forud for udsætning af fuglevildt. Udsætterkursus 2014 Vildtpleje beskrives
Læs mereMellem Furesø Kommune, som ejer, og forpagter Flemming Andersen, Fruegård, Lejrvej 6, Kr. Værløse, 3500 Værløse, er indgået følgende
KONTRAKT Mellem Furesø Kommune, som ejer, og forpagter Flemming Andersen, Fruegård, Lejrvej 6, Kr. Værløse, 3500 Værløse, er indgået følgende FORPAGTNINGSKONTRAKT 1 AREAL Furesø Kommune forpagter til Flemming
Læs mereDet er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med
det vilde køkken INDLEDNING Det er ikke et spørgsmål om overlevelse, hvis du vil lære lidt om plantesorter, der ikke blot er ufarlige at spise, men som også smager godt, for med mindre der skulle opstå
Læs mereVejledning og skemaer
Plantedirektoratet Vejledning og skemaer mark- og gødningsplan gødningsregnskab plantedække harmoniregler ændringer i ejer- og brugerforhold 2002/03 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet
Læs mereSådan søger du støtte for GLM-søer, - vandhuller og -fortidsminder
Sådan søger du støtte for GLM-søer, - vandhuller og -fortidsminder Indhold 1 Grundbetaling og grøn støtte for GLM-landskabselementer... 1 2 Find GLM-landskabselementerne i IMK... 2 3 Sådan tegner du GLM-elementerne
Læs mereEkstensive randzoner Hvor, hvornår og hvorfor?
11 Ekstensive randzoner Hvor, hvornår og hvorfor? 2 2 Indholdsfortegnelse Om pjecen side 3 Hvorfor randzoner? side 4 Hvordan virker randzoner? side 6 Politiske mål: Vandmiljøplan III kravene - Pesticidhandlingsplanen
Læs mereAnalyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland
4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160
Læs mereØkologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning
Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/
Læs mereLokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup
Lokalplan nr. B 05.08.01 Børneinstitution i Neder Vindinge, Kastrup Januar 2013 1 Om kommune- og lokalplaner Kommuneplanen er den overordnede plan, som indeholder overordnede målsætninger for kommunens
Læs mereHVAD ER MARKVILDTSTILTAG?
HVAD ER MARKVILDTSTILTAG? Cammi Aalund Karlslund Planter og Miljø Aulum Fritidscenter HVORFOR LAVE MARKVILDTSTILTAG? Motivation, ansvar og lyst Mange landmænd vil gerne gøre noget godt for naturen Men
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereVEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER
VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 Revideret juli 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-
Læs mereHvor tjener du penge på planteavlen?
Hvor tjener du penge på planteavlen? 1 Disposition Tal fra analysen Pløjefri dyrkning Mulige årsager til forskel i DB? Hvad kendetegner dem som ligger bedst? Hvor skal fokus være fremadrettet? 1 18.000
Læs mereBeregning af indkomsttab ved etablering af obligatoriske randzoner
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 L 145, endeligt svar på spørgsmål 32 Offentligt Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Faggruppe for miljø og naturressourcer Brian H. Jacobsen
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereTORNUMGÅRD NATUR- OG VILDTPLAN 2
TORNUMGÅRD NATUR- OG VILDTPLAN 2 Skovdyrkerforeningen SYD Skovfoged Jens Venø Kjellerup Oktober 2012 0 Indhold 0 INDHOLD...1 1 INDLEDNING...2 FORMÅL OG INDHOLD...2 MÅLSÆTNING...2 VILDTETS KRAV...3 2 STATUS
Læs mereB.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998
B.1.1. Landbrugsarealets anvendelse 1998 Landbrugsarealer Arealet af markblokkene kan anvendes som et udtryk for det potentielle landbrugsareal. I Figur B-1 er vist markblokareal i procent af landarealet.
Læs mereNatrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereTilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr. 6c Mou By, Mou
Aalborg Kommune, Park og Natur Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Marianne Hegelund Thomsen Gadekærsvej 2 9280 Storvorde 07-09-2015 Tilladelse efter planlovens 35 til etablering af en sø på matr. nr.
Læs mereNatur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet
Natur i agerlandet som sikrer overlevelse af markvildtet Niels Søndergaard, Jagtfagligchef og Afdelingschef Uddannelses- og Rådgivningsafdelingen Danmarks Jægerforbund, Kalø Viden om vildtforvaltning Vilje
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereBekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)
Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) I medfør af 1, stk. 1, 2 og 4 og 4, stk. 1, i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles
Læs mereVejledning om økologisk jordbrugsproduktion. Februar 2005
Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion Februar 2005 Gældende fra den 28. februar 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 6 2 GENERELLE PRINCIPPER 8 2.1 OMLÆGNING TIL ØKOLOGISK JORDBRUGSPRODUKTION 8
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
1986L0278 DA 05.06.2003 003.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden,
Læs mereAmmekøer som naturplejere
Ammekøer som naturplejere Dansk Kødkvægs Årsmøde 28. februar 2011 Ammekoproducent Anni Assenbjerg Assenbjerg Highland Cattle, Give N Naturpleje t l j h har mange fformer Fra ekstensivt drevet landbrug
Læs mereØlby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Læs mereBekæmpelse af sygdomme i korn 2015
Bekæmpelse af sygdomme i korn 2015 Havrerødsot Meldug Nye regler for triazoler Septoria Væske mængde Nye KO krav Rettigheder Pct. angrebne planter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Forekomst af bladlus i
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereForslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke
Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø
Læs mereAfgrøder til biogas. Vækstforum, 19. januar 2012. Produktchef Ole Grønbæk
Afgrøder til biogas Vækstforum, 19. januar 2012 Produktchef Ole Grønbæk Biogas er interessant Fortrænger fossil energi Reducerer udledningen af drivhusgasser Bedre effekt af gødningen Mindre udvaskning
Læs mereHvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land?
Hvilken rolle spiller jagt i forvaltningen af det åbne land? Jens Friis Lund og Frank Søndergaard Jensen Københavns Universitet Fokus på at afklare hvad jagtanvendelse betyder for lodsejeres ageren i forhold
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereLandzonetilladelse. Slagelse HundeCenter Slagelse Landevej 116 4241 Vemmelev
Slagelse HundeCenter Slagelse Landevej 116 4241 Vemmelev Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse CVR nr.: 29 18 85 05 Slagelse
Læs mere