Høje-Taastrup Kommune

Transkript

1 9-1-5 /0504 (I) / Budget 2005 (-2008) 1. oplæg Sagsfremstilling Med udgangspunkt i den procedure Byrådet vedtog i sag 2-1-3/0304 har administrationen udarbejdet 1. oplæg til budget overslagsår. De generelle forudsætninger for budgetlægningen og hovedresultaterne i det samlede budget er nærmere beskrevet i 1. budgetprognose, der er udsendt til byrådet samtidigt hermed. Beregninger i 1. budgetprognose viser et mindre finansieringsunderskud i det samlede budgetoplæg såfremt pris- og mængderegulering medregnes. Også i et flerårigt perspektiv. I konsekvens heraf bør initiativer, der medfører vækst i aktiviteter eller serviceniveau som udgangspunkt søges kompenseret ved omprioriteringer eller reduktionsforslag inden for egen ramme. De initiativer og forhold, som administrationen peger på i budgetoplægget må ses i dette lys under den efterfølgende behandling i Udvalget. I det følgende præsenteres Ældreudvalgets ansvarsområde nærmere med de bemærkninger administrationen finder det relevant at gøre udvalget særlig opmærksom på. Der er lagt særligt vægt på de områder der var i fokus Ældreudvalgets bevillingsoversigt Nettoudgifter i kr. Dranstgruppe 1 Bevilling 2003-R B2004 B2005 BO2006 BO2007 BO Drift incl. statsrefusion 990 Ældrepleje- og omsorg Omsorgstandpleje Anlæg 990 Ældrepleje- og omsorg Hovedtotal Bevillingsoversigten specificeres i vedlagte bilag 1. Yderligere vedlægges som bilag: Forslag til Investeringsplan Bemærkninger til de enkelte bevillinger Fokus område fra 2003: 990 Ældrepleje- og omsorg Området var i de seneste år været påvirket af at der er blevet flere borgere, som har fået et behov for enten praktisk hjælp eller personlig pleje. Endvidere stiger den gennemsnitlige levealder sig opad for både mænd og kvinder, og borgene får således brug for de kommunale servicetilbud i en længere periode. Modsat sker der en øget sundhedstilstand og livskvalitet, hvilket betyder at de ældres aktive perioder forlænges. Hvis udgifterne fremskrives ved hjælp af den normale budgetmodel for hjemmehjælp og sygepleje i Høje-Taastrup Kommune, vil det demografiske udgiftspres stige med 35,2% frem til Set i forhold til det samlede budget på ældreområdet i Høje-Taastrup Kommune svarer det til, at udgifterne stiger med 46,6 mill. kr.

2 9-1-5 /0504 (I) / De samlet merudgifter dækker primært over, at en fortsættelse af det nuværende serviceniveau medfører, at der forventes behov for at øge ansættelsen af medarbejdere med 176 frem til Ældreområdet var i 2003 fokus område, og der har været arbejdet aktivt med at organisere og tilrettelægge arbejdet på den økonomisk mest hensigtsmæssige måde, samt at øge den direkte borgertid. Arbejdet har omfattet, som har indvirkning på budget : Frit valg af leverandør Der er etableret frit valg af leverandør for modtagere af personlig og praktisk bistand i Høje- Taastrup Kommune i 1. kvartal Høje-Taastrup Kommune anvender lovgivningens hovedregel godkendelsesmodellen til at skabe valgmuligheder for borgerne. Private leverandører kan søge om godkendelse fire gang om året. Der har været gennemført fire godkendelsesrunder i år Der er pr. 1. januar 2004 godkendt 5 private leverandører, 2 der tilbyder hjælp til rengøring og 3 der tilbyder både personlig pleje og hjælp til rengøring. Den ene leverandør af personlig pleje har opsagt sin kontrakt med virkning fra den 7. februar 2004, hvorefter leverandøren kun tilbyder hjælp til rengøring. I marts 2004 modtog 721 brugere hjælp til personlig pleje. 11 (1,5 %) af disse brugere havde valgt en privat leverandør brugere modtog praktisk bistand. Af disse havde 57 (5,3 %) valgt en privat leverandør. Erfaringer fra andre kommuner, og Høje-Taastrup Kommunes egne erfaringer siden fritvalgsordningen trådte i kraft, peger i retning af, at Høje-Taastrup Kommune på sigt kan forvente, at der vil være flere borgere, der vælger en privat leverandør. Ligeledes kan der forventes flere godkendte private leverandører, idet der fortsat er virksomheder, der henvender sig til kommunen med henblik på at få tilsendt godkendelsesmaterialet. Høje-Taastrup Kommunes har indgået kontrakt med en privat leverandør af vask for ældre og handicappede før frit valgs lovgivningen blev besluttet. Kontrakten er omfattet af overgangsbestemmelsen i serviceloven og skal således senest den ophører og overgå til godkendelsesmodellen. Administrationen udarbejder godkendelsesmateriale og kvalitetsstandard for vaskeordningen til politisk behandling på juni-møderækken. Udvikling af kvalitetsstyrings- og ressourcetildelingssystem Høje-Taastrup Kommune er i gang med at udvikle et kvalitesstyrings- og ressourcetildelingssystem på hjemmeplejens område. Systemet er i 2003 indført for personlig og praktisk bistand. I 2004 bredes systemet ud til at omfatte sygepleje, nødkald, træning og kørsel. Planen er, at styringssystemet også skal omfatte daghjem og aktivitet. Systemet betyder, at pengene fra bevillingsrammen på ældreområdet nu udløses afhængigt af visitationen. Der er hermed skabt en direkte kobling mellem kommunens serviceniveau og økonomien på området. Serviceniveauet er beskrevet i kvalitetsstandarderne. I kvalitetsstandarderne pakkes beslægtede enkeltydelser sammen i pakker. En kvalitetsstandard kan således bestå af en eller flere pakker, der

3 9-1-5 /0504 (I) / kan visiteres til. Der er vejledende tider på pakkerne. De vejledende tider er udtryk for den tid, det i gennemsnit vil tage at levere hjælpen. Pakkerne er prisfastsat. Der betales kun for leverede pakker, hvilket gælder både for private og offentlige udfører. Betalingen afregnes med den konkret beregnede pakkepris. Der afregnes i forhold til den visiterede tid (pakketid), og ikke den faktisk disponerede tid. Styringen af økonomien og serviceniveauet foregår på den måde, at en visitation udløser penge fra budgetrammen. Pengene føres ud til de private eller offentlige udfører. Der følges løbende med i hvor mange penge, der er brugt fra budgetrammen. Hvis der er tegn på overskud/underskud på budgetrammen, analyserer bestillerenheden årsagerne hertil. Byrådet skal herefter tage stilling til serviceniveauet/pakkerne. BUM og intern aftalestyring Der har siden 2000 været central visitation til personlig og praktisk hjælp. I 2004 indføres centralt visitation til sygepleje, træning og kørsel. Organisationen er ved at færdiggøre tilpasningen til anvendelsen af BUM-modellen som styringsværktøj. Adskillelsen af myndigheds- og udførerfunktioner er ved at være tilendebragt, og administrationen har udarbejde en intern drifts- og udviklingsaftale (kontrakt) mellem bestiller og udfører. Aftalen forelægges til politisk behandling i juni Brugerundersøgelse Der gennemføres en brugerundersøgelse i maj 2004 blandt et repræsentativt udsnit af de borgere, der modtager personlig og/eller praktisk bistand i Høje-Taastrup Kommune. Arbejdsgangsanalyse i hjemmeplejen Der gennemføres i 2004 en arbejdsgangsanalyse i hjemmeplejen, hvor der fokuseres på potentialer for at optimere ressourceudnyttelsen. Endvidere følges udviklingen i mulighederne for mobilpleje bl.a. for at sikre, at borgerne fortsat får høj kvalitet i servicen med brug af færre ressourcer. Omlægning af køkkendrift Byrådet besluttet i april måned 2003 (9-1- /0403) at omdanne køkkenerne på kommunens plejecentre således, at køkkenet på Henriksdal overtager samtlige madudbringningskunder, og produktionen ændres fra produktion af varm mad til kold teknologi. Køkkenet på Baldersbo og Sengeløse ændres til modtagerkøkkener. Maden skal leveres fra hhv. Torstorp og Henriksdal. Køkkenet på Sengeløse er omdannet til modtagerkøkken. Maden leveres fra Torstorp. Høje-Taastrup Kommune har indgået aftale med en køkkenkonsulent fra DCC, der til juni skal fremlægge forslag til køkkenets dimensionering og udstyr på Henriksdal og Baldersbo. Der er i budoplægget for afsat 4,5 mill. kr. til ombygning og bestykningen af det nye køkken på Henriksdal.

4 9-1-5 /0504 (I) / Forbedring af boliger Der har i starten af 2004 været gennemført en licitation for til- og ombygningen af Henriksdal-, Baldersbo- og Sengeløseplejecenter. Byrådet har godkendt resultatet på møde i februar og marts måned. Ombygningen medfører at der bygges 52 nye boliger og de gamle moderniseres for omkring 241,50 mill. kr. i perioden I budgetoplægget for er der fortsat regnet med at hele ombygningen giver en nettoudgift på 0 kr. for Høje-Taastrup Kommune. Lov- og regelændringer Ændring af reglerne om udbud og frit valg i ældreplejen Socialministeren har den fremsat forslag til ændring af servicelovens bestemmelser om udbud og frit valg (L 127). Lovforslaget lægger op til en ophævelse af tre af de krav, der i dag stilles til kommuner, der ønsker at bruge udbudsmodellen til at skabe valgfrihed. De tre krav der ønskes ophævet er: 1. Kravet om, at der efter et udbud skal indgås kontrakt med mindst fem leverandører af madservice, erstattes af krav om, at der skal indgås kontrakt med mindst to leverandører af madservice. 2. Kravet om, at der højst må indgås toårige kontrakter, ophæves. 3. Kravet om, at levering af ydelserne i plejehjem og lignede boligenheder skal med, hvis den personlige pleje bringes i udbud, ophæves. Hvis lovforslaget vedtages, betyder det, at det vil være lettere at anvende udbudsmodellen til at skabe frit valg, herunder vedrørende madservice, idet der nu kun skal indgås kontrakt med to leverandører og kontrakterne må have en længere løbetid end to år. Strukturkommissionen Kommunernes fremtidige rolle er i spil i forbindelse med den forestående strukturreform. Strukturkommissionen har i sin betænkning (Betænkning nr. 1434) ikke anbefalet en bestemt model, men der har fra bl.a. KL og Høje-Taastrup Kommune været udtalt støtte til den såkaldte brede kommunemodel som grundlag for en strukturreform. På sundhedsområdet har der blandt andet været peget på muligheden for en øget kommunal rolle og en udbygning af de lokale sundhedstilbud, for at kunne imødegå de fremtidige udfordringer. Af centrale punkter der er oppe i debatten kan nævnes: Gråzoneproblematikke på træningsområdet, hvor der fra kommunal side har været fremført ønske om, at borgerne får en samlet indgang til genoptræningsområdet via kommunerne. Kun den genoptræning, som foregår under selve hospitalsopholdet bevares under amtets ansvarsområde. En omlægning af finansieringen af sundhedsvæsenet. KL har f.eks. foreslået, at kommunerne overtager en del af amternes bloktilskud, men til gengæld skal indbetale til en central pulje efter, hvor meget kommunernes borgere gør brug af sygehusene. Hermed skabes en måde at finansiere alternative tilbud eller tilbud der forkorter patienternes ophold på hospitalet. Udbygning af de lokale sundhedstilbud med f.eks. oprettelse af lokale sundhedscentre, flere lokale akut- og aflastningspladser, udvidelse og opkvalificering af den kommunale hjemmesygepleje med

5 9-1-5 /0504 (I) / henblik på at løse flere behandlings- og plejeopgaver i nærmiljøet, og opprioritering af den forebyggende indsats. Hvis resultatet af strukturreformen bliver, at den kommunale rolle på sundhedsområdet skal øges, vil Høje-Taastrup Kommune stå overfor en række udfordringer, herunder at skulle udvide sin træningskapacitet. Der vil være behov for at lægge en strategi for, hvordan Høje-Taastrup Kommune vil udfylde den udvidede rolle på sundhedsområdet, hvad skal kommune have for nogle redskaber, kompetencer m.v. for at det kan lykkes, og hvem har i givet fald ansvar og kompetence til hvad. IT i hjemmeplejen Budgetredegørelse fra Finansministeriet Finansministeriet har netop i budgetredegørelsen for 2004 påpeget at den teknologiske udvikling inden for mobil og trådløs teknologi vil kunne give markante besparelser i hjemmeplejen. Finansministeriet har lavet en analyse der peger på, at indførelse af mobil, digital understøttelse i hjemme(syge)plejen vil kunne frigøre i størrelsesordenen 8-15 pct. af den tid, der i dag går med de mest almindeligt udførte myndigheds- og leverandøropgaver. Potentialet kan dels henføres til lettere registrering, dokumentation og efterbehandling knyttet til de enkelte besøg, dels at behovet for i den daglige pleje at afhente kørelister falder bort. Ændringer i brugergruppen, herunder demografiske ændringer. Befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune er kendetegnet ved, at der bliver flere indbyggere på 67 år og derover, jf. nedenstående tabel 1, der viser befolkningsudviklingen fordelt på aldersgrupper i Høje-Taastrup Kommune. Befolkningsudviklingen i Høje-Taastrup Kommune afspejler sig således i udviklingen på landsplan, som er kendetegnet ved en stigende ældrebefolkning. En væsentlig årsag til, at Høje-Taastrup Kommune har en stigende ældrebefolkning, er, at i 1960 erne og 70 erne var der en markant nettotilgang til Høje-Taastrup Kommune af unge familier, der flyttede fra bl.a. Københavns Kommune. Tabel 1: Befolkningsudvikling i Høje-Taastrup Kommune Aldersgruppe Befolkningsvækst (prc) Befolkningsvækst (prc) Befolkningsvækst (prc) år ,23% 0,08% -6,54% 67+ årige ,81% 19,17% 44,69% 70+ årige ,40% 16,59% 35,23% 75+ årige ,79% 20,34% 32,16% 80+ årige ,38% 17,59% 31,41% 85+ årige ,64% 22,30% 30,84% 90+ årige ,27% 13,22% 29,22% Befolkning i alt ,16% 1,92% -1,59% Der forventes en stigning i antallet af ældre i Høje-Taastrup Kommune i perioden på henholdsvis 845 af de 67+årige svarende til 19,2 pct. og 564 af de 70+årige svarende til 16,6 pct. af aldersgruppen. Der forventes der en mindre stigning af 90+årige på i alt 18 i perioden svarende til 13,2 pct.

6 9-1-5 /0504 (I) / Især de ældste befolkningsgrupper har betydning for de kommunale opgavers omfang. Antallet af over 80 årige udgør i dag omkring 2% af befolkningen mens de udgør 50% af det demografisk betinget udgiftspres på ældreområdet. For ældreområdet er det således helt afgørende, hvordan antallet af de ældste borgere udvikler sig. De over 80 årige vil frem til 2008 sige med 183 borgere eller 17,6%. Høje-Taastrup kommune har desuden en særlig befolkningsrelateret udfordring, fra det stigende antal ældre flygtninge og indvandrere. Administrationen vurderer, at der er behov for følgende nye initiativer på området: Mængderegulering demografisk model Den demogratisk udvikling er til og med budget 2004, på områderne hjemmehjælp og hjemmesygepleje fremskrevet i takt med stigningen i personer på 70 år og derover. jf. sag, /097 Hensigten har været at sikre et uændret serviceniveau. På de øvrige områder i hjemmeplejen, som træning, hjælpemidler, madservice har der ikke været nogen faste fremskrivning. Fremskrivningen er sket ved individuelle tilllægsbevillinger. Den nuværende model har følgende styrke og svaghed: Styrke Enkel model, med lidt administration. Der sikres en stabil udvikling i serviceniveauet Svaghed Øget sundhedstilstand omsættes ikke til besparelser Forbedret ældreboliger omsættes ikke til besparelser Der indarbejdes ikke en løbende effektiviseringsgevinst, ved f.eks. IT, organisering m.v. Det anbefales at budgettet opdeles i 3 dele: basisbudgettet, driftsbudgettet og det produktionsafhængige budget (pakkebudget). Driftsbudget (Fast) Basisbudget Produktionsafhængigt budget Ejendomme Områdeleder Praktisk hjælp og pleje Tjenestebiler Stedfortræder Sygepleje, incl. sygepleje artikler Rengøring Administrative medarbejdere Aktivitet / Træning Leje af bygninger Tekniske service Daglige ledere, Intervalregulering Beboers betaling Vaskerimedarbejdere Pleje aften, plejehjem Inventar Skærmede enheder Køkken Administration Daghjem Hjælpemidler incl. bleer, plejehjem Pleje, nat Socialforpligtelse i forhold til medarbejdere med nedsat erhvervsevne og TR Fælles Uddannelsessygeplejerske, demenskoordinator, uddannelsesansvarlig

7 9-1-5 /0504 (I) / Den automatiske budgetfremskrivningsmodel ændres så det i fremtiden kun vil være det produktionsafhængige budget der fremskrives. Det anbefales at fremskrivning sker ved at, der laves en 4 års plan fra , hvor der tages udgangspunkt i det konkrete antal visiteret pakker, til hjemmehjælp, sygepleje, træning, dagcenter/hjem, mad og vaskeordning ved udgangen af 1. kvartal 2004, som så koorigeres for den forventet stigning i antallet af brugere. Endvidere korrigeres der for krav om effektiviseringer i bl.a. Vejtid, organisering, brug af IT (Telefoner) m.v. Ændringen kommer til at betyde at basisbudget og det faste driftsbudget ikke længere indgår i mængdereguleringen. Modsat kommer området mad og træning fremover til at indgå i mængdereguleringen. På baggrund af regnskabet for 2003, forventes mængderegulering at blive væsentligt mindre, da mængdereguleringen for 2003 blev tilbageført til kommunekassen. Biler Den kommunale hjemmepleje råder over 24 biler. I de seneste år er udskiftning af biler blevet udskud på grund af kommunes økonomiske situation. Der ønskes indarbejdes en udskiftningsplan for kommunes hjemmeplejebiler for , for at undgå for høje udgifter til vedligeholdelse. Træningsområdet Træningsområdet afprøver i 2. halvår af 2004 et nyt kvalitetsstyrings- og ressourcetildelingssystem, der baserer sig på kvalitetsstandarder med indbyggede træningspakker. Der gøres status over indkøringsperioden, foretages nødvendige justeringer hvorefter styringssystemet sættes i drift i Forebyggende hjemmebesøg Der indføres et nyt styringssystem for de forebyggende hjemmebesøg til ældre over 75 år. I 2004 udarbejdes der en kvalitetsstandard med krav til, hvordan ordningen tilrettelægges og administreres, herunder hvordan tilbuddene udformes og gennemføres. Samtidig indføres et nyt IT-system til styring og planlægning af besøgene. Begge tiltag for at effektivisere de forebyggende hjemmebesøg i en periode, hvor antallet af ældre i målgruppen for besøgene stiger. Hospice Et hospice er en institution, hvor der ydes pleje af og omsorg for alvorligt syge og døende. Der er 5 hospicer i Danmark. Heraf er to placeret på Sjælland. Det drejer sig om Sankt Lukas Hospice i Københavns Amt og Diakonissestiftelsens Hospice i Frederiksberg Kommune. Der er i lovgivningen fastlagt forpligtelser for kommuner til at tilbyde døende mulighed for at dø i eget hjem, hvis vedkommende ønsker det. Det foreslås undersøgt i 2005, hvilke muligheder og potentialer der findes, for at etablere et Hospice i Høje-Taastrup Kommune. Fokus rettes især mod de økonomiske konsekvenser, herunder kommunens merudgift i forbindelse med en eventuel medfinansiering af etablering af yderligere hospicesenge/foreningsdrevne hospicer set i sammenhæng med de gevinster, der vil være ved etablering af et Hospice. Udgiften til Hospice har i 2003 været kr. Rekruttering og fastholdelse af elever og medarbejdere Den integrerede ordning står overfor en udfordring i de kommende år, idet mange medarbejdere nærmer sig efterløns- og pensionsalderen samtidig med, at der i stigende grad opleves rekrutteringsproblemer både i forhold til elever og medarbejdere. For at imødegå denne udvikling anbefaler

8 9-1-5 /0504 (I) / administrationen, at Høje-Taastrup Kommune prioritere både en rekrutterings- og en fastholdelsesstrategi, samt at kunne tiltrække flere elever med voksenløn. Information / høring Det foreslås, at dette notat og 1. budgetprognose sendes til ældrerådet og brugerbestyrelser på plejecentrene og HovedMED. Ældrerådet og brugerbestyrelserne anmodes om at sende eventuelle bemærkninger senest 21. juni Vurdering Beregninger i 1. budgetprognose viser et mindre finansieringsunderskud i det samlede budgetoplæg såfremt pris- og mængderegulering medregnes. Også i et flerårigt perspektiv. I konsekvens heraf bør initiativer, der medfører vækst i aktiviteter eller serviceniveau som udgangspunkt søges kompenseret ved omprioriteringer eller reduktionsforslag inden for egen ramme. De initiativer og forhold, som administrationen peger på i budgetoplægget må ses i dette lys under den efterfølgende behandling i Udvalget Beslutningsforslag Det indstilles at ældreudvalget: - Redegørelsen (incl. forslag til høring) tages til efterretning Lene Langhoff Socialdirektør Bilag 1 : Ældreudvalget specifikation af budget på funktionsniveau