Forsvarskommandoens oplæg til regeringens beslutningsgrundlag for Forsvarets efter 2004

Transkript

1 Forsvarskommandoens oplæg til regeringens beslutningsgrundlag for Forsvarets efter 2004

2 25. november 2003 Hermed tilsendes mit forslag til Forsvarets fremtidige struktur. Forslaget er samtidigt afleveret til AG05. I overensstemmelse med direktiv herom er forslaget holdt inden for en ramme på 18 mia. kr. Det er min opfattelse, at forslaget er udtryk for, hvad der kan tilvejebringes og opretholdes af operative kapaciteter inden for denne finansielle ramme under hensyntagen til bl.a. regionalpolitiske bindinger. For at sikre et tilstrækkeligt professionelt niveau og materielindhold i de operative kapaciteter foreslås ledelses- og støttestrukturerne rationaliseret. Det er i den forbindelse vurderingen, at disse strukturer på de givne præmisser efter forslaget har et nødvendigt minimalt omfang. Yderligere rationaliseringer i ledelses- og støttestrukturerne synes at ville fordre lukning af etablissementer og samling af myndigheder på nye og større etablissementer. Det skønnes at ville kræve ganske betydelige investeringer. I relation til de operative kapaciteter har det været nødvendigt at fjerne hele elementer som fx et dansk ubådsvåben samt at reducere andre betydeligt - i forhold til målsætningen i det oprindelige militærfaglige udspil - for at holde den givne ramme. Dette har ikke været en nem beslutning, for der er grundlæggende tale om kapaciteter, der - ud fra en vurdering af de udfordringer, som Danmark og dets Forsvar står overfor- grundlæggende burde indgå i spektret af virkemidler, hvis der overhovedet havde været finansiel mulighed for det. Det bemærkes, at omfanget af specielt maritime opgaver i relation til det danske nærområde kan forudses udvidet i de kommende år. Ressourcer til dette indgår ikke i forslaget og må derfor tilføres i takt med, at sådanne opgaver måtte blive pålagt Forsvaret. Det er min opfattelse, at det bør overvejes at pålægge HJV en besparelse på omkring 100 mio. kr. pr. år, eksempelvis gennem reduktion i antallet af fartøjer, hærhjemmeværnsdistrikter samt antallet af frivillige til fx En sådan besparelse, der bør ligge i forlængelse af HJV integration under FKO, foreslås anvendt til "tilbagekøb" af deployerbare operative kapaciteter inden for de tre værn.

3 Såfremt der måtte vise sig behov for at tilvejebringe yderligere økonomiske ressourcer, er det min vurdering, at det bliver yderst vanskeligt at finde flere direkte besparelser, herunder på det operative område. I en sådan situation må det derfor overvejes at nedlægge HJV subsidiært at afskaffe den foreslåede værnepligt. Mere omfattende reduktioner i de operative kapaciteter ved et eller flere af de tre værn vil kunne medføre, at værnets kapacitet til at kunne bidrage til internationale operationer de facto vil ophøre med at eksisterende. H.J. Helsø General Forsvarsminister Svend Aage Jensby Forsvarsministeriet

4 <==>..,... AG05-Sekretariatet Forsvarskommandoen Slettet: 12,,;-=-~~~-<,,, ''. Slettet: -02 ====c: I Slettet: 1,;:,,, Slettet: 5 11,,, 1//,1,.'" ~ ' Forsvarskommandoens oplæg til regeringens beslutningsgrundlag for Forsvaret efter 2004, 1 Slettet: Udkast til

5 I AGOS FORORD Implementeringen af "Aftale af 25. maj 1999 om forsvarets ordning " er næsten ved vejs ende og skal afløses af en ny aftale gældende efter år Terrorangrebene på USA den 11. september 2001 har ændret den sikkerhedspolitiske dagsorden, og det blev meget håndgribeligt demonstreret, hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer og risici den vestlige verden, herunder Danmark, vil stå overfor i det 21. århundrede. Succesen for dansk sikkerheds- og forsvarspolitik vil afhænge af vores evne til at leve op til disse nye sikkerhedspolitiske udfordringer og imødegå de nye sikkerhedspolitiske risici. Forsvarets evne til at deltage i internationale operationer, herunder udvikling af styrkebidrag, samt udbygge evnen til at deltage i forsvaret mod og bekæmpelse af terrorisme må derfor yderligere udbygges, samtidig med at kapaciteter udelukkende beregnet til imødegåelse af større konventionelle trusler mod dansk territorium, ikke længere findes relevante. Det er derfor nødvendigt med en ændret tilgang til udviklingen af dansk forsvar, da det traditionelle mobiliseringsforsvar har mistet relevans med deraf meget store afledte konsekvenser for såvel værnepligten, personelområdet, personel af reserven samt på materielområdet. Dette forslag skal ses som en beskrivelse af et slutmål, der afhængig af den politiske proces nødvendigvis må implementeres over en længere periode. H.J. Helsø General I AGOS

6 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 1 Indholdsfortegnelse... li Indledning... 1 Forsvarets struktur... 4 Forsvarets overordnede ledelse... 5 Det værnsfælles område... 6 Hæren >-Slettet: Søværnet _. - ->=S1ettet: -~1=0=-~--< -~1=s~--~=< Flyvevåbnet... ~. Slettet: 23 Andre forhold... ~ - _:.-Slettet: < Bilag: 1. Forsvarets overordnede økonomi. 2. Materielskitse over større materielprojekter. 3. Garnisoneringsplan. Det værnsfælles område. Hæren del 1. Hæren del 2. Søværnet. Flyvevåbnet. 4. Amtsfordeling af det fastansatte personel. 5. Notat vedr. uddannelsesmål og -indhold af totalforsvarsværnepligten. 6. Notat vedr. Forsvarets ressourceanvendelse til opgaver i det danske område. li

7 INDLEDNING De sikkerhedspolitiske vilkår for dansk forsvar. Varetagelsen af Danmarks og danske statsborgeres sikkerhed har traditionelt i fredstid været centreret om den nationale suverænitetshævdelse til lands, til vands og i luften; i krise og krig om territorialforsvaret, primært i regi af NATO. Afslutningen af Den Kolde Krig medførte, at dele af Forsvaret i 90'eme blev omstillet fra det traditionelle territorialforsvar til deltagelse i internationale operationer med henblik på imødegåelse af indirekte trusler uden for rigets grænser, samtidig med at dele af territorialforsvarskapaciteten, herunder den nationale suverænitetshævdelseskapacitet, blev videreført. Den aktuelle sikkerhedspolitiske situation og perspektiverne fremover - herunder ikke mindst udvidelsen af NATO og EU - betyder, at den konventionelle militære trussel mod dansk område er bortfaldet i en overskuelig fremtid, og at der ikke længere er behov for det territorialforsvar, der var og delvist fortsat er opstillet med henblik på at imødegå denne trussel. Samtidig betyder den teknologiske udvikling, at hvis der på meget langt sigt skulle genopstå en konventionel trussel mod Danmark, så ville territorialforsvaret givetvis skulle organiseres og udføres på en helt anden måde end under Den Kolde Krig. Der synes således ikke at være grundlag for at opretholde en regenereringskapacitet baseret på hidtidige strukturer og opgaver. Hvor Den Kolde Krig var karakteriseret af et statisk trusselbillede, har tiden efter dens afslutning vist, at truslerne i det 21. århundrede bliver dynamiske og uforudsigelige. Hvor Danmarks sikkerhed under Den Kolde Krig således kunne planlægges med udgangspunkt i en fast defineret trussel, må danskerne for fremtiden forberede sig på et multispektralt trusselsmønster i stadig forandring. Efter 11. september 2001 står det klart, at asymmetriske og transnationale sikkerhedstrusler stiller Danmark og resten af den vestlige verdens globaliserede samfund overfor nye direkte sikkerhedspolitiske risici. Dette medfører, at Danmark og danske statsborgere i udlandet igen kan blive ofre for direkte trusler og angreb - i form af fx terrorisme og destabilisering af handelsmæssige, finansielle og forsyningsmæssige netværk, som befolkning og samhandel er afhængig af. Samlet set fordrer den sikkerhedspolitiske udvikling, at dansk forsvar styrker sine kapaciteter på to centrale områder: - Internationalt deployerbare militære kapaciteter. - Totalforsvaret, herunder evnen til at imødegå terrorhandlinger og deres virkninger.

8 Det er væsentligt at understrege, at de deployerbare militære kapaciteter tidsmæssigt forskudt skal kunne anvendes både internationalt og indenfor rigets grænser. Disse to udfordringer for dansk forsvar er således ikke et "enten eller", men i høj grad et "både og". Udviklingen vil generelt medføre behov for en kapacitetsbaseret forsvarsplanlægning, hvor der i højere grad fokuseres på, hvordan en eventuel modstander kunne tænkes at ville angribe og kæmpe, snarere end hvem eller hvor denne modstander konkret måtte være. Herved skabes tillige grundlag for, at dansk forsvar kan udvikles til forsvar mod et evt. fremtidigt angreb rettet mod Danmark fra en fremmed magt, såfremt en sådan trussel måtte genopstå. Ingen andre NATO-lande end USA har ressourcerne til at transformere alle deres væbnede styrker, så de til fulde udnytter den militærteknologiske udvikling. Det danske forsvar skal være specialiseret i at levere en række nærmere definerede indsatsklare og deployerbare militære kapaciteter af høj kvalitet til deltagelse i det fulde opgavespektrum. Herved bevares samtidig evnen til også at udføre mindre intensive operationer som fx fredsbevarelse. Denne kapacitetsspecialisering giver regering og Folketing mulighed for at vælge mellem en række relevante militære redskaber. Styrkelse af de deployerbare militære kapaciteter. Behovet for at styrke Forsvarets evne til at levere helstøbte og internationalt deployerbare militære kapaciteter tager afsæt i de krav og udviklingstendenser, som NATO aktuelt er eksponent for. Som den eneste reelt fungerende forsvarsalliance er NATO udviklingsmæssigt længst fremme på dette område, men det er værd at bemærke, at de krav, der her stilles til nationernes militære kapaciteter, ikke afviger fra det, der vil være gældende ved styrkeindsættelse i andre fora, herunder FN, Coalitions of the willing and capable eller på sigt EU. Omstillingen af Alliancens militære kapaciteter fra en voluminøs stedbunden og mere stationær struktur til en moderne, fleksibel, deployerbar og indsatsklar militær struktur sker under begrebet transformation. Ud over at fokusere på en kvalitativ styrkelse af de deployerbare militære kapaciteter omfatter transformationsbegrebet også udviklingen indenfor doktrin og konkret styrkeindsættelse. Samlet set indebærer udviklingen i NATO, at der stilles større krav til det kvalitative indhold af de komplette, indsatsklare og deployerbare styrkebidrag, som Alliancen efterspørger. Evnen til at stille helstøbte deployerbare og kampklare militære kapaciteter er forskellen mellem at være relevant eller irrelevant i internationale operationer. Der er behov for at styrke kvaliteten af det materielmæssige indhold af de deployerbare styrkebidrag. Både inden for våben- og kommunikationsområdet er det af afgørende betydning, at dansk forsvar kan stille med kapaciteter, der opfylder kravene om præcision og interoperabilitet, som gør, at der kan samarbejdes effektivt med højteknologiske partnere, og at egne styrker er sikret bedst muligt. For alle tre værn gælder, at våbensystemer i højere grad end hidtil skal have evnen til at engagere alle måltyper i konfliktområdet hurtigt og med stor præ- 2

9 cision. Dette skal sikre, at militære mål engageres effektivt med et minimum af skade på civilbefolkningen og infrastrukturen. Styrkelse af totalforsvarskapaciteten. De nye direkte trusler har en helt anden form end den hidtidige konventionelle militære trussel. Varslingstiden er kort, faren er i perioder konstant, angreb kan gennemføres af irregulære styrker eller civile og kan være rettet direkte mod såvel militære som civile mål. Truslen ligger i uhåndgribeligheden, usikkerheden og uforudsigeligheden, hvilket kræver opretholdelse af et til formålet dimensioneret og struktureret nationalt beredskab til imødegåelse heraf samt mulighed for at afhjælpe konsekvenserne efter evt. angreb. Dette omfatter bl.a.: Defensive foranstaltninger (proaktivt), der bl.a. omfatter bevogtning af nøglepunkter og vitale samfundsinstallationer, skærpet overvågning, efterretningsmæssig indsats, eskortering af skibsfart, indgreb overfor fly samt særlig assistance til politiet, og afhjælpende indsats (reaktivt), der bl.a. omfatter katastrofehjælp, bevogtning, opretholdelse af ro og orden, evakuering, etablering af nødlejre, rensning af kontaminerede områder mv. 3

10 FORSVARETS STRUKTUR Forsvarets kapacitet øges således, at der kan etableres, indsættes og opretholdes afpassede betydelige styrkebidrag til løsning af opgaver i Alliancens fulde opgavespektrum i nærheden af eller fjernt fra Alliancens område samt i andre internationale, fredsstøttende opgaver. For at kunne yde et troværdigt dansk bidrag til Alliancen, er det nødvendigt at øge antallet af enheder på højt beredskab, så det er muligt at stille med væsentlige initialbidrag til en given mission. De samme enheder vil på skift kunne indgå i NATO Response Force, hvilket yderligere vil profilere dansk evne og vilje til at yde en troværdig international indsats. Samtidig hermed forudses en yderligere kvalitativ forbedring af de danske enheders evne til i samarbejde med andre nationer at løse internationale konflikter og opgaver. Deployerbare enheder på lavere beredskab vil fortsat være nødvendige til afløsning af initialbidrag og i de situationer, hvor missionen måtte vise sig længerevarende. På baggrund af de skitserede udfordringer for dansk forsvar og herunder i særlig grad behovet for at styrke Forsvarets evne til at deltage i operationer uden for Danmark, styrke totalforsvaret og rationalisere Forsvarets samlede virksomhed, skitseres i det efterfølgende de hensigtsmæssige fremtidige kapaciteter samt den nødvendige struktur til etablering og vedligeholdelse af kapaciteterne. Skitsen beskriver slutmålet efter transformationen af dansk forsvar, og forhold i relation til en hensigtsmæssig implementeringsplan er ikke behandlet. Den opstiller således mere langsigtede mål, der nødvendigvis må medføre en trinvis implementering. Opmærksomheden henledes endvidere på, at den kapacitetsmæssige tilgang, hvor de enkelte delelementer af den skitserede struktur er hægtet direkte op på operative kapaciteter medfører, at ændringer på strukturen delelementer vil få konsekvenser i de anførte operative kapaciteter. Militære strukturer består hovedsageligt af et overordnet ledelsessystem, en operativ struktur samt en støttestruktur. Omfanget af ledelsessystemet må være tilstrækkeligt til at kunne lede den samlede virksomhed, herunder aktiviteterne i den operative struktur og støttestrukturen. De operative kapaciteter er centrale og afgørende for Forsvarets evne til at løse nuværende og fremtidige opgaver. Udviklingen af Forsvarets operative kapaciteter må således, ud fra en ressourcemæssig betragtning, prioriteres, men må være i balance med øvrige strukturer. Formålet med støttestrukturen er at støtte de operative kapaciteter, og der må derfor afsættes tilstrækkeligt med ressourcer hertil indenfor de forskellige kapacitetsområder. Det må til stadighed holdes for øje, at ressourcetildeling til Forsvarets ledelsessystem og til støttestrukturen alt andet lige reducerer muligheder for at udvikle de operative kapaciteter, hvorfor ressourcetildelingen til disse områder må holdes på et netop tilstrækkeligt niveau. 4

11 Forsvarets overordnede ledelse Forsvarets ledelsessystem og de værnsfælles myndigheder forudses i fremtiden at skulle løse en bred vifte af opgaver til støtte for hele Forsvaret. Indhold og struktur af ledelsessystemet og de værnsfælles myndigheder må tilpasses den igangværende udvikling, herunder bør indførelsen af DeMap og DeMars udnyttes maksimalt til at opnå effektiviseringer og driftsbesparelser. Endvidere må støtten, der ydes til Forsvaret, herunder til myndigheder i alle tre værn, til stadighed tilpasses udviklingen i vilkårene for opgaveløsningen. Relationerne mellem Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen behandles i et andet regi. Også i denne relation bør ansvars- og arbejdsfordelingen tilrettelægges således, at det sikres, at dobbeltarbejde og -administration ikke finder sted. En række støttefunktioner i Forsvaret samles i en række centrale funktionelle tjenester, som eksempelvis personelområdet. Herved undgås, at forvaltning inden for de pågældende områder finder sted på alle niveauer og parallelt. Samtidigt opnås, at myndighederne kan koncentrere sig om kerneopgaverne som fx uddannelse og styrkeindsættelse. Forsvaret organiseres i overensstemmelse med ovennævnte og som vist på efterfølgende figur samtidig med, at indførelse af DeMap og DeMars udnyttes maksimalt til forenkling og centralisering af egnede funktionelle tjenesteområder. 5

12 Forsvarsministeriet Forsvarsministeren Forsvarschefen Departementet Forsvarskommandoen I Øvrige styr Forsvarsstaben I I I I Hærens Søværnets Flyvertaktisk Grønlands- Operative Operative Kommando kommando Kommando Kommando Færøe Komm I I Forsvarets Forsvarets Forsvarets Bygnings- og Personeltjeneste Materieltjeneste Etablissements- tjeneste Forsvarets Sundhedstjeneste I Forsvarets Regnskabstjeneste ~ ( Det værnsfælles område Forsvarsstaben etableres på grundlag af dele af de nuværende stabe i Forsvarsstaben samt dele af Hjemmeværnskommandoen. Den strategiske ledelse af de enkelte funktionelle tjenester forankres i Forsvarsstaben. Forsvarsstaben varetager organisationsstyring, resultat- og produktionsstyring og økonomistyring, hvortil kommer den koordinerende udviklings- og driftsstyring samt den strategiske styring af den værnsfælles operations- og deployeringsvirk- 6

13 somhed. I Forsvarsstaben indgår tillige et inspektørembede i relation til det frivillige personel med egen identitet. Det samlede personelforbrug forventes at være 241 årsværk. Under Forsvarsstaben etableres Forsvarets Kommunikationstjeneste, der varetager den inog eksterne kommunikation i Forsvaret samt kontakten til pressen. Det samlede personelforbrug forventes at være 38 faste årsværk. Tillige etableres Forsvaret Regnskabstjeneste, der varetager den samlede regnskabsvirksomhed i Forsvaret. Det samlede personelforbrug forventes at være 195 faste årsværk. I Forsvarsstaben og i de tre operative kommandoer etableres elementer med tilhørende værnsinspektørembeder, der skal varetage forhold for det frivillige forsvar. Forsvarskommandoen samt respektive operative kommandoer overtager udover nuværende opgaver tillige Hjemmeværnets operative opgaver, herunder den regionale beredskabsplanlægning, de regionale strukturer, distrikter og den nødvendige koordinering med totalforsvarets øvrige myndigheder. Muligheden for frivillig tilknytning til Forsvaret videreføres på linie med i dag. Det samlede personelforbrug forventes at være 51 Q.J~~t~ _åj~'{c!'?[~ ~~tj_ hærhjemmeværnets r~gi: - { Slettet: 1 ons- og distriktsstruktur~_!;>~[l!<!o_v~! fq_ry~r::it_e~ _a_t Jr:!tj_g_å_ 1!_? f~s_t~ ft!~'{cli!l'..k_ '{~d_ f 9i:_sy~[s_s!~t?.~11, - {-Slettet: --e-n_m_v ----< 25 faste årsværk ved Hærens Operative Kommando, 12 faste årsværk ved Søværnets Ope- ~------~ rative Kommando, 7 faste årsværk ved Marinehjemmeværnsskolen og 6 faste årsværk ved Flyvertaktisk Kommando. Den operative struktur vil desuden kunne være tilknytningspunkt for evt. øvrige myndigheder i totalforsvaret, der måtte blive besluttet overført til Forsvarets område, med tilhørende økonomiske midler og faste samt evt. værnepligtige årsværk, og vil kunne varetage koordination i totalforsvarsmæssig sammenhæng. Dimensioneringen af den operative struktur vil være påvirket heraf. Hjemmeværnets integration i Forsvarets øvrige organisation kan skitseres således: 7

14 FOJsvarskommandoen lnspek11r og stab lordetfriwflligefonvar Hære,- ~r ttve Kommando lnspekt1r fdf Harfiemmevæmet, S vatm9ta Operative Kommando Inspektor for Marinehjemm- I '" Flyvertakltlk Kommando lnapekl r for FlyverhjemmeYætnd ~ Loklllfor... negionef I Dlov110er I Vrbomhedshjemmevmtnet 4 I Distrikter I I Distrikt I I Forsvarets kommandomyndigheder består af tre værnsspecifikke operative kommandoer {beskrives nærmere efterfølgende), Grønlands Kommando og Færøernes Kommando. Forsvarets Personeltjeneste etableres primært på grundlag af Personelstaben i Forsvarsstaben samt de personelforvaltende funktioner ved underliggende myndigheder samt lønningskontorer m.m. Forsvarets Personeltjeneste får principielt til opgave at varetage al personelrelateret tjeneste fra hvervning af den enkelte medarbejder til pension eller evt. afsked, herunder aflønning. Der etableres værnsfælles decentrale elementer fra personeltjenesten regionalt i Forsvarets struktur. Forsvarets Rådgivning om Omstilling integreres i Forsvarets Personeltjeneste. Det kunne overvejes at integrere Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste i Personeltjenesten og Forsvarets Kommunikationstjeneste. Det samlede personelforbrug forventes at være 620 faste årsværk. Forsvarets Materieltjeneste etableres primært på grundlag af materieldelen i den nuværende Materielstab og Informatikstab i Forsvarsstaben, Koncernfælles Driftsmyndighed samt de tre nuværende centralledelser ved de tre materielkommandoer. Inden for informatikområdet fortsætter den allerede påbegyndte driftscentralisering ved sammenlægning af IT-myndigheder, - afdelinger og -sektioner. Driften af de administrative IT-systemer udliciteres, således at Forsvaret alene gennemfører drift af de operative IT-systemer, samt bevarer den nødvendige ekspertise til at kunne opstille behov og krav til fremtidige IT-systemer generelt. Det samlede personelforbrug forventes at være 862 faste årsværk. 8

15 Under Forsvarets Materieltjeneste etableres en værkstedsstruktur med nationale og regionale værksteder, hovedværksteder og vedligeholdelsescentre. Der etableres en regionsstruktur med tre centre i hhv. Nord-, Vest- og Østdanmark. Det samlede personelforbrug forventes at være faste årsværk. Depotstrukturen organiseres med et hoveddepot i Skrydstrup samt et antal udleverende depoter ved hærens, søværnets og flyvevåbnets enheder. Distributionsstrukturen organiseres ligeledes med udgangspunkt i Skrydstrup med et antal forsyningsruter, der via tre omladecentraler sikrer distributionen til Forsvarets enheder. Det samlede personelforbrug forventes at være 440 faste årsværk. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste etableres på grundlag af den nuværende infrastrukturdel af Materielstaben i Forsvarsstaben og underliggende myndigheders samt Hjemmeværnskommandoens og Forsvarets Bygningstjenestes tilsvarende funktionelle sektioner, elementer, bygningsafdelinger m.m. Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste får til opgave at varetage alle opgaver inden for etablissementsområdet, herunder opstillings-, forvaltnings- og servicefunktionen med henblik på planlægning og styring samt gennemførelse og kontrol af aktiviteter inden for området. Bygnings- og Etablissementstjenesten omfatter såvel nationale som internationale forhold, herunder bygnings- og etablissementsforhold i forbindelse med internationale operationer og NATO Infrastrukturprojekter. Bygnings- og Etablissementstjenesten omfatter bl.a. bygge- og anlægsvirksomhed, ejendomsforvaltning herunder køb og salg af fast ejendom, drift og vedligeholdelse inden for området, boligforvaltning af Forsvarets leje- og tjenesteboliger, fysisk planlægning, miljøforhold, energiforhold, tilsynsvirksomhed, skovdrift, Forsvarets trykkerier, forplejning mv. Den overordnede ledelse - herunder planlægning, opfølgning og kontrol på operativt niveau, med bidrag til den strategiske ledelse - varetages af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjenestes stab. Der etableres et antal regionale byggestøttecentre, der varetager planlægning og udførelse af bygge- og anlægsopgaver, bygningsvedligehold og -rådgivning samt et antal lokale støttecentre, der forestår etablissementsforvaltning og -drift samt serviceydelser, herunder kørselstjeneste. Det bemærkes, at lokalforsvarsregioner og hjemmeværnsdistrikter fortsætter som hidtil i den operative struktur, også for så vidt angår etablissementsdriften. De lokale støttecentre oprettes som en "viceværtsfunktion" ved værnsfælles tjenestesteder, hærens kaserner og lejre, søværnets flådestationer og flyvevåbnets flyvestationer m.fl. Disse indgår organisatorisk i den samlede bygnings- og etablissementstjeneste. Støttecentrene skal varetage disse opgaver ligeværdigt i forhold til alle myndigheder og enheder, der er placeret på etablissementet. Den grundlæggende struktur indeholder et forvaltnings-, drifts- og serviceelement, der varetager drifts-, rengørings- og vedligeholdelsesopgaver, telefonomstilling, post-, bud- og kurertjeneste, administrativ kørselstjeneste, desk-funktion mv., samt cafeteriadrift, herunder den nødvendige struktur til at drive cafeteriavirksomheden for alle myndigheder og enheder på det specifikke etablissement. Tilsvarende er gældende for støtte til decentrale elementer fra Forsvarets Personeltjeneste, Forsvarets Materieltjeneste m.fl. Støttecentrene suppleres afhængigt af etablissementets størrelse og funktioner, hvorunder der tages hensyn til de placerede myndigheders og enheders specifikke behov. 9

16 Det samlede personelforbrug forventes at være faste årsværk. Udover støttecenteret på etablissementet, vil der fra de funktionelle tjenester blive etableret decentrale elementer som fx personelkontorer, depoter mm., der skal kunne støtte de operative enheder m.fl., som er placeret på etablissementet. Forsvarets Sundhedstjeneste er underlagt Forsvarskommandoen med et tilnærmelsesvis uændret opgavekompleks, idet en omlægning af tandplejen kan forventes. Opgavekomplekset suppleres med det lægefaglige ansvar for ABC/masseødelæggelsesvåbenområdet, Center for Idræt samt tilførsel af de kliniske psykologer fra Forsvarsakademiet. Den påbegyndte centralisering af det sundhedstaglige personel og infirmeristrukturen fortsætter, herunder etablering af regionale sundhedsfaglige centre og driftsansvaret herfor overgår til Forsvarets Sundhedstjeneste. Det samlede personelforbrug forventes at være 310 faste årsværk. Forsvarsakademiet fortsætter den igangværende udvikling, der tilrettelægges således, at der konsekvent alene fremmes tiltag, der overordnet medfører en styrkelse af militære kernekompetencer inden for international politik, strategi og militære operationer samt militær ledelse og styring, herunder en centralisering af Forsvarets værnsfælles efteruddannelser. Forsvarets Forskningstjenestens særstatus som sektorforskningsinstitut ophæves og dele af strukturen overføres til Forsvarets Materieltjeneste og psykologer overføres til henholdsvis Forsvarets Personeltjeneste og Forsvarets Sundhedstjeneste. Som opfølgning på konklusionerne og anbefalingerne i Evalueringsinstituttets rapport om officersuddannelserne, iværksættes i den kommende forligsperiode en analyse af mulighederne for at tillægge Forsvarsakademiet et koordineringsansvar for de tværfaglige og værnsfælles fag i officersuddannelserne. Forsvarsakademiets samlede personelforbrug forventes at være 338 faste årsværk, heri indgår 65 elevårsværk til Videregående Officersuddannelse trin 11, 25 elevårsværk til sprogofficerer og 6 årsværk fra Hjemmeværnet. Grønlands Kommando og Færøernes Kommando forudses at fortsætte som selvstændige myndigheder tilpasset den aktuelle udvikling i Forsvarets opgavekompleks i Nordatlanten, herunder underlægges Forsvarets Vagt i Mestersvig, Patruljetjenesten Nord- og Nordøstgrønland (SIRIUS), Daneborg og Luftgruppe Vests installationer i Kangerlussuaq samt Station Nord under Grønlands Kommando. Grundet den afsides beliggenhed, i forhold til den øvrige del af Forsvarets struktur, varetager kommandoerne selv de funktionelle tjenesters opgaver. Radarstation og flåderadio på Færøerne nedlægges. Det samlede personelforbrug forventes at være på 95 faste årsværk ved Grønlands Kommando og 14 faste årsværk ved Færøernes Kommando. Omfanget af international stabstjeneste er på en række områder af væsentlig betydning, dels for nationens anseelse, dels for personellets muligheder for at kunne indgå i internationale sammenhænge. Omfanget af international stabstjeneste forudses videreført på tilnærmelsesvis uændret niveau. Det betyder i forhold til den nyligt vedtagne reducerede kommandostruktur i NATO, at det samlede personelforbrug forventes at være 42.._f 9 ~te_~r_sy~j~ [~Slettet s, 10

17 Desuden forventes 757 faste årsværk anvendt til civiluddannelse, forsvarsattacheer, vederlagslønnede pensionister, det sociale kapitel, fleksjobs, Forsvarets Auditørkorps og Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab. Det samlede personelforbrug inden for det værnsfælles område forventes således at være i alt faste årsværk. Hæren Hærens struktur indebærer opstilling af nedenstående bidrag til NATO Deployable Forces, hvoraf flere også vil kunne tilmeldes NATO Responsa Forces: En specialoperationsstyrke, udrustet med højteknologisk materiel og på alle områder sammenlignelig med førende landes tilsvarende styrker, der på meget højt beredskab kan løse opgaver i hele Alliancens opgavespektrum. Styrken kan indsættes på Task Group niveau i internationale operationer. Landmilitære specialoperationsstyrker kan indsættes alene eller sammen med søværnets specialoperationsstyrker. Specialoperationsstyrker bidrager derudover til bekæmpelse af terrorisme og til en national strategisk indhentningskapacitet. Et divisionshovedkvarter på højt beredskab med tilhørende divisionstropper på højt og lavere beredskab, der gennem tilknytning til multinationale divisions- og korpshovedkvarterer er med til at fastholde og udvikle den danske ekspertise i landoperationer. Divisionstropperne omfatter en artilleriafdeling, bl.a. bestående af to artilleripejleradardelinger, et UAV-batteri og et TACP-batteri, samt en luftværnsmissilafdeling, en ingeniørbataljon, en telegrafbataljon, et EW-kompagni, et CIM IC-kompagni og et MPkompagni. Der kan fra divisionstropperne situationsbestemt sammensættes en "pakke" af enheder til eksempelvis efterretningsindhentning, der enten kan integreres i et dansk styrkebidrag eller stilles til rådighed for Alliancens pulje af divisions- og korpstropper, herunder deltage i overvågnings- og/eller opklaringsoperationer. En brigade på højt beredskab, der kan løse opgaver i hele Alliancens opgavespektrum, herunder bidrage til NATO Responsa Force periodevis. Brigaden vil være katalysator for transformationen af hærens enheder mod NATO Deployable Force, fx gennem udvikling af højteknologisk indsættelse, højt beredskab, udholdenhed og deployeringsevne. Brigadens enheder vil udgøre hærens kapacitet til den første indsættelse i nye missioner. Brigaden kan desuden bidrage til hærens kontinuerlige internationale operationer. En brigade på lavere beredskab, der kan indsættes i samme operationstyper som brigaden på højt beredskab, men indsættelsen kræver et vist varsel med henblik på endelig opstilling og uddannelse af enheden inden indsættelse. Brigaden vil således kunne bidrage til opretholdelse af missioner, herunder hærens kontinuerlige internationale operationer. Logistiske enheder, der understøtter de deployerbare styrkers indsættelse i internationale operationer. Hæren opstiller endvidere et DCM-kompagni (Deployable Communication Module), der er en NATO-finansieret kommunikationsenhed, der anvendes til at holde forbindelse 11

18 under indsættelser mellem hovedkvartererne i NATO styrkestruktur og hovedkvartererne i NATO kommandostruktur. Det bemærkes, at det er afgørende, at hærenhederne kan transporteres til indsættelsesområdet rettidigt fx under anvendelse af indchartret skibstransportkapacitet. De nævnte landmilitære bidrag til NATO Deployable Forces vurderes at være robuste og lever op til ønsket om moderne, deployerbare og mobile enheder, der har det nødvendige personelindhold og logistisk opbakning til troværdigt at kunne indsættes til løsning af alle Alliancens opgaver og opgaver i anden international ramme. Endvidere bidrager hæren substantielt til uddannelse af personel til totalforsvarets indsatsberedskab. Værnepligtige i hæren gennemfører en basisuddannelse af 3 måneders varighed, der omfatter en totalforsvarsuddannelse (fx brandbekæmpelse, katastrofeindsats, medvirken til opretholdelse af lov og orden mv.} samt en egentlig militær uddannelse. Sidstnævnte omfatter enkeltmandsuddannelse samt uddannelse, der fører til, at soldaten kan virke i rammen af mindre enheder. I uddannelsen indgår fag, der er fælles for alle våbenarter i hæren. Et antal værnepligtige indkaldes i yderligere 5 og 9 måneder med henblik på at modtage yderligere militær uddannelse samt hhv. at bevogte de kongelige slotte og palæer, og indgå i Hesteskadronen. Der forudses fortsat behov for at uddanne korttidsansatte befalingsmænd og officerer, som bør forpligte sig til samme vilkår som gældende for reaktionsstyrkekontrakter. Der forventes indkaldt personer til basisuddannelsen hvert år. Det samlede værnepligtige personelforbrug i hæren forventes at være årsværk. Værnepligtige kan ved afslutning af basisuddannelsen tegne en reaktionsstyrkekontrakt med henblik på at indgå i enheder, der er tilmeldt NATO pulje af Deployable Force. Kontrakten tager udgangspunkt i den nuværende reaktionsstyrkekontrakt til personellet i fx Den Danske Internationale Brigade, men forpligter herudover personellet til at gennemføre en reaktionsstyrkeuddannelse på i alt 9 måneder i umiddelbar forlængelse af basisuddannelsen. Hærens enheder bemandet med personel på denne kontrakt har en friskningscyklus på fire år, hvorunder personellet årligt aktiveres gennemsnitlig 5-10 dage for at gennemføre vedligeholdende uddannelse, der primært tilsikrer opretholdelse af det opnåede uddannelsesniveau. Til dette formål må der forventes anvendt reaktionsstyrkeindkommanderingsdage pr. år. Herefter hjemsendes personellet - såfremt kontrakten ikke gentegnes - og placeres i et "totalforsvarsregister". Personel, der søger om fastansættelse, skal have gennemført reaktionsstyrkeuddannelsen. Hærens samlede personel- og uddannelsesstruktur kan skitseres således 1: 1 Strukturens muligheder for at udsende styrkebidrag afhænger af tre parametre: Varighed, enheder og antal missionsområder. Det er ikke intentionen, at opstille et ambitionsniveau i antal mand, uagtet dette sker a.h.t. overskuelighed. Hærens kapacitet til kontinuerlig udsendelse i internationale operationer udgør på grundlag her- 12

19 Hjemsendelse, totalforsvarsregister Fastansættelse Hjemsendelse, reaktionsstyrkekontrakt (4.070 reaktionsstyrkekontrakter, I reaktionsstyrke- indkommanderingsdage) Internationale operationer Reaktionsstyrkeuddannelse (yderligere 9 måneder, mand/år) Basisuddannelse (3 måneder, mand/år) Hærens struktur er tostrenget. Den består af en operativ struktur, der løser opgaver i relation til styrkeindsættelse, beredskab og styrkeproduktion og en støttestruktur, der varetager opgaver i relation til støttevirksomheden. Den operative struktur består af Hærens Operative Kommando, Jægerkorpset, Danske Divisionskommando, Den Danske Operative Logistikgruppe, en række mindre enheder, lokalforsvarsregioner, hærhjemmeværnsdistrikter og Virksomhedshjemmeværnet: af samlet op til ca soldater pr. år (ca. 500 personer kontinuerligt fra hvervning via reaktionsstyrkekontrakt og ca. 900 personer kontinuerligt fra fastansat personel i divisionens brigader og divisionstropper m.fl.) under forudsætning af en udsendelsesfrekvens på ca. 2½ år for fast personel. 13

20 Hæfena Operative Kommando Jægerl<orpset Danske DMsionskommando Den Danske Operalive L0111s1>1cgruppe Mindre ovrige enheder Lokalforsvanregktner lllrbormedshjemmevmmet Stab Hærhjemmeværnodistrlkler OMsionstropper 1. Brigade 2. Brigade Hærens Operative Kommando er hærens øverste ledelse. Staben består overordnet af en udviklingsdivision, en operationsdivision og en produktionsdivision. Det frivillige forsvar er integreret i staben, idet der bl.a. er etableret et element til Inspektøren for Hærhjemmeværnet. Det samlede personelforbrug til staben forventes at være 212 faste årsværk og 29 reaktionsstyrkekontrakter. Jægerkorpset er hærens specialoperationsstyrke. Korpset er tilmeldt NATO Deployable Force på meget højt beredskab og kan løse opgaver i hele Alliancens opgavespektrum, enten indsat selvstændigt eller integreret i et dansk styrkebidrag. Specialoperationsstyrker bidrager derudover til bekæmpelse af terrorisme. Det samlede personelforbrug forventes at være 135 faste årsværk. Det indgår i overvejelserne at etablere en overordnet koordinerede ledelse for Jægerkorpset og Frømandskorpset, som i givet fald bør indplaceres i Forsvarsstaben. Danske Divisionskommando tilknyttes det fælles tysk-polske-danske korps i Stettin i Polen og ARRC (ACE Rapid Reaction Corps). De primære kampenheder består af to brigader, der hver er organiseret med en stab, kampenheder2, kampstøtteenheder 3, logistisk enheder 4 og føringsstøtteenheder 5. Divisionskommandoen sikrer som en væsentlig opgave den operative kvalitet af brigader og andre enheder. 1. Brigade forventes bemandet med ca. 85 % fastansat personel og ca. 15 % fastansat, designeret personel og personel på reaktionsstyrkekontrakt og er således tilnærmelsesvis på fuld organisatorisk styrke. Brigadens primære kampenheder består af en panserinfanteribataljon, en panserbataljon og en opklaringsbataljon. Brigaden og dens enheder kan delt eller samlet indsættes i internationale operationer i hele Alliancens opgavespektrum, herunder som kapacitet til den første indsættelse i nye missioner. Brigaden kan indsættes selvstændigt 2 Omfatter bl.a. kampvognsenheder (primært i 1. Brigade), infanterienheder og opklaringsenheder. 3 Omfatter bl.a. artillerienheder og ingeniørenheder. 4 Omfatter bl.a. forsynings- og transportenheder, vedligeholdelsesenheder og sanitetsenheder. 5 Omfatter bl.a. stabsenheder, telegrafenheder og militærpolitienheder. 14

21 eller integreres i et andet styrkebidrag. Brigaden udvikles desuden med henblik på anvendelse i flere opgavetyper, herunder eksempelvis som lufttransportabel enhed, indsættelse i bevoksede og bebyggede områder. Dette giver mulighed for situationsbestemt at organisere brigaden efter intensitetsgraden, eksempelvis til efterkrigsoperationer, fredsstøttende operationer eller humanitære operationer. Denne fleksibilitet indbygges i brigaden under hensyntagen til de grundlæggende krav til det høje beredskab - herunder især deployeringsberedskabet - som brigadentilmeldestil NATO Deployable Force med. Det samlede personelforbrug forventes at være faste årsværk og 116 reaktionsstyrkekontrakter. 2. Brigade er bemandet med fastansat personel, fastansat designeret personel og personel på reaktionsstyrkekontrakt. Brigadens primære kampenheder består af tre panserinfanteribataljoner, hvoraf en af bataljonerne er organiseret med en kampvognseskadron, og en let opklaringseskadron. Brigaden er tilmeldt NATO Deployable Force på lavere beredskab. Brigaden kan indsættes i internationale operationer i hele Alliancens opgavespektrum med op til brigadeværdi, idet brigaden fortrinsvis anvendes til opretholdelse af missioner. Brigaden varetager tillige internationalt samarbejde - herunder i regi af fx UNSAS, SHIRBRIG og NORD CAPS - og øvelsesvirksomhed. Det samlede personelforbrug forventes at være 161 faste årsværk og reaktionsstyrkekontrakter. Basisuddannelsen gennemføres ved 8 af hærens garnisoner, hvor der hvert sted oprettes en uddannelsesbataljon med 3-5 underafdelinger. Chefen for uddannelsesbataljonen er direkte underlagt Hærens Operative Kommando, idet den stedlige garnisonskommandant er tillagt et tilsynsansvar overfor basisuddannelsen. Hver underafdeling er dimensioneret til at varetage basisuddannelse af ca værnepligtige. Underafdelingerne er organiseret med en underafdelingsledelse samt tre til fire delinger. I underafdelingerne indgår der, ud over det fastansatte personel, tillige et mindre antal nyudnævnte befalingsmænd. 4-5 underafdelingsværdier viderefører halvårligt reaktionsstyrkeuddannelsen i direkte forlængelse af basisuddannelsen. Disse underafdelinger kan efterfølgende danne udgangspunkt for udsendelse af styrkebidrag til længerevarende internationale operationer. Det samlede personelforbrug til uddannelsesstrukturen for basis- og reaktionsstyrkeuddannelsen forventes at være på faste årsværk, inkl årsværk til personel under reaktionsstyrkeuddannelse. Danske Divisionskommandos stab og telegrafbataljon kan opstille et divisionshovedkvarter, der er tilmeldt NATO pulje af Deployable Forces på højt beredskab. Staben og telegrafbataljonen udgør tillige ramme og forudsætning for divisionstroppernes og brigadernes uddannelsesvirksomhed, kvalitetsopbygning og -vedligeholdelse. Divisionstropperne omfatter en artilleriafdeling, bl.a. bestående af to artilleri pejleradardelinger, et UAV-batteri og et TACP-batteri, samt en luftværnsmissilafdeling, en ingeniørbataljon, en telegrafbataljon, et EW-kompagni, et CIMIC-kompagni og et MP-kompagni, der med enheder og elementer er tilmeldt NATO pulje af Deployable Forces på højt og lavere beredskab. Divisionstropperne kan situationsbestemt indsættes integreret i et dansk styrkebidrag, der øves gennem et tæt øvelsessamarbejde med brigaderne, alternativt kan disse stilles til rådighed case-by-case som korpstropper i rammen af fx ARRC. Luftværnsmissilafdelingen består bl.a. af en kontrol- og varslingskapacitet og to luftværnsmissilbatterier. Ingeniørbataljonen omfatter organisatorisk bl.a. en ammunitionsrydningskapacitet (der rydder ammunition på tidligere militære arealer, bl.a. på Amager, når en- 15

22 heden ikke er styrkeindsat i internationale operationer), en konstruktionskapacitet samt en værnsfælles ABC-enhed, der med elementer kan støtte enheder fra alle tre værn, styrkeindsat i internationale operationer. Endeligt omfatter ingeniørbataljonen tre ammunitionsrydningscentre henholdsvis i Skive, på Amager og på Bornholm, der efter anmodning fra politiet har til opgave at eftersøge, flytte og uskadeliggøre ammunition og sprængstoffer. Det samlede personelforbrug til divisionsstaben og divisionstropperne forventes at være årsværk og 804 reaktionsstyrkekontrakter. I Danske Divisionskommando indgår tillige et taktisk transporthelikopterelement, der opstilles af Flyvertaktisk Kommando. Til udsendte enheder kan der tilknyttes troppebidrag fra andre lande - eksempelvis fra de baltiske lande. Den Danske Operative Logistikgruppe omfatter stab, et National Support Element og en logistikbataljon. National Support Element løser opgaver i relation til planlægning, koordination og gennemførelse af den nationale logistiske støtte, herunder kan dette udføre, formidle og koordinere enhver form for national eller multinational logistisk støtte, til udsendte danske enheder og personel. Elementet kan situationsbestemt opdeles i to eller flere mindre elementer. Logistikbataljonen løser opgaver i relation til forsynings-, transport-, terminal- og sanitetsstøtte til udsendte enheder. Den Danske Operative Logistikgruppe er dimensioneret til at kunne understøtte indsættelse af op til en forstærket brigadeværdi på højt beredskab. Den Danske Operative Logistikgruppe kan tillige understøtte opretholdelse af længerevarende internationale operationer. Det samlede personelforbrug forventes at være 611 faste årsværk og 305 reaktionsstyrkekontrakter. De øvrige enheder i den operative struktur omfatter et kommunikationscenterkompagni, der bl.a. opstiller deployerbare kommunikationscentre til udsendte enheder og et DCM-kompagni. Vagtkompagniet, to musikkorps og Hesteskadronen løser opgaver i relation til bevogtning af de kongelige slotte og palæer samt opstilling af vagt ved Christiansborg, æreskompagnier, eskorter mv. i forbindelse med nytårskur, audiens, statsråd, ambassadørmodtagelser, højtider i den kongelige familie, statsbesøg, besøg af militære chefer mv. Det samlede personelforbrug forventes at være 31 0 faste årsværk. Hærens operative struktur omfatter tillige den fornødne regionale struktur mv. fra det nuværende hjemmeværn jf. tidligere beskrivelse heraf. Hærens støttestruktur tilpasses, således at den netop tilgodeser tilvejebringelse og opretholdelse af de ovenfor beskrevne operative kapaciteter samt mulighederne for deres indsættelse. Endvidere lægges der vægt på, at der i strukturen ikke forekommer dobbeltarbejde, ligesom kompetencen på niveauerne skal udnyttes optimalt. Hærens støttestruktur består af et antal garnisoner, 7 skoler og tre lejre, idet hærens garnisoneringsplan fremgår af bilag 3: 16

23 Hærens Operative Kommando Garnisons,. støtteejementer Centralkøreskoler Skoler Kasernerne oprettes i princippet som "vicevært og koordinerende funktioner", som tidligere beskrevet. I hver garnison etableres et garnisonsstøtteelement, der varetager lokale koordinations- og prioriteringsopgaver og løser en række resterende opgaver, der hidtil har været varetaget af hærens regimenter, og som ikke kan henføres til de værnsfælles funktionelle tjenester. Funktionen som chefen for garnisonsstøtteelementet er kombineret med en anden chefsfunktion i garnisonen, fx skolechef. Bemandingen af garnisonsstøttelementerne varierer afhængig af garnisonens øvrige enheder og myndigheder. Det samlede personelforbrug forventes at være 78 faste årsværk. Der etableres tre centralkøreskoler, der er bemandet under hensyntagen til Forsvarets samlede behov for produktion af kørekort. Det samlede personelforbrug forventes at være 52 faste årsværk. Skolerne er ansvarlige for den tjenestegrensspecifikke studie- og udviklingsvirksomhed samt uddannelse af officerer og befalingsmænd af sergentgruppe og visse uddannelser og kurser for konstabelgruppen. Den hidtidige uddannelsesvirksomhed ved Hjemmeværnsskolen er integreret i skolerne. Det samlede personelforbrug forventes at være faste årsværk, inkl. årsværk til elever på sergentskoler, kadetter og elever på Videreuddannelsestrin I for ledere. Lejrene i Jægerspris, Borris og Oksbøl er ansvarlige for at stille skyde- og øvelsesterræn til rådighed for uddannelses- og øvelsesaktiviteterne i den operative struktur. Den nuværende lejr i Nymindegab integreres i Oksbøllejren. Det samlede personelforbrug forventes at være på 293 faste årsværk, inkl. fast sikkerhedspersonel. Lejrene forventes at blive overført til Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. Det samlede personelforbrug i hæren forventes således at være fastansatte årsværk, værnepligtige årsværk (svarende til indkaldelse af personer pr. år), reaktionsstyrkekontrakter og reaktionsstyrkeindkommanderingsdage. SØVÆRNET Søværnets struktur, der er beskrevet efterfølgende, indebærer opstilling af nedenstående bidrag til NATO Deployable Forces, hvoraf flere vil kunne tilmeldes NATO Response Forces: 17

24 Søværnets Taktiske Stab udgør den maritime føringsekspertise. Deployering af denne stab kan foregå som led i indsættelse af et nationalt maritimt styrkebidrag samt et multinationalt styrkebidrag til internationale operationer. Staben vil kunne deployeres ombord på kommandoskibene. Søværnets Taktiske Stab kan endvidere udgøre et dansk bidrag til staben ved et større maritimt hovedkvarter. 1 fleksibelt støtteskib og lejlighedsvist 1 inspektionsskib inkl. helikoptere på højt beredskab. Ved anskaffelse af de fleksible støtteskibe, samt opretholdelse af THETIS-klassen i kommandoskibsfiguration, opnås en forøget evne til deltagelse i internationale operationer. De fleksible støtteskibe kan endvidere understøtte landoperationer med maritim ildstøtte. Endelig kan skibene tjene som platforme for ledelse af operationer i f.m. katastrofer, evakuering af egne eller andre nationers statsborgere mv. 1 patruljeskib inkl. helikopter på højt beredskab, herudover yderligere 1 patruljeskib inkl. helikopter på lavere beredskab. Patruljeskibene er forberedt til fremtidige våbensystemer. 2 patruljefartøjer af Flyvefisken-klassen (FLYV-klassen) i kamprollen på højt beredskab. Søværnets kampenheder af FLYV-klassen kan deltage i internationale operationer til varetagelse af antiubådsoperationer og overfladeoperationer, herunder embargo og eskorteopgaver i kystnære områder. Derudover tjener skibene som uddannelsesplatforme inden for de traditionelle maritime funktionsområder. 2 patruljefartøjer af FLYV-klassen i minerydningsrollen på højt beredskab. Minerydningsfartøjer af FLYV-klassen opretholder søværnets evne til at medvirke til ammunitionsopsamling, minerydning og sikring af andre maritime enheders operationsmuligheder i kystnære farvande. En maritim specialoperationsstyrke, der er sammenlignelig med andre landes tilsvarende styrker. Styrken kan indsættes på Task Group niveau i internationale operationer samt i det kystnære maritime miljø. Maritime specialoperationsstyrker kan indsættes alene eller sammen med hærens specialoperationsstyrker. Specialoperationsstyrker bidrager derudover til bekæmpelse af terrorisme og til en national strategisk indhentningskapacitet. Logistiske enheder kan udskilles fra den operative logistik i form af en Mobil Logistisk Enhed (MLOG) eller dele heraf, der understøtter de deployerbare styrkers indsættelse i internationale operationer såvel som enheder indsat i den nationale opgaveløsning. 2 indchartrede RO-RO skibe i rammen af ARK-projektet, som kernen i en maritim løftekapacitet, der udgør en bærende forudsætning for indsættelse af deployerbare enheder. Ovenstående sømilitære bidrag og de bagvedliggende strukturer vurderes at leve op til ønsket om teknologisk moderne, deployerbare, udholdende og mobile enheder, der har det nødvendige personelindhold og logistisk opbakning til at kunne indsættes som NATO Deployable Forces til løsning af Alliancens opgaver og operationer i anden international sammenhæng. Ud over de nævnte kapaciteter, som udgør en væsentlig og naturlig del af de maritime kapaciteter, som er nødvendige for løsning af opgaver i den nationale struktur, er der dog behov for yderligere kapaciteter. Opgaverne omfatter nationale militære opgaver som fx overvågnings-, suverænitets-, myndighedsopgaver og anti-terrorbekæmpelse samt en række civiltrelaterede, samfundsnyttige opgaver (andre opgaver) som fx eftersøgning og redning, havmiljøopgaver, isbrydning, fiskeriinspektion, ammunitionsrydning, søopmåling og særlig bistand til 18

25 politiet, Told Skat, Redningsberedskabet m.fl., alle opgaver som løses af Søværnets Operative Kommando for samfundet på døgnbasis. Værnepligtige i søværnet gennemfører en basisuddannelse af 3 måneders varighed, der omfatter en totalforsvarsuddannelse (fx brandbekæmpelse, katastrofeindsats, medvirken til opretholdelse af lov og orden mv.) samt en egentlig militær uddannelse. I basisuddannelsen indgår sejltid med henblik på at styrke rekrutteringen. Et antal værnepligtige indkaldes i yderligere 6 måneder med henblik på at indgå i besætningen på Kongeskibet. Det samlede værnepligtige personelforbrug forventes at være 200 årsværk, hvoraf 75 værnepligtige årsværk påtænkes anvendt til uddannelse af marineelever samt kadetaspiranter. Søværnets struktur er tostrenget. Den består af en operativ struktur, der løser opgaver i relation til styrkeindsættelse, beredskab og styrkeproduktion og en operativ logistisk støttestruktur, der varetager opgaver i relation til støttevirksomheden. Den operative struktur består af Søværnets Operative Kommando, eskadrerne, Søværnets Taktiske Stab, Søværnets Helikoptertjeneste, marinedistrikterne, samt de Operative Logistiske Støttecentre, der sammen opstiller den Mobile Logistiske Enhed. 19

26 Søværnets operative struktur kan skitseres således: = =======a S væmets Operative Korrmando Eskadrer mv. Søværnets Malilime Specialenheder Marinedistrikter Operativ Logistisk Struktur Marinehjerrmevæms distrikter Søværnets Taktiske Stab Kattegats Marinedistrikt Operativt Logistisk Stellecenter, Nord 1. fakadre Mn\ør1jenesten Bomholms Marinedislrikt Operativt Logistisk Stellecenter, Syd 2. Eskadre Søværnets Helikoptertjeneste Søværnets Operative Kommando forudses at skulle udøve den operative kontrol af den operative opgaveløsning. Varetagelse af såvel overvågnings- som suverænitetsopgaver samt civilt relaterede opgaver forudses stadig mest hensigtsmæssigt løst gennem underlagte organisationer bestående af bl.a. marinedistrikter, kystradarer, istjeneste m.fl. Søværnets Operative Kommando kan, med baggrund i den fortsatte tilførsel af specielt mere civilrelaterede opgaver, forudses at skulle udvides i relation til varetagelsen af disse opgaver. Herudover leverer søværnet fortsat personel til Farvandsvæsnet i forbindelse med søopmåling i Danmark og i Grønland. Det samlede personelforbrug forventes at være 266 faste årsværk, hvoraf 120 faste årsværk påtænkes anvendt til varetagelsen af de døgnbemandede funktioner, samt 2 faste årsværk til varetagelse af opgaverne i forbindelse med varetagelse af den daglige drift i rammen af ARK-projektet og 15 reaktionsstyrkekontrakter. Søværnets Taktiske Stab i Korsør forudses videreført og er tilmeldt NATO Deployable Forces på et højt beredskab. Samlet personelforbrug forventes at være 20 faste årsværk. Søværnets sejlende enheder organiseres i eskadrer, med udgangspunkt i den kapacitetsmæssige opgaveløsning. Der forudses etableret 2 eskadrer, hvor underlagte enheder baseres på de to flådestationer således, at der fastholdes en passende balance. 20

27 De etablerede eskadrestabe besidder enheds- og typeuddannelsesansvar samt koordinerings- og kontrolansvar. Eskadrechefen skal med sin stab kunne udgøre redundans i relation til Søværnets Taktiske Stab opgavevaretagelse. Samlet personelforbrug til de 2 eskadrestabe forventes at være 56 årsværk faste årsværk. Samlet omfatter søværnets enheder følgende: 4 patruljeskibe med 4 besætninger og en vedligeholdelsesbesætning baseret ved Flådestation Korsør. 4 patruljefartøjer af FLYV-klassen i kamprollen med 4 besætninger baseret ved Flådestation Korsør. 3 inspektionsskibe af THET-klassen med 4 komplette besætninger og en mindre værftsog vedligeholdelsesbesætning. Enhederne er baseret ved Flådestation Frederikshavn. 3 inspektionskuttere af AGDLEK-klassen med 5 besætninger baseret ved Flådestation Frederikshavn. AGDLEK-klassen afløses af 3 inspektionsfartøjer med nogenlunde samme besætningsstørrelse. 2 fleksible støtteskibe med 2 besætninger og 1 værfts- og vedligeholdelsesbesætning. Enhederne bliver baseret ved Flådestation Frederikshavn. 8 orlogskuttere af BARSØ-klassen med 6 besætninger ved Flådestation Korsør. BARSØklassen erstattes af nye standardfartøjer. Hertil kommer 2 sejlkuttere baseret i Frederikshavn til skolesejlads. 2 Miljøskibe af GUNNAR THORSON-klassen og 2 miljøfartøjer af METTE MILJØ-klassen. Enhederne vil fortsat være placeret ved Korsør og København. Isbryderne i Frederikshavn bemandes med en fast vedligeholdelsesbesætning. Egentlig besætning tilføres, når isindsats er påkrævet fra isoplagte enheder. Kongeskibet Dannebrog, der er baseret i Frederikshavn, bemandes med en fast stambesætning og værnepligtige efter en særlig ordning. 4 patruljefartøjer af FLYV-klassen i minerydningsrollen med 4 komplette besætninger og en værfts-/vedligeholdelsesbesætning er baseret i Frederikshavn. Værfts- og vedligeholdsbesætningen vil også varetage tilsyn med patruljefartøjer af FLYV-klassen i kamprollen under værftsophold. 2 skole/overvågningsfartøjer af FLYV-klassen med 3 besætninger baseret i Korsør. Transportfartøjet SLEIPNER er baseret i Frederikshavn. Søopmålingsfartøjer {hjemlige og grønlandske) baseres henholdsvis i København og i Grønland. 30 Marinehjemmeværnsfartøjer (3 stk. 70-, 2 stk. 80-, 6 stk. 90-, 18 stk og 1 stk. 900-klasse). Personelforbruget til de fleksible støtteskibe er begrænset til 2 komplette besætninger, og der vil derfor i perioder med længerevarende udsendelser være behov for at kunne understøtte bemandingen af disse med bl.a. personel fra inspektionsskibe og patruljefartøjer af FLYVklassen. Med 3 enheder af THET-klassen med 4 besætninger vil det være muligt kontinuerligt at indsætte 1 større enhed hele året i Nordatlanten samt afhængig af sejladsaktiviteten med THET i kommandoskibskonfiguration yderligere at indsætte 1 større enhed i 3 til 6 måneder om året. 21

28 Med 3 inspektionsfartøjer med 5 besætninger vil det være muligt kontinuerligt at indsætte 2 mindre enheder hele året i Nordatlanten samt yderligere 1 mindre enhed i 3 måneder om året. Det samlede personelforbrug for enheder og eskadrestabe forventes at være faste årsværk. Søværnets Helikoptertjeneste i Karup forudses videreført og tilført 6 maritime helikopter med 8 besætninger. Samlet personelforbrug forventes at være 51 faste årsværk. Søværnets maritime specialenheder samles i Søværnets Dykkercenter, der oprettes i Kongsøre og omfatter følgende enheder: Frømandskorpset som søværnets specialoperationsstyrke. Det samlede personelforbrug forventes at være 92 faste årsværk. Det indgår i overvejelserne at etablere en overordnet koordinerede ledelse for Frømandskorpset og Jægerkorpset, som i givet fald bør indplaceres i Forsvarsstaben. Minørtjenesten der forventes at omfatte 24 faste årsværk. Marinedistriktsstrukturen videreføres med henblik på at løse opgaver for Søværnets Operative Kommando, herunder varetagelse af opgaver i relation til kystradarer og kystudkigsstationer mv. Samlet personelforbrug forventes at være 139 faste årsværk. Søværnets operative struktur omfatter tillige den fornødne regionale struktur mv. fra det nuværende marinehjemmeværn jf. tidligere beskrivelse heraf. De operative logistiske funktioner i Korsør, OPLOG S, og Frederikshavn, OPLOG N, samt Marinestation København etableres med henblik på at støtte respektive eskadrer m.fl., der er placeret ved det pågældende etablissement med indbygget mobil logistisk kapacitet. Disse centre er af karakter stationære, men med mulighed for at udskille enheder med tilstrækkelig mobilitet, kapacitet og beredskab til varetagelse af internationale opgaver, tilmelding til NATO "Deployable Forces" på højt beredskab samt nationale beredskabsopgaver. Personellet ved centrene anvendes ved rotation ifm. udsendelse af personel til internationale opgaver. De logistiske centre skal endvidere tjene som indkørings- og uddannelsesenhed for personel til varetagelse af internationale operationer. Den udpegede mobile logistiske kapacitet er deployerbar alene eller sammen med en eller flere sejlende enheder og kan endvidere opdeles i to elementer således at der åbnes mulighed for deltagelse i to samtidige geografisk adskilte operationer. Ved udsendelse af et mindre styrkebidrag i en større organisation med begrænset deltagelse etableres logistisk støtte via en Forward Logistic Site. Dette varetages af et forbindelseselement, der er sammensat af personel fra den Mobile Logistiske Enhed (MLOG). I denne situation er det den hjemlige organisation, der understøtter styrkebidraget og leverer til Forward Logistic Site. Ved større styrkebidrag bestående af fx flere større enheder eller flere mindre enheder uden egen reparationskapacitet oprettes et mere substantielt logistisk bidrag i form af egen logistisk støttestruktur i nærheden af operationsområdet. Denne støttestruktur etableres ved udsendelse af MLOG enten placeret i land eller ombord på et fleksibelt støtteskib. Chefen for OP LOG N og Chefen for OPLOG S varetager tillige funktionen som garnisonskommandant. 22

29 Det samlede personelforbrug forventes at være 496 faste årsværk. Støttestrukturen består af søværnets skoler samt flådestationerne mv. Søværnets støttestruktur kan skitseres som følger: Søværnets Operative Kommando,. I t I I I Skolestruktur! Søværnets - Officersskole - Flådestati<>ner mv. J FlådestatiOn Frederikshavn - Søværnets Grund-,_ Flådestati<>n Korsør og Sergentskole l Søværnets Ma-inestati<>n Specialskole Stab - København Teknikkursus - - Kommuriikations- Taktik-og Søværnets ~ Dykkercenter kursus Hawrikursus --- I-- Artilleri-og våbenkursus Dykkerkursus Marinehjemmeværns kursus Slipshavn Søværnets skolestruktur forudses at bestå af følgende hovedskoler: Søværnets Officersskole på Holmen. Søværnets Sergent- og Grundskole oprettes i Frederikshavn. 23

30 Søværnets Specialskoles Stab (Holmen) med følgende kurser underlagt: - Søværnets Specialskoles Tekniske Kursus, (Holmen). - Søværnets Specialskoles Taktik- og Kommunikationskursus, Frederikshavn. - Søværnets Specialskoles Artilleri- og våbenkursus, Sjællands Odde. - Søværnets Specialskoles Havarikursus, Hvims. - Søværnets Specialskoles Dykkerkursus. Holmen. - Marinehjemmeværnskursus (Slipshavn). Det samlede personelforbrug i Søværnets skolestruktur forventes at være 672 faste årsværk inkl. elevårsværk. Søværnets Militærpolitikorps, som varetager vagt- og udrykningsopgaver ved Søværnets Operative Kommando og flådestationerne, deltager i bevogtning af udsendte mobile logistikenheder samt varetager visse af Frømandskorpsets funktioner i relation til ukomplicerede boardingoperationer. Herudover etableres der en mindre vagtfunktion ved Artilleri- og våbenkursus, Sjællands Odde og Kongsøre. Samlet personelforbrug forventes at være 100 faste årsværk. Søværnets Militærpolitikorps placeres organisatorisk under Chefen for OPLOG S. Tamburkorpset placeres organisatorisk under Chefen for Søværnets Officersskole på Marinestation København. Personelforbruget forventes at være på 25 faste årsværk. Det samlede personelforbrug i søværnet forventes således at være på 3402 faste årsværk, 51 reaktionsstyrkekontrakter, 305 reaktionsstyrkeindkommanderingsdage og 200 værnepligtige årsværk. FLYVEVÅBNET Flyvevåbnets struktur indebærer opstilling af nedenstående bidrag til NATO Deployable Forces, hvoraf flere også vil kunne tilmeldes NATO Response Forces: 1 kampflybidrag (6 fly) på højt beredskab og 1 kampflybidrag (6 fly) på lavere beredskab, der kan afløse den første enhed på samme base. Kampflybidraget skal for såvel platform som relaterede systemer, herunder våben, fortsat besidde et sådan teknologisk udviklingsniveau, at interoperabilitet med Alliancens førende lande fastholdes og deltagelse fortsat efterspørges. 1 transportfly på højt beredskab og yderligere 1 transportfly til lejlighedsvis indsættelse på lavere beredskab. Flyet er specielt egnet til opgaver, hvor landingsbaner mv. er i dårlig stand, og hvor andre større transportfly ikke vil kunne anvendes. Bidraget vil kunne indsættes i hele spektret af opgaver, herunder dag og nat lufttransport af personel og materiel, taktisk flyvning med specialoperationsstyrker inkl. nedkastning. Herudover vil transportflystrukturen kunne indsættes i luftevakueringsopgaven m.v. Til transportflykapaciteten opstilles i alt 7 besætninger. 1 transporthelikopterelement på ca. 6 helikoptere på højt beredskab til støtte for danske og/eller udenlandske landstyrker m.v. 24

31 1 TBMD missil-cluster på højt beredskab. De danske missilkommando- og kontrolfaciliteter er nyudviklede og lever teknologisk op til de stillede krav. Til støtte for denne kapacitet kan nyttiggøres en langtrækkende mobil varslingsradar, der uden for udsendelsesperioder indgår i den nationale luftrumsovervågning eller som støtte for den mobile luftoperationsfacilitet. 1 mobil luftoperationsfacilitet, indeholdende kommando- og kontrolfaciliteter samt en mobil langtrækkende radar. Flyvevåbnet vil med denne kapacitet kunne bidrage til den overordnede luftmilitære kommando- og kontrolstruktur ifm. internationale operationer. Ligeledes vil denne kapacitet, sammenholdt med kampfly- og TBMD missilbidraget, give Danmark evnen til at bidrage med et selvstændigt bidrag til luftmilitære operationer. 1 Expeditionary Arial Port Squadron på højt beredskab. Opstillingen af denne enhed gør det muligt for danske enheder at operere fra flyvestationer, hvor der ikke er/eller kun i ringe omfang er adgang til Host Nation Support ifm. driften af flyvestationen. Enheden er forudsætningsskabende og bidrager bl.a. til højnelsen af flyvevåbnets logistiske beredskab, men ses også at kunne udgøre et selvstændigt element. 1 Expeditionary Combat Communications Squadron på højt beredskab. Enheden opstilles for at styrke Forsvarets evne til at indsætte militære styrker langt fra Danmark. 1 Casualty Staging Unit på højt beredskab. Enheden opstilles for at styrke Forsvarets evne til at visitere og evakuere syge og sårede soldater fra indsatsområdet til sikre områder. 1 stabselement i form af en taktisk stab på højt beredskab. Stabselementet opstilles for at styrke flyvevåbnets evne til at bidrage med et stabselement eller enkeltpersoner i forbindelse med internationale operationer. Personellet udtages af basisorganisationen, og der er således ikke tale om opstilling af en specifik organisatorisk enhed. Logistiske enheder, der kan løse opgaver i relation til de deployerbare styrkers indsættelse i internationale operationer. Disse enheder optimeres til at styrke og støtte øvrige udsendte bidrag. De logistiske enheder, der er samlet i en Combat Support Wing, kan fleksibelt indsættes tilpasset den aktuelle situation og lokale geografiske forhold, herunder Host Nation Support i det modtagende land. Det er af afgørende betydning for indsættelsen af flyvevåbnets enheder, at de kan transporteres til indsættelsesområdet rettidigt fx under anvendelse af indcharteret skibstransportkapacitet. Af ovenstående luftmilitære bidrag til NATO Deployable Forces udspringer de forudseelige fremtidige opgaver for flyvevåbnet og de deraf afledte krav til kapaciteternes organisering og dimensionering. Kapaciteterne er opstillet ud fra en tilgang om, at strukturen skal tilstræbes at være ens i såvel den hjemlige som i den udsendte/indsatte struktur. Bidragene og den bagvedliggende struktur vurderes at leve op til ønsket om teknologisk moderne, deployerbare og mobile enheder. Værnepligtige i flyvevåbnet gennemfører en basisuddannelse af 3 måneders varighed, der omfatter en totalforsvarsuddannelse (fx brandbekæmpelse, katastrofeindsats, medvirken til opretholdelse af lov og orden mv.) samt en egentlig militær uddannelse. Uddannelsestiden tilrettelægges som udgangspunkt med et ugentligt timetal svarende til den for øvrigt militært personel gældende arbejdstid. Hertil kommer det nødvendige antal øvelsesdøgn. Der forven- 25

32 tes indkaldt ca. 400 værnepligtige, svarende til ca. 100 årsværk fordelt på to årlige indkaldelser. Hertil kommer anvendelse af 30 værnepligtige årsværk (konstabelelever) mhp. fastansættelse. Det samlede værnepligtige personelforbrug forventes at være 130 årsværk. Værnepligtige kan ved afslutning af basisuddannelsen tegne en reaktionsstyrkekontrakt med henblik på at indgå i enheder, der er tilmeldt NATO pulje af Deployable Forces. Kontrakten tager udgangspunkt i den nuværende reaktionsstyrkekontrakt til personellet i fx Den Danske Internationale Brigade, men forpligter herudover personellet til at gennemføre reaktionsstyrkeuddannelse i umiddelbar forlængelse af basisuddannelsen. Flyvevåbnets struktur er tostrenget. Den består af en operativ struktur, der indeholder de enheder, som anvendes ifm. den operative opgaveløsning, herunder indsættelse i internationale operationer og en støttestruktur, der varetager opgaver i relation til støttevirksomheden. Flyvevåbnets operative struktur kan skitseres således: Ftyvertaktlak Kommando Wng Sktydatn,p l<on... og LuftfOf'llvaragruppen CCMnbat Support IMng Kamplly Tranaportfty Rednlng oa tranaporthelikoplere l<onl~og V nallngacentre MP og bevogtning Kamplly lnapekuonatly Loglallk TBMDrnla.»cluatot' Mecffcat Support Group Operatfonal Converslon UnH Logistik Radarhoveder Force Protectlon Squadron Loglatlk Air Trafflc Control Combat Communk.aUona 5qu-... L.oglatlk Expedltlon ry Aortal Port Squadron Combat Sen,k:e Support Squadron ' Søværnets Helikoptertjeneste er samplaceret med øvrige helikoptere på Karup. Den operative struktur består af Flyvertaktisk Kommando, tre flyoperative enheder (Wings), Kontrol- og Luftforsvarsgruppen og en Combat Support Wing. Hver af de tre flyoperative wings og Kontrol- og Luftforsvarsgruppen indeholder de elementer, der er nødvendige for at 26

33 kunne operere med de tilhørende våbensystemer, herunder også den nødvendige logistik, der bl.a. også omfatter den strukturelle flyvetidsproduktionskapacitet. Det er wings og gruppen, der opstiller flyvevåbnets deployerbare enheder, som kan deltage i internationale operationer på højt beredskab. Wings og gruppen opstiller mobile logistik - og vedligeholdelsesfaciliteter. Hertil kommer, at Combat Support Wing opstiller nødvendige støttende faciliteter eller supplerende selvstændige kapaciteter, herunder bevogtning og militærpolititjeneste, Expeditionary Aerial Port Squadrons, Expeditionary Medical Support Group, Expeditionary Force Protection Squadrons, Expeditionary Combat Service Support Squadrons. De operative Wings er de overordnede operative enheder, der opstiller operativ kapacitet. Flyvevåbnets Wings er placeret på to flyvestationer og en civil lufthavn. Wings har ansvaret for alle operative aspekter, den nødvendige logistik- og støttestruktur, der har direkte relation til styrkeindsættelse og styrkeproduktion. Flyvestationerne har ansvaret for den støttestruktur, der relaterer sig til etablissementet og den støttestruktur, som ikke har direkte relation til den styrkeindsættelse og styrkeproduktion, som wingen er pålagt. I forhold til i dag betyder dette, at chefen for en wing, i modsætning til chefen for en flyvestation, ikke længere skal fokusere på etablissementsdrift og lignende, men udelukkende skal fokusere på de aktiviteter, der har direkte relation til opstilling, udsendelse og operation af flyvevåbnets operative enheder. Adgangskontrol og bevogtning er fortsat en opgave for den operative struktur. Flyvertaktisk Kommando er flyvevåbnets kommandomyndighed. Staben består overordnet af en opstillingsdivision og en indsættelsesdivision, en økonomistyringsafdeling samt Flyvevåbnets Taktiske Stab. Der er hermed opstillet en organisation med en betydeligt styrket evne til internationale operationer - ikke mindst med udgangspunkt i Flyvevåbnets Taktiske Stab, der kan udskilles og indsættes selvstændigt eller i samarbejde med øvrige danske enheder. Det frivillige forsvar er integreret i staben i form af en Flyverhjemmeværnsinspektør og et antal sagsbehandlere. Samplaceret med Flyvertaktisk Kommando er endvidere Flyverhjemmeværnsdistriktet. Det samlede personelforbrug inkl. det frivillige forsvar er 290 årsværk samt 2 reaktionsstyrkekontrakter. Wing Skrydstrup er flyvevåbnets wing for operationer med kampfly. Der indgår to kampflyeskadriller med hver 22 fly og en omskolingsenhed, Operational Conversion Unit (OCU), med et antal operative fly. Herudover er der behov for et antal fly til nedslidning (attrittion) i strukturens restlevetid. Der er tilmeldt 1 kampflybidrag på 6 fly til NATO Deployable Forces på højt beredskab og 1 kampflybidrag på 6 fly på lavere beredskab. Der anvendes i kampflystrukturen i alt flyvetimer, idet kapaciteten ifm. deltagelse i internationale operationer vil kunne øges. Det samlede personelforbrug forventes at være 711 årsværk. Wing Aalborg opererer flyvevåbnets 3 transport- og 3 inspektionsfly. Der er tilmeldt 1 transportfly til NATO Deployable Forces på højt beredskab og 1 transportfly til lejlighedsvis indsættelse på lavere beredskab. Støttestrukturens størrelse muliggør en flyvetimeproduktion på timer. Under udsendelse i internationale operationer vil denne produktion betinget af afflyvningsmønstret kunne øges, men dette kan i givet fald give anledning til tilpasning i den hjemlige afflyvning, ligesom merbehovet vil skulle ekstrafinansieres. 27

34 lnspektionsflystrukturen har ingen decideret international forpligtelse, men strukturen opstiller et back-up fly for C-130J-30 luftevakueringsberedskabet. Flyene har i denne konfiguration kapacitet til at kunne transportere indtil fire kritisk syge patienter eller 6-8 mindre behandlingskrævende patienter. Herudover bidrager strukturen til lufttransportstøtte til Forsvarets udsendte enheder. Endelig løser strukturen en bred opgaveportefølje til støtte for Grønlands Kommando og Færøernes Kommando, havmiljøovervågning, fiskeriinspektion, VIP flyvning m.v. Det samlede personelforbrug forventes at være 332 årsværk. Wing Karup opererer flyvevåbnets 14 EH-101 helikoptere og har således ansvaret for varetagelse af opgaver i relation til redningsberedskabet og i relation til opstilling af en transporthelikopterflight. Herudover yder Wing Karup støtte til Søværnets Helikoptertjeneste med teknisk personel og bistand til såvel Lynx helikopteren som de kommende maritime helikoptere. Redningsberedskabet gennemføres med to helikoptere på kontinuerligt beredskab fra lokationer i hhv. Karup og fra Københavns Lufthavn i Roskilde. SAR flighten, der indeholder 8 helikoptere, understøtter med øvrige helikoptere i muligt omfang opgaveløsninger inden for det samlede opgavekompleks, herunder støtte til politiet, Jægerkorpset og Frømandskorpset, havmiljøflyvninger, VIP flyvninger og transportopgaver. SAR flighten vil skulle producere flyvetimer årligt. Dertilmeldes 1 transporthelikopterelement på 6 helikoptere til NATO Deployable Forces på et højere beredskab, evt. til NATO Responsa Force cyklus. Helikopterne kan deltage i Internationale operationer. Helikopterne vil endvidere skulle varetage opgaver for Jægerkorpset og Frømandskorpset, yde særlig hjælp til politiet, støtte øvrige civile myndigheder samt i begrænset omfang deltage i eftersøgnings- og redningsoperationer. Transporthelikopterflighten vil skulle producere flyvetimer årligt. Både SAR- og troppetransporthelikoptere vil i et vist omfang kunne nyttiggøres i forbindelse med operationer med fleksible støtte- og patruljeskibe. Det samlede personelforbrug til Wing Karup forventes at være 501 årsværk, hvoraf ca. 80 årsværk afgives til Søværnets Helikoptertjeneste. Kontrol- og Luftforsvarsgruppen varetager et opgavekompleks med henblik på opstilling af enheder, der varetager overvågnings- og kontrolopgaverne i relation til det danske luftforsvar. Denne opgave løses ved opstilling af 1 stationært luftoperationscenter (Control and Reporting Center Karup) indeholdende kommando- og kontrolfaciliteter samt 2 stationære radarer i hhv. Skagen og på Bornholm samt to mobile langtrækkende radarer i hhv. Skrydstrup og ved Multebjerg. Strukturen indeholder yderligere et mobilt luftoperationscenter (Mobile Control and Reporting Center). Dette tilmeldes sammen med en mobil radar til NATO Deployable Forces på højt beredskab. Yderligere vil den mobile radar udgøre et element i Forsvarets samlede TBMD kapacitet, til hvilket Kontrol- og Luftforsvarsgruppen opstiller 1 TBMD-missilcluster. Der er tilmeldt 1 TBMD missil-cluster til NATO's Deployable Forces på højt beredskab. Endvidere opstiller Kontrol- og Luftforsvarsgruppen et militært Air Traffic Control element (ATC) i Københavns Lufthavn i Kastrup til at koordinere civil og militær lufttrafik i samarbejde med Statens Luftfartsvæsen og NAVIAIR. 28

35 Endelig etableres en National Luftoperationskapacitet til varetagelse af nationale opgaver i luftrumsstrukturen og styring af luftforsvaret indtil overdragelse af kommando. Det samlede personelforbrug til Kontrol- og Luftforsvarsgruppen forventes at være 697 årsværk. Combat Support Wing etableres til støtte for flyvevåbnets internationale kapacitet. Wingen indeholder en række enheder eller tjenester, der alle indgår enten som elementer i flyvevåbnets enheder tilmeldt NATO Deployable Forces eller som selvstændige bidrag. Expeditionary Aerial Port Squadron, Casualty Staging Unit og Expeditionary Combat Communications Squadron tilmeldes som selvstændige bidrag på et højt beredskab. Oprettelsen af wingen er en samling af allerede eksisterende kapaciteter og nye kapaciteter. Wingen er organiseret centralt for herved at styrke og centralisere indsatsen på dette område. Det samlede personelforbrug forventes at være 532 årsværk, hvoraf en del vil være i daglig tjeneste på Wing Skrydstrup samt evt. ved Aalborg Lufthavn. Wing- og gruppestrukturen i flyvevåbnet opstilles med operativ logistik. Den logistiske forsyningslinie fra udsendte enheders logistikelement er således direkte hjem til wing/gruppens egen logistikorganisation. Herfra etableres om nødvendigt yderligere logistisk støtte fra Forsvarets Materieltjeneste. Såfremt logistikken i operationsområdet skal transporteres over større afstande, forventes støtte fra fx enheder fra andre værn, andre militære samarbejdspartner eller etablering af kommerciel transportkapacitet. Beredskabet for visse af de deployerbare styrker betyder, at flyvevåbnet har behov for ca. 250 reaktionsstyrkekontrakter. Flyvevåbnets operative struktur har integreret et flyverhjemmeværnsdistrikt, der er samplaceret med Flyvertaktisk Kommando. Støttestrukturen, der består af de to flyvestationer Skrydstrup og Karup, den civile lufthavn i Aalborg (Etablissement Aalborg) samt flyvevåbnets skolestruktur, kan skitseres således: 29

36 ,~ Flyvertaktisk Kommando i I Etablissement - >--- Aalborg Flyvevåbnets Officersskole Flyvestation,, Flyvevåbnets Karup Specialskole Flyvestation Skrydstrup -- Operations- Flyvevåbnets og Føringsskole Flyvestationerne oprettes i princippet som "viceværts- og koordineringsfunktion under Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, der varetager de basale forhold i relation til drift af etablissementerne, som tidligere beskrevet. Flyvevåbnets skolestruktur indeholder tre skoler; Flyvevåbnets Officersskole (FLOS) i Jonstruplejren samt Flyvevåbnets Specialskole (FLSP) og Flyvevåbnets Operations- og F ø ringsskole (FOFS) i Karup. Flyveskolen er integreret i FOFS. Det samlede personelforbrug til flyvevåbnets skoler vil være 555 årsværk, hvoraf 286 er elevårsværk, der medgår til flyvevåbnets grundlæggende uddannelser samt Videreuddannelsestrin I for militære ledere. Hertil kommer 31 faste årsværk, som primært anvendes i uddannelsen af værnepligtige. Det samlede personelforbrug i Flyvertaktisk Kommandos myndighedsområde forventes således at være faste årsværk, 130 værnepligtige årsværk samt 250 reaktionsstyrkekontrakter, der kræver reaktionsstyrkeindkommanderingsdage. Forsvarets samlede personelforbrug på årsbasis er på 24.0~ fa~tansa!te årsværk, værnepligtige årsværk, reaktionsstyrkekontrakter og reaktionsstyrkeindkommanderingsdage. _ --t Slettet: 41 ( Slettet 7 ANDRE FORHOLD Forsvarets materielinvesteringer og materieldrift er af afgørende betydning for den samlede opgaveløsning. Materielinvesteringsniveauet (betalinger) forventes at være ca. 2,95 mia. kr. 30

37 årligt {PN 2004), idet der forudses disponeret for ca. 3,25 mia. kr. årligt. Den tilhørende samlede materieldrift forventes at være ca. 3,0 mia. kr. årligt (PN 2004). Forsvarets udgifter til deltagelse i internationale konfliktløsningsopgaver forventes som hovedregel afholdt inden for den eksisterende budgetramme. Der er i den forbindelse afsat 300 mio. kr. til forøgede lønudgifter i forbindelse med aktivering af reaktionsstyrkekontrakter. Indenfor Forsvarskommandoens ramme båndlægges desuden 150 mio. kr. på lønsums- og øvrig driftsbudgetter til variable ydelser og deployerings-/transportudgifter i forbindelse med internationale operationer. Tillige båndlægges 450 mio. kr. på materieldriftsbudgettet til afholdelse af materielrelaterede udgifter i forbindelse med internationale operationer. Den samlede afsatte og båndlagte ramme til internationale operationer er således på 900 mio. kr. årligt. Forsvarets ressourceforbrug til international udsendelse baseres i øvrigt på Forsvarets samlede ressourcetildeling, hvilket indebærer, at samtlige deployerbare kapaciteter kan prioriteres til udsendelse. Under ekstraordinære forhold vil det dog på linie med tidligere være nødvendigt, at Forsvarets merudgifter inddækkes ved supplerende tilførsel af økonomiske midler. Ved et eventuelt mindreforbrug af de afsatte midler til aktivering af reaktionsstyrkekontrakter samt øvrige båndlæggelser vil midlerne komme Forsvaret til gode. Miljøområdet videreføres med det nuværende ressourceforbrug og nuværende aktivitetsniveau. Driftsudvidelser udover det nuværende niveau samt nyanskaffelser finansieres ved tilsvarende forøgelse af forsvarsrammen. Uforudsete udgifter, som opstår i løbet af forligsperioden, og som ikke vedrører ekstraordinære forhold ifm. internationale operationer, må udlignes ved fornødne tilpasninger i strukturen, andre aktiviteter eller lignende. Ud over forsvarsrammen kan Forsvaret anvende evt. optjente renteindtægter under ordningen om selvstændig likviditet. Forsvarsbudgettet reguleres som hidtil for stigninger i personeludgifterne, for pensionsreguleringer, andre nye eller ændrede afgifter samt for valutakursudsving og prisudvikling for materiel, brændstof mv., som det er nødvendigt at importere. Forsvarsbudgettet reguleres i øvrigt efter samme regler som det øvrige statsområde. Der kan foretages videreførelse af mer- eller mindreforbrug til følgende finansår. Videreførelse af bevillinger ud over en størrelse på 2 % af bevillingsrammen kan kun foretages med tilslutning fra Finansudvalget. Forsvaret kan imidlertid i forligsperioden som følge af de betydelige strukturelle tilpasninger videreføre mer- og mindreforbrug på op til 4 % til følgende finansår i forligsperioden. Nettoprovenuet for ejendomme mv., som afhændes i forligsperioden, kan anvendes til afholdelse af transformationsudgifter i forbindelse med omstillingen af Forsvaret. Forsvaret ydes fuld kompensation for driften afistjenesten samt for nyanskaffelser hertil. 31

38 Bilag 1 til FKO oplæg til regeringens beslutningsgrundlag til nyt forsvarsforlig efter Forsvarets overordnede økonomi i slutmålet: PN 2004 Løn, faste årsværk Løn, VPL Reaktionsstyrker VARYD Løn, i alt AV AV Kontrakter IKD mlo.kr * Øvrig drift Materielanskaffelser Materieldrift Bygge- og anlæg Bygningsvedligehold Informatik INTOPS-ramme I alt * ** * 150 mio. kr. båndlagt til INTOPS. ** 450 mio. kr. båndlagt til INTOPS. 1

39 Bilag 3 til FKO oplæg til regeringens beslutningsgrundlag til nyt forsvarsforlig efter Garnisoneringsplan værnsfælles samt afhændelser -~.. Den endelige garnisonering af Forsvarets enheder Hjørring mv. udestår. Reduceres ~ ~ Skydelejr mageskiftes Værløse Afhændes ærnsfælles Etablissementer 4 udleverende depoter ærksted Danmark faciliteter orsvarets Hoveddepot orsvarets distribution Vedbæk Forsvarsstaben Forsvarets Personeltjeneste Jægersborg Afhændes J<astellet Slettet: i Forsvarets Auditørkorps /Evt. flvj!s I - Behov 700 m 2 } J ~ ::>rsvarets Bygnings- og Etablissementsmeste ote: Den endelige garnisonering af For- 1arets Bygnings- og Etablissementstje ~ste og dennes regionale strukturer lestår København Forsvarets Bygningstjeneste, Afd. Øst afhændes 1

40 Bilag 3 til FKO oplæg til regeringens beslutningsgrundlag til nyt forsvarsforlig efter )en endelige garnisone- I Garnisoneringsplan hæren, del 1 ing af Forsvarets enheder nv. udestår. 5kive GBTN/DDIVKDO =>NIGKMP/1 BOE =>NIGKMP/2BDE (Kadre) v1usikkorps -lærens Ingeniør- og ABC-skole -lærens Sergentskole -lærens Basisuddannelse 3arnisonsstøtteelement folstebro =>NBTN/1BDE <VGESK/PNINFBTN/1 BOE )NINFBTN/2BDE (Kadre) -lærens Basisuddannelse 3arnisonsstøtteelement Nmindegab Jymindegablejren ~ Jægerkorpset LOGBTN/1 BOE LOGBTN/2BDE(Kadre) MPKMP/1BDE MPKMP/2BDE(Kadre) MPKMP/DDIVKDO Hærens Logistikskole Hærens Basisuddannelse Garnisonsstøtteelement &:rn.hiri,bns.,,.., Jægerspris Jægersprislejren.. Bornholm To LOPKESK (heraf en kadre) ~ PNINFBTN/1 BOE (- KVGESK) PNINFBTN/2BDE (Kadre) Hærens Basisuddannelse Garnisonsstøtteelement ~ WDDIVKDO (-UAV) ST&MALOPKBT TACPBT -lærens Kampskole )ksbøllejren 3arnisonsstøtteelement ~ W1 BOE (Et BT kadre) W2BDE (Kadre).VMA/DDIVKDO JAVBT/AA/DDIVKDO iærens lldstøtteskole iærens Basisuddannelse ;arnisonsstøtteelement Fredericia TGBTN/DDIVKDO I ~ COMMCENKMP _. DCMKMP,-... I...11ii'!P:i"'f Hærens Informatikskole Hærens Basisuddannelse Garnisonsstøtteelement København Hærens Officersskole Vagtkompagni Musikkorps Ammunitionsrydningscenter Garnisonsstøtteelement \/ordinqborg Den Danske Operative Logistikgruppe CIMICKMP Hærens Basisuddannelse Garnisonsstøtteelement 2

41 Bilag 3 til FKO oplæg til regeringens beslutningsgrundlag til nyt forsvarsforlig efter Garnisoneringsplan hæren, del 2 Den endelige garnisonering af Forsvarets enheder Note: Evt. øget samplacering med/på øvrige af For$V.llrets etablissementer kan mv. udestår. fo ~ HHD Himmerland-Thy ~ LFR Nord og Midtjylland HHDAalborg IBomlæf.rru;.sm HHD Vendsyssel... Holstebro HHD Holstebro ~ LFR Bornholms Værn (DBH) ~ HHDAarhus Fredensborg HHD Nordsjælland!.!sm HHD Herning ~ HHDVejle Ryyangen HHD Ryvangen Kastellet LFR København VHV Esbjerg HHD Ribe Glostrup HHD København Haderslev LFR Fyn, Syd- og Sønderjylland Søgaard HHD Sønderjylland 8mruw HHDAmager Jonstrup (HHD Jonstrup) Stensved HHD Sydsjælland 3

42 Bilag 3 til FKO oplæg til regeringens beslutningsgru~dlag til nyt forsvarsforlig efter Garnisoneringsplan søværnet Den endelige garnisonering af Forsvarets enheder mv. udestår.!bo:mhmibns. ~ ~ Søværnets Helikopter Tjeneste f redeåkshavn 1. ESK (-) 2. ESK (+) OPLOG N Kattegats Marinedistrikt Grund- og Sergentskole Søværnets Havariskole Taktik- og Våbenkursus,,,, Kongsøre Frømandskorpset Minørtjenesten ( Slettet: MHD21[ J København Søværnets Officersskole Teknisk Kursus Søværnets Specialskoles Stab Søværnets Dykkerkursus 4

43 Bilag 3 til FKO oplæg til regeringens beslutningsgru-ndlag til nyt forsvarsforlig efter Gamisoneringsplan flyvevåbnet Den endelige garnisonering af Forsvarets enheder mv. udestår.... 3:!.Q vertaktisk Kommando 19 Karup C Karup bilcrc >und Based Air Defence mbat Support Wing 19 KLG Specialskole (FLSP) Operations- og føringsile (FOFS) verhjemmevæmsdistrikt,., Radarhoved Skagen Transport- og inspektionsflyeskadrillen Radarhoved Multebjerg Flyvevåbnets Officersskole Skrydstrup Wing Skrydstrup Eskadrille 515 Radarhoved Skrydstrup 5

44 Bilag 4 til FKO oplæg til regeringens beslutningsgrundlag til nyt forsvarsforlig efter Amtsfordeling ersigten angiver fordelingen ved udgangen af indeværende forligsperio (før) samt fordelingen efter implementeringen af AG-05 projekterne (ef,. idet der udelukkende indgår faste stillinger i oversigten. I opgørelsen 'ordelingen af stillinger ved udgangen af indeværende forligsperiode går udover Forsvarskommandoen også Forsvarets Bygningstjeneste nt Hjemmeværnet. Det skal endvidere anføres, at "København" omf, benhavn og Frederiksberg kommuner samt Københavns amt. 'Bo:m~Rcgmtak... Før: 400 Efter: 300 Grønland: Før: 100 Efter: 100 Før: Efter: t1' I Før: 500 Efter: 400 Færøerne: Før: 100 Efter: 14 Udlandet: Før: 300 Efter: 300 Før: 700 Efter: Før: Efter: Før: Efter: Før: Efter: Før: Efter: