2.1. Opgavesæt B. 1. januar juni Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2

Transkript

1 2.1 Opgavesæt B FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar juni 2013 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Prøveafholdende institution Underskrift Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven

2 Opgave i stavning Vejledning Skriv det dikterede ord på linjen. 1. Murerne er begyndt at det nye hus. 2. Kursisterne var bange for at til testen. 3. Danskere giver, når de møder nye mennesker. 4. Hun dækkede kaffebord med og kagetallerkener. 5. Jeg ved ikke, jeg kommer hen til stationen. 6. Mine sko er for små, jeg er nødt til at dem. 7. Han fik et blåt, da han var oppe at slås. 8. Hunden fødte kun én. 9. Du kommer til at, hvis du ikke tager varmt tøj på. 10. Pausen er meget kort, så jeg bare et krus kaffe. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 1 af 10

3 11. Bryllupsgæsterne var næste morgen. 12. Læreren har en kraftig, så eleverne i nabolokalet kan høre ham. 13. Han gerne købe ny bil, men havde ikke råd. 14. Drengen havde om armen, fordi han havde slået sig. 15. Stranden er kendt for sit rene og hvide. 16. Englænderne spiser til jul. 17. En mennesker ønskede at høre den berømte musikgruppe. 18. Læreren sagde, at børnene skulle holde. 19. Hun lagde en hvid på spisebordet. 20. Han havde boet i Danmark i syv år og ville gerne have dansk. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 2 af 10

4 Opgave i læseteknik Vejledning Del ordet i morfemer ved at skrive den enkelte betydningsenhed på hver sin linje. Eksempler hentede hent ede bogreolerne bog reol er ne blødgøre senere arkitekttegnet aftenskoleelever forældrenes højhusene skråsikker åbner langsynet mærkevaretøjet FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 3 af 10

5 søgte transportudgifterne stuetemperatur lavede selvsikkert tommelfingerneglen bredeste sommerhusets kuldechok kolde FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 4 af 10

6 Vejledning til opgaver i læseforståelse På de følgende sider er der nogle tekster. Til hver tekst er der nogle opgaver. Bemærk: I opgaver med flere svarmuligheder skal du kun sætte ét kryds. Opgaver til Lad dyreungerne være 1. Hvorfor skal man lade dyreungerne være? De kan smitte mennesker med borelia. Deres døgnrytme forstyrres. Det stresser dem at komme i kontakt med mennesker. De kan godt være alene, indtil forældrene kommer tilbage. 2. Vil en dyremor tage sin unge tilbage, når et menneske har rørt ved den? Nej, for ungen lugter af menneske. Ja, men ungen vil ikke kunne finde tilbage til hende. Nej, for moderfølelsen hos dyr er ikke så stærk. Ja, det vil hun. 3. Hvad er Michael Carlsen uddannet som? Skriv svaret her: 4. I hvilke situationer skal man ringe til 1812? Når man er kommet til at tage en dyreunge med hjem. I situationer, hvor forældrene har forladt deres unge. Hvis man ser en dyreunge, der er kørt over. Hvis man er kommet til at røre ved en dyreunge. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 5 af 10

7 Lad dyreungerne være Foråret er så småt på vej, og rundt om i den danske natur begynder de første dyreunger at dukke op. Dyreunger ser søde ud, og ofte ser vi dem alene uden deres forældre ude i naturen. Denne kombination gør, at velmenende mennesker ofte kommer dyreunger til undsætning, redder dem og tager dem med hjem. Der er bare det problem, at dyrene ofte ikke er efterladte og i nød. Ofte på egen hånd På Dyrenes Beskyttelses 15 plejestationer for vilde dyr bliver der lige nu indleveret mange harekillinger og andre dyreunger. Ungerne er blevet fundet af folk, der har set dem sidde alene og derfor har troet, at de var blevet forladt af deres forældre. Det er dog utrolig sjældent, at det er tilfældet, så man ender faktisk med at gøre mere skade end gavn, når man tager en dyreunge med sig, fortæller biolog Michael Carlsen fra Dyrenes Beskyttelse. Michael Carlsen fortæller, at dyreunger ofte er alene i lange tidsperioder, fordi forældrene er ude at lede efter føde. Det kan også være, at forældrene er blevet skræmt væk af os mennesker, men lige så snart vi går igen, så vender forældrene tilbage til ungerne. Så i langt de fleste tilfælde er der en god grund til, at dyreunger er alene. De kan se hjælpeløse og forladte ud, men de bliver det først, når vi mennesker vil redde dem og fjerner dem fra deres forældre, siger Michael Carlsen. Skrøne at moderen ikke vil have ungen tilbage Hos Dyrenes Beskyttelse gør man meget ud af, at få folk til at lade dyreungerne være. Men skulle det ske, at man har rørt ved en unge, så er der mange, der tror, at moderen ikke vil tage den tilbage, fordi den lugter af menneske. Det passer heldigvis ikke. Moderinstinktet er veludviklet hos dyr, og en mor vil altid tage sin unge tilbage, også selvom vi mennesker har rørt ved den. Så er man kommet til at tage en harekilling med hjem, så skal man skynde sig at sætte den tilbage så tæt som muligt på det sted, som man fandt den siger Michael Carlsen og fortæller, at ungen nok skal finde frem til moderen igen Michael Carlsens råd lyder som følger: Hvis du ser en dyreunge, der er alene, så er der sikkert ikke noget galt. Dyreunger er ofte alene. Hvis du er i tvivl, så kan du ringe til Dyrenes Beskyttelses døgnåbne vagtcentral på telefonnummer Hvis du ser en dyreunge, der tydeligt har brug for hjælp, eksempelvis bløder eller på anden vis er kommet til skade, så skal du også ringe til Kilde: FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 6 af 10

8 Opgaver til Naboer deles om katten 1. Hvor på Paludan Müllersvej bor katten Chili officielt? I nr. 11 I nr. 13 I nr. 15 I nr Hvor længe har familien Bille haft kat? Altid. De har lige fået den. Et års tid. Ca. fire år. 3. Hvorfor er de to nabofamilier blevet så gode venner? De er naboer og ser hinanden dagligt. Fordi deres børn leger sammen. Begge familier kan lide katte. Et kæledyr har ført dem sammen. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 7 af 10

9 Naboer deles om katten På papiret har katten Chili fast adresse hos familien Bille i Aalborg, men den har også adopteret nabofamilien, der engang absolut ikke brød sig om katte. Derfor er de to familier i dag blevet rigtig gode venner. Chili spytter på poten og gnider en usynlig plet af den glitrende pels. Hun er en kat i sin bedste alder og helt sin egen. Og så alligevel: Uden hende ville hverdagen for to familier på Paludan Müllersvej i Aalborg være anderledes grå og kedelig, for så havde de slet ikke kendt hinanden, og familien i nummer 15 ville ikke have fundet ud af, at kæledyr er en fantastisk opfindelse. Nej til kæledyr Familien Erkocevic kom hertil fra Bosnien for mange år siden. For fire år siden købte de huset på Paludan Müllersvej, og Maida havde dårligt sat foden i det nye hus, før hun begyndte at plage sine forældre. Om de dog ikke kunne få et kæledyr? Nej, sagde far Camil og mor Sutka, mest far, for han var i virkeligheden ikke særlig vild med dyr. Nye naboer Næsten samtidig flyttede Torben og Dorthe Bille ind i nummer 13 med deres første søn, Sebastian, der nu er seks år. - Sidste år bestemte vi os så for, at vi gerne ville have kat, selv om vi var noget nervøse for, om naboerne ville synes om det, fortæller Dorthe. Katte kan jo godt finde på at bruge blomsterbede som toilet, og vi ville jo ikke ødelægge vores gode naboskab. Men vi gjorde forsøget, og så kom Chili altså sidste år. Chili gik sine egne veje Som alle kattemennesker ved, går katte helst deres egne veje, og en morgen fik familien i nummer 15 uventet besøg. Pludselig spadserede Chili ind i vores hus, som om det var hendes andet hjem. Majda havde været rigtigt tit ovre hos naboen, og vi vidste jo godt, det var for at være sammen med Chili. Det afslørede de hvide hår på hendes tøj, siger mor Sutka. Chilis største fan På den måde har Chili fået særstatus hos familien Erkocevic. Den kigger jævnt hen ind i deres skabe og balancerer på reolen, uden at en eneste nipsting falder til jorden. Og faderen i huset? Han er måske den allerstørste fan af Chili. Godt naboskab I det hele taget har familierne fået en del til fælles ud over den blide kat med det skrappe navn. Dorthe og Torben låner naboens trailer, når der skal køres byggematerialer og haveaffald væk, og Sutka og Camil plukker alle de dejlige æbler fra naboens træ, som de bare kan overkomme, og børnene følger Chilis gang i begge huse. Kilde: FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 8 af 10

10 Opgaver til Derfor græder mennesker 1. Hvor mange tårer producerer man, selv om man ikke græder? Ikke nogen 2,5 mikroliter pr. minut 0,025 deciliter i minuttet 1 deciliter på 40 minutter. 2. For at kunne producere tårer skal tårekirtlerne bruge væske, ilt og vitaminer sukkerstoffer, proteiner og kulhydrater salte, fedtstoffer og væske proteiner, ilt og salte. 3. Hvorfor græder mennesker af glæde? Fordi det er naturligt. For at kunne påkalde sig flokkens opmærksomhed. Det får stresshormonerne til at forsvinde. Det hænger sammen med, at tåreproduktionen går op. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 9 af 10

11 Derfor græder mennesker For nogle er det helt naturligt at græde, mens det for andre er forbundet med noget pinligt. Men hvorfor græder vi, og hvad sker der, når vi gør det? Gråd er et urinstinkt Nogle forskere mener, at gråd er en slags urinstinkt, der opstod, før mennesket fik et egentligt sprog. Med gråden kunne man påkalde sig flokkens opmærksomhed, hvis man var bange eller i fare. Men selv om vi nu har udviklet et sprog, bliver gråd stadig brugt i situationer, hvor ord har svært ved at beskrive/forklare vores følelser. Gråd kan være afstressende Vi græder ikke kun af sorg, smerte eller angst. Men også af glæde. Når vi græder af glæde, har vi typisk været igennem et stressende forløb, og gråden er en måde at skille sig af med de stresshormoner, der har ophobet sig under forløbet. Måske er det derfor, de fleste oplever det som beroligende at få 'grædt ud'. En deciliter på 40 minutter Når vi ikke græder, producerer tårekirtlerne cirka 2,5 mikroliter tårer i minuttet. Når vi græder, bliver produktionen gange større og øges dermed til cirka 0,025 deciliter pr. minut. Man producerer altså en deciliter, hvis man græder nonstop i 40 minutter. Øget blodtilførsel giver tudefjæs Tårekirtlerne skal bruge ilt, sukkerstoffer, væske, salte og proteiner til at producere tårer. Disse stoffer leveres med blodet. Når tåreproduktionen går i vejret, stiger blodtilførslen også, og de små blodårer under ansigtshuden svulmer op, så huden hæver, og vi får det klassiske forgrædte udtryk.. Kilde: Søndagsavisen FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 10 af 10

12

13 2.2 Opgavesæt B FVU-Læsning Trin 2 Forberedende voksenundervisning 1. januar juni 2013 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens navn Eksaminandnummer Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen er udarbejdet af mig. Jeg har ikke anvendt tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, og opgavebesvarelsen er udfærdiget uden anvendelse af uretmæssig hjælp og uden brug af hjælpemidler, der ikke har været tilladt under prøven. Prøveafholdende institution Underskrift Prøvested Antal opgaver i alt Tilsynsførendes underskrift Dato for prøven

14 Opgave 1 Sådan laver du te Skriv i punktform på næste side, hvordan man laver en kande te. Du skal skrive mindst fem punkter. Du kan bruge billederne som inspiration. Kilde: Billeder fra internettet FVU-læsning trin 2.2 opgavesæt B, 2013 Side 1 af 5

15 FVU-læsning trin 2.2 opgavesæt B, 2013 Side 2 af 5

16 Opgave 2 Min bedste lærer Skriv til en ven/veninde, og fortæl om den bedste lærer, du har haft i dit liv. Du kan f.eks. fortælle, - hvornår du havde ham/hende som lærer. - hvilket fag han/hun underviste i. - hvad du godt kunne lide ved ham/hende. - hvad du gerne ville sige til ham/hende, hvis I mødtes en dag. Kilde: Billede fra internettet FVU-læsning trin 2.2 opgavesæt B, 2013 Side 3 af 5

19

20 Opgave i stavning af enkeltord, trin 2 Vejledning, der læses for deltagerne Jeg læser sætningen én gang. Derefter gentager jeg det ord, der skal skrives på den tomme linje. 1. Murerne er begyndt at bygge det nye hus. 2. Kursisterne var bange for at dumpe til testen. 3. Danskere giver hånd, når de møder nye mennesker. 4. Hun dækkede kaffebord med kopper og kagetallerkener. 5. Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer hen til stationen. 6. Mine sko er for små, jeg er nødt til at bytte dem. 7. Han fik et blåt øje, da han var oppe at slås. 8. Hunden fødte kun én hvalp. 9. Du kommer til at fryse, hvis du ikke tager varmt tøj på. 10. Pausen er meget kort, så jeg snupper bare et krus kaffe. 11. Bryllupsgæsterne var trætte næste morgen. 12. Læreren har en kraftig stemme, så eleverne i nabolokalet kan høre ham. 13. Han ville gerne købe ny bil, men havde ikke råd. 14. Drengen havde bind om armen, fordi han havde slået sig. 15. Stranden er kendt for sit rene og hvide sand. 16. Englænderne spiser kalkun til jul. 17. En masse mennesker ønskede at høre den berømte musikgruppe. 18. Læreren sagde, at børnene skulle holde mund. 19. Hun lagde en hvid dug på spisebordet. 20. Han havde boet i Danmark i syv år og ville gerne have dansk pas. Dette var opgaven i stavning. I skal nu løse resten af opgaverne. I må gerne understrege og gøre notater i teksterne. FVU-læsning trin 2.1 opgavesæt B, 2013 Side 1 af 1