Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen

Transkript

1 Gate 21 - Smart mobilitet i Ringbyen Skøn over potentialer for mobilitetsplanlægning omkring letbanen... 1 Indledning Gate 21 har udarbejdet en projektskitse: Smart mobilitet i Ringbyen, til et tværgående projekt, hvor ambitionen er at skabe verdens bedste sammenhængende transporttilbud i forbindelse med den kommende letbane i Ring 3. I dette notat beskrives resultaterne af en analyse af potentialer for mobilitetsplanlægning til brug for projektskitsen. Med afsæt i foreliggende trafikmodelberegninger for en situation 2025, hvor letbanen er åbnet, er der lavet skøn over, hvad mobilitetsplanlægning kan bidrage med til at øge letbanens passagergrundlag og den kollektive trafik som helhed i korridoren omkring letbanen. 1.1 Forudsætninger Vurderingerne tager udgangspunkt i foreliggende modelberegninger med OTM modellen for en situation med letbane i I modellen er der som beregningsgrundlag i størst muligt omfang anvendt officielle forventninger for udviklingen i befolkning (Danmarks Statistiks fremskrivning), arbejdspladser (Landstrafikmodellens fremskrivning), uddannelsespladser, bilejerskab og økonomiske variable som BNP, løn og prisudvikling. Desuden er prognoserne baseret på besluttede projekter på infrastrukturområdet. Forudsætningerne er valgt således, at de i størst muligt omfang er overensstemmende med de forudsætninger, der pt. anvendes ved lignende planlægningsarbejder af Transportministeriet. Byplanforudsætningerne som indgår i beregningerne er et samlet indbyggertal på personer og arbejdspladser i ringbykommunerne. Som arbejdspladsprognose er der taget udgangspunkt i DTU s arbejdspladsprognose, som er udarbejdet til brug i landstrafikmodellen. Det forudsættes desuden, at væksten i arbejdspladser kun sker i de stationsnære byområder, mens antallet af arbejdspladser i de øvrige byområder fastholder sit nuværende niveau.... Dato: Notatnr.: 01 Rev: 1 Udarbejdet af: JaH/MBA/HP Kontrolleret / godkendt: HP Filnavn: s:\ mm i Ringbyen\Dokumenter\ Potentialer for MM i Ringbyen.docx Tetraplan A/S Tlf Kronprinsessegade 46 E Fax København K

2 I forhold til 2009, som er basisåret for trafikmodelkørslerne, er der tale om en vækst i indbyggertal på ca personer og en vækst på ca arbejdspladser i kommunerne langs letbanen. 2 Pendling og transportmiddelvalg i letbanekorridoren Det vil formentlig være i erhvervsområderne i letbanekorridoren, hvor virksomhedsnetværk vil have størst potentiale for at sikre en yderligere overflytning af bilture til letbanen. På Figur 1 Figur 2 er koncentrationen af arbejdspladser og indbyggere vist for OTMmodellens zoner i områderne langs med letbanen. Zonesystemet er relativt finmasket og der er 101 modelzoner, hvor der er ophæng til et letbanestop. Der er kun få rene erhvervszoner. I de fleste zoner i korridoren er der også boliger. Opgørelserne af pendlingsture til/fra zoner er derfor både skabt af boliger, som genererer ture og arbejdspladser, som attraherer ture. Der skal derfor ske en korrektion afhængig af sammensætningen af bolig og erhverv i de enkelte zoner. En indsats i virksomhedsnetværkene vil også kunne have effekt på transportmiddelvalget for boligerne i zonen, men dette er som udgangspunkt ikke medtaget i beregningerne. Fra modellens matricer er antallet af bolig-arbejdssteds ture, som har mål eller udgangspunkt i erhvervsområderne i områderne langs letbanen, udtrukket. For de relevante erhvervsområder i Ringby-kommunerne er antal ture med letbane, med øvrige kollektive transportmidler og med bil opgjort. Side 2

3 Figur 1 Arbejdspladser opgjort på OTM-modellens zoner i områderne langs med letbanen. Modelberegning for Side 3

4 Figur 2 Befolkning opgjort på OTM-modellens zoner i områderne langs med letbanen. Modelberegning for På Figur 3 er det beregnede antal pendlingsture med bil vist. Dette afspejler den situation, der kan forventes når letbanen åbner baseret på trafikanternes nuværende præferen- Side 4

5 cer. I opgørelsen af pendlingsture i bil er der zone for zone korrigeret for fordelingen mellem boliger og arbejdspladser i zonen. Figur 3 Bilpendlere pr hverdagsdøgn til arbejdspladser opgjort på OTM-modellens zoner i områderne langs med letbanen. Modelberegning for Side 5

6 3 Effekten af mobilitetsplanlægning i erhvervsområderne Der tages udgangspunkt i, at der i kommunerne frem til åbningen i 2020/2021 (og derefter) arbejdes med mobilitetsløsninger i erhvervsnetværk af samme omfang og styrke som i Formel M projektet. De beregnede pendlingsture i erhvervszonerne i letbanekorridoren er justeret med de forventede ændringer i transportmiddelfordelingen således, at der indregnes en overflytning fra bilture til kollektive ture herunder letbaneture. Som nøgletal for overflytningen fra bil til cykel og kollektiv trafik er der taget afsæt i Formel M erfaringer med erhvervsnetværk konkret er der regnet med en overflytning af 9 % af pendlerture foretaget i bil til cykel og kollektiv trafik. Der er derudover gjort en antagelse om at 1/3 overflyttes til cykel/gang og 2/3 til kollektiv trafik, herunder letbanen. Det er en højere andel, som overflyttes til kollektiv trafik, end hvad resultaterne fra netværkene i Formel M viste, men der er her lagt vægt på, at der med letbanen tilbydes et nyt højklasset transportmiddel, som kan forventes at have en højere attraktion end det nuværende bussystem. Samtidig må det forventes, at Mobility Management tiltagene i høj grad vil fokusere på transportløsninger, hvor letbanen indgår. Kommune Resultatet er en opgørelse af, hvor mange letbaneture, der skabes i de relevante erhvervsområder. I Tabel 1 er dette potentiale angivet kommunevis og samlet for hele korridoren. Pendlingsture med bil til arbejdspladser i letbane korridoren Pendlingsture med kollektiv trafik til arbejdspladser i letbane korridoren Overflyttede pendlerture fra bil (9%) Nye cykelture i pendlingen (3%) Nye kollektive ture i pendlingen (6%) Heraf nye påstigere på letbanen (Påstigere pr døgn) Brøndby % Gentofte % Gladsaxe % Glostrup % Herlev % Nye påstigere på letbanen ift kollektive pendlerture Albertslund % Lyngby- Taarbæk % Rødovre % Ishøj % Vallensbæk % I alt % Tabel 1 Beregnede potentialer for nye cykelture, kollektivture og letbaneture i pendlingen til erhvervsområder i korridoren langs letbanen ved udrulning af Mobility Management. Opgjort kommunevis. (%) Side 6

7 I udregningen af nye påstigere på letbanen er letbaneandelen af de kollektive ture udregnet zone for zone ift., hvor attraktiv letbanen er i den pågældende zone. Dvs. at erhvervsområder, som ligger tæt på letbanestationer vil give en større letbaneandel af de kollektive ture til og fra zonen, end områder, hvor der er længere til et letbanestop. Det beregnede potentiale for nye påstigere på letbanen er med de beskrevne forudsætninger på ture på et hverdagsdøgn. I forhold til det samlede passagergrundlag for letbanen på ca daglige ture, hvoraf ca. halvdelen er pendlingsture, er der tale om et bidrag på ca. 8 %. Det ses at erhvervsområderne i Gladsaxe, Herlev og Brøndby har de største potentialer, i absolutte tal, for nye letbanepassagerer. Når potentialet for nye letbaneture sættes i forhold til det samlede antal kollektive pendlerture i korridoren er der i gennemsnit tale om en stigning på 8 %. Dette varierer mellem kommunerne med Rødovre, Brøndby og Gladsaxe som der, hvor de nye letbanepassagerer udgør den største andel af de kollektive ture. Ser man på det samlede antal pendlingsture med kollektiv trafik i områderne langs letbanen på ca ture vil de nye kollektive ture (både letbane, bus og tog), udgøre en stigning på omkring 20 % i kollektive ture. Den estimerede stigning i cykeltrafikken kan opregnes til 5,8 mio. km pr år. Her er der antaget en gennemsnitlig cykelturlængde for pendlingsture på 4 km. De overflyttede pendlingsture med bil kan opregnes til et årligt trafikarbejde på 51,6 mio. kørte km som vejnettet aflastes med. Her er der antaget en gennemsnitlig cykelturlængde for pendlingsture på 16 km. I skønnet over potentialet for overflyttede pendlerture er alle arbejdspladser i letbanekorridoren taget med, uanset branche og virksomhedstype. Det er muligvis for optimistisk, men beregningerne viser et niveau for, hvor langt man kan nå med en intensiv indsats i erhvervsområderne. 4 Yderligere analyser Kommunerne i Ringbyen har forventninger/ønsker til en forstærket byudvikling i letbanekorridoren. Den samlede rummelighed er opgjort til indbyggere mod i 2009, som er basisåret for trafikmodelkørslerne. Altså en tilvækst på indbyggere. Tilsvarende kan der ved fuld udnyttelse af rummeligheden opnås arbejdspladser mod i 2009, hvilket vil være en markant tilvækst på mere end arbejdspladser. Der er ikke foretaget modelkørsler af den fulde rummelighed. Men det ville i en senere fase af mobilitetsprojektet i Ringbyen være relevant at inddrage hvilken effekt, der kan forventes, hvis mobilitetstiltagene sættes i værk i fuldt udbyggede erhvervsområder. Og måske også ved at inddrage erhvervsområder beliggende mere perifert i forhold til letbanen. Side 7