Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber

Transkript

1 Styrk de lokale folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå i lokale partnerskaber Rapport over udviklingsprojektets forløb og resultater September 2013 AOF, LOF og NETOP

2 Indhold Resumé:... 2 Projektets formål... 2 Projektets proces... 3 Opstart og organisering... 3 Ændring i forudsætninger... 3 Aktiviteter... 3 Identifikation af best practise eksempler... 4 Projektets resultat... 5 Implementering og evaluering... 5 Rapporten er udarbejdet i september 2013 af: Hafida Bouylud, AOF Danmark Henriette Corvinius, NETOP Bent Jørgensen, LOF Helle H. Bjerregård, DFS Projektet er støttet af Kulturministeriets puljemidler til udvikling og omstilling af den lokale folkeoplysning, administreret af Dansk Folkeoplysnings Samråd. 1

3 Resumé: Projektets hovedformål er at styrke de folkeoplysende foreningers rolle i kommunerne, primært ved indgåelse af partnerskaber. Der er i projektet blevet udviklet et formidlingsmateriale bestående af to film samt et skriftligt idékatalog, der viser best practise indenfor indgåelse af lokale partnerskaber. Materialet er bl.a. egnet til brug i uddannelsesaktiviteter internt i oplysningsforbund og andre folkeoplysende organisationer. I eksemplerne er der lagt vægt på at fremvise en forskellighed, der tager hensyn til emne, omfang af partnerskab og geografi, med den hensigt at flest mulig skal finde relevant inspiration til at udvikle egen praksis med. De udvalgte eksempler til filmpræsentation er: Sundhed i folkeskolen et samarbejde mellem AOF Nord, Mou skole og Aalborg kommune. - Eksemplet er udvalgt, fordi det viser en mulig rolle for aftenskole i udmøntningen af en kommunes handlingsplan på sundhedsområdet. - Madlavning for enlige mænd et samarbejde mellem FO Gladsaxe og Gladsaxe kommune. - Eksemplet er valgt, fordi det viser en ny måde at organisere og arbejde med en klassisk aftenskoleaktivitet på. Herudover råder DFS allerede over en film med interview med Middelfart kommunes klimachef, der begejstret beretter om et partnerskab med den lokale aftenskole, LOF/FO-Middelfart, om afvikling af kurser om klimavenlige boliger. Den er oplagt at supplere dette elektroniske idékatalog med. I tilknytning til de tre film, er udarbejdet et skriftligt suppleringsmateriale, som på tilsvarende vis fremviser eksempler på lokale partnerskaber, til fri inspiration og efterligning. Filmene og det skriftlige materiale kan bruges sammen eller hver for sig. Den primære målgruppe er lokale folkeoplysningsledere og bestyrelsesmedlemmer, sekundær målgruppe er kommunale embedsfolk og politikere, men materialet vil være tilgængeligt på DFS hjemmeside, og anden anvendelse er såvel velkommen som oplagt. Projektets formål Projektets formål er at styrke de folkeoplysende foreningers muligheder for at indgå i partnerskaber med kommunerne, så folkeoplysningslovens intentioner om partnerskaber udfyldes, og for at de folkeoplysende foreninger kan bidrage til at styrke civilsamfundet. 2

4 I projektet skal udvikles konkrete forslag til, hvorledes de folkeoplysende organisationer kan indgå i partnerskaber med kommunerne, så de folkeoplysende organisationer eksempelvis løser opgaver indenfor uddannelse, borgerhøringer, integration, sundhed eller beskæftigelse. Sammen med lokale folkeoplysningsledere og repræsentanter fra kommuner udvikles et inspirationskatalog om mulige partnerskabsopgaver, som de folkeoplysende foreninger kan løse for kommunerne. Projektets proces Opstart og organisering Projektet havde sin opstart i februar 2013, hvor den endelige ansøgning forelå og blev godkendt. De deltagende organisationer udpegede hver et styregruppemedlem, som blev hhv. Steen Karlsen (AOF, senere afløst af Hafida Bouylud grundet jobskifte), Henriette Corvinius (NETOP) og Bent Jørgensen (LOF). Fra DFS blev Helle Bjerregård foreslået som tovholder og godkendt af styregruppen. Steen Karlsen fra AOF (projektejer) og Helle Bjerregård mødtes ultimo februar for at aftale nærmere omkring opgave- og ansvarsfordeling. Ændring i forudsætninger Det blev i foråret besluttet fra DFS side at aflyse / udsætte den tiltænkte konference, som projektet var tiltænkt at skulle bidrage til. Det har som sådan ikke betydet noget for projektets produkt, men det har haft betydning for, at der har været faser af projektets aktivitetsplan, der ikke længere var relevante at tage hensyn til. DFS deltog til gengæld i KL s kultur- og fritidskonference i Silkeborg den maj, hvortil DFS udviklede en pjece med indhold om indgåelse af partnerskaber mellem folkeoplysning og kommuner. Aktiviteter I første omgang opdaterede tovholderen sin egen og styregruppens viden om, hvilke tidligere tilsvarende tiltag, der var blevet gjort tidligere for at indsamle eksempler på konkrete lokale samarbejder fra medlemsorganisationerne. Seneste indsamling var sket i 2010/11, hvor resultaterne kun var blevet formidlet i meget begrænset omfang. Det var styregruppens opfattelse at emnet havde opnået større relevans og omfang på blot de forgangne 2-3 år, delvist begrundet i den økonomiske og politiske udvikling i kommunerne, herunder den nye folkeoplysningslov. Den eksisterende viden blev taget til efterretning, da man vurderede, at den største sandsynlighed for at nå projektets mål, bestod i at finde aktuelle, nye eksempler, der kunne beskrives ud fra den kommunale virkelighed anno Styregruppen mødtes første gang primo april (aftalt møde primo marts måtte aflyses med kort varsel), med en dagsorden der primært handlede om at: 1. Afgrænse/definere partnerskaber 2. Afklare ønsker til produkt og distribution 3. Krav til eksempler, der i næste fase skal identificeres. 3

5 Partnerskabsbegrebet er ikke en fasttømret størrelse. Hos DUF arbejder man med et begreb kaldet mikropartnerskaber, som bl.a. anvendes for at tage brodden ud af den eventuelle berøringsangst, der kan opstå hos lokale folkeoplysere, for hvem det at indgå et partnerskab kan virke stort og abstrakt. Denne problematik genkendte styregruppens medlemmer, og i det videre arbejde skelnes ikke mellem samarbejder og egentlige formelle partnerskaber. Med henvisning til den store mængde af skriftlige materialer, der ofte benyttes som inspirationskilde overfor lokale folkeoplysningsledere, var der et stort og fælles ønske fra gruppen om at gøre dette projekts produkt så tilgængeligt som muligt for målgruppen. Beslutningen blev derfor, at idékataloget skulle være elektronisk i form af film, suppleret med et begrænset skriftligt materiale. Af hensyn til den stramme tidsplan qua projektets afkortede forløb, blev det endvidere besluttet at undlade den tidskrævende valideringsfase af produkterne hos lokale ressourcepersoner og samråd. Styregruppens medlemmer gik hjem med opgaven frem til næste møde at identificere et antal personer/skoler fra egen organisation der egnede sig til at blive præsenteret som best practise eksempler. Identifikation af best practise eksempler På styregruppens næste møde primo juni, havde hvert styregruppemedlem identificeret et antal best practise eksempler fra egen organisation. Med et ønske om spredning på såvel emne som geografi, finansiering og partnerskabsomfang, udvalgte gruppen de eksempler, der skulle indsamles yderligere viden om og dokumenteres enten i filmform eller i det skriftlige suppleringsmateriale. De udvalgte eksempler til filmoptagelse var: Sundhed i folkeskolen et samarbejde mellem AOF Nord, Mou skole og Aalborg kommune. - Eksemplet er udvalgt, fordi det viser en mulig rolle for aftenskole i udmøntningen af en kommunes handlingsplan på sundhedsområdet, her konkretiseret i afvikling af kurser og aktiviteter, der involverer forældre og børn sammen om madlavning og motion. Aktiviteten i sig selv er relativt velkendt i fht. traditionel aftenskolevirksomhed, men organiseringen, samarbejdet med kommunen og det at det sker som et led i en folkeskoles egen indsats omkring elevernes sundhed, er nytænkende. Madlavning for enlige mænd et samarbejde mellem FO Gladsaxe og Gladsaxe kommune. - Eksemplet er valgt, fordi det viser en ny måde at organisere og arbejde med en klassisk aftenskoleaktivitet på. Aktiviteten i sig selv finder sted på mange aftenskoler, men det at det sker i samarbejde med en kommune er nyt. Herudover råder DFS over en film, optaget til anden sammenhæng i foråret 2013, hvor klimachefen fra Middelfart kommune begejstret fortæller om et udbytterigt samarbejde med LOF og FO-Middelfart 4

6 omkring klimavenlig bolig-kurser. Denne film kan supplere de to nye film, med den særlige merværdi, at hvor de to nye eksempler præsenteres af skolelederne, er det i den eksisterende film den kommunale vinkel, der præsenteres. Til det skriftlige inspirationsmateriale udvalgtes tre andre eksempler, som tilsammen med de foregående tre, af styregruppen anses for at udvise et bredt og retvisende billede af, hvor og hvordan det er muligt at styrke de folkeoplysende skoler og foreningers muligheder for at indgå partnerskaber med kommunerne. Der er således tale om samarbejder indenfor hhv. It for ældre, sundhed og lokaldemokrati. Der lægges i det skriftlige materiale vægt på et let sprog, med korte beskrivelser og vægtning af opgavefordeling mellem samarbejdspartnere, økonomi/finansieringskilde samt gode råd/erfaringer. Eksemplerne suppleres med en kommunal vinkel på, hvordan og hvornår, folkeoplysningen er en attraktiv samarbejdspartner for kommunen. Projektets resultat Projektet har resulteret i et konkret produkt i form af et inspirationsmateriale, der fremviser i alt 6 eksempler på best practise indenfor partnerskaber mellem folkeoplysning og kommuner. Tre af eksemplerne vises i interviewform på film, de øvrige eksempler vises i skriftlig form. I eksemplerne er brugt udsagn fra såvel folkeoplysere som kommunale embedsmænd. Det er styregruppens håb og intention med dette inspirationsmateriale, at nå målgrupperne med såvel konkrete ideer, der er relativt nemme at kopiere, som med gode råd, det kan være gavnligt at tage med, når man måtte påbegynde samarbejder mellem folkeoplysningsorganisationer og kommuner. Implementering og evaluering Tilbage står ved projektets afslutning at implementere produkterne i de tre organisationers interne uddannelsesvirksomhed, og på sigt vurdere og evaluere om denne form for inspirationsmateriale formår at leve op til projektets formål at styrke de folkeoplysende foreningers mulighed for at indgå partnerskaber i kommunerne. Denne evaluering kan tidligst foretages, når materialerne har været i anvendelse et års tid, og der er indkommet reaktioner på, hvorvidt de direkte eller indirekte har ansporet til nye partnerskaber mellem folkeoplysning og kommuner. 5