Indsatsplan Elsted. Indsatsplan ELSTED. En plan for sikring af drikkevandsinteresser ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ NOVEMBER 2006

Transkript

1 Indsatsplan ELSTED En plan for sikring af drikkevandsinteresser NOVEMBER 2006 ÅRHUS AMT NATUR OG MILJØ

2 Udgiver: Århus Amt Natur og Miljø Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2006 Titel: Indsatsplan Elsted ISBN Elektronisk udgave: Redaktion: Lay-out: Sideantal: Oplag: Kort: Eike Freeman Stubsgaard, Inge Lise Therkildsen, Karin Hvidberg Nilsson, Niels Cajus Pedersen og Flemming Munck Mortensen Kirsten Lavtsen 36 sider + bilag A Trykkes efter behov Grundmateriale: KMS Copyright

3 Forord Indsatsplan Elsted er en handlingsplan for, hvorledes nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser i Indsatsområde Elsted sikres ved beskyttelse af grundvandsressourcen. Grundlaget er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt opgørelser over nuværende og mulige forureningskilder. Indsatsplan Elsted er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Udarbejdelse af Indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem Århus Amt, Århus Kommune og vandværkerne i indsatsområdet. Planen har været forelagt Århus Amts Koordinationsforum for vandressourceplanlægning og været i offentlig høring. Den overordnede målsætning for grundvandsbeskyttelsen er defineret i Regionplan Målsætningen i Regionplanen er, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket. De lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder definerer imidlertid til dels de rammer og begrænsninger, hvorunder beskyttelsestiltag til sikring af drikkevandsressourcen kan iværksættes. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle indsatsområde, vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning. Ovennævnte muligheder er dog under fortsat udvikling og giver dermed på lidt længere sigt sandsynligvis nye muligheder for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Sammenholdt med en forventet fortsat strukturudvikling af vandforsyningen bevirker dette, at Indsatsplan Elsted nødvendigvis må være en dynamisk plan under udvikling. Der vil således være behov for en opfølgning af planen og om nødvendigt at revidere denne f.eks. ved vidtgående ændringer i indvindingsstrategi og/eller markante kvalitetsforringelser på trods af igangsatte beskyttelsesinitiativer. Beskyttelse af grundvandsressourcen til et niveau der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er ingen garanti for at vandkvalitetskrav i vandets kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav der kan komme i forbindelse med iværksættelse af Vandrammedirektivet. Derfor kan det komme på tale at supplere de foranstaltninger/retningslinjer, der anføres i Indsatsplanen. Eksempel herpå kunne være opstilling af vilkår i forbindelse med konkrete miljøgodkendelser som, i forhold til Indsatsplanens retningslinjer for beskyttelse af drikkevandsinteresserne, er mere vidtgående.

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning... 3 Kapitel 2 Indsatsområde Elsted samlet vurdering og indsats, resumé Samlet vurdering Oversigt over indsats i Indsatsområde Elsted Opfølgning af indsatsplanen... 6 Kapitel 3 Vandforsyningsstruktur... 7 Kapitel 4 Grundvandsressourcen Resultater af undersøgelserne Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed Overvågning og anbefalinger Kapitel 5 Arealanvendelse, fladekilder Kortlægning af jordbruget Byområder Øvrige fladekilder Kapitel 6 Punkt- og linjekilder Punktforureningskilder Andre punktkilder Linjekilder Spildevandsafledning Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv Beskyttelsesniveauer Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder Overfladevandsforhold i Indsatsområde Elsted Bilag A : Indsatsplan Elsted nedsatte samarbejdsfora... 37

5 1. Indledning Indsatsplan Elsted er en handlingsplan for, hvorledes drikkevandsinteresserne i Indsatsområdet sikres. Planen er udarbejdet på baggrund af en detaljeret kortlægning af Indsatsområdets vandforsyningsforhold, grundvandsforhold og forureningskilder. Indsatsområde Elsted er et 1918 ha stort område udpeget som en del af Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD), beliggende i Århus Kommune. Der er store indvindingsinteresser i området. Områdets grundvand er generelt godt beskyttet mod forurening, men der er mindre områder med nogen sårbarhed, muligvis risiko for forurening fra tidligere virksomhedsaktiviteter, samt en grundvandskvalitet, der nogle steder er påvirket af menneskelige aktiviteter. Indsatsplan Elsted er udarbejdet i samarbejde mellem Århus Amt, Århus Kommune og vandværkerne i Indsatsområdet. Nedsatte samarbejdsfora er anført i bilag A. I kapitel 2 foretages en samlet opstilling eller resume af de indsatser, der anføres i Indsatsplanen for at sikre indsatsområdets drikkevandsinteresser. Indsatserne relateres til de eksisterende myndigheder og andre ansvarlige parter. Herudover relateres indsatserne til de forventede myndigheder efter strukturreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007, hvor amterne nedlægges. Denne forventede ændrede myndighedsfordeling angives som nuværende myndighed/ kommende myndighed. Eksempelvis angives myndigheden i forhold til Lov om Forurenet Jord som amt/region. Hvor det er usikkert, hvilken myndighed en given indsats skal relateres til - eller hvor indsatsen kan relateres til flere myndigheder - anføres den relevante myndighed. Indsatser vil sammen med den angivne overvågning danne grundlaget for det opfølgende arbejde med planen efter dennes vedtagelse. Dette arbejde og organiseringen heraf beskrives. Endelig foretages en overordnet vurdering af indsatsen og Indsatsområdet. I kapitel 3 resumeres beskrivelsen af indsatsområdets vandforsyning og forsyningsstruktur samt den kommunale vandforsyningsplanlægning. I kapitel 4 resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf, dvs. udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande. På baggrund heraf anbefales et overvågningsprogram og tiltag for at sikre drikkevandsressourcen. I kapitel 5 resumeres områdets arealanvendelse - dels eksisterende forhold, dels planmæssige forhold i det omfang disse er relevante for grundvandsbeskyttelsen. På baggrund heraf angives tiltag for at sikre drikkevandsressourcen over for fladeforurening. Specielt er kortlægningen af landbrugets arealanvendelse beskrevet i kapitlet. På baggrund heraf opstilles en række mulige frivillige indsatsmuligheder for nedbringelse af nitratudvaskningen på nitratfølsomme indvindingsområder. Samtidig angives den minimumsbeskyttelse, som er nødvendig, for at drikkevandskvalitetskravene i forhold til nitrat kan overholdes. Kortlægningen og den nødvendige indsats over for forurenede grunde omfattet af Lov om Forurenet Jord samt øvrige forureningskilder - herunder spildevandsforhold - er resumeret i kapitel 6. Kapitel 7 beskriver de overordnede planmæssige forhold - herunder Vandrammedirektivet - og målsætninger for vandkredsløbet samt betydningen af grundvandets kvalitet for vandløb, søer, kystvande mv. samt baggrunden for, at det kan være nødvendigt at skærpe de krav, der sættes i forhold til drikkevandsbeskyttelsen for at opnå en beskyttelse af disse overfladevandssystemer. Endelig redegør kapitlet for de vandområder, hvortil der sker afstrømning fra Indsatsområdet. 3

6 2. Indsatsområde Elsted samlet vurdering og indsats, resumé 2.1 Samlet vurdering Indsatsområde Elsted er i regionplanlægningen udpeget som Område med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD-område). Indsatsområdet er derfor vigtigt i forhold til nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser, hvorfor grundvandet i særlig grad skal beskyttes overfor nuværende og mulige forureningskilder. Indsatsområdet udgør ikke blot en vigtigt grundvandsressource for lokale vandværker, men også for vandforsyningen uden for området, idet området samlet set eksporterer drikkevand. Grundvandets naturlige beskyttelse er kortlagt, der er således udpeget nitratfølsomme vandindvindingsområder og andre sårbare områder. Områder hvorfra grundvandet dannes til de enkelte vandværker er ligeledes beregnet. Disse sårbare og grundvandsdannende områder skal i særlig grad beskyttes. Forureningskilder som flade-, linjeog punktkilder er kortlagt, og sammenholdt med grundvandets naturlige beskyttelse er den nødvendige eller mulige indsats for en sikring af drikkevandsinteresserne angivet. Ud fra en helt overordnet betragtning af omfanget af den nødvendige eller mulige indsats vurderes det, at denne indsats ikke vil være væsentlig mere omfattende og ressourcekrævende end i andre områder, hvor en evt. alternativ ressource skulle hentes som erstatning for grundvandsressourcen i Indsatsområde Elsted. Omfanget af den nødvendige eller mulige indsats vurderes derfor at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, der er knyttet til Indsatsområdet. 2.2 Oversigt over indsats i Indsatsområde Elsted I Indsatsplanen fokuseres primært på selve indsatsen. Grundlaget for Indsatsplanen - de detaljerede kortlægninger og undersøgelser af en lang række forhold - er refereret i Indsatsplanen med de vurderinger og konklusioner, der har indflydelse på den konkrete indsats. De detaljerede undersøgelser er afrapporteret eller uddybet i notater, til hvilke der henvises for yderligere information, Den konkrete indsats er opgjort i planændringer, retningslinjer, aftalte forhold samt anbefalinger. I tabellen på næste side er der givet en samlet oversigt over den indsats, som er angivet i Indsatsplan Elsted. For nærmere beskrivelse heraf henvises til kapitel 3 til 6. Indsats Med planændringer menes indsatser, som kræver en regionplanændring eller skal indgå i den kommende statslige vandplanlægning, førend de kan implementeres, f.eks. justering af OSD-områder/indsatsområder. Anførte planændringer i Indsatsplanen vil derfor ved kommende regionplantillæg eller vandplan indgå i planprocessen som en del af vandressourceplanlægningen/ vandplanlægningen. Retningslinjer anføres for de forhold, som vil være retningsgivende for myndighedernes administration, f.eks. skærpet opmærksomhed på grundvandsforhold i sårbare zoner. Aftalte forhold anføres for frivillige grundvandsbeskyttende initiativer, der er aftalt i Følgegruppen eller tidligere har været gennemført eller planlagt af en eller flere af parterne i Følgegruppen på eget initiativ. Eksempel herpå er kampagner for sløjfning af boringer. Endelig anføres anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som Århus Amt ud fra en faglig vurdering anbefaler kommune og/eller vandværker at iværksætte. Anbefalingerne vil udgøre en del af grundlaget for det opfølgende arbejde med Indsatsplanen. 4

7 Emne Forsyningsstruktur/ Vandressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Forsyningsstruktur/ Vand ressource Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Arealanvendelse Problemstillinger Grundvandsdannende oplande udenfor Indsatsområde Områder med høj og nogen sårbarhed Sidetal Indsats: Forventet tidspunkt for indsats Ansvarlig: Stat, Region, Amt, Kommune, Relevant myndighed, Vandværk 17 Regulering af Indsatsområde S 17 Udpeges som indsatsområder mht. nitrat i Regionplan/ Vandplan A/S Beskyttelseszoner 17 Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn Rm Beskyttelseszoner 18 Angivelse af beskyttelseszoner i den kommunale planlægning Grundvandsovervågning Grundvandsovervågning Overudnyttelse af ressource, sikring af indvinding Kvalitetsproblemer i råvand til Todbjerg Vandværk Nuværende generelle nitrat-belastning Nuværende nitratbelastning i ændrede /nye grundvandsdannende oplande Fremtidig nitratbelastning Pesticidbelastning - nuværende Pesticidbelastning - fremtidig K 18 Udenfor opland/interesseområde Rm, V 9, 18 I opland/interesseområde K, V 9 Opretholdelse af decentral vandforsyningsstruktur /spredning af indvinding A/K, V 9 Boringsinspektion samt tæt opfølgning på BAM 2006 V , 24, 25 22, Arealanvendelse SFL-områder 22 Arealanvendelse Skovrejsning 23 Arealanvendelse Jordfordeling/jordkøb 23 Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområder mht. nitrat ved frivillige aftaler Vurdering og evt. opstilling af krav om begrænsning af nitratudvaskning til minimumsbeskyttelsen Generel begrænsning af nitratbelastning i Indsatsområder mht. nitrat ved miljøgodkendelser og VVM-vurderinger Ej fagligt / retsligt grundlag for påbudt regulering af regelret pesticidanvendelse frivillig regulering og kampagner af forsigtighedshensyn Mulige indsatser skal revurderes, når der er nyt Lovgrundlag og/eller forureningspotentiale og/eller afværgemuligheder Udpegning og revision af SFL-områder i forhold til kortlagte sårbare områder Udpegning og revision af skovrejsningsområder i forhold til kortlagte sårbare områder Vurdering af mulighed for jordfordeling/jordkøb ved eventuelle krav om reduktion af nitratbelastning K, V A/K, V A/K, V K, V A/Rm K A/K K Arealanvendelse Byvækst 24 Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i planlægningen A/K Punktkilder Tidligere virksomheder 28 Undersøgelse, afværge og /eller overvågning afhængig af risikovurdering A/R Punktkilder Virksomheder/landbrug 17, 28 Skærpet tilsyn i beskyttelseszoner Rm Punktkilder Pesticider, nedgravede pesticidrester 29 Opspores ved tilsyn, reguleres i forhold til Lov om Forurenet Jord R, K Punktkilder Overflødige boringer og brønde ved nytilslutning 29 Påbud om sløjfning K til vandforsyning Punktkilder Ubenyttede boringer og brønde 30 Opsøgning af ubenyttede boringer og brønde mhp. sløjfning K, V Punktkilder Eksisterende boringer på kildepladser 24, 30 Undersøges for hensigtsmæssig boringsindretning V Liniekilder Veje, jernbane, vandløb 30 Ingen indsats - Punktkilder Punktkilder Alle Utætte kloakker og afledning af spildevand Nedsivning enkeltejendomme Opfølgning af Indsatsplanen Planændring Retningslinie Aftale Anbefaling 31 Renovering prioriteres i 300 m s beskyttelsesområder K 32 Kontrol af anlæg i 300 m s beskyttelsesområder Opfølgning Rm, V Tabel 2.1 Oversigt over udvalgte indsatser i Elsted Indsatsområde. Indsatserne er fordelt på ansvarlige parter. Eksempelvis angives A/R for Amtet som ansvarlig myndighed indtil 1/ og herefter Regionen som ansvarlig myndighed. Rm angives for Relevante myndighed, enten fordi det p.t. er usikkert hvortil indsatsen kan relateres eller fordi indsatsen kan relateres til fl ere myndigheder. Hvis der er en bindestreg (-) efter et årstal i kolonnen Forventet tidspunkt for indsats betyder det, at indsatsen fortsætter de følgende år. Hvis aktuelle forhold betyder, at det ikke er muligt at iværksætte indsatser ved planens vedtagelse, kan det aftales, hvornår indsatsen kan iværksættes. 5

8 2.3 Opfølgning af Indsatsplanen Nedenfor er anført flere forhold, der bevirker, at der vil være behov for at følge op på Indsatsplanen: De fleste af de beskyttelsestiltag/ indsatser, som er beskrevet i Indsatsplanen, rækker tidsmæssigt ud over planens vedtagelse. Tiltag og indsatser er vurderet ud fra en række forudsætninger, som i mange tilfælde vil være under fortsat udvikling. Heraf kan specifikt for indsatsområdet nævnes: Drikkevands- og grundvandskvalitet Vandforsyningsstruktur Arealanvendelsen herunder ændret landbrugspraksis Forureningskilder Hertil kommer generelle forhold som lovgivningsmæssige, økonomiske og faglige muligheder, som også kan ændre forudsætningerne for iværksættelse af beskyttelsestiltag. Endelig er der i Indsatsplan Elsted anført en række anbefalinger for de grundvandsbeskyttende og vandforsyningsmæssige initiativer, som Århus Amt ud fra en faglig vurdering anbefaler iværksat, hvor disse enten ikke har kunnet iværksættes eller ikke har været relevant at iværksætte p.t. Indsatsplanens opfølgning Opfølgningen på de konkrete indsatser angivet i Indsatsplanen vil tage udgangspunkt i tabel 2.1, hvor der er angivet en samlet oversigt over indsatsen. De enkelte ansvarlige parter vil i opfølgningsfasen i Følgegruppen skulle redegøre for stadet for implementering af indsatsen og evt. resultat af indsatsen. Opfølgningen på forudsætningerne for de konkrete indsatser vil primært tage udgangspunkt i vurderinger af udviklingen i ovenstående punkter. Amtet/ kommunerne skal med bistand fra andre myndigheder, vandværker og landbruget være ansvarlig for vurderingen af udviklingen og præsentation af væsentligt ændrede forudsætninger. Endelig er amtet/kommunerne ansvarlig for orientering om evt. nye generelle muligheder/pligter for iværksættelse af beskyttelsestiltag. På baggrund af en samlet vurdering af ovenstående vurderes behovet for justeringer af indsatser. Mindre justeringer og justeringer, hvor der er enighed mellem involverede parter, forventes som udgangspunkt ikke at udløse revision af planen. Organisering af Indsatsplanens opfølgning Til arbejdet med Indsatsplanens opfølgning forventes den etablerede følgegruppe at fortsætte. I de første 5 år af opfølgningsfasen forventes der at være behov for et årligt møde. I denne fase skal amtet/ kommunen i Indsatsområde Elsted varetage formandskabet og sekretærfunktionen i Følgegruppen. I Følgegruppen aftales organisering med landbruget med henblik på iværksættelse af en evt. indsats i forhold til en nødvendig nitratreduktion, samt sikring af at ændrede forudsætninger for nitratudvaskningen identificeres. 6

9 3. Vandforsyningsstruktur I Indsatsområde Elsted findes der i dag to almene vandværker, et ikke alment vandværk og en gartneriindvinding. Herudover findes fjorten enkeltindvindere (anno 2005). De almene vandværkers placering med tilhørende indvindingsboringer fremgår af figur 3.1. Det ene almene vandværk er Elstedværket, som er et af Århus Kommunale Værkers primære vandværker, mens det andet almene vandværk er det private Todbjerg Vandværk. Hele indsatsområdet er beliggende inden for Århus Kommune. Oversigt over de to almene vandværkers tilladelse og aktuelle indvinding er vist i tabel 3.1. Fremtidige strukturændringer Af Århus Kommunes Vandforsyningsplan fremgår det, at Århus Kommune, Vand og Spildevand skal sikre den nødvendige forsyningskapacitet i områder med byudvikling. Som følge heraf skal forsyningskapaciteten i den nordlige del af Århus øges i takt med, at nye store erhvervs- og boligområder etableres ved bl.a. Lisbjerg. Denne kapacitetsforsøgelse sammen med en aflastning af Århus Kommune, Vand og Spildevands eksisterende kildepladser tilvejebringes blandt andet ved en ansøgning om ny kildeplads ved Spørring-Todbjerg og dels fortsat lokalisering af nye indvindingsmuligheder. Elstedværket er en del af Århus Kommune, Vand og Spildevand og Figur 3.1 Idriftværende almene vandværker med indvindingsboringer i Indsatsområde Elsted. er ifølge ovennævnte vandforsyningsplan et af de primære vandværker i kommunen. Todbjerg Vandværk er et basis vandværk i Århus Kommunes vandforsyningsplan. I planen er der lagt op til, at der skal etableres en forbindelsesledning til Hårup Vandværk. Såfremt det måtte blive nødvendigt, kunne der som en alternativ plan foretages hel eller delvis forsyning fra Hårup Vandværk. Det formodes, at antallet af enkeltindvindere i indsatsområdet fortsat vil blive reduceret, efterhånden som de tilbageværende vælger tilslutning til almen vandforsyning. Der er mulighed for tilslutning for de resterende enkeltindvindere uden kapacitetsmæssige problemer til følge for vandværkerne. Vandværk Elstedværk Todbjerg Tilladelse [m 3 /år] Oppumpning i Tabel 3.1 Tilladt og aktuel indvinding for de to almene vandværker i indsatsområdet. 7

10 Vandkvalitet Vandkvaliteten i råvand og drikkevand fra vandværkerne i indsatsområdet er generelt udmærket, og der er kun få kvalitetsproblemer, der kræver en aktiv, forebyggende indsats fra vandværkernes side. Vandkvalitet for visse parametre for henholdsvis råvand og rentvand er vist i tabel 3.2. Begge vandværker/kildepladser har fået foretaget drikkevandsanalyser for arsen, og arsenindholdet ligger under det nye drikkevandskvalitetskrav. I Elstedværkets 5 boringer ligger arsenindholdet i råvandsprøverne lidt over eller omkring drikkevandskvalitetskravet, men drikkevandsanalyserne fra værket viser en tilfredsstillende fjernelse af arsen, da der kan opnås en delvis arsenfjernelse ved en optimeret normal vandbehandling i form af iltning og filtrering. Alle indvindingsboringer til almen vandforsyning er i et vist omfang undersøgt for pesticider. Der er påvist BAM over drikkevandskvalitetskravet i en råvandsprøve fra den ene af Todbjerg Vandværks to indvindingsboringer. I drikkevandet er koncentrationen ikke over drikkevandskvalitetskravet. Begge vandværker indvinder vand med lavt nitratindhold, mens sulfatindholdet i Todbjerg Vandværks boringer er stigende. Det viser, at der Figur 3.2 Udviklingen i indholdet af sulfat og BAM i boring DGU nr ( Todbjerg Vandværk). senere kan komme problemer med stigende nitratindhold. Todbjerg Vandværks boringer står med lille afstand ca. 15 meter. Det betyder, at der er en vis risiko for, at forurening i den ene boring også vil forekomme i den anden. Derfor er den samlede indvinding sårbar. Vurdering Uanset hvad der vil forekomme af ændringer i vandværkernes indvindingsforhold - f.eks. eventuelle sammenlægninger af vandværker, flytning af vandværker (nye kildepladser) eller ændrede indvindingsstrategier (ændringer i oppumpningsfordelinger på de større vandværker) - vil det ud fra en ressourcemæssig betragtning være meget vigtigt at fastholde en så stor grad af decentral oppumpning som muligt i hele området. Under forudsætning af, at der udføres en løbende regelmæssig kontrol af vandværkernes råvands- og drikkevandskvalitet tilrettelagt efter - som minimum - Miljøstyrelsens vejledning nr. 2 fra 1997 Boringskontrol på vandværker og at indvindingsstrategien og kildepladsudbygningen/-etableringen tilpasses de aktuelle forhold, vurderes den nuværende decentrale struktur at kunne fastholdes de kommende år. Arsen -findes naturligt i nogle geologiske lag. BAM -nedbrydningsprodukt af pesticiderne Casaron og Prefix. Nitrat -primært fra gødning. Kan også findes naturligt i lave koncentrationer. Sulfat -naturligt stof, der især frigøres når der er nitratpåvirkning. Elstedværket Under drikkevandskvalitetskravet Under drikkevandskvalitetskravet Ingen fund Under drikkevandskvalitetskravet Under drikkevandskvalitetskravet Todbjerg Under drikkevandskvalitetskravet i drikkevand, men stigende tendens i den ene boring Under drikkevandskvalitetskravet Under drikkevandskvalitetskravet, stigende tendens Tabel 3.2 Vandkvaliteten i drikkevand opdateret pr. november

11 Indsats Det er aftalt at Todbjerg Vandværk gennemfører tæt opfølgning på udviklingen af BAM i Todbjerg Vandværks indvindingsboring(er). boringsinspektion med henblik på vurdering af kilden til BAM og stigende sulfatindhold. Amtet/kommunen iagttager følgende retningslinjer i indsatsområdet ved meddelelser af tilladelser efter vandforsyningsloven: Decentral vandforsyningsstruktur søges opretholdt. Spredning af vandindvindingen søges fremmet. Vilkår om grundvandsovervågning fastsættes i overensstemmelse med ovennævnte behov Det anbefales, at Todbjerg Vandværk på længere sigt sikrer drikkevandsforsyningen ved at: sprede indvindingen ved etablering af en eller flere nye boringer med indbyrdes større afstand. etablere en reserveledning til et andet vandværk, der kan stå for forsyning indtil Todbjerg Vandværk i tilfælde af forureningsproblemer får etableret ny indvinding 9

12 4. Grundvandsressourcen I dette kapitel resumeres grundvandskortlægningen og resultaterne heraf blandt andet udpegningen af sårbare områder og grundvandsdannende oplande i Elsted indsatsområde. Desuden angives behovet for overvågning i forhold til grundvandsressourcen, og foranstaltninger eller indsatser for sikring af drikkevandsressourcen opstilles. Undersøgelserne og resultaterne af grundvandskortlægningen for hele Århus Nord-området hvor Indsatsområde Elsted udgør et delområde er detaljeret beskrevet i Redegørelse for Grundvandsressourcerne i Århus Nord-området, som består af fire delrapporter. Undersøgelserne og resultaterne herfra er resumeret i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Elsted, Resumé og anbefalinger, hvor der også er opstillet et forslag til detaljeret overvågningsprogram for grundvandet og anbefalinger for vandværkerne i indsatsområdet. Generelt for hele Århus Nordområdet ligger der mange steder meget tykke lag af fedt ler under jordoverfladen. Fra dette ler er det ikke muligt at indvinde vand, og det er heller ikke muligt at finde grundvandsressourcer under leren. Flere steder i området findes dog såkaldte begravede dale, som ikke kan ses på jordoverfladen. Dalene er i løbet af istiderne skåret ned i den fede ler, og er senere fyldt op af forskellige aflejringer, som er afsat af istidens gletschere og smeltevandet herfra. Mange steder i begravede dale findes tykke vandførende lag af smelte- Figur 4.1 Kortet viser dybdeforholdene for beliggenheden af det fede ler, som oftest udgør bunden af grundvandsmagasinerne. De rød/gule farver indikerer højtliggende fedt ler. De blå/grønne farver viser forløbet af de begravede dale. På kortet ses indsatsområdet og beliggenheden af et karakteristisk profi lsnit (se fi gur 4.2.) gennem området. 10

13 vandssand og -grus, som giver mulighed for indvinding af grundvand til drikkevandsformål. Områdets største og bedste grundvandsmagasiner ligger med andre ord i disse begravede dalstrukturer. Det vigtigste aspekt i kortlægningen har derfor været at finde og afgrænse de begravede dale og undersøge mulighederne for at indvinde grundvand fra dem. 4.1 Resultater af undersøgelserne I det følgende nævnes de vigtigste resultater for Indsatsområde Elsted. På figur 4.1 er vist beliggenheden af de begravede dale i hele det store område Århus Nord, som er undersøgt sammenhængende. Det begravede dalsystem, der har en meget stor udbredelse, hænger sammen over store afstande på tværs af grænserne mellem de enkelte indsatsområder. Indsatsområde Elsted er fremhævet på kortet, så det er muligt at se hvilke dele af det begravede dalsystem, der strækker sig ind under dette område. I den midterste del af Indsatsområde Elsted findes en større fordybning, som kaldes Truelsbjergtruget. Den nordlige del af indsatsområdet rækker ind i en sydøst-nordvestgående begravet dal kaldet Spørring-Todbjerg dalen. De to dalområder er tydeligt adskilt af et plateau. Profilsnittet på figur 4.2 giver et typisk billede af de overordnede geologiske strukturer i indsatsområdet. Fra nord starter profilsnittet ved boringer lavet midt i Spørring-Todbjerg Dalen. I bunden af den begravede dal findes kalklag meter under terrænoverfladen. Grundvandsmagasinerne i dalen findes i sandlag med tykkelser på op til 75 meter. Indtil nu er der kun lavet få dybe boringer i dalen og de viser, at der kan være store lerede områder. Udstrækningen af de sandede grundvandsmagasiner og mulighederne for at indvinde vand fra dem er usikker. Århus Kommunale Værker har søgt om tilladelse til at lave en kildeplads i dalen, og i den forbindelse bliver der lavet flere boringer i dalen. Todbjerg Vandværks boringer ligger på den sydlige flanke af Spørring- Todbjerg dalen, hvor afstanden fra terræn til toppen af det fede ler er ca. 50 meter. Med et meter tykt morænelerdække øverst er der et kun meter tykt magasin, hvorfra vandværket indvinder vand. Længere mod syd går profilsnittet gennem Truelsbjerg-truget, hvor Elstedværkets boringer er placeret og magasintykkelsen er meter. Den begravede dal er så dyb, at der samtidig er dæklag af ler på ca meter over magasinet. Figur 4.2 Boringer langs med et syd-nord gående profi l gennem Elsted Indsatsområdet. Profi linjens placering kan ses på fi gur

14 Længere mod syd falder terrænet ned mod Egåen samtidig med, at overfladen på den fede ler stiger. Mulighederne for at indvinde grundvand er praktisk taget umulige i det tynde lag af ler og sand, der her ligger over den fede ler. Vandkvalitet - Nitrat Nitratindholdet i grundvandet er en god indikator for kvaliteten af vandet. Jordlagenes evne til at fjerne nitrat afhænger af indholdet af reducerende stoffer som eksempelvis pyrit, jern og organisk stof. I gennemiltede lag, som findes tæt på jordoverfladen, findes der ikke længere reducerende stoffer, der kan fjerne nitrat. Grænsen mellem øvre, nitratholdige jordlag og dybere reducerede, nitratfrie jordlag kaldes nitratfronten. Nitratfronten bevæger sig langsomt nedad efterhånden som de reducerende stoffer, der kan fjerne udvasket nitrat, opbruges i jordlagene. Figur 4.3 viser nitratindholdet i samtlige analyserede boringer i indsatsområdet, bortset fra boringer på forurenede grunde og lossepladser. Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Indsatsområde Elsted. Resultater fra seneste vandanalyse er vist på kortet (baseret på tilgængelige analyser marts 2003). En af boringerne ved Todbjerg Vandværk har et stigende sulfatindhold, hvilket indirekte hænger sammen med nitratforholdene, da det skyldes sulfatdannelse ved pyritoxidation i de øvre jordlag, hvor ilt og nitrat trænger ned. Dybden til nitratfronten er registreret i alle brugbare boringer i indsatsområdet, og nitratfronten ligger oftest mindre end 7 meter under terræn. Kun i en enkelt boring ligger fronten mere end 10 meter under terræn. I forhold til de øvrige indsatsområder i Århus Nord ligger nitratfronten i Elsted nærmere terræn. Desuden ligger den i næsten samme dybde over hele området, hvor der i andre områder ofte er store variationer i dybden for nitratfrontens beliggenhed. Arsen I indsatsområdet er der risiko for et højt indhold af arsen i grundvandet, som stammer fra et naturligt højt indhold af arsen i sedimenterne i bunden af dalene. I 3 af Elstedværkets boringer er der fundet et arsenindhold på 5-11 µg/l, hvilket er højere end drikkevandskvalitetskravet, som er på 5 µg/l. Arsen bliver dog normalt fjernet under vandbehandlingen på vandværket, og der er derfor ingen overskridelser af kvalitetskravet for arsen i drikkevandet fra Elstedværket. Pesticider og andre miljøfremmede stoffer Både vand fra boringer og drikkevandet på de to vandværker i området er undersøgt for indhold af pesticider (sprøjtegifte). I en af boringerne ved Todbjerg Vandværk (DGU.nr ) er der i 4 prøver fra årene fundet et stigende indhold af BAM. I den seneste råvandsprøve var indholdet 0,12 µg/l. På Todbjerg Vandværk er der i drikkevandet i 2004 fundet BAM i en værdi under drikkevandskvalitetskravet, som er 0,1 µg/l. I Todbjerg Vandværks anden boring (DGU.nr ) er der i en enkelt prøve i 1999 fundet kloroform i en koncentration på 0,13 µg/l, hvilket er under drikkevandskvalitetskravet. En genanalyse i 2000 viste derimod ikke indhold af kloroform. 12

15 Grundvandsdannende oplande Undersøgelsesresultaterne er sammen med øvrige oplysninger om det hydrologiske kredsløb samlet i en hydrologisk model for at beregne grundvandets strømningsveje. På denne måde findes de områder, hvor grundvandet dannes til de enkelte vandværker. På figur 4.4 er de grundvandsdannende oplande vist, når der regnes på en situation, hvor de nuværende klimaforhold fortsætter, og hvor vandværkerne indvinder de vandmængder, de har tilladelse til. Det grundvandsdannende opland til Todbjerg Vandværk er behæftet med meget stor usikkerhed, da indvindingen er meget lille, og der kun er få pejlinger af grundvandsstanden som grundlag for beregningerne. De pejlinger, der er udført i området, tyder dog på, at oplandet beregnet med modellen ligger i det rigtige område, dvs. sydøst for boringerne og Todbjerg By. Som det ses af figur 4.4 breder de grundvandsdannende oplande til både Todbjerg Vandværk og Elstedværket sig ud over den østlige grænse af indsatsområdet. De største indvindinger i området foregår fra dybereliggende magasiner i de begravede dalstrukturer, hvis fysiske udstrækning er med til at styre oplandenes udstrækning. Det viser sig, at der inden for indsatsområdet stort set ingen forskel Boringer Elstedværket er på udstrækningen af de grundvandsdannende oplande beregnet ved ovennævnte situation og andre beregninger, hvor nedbørsmængderne forudsættes at blive mindre i fremtiden. Ændringer i nedbør påvirker ikke beliggenheden af grundvandsskel, men blot niveauerne for grundvandspotentialet og størrelsen af grundvandsdannelsen. På baggrund heraf vurderes forureningskilder udelukkende i forhold til den situation, der er grundlaget for figur 4.4. Øvrige resultater af grundvandsmodellen. Beregningerne med modellen viser, at der er balance mellem den mængde grundvand, der indvindes fra det dybereliggende magasin og den mængde grundvand, der dannes inden for indsatsområdet med den aktuelle nettonedbør. Hvis fremtidige klimaændringer medfører en væsentlig reduceret grundvandsdannelse (70 % af nuværende grundvandsdannelse) i en årrække, vil det betyde, at grundvandspotentialet i området vil falde. I så fald bør indvindingens størrelse nedsættes eller spredes over et større område end nu. Vandbalancerne viser også, at eventuel fremtidig reduceret nettonedbør medfører en reduktion i vandføringen i vandløbene inden for og grænsende op til indsatsområdet. Der er ikke lavet beregninger af, hvor stor reduktionen af vandføringen vil være i vandløbene. Ifølge modelberegningerne vil der desuden være en grundvandssænkning inden for størstedelen af indsatsområdet på godt 3-4 m efter 20 års forløb. Figur 4.4 Grundvandsdannende oplande i Indsatsområde Elsted beregnet med den hydrologiske model. I beregningerne er brugt aktuelle nedbørsforhold og tilladte indvindingsmængder. 13

16 4.2 Grundvandets naturlige beskyttelse og sårbarhed sourcerne i Indsatsområde Elsted, Resumé og anbefalinger. Den geologiske kortlægning resulterer bl.a. i en udpegning af områder med sårbart grundvand efter principperne i Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning. Denne udpegning foretages uden hensyn til den eksisterende vandforsyningsstruktur, idet sårbarheden kun er afhængig af magasinernes geologiske egenskaber. På figur 4.5 er vist de områder, hvor Århus Amt vurderer, at grundvandet er sårbart over for nitrat og andre forureningstyper. For hvert af de sårbare områder vises en principskitse på figur På disse figurer illustreres nogle forhold i hvert sårbart område særskilt, bl.a. nitratfrontens og grundvandsstandens beliggenhed. Ud over magasinsårbarheden fastlægges, om de enkelte vandværker har en aktuel sårbarhed overfor nitrat den såkaldte vandværkssårbarhed. Kriterierne for udpegningen og den anvendte sårbarhedsklassifikation er nærmere beskrevet i Redegørelse for grundvandsres- Områderne er tildelt bogstavsbetegnelser, som er fortløbende inden for hele Århus Nordområdet. I Indsatsområde Elsted findes fire sårbare områder eller dele heraf med betegnelserne P, X, Y og Z. Kun en ubetydelig del af område P ligger i Indsatsområde Elsted, og denne del vil ikke indgå i den følgende beskrivelse. Figur 4.6 Principskitse for det sårbare område X. Skitsen viser de overordnede grundvandskemiske forhold, herunder grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed. Område X er et langstrakt, N-S orienteret område sydvest for Todbjerg. Området er meget kuperet og ligger umiddelbart op til og bag den Østjyske Israndslinje. Terrænmæssigt fremtræder området som et typisk randmorænelandskab. Centralt i området ligger Pannerup Mose og Todbjerg Mose. Der findes kun jordlagsoplysninger fra en enkelt boring inden for området (DGU. Nr ), men geofysiske undersøgelser viser, at der i langt hovedparten af området findes mindre end 15 m ler inden for de øverste 30 m. Lerlag af denne tykkelse betyder, at området har nogen sårbarhed over for nitrat. Figur 4.5 Sårbare områder i Indsatsområde Elsted. Område Y ligger imellem Lystrup og et område, som kaldes Lille Todbjerg. Området har et meget uroligt relief, som klart afspejler, at området ligger nær Den Østjyske Israndslinje. Mange afsnørede højdekurver peger i retning af et dødislandskab, 14

17 Myndighederne bør således være særlig opmærksomme på beskyttelse af grundvandet i deres administration af aktiviteter i de dele af indsatsområdet, hvor drikkevandsressourcen er mest udsat. Disse dele af indsatsområdet bliver i det følgende defineret som beskyttelseszoner. Grundvandsspejl Nitratfront Beskyttelseszonerne består af både Figur 4.7 Principskitse for det sårbare område Y. Skitsen viser de overordnede grundvandskemiske forhold, herunder grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed. som er typisk for landskaber nær en israndslinje. Tykkelsen af jordlagene over dalbunden i Truelsbjergtruget er på ca. 100 m. Der er ikke boringer i området, og der er ingen konkret viden om jordlagenes sammensætning. De geofysiske målinger giver dog en indikation og, at hele området indeholder mindre end 15 m ler inden for de øverste 30 m. Lerlag af denne tykkelse betyder, at området har nogen sårbarhed over for nitrat. Område Z ligger nordøst for Trige i et typisk randmorænelandskab. Geofysiske undersøgelser viser, at der er mindre end 15 m beskyttende lerlag i de øverste 30 m. I området er der ud fra boreoplysninger fundet iltningsdybder ned til ca. 30 m under terræn. I flere korte boringer fra forureningsundersøgelser er der fundet et nitratindhold på op til omkring 55 mg/l. Haar - Trige - Elsted - dalen Z Figur Principskitse for det sårbare område Z. Skitsen viser de overordnede grundvandskemiske forhold, herunder grundvandsstanden og nitratfrontens beliggenhed. Tykkelsen af lerlagene og nitratindholdet i grundvandet betyder, at området har stor sårbarhed over for nitrat. Vurdering Kvaliteten af grundvandet i indsatsområdet er generelt god, men der er enkelte steder problemer med BAM og nitrat, ligesom det naturlige arsenindhold i grundvandet er forhøjet. Omfanget af disse vandkvalitetsproblemer forventes ikke at medføre behov for avanceret rensning eller at umuliggøre normal vandforsyning i området. For at vandværkerne i indsatsområdet også fremover skal kunne levere grundvand af god kvalitet, er der dog behov for, at myndigheder og vandværker gør en indsats for at bevare og beskytte grundvandsressourcen. sårbare områder grundvandsdannende oplande og nærhedszonerne (300 meter zoner) til indvindingsboringer. Beskyttelseszonerne kan ses på fig I den kommunale planlægning bør beskyttelseszonerne herefter inddrages, så grundvandsbeskyttelsen får øget opmærksomhed ved kommune- og lokalplanlægning samt administrationen. Grundvandet i indsatsområdet er generelt godt beskyttet mod forurening med nitrat, men i forbindelse med undersøgelserne i området er der fundet tre områder, hvor beskyttelsen mod nitrat ikke er god (område X,Y og Z, se figur ). Områderne bør udpeges som Indsatsområder med hensyn til nitrat i regionplanlægningen/vandplanlægningen. Begrundelsen herfor er at tage højde for evt. kommende regler i miljøbeskyttelsesloven til begrænsning af eller forbud mod tilførsel af husdyrgødning og affaldsprodukter til jordbrugsmål til områder, der i Regionplanen/Vandplanen er udpeget som indsatsområder med hensyn til nitrat. Beregninger af grundvandsdannende oplande ved hjælp af den hydrologisk model har vist et behov for justering af Elsted Indsatsområde. En del af de grundvandsdannende 15

18 oplande til de to vandværker i indsatsområdet ligger uden for indsatsområdet, som derfor bør udvides, så det omfatter hele de beregnede oplande. Vurdering - Elstedværket Inden for det grundvandsdannende opland til Elstedværket er der ingen nitratsårbare områder, men derimod to mindre områder (område X og Y) med nogen nitratsårbarhed, som tilsammen udgør ca. 10 % af det grundvandsdannende opland. Sammenfattende vurderes det, at sårbarheden over for nitrat er lille. Vurdering - Todbjerg Vandværk Todbjerg Vandværks grundvandsdannende opland indeholder ikke områder, som ifølge kortlægningen har vist sig sårbare over for nitrat. Der er dog tegn på, at den ene boring ved Todbjerg Vandværk indvinder vand fra terrænnære magasiner, da der er ustabil vandkvalitet med stigende indhold af BAM og sulfat. Det stigende sulfatindhold viser, at der kan komme problemer med nitratindholdet i boringen. Det stigende indhold af forskellige stoffer i vandet kan dog også skyldes, at der strømmer vand ned i grundvandet gennem utætheder langs med boringen. Der er derfor brug for undersøgelser, der kan afklare, hvordan det terrænnære grundvand strømmer til boringen. vandmængder og pejlinger, dels en supplerende overvågning af boringer i oplandene til vandværkerne. En detaljeret beskrivelse af en generel overvågningsstrategi samt beskrivelser og anbefalinger for de enkelte vandværker findes i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Elsted, Resumé og anbefalinger. Ved nye tilladelser efter vandforsyningsloven vil der blive fastsat vilkår om overvågning, der opfylder ovennævnte behov. Dvs. at for de vandværker, hvor der er sammenfald mellem anbefalede overvågningsboringer/overvågningslokaliteter og grundvandsdannende oplande eller andre interesseområder for de Elstedværket Todbjerg Vandværk Overvågning i grundvandsdannende opland Overvågning i eksisterende boringer. Etablering af overvågningsboring. Overvågning i eksisterende boringer. Tabel 4.1 Anbefalinger til overvågning. enkelte vandværker, vil der blive opstillet vilkår om overvågning. De anbefalede overvågningsboringer fremgår af figur 4.9. Anbefalingerne for de enkelte vandværker er sammenfattet i tabel Overvågning og anbefalinger Et overvågningsprogram for indsatsområdet har som primært formål at overvåge vandkvaliteten og grundvandsstanden i de nedre magasiner. Vandværkernes overvågning vil dels udgøres af lovpligtige kontrolanalyser af grundvand og drikkevand samt indberetninger af oppumpede Figur 4.9 Anbefalede overvågningsboringer. Både grundvandskvalitet og grundvandsstand bør overvåges i boringerne. 16

19 Indsats Amtet/staten reviderer afgrænsningen af Elsted indsatsområde, således at afgrænsningen udvides til at dække de beregnede grundvandsdannende oplande for almene vandværker beliggende i indsatsområdet. Amtet/staten udpeger ved kommende regionplanrevision/vandplan nitratfølsomme vandindvindingsområder som indsatsområder med hensyn til nitrat. De nitratfølsomme vandindvindvingsområder er områderne P, X,Y og Z nævnt i afsnit 4.2. Relevante myndigheder iagttager regionplanens/ vandplanens retningslinjer om grundvandsbeskyttende foranstaltninger i OSD-områder med skærpet opmærksomhed i udlagte beskyttelseszoner, og i indsatsområder med hensyn til nitrat i særdeleshed hvad angår nitratudvaskning. Dette kan f.eks. bestå i, at kommunen og andre relevante myndigheder stiller særlige vilkår om grundvandsbekyttende foranstaltninger til virksomheder, eller at der i forbindelse med tilsyn på virksomhederne er fokus på forhold, der kan forurene grundvandet. Figur 4.10 Beskyttelseszoner for særlige hensyn i planlægning og administration. Beskyttelseszonerne består af sårbare områder, grundvandsdannende oplande og nærhedszonerne (300 meter zoner) til indvindingsboringer. Figur 4.11 Indsatsområder med hensyn til nitrat. 17

20 Hvis det viser sig, at forureningerne i Todbjerg ikke skyldes boringsindretning, men derimod vurderes at skyldes fladebelastning i oplandet, skal oplandets sårbarhed revurderes. Hvis der sker ændringer i vandværkernes boringsplacering, boringsudbygning, forsyningsforpligtigelser, indvindingsmængde eller andre forhold, der påvirker vandværkssårbarheden, skal det vurderes, om omlægningen skal medføre ændrede overvågningsforpligtigelser eller anden indsats fra vandværkets side. Det anbefales, at vandværkerne etablerer grundvandsovervågningsprogram i overensstemmelse med ovennævnte behov og som detaljeret beskrevet i Redegørelse for grundvandsressourcerne i Indsatsområde Elsted, Resumé og anbefalinger. Det anbefales, at den kommunale planlægning afspejler de udlagte beskyttelseszoner, bl.a. bør zonerne fremgå af kommune- og lokalplaner med angivelse af, at grundvandsbeskyttelseshensyn bør iagttages med skærpet opmærksomhed. 18

21 5. Arealanvendelse, fladekilder I dette kapitel resumeres arealanvendelsen i området. På baggrund heraf og sammenholdt med vandforsyningsstrukturen i kapitel 3 og de udlagte følsomme zoner i kapitel 4 angives indsatsen for at sikre drikkevandsressourcen over for fladeforurening. Kortlægningen af arealanvendelsen og resultaterne heraf er detaljeret beskrevet i Landbrugsredegørelse for Indsatsområde Elsted kortlægning af arealanvendelsen med fokus på landbrugsarealer. I Indsatsområde Elsted er der i den amtslige og kommunale areal- og sektorplanlægning foretaget en række udpegninger og bestemmelser med direkte betydning for grundvandsbeskyttelsen. Disse udpegninger kan på den ene side styrke grundvandsbeskyttelsen, som f.eks. indgåelse af Miljø Venlige Jordbrugsordninger (MVJ) i Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL), og på den anden side udgøre en potentiel risiko for grundvandet som f.eks. udpegning af byvækstområder. Indsatsområde Elsted ligger i et landbrugsområde nord for Århus, og inkluderer en del bymæssig bebyggelse som Lystrup og Elev, som præger dele af områdets arealanvendelse. Arealanvendelse uden for byområderne karakteriseres som intensivt landbrugsområde med et islæt af bynære nedlagte landbrugsejendomme, ofte med et mindre hobbydyrehold. Indsatsområde Elsted er ha stort. Af Figur 5.1 ses områdets arealanvendelse. Landbrugsarealerne udgør 68 % af indsatsområdet, mens skovarealet hovedsagelig Skårupgård Skov udgør ca. 5 % af området. Naturområderne udgør tilsammen ca. 4 % og findes hovedsagelig i og omkring Todbjerg Mose og Pannerup Mose. Det bebyggede areal udgør 20 % Kortlægning af jordbruget Indledning Der er redegjort for den jordbrugsmæssige arealanvendelse gennem en kortlægning af strukturen i land- og skovbruget. Landbrugsdriften er beskrevet ud fra viden om afgrødevalg på markniveau og husdyrproduktionens størrelse på bedriftsniveau. Områdets skovarealer er kort beskrevet med hensyn til skovstykkernes andel af juletræer/pyntegrønt. Anvendelse af pesticider i jordbruget er ikke kortlagt, idet regelret anvendelse i marken ikke anses for at give anledning til forurening. Håndteringen af pesticiderne og deraf følgende risiko for punktkildeforurening er behandlet i afsnit 6.2. Kortlægningen af landbrugsdriften er gennemført på grundlag af registeroplysninger for perioden De omfatter landmandens oplysninger om hektarstøtte til det generelle landbrugsregister (GLR) og det centrale husdyrregister (CHR), samt bedrifternes gødningsregnskaber fra 2002 og Kortlægningen omfatter ejendoms- og bedriftsstruktur, afgrødefordeling, dyrkningsintensiteten, husdyrtætheden samt områdets kvælstofoverskud. Kortlægningen af Indsatsområdets skovarealer er baseret på arealanvendelseskort (AIS) og flyfotos (orthofoto) fra Resultater og konklusioner Indsatsområde Elsted 3% 20% 0% 4% 5% 68% Figur 5.1 Arealanvendelse i Indsatsområde Elsted. Landbrug mv. Skov Natur Søer og vandløb By/bebyggelse Veje og jernbane Landbrugsdrift i Indsatsområdet Indsatsområde Elsted er et intensivt dyrket landbrugsområde præget af sin nærhed til Århus by. En relativ stor andel af arealet dyrkes af større bedrifter, idet ca. 85 % af arealet dyrkes af bedrifter, som er større end 75 ha. Bedriftstypemæssigt er fordelingen karakteriseret ved næsten 45 % plantebrug og henholdsvis 13 % og 32 % kvæg- og svinebrug, hvilket giver en overvægt af plantebrug og en væsentlig mindre andel af kvægbedrifter i forhold til gennemsnittet for Århus Amt. Endelig er andelen af andet dyrehold 19

22 noget større end i amtet generelt, primært pga. hestesportscentret på Skårupgård. Denne forskel afspejler sig i afgrødesammensætningen for området, idet der findes en relativt mindre andel med grovfoderafgrøder. Afgrødesammensætningen er derudover i overensstemmelse med gennemsnittet for Århus Amt. Dyrkningsgraden er opgjort til ca. 94 %, hvilket er højt. Brakprocenten er beregnet til ca. 5 % og indikerer, at dyrkningsforholdene i området er gode. Af de dyrkede arealer regnes ca. 93 % for omdriftsarealer, hvilket er højt i forhold til gennemsnittet for Århus Amt. Kun ca. 3 % dyrkes økologisk, hvilket er halvt så meget som gennemsnittet for Århus Amt. Indsatsområdets husdyrtæthed og gødningsforhold blev kortlagt ud fra gødningsregnskaber, og datadækningen i området blev opgjort til over 98 %, hvilket vurderes som en høj dækningsgrad. Den samlede husdyrtæthed blev vurderet til omkring 0,4 DE/ha, hvilket er noget lavere end gennemsnitstal for Århus Amt. En opgørelse over import/eksport af husdyrgødning i området viser, at der samlet ikke sker nogen væsentlig import eller eksport for området. Kvælstofoverskuddet i indsatsområdet blev vurderet ud fra indsatsområdets arealanvendelse. Kvælstofoverskuddet på landbrugsarealerne blev beregnet i GIS-værktøjet CTtools ud fra bedrifternes afgrødefordeling og gødningsforhold. Kvælstofoverskuddet på landbrugsarealer blev vurderet til ca. 47 kg N/ha for Kvælstofoverskuddet i Elsted er således generelt på samme niveau som i andre sammenlignelige områder (Landovervågningsoplandene), og det er ikke koncentreret i specifikke områder. Skovarealer i Indsatsområdet Skovarealet i Indsatsområdet er opgjort til 5 % af Indsatsområdets samlede areal. Det udgør således kun ca. 1/3 af gennemsnittet for Århus Amt. Nitratudvaskning Den detaljerede kortlægning af grundvandsforholdene i Indsatsområde Elsted har identificeret områder, hvor grundvandet har en stor eller nogen sårbarhed overfor nitrat, idet der her er ingen eller kun begrænset nitratreduktion. Det forudsættes derfor, at den nitrat, der udvaskes fra rodzonen i disse områder ikke reduceres undervejs, men genfindes i grundvandet. Områderne er angivet på figur 4.5. På øvrige arealer forudsættes der omvendt nitratreduktionskapacitet i en så lang tidshorisont, at udvaskningen herfra kan sættes lig nul i alle vurderinger vedrørende den fremtidige nitratbelastning af grundvandet. For almene vandværker vurderes det, om nitratudvaskningen i vandværkets grundvandsdannende opland giver anledning til risiko for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet for nitrat. I givet fald skal der foretages en detaljeret beregning af nitratudvaskningen fra landbrugsarealer i den del af det grundvandsdannende opland til vandværket, som er nitratsårbart. Vurderingen foretages ved at gennemgå de grundvandsdannende oplande til de enkel te vandværker for, hvor stor en del af oplandet, der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, samt hvor stort kvælstofoverskuddet er på disse arealer. Vandværkerne har kun en relativt lille del af det grundvandsdannende opland udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder, og de er bestemt til ikke at have vandværkssårbarhed overfor nitrat (se tabel 4.1.). Det vurderes derfor, at der ikke er grundlag for at udføre detaljerede nitratudvaskningsberegninger i Indsatsområdet. Nitrat - vurdering Regionplanens målsætning om, at grundvandet skal beskyttes mod menneskelig aktivitet og være upåvirket eller kun svagt påvirket, er den overordnede målsætning for grundvandsbeskyttelsen gennem indsatsplanlægningen og udgangspunktet for sikring af drikkevandsinteresserne over for nitratudvaskning. I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse vurderes den overordnede målsætning at kunne opfyldes ved opstilling af retningslinjer, der fastsætter krav til nitratudvaskningen ved miljøgodkendelser og VVM-vurderinger (se Fremadrettet beskyttelse overfor nitrat side 21). På grund af juridiske og økonomiske begrænsninger kan det imidlertid blive vanskeligt at opfylde regionplanens målsætning alle steder. Det er derfor nødvendigt at fastsætte en minimumsbeskyttelse, der sikrer drikkevandsinteresserne i indsatsområdet i forhold til den nuværende nitratbelastning. 20