Analyse af jordbrugserhvervene Region Sjælland

Transkript

1 Analyse af jordbrugserhvervene

2 Indledning Omkring 77 af arealerne i landzone i anvendes til jordbrugsproduktion. Dette svarer stort set til gennemsnittet på landsplan, som ligger på 75. Andelen af det dyrkede areal varierer fra kommune til kommune. 17 af al landbrugsjord i Danmark dyrkes i, hvor der i 2006 var et samlet landbrugsareal på ha. Landbrugsareal Ved landbrugsareal forstås - med mindre andet er anført - det areal, der er søgt EU-støtte til. Der er kun medtaget ejendomme, hvor der er søgt EU-støtte til mere end 2 ha. Landsgennemsnittet for bedriftsstørrelsen var i 2006 på 53 ha. Antallet af bedrifter i var i 2006 på med en gennemsnitsstørrelse på 53 ha. Bedriftsstørrelsen var størst i Kalundborg Kommune med en gennemsnitsstørrelse på 122 ha og mindst i Køge Kommune med en gennemsnitsstørrelse på 17 ha. Bedrift Ved en landbrugsbedrift forstås en driftsenhed, der anvendes til jordbrugsmæssige formål, som for jordernes vedkommende er fastsat i lov om drift af landbrugsjorder og som drives af samme fysiske eller juridiske person. En bedrift kan bestå af en eller flere landbrugsejendomme, samt arealer uden landbrugspligt og tilforpagtede arealer. Fra 2001 til 2006 er der registreret en stigning i antal svin for på knap 35. Samtidigt er der sket en reduktion i antallet af kvæg på godt 21. Den største tilbagegang i antal for kvæg ses i Stevns Kommune med en nedgang på 30. Den største fremgang i antal for svin ses i Greve Kommune med 54 og Faxe Kommune med 33. Der kan for Odsherred og Solrød kommuner ses en tilbagegang i antal for svin med henholdsvis 21 og 19. Samlet set udgør kvægbedrifterne i 28 af husdyrholdene og svinebedrifterne 72 af det samlede antal husdyrhold. Dyreenhed () En dyreenhed () er en beregningsenhed, som bruges, når husdyrbrug skal reguleres ud fra deres gødningsproduktion. Hvor mange dyr, der går på en dyreenhed, afhænger af husdyrartens gødningsproduktion. En dyreenhed () er fastsat ud fra 100 kg kvælstof ab lager pr. i det staldstystem med mindst kvælstoftab jf. bilag 1 til bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. Strukturudvikling 1.1 Indledning Strukturudviklingen i svarer stort set til udviklingen for hele Danmark. Udvikling af landbrugsbedrifter går mod færre og større landbrugsbedrifter. En af de afgørende faktorer har været de størrelsesøkonomiske forhold. Bedrifterne lægges sammen for at opnå større driftsenheder, hvilket har medført en reduktion af de mellemstore bedrifter. Regional sammenligning og Region Nordjylland har omtrent samme mængde landbrugsareal i regionen. Der ses dog en væsentlig mindre husdyrproduktion i. Dette skyldes at landbrugsarealet i stedet udnyttes til planteavl. Der ses bl.a. koncentreret plante avl i Guldborgsund og Lolland Kommune og ellers dyrkes der meget hvede og raps på Sjælland. 2 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

3 1.2 Den regionale situation Kommune Landbrugsareal (ha) Antal ejendomme Antal bedrifter Gennemsnitlig bedriftsstørrelse (ha) Antal bedrifter med kvæg Gennemsnitlig kvægbedriftsstørrelse () Antal bedrifter med svin Gennemsnitlig svinebedriftsstørrelse () Faxe , , ,7 Greve ,2 2 21, ,7 Guldborgsund , , ,3 Holbæk , , ,7 Køge , , ,3 Kalundborg ,7 6 90, ,8 Lejre , , ,6 Lolland , , ,8 Næstved , , ,4 Odsherred , , ,1 Ringsted , , ,8 Roskilde ,4 7 24, ,7 Slagelse , , ,1 Solrød ,3 2 33,1 0 0 Sorø , , ,7 Stevns , , ,9 Vordingborg , , , , , ,9 Danmark , , ,9 Tabel: Opsummering for den enkelte kommune Tabel 1 Viser generelle regionale og kommunale oplysninger.. Kilde: GR-Data og GLR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009

4 1.3 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse I er der ca landbrugsejendomme over 2 ha med ca ha landbrugsjord af disse ejendomme er mellem 2 og 30 ha og de råder sammenlagt over næsten 2000 ha landbrugsjord. Dette svarer til næsten 39 af al landbrugsjorden i og 7 af al landbrugsjord i hele Danmark. Der er i 25 landbrugsejendomme over 400 ha, som samlet set råder over ha landbrugsjord. 5 af de største landbrugsejendomme er beliggende i Kalundborg Kommune og 4 er beliggende i Slagelse og Næstved kommuner. Guldborgsund og Lolland kommuner har flest landbrugsejendomme med henholdsvis og landbrugsejendomme. Solrød og Greve kommuner, der er beliggende ved Køge Bugt, har færrest landbrugsejendomme med henholdsvis 92 og 111 ejendomme. (Tabel side 3) Gennemsnitlig ejendomsstørrelse Baseret på OIS-data udtrukket oktober Alle ejendomme med hovedkode landbrug og i landzone er medtaget. Ejendommene placeres efter postadressen. under ha over Ejendom Ved en ejendom forstås en landbrugsejendom, der er noteret som én ejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. En landbrugsejendom er undergivet landbrugspligt og er omfattet af reglerne i lov om landbrugsejendomme Gennemsnitlig ejendomsstørrelse fordelt på størrelsesklasser. Gennemsnitsstørrelsen af alle ejendomme inden for postdistriktet er vist med hvide tal. Kilde: OIS-data udtrukket oktober Analyse af jordbrugserhvervene 2009

5 1.4 Bedriftsforhold Bedrifternes størrelse I er der godt bedrifter over 2 ha af disse bedrifter er mellem 2 og 10 ha. 61 af bedrifterne er under 30 ha. Disse bedrifter kan typisk klassificeres som fritids- og hobbylandbrug Gennemsnitlig bedriftsstørrelse under 20 ha ha ha ha ha ha ha Baseret på GLR-data Alle bedrifter på over 2 ha medtaget. Bedrifterne placeres efter postadressen over 70 ha Næstved og Holbæk kommuner er de kommuner med flest bedrifter i med henholdsvis 970 og 963 landbrugsbedrifter, og de råder over henholdsvis ha og ha landbrugsjord. Lolland Kommune har ialt ha landbrugsjord og der er godt 635 bedrifter beliggende i kommunen. Lolland og Guldborgsund kommuner har flest landbrugsbedrifter over 400 ha og der er ialt beliggende 17 og 16 bedrifter. De 118 største bedrifter udnytter godt 17 af det samlede landbrugsareal. Solrød og Greve kommuner har færrest landbrugsbedrifter med henholdsvis 53 og 72 bedrifter Bedrifternes beliggenhed Uddannelseskrav Det kræver ikke nogen landbrugsmæssig uddannelse at erhverve landbrugsejendomme/ bedrifter på sammenlagt maksimalt 30 ha Gennemsnitlig bedriftsstørrelse fordelt på størrelsesklasser. Gennemsnitsstørrelsen af alle bedrifter inden for postdistriktet er vist med hvide tal. Kilde: GLR-data for Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6 1.5 Husdyrforhold Husdyrforhold Det samlede billede af arealanvendelsen og husdyrproduktionen for viser, at der generelt drives meget planteavl i regionen. Den mest landbrugstunge kommune er Lolland Kommune. Her er det fortrinsvis planteavlen som er den største indtægtskilde. Det er generelt for Regionen, at der findes en ekstensiv husdyrproduktion og der er flere områder med en ubetydelig husdyrproduktion. I den nordvestlige del af Sjælland, i Kalundborg Kommune, er der dog overvejende svineproduktion. Husdyrtrykket er her højere end de øvrige kommuner idet der her et husdyrtryk på 0,61 /ha. Det gennemsnitlige husdyrtryk for hele regionen kan generelt betegnes som ubetydelig husdyrproduktion. Der er et forholdsvis lavt gennemsnitlig husdyrtryk på 0,38 /ha. Dette kan være affødt af, at der er tradition for store roeproduktioner i den sydlige del af regionenen primært for Lolland og Guldborgsund Kommune, og der generelt er en lav husdyrbesætning på Sjælland. Overvejende husdyrproduktion Kvægproduktion Svineprodkution Blandet produktion Ekstensiv husdyrproduktion Ubetydelig husdyrproduktion Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra Bedrifternes husdyrhold distribueres til de til bedrifterne knyttede markblokke og opsummeres for postdistrikterne. Postdistrikterne grupperes efter den RYHUYHMende husdyrart i området Overvejende husdyrproduktion. Ved overvejende husdyrproduktion skal forstås, at mindst 50 af en husdyrart indgår i postdistriktets samlede husdyrproduktion. Er det totale antal for både kvæg og svin i et postdistrikt mindre end 50, er det klassificeret som blandet produktion. Postdistrikter, hvor mindre end 15 af arealet bliver udnyttet til landbrugsdrift, er her klassificeret som ubetydelig landbrugsdrift. 6 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Ubetydelig landbrugsdrift Husdyrtryk Husdyrtrykket angives i antal dyreenheder pr. hektar (/ha). Det beregnes ud fra antallet af bedriftens dyreenheder og det harmoniareal, som bedriften har til rådighed (dvs. de arealer, der må tildeles husdyrgødning). Kilde: GLR-data og GR-data 2006

7 1.5 Husdyrforhold 42,9 48,3 46,5 39,7 65,0 20,8 45,1 73,2 53,1 44,4 45,6 78,7 63,0 60,7 54,1 53,6 70,1 71,2 80,6 90,1 72,9 48,5 56,1 Enkeltbetalingsordning Afløser for hektarstøtteordningen. Arealtilskud fra EU til den enkelte landmand, som har betalingsrettigheder og som råder over jord, der kan anvendes til landbrugsformål. 63,2 4,3 54,3 59,4 67,2 69,5 70,3 53,7 73,0 49,9 69,0 58,5 69,7 79,0 75,1 73,0 26,1 67,4 44,8 71,8 69,8 78,2 71,1 68,3 61,2 58,3 41,8 53,3 75,643,1 67,6 71,0 82,4 88,0 5,7 45,8 58,3 69,2 61,7 69,7 41,6 49,7 77,2 45,8 70,1 0,7 38,7 73,8 73,9 78,4 79,2 70,0 67,5 70,1 67,6 52,7 48,8 57,1 40,8 46,1 79,9 56,5 58,4 68,0 67,0 0,0 64,6 77,9 71,4 77,7 55,250,3 65,4 63,5 69,2 71,2 64,6 61,0 45,5 71,6 59,0 78,0 83,9 54,0 71,6 69,7 61,8 69,2 75,2 45,5 74,1 59,5 67,2 67,8 67,3 71,4 56,7 72,4 80,8 80,9 27,56,6 29,3 80,0 59,2 60,7 45,0 80,4 73,5 62,0 64,9 48,4 29,5 63,8 65,8 53,5 70,1 33,7 36,5 15,7 60,8 52,7 65,6 63,2 58,8 42,5 64,4 77,7 65,4 68,9 69,0 70,5 Arealanvendelse 59,5 72,0 80,1 69,4 58,6 41,2 68,4 73,3 78,5 69,0 79,6 81,8 57,9 78,4 74, Planteavl 68, Kvægavl 57, Svineavl 71, Andet 75,7 81,1 72,8 69,9 70,4 71,9 79,1 61, ,1 61,2 60,9 55, ,6 77,7 69,6 60,258,6 ansøgt 74,3 70,6 53,4 62,6 71,8 76,7 68,7 67,4 80,9 65,0 87,1 63,9 72,0 76,4 77,2 66,5 71,4 71,4 83,6 71,2 76,4 56,5 Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra Bedrifterne klassificeres og arealandelen for de forskelllige typer distribueret i markblokkene opsummeres for postdistrikterne. Det totale ansøgte areal sættes i forhold til postdistriktets areal Arealanvendelse. Lagkagerne viser, hvor stor en del af det EU-ansøgte areal der optages af bedrifter med primært planteavl, kvægavl og / eller svineavl. Den skalerede gråtoning af postdistrikterne angiver, hvor stor en del af postdistriktets areal, der søges EU-støtte til - inddelt i intervaller. De gule tal angiver den konkrete procentsats for hvor stort et areal, der er søgt EU-støtte til (efter enkeltbetalingsordningen). Kilde: GLR-data og GR-data Analyse af jordbrugserhvervene 2009

8 1.6 Udviklingen i husdyrtrykket Ændring i husdyrtryk for kvæg i perioden fra 2001 til I 2001 var der ca kvæg i det, der i dag er. Dette svarede til godt 5 af det samlede antal for kvæg i hele landet. Frem til 2006 ses der en gennemsnitlig reduktion i antal for kvæg på godt 20, svarende til På landsplan var der samlet set sket en reduktion på godt 10 svarende til ca antal. I Stevns og Holbæk kommuner ses den største reduktion i antal kvæg med henholdsvis 30 og 29. I Solrød Kommune var der en stigning i kvæg på 15, dog har Solrød Kommune det mindste areal med ha landbrugsjord Ændring i kvæg Label: ændring i og kvæg i < > Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra 2001 hhv Bedrifternes husdyrhold distribueres til de til bedrifterne knyttede markblokke og opsummeres for postdistrikterne. Udviklingen beregnes som forskel mellem data for 2006 og Den gennemsnitlige ændring i husdyrtrykket for kvæg fra 2001 til Farvelagt efter ændring i procent, hvor negative værdier svarer til et fald i og positive værdier svarer til en stigning i antal. Antal i 2001 er angivet for hvert postdistrikt. Kilde:GR-data og GLR-data for henholdsvis 2001 og Analyse af jordbrugserhvervene 2009

9 1.6 Udviklingen i husdyrtrykket Ændringen i husdyrtrykket for svin i perioden fra 2001 til I 2001 var der godt svin i. Dette svarede til næsten 12 af det samlede antal svin for hele landet. Frem til 2006 var der en gennemsnitlige stigning i antal svin på knap 8, svarende til 8.400, hvorimod der på landsplan er sket en stigning på godt 11 svarende til ca antal. Den største stigning ses i Lolland Kommune med en stigning i antal for svin på knap Ændring i svin Label: ændring i og svin i < > Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra 2001 hhv Bedrifternes husdyrhold distribueres til de til bedrifterne knyttede markblokke og opsummeres for postdistrikterne. Udviklingen beregnes som forskel mellem data for 2006 og Den gennemsnitlige ændring i husdyrtrykket for svin fra 2001 til Farvelagt efter ændring i procent, hvor negative værdier er lig fald i og positive værdier er lig stigning i antal. Kilde: GR-data og GLR-data for henholdsvis 2001 og Analyse af jordbrugserhvervene 2009

10 1.6 Udviklingen i husdyrtrykket Ændring i husdyrtryk i perioden fra 2001 til 2006 I er den totale ændring i faldet med knap 1. I Odsherred Kommune ses den største samlede reduktion på godt 14. Den største stigning i ses i Lolland Kommune. Her er antallet af dyreenheder steget med godt Ændring i det totale antal / ha Der er i sammenlagt sket en reduktion af det samlede totale husdyrtryk med 0,01 /ha. Det er en generel tendens i, at antallet af /ha er reduceret. Der ses dog en stigning i for Faxe, Greve, Guldborgsund og Lolland kommuner. Det er vigtigt, at der tages forbehold for tallene for de mindre kommuner omkring København, idet få får en større virkning, da der her ikke findes mange Ændring i total Label: ændring i og total i < > 20 Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra 2001 hhv Bedrifternes husdyrhold distribueres til de til bedrifterne knyttede markblokke og opsummeres for postdistrikterne. Udviklingen beregnes som forskel mellem data for 2006 og De gennemsnitlige antal for det dyrkede areal i postdistriktet. Den eksakte værdi er angivet med sorte tal. Kilde: GR-data og GLR-data for henholdsvis 2001 og Analyse af jordbrugserhvervene 2009

11 1.6 Udviklingen i husdyrtrykket /ha -9 Baseret på0.84 en kobling mellem GLR-data og gødnings2001 /ha -7 regnskabsdata fra 2001 hhv Bedrifternes husdyrhold distribueres til de til bedrifterne knyttede markblokke og opsummeres for postdistrikterne. Udviklingen beregnes /ha -4 som forskel mellem data for 2006 og 2001 under hensyntagen til det dyrkede areal de respektive år. /ha /ha /ha /ha /ha 1 /ha /ha 9 /ha /ha 3 /ha /ha /ha 0.11 /ha /ha /ha /ha -8 /ha 1/ha /ha 0.10 /ha /ha /ha /ha /ha /ha -0.10/ha /ha /ha /ha /ha 4 /ha /ha /ha 0.17 /ha -7 /ha /ha /ha /ha -5 /ha /ha /ha 2 /ha 4 /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha -2 /ha /ha /ha /ha /ha /ha -2 /ha /ha -9 /ha /ha 2 /ha /ha -0.12/ha /ha /ha /ha -4 /ha /ha /ha /ha -9 /ha /ha -9 /ha /ha -7 /ha /ha /ha /ha /ha -4 /ha -9 /ha /ha /ha 9/ha /ha /ha /ha 2 /ha /ha 0.11 /ha -6 /ha /ha -7 /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha 4 /ha 2 /ha 0.10/ha -1/ha /ha /ha 1 /ha 4 /ha -2 /ha /ha /ha /ha /ha -/ha /ha /ha -8 /ha /ha 8 /ha /ha /ha /ha /ha -5 /ha /ha /ha /ha /ha -3 /ha /ha /ha 2/ha /ha -2/ha 1 /ha -3 /ha /ha /ha /ha /ha -7 /ha /ha /ha /ha 0 /ha /ha -1 /ha 2 /ha /ha -1/ha /ha 3 /ha 2 /ha /ha -1 /ha 5 /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha -1 /ha 4 /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha -0.17/ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha 0.31 /ha /ha 1 /ha /ha /ha 0.29 /ha /ha /ha /ha /ha /ha 3 /ha /ha /ha /ha -5 /ha /ha 4 /ha 9/ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha /ha Ændring i /ha total Label: Ændring i /ha og /ha i 2001 < /ha > Den gennemsnitlige ændring i /ha fra 2001 til Farvelagt efter ændring i procent, hvor negative værdier svaret til et fald i og positive værdier svarer til en stigning i antal. Kilde: GLR-data og GR-data for henholdsvis 2001 og Analyse af jordbrugserhvervene 2009

12 1.7 Husdyrhold på bedriftsniveau Bedrifternes husdyrhold Husdyrproduktionen i var i 2006 skævvredet. I den nordvestlige del af regionen samt den sydlige del i området ved Lolland og Guldborgssund kommuner er husdyrproduktionen særlig stor, hvor den midterste og centrale del er kendetegnet ved mindre husdyrproduktion. Det er svinebedrifterne, der med 51, udgør den overvejdende andel af husdyrbedrifterne i regionen med ca. 772 svinebedrifter. Bedrifter med kvægproduktion udgør 37 svarende til 559 bedrifter, mens bedrifter med andre husdyrtyper udgør ca. 12 med knap 180 bedrifter. Kvægbedrifterne i havde i 2006 et gennemsnitligt husdyrhold på 89 ; størst i Guldborgsund og Lolland Kommune med henholdsvis 118 og 115 pr. bedrift og mindst i Greve og Roskilde kommuner med henholdsvis 22 og 25 pr. bedrift. Det største antal kvægbedrifter var at finde i Holbæk Kommune med 68 kvægbedrifter. Greve og Solrød kommuner havde færrest kvægbedrifter med 2 kvægbedrifter i hver kommune Svin: 54 Svin: 79 Svin: Svin: Svin: Svin: 87 Svin: 75 Svin: Svin: 60 Svin: Svin: Svin: 266 Svin: Svin: 35 92Svin: 120 Svin: Svin: Svin: Svin: 17 Svin: 74 Svin: Svin: Svin: 49 Svin: Svin: Svin: Svin: 148 Svin: Svin: 194 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 134 Svin: 52 Svin: 211 Svin: Svin: Svin: 450 Svin: Svin: Svin: 223 Svin: 279 Svin: Svin: Svin: 177 Svin: Svin: 90 Svin: 125 Svin: Svin: 0 Svin: 91 Svin: 120 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 121 Svin: 253 Svin: Svin: 106 Svin: 170 Svin: 48 Svin: 100 Svin: Svin: 130 Svin: 188 Svin: 121 Svin: Svin: 63 Svin: 160 Svin: Svin: 134 Svin: 104 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 196 Svin: Svin: 107 Svin: Svin: Svin: 193 Svin: 96 Svin: Svin: Svin: 110 Svin: 59 Svin: 62 Svin: 95 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 185 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 140 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 299 Svin: Svin: 97 Svin: Svin: 254 Svin: Svin: 154 Svin: Svin: Svin: 32 Svin: 110 Svin: 145 Svin: Svin: Svin: 174 Svin: Svin: Svin: 116 Svin: 198 Svin: Svin: 187 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 23 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 133 Svin: Svin: 117 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 226 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 56 Baseret på gødningsregnskabsdata for Alle bedrifter med indbretninger af husdyrhold er medtaget. Bedrifterne er placeret efter CVRadressen 66 Svin: Svin: 191 Svin: Svin: 220 Svin: Svin: Svin: Svin: Svin: 105 Svin: Svin: Svin: Svin: 72 Gennemsnitlig husdyrhold på bedriftsniveau 109 Svin: Svin: Svin: 100 under Svin: Svin: Svin: Svin: 172 Svin: 138 Svin: Svin: Svin: Svin: 64 over 150 Svin: Analyse af jordbrugserhvervene Svin: Svin: 33 Svin: Svin: Svin: 152 Svinebedrifterne havde i 2006 et gennemsnitligt husdyrhold på 125 med Greve som den kommune med gennemsnitligt flest i svin pr. bedrift med 247. Greve og Solrød kommuner havde færrest bedrifter med henholdsvis 2 og 0 svinebedrifter. Hvis der ses bort fra Greve Kommune havde Lolland Kommune det største gennemsnitlige svinehusdyrhold med 167 pr. bedrift. Guldborgssund kommune havde flest svinebedrifter med 132 svinebedrifter. 130 Svin: Gennemsnitlig husdyrhold på bedriftsniveau. Farvekoden viser det gennemsnitlige husdyrhold for alle dyrearter. Den gennemsnitlige værdi for kvæg- og svinebedrifterne indenfor postdistriktet er anført med sorte tal. Kilde: GR-data for 2006

13 1.7 Husdyrhold på bedriftsniveau (Fortsat fra forrige side) Bedrifter med blandet eller andre husdyrarter var gennemsnitligt størst i Guldborgssund Kommune med 61 pr. bedrift. De mindste bedrifter lå i Greve Kommune med 4 pr. bedrift. Husdyrholdenes gennemsnitlige størrelse på de enkelte bedrifter er størst for Lolland og Falster og mindst for midtsjælland. Omkring København får de enkelte få bedrifter en større virkning, selvom der reelt ikke er noget husdyrhold på kommuneniveau Husdyrtrykket i /ha < Husdyrtryk Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra Bedrifternes husdyrtryk korrigeres for import/eksport af husdyr-n og distribueres i de til bedriften knyttede udbringningsarealer (GLR-oplysninger). Herefter summeres på postdistriktsniveau > Husdyrtrykket i er generelt ubetydeligt med et gennemsnit for de sjællandske kommuner på 0,38 /ha. Husdyrtrykket er højst i Kalundborg Kommune, hvor der er 0,61 /ha. Kalundborg Kommune er samtidigt en af de kommuner med mange pr. bedrift indenfor både kvæg, svin og andet. I postdistrikt Nyrup i Holbæk Kommune er husdyrtrykket højst med 0,91 /ha. Det laveste gennemsnitlige husdyrtryk findes i Solrød Kommune med 0,17 /ha. Solrød og Greve Kommune ligger nær København, hvor der ikke findes nogen reelle husdyrbedrifter. I Lolland Kommune er der en del postdistrikter, hvor husdyrtrykket er meget lavt. Dette skyldes at der her er mange planteavlsbedrifter i stedet for husdyrbedrifter Det gennemsnitlige husdyrtryk for det dyrkede areal i postdistriktet. Den eksakte værdi er angivet med sorte tal. Kilde: GLR-data og GR-data for Analyse af jordbrugserhvervene 2009

14 1.8 Harmoniforhold Andel af harmoniareal Husdyrtætheden er generelt lav for. I er gennemsnittet for harmoniarealet med et husdyrtryk over 1,4 /ha på 5,4 Det betyder, at der reelt ikke findes mange kvægbedrifter med et harmonikrav på 1,7 eller 2,3 /ha og at der derfor ikke er behov for aftaler om afsætning af gødning fra de enkelte husdyrbedrifter. I Kalundborg Kommune har 10 af harmoniarealet en belægningsgrad på over 1,4 /ha som den kommune med størst belægningsgrad. Lavest er Solrød Kommune, hvor 0,2 har en belægningsgrad over 1,4 /ha I den sydlige del af, og enkelte postdistrikter nær København, er andelen af harmoniarealet over 1,4 /ha på 0,0. Dette skyldes meget få husdyrbedrifter, hvor planteavlen er den primære indtægtskilde/ brugsform læsevejledningen eller hos plantedirektoratet Andel af harmoniareal over 1.4 /ha < > 30 Baseret på en kobling mellem GLR-data og gødningsregnskabsdata fra Bedrifternes husdyrhold distribueres til de til bedrifterne knyttede markblokke uden korrektion for import/eksport af husdyr-n. Det samlede harmoniareal over 1.4 /ha sættes i forhold til postdistriktets areal Note: Yderligere information kan indhentes i Harmoniareal Areal med et gødningsbehov, som en bedrift har til rådighed til udbringning af husdyrgødning Andel af harmoniarealet med et husdyrtryk over 1,4 /ha, uden hensyn til import/eksport af husdyrgødning. Kortet viser et indirekte billede af hvor mange bedrifter, der har behov for gylleaftaler. Kilde: GR-data og GLR-data for Analyse af jordbrugserhvervene 2009