ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede.

Transkript

1 LEDER s styrelsesråd besluttede på mødet den 6. oktober 2005 at fastholde minimumsbudrenten på eurosystemets primære markedsoperationer på 2,0 pct. Renten på den marginale udlånsfacilitet og indlånsfaciliteten blev også fastholdt på henholdsvis 3,0 pct. og 1,0 pct. På grundlag af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse nåede Styrelsesrådet til den konklusion, at den pengepolitiske stilling trods et fornyet opadrettet prispres, der hovedsagelig stammer fra udviklingen på oliemarkedet fortsat er passende. Der er dog samtidig grund til at være meget årvågen over for faktorer, som udgør en opadrettet risiko for prisstabiliteten. Det er afgørende, at stigningen i den aktuelle inflationsrate ikke omsættes til et kraftigere underliggende inflationspres i euroområdet. Der kræves også stor årvågenhed i lyset af den rigelige likviditet i euroområdet. Over hele løbetidsspektret befinder både de nominelle renter og realrenterne i euroområdet sig stadig på et meget lavt niveau og fortsætter således med at understøtte den økonomiske aktivitet. Hvis det skal fortsætte, er det helt afgørende, at inflationsforventningerne forbliver solidt forankrede på et niveau, der er forenelig med prisstabilitet. En gennemgang af den økonomiske analyse, der ligger til grund for Styrelsesrådets vurdering, viser, at væksten kvartal-til-kvartal i realt BNP var henholdsvis 0,4 pct. og 0,3 pct. i 1. og 2. kvartal Det var især de højere oliepriser, der var årsag til den afdæmpede vækst. Samlet set og i overensstemmelse med de fremskrivninger, som s stab offentliggjorde i september peger de seneste konjunkturbarometre i retning af en gradvis stigning i den økonomiske vækst fra 2. halvår Hvad angår forholdene uden for euroområdet, skulle den fortsatte vækst i den globale efterspørgsel understøtte euroområdets eksport. I euroområdet skulle de fortsat gunstige finansieringsvilkår og den robuste vækst i virksomhedernes indtjening gavne investeringsaktiviteten. Forbruget skulle gradvis begynde at stige igen, mere eller mindre i takt med den forventede udvikling i den disponible realindkomst. Der er fortsat en række risikofaktorer, som lægger et nedadrettet pres på udsigterne for den økonomiske aktivitet. De vedrører hovedsagelig oliepriserne, usikkerheden om de globale balanceproblemer og den lave forbrugertillid. En overgang opstod der yderligere usikkerhed om, hvilke økonomiske følger de orkaner, som har ramt USA på det seneste, 1

2 ville få. I mellemtiden er den generelle vurdering dog, at følgerne bliver begrænsede og kortfristede. For så vidt angår prisudviklingen, har de seneste stigninger, primært i oliepriserne, presset den samlede inflation op på et niveau, der ligger betydeligt over 2 pct. Ifølge Eurostats foreløbige skøn var HICP-inflationen 2,5 pct. i september mod 2,2 pct. i de to foregående måneder, og det er sandsynligt, at den forbliver på dette høje niveau på kort sigt. Når et sådant spring i den årlige inflationstakt skal fortolkes, er det meget vigtigt, at der klart skelnes mellem midlertidige kortfristede faktorer på den ene side og mere varige faktorer på den anden. Selv om der endnu ikke foreligger detaljerede oplysninger om udviklingen i HICPs komponenter i september, ser det ud til, at olieprisstigningerne igen har spillet en vigtig rolle, og at situationen denne gang er blevet forværret af meget kraftigere stigninger i benzinpriserne, der skyldes helt exceptionelle kapacitetsbegrænsninger på raffinaderierne efter de to orkaner, som ramte USA. Hvis der lidt efter lidt opstår tegn på en normalisering inden for denne del af markedet, er det muligt, at den kraftige udvidelse af spændet mellem priserne på råolie og raffinerede olieprodukter igen bliver mindre. Udvidelsen af spændet kan derfor vise sig at være midlertidig. For tiden er der imidlertid ingen tegn på et markant fald i oliepriserne i en overskuelig fremtid. Markederne forventer snarere, at oliepriserne forbliver høje, hvilket hovedsagelig skyldes en kraftig global efterspørgsel og i nogen udstrækning den sårbarhed, der findes på udbudssiden. Styrelsesrådets vurdering af den fremtidige prisudvikling er derfor foretaget med udgangspunkt i dette scenario. Det bliver helt afgørende, hvordan denne udvikling vil påvirke udsigterne for prisstabiliteten på mellemlangt sigt. På nuværende tidspunkt er der stadig ingen klare tegn på, at der er et indenlandsk inflationspres under opbygning i euroområdet. Især lønudviklingen har været behersket i de seneste kvartaler, og i sammenhæng med de svage arbejdsmarkeder skulle dette fortsætte endnu et stykke tid. Det overordnede scenario er derfor fortsat en inflationstakt, der holder sig på et relativt højt niveau på kort sigt, hvorefter den gradvis falder. 2

3 De faktorer, som udgør en opadrettet risiko for dette scenario, har imidlertid fået større betydning. Grunden hertil er den fortsatte usikkerhed om udviklingen på oliemarkedet, et potentielt kraftigere gennemslag fra oliepriserne end det, der hidtil har kunnet iagttages, fordi de højere oliepriser væltes over på forbrugerne via den indenlandske produktionskæde, samt potentielle anden runde-effekter i løn- og prisdannelsen. Alle disse faktorer spiller en vigtig rolle i Styrelsesrådets vurdering af prisstabiliteten på mellemlangt sigt. Desuden skal der tages højde for eventuelle yderligere stigninger i afgifter og administrativt fastsatte priser. Det er derfor nødvendigt at udvise stor årvågenhed, så det kan sikres, at de langsigtede inflationsforventninger i euroområdet forbliver solidt forankrede. Den monetære analyse giver dybere indsigt i inflationsudsigterne på mellemlangt til langt sigt. Væksten i pengemængden og kreditgivningen i euroområdet er forblevet robust de seneste måneder, og den årlige M3-vækst er nu over 8 pct. Pengemængdevækstens styrke kan i stadig højere grad primært tilskrives de lave renter. I de seneste måneder har kortsigtsdynamikken i M3 taget yderligere fart, og væksten i låntagningen, og især på realkreditområdet, er fortsat meget kraftig. Det er i denne sammenhæng nødvendigt at holde et vågent øje med prisdynamikken på en række boligmarkeder. Den kraftige vækst i pengemængden og kreditgivningen i sammenhæng med en allerede rigelig likviditet i euroområdet peger i retning af en række faktorer, som udgør en risiko for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt. Sammenfattende viser den økonomiske analyse, at især stigningerne i olie- og benzinpriser indebærer en opjustering af udsigterne for prisudviklingen på kort sigt. Det indenlandske inflationspres på mellemlangt sigt er stadig behersket i euroområdet, men der findes en række betydelige opadrettede risikofaktorer, som nødvendigvis må tages i betragtning. Dertil kommer de opadrettede risikofaktorer for prisstabiliteten på mellemlangt til langt sigt, som fremgår af den monetære analyse. Samlet set bekræfter krydstjekket af informationerne fra de to søjler, at det er nødvendigt at udvise stor årvågenhed, hvis inflationsforventningerne skal forblive på et niveau, der er på linje med prisstabilitet. Ved at holde inflationsforventningerne på mellemlangt sigt solidt forankrede på et niveau, der er foreneligt med prisstabilitet, yder pengepolitikken fortsat et væsentligt bidrag til et opsving i den økonomiske vækst. 3

4 Hvad angår eurolandenes finanspolitik, giver de seneste data endnu en gang et meget blandet billede. Nogle lande har stadig betydelige balanceproblemer, mens der i andre er sunde budgetstillinger. Udarbejdelsen af budgettet for 2006 er så godt som afsluttet i de fleste eurolande. Det er meget vigtigt, at de kommende budgetter afspejler et stort spring fremad i den finanspolitiske konsolideringsindsats, og at indsatsen både kommer til at ske i det rette tempo og indgår i en velstruktureret og overordnet reformstrategi. En sådan indsats ville bidrage til at understøtte tilliden inden for euroområdet, idet den ville styrke forventningerne til holdbare og vækstfremmende offentlige finanser og øge den reviderede stabilitets- og vækstpagts troværdighed. For så vidt angår følgerne af de høje oliepriser for de offentlige finanser, er det absolut nødvendigt, at budgetkonsolideringen fortsætter. Dertil kommer, som det også bekræftes i den seneste udtalelse fra G7, at tilskud til og kunstige lofter over priserne på olie og olieprodukter indvirker negativt på de globale markeder og derfor bør undgås. På længere sigt er det heller ikke i de pågældende økonomiers interesse at gennemføre denne form for tiltag, idet alle økonomier før eller senere bliver nødt til at tilpasse sig de højere oliepriser. Udviklingen i enhedslønomkostningerne i euroområdet spiller en vigtig rolle for inflationsudviklingen og konkurrenceevnen i de forskellige eurolande. Siden euroen blev indført, har flere eurolande oplevet markant større samlede stigninger i deres enhedslønomkostninger end gennemsnittet for euroområdet. Samtidig har stigningen i de samlede enhedslønomkostninger i andre eurolande været langt under gennemsnittet for euroområdet. Det er helt naturligt, at der forekommer visse forskelle i vækstraten for enhedslønomkostningerne i en velfungerende monetær union. De kan være tegn på "catching-up"-processer eller en nødvendig tilpasning til tidligere stød. I denne sammenhæng kan det godt være, at den fleksibilitet, der findes inden for euroområdet, er blevet undervurderet i den første tid, euroområdet har eksisteret. Samtidig er der ingen grund til at stille sig tilfreds med den nuværende situation. I nogle eurolande har lønvæksten været betydelig større og mere vedvarende end væksten i arbejdskraftsproduktiviteten, hvilket har ført til en relativt kraftig udvikling i enhedslønomkostningerne over et længere tidsrum, kraftigere inflationspres og svækket konkurrenceevne. Dette kan i det mindste delvis skyldes lønstivhed, som fx en eksplicit eller de facto indeksering af de nominelle lønninger til prisudviklingen, en høj 4

5 reservationsløn, der fastsættes ud fra det niveau, som dagpengesatserne befinder sig på, en lav vækst i arbejdsproduktiviteten og manglende konkurrence inden for visse sektorer. I sammenhæng med eksterne stød, som fx bratte stigninger i oliepriserne, er der endnu større behov for at øge modstandskraften i eurolandenes økonomier ved at sætte mere fart i strukturreformerne. Samtidig med at EUs indre marked gennemføres, vil strukturreformerne understøtte en udvikling i enhedslønomkostningerne, der fremmer prisstabilitet, og medføre, at tilpasningsmekanismen i euroområdet fungerer endnu bedre. Hermed vil grundlaget for en vedvarende produktions- og beskæftigelsesvækst blive styrket. Denne udgave af s indeholder to artikler. I den første artikel vurderes den indvirkning, som den økonomiske og finansielle usikkerhed har på pengeefterspørgslen i euroområdet. Der sættes især fokus på den effekt, som usikkerheden har på porteføljebeslutningerne. I den anden artikel vurderes effektiviteten af de industrialiserede landes finansielle systemer ved hjælp af en omfattende begrebsmæssig ramme og forklarende eksempler på relevante indikatorer. 5