Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats

Transkript

1 Tidlig indsats Sammenhængende tilbud Højt fagligt niveau Døgnåbent Målrettet indsats Borgeren i centrum Høj livskvalitet Sundhed og motion Samarbejde på tværs Psykiatriens Hus i Silkeborg Samarbejde giver bedre indsats

2 Kommune og region i samme hus Psykiatriens Hus er et nyskabende samarbejde mellem Region Midtjylland og Silkeborg Kommune inden for det psykiatriske område. Det nye ligger i, at regionens psykiatriske behandlingstilbud er samlet i Psykiatriens Hus side om side med socialpsykiatriske tilbud i Silkeborg Kommune. Det nye er derfor også, at med arbejdere fra regionen og kommunen sidder dør om dør og dagligt arbejder sammen på tværs af de to sektorer. Gør det let for borgerne Psykiatrien er i Danmark delt mellem region og kommune. Regionen tager sig af behandling, og kommunen står for den sociale støtte. Den opdeling er ofte en udfordring for borgere med psykiske lidelser. De er optaget af at få deres behandling og sociale støtte og går som udgangspunkt ikke op i, om indsatsen er kommunal eller regional. De kan have svært ved at navigere rundt i de to systemer. Hjælpen kan derfor blive forsinket, eller de kan helt miste den. Psykiatriens Hus arbejder på at tage hånd om den udfordring ved at koordinere de psykiatriske behandlingstilbud og de socialpsykiatriske tilbud. Borgernes behov i centrum Psykiatriens Hus er et fysisk hus. Men det er mere end det. Det er også en bestemt måde at arbejde og tænke på. Udgangspunktet i Psykiatriens Hus er, at systemet skal flytte sig i stedet for borgerne og tilpasse sine tilbud til borgernes behov. Den tænkning gennemsyrer hele arbejdet med de borgere, som har behov for både psykiatrisk behandling og social støtte. Derfor sidder medarbejdere fra både regionen og kommunen i husets ledelse. Og derfor udvikler medarbejderne fra kommunen og regionen løbende deres tværfaglige samarbejde. 2

3 Skaber sammenhæng og helhed Det tætte samarbejde mellem medarbejderne fra regionen og kommunen skaber en sammenhæng og helhed, som har mærkbare fordele for borgerne. De møder et mindre kompliceret system, og de undgår, at systemerne modarbejder hinanden, så de spilder kostbar tid, hvor deres situation kan forværres. Siden Psykiatriens Hus blev indviet i 2012 har samarbejdet internt i huset konstant udviklet sig. Og det gør det fortsat. Men også samarbejdet mellem Psykiatriens Hus og eksterne aktører inden for arbejds markeds-, social- og sundhedsområdet i Silkeborg Kommune, praktiserende læger med flere udvider sig løbende. Hurtig indsats gør en forskel Et væsentligt aspekt i arbejdet i Psykiatriens Hus er en tidlig indsats. Det tætte samarbejde internt og eksternt sikrer, at der hurtigt bliver koordineret og tilbudt relevant støtte til borgerne. Indsatsen kommer derved tidligere i gang, end den ellers ville have gjort. Det kan betyde, at borgerne kan nøjes med en mindre indgribende indsats, og at deres sygdomsforløb derfor bliver kortere. Et mål i Psykiatriens Hus er, at borgerne får den mindst indgribende indsats, så deres liv kan forblive så normalt som muligt. Det giver en højere livskvalitet hos borgerne og deres pårørende og er også en økonomisk gevinst for samfundet. 3

4 Høj kvalitet i indsatsen For Psykiatriens Hus er det vigtigt, at borgere med psykiske lidelser får en indsats, der er specialiseret og på et højt fagligt niveau. I det traditionelle system kender fagpersoner fra regionen og kommunen ikke altid hinanden, og deres kendskab til hinandens roller og kompetencer kan være overfladisk. De ser derfor kun borgerne ud fra deres egen synsvinkel. Indsatsen i Psykiatriens Hus bygger på, at fagpersonerne omkring borgerne kender hinandens rammer og kompetencer. De ved derfor, hvad de selv kan byde ind med, og hvornår andre i systemet kan bidrage. På den måde får borgerne en både hurtigere og mere målrettet indsats end i et traditionelt system. Input fra andre fagpersoner bevirker desuden, at medarbejderne oplever en faglig udvikling, der også kommer borgerne til gode. Positive resultater Det kan være svært at måle kvaliteten i indsatsen over for borgere med psykiske lidelser, da borgerne har individuelle sygdomsforløb og behov. Men alt tyder på, at arbejdet i Psykiatriens Hus virker. Efter opstart af Akut Døgntilbud medio 2009 viser tal fra Region Midtjylland, at langt færre borgere i Silkeborg Kommune bliver indlagt på psykiatrisk hospital. Tallene viser også, at andre kommuner i samme periode ikke har oplevet et tilsvarende fald i indlæggelser. Tværtimod er antallet af indlæggelser i andre kommuner i samme periode steget. 4

5 Gevinster for alle parter En indlæggelse på psykiatrisk hospital er en stor begivenhed i et menneskes liv. Når færre borgere bliver indlagt på psykiatrisk hospital, oplever flere borgere og pårørende altså en mindre indgribende indsats i deres liv. Samtidig er indlæggelser en dyr behandlingsform. Så hver gang et ophold på hospitalet erstattes af en mindre indgribende behandling, er det en gevinst for både borgerne og det offentlige. Borgerne er glade for indsatsen Psykiatriens Hus har evalueret dele af indsatserne gennem interview og spørgeskema-undersøgelser. Resultaterne viser, at både borgere med psykiske lidelser og deres pårørende er glade for, at kommunen og regionen samarbejder. Borgerne oplever, at de får en koordineret og målrettet indsats, og at de får den hjælp, de har brug for. 5

6 Indsatser i Psykiatriens Hus I Psykiatriens Hus arbejder region og kommune sammen på det overordnede plan. Men de to sektorer arbejder også sammen i en række konkrete indsatser, som alle har til formål at sætte borgernes behov for støtte og behandling i centrum. 6

7 Akut Døgntilbud Hjertet i Psykiatriens Hus er Akut Døgn. Akut Døgn har åbent døgnet rundt, og her arbejder både kommunale og regionale medarbejdere. 24 timer i døgnet kan borgere ringe til Akut Døgn. Borgere, der er visiteret til tilbuddet eller tilknyttet regionspsykiatrien kan møde op, hvis de har selvmordstanker, psykotiske symptomer eller andre psykiske problemer. Når en borger henvender sig til Akut Døgn, vurderer medarbejderne borgerens situation. Borgeren kan få en seng at sove i, og nogle har mulighed for at få et hjemmebesøg. Akut Døgn råder nemlig over 12 døgnpladser i Psykiatriens Hus. Her kan borgeren få ro og støtte i trygge og faglige rammer. En seng i Akut Døgn kan være et alternativ til at blive indlagt på psykiatrisk hospital og er dermed en mindre indgribende indsats i borgerens liv end en hospitalsindlæggelse. Kommunen råder over halvdelen af de 12 pladser, og regionen over den anden halvdel. I praksis låner de to sektorer pladserne ud til hinanden. 7

8 Et andet element i Akut Døgn handler om at sikre en hurtig indsats. Det går ud på, at medarbejdere fra Akut Døgn inden for 24 timer møder de borgere fra Silkeborg Kommune, der er blevet udskrevet fra psykiatrisk hospital eller har fået en henvisning fra deres egen læge. Et delprojekt i Akut Døgn er projektet Fælles Indsats. Her møder borgerne lige fra starten både en medarbejder fra regionen og fra kommunen, som i samarbejde med borgeren laver en fælles plan for det videre forløb. Akut Døgn er i stadig udvikling, og under Akut Døgn kører flere projekter, der har til formål at udvikle en fælles kultur, et fælles sprog, bedre koordinering med mere. Læs mere om Akut Døgn på I Akut Døgn får jeg ro og hjælp til at komme ovenpå igen. Her føler jeg mig ikke som en patient, men som et menneske. Det er rigtig godt, når man ikke er syg nok til at blive indlagt og ikke rask nok til at være hjemme. Nina, 31 år Læs hele Ninas historie på 8

9 Åben dialog Silkeborg et integreret forløb Samarbejde og borgernes behov er i centrum i tilbuddet Åben dialog Silkeborg. Åben dialog Silkeborg er både en terapeutisk tilgang og en mødeform, der trækker på borgernes egne stærke sider og på de ressourcer, der findes i borgernes netværk. Mange borgere med psykiske lidelser oplever, at de skal forholde sig til mange forskellige fagpersoner, at de skal gentage deres historie mange gange, og at de får mange forskellige handlingsplaner. Det gør det svært for dem at holde fokus og få det bedre. I Åben dialog Silkeborgmodellen arbejder borgerens netværk sammen om at skabe en fælles retning for borgerens mål. Netværket består af både pårørende fra det private netværk og fagpersoner fra det offentlige. I Åben dialog Silkeborg-modellen beslutter borgeren i samarbejde med sin kontaktperson, hvem fra borgerens netværk, som ønskes med til et møde. På mødet bestemmer borgeren, hvilke problematikker han gerne vil have taget op, og personerne i netværket byder ind med det, de kan bidrage med. Mødet slutter med, at alle deltagerne ved, hvad de har ansvar for, og hvilke opgaver de har for at støtte borgeren. Møderne i Åben dialog Silkeborgmodellen har en bestemt form med en mødeleder og en reflektant, der sørger for, at borgerens ønsker er i centrum, og at alle bliver hørt. Metoden har vist sig at give gode resultater. Borgerne oplever, at de får hold på deres problemer, de får et bedre forhold til deres pårørende, de oplever en højere livskvalitet og tager i højere grad ansvar for deres eget liv. Læs mere om Åben dialog Silkeborg et integreret forløb på Efter det første Åben dialog-møde følte jeg mig helt let i kroppen. Møderne har gjort, at jeg turde gå i gang med uddannelse igen, fordi jeg kunne mærke, at der var nogen, der synes, at jeg er noget værd. Christoffer, 21 år Netværksmøderne handler om mig og min fremtid. Det er mine mål, der er i centrum. Det giver en ro, og det gør det nemmere for mig, at alle arbejder mod samme mål. Camilla, 27 år Hør Camilla fortælle om sine erfaringer med Åben dialog Silkeborg-modellen på 9

10 Liv i sundhed Liv i sundhed er et samarbejde mellem Socialpsykiatrien i Silkeborg Kommune, Sundhedshuset, Regionspsykiatrien Silkeborg og praktiserende læger og henvender sig til borgere, der er knyttet til kommunens socialpsykiatri eller regionens psykoseteam. Indsatsen har sundhed som omdrejningspunkt. Borgere med psykiske lidelser er nemlig særlig udsat for at blive ramt af livsstilssygdomme som diabetes, hjerte-kar lidelser eller KOL. Alle borgere, der er med i Liv i sundhed, får derfor et helbredstjek hos deres læge for at finde ud af, om de allerede har en livsstilssygdom, de skal behandles for. De borgere, der ønsker at arbejde med deres fysiske sundhed, får tilbudt at deltage i enten et individuelt forløb eller et gruppeforløb. For begge forløb gælder, at borgerne sætter sig et mål, de gerne vil nå. Det kan være, at de vil tabe sig, at de vil spise sundere, eller at de vil bevæge sig mere. I de individuelle forløb får borgerne støtte til at nå deres mål i form af samtaler. I gruppeforløbene har borgerne også samtaler, men her deltager de desuden i praktiske aktiviteter som bevægelse og madlavning. For at finde ud af hvilket forløb, der passer bedst til borgerne, indkaldes de til en indledende samtale. Samtalen kommer rundt om borgernes vaner med alkohol, rygning, mad og motion. Samtalen afklarer desuden, hvilke vaner borgerne gerne vil ændre. De fleste af de borgere, der har deltaget i et gruppeforløb, har tabt sig og giver udtryk for, at de har fået sundere vaner. Desuden ser det ud til, at deltagerne får styrket deres sociale kompetencer og får en bedre trivsel. 10

11 IF Silkesind De borgere, der gerne vil holde sig i form, kan blive medlem af idrætsforeningen IF Silkesind. Det er en idrætsforening for psykisk sårbare mennesker, der som enhver anden idrætsforening tilbyder forskellige former for idræt. Her kan borgerne på små hold gå til alt fra bow ling og løb til cirkeltræning og pilates. Sunde rammer i hverdagen En del borgere med psykiske lidelser bor på kommunale bosteder eller har deres daglige gang i kommunens beskæftigelsesog væresteder. For at gøre det lettere at leve et sundere liv har hvert bo- og aktivitetssted en tovholder, der er uddannet i at tænke i sunde vaner. Tovholderen sætter sundhed på dagsordenen og kan sætte sunde aktiviteter i gang, så de borgere, der har svært ved at overskue at gå på et hold i IF Silkesind eller deltage i andre tilbud, stadig har mulighed for at leve et sundere liv. Læs mere om Liv i sundhed på Jeg er blevet sundere af at være med i Liv i sundhed. Men jeg har også fået det meget bedre psykisk. Jeg har fået mere selvtillid og har fået nemmere ved at være sammen med andre mennesker. Joan, 46 år Læs hele Joans historie på På et almindeligt hold ville de andre ikke forstå mine særlige behov. Det ville jeg ikke have det godt med. På Liv i sundhed forstår vi hinanden, fordi vi alle sammen har noget at slås med. Annet, 49 år Læs hele Annets historie på 11

12 Shared Care Shared Care er et eksempel på, hvordan Psykiatriens Hus arbejder sammen med eksterne fagpersoner. Oprindeligt var Shared Care udelukkende et samarbej de med praktiserende læger. De kunne henvise patienter, der var svære at udrede eller behandle, til Shared Care. Men nu er samarbejdet udvidet, så det også omfatter kontaktpersoner på jobcentret, sygedagpengekontoret og kontanthjælpskontoret. Samarbejdet fungerer ved, at medarbejderne i Shared Care kan henvende sig til kontaktpersonerne og diskutere en borgers situation. På samme måde kan kontaktpersonerne få sparring af medarbejderne i Shared Care i forhold til borgere med mulige psykiske lidelser, og de kan støtte borgerne i at blive henvist til Shared Care. Indsatsen i Shared Care er helhedsorienteret og tager borgernes hele situation i betragtning. I Shared Care har borgerne samtaler med en regional medarbejder 12

13 i Psykiatriens Hus, der har stor erfaring med at udrede, afklare og visitere. Medarbejderen vurderer borgerens behov for psykiatrisk udredning og behandling og rådgiver i samarbejde med en psykiatrisk speciallæge den praktiserende læge om det videre forløb. Har borgeren samtidig behov for social udredning eller støtte, hjælper medarbejderen borgeren med at kontakte en kommunal sagsbehandler. Borgerne er glade for Shared Care. De fleste giver udtryk for, at de har fået det bedre. Den hurtige kontakt er vigtig for dem, og muligheden for samtaler betyder meget. Også de praktiserende læger er positive over for samarbejdet. De føler sig aflastet, og overordnet vurderer de projektansvarlige, at indsatsen optimerer behandlingsforløbene og skaber en højere kvalitet i behandlingen. Læs mere om Shared Care på 13

14 Fælles fodslaw I Fælles Fodslaw arbejder medarbejdere fra regionen og kommunen tæt sammen om borgere med psykoser. Fælles Fodslaw udvikler sig løbende og består i øjeblikket af to dele. Den første retter sig mod borgere, som er inde i systemet, og som både modtager hjælp fra regionens psykoseteam og bostøtte fra Silkeborg Kommune. Her har medarbejderne fået frie hænder til at samarbejde på tværs af kommunen og regionen på områder, der giver borgerne en mere sammenhængende og faglig målrettet indsats. Et initiativ, der er kommet ud af Fælles Fodslaw er, at borgerens individuelle planer ligger hos borgeren. Det betyder, at medarbejderne fra psykoseteamet og bostøtten kan se, hvad den anden part har sat i gang. Borgerens kalender ligger også hos borgeren, så medarbejderne kan koordinere møder. Hvis det er relevant, kan de mødes samtidigt hos borgeren. Tidligere udførte psykoseteamet og bostøtten hver sit arbejde, uden at der altid var et samarbejde eller en koordinering mellem de to indsatser. Med det nye initiativ oplever borgerne en mere sammenhængende og koordineret indsats. 14

15 Medarbejderne er glade for samarbejdet. De oplever, at borgerne får en mere sammenhængende og målrettet indsats. De udtrykker desuden, at deres egen faglighed styrkes ved, at de på tværs af sektorer diskuterer muligheder og forslag på en åben og konstruktiv måde. Den anden del af Fælles Fodslaw handler om at give nye borgere i systemet en tidlig indsats. Det sker ved, at den kommunale bostøtte går i gang samtidig med, at en ny patient i regionen udredes. Ofte tager en udredning flere måneder, og tidligere blev den sociale støtte først sat i værk, når borgeren var udredt. Det har negative konsekvenser, fordi borgerens problemer kan vokse, og borgeren kan ende med en langvarig sygdomsperiode og social deroute. Den tidlige bostøtte er derfor en stor hjælp for både borgerne og deres pårørende. Den betyder, at borgerne kan bevare deres sociale netværk og for eksempel fortsætte deres uddannelse eller beholde deres arbejde. I sidste ende kan støtten medvirke til, at borgerne hurtigere bliver raske. For de pårørende betyder den tidlige indsats, at de får en tiltrængt støtte i en svær periode. 15

16 Samarbejde er rigtigt, men også svært En række praktiske omstændigheder gør det svært at samarbejde på tværs af region og kommune. For eksempel taler IT-systemerne ikke sammen. Det er besværligt for borgere, der får støtte fra både kommune og region, fordi de har journaler og handleplaner i begge systemer. For medarbejderne bliver dokumentationen tidskrævende og besværlig, når de skal dokumentere i begge systemer. Medarbejderne bruger desuden ekstra tid på at koordinere møder, fordi de ikke kan gå ind i hinandens kalender. Men de tre ledere af Psykiatriens Hus, Bent Richelsen, Lone Kaae-Sørensen og Kirsten Slumstrup har også andre udfordringer end de rent praktiske. Her er tre af dem: Medarbejderne skal tænke på en ny måde Medarbejderne i Psykiatriens Hus har fået et nyt mål for deres arbejde. De skal ikke længere udelukkende fokusere på deres kerneopgaver. Nu er målet at gøre det bedste for borgerne. De skal derfor sætte borgernes behov i centrum og med det udgangs punkt vurdere, hvad de med deres faglighed og kerneopgaver kan byde ind med. Men de skal også have øje for, hvad andre aktører kan bidrage med. Det kræver, at de ændrer deres tankesæt fra kun at tænke på deres egne kerneopgaver til at tænke tværfagligt i sammenhæng og helhed. Indsatserne skal koordineres korrekt Det er ikke nok at tænke i sammenhæng og helhed. For at gøre støtten til borgerne så optimal og effektiv som muligt, skal fagpersonerne bidrage korrekt, så den rigtige indsats kommer på det rigtige tidspunkt. Medarbejderne skal derfor være skarpe på deres egen faglighed og vide, hvad de kan byde ind med og hvornår. Men de skal også kende de andre aktørers faglighed og rammer, så de kan supplere hinanden bedst muligt, og undgå at give dobbeltydelse eller i værste fald modarbejde hinanden. Det kræver både viden og koordinering. Respekt for hinandens faglighed og rammer Fagpersonerne kender deres eget fag. Ofte har de mindre forståelse for, hvad andre fagpersoner er gode til, og de kender i mindre grad rammerne for de andres opgave. Der ligger derfor en udfordring i at forstå og respektere andre aktørers faglighed og rammebetingelser. I stedet for at blive irriteret over, at en samarbejdspartner siger, at noget ikke kan lade sig gøre, skal medarbejderne finde ud af, hvorfor det ikke kan lade sig gøre, og derefter kigge efter andre muligheder. 16 Læs mere om, hvad der udfordrer de tre ledere på

17 Borgerne undgår at komme i klemme Borgerne får bedre forløb, og medarbejderne er godt i gang med at tænke samarbejde på tværs. Trods udfordringer er de tre ledere af Psykiatriens Hus enige om, at arbejdet går i den rigtige retning, og at deres indsats betaler sig. Vi undgår, at borgerne bliver sorteper Misbrugscenteret, jobcenteret og de andre aktører har deres egen høje faglighed og gør deres bedste, men nogle gange går aktørerne i hver deres retning, så det skader borgeren. Vi i regionspsykiatrien kan for eksempel anbefale en borger at være sygemeldt i det næste år. Men det har ingen gang på jord i forhold til jobcentrets krav om aktivering. I det tilfælde bliver borgeren sorteper. Derfor er aktørerne rundt om borgerne nødt til at samarbejde. Bent Richelsen, ledende overlæge i Regionpsykiatrien Silkeborg Borgerne bliver bedre til at mestre deres liv Medarbejderne fortæller om patientforløb, hvor borgerne føler sig godt behandlet, og hvor de har fået det bedre. Alle professionelle er hver for sig en parentes i borgernes liv med det formål, at borgerne skal blive bedre til at mestre deres liv. Det giver rigtig meget mening for mig, at vi arbejder sammen om det mål. Lone Kaae-Sørensen, ledende oversygeplejerske i Regionpsykiatrien Silkeborg Medarbejderne ser mulighederne Jeg får historier fra medarbejderne om, at det lykkes for borgerne. At de får bedre forløb. Samtidig hører jeg, at medarbejderne gerne vil udvide samarbejdet med flere aktører. De tænker andre ind, så samarbejdet er ved at være en naturlig del af deres faglighed. Vi vil hele tiden løbe ind i nye problemstillinger. Men jeg oplever, at alle har lyst til at se mulighederne. Vi tænker, at hvis vi ikke kan gøre det sådan, hvordan kan vi så gøre det? Den indstilling er grundlæggende. Kirsten Slumstrup, centerleder for Socialpsykiatrisk Center i Silkeborg Kommune 17

18 Den rigtige måde at arbejde på Borgerne kommer før systemet i Psykiatriens Hus. Og det er den rigtige måde at tænke psykiatri på, mener Jens Peter Hegelund Jensen, der er direktør i Silkeborg Kommune Der er et sammenfald af borgere i de offentlige systemer. Derfor er det logisk set rigtigt, at systemerne arbejder sammen. Det mener Jens Peter Hegelund Jensen, der er direktør i Silkeborg Kommune, og som har været med til at udvikle Psykiatriens Hus fra starten. Han er positiv over for den form, som Psykiatriens Hus har i dag. Jeg er sikker på, at samarbejdet er det bedste for borgerne. Alle undersøgelser viser, at vi får et bedre sundhedsvæsen, når aktørerne arbejder sammen. Det gælder også på det psykiatriske område. Vi undgår, at systemerne taler forbi hinanden, så borgerne falder ned mellem to stole og ikke kan finde rundt i systemet, siger Jens Peter Hegelund Jensen. Samarbejdet gavner borgerne Psykiatriens Hus udvikler løbende nye former for samarbejde. Det er der en grund til, mener Jens Peter Hegelund Jensen. I starten foregik samarbejdet mellem regionens behandling og kommunens socialpsykiatri. Nu kan jeg se, at det er udvidet til også at omfatte samarbejde med praktiserende læger, jobcentret og andre aktører. De udvider hele tiden samarbejdet, og det ser jeg som et tegn på, at de kan se, at samarbejdet gavner borgerne, siger Jens Peter Hegelund Jensen. At indsatsen virker, er han ikke i tvivl om. Vi kan se, at vi har færre indlæggelser, og et af vores formål var netop at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Så det er lykkedes, siger Jens Peter Hegelund Jensen. Læs mere om, hvorfor Jens Peter Hegelund Jensen mener, at samarbejde i psykiatrien er vigtig på 18

19 Lederne står sammen om at skabe sammenhæng Ledelsen i Psykiatriens Hus har viljen til at samarbejde på tværs. Også selv om det er svært. Det vurderer Anders Bildsøe Lassen, der er konsulent og kender til udfordringerne inden for psykiatrien. Den sammenhængende indsats i Psykiatriens Hus skyldes ikke mindst ledelsen. Det mener Anders Bildsøe Lassen, der er konsulent i Implement Consulting Group og beskæftiger sig med udviklingen inden for psykiatrien. Ledelsens afsæt er, at regionen og kommunen er fælles om opgaven. Og lederne er indstillet på at give sig på nogle punkter og finde pragmatiske løsninger der, hvor systemet sætter barrierer op, siger han. Det oplevede han i projektet Integrerede forløb, Åben dialog, som er et samarbej de mellem socialpsykiatrien, behandlings psykiatrien og jobcentret. I Psykiatriens Hus fandt parterne en løsning og havde viljen til at få det til at køre med mindst muligt besvær, siger Anders Bildsøe Lassen. Sammenhæng er vejen til et bedre liv Anders Bildsøe Lassen er sikker på, at en sammenhængende indsats er den rigtige vej at gå. Vi ved, at borgere med psykiske lidelser kan komme sig og tage ansvar for deres eget liv. Men at det kræver, at de kan overskue deres sygdom og tage kontrol over deres symptomer, siger han. For at borgerne kan nå så langt, skal de kunne navigere rundt i systemet og have den hjælp, de har brug for. Den sammenhængende indsats i Psykia triens Hus gør det lettere for borgerne at gennemskue systemet. Derfor gør den sammenhængende indsats det også nemmere for borgerne at få det bedre, siger Anders Bildsøe Lassen. Læs mere om, hvad Anders Bildsøe Lassen mener, de gør rigtigt i Psykiatriens Hus på 19

20 Før sagde jeg DEM og OS. Nu siger jeg VI. Medarbejder i Psykiatriens Hus I har fundet nye veje for samarbejdet mellem den regionale psykiatri og den kommunale praksis, hvor borgerens behov er i centrum. Sundhedsminister Astrid Krag Er den ene ikke til stede, går jeg bare over til den anden. Borger Vi er her jo alle sammen for at yde den bedst mulige indsats for borgerne. Ikke for at spænde ben for hinanden. Tværsektoriel samarbejde opfattes som en hvepserede. Vi har stukket fingrene i den. Medarbejder i Psykiatriens Hus Leder i Psykiatriens Hus Psykiatriens Hus Falkevej Silkeborg Layout og tryk: H&P