Pressemøde om Juridisk Faderløse. Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender

Transkript

1 Pressemøde om Juridisk Faderløse Aleqa Hammond, Formand for Naalakkersuisut og Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender 1

2 I forhold til spørgsmålet om en erstatnings- eller kompensationsordning er det regeringens opfattelse, at det foreliggende lovforslag gør endeligt op med, hvilke initiativer der er nødvendige for at sikre retsstillingen for de juridisk faderløse. Statsminister Helle Thorning-Schmidt Naalakkersuisut er uenige i Statsministerens holdning. 2

3 Oprindeligt kunne der i en faderskabssag til et barn født udenfor ægteskab pålægges faderen bidragspligt overfor barnet. Men barnet kunne ikke opnå navne- og arveret efter sin biologiske far. Barnet var juridisk faderløst. 3

4 I Danmark blev retsstillingen for børn født uden for ægteskab ændret med virkning fra I Danmark blev der i vid udstrækning indført ligestilling mellem børn født i og uden for ægteskab. Hvis en mand anerkendte sig faderskab eller fik et faderskab tillagt ved dom, fik et sådant barn navne- og arveret efter sin far. 4

5 Med grundlovsændringen i 1953 blev Grønland en del af det danske rige. Med henblik på en harmonisering af lovgivningen i Grønland med den danske lovgivning var der enighed om først at prioritere en lovmæssig opdatering af den familieretlige lovgivning. Det er for så vidt endnu ikke sket. 5

6 Antallet af juridisk faderløse er uvis, men antages at være stort i Grønland, fordi grønlandske børns retsstilling først blev ændret i 1963 (for Vestgrønland) og i 1974 (for Østgrønland). Og domstolene har fortsat kunnet pålægge en eller flere mænd bidragspligt overfor et barn uden at fastslå faderskab og dermed uden at give barnet navne- og arveret efter den eller de fastslåede fædre. 6

7 I 2002 afgav en arbejdsgruppe under Justitsministeriet en rapport om behovet for ajourføring af den grønlandske familieretslovgivning. Arbejdsgruppen foreslog, at den nye børnelov, som trådte i kraft i Danmark den 1. juli 2002, blev sat i kraft for Grønland. I 2003 tilsluttede Grønlands Landsting sig en ajourføring af den familieretlige lovgivning i Grønland. Forventningen blev dog ikke indfriet. 7

8 På rigsmødet i 2010 blev der opnået enighed mellem Naalakkersuisut og den danske regering om igangsættelse af en afdækning af baggrunden for forskellen i retsstillingen for danske henholdsvis grønlandske børn født udenfor ægteskab. Udredningen blev overgivet til Statsministeriet den 1. juni

9 Grønlands medlemmer af Folketinget har siden stillet den danske regering en række spørgsmål om opfølgning på udredningen. Den 9. april 2013 forelå der et udkast til forslag om ændring af lov om børns retsstilling og arvelov for Grønland. Inatsisartut har tilsluttet sig lovforslaget. 9

10 Vedtagelse af lovforslaget vil sikre personer, der er født uden for ægteskab efter lov for Grønland om børns retsstilling trådte i kraft (1963/1974), og hvis faderskabssag er afsluttet med at en eller flere mænd er idømt bidragspligt over for pågældende, nu gives mulighed for at anmode om genoptagelse af sagen, uanset om de almindelige betingelser for genoptagelse er opfyldt. Hvis sådanne sager afgøres med dom til faderskab, vil det have samme retsvirkninger, som i dag knytter sig til en dom til faderskab, herunder navneret og arveret. 10

11 Det fremgår af bemærkninger til loven, at den danske regering har overvejet en fuld ligestilling af børn født før børneloven for Grønlands ikrafttræden med børn født efter børnelovens ikrafttræden i relation til arveret, herunder en generel arveretlig ligestilling af grønlandske børn født i og uden for ægteskab. 11

12 En sådan ligestilling vil i tilfælde, hvor en fader allerede er afgået ved døden, og hvor faderens bo er blevet fordelt til de øvrige arvinger, kunne betyde en genoptagelse af dødsboet efter de almindelige regler. Det vil blandt andet kunne have den virkning, at de hidtidige arvinger vil skulle tilbagebetale (en del) af deres arv til boet, fordi der er fremkommet nye arvinger. 12

13 Det i lovforslagets 5 bestemt, at en fastslåelse af faderskab ikke kan begrunde genoptagelse af et dødsbo, der er afsluttet på det tidspunkt, hvor sag om faderskab blev aflagt, eller hvor anmodning om genoptagelse af en afsluttet faderskabssag blev fremsat. Dermed skal domstolene i disse sager ikke følge de almindelige regler for genoptagelse af afsluttede dødsboer 13

14 Inatsisartut og Naalakkersuisut har udtrykt glæde over, at der med forslaget er sket en officiel anerkendelse af mange års menneskerettigheds-krænkelse, og at forslaget råder bod på denne krænkelse ved at give de berørte mulighed for at få fastslået juridisk faderskab. 14

15 Institut for Menneskerettigheder vurderer, at retsstillingen for juridisk faderløse i Grønland i perioden fra 1953 til 1963/1974 har været i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions bestemmelse om retten til et familieliv (artikel 8). Det antages i menneskeretten, at en stat kan være forpligtet til at kompensere de berørte ved at stille dem som om menneskerettighedskrænkelsen ikke havde fundet sted. Men den danske regering er ikke menneskeretligt forpligtet til at yde en erstatning. 15

16 Det vil være en vidtrækkende konsekvens af den lovmæssige harmonisering, hvis afsluttede boer skal genoptages mange år tilbage, fordi der nu kommer juridiske faderløse til, og arvinger skal tilbagebetale (en del) af deres arv til boet. Det forekommer ikke rimeligt i forhold til de pågældende. 16

17 Men forekommer det nogen rimeligt, at antallet af juriske faderløse i Grønland voksede år efter år, fordi den danske regering ikke foretog sig noget? at den danske regering ikke efter menneskeretten er forpligtet til at yde de pågældende en erstatning at de grønlandske faderløse fortsat udelukkes for at kunne tage arv efter de almindlige regler for genoptagelse af afsluttede dødsboer 17

18 Det har taget en helt urimeligt lang årrække, før den danske regering er klar med en lovmæssig harmonisering. Derfor er mange fædre til børn født udenfor faderskab helt naturligt afgået ved døden, og deres boer er blevet afsluttet uden hensyn til deres grønlandske børn. Forekommer det nogen rimeligt, at den danske regering vurderer, at de grønlandske faderløse skal behandles anderledes, end hvis andre arvinger var dukket op? 18

19 Det er muligt, at dette er en korrekt juridisk fremgangsmåde. Men der er et stort, stort ansvar. Ansvaret er politisk, og det påhviler den danske regering. Der skal derfor findes en model for økonomisk kompensation! 19

20 Jeg fremførte dette overfor statsminister Helle Thorning-Schmidt på et møde den 8. januar Statsministeren og Formanden for Naalakkersuisut var ikke enige. Derfor bad formanden om, at dialogen blev fortsat på næste møde mellem statsministeren og formanden. 20

21 Naalakkersuisut var derfor overrasket, da ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold i et svar til Folketingets Grønlandsudvalg den 10. marts 2014 oplyste, at den danske regering ikke finder grundlag for at indføre en bagudrettet erstatnings- eller kompensationsordning, og at den danske regering med vedtagelsen af lovforslaget betragter sagen som afsluttet. 21

22 Formanden for Naalakkersuisut bad derfor statsministeren om et snarligt møde om sagen. Statsministeren har ikke forholdt sig til formandens anmodning eller argumenter. Statsministeren har i et brev den 9. april 2014 meddelt formanden, at der hverken bliver tale om bagudrettet erstatning eller kompensation. Den danske regering betragter med lovens vedtagelse sagen som afsluttet. 22

23 Folketinget har den 29. april 2014 debat om status indenfor rigsfællesskabet. Formanden for Naalakkersuisut spørger på den baggrund, om det er måden at behandle grønlændere, det grønlandske parlament og den grønlandske regering på i 2014? 23

24 Find bilagsmateriale på Q u j a n a q T a k Photos by Carsten Egevang 24