Motivation i dansk elitesport

Transkript

1 INSTITUT FOR IDRÆT OG ERNÆRING KØBENHAVNS UNIVERSITET Bacheloropgave Jonas Vestergaard Jensen & Pætur Smith Clementsen Motivation i dansk elitesport Et kvalitativt studie af fire danske elitesportsudøvere i et Self-Determination perspektiv Vejleder: Ebbe Lavendt Afleveret den: 17/06/13 Anslag:

2 !!! Indholdsfortegnelse 1! Abstract!...!1! 2! Resume!...!2! 3! Indledning!...!3! 3.1! Introduktion!til!emne!...!3! 3.2! Problemformulering!...!4! 3.3! Metode!og!teori!...!4! 3.4! Afgrænsning!...!4! 3.5! Begrebsdefinition!...!4! 3.5.1! Motivation!...!4! 3.5.2! Eliteudøvere!...!4! 4! Teori!...!5! 4.1! SelfEDetermination!Theory!...!5! 4.1.1! De!tre!basale!psykologiske!behov!...!6! 4.1.2! Indre!motivation!...!7! 4.1.3! Ydre!motivation!...!9! 4.1.4! Støtte!versus!underminering!af!ydre!motivation!...!11! 4.1.5! Motivationsorientering!...!12! 4.1.6! Amotivation!...!12! 4.2! Sammenfatning!...!13! 5! Metode!...!14! 5.1! Opgavens!forudsætning!og!videnskabsteoretiske!grundlag!...!14! 5.1.1! Fænomenologi!...!14! 5.2! Undersøgelsesmetode!...!16! 5.2.1! Kvalitative!forskningsinterview!...!17! 5.2.2! Emneguide!...!19! 5.2.3! Transskription!...!22! 5.2.4! Etiske!overvejelser!...!22! 6! Analyse!...!24! 6.1! Præsentation!af!IP!...!24! 6.1.1! Kasper!...!24! 6.1.2! Marianne!...!27! 6.1.3! HansEKristian!...!29! 6.1.4! Rikke!...!31!

3 !!! 6.2! Sammenfatning!af!analyse!...!33! 6.2.1! Udvikling!...!33! 6.2.2! Miljøet!...!33! 6.2.3! Den!mest!motiverende!situation!...!34! 7! Diskussion!...!35! 7.1! Diskussion!af!analyse!resultater!...!35! 7.1.1! Udvikling!...!35! 7.1.2! Miljø!...!36! 7.1.3! Den!mest!motiverende!situation!...!37! 7.2! Diskussion!af!metode!...!38! 7.2.1! Fænomenologi!...!38! 7.2.2! Det!kvalitative!forskningsinterview!...!38! 7.2.3! Analysemetode!...!39! 7.3! Diskussion!af!SDT!...!39! 8! Konklusion!...!41! 9! Perspektivering!...!43! 10! Litteraturliste!...!44! 10.1! Artikler!&!bøger!...!44! 10.2! Hjemmesider!...!46! 11! Bilag!...!47!!

4 ! 1!! 1 Abstract The purpose of this assignment is to investigate what motivates Danish elite athletes this results in the following problem statement: How can four Danish elite athletes motivation be understood from a perspective of Self-Determination Theory? The theoretical base for this assignment is Ryan & Deci s Self-Determination Theory and the following mini-theories are used: Cognitive Evaluation Theory (CET), Organismic Integration Theory (OIT) and Basic Psychological Needs Theory (BPNT). The method is based on four qualitative research interviews with four Danish elite athletes: a female swimmer, a female handball player, a male badminton player and a male soccer player, respectively. The results revealed that these four Danish elite athletes are motivated by being talented and by the element of competition in the sport, which can give them perceived competence. In addition, these four elite athletes experience personal development as a central part of being an elite athlete, which can be an expression of them internalizing the sport with their own personal values. Furthermore, the training environment is essential for their motivation, wherein the coach is mentioned as an important facilitator. This study found some similarities between these four Danish elite athletes motivation, but these similarities are expressed in different ways and are situational and contextual. Seemingly, there can be several types of motivation present at the same time. However, we believe it to be predominantly self-determined motivation. Keywords: Motivation, Elite athletes, Self-Determination Theory, CET, OIT, BPNT, Ryan & Deci, Qualitative research interviews!

5 ! 2!! 2 Resume Formålet med denne opgave er at undersøge, hvad der motiverer danske eliteudøvere. Dette har foranlediget følgende problemformulering: Hvordan kan fire danske eliteudøveres motivation forstås ud fra Self-Determination Theory? Det teoretiske fundament for denne opgave er Ryan & Deci s (2000) Self-Determination Theory, hvor følgende miniteorier benyttes: Cognitiv Evaluation Theory(CET), Organismic Integration Theory (OIT) og Basic Psychological Needs Theory (BPNT). Det metodiske grundlag bygger på fire kvalitative forskningsinterviews med fire danske eliteudøvere, henholdsvis en kvindelig svømmer, en kvindelig håndboldspiller, en mandlig badmintonspiller og en mandlig fodboldspiller. Resultaterne viser, at disse fire danske eliteudøvere bliver motiveret af at være gode, og af konkurrenceelementet i sporten, hvilket kan give dem en oplevet kompetence. Derudover ser de fire eliteudøvere personlig udvikling som en central del i det at være eliteudøver, hvilket kan være et udtryk for, at de internaliserer sporten med deres egne personlige værdier. Endvidere er træningsmiljøet en væsentlig faktor for deres motivation, hvori træneren bliver nævnt som en vigtig medspiller. Dette studie viser, at der er visse lighedstræk mellem disse fire danske eliteudøveres motivation, men at disse lighedstræk kommer til udtryk på forskellig vis og er situations- og kontekstafhængige. Der kan tilsyneladende være flere typer af motivation tilstede samtidig, dog mener vi, at der i overvejende grad er tale om motivation, der er selvreguleret. Keywords: Motivation, Eliteudøvere, Self-Determination Theory, CET, OIT, BPNT, Ryan & Deci, Kvalitative forskningsinterviews

6 ! 3!! 3 Indledning 3.1 Introduktion til emne»levetiden bliver ofte bare kortere. Hvis du er drevet af ydre ting, penge og status, så stopper det på et tidspunkt. Når jeg spørger toptræneren i Argentina, hvorfor landsholdet har været med i de sidste 11 ud af 20 VM-finaler, hvad der kan true deres talentudvikling, så svarer han: velstand.«[ ] Sådan er det ikke i Danmark. I Danmark er der ingen, der har kniven for struben; ingen, der kæmper for livet. Der må noget andet til, og det er passion, det er den, der driver de bedste fremad, forklarer han 1. Dette citat er taget ud fra et interview med Kasper Hjulmand (cheftræner i FC Nordsjælland), som blev bragt på information.dk d. 9/2-13 (bilag 1) og netop dette citat rammer meget præcist vores incitament for udarbejdelsen af denne opgave. Ifølge Hjulmand har vi i Danmark en udfordring i at skabe sportsudøvere i den absolutte verdensklasse. Problemet er, at Danmark er et lille land. Og at vi derfor har få talenter. [ ] Har man ikke volumen, så skal du være god til den enkelte du må gå rundt om den enkelte spiller på alle mulige andre måder, når du ser et talent. Fordi der er så få at tage af. Og fordi, der skal noget helt andet til at motivere dem.«motivation er afgørende for at nå den absolutte verdenselite, men hvilken form for motivation, der er afgørende, kan der derimod stilles spørgsmålstegn ved. Ifølge Hjulmands kilder er mangel på velstand en motivationsfaktor i Argentina, og han påpeger samtidig, at dette ikke er tilfældet i Danmark. Han mener i stedet, at der skal noget helt andet til at motivere eliteudøvere i Danmark: Der må noget andet til, og det er passion, det er den, der driver de bedste fremad Inden for motivationsforskning bliver Ryan & Deci s (2000b) Self-Determination Theory (SDT) ofte nævnt. SDT er en motivations teori, der beskæftiger sig med menneskelig motivation og personlig udvikling (Ryan & Deci, 2008), og er hyppigt anvendt inden for sports motivation, hvor forskning primært har været på fritidssport og amatørniveau. (Ryan & Deci, 2007). Treasure et al. (2007) påpeger endvidere, at forskningen i motivationsprocesser på eliteniveau er mangelfuld. Vo-!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 1!

7 ! 4!! res opfattelse er også, at forskningen er mangelfuld, når det kommer til undersøgelsen af danske eliteudøveres motivation. Derfor er formålet med denne opgave at bidrage til forskningen samt at medvirke til en forståelse af, hvad det andet, som Hjulmand omtaler det, er, der motiverer danske eliteudøvere. Er det passion eller måske andre faktorer? Dette leder os frem til vores problemformulering: 3.2 Problemformulering Hvordan kan fire danske eliteudøveres motivation forstås ud fra Self-Determination Theory? 3.3 Metode og teori Vi indsamler vores empiri ved brug af kvalitative forskningsinterviews med fire danske eliteudøvere fra fire forskellige sportsgrene. Derudover bruger vi Ryan & Deci s (2000b) Self-Determination Theory (SDT) som teoretisk ramme, i forsøget på at forstå disse fire danske eliteudøveres motivation. 3.4 Afgrænsning Vi undersøger to individuelle- og to holdsportsudøvere, henholdsvis én mand og én kvinde af hver, hvilket, vi mener, kan give et varieret billede af danske eliteudøveres motivation. Vi har afgrænset os til SDT, da teorien ofte bliver anvendt inden for sport (Treasure, Lemyre, Kuczka, & Standage, 2007). SDT bliver fremlagt i teoriafsnittet. Vi har afgrænset vores opgave til at omhandle udøvernes motivation for at præstere inden for deres sportsgren og ikke i andre sammenhænge. 3.5 Begrebsdefinition Motivation Vi benytter os af SDT s definition, hvor motivation er: To be moved to do something. (Ryan & Deci, 2000a) Eliteudøvere Deltagerne i denne undersøgelse er alle etablerede udøvere i deres sportsgren. Det vil sige, at der er tale om voksne personer og ikke ungdomsspillere. De har alle fire repræsenteret Danmark på internationalt niveau. Udøverne i holdsportsgrenene spiller/har spillet på landsholdet, udøverne i de individuelle sportsgrene deltager i nationale træningscentre.

8 ! 5!! 4 Teori Til at undersøge vores problemstilling har vi valgt at gøre brug af motivationsteorien af Ryan & Deci (2000b) Self-Determination Theory. Self-Determination Theory er en positiv motivationsteori inden for den positive psykologi (Sheldon, 2012). The aim of positive psychology is to begin to catalyze a change in the focus of psychology from preoccupation only with repairing the worst things in life to also building positive qualities (Seligman & Csikszentmihalyi, 2000: 5). Endvidere understreger Seligman & Csikszentmihalyi (2000) vigtigheden af ikke kun at studere patologi, svagheder og skader med budskabet: Treatment is not just fixing what is broken; it is nurturing what is best (s. 7). Dette fokus på menneskers styrker frem for svagheder, og fokus på de faktorer der får mennesker til at trives og præstere optimalt (Lavendt, 2009), mener vi, er et relevant perspektiv for vores undersøgelse, da vi ønsker at undersøge, hvad der motiverer eliteudøvere, og formoder at eliteudøvere søger en optimal præstation. Vedrørende valg af motivationsteori faldt vores valg på Ryan & Deci s Self-Determination Theory, som er: en af de bedst underbyggede og mest anerkendte motivationsteorier. (Sheldon, 2012: 33), hvilket vi dermed mener, kan give os den nødvendige ballast i vores undersøgelse. I den efterfølgende præsentation af teorien vil vi gøre brug af danske begreber, hvor de engelske benævnelser vil fremgå i parentes første gang. Ved benævnelse af Self-Determination Theory og dens mini-teorier, vil forkortelser blive brugt, og disse vil blive præsenteret i parentes ved første benævnelse af begrebet. 4.1 Self-Determination Theory Self-Determination Theory (SDT) er en psykologisk tilgang til menneskelig motivation, personlighed og adfærd, hvor der sættes fokus på menneskers oplevelser og fortolkningen af disse (Ryan & Deci, 2008). Derudover er den, ifølge Ryan & Deci (2007) blevet so important in the domain of sport and exercise, as it is the only major theory of human motivation that both acknowledges spontaneous, intrinsically motivated activity and pinpoints the factors that either enhance or debilitate it. (s. 1)

9 ! 6!! Vi vil undersøge eliteudøveres motivation, med udgangspunkt i deres oplevelser og erfaringer, og da dette er inden for sportsverdenen, mener vi, at SDT er velegnet til formålet. SDT startede som en udforskning af faktorerne, der har indflydelse på indre motivation, (eng.: intrinsic motivation) og denne tidlige del af arbejdet udmøntede sig i mini-teorien Cognitive Evaluation Theory (CET). Herefter er der udarbejdet tre yderligere mini teorier, som henholdsvis er Organismic Integration Theory (OIT), Causuality Orientaions Theory (COT) og Basic Psychological Needs Theory (BPNT) (Ryan & Deci, 2008). Denne sidste mini teori er en eksplicitering af grundstenene i SDT, nemlig postulatet om de tre basale psykologiske behov kompetence (eng.: competence), autonomi (eng.: autonomy) og relaterethed (eng.: relatedness), og disses nødvendighed i forhold til at fremme optimal funktion, social udvikling og velvære (Ryan & Deci, 2000b). Integreret i SDT er tre overordnede motivationstyper; indre motivation, ydre motivation (eng.: extrinsic motivation) og amotivation (eng.: amotivation), hvor ydre motivation er opdelt i yderligere fire kategorier (Ryan & Deci, 2000a). I det følgende afsnit vil vi redegøre for de tre typer af motivation, og herunder vil vi komme ind på mini teorierne, som udgør SDT. Først vil vi uddybe BPNT, som omhandler de tre basale psykologiske behov. Derefter redegøres for indre motivation, herunder CET. Sidenhen følger en redegørelse af ydre motivation, herunder OIT og COT. Vi har valgt at præsentere mini teorierne i denne rækkefølge, da vi mener at de tre basale psykologiske behov, som BPNT omhandler, er centrale i SDT, og derfor vil det gavne læseren at få en indsigt i de tre behov, inden der redegøres yderligere for motivationstyper og mini teorier. Til sidst redegøres der for amotivation De tre basale psykologiske behov Ryan & Deci (2000b) definerer et psykologisk behov som:.an energizing state that, if satisfied, conduces toward health and well-being but, if not satisfied, contributes to pathology and ill-being. (s. 74) Kompetence Kompetence handler om at føle, at ens egen oplevede kompetence er tilfredsstillende, og at man er i stand til at løse den opgave, man stilles over for. Følelse af kompetence øges, når man stilles over for optimale udfordringer og modtager positivt feedback. Modsat øges følelsen af manglende kompetence i situationer, hvor individet ikke har kontrol over udfaldet, eller oplever, at det ikke besidder de nødvendige kompetencer til at udføre en given opgave (Ryan & Deci, 2008).

10 ! 7!! Autonomi Autonomi er følelsen af at være selvbestemmende. At man selv har indflydelse på de ting, man foretager sig og at disse udføres af egen fri vilje. Det modsatte af autonomi, heteronomi, er følelsen af at være kontrolleret af andre eksterne kræfter, som man ikke har kontrol over (Ryan & Deci, 2008). Postulatet er, at folk har brug for at føle ejerskab til det de foretager sig, og at deres adfærd er selvvalgt (Sheldon, 2012). Autonomi skal ikke forstås, som værende det samme som uafhængighed (Ryan & Deci, 2007) eller selvcentrering, da det hverken skal ses som et fravær af afhængighed af andre eller som fravær af interesse for andre (Sheldon, 2012) Relaterethed Relaterethed handler om at føle sig knyttet til andre og at indgå i relationer. Det kan være med konkrete personer, eller det kan være at føle, at man tilhører et fællesskab eller et samfund. Ved at få dækket dette behov øges følelsen af, at man er vigtig for andre, og dette manifesterer sig ofte i andres villighed til at tage sig af én eller andres villighed til at tage imod ens hjælp (Ryan & Deci, 2008). Ifølge Ryan & Deci er de tre ovenfor nævnte basale psykologiske behov universelle og tværkulturelle og derved gældende for alle, uafhængigt af køn, opvækst eller kultur (Ryan & Deci, 2007, 2008). Endvidere mener Ryan & Deci, at de tre basale behov er objektive, snarere end subjektive, og tilfredsstillelsen af alle tre behov er en nødvendighed for optimal funktion og vækst (Ryan & Deci, 2007, 2008). I forlængelse heraf påpeger Ryan & Deci (2008), at: people require them whether or not they think they do (s. 657) Der ses dog ikke bort fra forskelligheden af, hvordan behovene kompetence, autonomi og relaterethed kommer til udtryk i forskellige kulturer med forskellige værdier. Den sociokulturelle kontekst samt gældende traditioner i samfundet påvirker, hvordan behovene udtrykkes, og der kan i det hele taget være stor forskel på vægtningen af de enkelte behov set over hele levetiden, men behovenes nødvendighed er uændret (Ryan & Deci, 2000b, 2008) Indre motivation Indre motivation defineres af Ryan & Deci (2000a) som: the doing of an activity for its inherent satisfactions rather than for some separable consequence. (s. 56) Det vil sige, at den umiddelbare nydelse af selve aktiviteten er i fokus. Selve glæden ved at udføre aktiviteten er motivationen for handling - og ikke et muligt udfald, belønning, straf eller lignende (Ryan & Deci, 2008). Det anta-

11 ! 8!! ges, at børn fra fødslen, i deres sundeste form, er nysgerrige, aktive og undersøgende - selv uden en mulig belønning af deres handling. Mennesker vil som udgangspunkt gerne udvikle sig, lære nye ting og bruge deres færdigheder ansvarligt. Ligeledes kan førstegangsoplevelser og nyhedsværdi være fremmende for indre motivation. På den anden side er der også eksempler på mennesker, som tilsyneladende er uinspirerede og apatiske (Ryan & Deci, 2000a, 2000b). Menneskers naturlige tilbøjelighed til at være indre motiverede, er tilsyneladende noget, der kommer til udtryk under særlige forhold. Dette kræver derfor en undersøgelse af de faktorer, der skaber, vedligeholder og forbedrer indre motivation, og henholdsvis underminerer og aftager denne (Ryan & Deci, 2000b). Selvom indre motivation kan være iboende i mennesker, så er det i relationen mellem mennesket og en given aktivitet, at den indre motivation skabes. Man kan være indre motiveret for nogle aktiviteter, og ikke for andre aktiviteter (Ryan & Deci, 2000a). Således beskæftiger SDT sig ikke med, hvad der er årsagen til indre motivation, men derimod omstændighederne, som henholdsvis understøtter eller nedbryder indre motivation (Ryan & Deci, 2000b). Disse faktorer undersøges med CET mini teorien. CET har som formål at specificere faktorer, der kan forklare variationen i indre motivation, og fokuserer især på de basale behov for kompetence og autonomi (Ryan & Deci, 2000b). CET postulerer, at enhver motivationsfaktor både har et kontrollerende (eng.: controlling) og et informativt (eng.: informational) aspekt, hvor det kontrollerende aspekt har en hæmmende effekt på tilfredsstillelsen af autonomi, imens det informative aspekt har en fremmende effekt på oplevelsen af kompetence. Med CET er det muligt at specificere aspekter af en given social kontekst og dens kontrollerende og informative betydning. Men det er dog selve oplevelsen og erfaringen af denne kontekst, som er afgørende for, hvordan enkeltpersoner opfatter kontekstens kontrollerende og informative betydning, og derved hvordan dette influerer på personernes oplevelse af autonomi og kompetence (Ryan & Deci, 2008). Ud fra forskning på området er der fundet flere eksempler, der kan underminere oplevelsen af autonomi. Det være sig blandt andet deadlines, overvågning, konkurrencepres, dømmende evalueringer og pålagte mål. Af faktorer, der kan styrke autonomi, er blandt andet valgfrihed i forhold til hvordan og hvornår en opgave skal udføres, samt anerkendelse af menneskers følelser omkring en given situation (Ryan & Deci, 2008). I en undersøgelse af konkurrencepressets indflydelse på indre motivation blev det påvist, at deltagere, som var presset til at vinde, mistede indre motivation, selv når de vandt. Modsat så fastholdte deltagere, der ikke konkurrerede under pres, deres indre motivation (Ryan & Deci, 2007).

12 ! 9!! Ifølge Ryan & Deci, øger positiv feedback følelsen af kompetence, og det kan derved styrke den indre motivation, såfremt feedbacken ikke opleves kontrollerende (Ryan & Deci, 2000a, 2008). Optimale udfordringer kan ligeledes øge følelsen af kompetence, men det specificeres, at følelsen af kompetence ikke vil medføre øget indre motivation, medmindre det er ledsaget af følelsen af autonomi (Ryan & Deci, 2000b). Derudover påpeger Ryan & Deci, at negativ feedback har tendens til at hæmme indre motivation, da dette signalerer inkompetence (Ryan & Deci, 2008). Sammenfattende kan det siges, at øget oplevet autonomi og kompetence er centrale for opretholdelse og forbedring af den indre motivation (Ryan & Deci, 2000b, 2008). Derudover påpeges der, at tilfredsstillelse af behovet for relaterethed også kan være vigtigt for indre motivation, selv om relaterethed ikke er lige så dominerende som behovet for autonomi og kompetence. Som Ryan & Deci (2007) beskriver det: Although the support for relatedness need not be so proximal as support for autonomy and competence, it is nonetheless essential in order for intrinsic motivation to thrive. (s. 3) Ydre motivation Når vi kigger på eliteudøveres motivation, er det ikke kun relevant at kigge på indre motivation. Undersøgelser af eliteudøvere og deres motivation har vist, at deres adfærd ikke kun er styret af indre motivation, men at der også findes andre motivationstyper (Treasure et al., 2007). Det er derfor relevant at kigge på begrebet ydre motivation. I SDT er ydre motivation ikke blot det modsatte af indre motivation og ej heller det samme som amotivation, men det ligger derimod i et relativt kontinuum (bilag 2) mellem amotivation og indre motivation. Ydre motivation kan variere fra at være betinget af straf eller belønning til at ligge tæt op af indre motivation, hvor motivationen for aktiviteten er karakteriseret ved at være integreret i personens egne værdier og behov (Ryan & Deci, 2000a, 2000b, 2007, 2008; Sheldon, 2012). Ifølge SDT referer ydre motivation til: the performance of an activity in order to attain some separable outcome and, thus, contrasts with intrinsic motivation, which refers to doing an activity for the inherent satisfaction of the activity itself. (Ryan & Deci, 2000b: 71) Ydre motivation skal ifølge SDT ikke kun ses som at være eller ikke at være ydre motiveret. Ydre motivation er styret af, hvorvidt opgaven opleves kontrollerende eller autonomistøttende (Ryan &

13 ! 10!! Deci, 2000a). Ydre motivation kan reguleres ved, at værdien af aktiviteten eller opgaven internalisereres (eng.: internalization) og integreres (eng.: integration) personligt, hvilket vil sige, at vi som mennesker optager opgaven som værende vores egen og at opgaven er i overensstemmelse med egne værdier og behov (Ryan & Deci, 2000b). Det er derfor ikke al ydre motivation, der er problematisk. For at beskrive variationen af ydre motivation har SDT udviklet mini teorien, Organismic Integration Theory (OIT), hvori fire typer regulering af ydre motivation bliver beskrevet. Disse er henholdsvis ekstern regulering (eng.: external regulation), introjiceret regulering (eng.: introjected regulation), identificeret regulering (eng.: identified regulation) og integreret regulering (eng.: integrated regulation) (Ryan & Deci, 2000a, 2000b, 2007, 2008). Alle fire typer regulering står i kontrast til amotivation, der repræsenterer fraværet af motivation. Desuden adskiller de sig fra indre motivation, fordi grundlaget for selv de mest internaliserede typer ydre motivation ikke er selve glæden ved aktiviteten som sådan, men snarere i aktivitetens eksterne udbytte (Ryan & Deci, 2008). Den mindst autonome, og dermed mest kontrollerende form for ydre motivation, er ekstern regulering. Sådanne adfærd udføres udelukkende for at tilfredsstille et eksternt krav, er udført på baggrund af tvang, for at opnå belønning eller for at undgå straf. Ekstern regulering opleves typisk som kontrolleret eller fremmedgjort. Det er de aktiviteter man tvinges til at gøre, og ikke ser nogen særlig værdi i (Ryan & Deci, 2000b; Sheldon, 2012). Introjiceret regulering er den type af ydre motivation, der er internaliseret i forhold til ekstern regulering. Adfærden er internt kontrolleret og bliver udført med en følelse af pres for at undgå skyldfølelse eller angst, eller for opnå andres godkendelse. Den er derfor mere kontrolleret end den er autonom (Ryan & Deci, 2000a, 2008). Ifølge Sheldon (2012) kan introjiceret regulering medføre stærkt positiv adfærd, men der er meget, der tyder på, at det ikke er gunstigt for en præstation over en længere periode. Det vil derimod være at foretrække, hvis introjiceret regulering internaliseres yderligere og dermed bliver til identificeret regulering. Identificeret regulering er en relativt selvdeterminerende type af ydre motivation, da personen kan identificere aktiviteten med egne selvvalgte mål, værdier eller forhåbninger (Ryan & Deci, 2007). Man kan så at sige identificere sig med opgaven og udføre den frivilligt, dog uden nødvendigvis at opleve den tilfredsstillende i sig selv. Integreret regulering er en særdeles selvreguleret og dermed den mest autonomi-oplevede form for ydre motivation og er dermed den der i det relative kontinuum ligger tættest på indre motivation. Det sker når man reflekteret internaliserer aktiviteten ind i en sammenhæng, så den er fuldt assimileret med ens øvrige værdier og behov. Man

14 ! 11!! vil således opleve større autonomi i en given aktivitet (Ryan & Deci, 2000b, 2008). Her kan det dog nævnes, at integreret regulering til tider undlades i nogle udgaver af kontinuummet. Blandt andet undlader Sheldon (2012) denne kategori i hans udredning af teorien, hvilket han undlader at kommentere på. Dog indgår integreret regulering som oftest i motivationskontinuummet, hvorfor vi vælger at benytte os af den udgave Støtte versus underminering af ydre motivation Præmissen for OIT er, at man skal opleve kompetence for at være motiveret på nogen måde, hvad end det er ekstern-, introjiceret-, identificeret-, integreret regulering eller indre motivation. Ellers er man amotiveret (Ryan & Deci, 2007). Endvidere er mennesker naturligt tilbøjelige til at internalisere holdninger, værdier, adfærd og skikke, der er tilhørende deres sociale miljø og godkendt af andre, med hvem de omgås, eller gerne vil omgås (Ryan & Deci, 2008). Da ydre motiveret adfærd i sagens natur ikke opleves som værende interessant og spændende, udføres denne i første omgang med eksterne motiver. Grunden, til at man alligevel er tilbøjelig til at udføre denne aktivitet, er, at man i et vist omfang føler sig relateret til andre mennesker (Ryan & Deci, 2000b). Derfor, for at være introjiceret motiveret, skal man udover oplevet kompetence som minimum også føle en form for relaterethed. Det er typisk ønsket om relaterethed og dynamikken i andres godkendelse, der fører folk til introjiceret regulering, som måske eller måske ikke er internaliseret med egne interesser og værdier (Ryan & Deci, 2000a). Ifølge SDT kan en introjiceret aktivitet være internaliseret, og dermed sagtens efterlade folk med en tilfredsstillelse af behovet for kompetence og relaterethed. Men fordi introjiceret regulering er kontrollerende, vil det derimod efterlade folk med en begrænset følelse af autonomi (Ryan & Deci, 2000a). Hvis motivationen skal internaliseres yderligere gennem identificeret eller integreret regulering, er det ikke tilstrækkeligt med en oplevet kompetence og relaterethed. En person skal også opleve autonomi dvs. man skal opleve selvstændighed og have fornemmelsen af valgfrihed. Det kan derfor siges at være af afgørende betydning, at miljøet ikke er kontrollerende, da dette hæmmer internaliseringen af aktiviteter. Miljøet bør derimod være autonomistøttende, da dette virker fremmende på internalisering og integreringen (Ryan & Deci, 2007). For fuldt ud at internalisere en aktivitet, hvor den er styret af autonomi, er det nødvendigt, at personen forstår betydningen og værdien heraf (Ryan & Deci, 2000a).

15 ! 12!! Motivationsorientering De ovenfornævnte autonome og kontrollerede motivationstyper i OIT, betragtes som typer af regulering, der er adfærds- eller domænespecifikke i forhold til individuelle forskelle (Ryan & Deci, 2008). Causuality Orientations Theory (COT) ekspliciterer individuelle forskelle i menneskers generelle eller globale motivationsorientering (Ryan & Deci, 2007, 2008). Der specificeres tre typer af orienteringer; den autonome orientering (eng.: autonomy orientation), den kontrollerende orientering (eng.: controlled orientation) og den upersonlige orientering (eng.: impersonal orientation). Den autonome orientering viser, i hvilken grad mennesker har tendens til at fortolke sociale kontekster som autonomistøttende og informative. At være bevidst om egne behov og værdier og bruge disse som vejledning for ens adfærd har tendens til at føre til en mere autonom form for regulering (Ryan & Deci, 2008). Den kontrollerende orientering fremhæver menneskers tendens til at søge efter tegn på kontrollerende aspekter i miljøet og lade disse virke kontrollerende og determinerende for adfærden. Denne orientering medfører ofte, at adfærden bliver styret af krav, trusler eller belønning (Ryan & Deci, 2008). Den upersonlige orientering repræsenterer i hvilken grad mennesker føler, at de ikke har kontrol over ønskede udfald i deres liv, og derved oplever et slags tab og amotivation (Ryan & Deci, 2008). Generelt skal motivationsorienteringen forstås som udfald, der opstår i interaktionen mellem mennesket og de sociale kontekster, hvilket resulterer i en niveaufastsættelse af hver orientering. Mennesket opfatter herved sig selv i relation til miljøet, som værende autonomt, kontrolleret eller upersonligt til en given grad, og dette kan bruges til at forudse diverse udfald (Ryan & Deci, 2008) Amotivation Amotivation er stadiet, hvor en person mangler en intention til at handle. Ikke dermed forstået at personen ikke nødvendigvis udfører en opgave, men derimod at personen vitterligt føler mangel på motivation (Ryan & Deci, 2000a, 2007). Man kan være amotiveret, hvis man føler sig inkompetent til at udføre en opgave eller hvis opgaven ikke fører til det ønskede udfald (Ryan & Deci, 2000a, 2007). Yderligere kan man føle, at handlingen ikke har nogen værdi - hverken i form af ydre motiver eller indre glæde - og dermed være amotiveret (Ryan & Deci, 2007). Vi vil i denne opgave ikke benytte os af amotivation i analysen, men vi mener at en beskrivelse af denne i teoriafsnittet giver en bedre forståelse af motivationskontinuummet som helhed og de små

16 ! 13!! forskelle der ligger heri. Derudover undersøger vi hvad der motiverer danske eliteudøvere, og ikke hvad der gør dem amotiveret Sammenfatning Sammenfattende kan det siges, at SDT beskriver tre typer motivation, som er indre motivation, ydre motivation og amotivation. I SDT er de tre basale psykologiske behov, kompetence, autonomi og relaterethed essentielle, og skal være til stede for at være indre motiveret. Derudover er ydre motivation præsenteret i et kontinuum, hvor ydre motivation er styret af graden af kontrol/autonomi. Ifølge teorien er oplevelsen den afgørende faktor for menneskelig handling (Sheldon, 2012). Specielt oplevelsen af autonomi bliver nævnt som afgørende. Dette mødes dog ifølge Sheldon (2012), med en vis skepsis af nogle principfaste psykologer, der mener, at mennesket ikke besidder egen fri vilje. Til dette siger Sheldon (2012): selvom selvregulering i virkeligheden er en vrangforestilling og den frie vilje en myte, er det stadig betydningsfuldt, at vi tror på disse forestillinger og oplever dem personligt. (s. 51) SDT fremhæver dermed, at oplevelsen af at være ophavsmand til eget liv og handlinger er afgørende og kan have mange positive effekter (Sheldon, 2012). Vi finder derfor fænomenologiens tanker som et velegnet udgangspunkt for vores undersøgelsesmetode, da vi netop ønsker at undersøge eliteudøvernes oplevelse af motivation. Vores tilgang til fænomenologien og undersøgelsesmetode vil blive beskrevet i metodeafsnittet.!

17 ! 14!! 5 Metode I dette afsnit præsenteres vores metodiske grundlag, og der vil blive argumenteret for valg af undersøgelsesmetode. Afsnittet indledes med opgavens forudsætning ud fra fænomenologien som videnskabsteoretisk baggrund. Derefter argumenteres for vores valg af undersøgelsesmetode, det kvalitative forskningsinterview, emneguide, transskription og etiske overvejelser. 5.1 Opgavens forudsætning og videnskabsteoretiske grundlag I dette afsnit beskriver vi det videnskabsteoretiske standpunkt, som har været vigtigt i vores indsamling af empiri og dermed hvilket videns-syn, der ligger til grund for nærværende opgave. Her vil vi redegøre for fire fænomenologiske begreber, som vi anser for værende væsentlige i indsamlingen af empiri via det semistrukturerede forskningsinterview, samt refleksioner over typiske indvendinger, som fænomenologien ofte bliver stillet over for Fænomenologi Den moderne fænomenologi er som filosofisk retning grundlagt af Edmund Husserl ( ), men er sidenhen også blevet en betegnelse for en gruppe metoder og en videnskabelig retning, der står i kontrast til den positivistiske videnskab og adskillelsen mellem subjekt og objekt (Birkler, 2005). I dag tæller fænomenologien en række forskellige filosoffers og teoretikers tænkning, der mere eller mindre har forsøgt at distancere sig fra Husserls moderne fænomenologi. Her kan bl.a. nævnes Martin Heidegger ( ), som gav fænomenologien et eksistensfilosofisk grundlag og Maurice Merleau-Ponty ( ), der betragtes som grundlægger af kropsfænomenologien (Rendtorff, 2009; Zahavi, 2007). I nærværende afsnit vil vi udlægge vores opfattelse af viden ud fra Merleau-Pontys kropsfænomenologi, med udgangspunkt i begreberne intentionalitet, første-person perspektivet, livsverden og époche, som oprindeligt har sit udspring i Husserls fænomenologi (Zahavi, 2007). Vi har taget dette udgangspunkt, da vi, i denne opgave, ønsker at undersøge, hvordan motivation opleves og erfares som eliteudøver. Fænomenologi betyder videnskaben om fænomenerne. I fænomenologi søger man, at blotlægge fænomenet således, at det fremtræder, som det fremstår i subjektets øjne, og ikke som fænomenet er i sig selv. Dermed kan man sige, at fænomenologien søger, at undersøge fænomenets forskellige fremtrædelsesformer (Zahavi, 2007).

18 ! 15!! En af fænomenologiens bærende idéer er intentionalitet. Den menneskelige bevidsthed er altid intentionel, eftersom intentionalitet betyder rettethed. At bevidstheden er intentionel vil sige, at den altid er rettet mod noget og aldrig kan se sig fri for at være bevidst om noget. Altså er bevidstheden i konstant relation med den, som oplever, og det oplevede (Birkler, 2005). I et fænomenologisk perspektiv ønsker man derfor ikke at undersøge en bevidsthedsuafhængig objektiv verden, men at undersøge den verden, vi alle sanser, udlever og erfarer, nemlig menneskets livsverden (Birkler, 2005). Dette opnås ved at inddrage første-person perspektivet og beskæftige sig med den subjektive side af meningsdannelsen. Tanken er derved, at et fænomen altid er en fremtrædelse af noget for nogen (Kristensen, 2007; Zahavi, 2007). Her er det blandt andet, at Merleau-Ponty går skridtet videre og siger, at kroppen er vores udgangspunkt for overhovedet at opleve og erfare verden. Det er igennem kroppen, at vi ser, føler og sanser, og derved kan danne et meningsgrundlag. Derved søgte Merleau-Ponty at gøre op med den tidligere filosofiske tradition, som var præget af en dualistisk tankegang, hvori krop og bevidsthed modstilles. Kroppen blev betragtet som en materiel genstand, i hvilken bevidstheden, en immateriel enhed med fuld refleksiv adgang til sig selv, var påhægtet. Tilsvarende er det et opgør med modstillingen af bevidsthed og verden, hvor verden ses som den aktive side, der udsender sansedata, som bevidstheden skal opfange og omforme (Kirkeby, 1994; Kristensen, 2007). Ifølge Merleau-Ponty er kroppen vores adgang til verden, og dermed vil vores erfaring og viden altid være situationel- og kontekstafhængig. Når vi retter opmærksomheden i én retning, vender vi os væk fra en anden. Eller som Merleau-Ponty (1994) udtrykker det: Er det at se ikke altid at se et eller andet sted fra? (s. 1) Det har været væsentligt for os, at være bevidste om denne kontekstafhængige viden, vi, i sammenspil med interviewpersonen (IP en), har opnået om IP ens livsverden, erfaring og mening. Vi kan derfor ikke sige os fri for, at hvis interviewet havde været udført af en anden person, i et andet lokale eller på et andet tidspunkt af året, ville der formentlig været blevet formet et helt andet billede af vores IP ers livsverden. Vi vil, som forskere, altid være en lige så stor aktør i denne vidensproduktion, som vores IP er. For at kunne indfange subjektets meningssammenhæng via subjektets første-persons perspektiv, har det altafgørende betydning, at man som fænomenologisk forsker forsøger at sætte parentes om sin egen forforståelse, begrebslige kategorier og teoretiske fordomme. Fænomenologer anvender begrebet epoché for denne holden tilbage af sin forforståelse (Birkler, 2005).

19 ! 16!! Netop epoché har været vigtig for os i vores tilgang til interviewene. Vi har forsøgt at holde os selv tilbage i interviewsituationen og eksempelvis undgå at stille spørgsmål, der kunne virke dømmende eller ledende. Derudover bør man aldrig tage for givet, at man ved, hvad en anden person føler, tænker eller ønsker. Man bliver derfor nødt til omhyggeligt at spørge og lytte, og dermed for en tid se bort fra de antagelser og teorier man måtte have om et givent emne (Kristensen, 2007). Fænomenologi som forskningstilgang møder ofte kritik, specielt med henblik på epoché, da der af mange stilles spørgsmålstegn ved, hvorvidt det er muligt at sætte parentes om sin forforståelse, og om man ikke altid vil være præget af fordomme og eventuel viden på området. Vi mener dog, at ved at tilstræbe epoché opnår vi dybere og mere udvidet indsigt i vores IP ers livsverden, velvidende om, at dette er en svær disciplin. 5.2 Undersøgelsesmetode I dette afsnit vil undersøgelsesmetoden blive præsenteret, og der vil blive argumenteret for de valg, der er blevet truffet undervejs. Inden for humanistisk og samfundsvidenskabelig forskning anvendes både kvalitative og kvantitative forskningsmetoder. Kvantitative metoder er optaget af at undersøge, hvor meget der findes af noget, og derudfra for eksempel udarbejde statistik. Modsat er de kvalitative metoder optaget af, hvordan noget gøres, opleves, fremtræder eller udvikles. I sidstnævnte forsøger man typisk, at forstå menneskelivet inde fra, forstå de sociale processer for konkrete personer, i modsætning til at se tingene ude fra, for eksempel via objektiverende metoder (Brinkmann & Tanggaard, 2010). Da formålet med vores undersøgelse er at opnå empirisk viden om danske eliteudøveres motivation, valgte vi at gøre brug af kvalitativ metode i form af det kvalitative forskningsinterview, da denne type forskningsmetode kan belyse menneskelige oplevelser og erfaringer, samt at kunne skabe en forståelse af hvordan mennesker tænker, oplever, føler eller udvikles (Brinkmann & Tanggaard, 2010). I den henseende mener Kvale og Brinkmann (2009), at fænomenologien kan medtænkes og udtrykker det således: Når det drejer sig om kvalitativ forskning, er fænomenologi i almindelighed et begreb, der peger på en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra aktørernes egne perspektiver og beskrive verden, som den opleves af informanterne, ud fra den antagelse, at den vigtige virkelighed er den mennesker opfatter. (s. 44)

20 ! 17!! Kvalitative forskningsinterview Der er flere typer forskningsinterview, og de varierer alle i deres grad af struktur fra det meget strukturerede interview, hvor spørgsmål er formuleret på forhånd og indsættes i faste svarkategorier, og til det helt åbne interview med meget lidt struktur, hvor hverken temaer eller uddybende spørgsmål er formuleret på forhånd (Christensen, Nielsen, & Schmidt, 2012). Vi har valgt at bruge det semistukturerede fænomenologiske livsverdens interview, som Kvale og Brinkmann (2009) definerer som et interview, der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener. (s. 19) Der er således tale om en type af interview, hvor der på forhånd er fastlagt nogle emner, som ønskes belyst, mens IP en dog selv får lov til at fortælle om sine oplevelser med sine egne ord og hvor de videre spørgsmål tager udgangspunkt i IP ens fortælling (Christensen et al., 2012). Der tilstræbes med andre ord omfattende subjektive beskrivelser af specifikke situationer og hændelser (Kristensen, 2007). Inden vi påbegyndte de egentlige interviews, satte vi os ind i Kvale og Brinkmanns (2009) syv faser i en interviewundersøgelse, for at sikre højest mulig kvalitet af den viden vi generer igennem interviewet. Vi vil i det følgende beskrive de overvejelser, vi har gjort os i forhold til de første fire faser, fra tematisering til og med transskription, da disse faser er relevante i forhold til vores indsamling af empiri. Første fase er tematisering, som er en formulering af formålet med undersøgelsen, samt en tilegnelse af viden om det emne, der skal undersøges. Formålet med vores undersøgelse er beskrevet i indledningen af opgaven. Endvidere tilegnede vi os viden om emnet, ved at undersøge SDT s mini teorier og anden relevant litteratur på området. I de næste faser planlægges og gennemføres interviewene. Her følger nogle af overvejelserne i forbindelse med planlægningen af interviewene, selve udførelsen og den efterfølgende transskription. I forbindelse med udvælgelse af IP er var de centrale overvejelser, hvor mange IP er der skulle bruges, og hvordan disse skulle udvælges. I denne undersøgelse blev der udvalgt fire IP er. Kvale og Brinkman (2009) hævder, at anbefalingen almindeligvis er: Interview så mange personer, som det kræver for at finde ud af det, du har brug for at vide. (s. 133) Derudover påpeges der, at antallet af interviews i en almindelig undersøgelse typisk er omkring 15 +/- 10, og at dette påvirkes af den tid og de ressourcer, der er til rådighed (Kvale & Brinkmann, 2009). Antallet af IP er i vores undersø-

21 ! 18!! gelse er påvirket af opgaven omfang, da vi er opmærksomme på den begrænsede tid og ressourcer, der er til rådighed til en bacheloropgave. Interviewenes forventede varighed (omkring en time), influerede også på vores valg om at begrænse antallet af IP er, da vi var opmærksomme på, at det typisk tager en utrænet forholdsvis lang tid at transskribere et interview på en times varighed (Christensen et al., 2012; Kvale & Brinkmann, 2009; Tanggaard & Brinkmann, 2010). Med hensyn til den strategiske udvælgelse af IP er overvejede vi især to muligheder. Den første var homogen udvælgelse, hvor et fænomen kunne studeres i en subgruppe. Her kunne IP erne for eksempel have været eliteudøvere i samme sportsgren, i samme klub og på det samme hold. Da vi gerne ville undersøge centrale temaer ved et givent fænomen (motivation hos eliteudøvere), valgte vi at bruge maksimal variation som udvælgelses strategi (Christensen et al., 2012). Udøverne repræsenterer fire forskellige sportsgrene, herunder to typer holdsport (fodbold og håndbold) og to typer individuel sport (badminton og svømning). Der var tale om to kvindelige og to mandlige udøvere. Ved maksimal variation ønsker vi at opnå et bredt indblik i eliteudøveres motivation på tværs af sportsgrene. I forberedelsen af interviewene udarbejdede vi en emneguide (bilag 3), som indeholder de emner, der ønskes undersøgt og forslag til spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009). Derudover blev der udarbejdet en projektbeskrivelse (bilag 4), der indeholder en beskrivelse af formålet og andre praktiske oplysninger. Denne beskrivelse blev, sammen med emneguiden, sendt til IP erne på forhånd, for at give dem indblik i, hvad interviewet skulle omhandle. Vores forhåbning med at sende projektbeskrivelse og emneguide på forhånd, og lægge kortene på bordet, var at skabe en god og ærlig relation med IP erne, hvormed IP erne ville opleve en tryghed i selve interviewsituationen. I forbindelse med iscenesættelsen af interviewsituationen, var vi opmærksomme på vigtigheden af den interpersonelle relation mellem IP en og os, og at det er i dette samspil mellem interviewer og IP, at viden produceres (Kvale & Brinkmann, 2009). Alle fire interviews blev afholdt, hvor det passede IP en bedst. Typisk var dette på et træningsanlæg, hvor IP en har sin daglige gang. Dette valgte vi for at skabe en uformel stemning i interviewsituationen, hvor IP en var på sin egen hjemmebane og dermed i normalt trygge omgivelser. Det lykkedes at få mødelokaler, hvor vi kunne sidde uforstyrret og udføre interviewene. Det var medvirkende til at skabe en afslappet stemning, hvor der ikke var støj og andre forhold, der kunne virke forstyrrende. Før mødet med IP en, havde vi lavet research om vedkommende, så vi på forhånd havde en baggrundsviden. Dette kan være fordelagtigt,

22 ! 19!! når der skal laves interview med en person, som er i eliten inden for sit fag (Kvale & Brinkmann, 2009). Derudover benyttede vi os af denne baggrundsviden som icebreaker, hvor vi eksempelvis spurgte indtil aktuelle begivenheder for IP en, inden vi påbegyndte interviewet. Nedenfor følger en beskrivelse af et interview, og de overvejelser vi gjorde os før, under og efter interviewet. Før lydoptageren blev tændt valgte vi at præsentere os selv og interviewets forløb, og gav IP en mulighed for at stille spørgsmål til projektbeskrivelsen og/eller emneguiden. Vi var opmærksomme på, at de første minutter af et interview er afgørende for den relation, der skabes imellem interviewer og IP, og vi havde derfor stor opmærksomhed på denne del af interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi besluttede før interviewet, at den ene af os skulle påtage sig rollen som interviewer igennem hele interviewet, imens den anden indtog en forholdsvis passiv rolle og skulle tage eventuelle noter undervejs. Med valget af én interviewer, i stedet for to, håbede vi at undgå, at IP en oplevede det som et forhør, hvor spørgsmålene blev stillet fra højre og venstre. Samtidig kan det også være en fordel, at intervieweren er fri for at tage noter, imens der interviewes, da det kan være udfordrende, imens man skal være til stede i samtalen og lytte aktivt til IP en. Vi startede interviewet med, at vi mundtligt indhentede informeret samtykke (Kvale & Brinkmann, 2009). IP en blev informeret om, at vedkommende deltager frivilligt, og at han på ethvert tidspunkt undervejs kan vælge, at trække sig fra interviewet, ligeledes som at vedkommende kan nægte at svare på visse spørgsmål, såfremt dette ønskes. Vi informerede IP en om, at der er mulighed for anonymitet, og da dette muligvis kan være nemmere at svare på efter interviewets afslutning, forelagde vi ligeledes denne mulighed. Herefter blev lydoptageren tændt, og det egentlige interview startede Emneguide Nedenfor fremlægges de overvejelser vi har gjort vedrørende udarbejdelse af emneguide og de dertilhørende forslag til spørgsmål. Vi indledte med nogle dynamiske spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009), hvor IP en fik lov til at fortælle om sig selv, med det formål at skabe en god relation mellem interviewer og IP en. Derefter gjorde vi brug af tematiske spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009), hvor vi søgte information om

23 ! 20!! IP ens motivation for at starte med sin sport, og hvordan motivationen muligvis blev ændret igennem IP ens karriere. Efter vores indledning, stillede vi to spørgsmål, henholdsvis Hvad er det fedeste ved at være eliteudøver? og Hvad er det værste ved at være eliteudøver. Hvorefter vi bedte IP en om at beskrive en konkret situation, hvor det særligt var kommet til udtryk. Dette var med henblik på at indhente en så detaljeret beskrivelse som muligt, da En måde, hvorpå man kan lokke deltaljerede beskrivelser ud af IP erne, er ved at tilskynde til at udfolde relationer i tid og rum med udgangspunkt i en konkret situation. (Kristensen, 2007 s. 194) Vores forhåbning med disse konkrete situationer var at få nuancerede beskrivelser af de ting, der har indvirkning på udøvernes motivation. Dernæst benyttede vi et prioriteringsspørgsmål, hvori vi bedte IP en om at prioritere fire på forhånd udvalgte motiver for deltagelse i sin sportsgren. Dette ved at tegne en lagkage og inddele den i fire stykker, hvis størrelse skulle repræsentere den individuelle vægtning af disse. De udvalgte motiver var henholdsvis penge, berømmelse/hæder, please andre og glæde. Denne synliggørelse tjente det formål, at IP en kunne beskrive hvor meget disse fire motiver fylder i forhold til hinanden, og bruge tegningen til en mere detaljeret beskrivelse af sin motivation for deltagelsen i sin sportsgren. Ved at have valgt de her fire kategorier er vi velvidende om, at vi dermed også har valgt et hav af andre muligheder fra. Vi har valgt netop disse fire kategorier, først og fremmest fordi vi mener, de er nemme at identificere sig med. Dernæst mener vi, at disse fire kategorier repræsenterer forskellige dele af motivationskontinuummet, og derved kan give os et indtryk af IP ens prioritering af disse motivationsfaktorer. Hvad har givet dig selvtillid? og Har du nogensinde været i tvivl om dine kompetencer og hvad gjorde du i så fald? var vores næste emne i emneguiden. På den måde kunne vi få en indsigt i hvilke parametre, der er afgørende for IP ens selvtillid, samtidig med at vi forsigtigt skaber en bro til vores næste emne Arbejder du med din motivation? Med Arbejder du med din motivation? fik vi et indblik i, hvorvidt IP en arbejder aktivt med sin motivation. Ved opfølgende spørgsmål tilskyndede vi IP en til at beskrive, hvilke redskaber vedkommende bruger i forbindelse med deres arbejde med motivation, i forhåbning om, at denne viden kunne bidrage til helhedsbilledet af IP ens motivation.

24 ! 21!! Vores sidste emne er Hvad kunne du godt tænke dig i et drømmemiljø?. Her beder vi om en beskrivelse af et ønske-scenario, hvor IP en får frit spil til at skabe drømme-motivationsmiljøet. Som opfølgning på dette spørgsmål bad vi IP en om at indtage en trænerrolle og derefter reflektere over, hvad han/hun selv aktivt ville gøre som træner for at skabe et drømme-motivationsmiljø. Dette kan siges, at være et skift i perspektiv for IP en, hvilket kan tilskynde IP en til at udtrykke et optimistisk og løsningsorienteret bud på et motiverende miljø (Stelter, Hansen-Skovmoes, & Rosenkvist, 2002). I udformningen af interviewspørgsmålene gik vores overvejelser på, at spørgsmålene til dels skulle være tematiske og derved producere brugbar viden, men også have en dynamisk dimension, så samtalen holdes i gang og IP en stimuleres til at fortælle frit om sine oplevelser og erfaringer. I vores undersøgelsesmetode har vi gjort brug af SDT i forbindelse med udarbejdelse af spørgsmål til vores emneguide. Først og fremmest ved at tilegne os viden omkring emnet for derefter at udarbejde spørgsmål indenfor de tre overordnede motivationstyper, indre-, ydre- og amotivation. Vores hensigt med spørgsmålene har været, at IP en skulle have mulighed for at give udtryk for sin motivation, både i de situationer hvor vedkommende har været meget motiveret (fx Hvad er det fedeste ved at være eliteudøver?) og de situationer hvor vedkommende har været mindre motiveret (fx Hvad er det værste ved at være eliteudøver? ) og hvad der har ligget til grund for dette. De overordnede teoretiske overvejelser i forbindelse med spørgsmålene var, at få IP erne til at beskrive deres motivation så præcis som mulig, så vi derefter kunne tolke på svarene i forhold til det førnævnte motivationskontinuum. Dermed kunne vi få et overblik over, hvilken type motivation IP erne havde, i forhold til de begivenheder/emner, som blev beskrevet. Med de sidste spørgsmål i interviewet, vedrørende IP ens arbejde med motivation var formålet at få et indblik i, hvad IP en opfatter som værende vigtigt i arbejdet med motivation. Ved at få viden om, hvad IP en oplever vigtigt i et drømmemiljø, var vores forhåbning at få oplysninger om, hvilke elementer et sådant miljø skal indeholde, og dermed kunne tolke på, hvilke behov IP en gerne vil have opfyldt i drømme motivationsmiljøet. Derefter kan vi analysere på, hvorvidt dette er i overensstemmelse med de tre basale psykologiske behov, eller om der eventuelt er tale om en prioritering af disse. Igennem interviewet gjorde vi brug af forskellige spørgsmålstyper, såsom indledende, opfølgende, sondrende, direkte og indirekte, imens vi hele tiden var opmærksomme på den gode effekt tavshed

25 ! 22!! kan have for samtalen (Kvale & Brinkmann, 2009; Launsø, Olsen, & Rieper, 2011; Tanggaard & Brinkmann, 2010). I forbindelse med interviewteknikker, fandt vi også inspiration fra coachingteknikker. Specielt bør nævnes aktiv lytning, non-verbale interviewteknikker, samt opmærksomhed på IP ens non-verbale adfærd, som kan danne basis for nye opfølgende spørgsmål (Stelter et al., 2002). Interviewet blev afsluttet ved, at IP en blev spurgt om han/hun havde noget at tilføje, som vedkommende følte ikke var kommet frem i løbet af interviewet. Derudover spurgte vi IP en Har du fået noget ud af denne samtale og i så fald hvad? Dette spørgsmål blev vi først opmærksomme på efter vi havde udført vores første interview. Her nævnte vores IP, at han var blevet opmærksom på nogle ting vedrørende motivation, han ikke tidligere havde overvejet. Derfor valgte vi at inddrage dette spørgsmål i vores emneguide i de fremtidige interviews, da vi fandt det meget interessant, om IP en havde fået noget ud af netop vores samtale. Vores forhåbninger var, at der kunne komme en information frem, som kunne være brugbar i vores senere analyse. Herefter fremlagde vi igen anonymitetsmuligheden, for at afklare hvorvidt dette måtte ønskes Transskription Da interviewene var afsluttet skulle materialet klargøres til analyse. Dette blev gjort ved at transskribere alle interviews fra tale til skreven tekst, og vi valgte her at transskribere alt der blev sagt, og dermed ikke udelade noget. Vi valgte selv at transskribere interviewene, således fik vi et bedre kendskab til vores materiale og en idé om, hvor de brugbare elementer kunne ligge (Kvale & Brinkmann, 2009) Etiske overvejelser Det menneskelige samspil i en interviewsituation påvirker IP erne og derved også den viden, der bliver produceret. Derfor er interviewforskning fyldt med moralske og etiske spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009). Som beskrevet ovenfor, blev der indhentet mundtligt informeret samtykke fra IP erne. I forhold til fortrolighed fik IP erne mulighed for at være anonyme, men denne mulighed var der ingen af dem, der ønskede at benytte sig af. Derved erklærede de sig indforstået med, at mulig identificerbar information kan offentliggøres (Kvale & Brinkmann, 2009). I forhold til konsekvenser for IP erne, blev der i projektbeskrivelsen angivet, hvilke fordele de kunne opnå ved at deltage i projektet. Den åbenhed og intimitet, der kan være til stede i et interview, kan påvirke IP en til at afsløre nogle oplysninger, som de måske senere vil fortryde (Kvale & Brinkmann, 2009). Derfor spurgte vi en eks-

26 ! 23!! tra gang ind til anonymitetsmuligheden efter interviewets afslutning, og gav IP en muligheden for at reflektere over, hvad de havde sagt, og om der blev afsløret noget, som de ikke ønskede offentliggjort. Vi tilbød at sende transskriberingerne af interviewene til IP erne efterfølgende, så de kunne gennemgå materialet, men det var der ikke ønske om fra nogen af dem. Opsummerende kan det siges, at der ikke er nogen entydig etisk protokol i det kvalitative forskningsinterview. Der er generelle etiske retningslinjer, men disse vil sjældent være tilstrækkelige. At være etisk dygtig drejer sig om at kunne se og bedømme situationer, have en håndværksmæssig kompetence og kendskab til fagets gode praksis (Kvale & Brinkmann, 2009).!

27 ! 24!! 6 Analyse I analysen har vi benyttet Kvale & Brinkmanns (2009) meningskondensering. Vi har taget afsæt i IP ernes oplevelser, da netop oplevelsen er helt central i SDT. Vi har først gennemlæst alle transskriptioner (bilag 5) for derefter at finde de meninger, som i vores opfattelse er centrale for den enkelte IP. Ved at benytte denne analytiske metode, vil vi forsøge at finde frem til de centrale temaer, der gør sig gældende i forbindelse med den enkelte IP s motivation. Disse temaer, samt brug af eksempler/citater fra interviewene, vil vi analysere med begreber fra SDT, for derved at søge en forståelse af IP ernes motivation. Endvidere har vi valgt at kigge på vores IP ers beskrivelser af deres mest motiverende situationer, da vi fandt, at disse kunne bidrage med et mere nuanceret billede. Vi har valgt at analysere IP erne adskilt, da vi mener dette tjener et bedre overblik. Afslutningsvis vil vi sammenfatte vores analyse. 6.1 Præsentation af IP Kasper Lorentzen, 27 år og fodboldlandsholdsspiller og spiller pt. i FC Nordsjælland. (Bilag 5a) Marianne Bonde Pedersen, 28 år og håndboldlandsholdsspiller og spiller pt. i FIF. (Bilag 5b) Hans-Kristian Vittinghus, 27 år og dansk herresingle badmintonspiller og ligger pt. nr. 14 på verdensranglisten. (Bilag 5c) Rikke Møller-Pedersen, 24 år og elitesvømmer, OL-finalist 2012 og verdensmester 2012 i 200 meter bryst. (Bilag 5d) Kasper I interviewet med Kasper kommer det flere gange til udtryk, at Kasper synes, at det er vigtigt at være god til det, han laver og at være bedre end andre. Igennem interviewet er der flere eksempler på, at Kasper oplever det som vigtigt, at bevise sit værd på fodboldbanen, og at dette i sig selv er en motivationsfaktor for ham. Han beskriver det som: det drive du får ved at komme ud og vinde og vise at du er bedre end andre. Derudover er anerkendelse væsentligt for Kaspers motivation. Hvis vi ser isoleret på disse faktorer, kunne der være tale om introjiceret regulering, da dette er en kontrollerende form for motivation, som er kendetegnet ved at søge anerkendelse fra andre. Anerkendelse støtter to behov, henholdsvis kompetence og relaterethed. Anerkendelse opnås ofte på bag-

28 ! 25!! grund af et relativt færdighedsniveau, hvilket er gældende i Kaspers tilfælde, og derudover er anerkendelse betinget af en eller flere personers tilstedeværelse og deri ligger relaterethed. At Kaspers søgen efter at vinde måske ikke kun går ud på at være bedre end andre, fremgår også igennem interviewet, da han giver udtryk for, at han hele tiden vil udvikle sig som spiller. Han søger hele tiden at opnå et højere niveau, hvilket illustreres i dette citat: Jeg ville ikke bare være med bare for at være med [ ] jeg vil hele tiden være noget ekstraordinært, jeg vil hele tiden nå noget videre. Det er tydeligt, at han tager ansvar for egen udvikling blandt andet ved at give udtryk for sin vilje til at træne ekstra og derved forbedre sig. Det, at Kasper ofte indleder sætninger med Jeg vil mener vi, er et udtryk for egen fri vilje, hvilket i sagens natur er udtryk for oplevelsen af autonomi. På den anden side, kunne det også være et udtryk for en ydre forventning om, at han er nødt til at træne for at opretholde sin position som professionel fodboldspiller, hvilket formentlig ville opleves som værende kontrollerende. Selv om vi bruger disse citater, som et udtryk for Kaspers motivation, er det dog ikke ensbetydende med, at han til en hver tid vil være motiveret på samme måde. Det vil formentlig variere fra situation til situation. Vi mener dog, at der her kan være tale om identificeret regulering, eftersom Kasper fremhæver sig selv og sin vilje til at forbedre sig og dermed handler autonomt. Det essentielle er, hvordan Kasper selv oplever følelsen af henholdsvis autonomi eller kontrol, hvilket i sidste ende er afgørende for, hvor motivationen kan placeres på motivationskontinuummet i en given situation. Vi mener, at behovet for kompetence bliver opfyldt, da Kasper løbende måler sig med holdkammerater og konkurrenter. Endvidere indgår han i en sammenhæng med et hold, og får derigennem feedback fra holdkammerater og trænere, hvilket fremmer oplevelsen af relaterethed. Kasper beskriver også vigtigheden af et godt træningsmiljø i forhold til sin motivation. Her kommer han især ind på graden af åbenhed og kommunikation trænere og spillere imellem. Han beskriver et eksempel, hvor han på et tidspunkt spillede i en klub, hvor han oplevede ikke at have indflydelse. Kasper oplevede blandt andet træneren som værende dikterende, hvilket Kasper fandt hæmmende for sin udvikling. I modsætning til dette nævner Kasper sin nuværende klub og træner, der, efter Kaspers oplevelse, er præget af åbenhed og kommunikation, hvilket han betragter som vigtigt for et motiverende miljø. Kasper beskriver det som: At få det der miljø med, at vi er mennesker og det gælder om at snakke med hinanden og sørge for, at folk glæder sig til træning og at de kommer og yder optimalt. Det er derfor jeg er imponeret af den her klub.

29 ! 26!! Kasper påpeger derudover vigtigheden af, at forstå sammenhængen mellem den tid han investerer i træning, og hvad dette kan bidrage til i forhold til præstationsforbedring og resultater. Vi mener, at ovenforstående er et godt eksempel på, hvordan et miljø kan have forskellig indvirkning, alt efter graden af autonomi. I Kaspers tilfælde er det tilsyneladende særdeles afgørende for hans motivation, at opleve et miljø som er præget af åbenhed og kommunikation, hvilket vi mener, er et udtryk for et autonomistøttende miljø. Da det kan tænkes, at behovene for kompetence og relaterethed bliver opfyldt i det førnævnte dikterende og kontrollerende miljø, mener vi, at den øgede oplevelse af autonomi, har været særdeles afgørende for Kaspers motivation i det mere åbne og autonome miljø. Derfor kan der argumenteres for, at Kasper har flyttet sig fra at være introjiceret eller måske eksternt reguleret, og over i den autonome del af motivationskontinuummet til identificeret eller måske integreret regulering. Det, der i sidste ende er afgørende for, hvor han ligger på motivationskontinuummet, er graden af den oplevede autonomi og integreringen med egne personlige værdier. Til spørgsmålet Kan du beskrive en situation, hvor du har været super motiveret? kommer Kasper ind på sin første A-landskamp. Her fortæller han, at han aldrig før har været så motiveret for at spille og beskriver det som: Det er sådan noget man har drømt om siden man var lille, at skulle spille i den røde landsholdstrøje og få lov til det. Udover at han beskriver det som opfyldelse af en drøm, ser han det også som et skridt videre i sin karriere, og derfor ser han det som vigtigt, at han præsterer godt i kampen. Herudover opnår Kasper at starte inde i landskampen, hvilket han beskriver som et skulderklap fra landsholdstræneren. Dette mener vi kan være et udtryk for tilfredsstillelse af to behov. For det første, giver landsholdstræneren Kasper en oplevelse af kompetence ved at lade ham starte inde. Dette kan i sig selv virke som en banalitet, da han som fodboldspiller formentlig ofte har startet inde, men da det netop er landsholdet, hvilket må siges at være højeste niveau, og da det er en signifikant person, i form af landstræneren, der anerkender og belønner Kaspers indsats, kan det give en oplevelse af kompetence. For det andet mener vi, at der deri implicit ligger en oplevelse af relaterethed, både igennem anerkendelsen fra landstræneren, og igennem at repræsentere sit land. Det at søge anerkendelse vil ifølge SDT være et udtryk for introjiceret regulering, hvor man både får opfyldt behovet for kompetence og relaterethed. Men da Kasper også fremlægger det som opfyldelse af en drøm, vil vi mene, at dette kunne være et udtryk for identificeret regulering. Denne drøm må antages at være selvvalgt, hvilket i sagens natur opleves autonomt. Dette vil internalisere oplevelsen, hvorfor den derved vil være identificeret reguleret. Et yderligere argument for,

30 ! 27!! at der kan være tale om en autonom motivation er, at Kasper oplever landskampen som en progression i sin karriere og at dette beskrives som værende i tråd med Kaspers værdier, og dermed fuldt integreret i Kaspers livsplaner. Er dette tilfældet, kan man argumentere for, at der er tale om en integreret regulering, da dette er kendetegnet ved en motivation der er fuldt internaliseret og assimileret med personens generelle livsværdier. Vi mener, at han giver udtryk for, at han har glædet sig til denne kamp og næsten ikke kunne vente med at få lov at spille, hvorfor vi ville kunne argumentere for, at Kaspers motivation i dette tilfælde er præget af indre motivation. Ydermere, er dette en førstegangsoplevelse for Kasper, hvilket også kan være med til at fremme oplevelse af indre motivation. Således kan der være tale om, at flere motivationstyper er til stede samtidig, men hvilken motivation der er mest dominerende i denne situation, kan være svær at afgøre Marianne Igennem interviewet med Marianne fremgår det, at oplevet kompetence er særdeles afgørende for hende. Oplevelsen af at være god til ting fylder meget, og ved at overkomme diverse udfordringer opnår hun selvtillid. Den anerkendelse, hun får fra andre, medvirker ligeledes til hendes oplevede kompetence, men i denne sammenhæng påpeger hun, at det især er anerkendelse fra betydningsfulde personer såsom trænere, holdkammerater og hendes nærmeste familie. Selv om hun påpeger, at det, der betyder mest for hende, er at hun selv er tilfreds med sig selv, så siger hun yderligere: Men det er da rart engang imellem at få anerkendelse fra nogen, der siger, at du faktisk har gjort det godt. Ses der udelukkende på dette, kunne det tænkes, at Marianne er introjiceret reguleret, da oplevelsen af at være god er vigtig for hende. Dette kan underbygges yderligere, i og med at anerkendelse fra andre også fremstår betydningsfuldt, hvormed behovene for kompetence og relaterethed opfyldes. Dog skal det tydeliggøres at udvikling og Mariannes egen tilfredshed, er af væsentligere betydning for Marianne. Hun beskriver en stærk motivationsfaktor som: at man kan se at man udvikler sig, og at jeg kan se, at jeg rykker mig på nogle områder, både personligt, men også inde på håndboldbanen. Her mener vi, at Marianne giver udtryk for, at personlige værdier er vigtige for hende, og at hendes karriere bidrager til udvikling af disse. Da dette kendetegner identificeret regulering, anser vi det som mere sandsynligt, at Marianne er identificeret reguleret, hvilket kendetegnes ved en internalisering af aktiviteten og dermed en større grad af autonomi end introjiceret regulering. Marianne kommer også ind på træningsmiljøets betydning for hendes motivation. Her værdsætter hun højt, at der er en god stemning, og at der bliver trænet hårdt, hvilket hun beskriver som nød-

31 ! 28!! vendigt for hendes udvikling. Hun beskriver ønskelige kendetegn ved et motiverende miljø, som et sted hvor: man virkelig kan gå til den, men at man også kan grine og have det sjovt sammen. Det er meget motiverende synes jeg. Hun nævner eksempler fra tidligere træningsmiljøer, og beskriver især en klub og en træner, hvor hun oplevede en kold og kynisk stemning, hvor der ikke var plads til smil, hvor der ikke var plads til at lave fejl, og hvor disse fejl havde konsekvenser, for eksempel i form af bænkning, selv i træningssituationer. Generelt var hele miljøet, ifølge Marianne, meget alvorligt. Hun tilkendegiver, at hun ikke kunne lide den stemning, og pointerer at: Det kan godt være alvorligt, uden at vi behøver at ligne nogen, der er til begravelse. Yderligere beskriver hun sit nuværende træningsmiljø, som kendetegnet ved en afslappet og munter stemning, hvilket hun sætter pris på. Marianne værdsætter desuden en træner, der inviterer til dialog og kommunikation samt åbenhed. Hun understreger vigtigheden af, at træneren er til stede og interesserer sig for sine spillere: altså man skal have en finger på pulsen rundt på sine forskellige spillere, så man ved, hvordan folk har det. Dog påpeger hun, at træneren skal have en vis distance, og ikke nødvendigvis behøver at blive indviet i alle personlige detaljer, da hun mener, det er meget forskelligt, hvilke behov de forskellige spillere har. Det, at Marianne sætter pris på et miljø, hvor hun kan træne hårdt, mener vi, er et udtryk for at hun identificerer sig med formålet for aktiviteten og dermed internaliserer det at træne hårdt med sit overordnede mål med håndbold at udvikle sig. Derudover værdsætter hun en munter stemning til træning, som for hende afspejler åbenhed og kommunikation, hvilket vi mener, kan anses for at dække hendes behov for relaterethed og autonomi, da træneren (relaterethed) giver plads til medbestemmelse (autonomi). I modsætning til det mere straforienterede miljø, foretrækker Marianne et positivt og anerkendende miljø, hvilket vil kunne siges at være støttende for hendes behov for kompetence. En tilfredsstillelse af disse tre behov og at der derudover er tale om en lystbetonet aktivitet, hvor Marianne er fuldt engageret, ville, ifølge SDT, tyde på, at der er tale om vis grad af indre motivation. Man kan derved sige, at Marianne har rykket sig fra at være eksternt reguleret, som er kendetegnet ved blandt andet, at ville undgå straf, til at være indre motiveret. Det vil dog, i sidste ende, være graden af oplevet autonomi, og i hvilken grad aktiviteten er lystbetonet, der er afgørende for, hvorvidt der er tale om indre motivation eller en autonomt reguleret ydre motivation. Til spørgsmålet: Kan du beskrive en situation, hvor du har været super motiveret?, forklarer Marianne, at de situationer, hvor der sker noget nyt i hendes karriere, eksempelvis et klubskifte eller en ny træner, kan være en stor motivationsfaktor for hende. Hun beskriver: det er noget nyt du skal ind til og der er du virkelig på usikker grund, lige meget hvor det er henne. Eller hvis du har fået ny

32 ! 29!! træner, så er du også på usikker grund og så skal du bevise dit værd. Hun fortæller videre, at hun oplever det som særdeles motiverende, at skulle bevise over for andre, at hun er god til det hun laver, for som hun siger: Og yde mit aller allerbedste, fordi ellers så går det ikke for dig, fordi folk kender dig ikke, så du bliver nødt til at bevise over for nogle andre også, at du er god nok Vi mener, at Marianne her oplever en form for kompetence, da hun giver udtryk for, at hun skal yde sit allerbedste, for ellers går det ikke. Heri ligger der implicit, at hvis hun yder sit allerbedste, forventer hun at det lykkes, og derved oplever hun sine kompetencer som værende tilstrækkelige. Derudover giver hun udtryk for, at hun bliver nødt til at bevise over for nogle andre, hvilket vi anser for et udtryk for relaterethed. Det er værd at lægge mærke til udtrykket nødt til, hvilket, vi mener, kan være udtryk for en oplevet kontrol. Derfor kunne der være tale om introjiceret regulering, men da Marianne formentlig kan identificere opgaven at bevise over for andre med et overordnet formål at etablere sig på holdet mener vi, at der kan være tale om identificeret regulering. Derudover fremgår det tydeligt, at Marianne finder det meget motiverende og at hun føler en glæde, hvilket formentlig gør, at hun ikke oplever situationen som særlig kontrollerende, hvorfor der derimod kan være tale om en grad af indre motivation Hans-Kristian I interviewet med Hans-Kristian bliver udvikling nævnt som værende hans helt store motivationsfaktor: Som jeg også har beskrevet, så er udvikling en rigtig stor del af min motivation. Han nævner, at det er vigtigt for ham at udvikle badmintonmæssige færdigheder, hvilket kommer til udtryk i følgende citat: det er så nogle helt specifikke ting i mit spil, som jeg gerne har ville kunne udvikle og gerne har ville kunne se på banen. Her fremgår det, at han gerne vil udvikle sig for at forbedre sine kompetencer på banen. Denne udvikling af spillemæssige færdigheder er for Hans-Kristian et middel til at opnå bedre præstationer og resultater. Hans-Kristian beskriver det som en nødvendighed at skabe resultater for at kunne opretholde sin position som elitebadmintonspiller, hvilket, ifølge SDT, kunne anses som en kontrollerende faktor. Men da han lader til at have accepteret sportens krav og internaliseret dem med egne værdier og behov, hvilket er autonomistøttende, kan det altså være et udtryk for identificeret regulering. Derudover ser Hans-Kristian også udvikling i et større perspektiv. Det jeg helst vil have ud af min karriere, det er at jeg føler at jeg har rykket mig menneskeligt. Yderligere giver han udtryk for, at han ser sig selv som badmintonspiller, og at dette er en livsstil. Dette kunne være et tegn på, at badmintonsporten er fuldt internaliseret og dermed integreret i Hans-Kristians liv, og der kan derfor være tale om integreret regulering. Ifølge SDT, er der tale om integreret regulering, hvis aktiviteten fuldt ud assimileres i personens livsstil, og hvis

33 ! 30!! personen bringer den i spil med andre af livets værdier. Hermed mener vi, at der i Hans-Kristians tilfælde kan argumenteres for, at der er tale om integreret regulering. Udover tilfredsstillelse af behovet for autonomi, skal der også være en tilfredsstillelse af kompetence og relaterethed, for at en aktivitet er integreret reguleret. Den oplevede kompetence kommer til udtryk ved, som Hans- Kristian selv udtrykker det: så er jeg godt klar over at jeg er god. Denne oplevelse af kompetence opnår Hans-Kristian blandt andet igennem anerkendelse fra andre, men også ved at han selv oplever en udvikling i sit spil. Heri ligger implicit tilfredsstillelsen af behovet for relaterethed, da andre personer støtter op om Hans-Kristians kompetencer. Hans-Kristian giver også udtryk for trænerens vigtighed i forhold til sin motivation. Han udtaler, at: de trænere, der motiverer mig mest, det er dem, som jeg kan mærke, at de oprigtigt håber, at jeg gør det godt, og at de tror på mig, og at de tager aktivt del i at udvikle mig. Vi mener, at dette kan tolkes som en tilfredsstillelse af alle de tre basale psykologiske behov. At trænerne tager del i hans udvikling viser autonomi, da træneren kun er en del af udviklingen, hvorfor Hans-Kristian stadigvæk har en aktiv rolle i sin egen udvikling. At trænerne tror på ham, giver ham en oplevelse af kompetence. Behovet for relaterethed, mener vi, ligger implicit i de to førnævnte behov, idet træneren viser interesse og tror på Hans-Kristians udvikling. Således kan man sige, at Hans-Kristian er identificeret eller integreret reguleret, eftersom alle tre behov bliver opfyldt. Selv om udvikling fremstår som den største motivationsfaktor for Hans-Kristian, besvarer han spørgsmålet: Kan du beskrive en situation, hvor du har været super motiveret? med noget andet. Her omtaler han perioden frem mod OL 2012, hvor han i et helt år trænede målrettet frem imod OL udtagelsen. Netop en OL-deltagelse har været en stor drøm for ham, siden han var barn. Endvidere nævner han den indbyrdes konkurrence, der var imellem de tre danske badmintonspillere, der alle konkurrerede om to pladser til OL, som værende den bærende motivationsfaktor i den periode. Dette konkurrenceelement gjorde, at Hans-Kristian følte at han ikke havde råd til at miste fokus på noget tidspunkt, hvilket han udtrykker som: der var simpelthen ikke råd til, nærmest, at have en dag hvor du ikke var fokuseret, fordi du kan se, der står to ved siden af, der er hundrede procent fokuseret, og så kommer du måske et skridt bagud. Behovet for kompetence er opfyldt, eftersom Hans-Kristian oplever, at han har mulighed for at komme med til OL. Behovet for relaterethed bliver ligeledes opfyldt i den forstand, at han måler sig med og er afhængig af sine træningskammerater. Dette kunne indikere en introjiceret regulering, da træningssituationen bærer præg af en resultatorientering, hvilket fortrinsvis har et ydre fokus. At Hans-Kristian bliver nødt til at være foku-

34 ! 31!! seret hele tiden, kan også ses som et kontrollerende aspekt, som ligeledes støtter fortolkningen af en introjiceret regulering. Det er dog værd at bemærke, at det for Hans-Kristian altid har været en drøm at komme til OL. Fra vores synspunkt, kan denne drøm på den ene side være et udtryk for at opnå den anerkendelse, der forbindes med en OL deltagelse, og dermed være introjiceret reguleret. På den anden side kan denne drøm også være et udtryk for et mål, som Hans-Kristian oplever som værende vigtigt for ham, og dermed opleves målet som selvvalgt og således mere autonomt end kontrollerende, hvormed der kan være tale om identificeret regulering. Vi mener, at Hans-Kristian giver udtryk for, at denne drøm er vigtigere end anerkendelsen, hvorfor, vi mener, han oplever det mere autonomt og derved er identificeret regulering mere dominerende end introjiceret regulering Rikke I interviewet med Rikke nævner hun konkurrenceelementet og det at være bedre end andre som en væsentlig motivationsfaktor for hende. Hun beskriver: Det giver mig selvtillid, at jeg rejser ud i verden og får at vide, at det der det kan du bedre end nogen anden " Dette i sig selv kunne være et eksempel på en stærk oplevet kompetence og relaterethed. Hun får dækket behovet for kompetence ved at være bedre end nogen anden og behovet for relaterethed ved at blive anerkendt af andre mennesker. Ses der alene på ovenforstående citat, kan der være tale om introjiceret regulering, da denne form blandt andet er kendetegnet ved at opnå anerkendelse fra andre, hvorigennem behovet for kompetence og relaterethed opfyldes. Af interviewet fremgår personlig udvikling ligeledes som værende et vigtigt element for Rikkes motivation. Hun påpeger, at: Jeg tror ikke jeg ville gå til svømning, hvis ikke jeg følte jeg fik noget personligt ud af det også. Vi mener, dette viser en grad af autonomi, da Rikke føler, at hun får noget personligt ud af sin svømning, og hun kan dermed siges at have internaliseret svømningen med sine øvrige personlige værdier. Derfor kan der argumenteres for, at hun er identificeret eller integreret reguleret, da dette kendetegnes ved, at man kan identificere sig med aktiviteten og se dens betydning for ens øvrige liv. Hvorvidt der er tale om identificeret eller integreret regulering kan være svært at vurdere, da det er afgørende i hvilken grad aktiviteten er fuldt assimileret og integreret og dermed dens relative autonomi. Rikke fortæller desuden om vigtigheden af træningsmiljøet for hendes motivation. Her kommer hun ind på trænerens rolle, hvilket hun beskriver som vigtig for hendes motivation. Hun ønsker, at træneren skal være støttende med positive kommentarer som for eksempel: fordi det kan du bare og samtidig skal træneren virke overbevisende som hun beskriver: Jeg synes det smitter rigtig meget af, det der med, man har en person som tror rigtig meget på hvad han gør. Derudover fremhæver

35 ! 32!! hun tovejs kommunikation og læring som værende ønskeligt i et motiverende miljø. Dette er i overensstemmelse med SDT s tre basale psykologiske behov, da Rikke formentlig får opfyldt hendes behov for kompetence igennem læring, opfyldt behovet for relaterethed ved trænerens engagement og opfyldt behovet for autonomi ved den kommunikation, hun fremhæver. Såfremt dette er tilfældet, så kan der være tale om en autonom regulering. Til spørgsmålet Kan du beskrive en situation hvor du har været super motiveret beskriver hun en situation, hvor hun skulle deltage i OL-finalen i 200 meter bryst. Hun beskriver, at hun følte sig forberedt på lige netop dette øjeblik, fordi hun havde givet afkald på mange ting op mod OL. Hun forklarer, at det for hende var afgørende at give afkald på alt andet, for som hun siger: det gjorde jo også, at jeg virkelig kun var fokuseret på én ting, da jeg så endelig stod der. Hun forklarer yderligere, at i denne situation havde hun en oplevelse af, at alle bestræbelserne havde været det hele værd. Rikke giver udtryk for, at kunne se, at tingene nu giver mening og det hele går op i en højere enhed. At Rikke siger, at tingene giver mening, kan være et udtryk for integreret regulering, da tingene kan assimileres og fuldt integreres i hendes øvrige værdier. Hvis vi ser på Rikkes motivation igennem forløbet, hvilket hun beskriver som at være det hele værd, er der derimod noget som tyder på, at der ikke har været tale om integreret regulering. Dette kommer også til udtryk i Rikkes beskrivelse af sit træningsmiljø, hvor hun kommer ind på, at hun har savnet en dimension i sit liv. Hun beskriver det sidste år op til OL som værende en hård periode, som ikke gavnede hende som et helt menneske. Følgende citat, mener vi, giver et enestående billede af Rikkes tanker om træningsforløbet og miljøet op til OL: Men det var ikke optimalt for mig som person. Og bagefter der kan man jo se, at så har man brug for bare at være noget helt andet, på en måde. Fordi det tager virkelig hårdt på en ikke at være andet, og heller ikke at få lov til andet og heller ikke at få del i, sådan rigtig, om beslutningen er den rigtige. Om man overhovedet har behov for andet, jamen den ret har man slet ikke til at spørge sig selv om. Dette miljø Rikke beskriver her, anser vi for at være præget af stor kontrol. Hun føler ikke, at hun er medbestemmende, hun føler oven i købet ikke, at hun har ret til at bestemme sine egne behov og ikke har fået lov til andet, hvilket hun forklarer tager hårdt på hende. Dette mener vi, kunne hentyde en form for oplevet tvang. Ud fra den beskrivelse, mener vi, at der kan være tale om ekstern regulering, hvilket er kendetegnet ved stor ekstern kontrol og kan blandt andet opleves som tvang.

36 ! 33!! På den anden side er ekstern regulering også kendetegnet ved, at personer ikke kan se nogen værdi i selve aktiviteten, og her kan der måske sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt dette er tilfældet for Rikke. Derfor kan der argumenteres for, at der er tale en om regulering af mere autonom karakter, da hun formentlig ser et formål med aktiviteten. Dette kan være et eksempel på, at der kan være flere typer regulering tilstede samtidigt. 6.2 Sammenfatning af analyse I dette afsnit vil vi sammenfatte vores fire analyser. Vi vil tage udgangspunkt i to temaer, som vi har fundet gennemgående i alle fire analyser og derudover vil vi inddrage den mest motiverende situation Udvikling Generelt set har vi fundet, at oplevelsen af at være god og blive bedre er en vigtig motivationsfaktor for vores IP er. Derudover er selve konkurrenceelementet noget de alle henviser til, som er vigtigt for dem i forhold til deres motivation. Den oplevede kompetence og relaterethed fremstår som vigtige for vores IP er. Behovet for kompetence bliver tilfredsstillet igennem anerkendelse fra omverden, såsom holdkammerater, trænere og familie, hvori der implicit også ligger en opfyldes af relaterethed. Endvidere nævner de udvikling som væsentlig. Generelt for vores IP er er, at de alle har en oplevelse af at opnå en personlig udvikling igennem deres sport. Derved mener vi, at vores IP er internaliserer deres sport og dennes værdier i forhold til deres øvrige personlige værdier. Selvom at IP erne alle ser udvikling som en vigtig motivationsfaktor, udtrykker de denne motivation på forskellig vis. Kasper udtrykker det som, at ville være noget ekstraordinært, for Marianne er det vigtigt at kunne se en udvikling på og uden for banen, for Hans-Kristian handler det om, at forbedre specifikke detaljer i hans spil, samt personlig udvikling igennem hans karriere og for Rikke betyder det meget at få at vide at hun er den bedste, og udtrykker yderligere, at hun vil have noget menneskeligt ud af sin svømning Miljøet Fælles for vores IP er er, at de finder miljøets indvirkning særdeles afgørende. Her nævner de træneren, som en væsentlig medspiller i deres motivation, hvor de sætter pris på en træner der er engageret og anerkendende. Herigennem får de opfyldt behovet for kompetence, relaterethed og autonomi. De udtrykker dog trænerens og træningsmiljøets vigtighed på forskellig vis. Kasper understreger vigtigheden af dialog og at træneren ikke er dikterende. For Marianne er et miljø, hvor man

37 ! 34!! kan træne hårdt, og samtidig have det sjovt, motiverende. Hun mener endvidere, at træneren helst skal have fingeren på pulsen hos sine spillere, så han ved hvordan folk har det. Hans-Kristian ser det som vigtigt, at træneren oprigtig tror på ham og tager aktiv del i hans udvikling. For Rikke skal træneren være støttende, med positive kommentarer, og virker overbevisende i sin fremtoning som træner Den mest motiverende situation I beskrivelserne af IP ernes mest motiverende situationer er der naturligt nok tale om meget forskellige oplevelser. Der er dog en vis lighed i disse oplevelser. I forbindelse med IP ernes beskrivelser af deres mest motiverende situationer, kunne det umiddelbart fremstå som værende præget af kontrol, hvor behovet for autonomi ikke er dominerende. Vi mener dog, at IP erne har internaliseret formålet og der derved opnås en grad af autonomi. Derudover, mener vi, at der i Kaspers tilfælde kan argumenteres en grad af indre motivation, da glæden ved aktiviteten er central. Dog skal det nævnes, at Kaspers situation er mere tidsbegrænset, mens de andre tre omtaler situationer, der strækker sig over en længere periode. Således kan et miljø, som udefra set virker kontrollerende, opleves som værende tilstrækkeligt autonomt af IP erne og derved have en positiv effekt på deres motivation. Slutteligt kan det siges, at IP ernes motivation varierer på motivationskontinuum, alt efter hvilken situation der er tale om, og i hvilken grad de oplever en tilfredsstillelse af de tre basale psykologiske behov. Endvidere kan det siges, at den samme situation ikke nødvendigvis medfører den samme type motivation for alle fire personer, hvilket illustrerer, at IP ernes motivation er individuel, samt kontekst- og situationsafhængig.!

38 ! 35!! 7 Diskussion I dette afsnit vil vi diskutere vores analyse op imod nogle af SDT s generelle antagelser om, hvordan motivation kommer til udtryk i sport. Vi vil diskutere, hvorvidt danske eliteudøveres motivation kan forstås ligesom alle andre menneskers motivation, eller om der er særlige forhold, der gør sig gældende for den danske elite. Vi tager udgangspunkt i de to temaer, som fremgår af meningskondenseringen i vores analyse - henholdsvis: udvikling, og miljø. Derudover vil vi diskutere den mest motiverende situation, eftersom vi mener, den kan bidrage med yderligere nuancer og dermed fremme forståelsen af IP ernes motivation. Afslutningsvis vil vi diskutere den videnskabsteoretiske tilgang til undersøgelsen, undersøgelsesmetoden, analysemetoden og mulig kritik af SDT. 7.1 Diskussion af analyse resultater Udvikling Ifølge SDT er der i forbindelse med motiver for deltagelse i sport hovedsagelig tale om indre motivation. Det udtrykkes at: It is noteworthy that virtually all investigators concur that sport is, for most participant, intrinsically motivated. (Ryan & Deci, 2007: 4) Det vil sige, at for de fleste udøvere er det den indre motivation, som er mest dominerende, når man dyrker sport. Fredericks & Ryan (1993) har undersøgt forskelle i motiver for deltagelse i henholdsvis individuel sport og fitness træning hos amatører 2. Selvom indre motivation var tilstede i begge grupper, var den individuelle sportsgruppe gennemsnitlig signifikant mere indre motiveret end fitness træningsgruppen. Endvidere var motiverne for deltagelse i fitness træningsgruppen domineret af eksterne motiver, såsom forbedring af udseende og vægttab. Studiet viste, at deltagere med eksterne motiver for deltagelse var mere tilbøjelige til at stoppe med aktiviteten tidligere end deltagere som var indre motiveret (Frederick & Ryan, 1993). Desuden påpeger Ryan & Deci (2007), at konkurrence, hvor man føler sig presset til at vinde, enten af andre eller sig selv, kan underminere indre motivation, da dette opleves kontrollerende. I vores analyse har vi ikke umiddelbart fundet tegn på, at vores IP er har indre motivation som deres dominerende motivation for deltagelse. Dette står i kontrast til Ryan & Deci s (2007) postulat om at deltagere i sport hovedsageligt er indre motiveret. Derimod er konkurrenceelementet meget centralt for vores IP er; og det at vinde over andre og generelt at bevise sit værd fylder meget i IP ernes bevidsthed. Dette burde, ifølge SDT, være en kontrollerende faktor for vores!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 2!Individuel!sport!er!fx!svømning,!badminton,!golf!eller!lystfiskeri.! Fitness'træner'er'fx'Løb,'motionscykling,'aerobics'eller'styrketræning!!

39 ! 36!! IP er og derved bevirke en mindre selvregulerende motivation, men ikke desto mindre giver vores IP er udtryk for, at netop konkurrenceelementerne er meget motiverende. Dette giver anledning til at tro, at de ikke oplever konkurrence som et pres, men at de har internaliseret konkurrenceelementet, og dermed opfylder deres psykologiske behov i form af bekræftelse af deres kompetencer. Dette møder opbakning fra flere studier (Mallett & Hanrahan, 2004; Pensgaard & Roberts, 2002) hvortil Mallett & Hanharan (2004), skriver: A possible explanation is that the reward (e.g. winning, money) it not perceived as controlling behavior, but as influencing motivation through its impact on perception of competence (s. 195) Ifølge SDT er alle mennesker naturligt nysgerrige og vil gerne udvikle sig, og med tiden søger at internalisere alle motiver (Ryan & Deci, 2000b; Sheldon, 2012). Men derfra at sige, at alle mennesker ville kunne internalisere at bruge så megen tid på deres sport, som det er gældende for vores IP ere, vil vi tillade os at sætte spørgsmålstegn ved. Mange ville formentlig formode, at eliteudøvere, som opnår eksternt udbytte med deres sport, må være eksternt motiverede (fx penge, berømmelse etc.) (Treasure et al., 2007). Dette er stort set også tilfældet i vores undersøgelse, da anerkendelse og det at være god ofte fremgår for vores IP er. Men det har vist sig, at IP erne blandt andet ser muligheder i, hvordan deres sport kan bidrage til at udvikle dem personligt, og derved formår at internalisere, hvilket medvirker til en mere autonom regulering. Hvorvidt ren indre motivation er mulig at opnå for eliteudøvere sætter Treasure et al. (2007) spørgsmålstegn ved, og påpeger, at: the gold standard in elite-level sport may very well be the most autonomous form of extrinsic motivation, namely integrated regulation. (s. 156) Dette er i tråd med vores undersøgelse, eftersom vores IP er ikke giver udtryk for at have indre motivation som deres primære drivkraft, men derimod giver udtryk for at have et eksternt udbytte for øje såsom personlig udvikling Miljø IP ernes fokus på udvikling går igen igennem deres beskrivelser af vigtigheden af et godt motivationsmiljø. Træneren skal være anerkendende, positiv og støttende, samt deltage aktivt i deres udvikling. I litteraturen (Amorose, 2007) påpeges ligeledes vigtigheden af et motivationsmiljø, hvor der er fokus på udvikling, snare end resultater, og hvilken positiv effekt, et udviklingsorienteret miljø kan have på motivationen. Den mulige negative effekt ved et resultatorienteret miljø bliver også fremhævet, hvor der påpeges at dette kan føre til en mindre autonom motivation og i værste fald til drop out (Amorose, 2007). I vores undersøgelse, mener vi at have fundet, at vores IP er får opfyldt behovene for kompetence, relaterethed og autonomi ud fra deres beskrivelse af et miljø. Dette bak-

40 ! 37!! kes op af Sarrazin et al. (2002), der i deres undersøgelse af unge kvindelige håndboldspillere fandt frem til at et miljø med fokus på udvikling faciliterer udøverenes oplevelse af de tre psykologiske behov, modsat et miljø med fokus på normative sammenligninger, som for eksempel at vinde for en hver pris, som underminerer tilfredsstillelsen af de tre psykologiske behov (Sarrazin, Vallerand, Guillet, Pelletier, & Cury, 2002). Kigger vi på vores undersøgelse af eliteudøvere kan vi se at konkurrence, oplevet kompetence og udvikling er af stor betydning for vores IP er. Ligeledes har vi fundet, at et motiverende miljø med træneren i fokus, er afgørende for vores IP er. Disse resultater støttes af Pensgaard & Roberts (2002), som i deres undersøgelse af elite langrendsløberes oplevelse af et motivationsmiljø har fundet, at langrendsløberne har meget fokus på deres udvikling, men også er optaget af at levere resultater. Men langrendsløberne påpeger dog endvidere vigtigheden af et udviklingsmiljø, hvor træneren har stor betydning i at skabe et sådan miljø (Pensgaard & Roberts, 2002) Den mest motiverende situation Når vi ser på vores IP ers mest motiverende situation, har vi igennem vores analyse fundet frem til, at disse umiddelbart kunne være kontrollerende, men at IP erne sandsynligvis har internaliseret formålet og derfor oplever aktiviteten som autonom. Det vi mener, de mest motiverende situationer kan bidrage med i forståelsen af vores IP ers motivation er, at situationerne ekspliciterer, at det er den subjektive oplevelse af en given situation, som er afgørende for IP ernes motivation. Selvom de tre psykologiske behov, ifølge SDT, er universelle og altid gældende, mener vi, at de mest motiverende situationer i vores undersøgelse giver os et grundlag for, at kunne sige, at man til enhver tid bør være opmærksom på individuelle forskelle, eftersom de psykologiske behov i vores undersøgelse kommer til udtryk på vidt forskellige måder og tidspunkter for den individuelle udøver. Denne opmærksomhed på individuelle forskelle har vi dog ikke kunne finde opbakning til i den gældende litteratur. Dette kan formentlig skyldes, at langt størstedelen af litteraturen, der omhandler SDT og elitesport er kvantitative studier, som ikke har til formål at finde individuelle forskelle. Udover individuelle forskelle mener vi også, at det er væsentligt at tage højde for den sociale kontekst, undersøgelsen er lavet i. I en undersøgelse af bulgarske eliteudøvere har Chantal et al. (1996) fundet frem til, at de mest succesfulde udøvere primært har en kontrolleret form for ydre motivation, hvor belønning for resultater er i højsæde. Den sociale kontekst, i det daværende postkommunistiske Bulgarien, beskrives som meget konkurrencepræget og kontrollerende, og dette ses som en af

41 ! 38!! årsagerne til, at en mindre autonom type motivation er effektiv og medfører gode præstationer (Chantal, Guay, Dobreva-Martinova, & Vallerand, 1996). Dette kan siges at stå i kontrast til vores IP er, da det alt andet lige må være rimeligt at hævde, at vi i Danmark ikke lever under samme vilkår og pres som i det postkommunistiske Bulgarien. Dette, mener vi, kan være medvirkende til, at vores IP er formentlig ikke oplever presset til at vinde som værende kontrollerende, eftersom det ikke er livsnødvendigt for dem. Derfor mener vi, at det er af afgørende betydning at medtænke den sociale kontekst, når man skal forstå danske eliteudøveres motivation. Dog kræver det nærmere undersøgelser, for at kunne præcisere, hvilken indflydelse den sociale kontekst har på vores IP er, men dette ligger uden for denne opgaves omfang. 7.2 Diskussion af metode Fænomenologi I vores metodeafsnit skrev vi, at vi ville forsøge at tilstræbe epoché i selve interviewsituationen, velvidende om at dette er en svær disciplin, som ofte møder kritik. Mange vil måske mene, at vi vil være præget af forrige interviews og den viden, vi tidligere har indsamlet. Endvidere kan et kritikpunkt være, at vi har været præget af vores teoretiske forforståelse og viden om SDT, og at dette sammen med den opnåede viden igennem forrige interviews har haft indflydelse på den viden, der er produceret i de efterfølgende interviews. Dette kan vi formentlig ikke sige os helt fri for, men vi har bevidst forsøgt at lægge denne baggrundsviden fra os og tilgå interviewpersonerne med et åbent sind i interviewsituationen. Det, mener vi, har bidraget til en mindre biased empiri Det kvalitative forskningsinterview Vi er opmærksomme på, at kvaliteten af udførelsen af vores fire interviews i sidste ende vil være afgørende for kvaliteten af vores empiri. Interviewerens erfaring og dygtighed er af afgørende betydning, og intervieweren er derved det centrale redskab i enhver interviewundersøgelse (Kvale & Brinkmann, 2009). Vi er vidende om, at vores manglende erfaring på området uundgåeligt vil influere på kvaliteten af den producerede viden, men dette har vi forsøgt at imødekomme ved forberedelse og metodologiske refleksioner. Som nævnt i metodeafsnittet, valgte vi at sende projektbeskrivelse og emneguide til IP erne før udførelsen af selve interviewet i forhåbningen om, at dette ville skabe en åbenhed og tryghed i interviewsituationen. I den henseende kunne et kritikpunkt dog være, at IP erne har kunne forberede kortfattede og unuancerede svar, hvilket kunne nedsætte kvaliteten af den indsamlede empiri. Vi

42 ! 39!! mener dog, at fordelene ved tryghed og engagement har vægtet tungere end kritikpunktet. Vores oplevelse er, at dette har bidraget til tryghed og imødekommenhed, hvilket IP erne også har tilkendegivet. Hertil skal det også nævnes, at vi har benyttet semistruktureret interview, hvilket har givet os muligheden for at bryde ud af emneguiden, hvis vi har fundet det nødvendigt. I vores emneguide har vi gjort brug af mange forskellige spørgsmål. Det er ikke alle af disse, der umiddelbart kommer til udtryk i vores analyse. For eksempel kunne der stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor vi har valgt at spørge Arbejder du med din motivation?, da dette ikke eksplicit bliver anvendt i analysen. Men vi mener dog, at dette har medvirket til et helhedsbillede af vores IP ers motivation, og derved bidraget til vores analyse. Desuden er det værd at bemærke, at dette studie om eliteudøveres motivation er lavet på baggrund af kvalitativ empiri, og dermed lavet på et begrænset antal eliteudøvere, hvorfor det naturligvis ikke ville være rimeligt at udtale sig om alle danske eliteudøvere. Derfor kunne det i fremtidige studier være gavnligt at undersøge danske eliteudøveres motivation ved hjælp af kvantitative undersøgelser, for eksempel ved brug af The Sports Motivational Scale (Pelletier et al., 1995). På den måde kunne vi undersøge væsentlig flere eliteudøvere og derved opnå et bredere billede af danske eliteudøveres motivation. Derudover ville vi opnå en statistisk sikkerhed, som kan være et ønskværdigt supplement til et kvalitativt studie Analysemetode Ved at have benyttet meningskondensering vil det til en hver tid være vores opfattelse af IP ernes mening, der kommer frem, hvorfor den til en hver tid vil være influeret af vores subjektivitet og til diskussion. Havde det derfor været en anden person, der havde lavet analysen, ville den formentlig have set lidt anerledes ud. Vi har dog prøvet at imødekomme denne kritik ved først at læse transskriptionerne og meningskondensere hver for sig, for så derefter at afstemme disse. 7.3 Diskussion af SDT Jævnfør personlig mailkorrespondance med Professor Richard M. Ryan (se eventuelt bilag 6) er vi kommet frem til følgende mulige kritikpunkter af SDT 3.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! 3!I!denne!mail!nævner!Professor!Richard!M.!Ryan!tre!kritikker.!Vi!har!dog!valgt!ikke!at!komE mentere!på!kritikken!fra!kulturelle relativister, da denne kritik omhandler forhold i ikke-vestlige

43 ! 40!! Behaviorister nægter, at indre motivation og internalisering eksisterer, og forsøger at give en ekstern forklaring på al menneskelig adfærd. Hvis denne kritik er berettiget, vil det selvsagt have stor indflydelse på vores undersøgelse, da indre motivation og internalisering er en af grundstenene i SDT. Ifølge SDT er meget menneskelig aktivitet spontan, og mennesket kaster sig ud i de muligheder miljøet tilbyder (Ryan & Deci, 2007). Vi har da heller ikke fundet indre motivation som den dominerende motivation hos vores IP er, og vores IP er nævner da også eksterne forklaringer for deres motivation, hvorfor man kunne være tilbøjelig til at anerkende denne kritik. Men når det er sagt, har vi dog fundet momenter af indre motivation og vi mener i særdeleshed at have fundet tegn på internalisering og integrering af værdier, eftersom vores IP er blandt andet nævner, at deres sport bidrager til personlig udvikling. Sociale indlæringsteoretikere (fx Bandura, Self-Efficacy) afviser behovet for autonomi, men fokuserer hovedsagligt på kompetence og mener, at denne er afgørende for, hvorvidt mennesket ønsker at agere i en given kontekst (Deci & Ryan, 2000). I forhold til det påpeger Ryan & Deci (2007), at: An optimal challenge that is not accompanied by feelings of autonomy will not prompt intrinsic motivation (Ryan & Deci, 2007: 3). I vores undersøgelse har vi fundet, at kompetence er særdeles afgørende for vores IP ers motivation. Men det er dog værd at bemærke, at vores IP er ofte giver udtryk for vigtigheden af et ikke-kontrollerende miljø, og at de ønsker at være medbestemmende i deres egen udvikling, hvilket vi har tolket som en grad af oplevet autonomi og internalisering. Her skal det nævnes, at dette er vores tolkning, og vi derfor ikke med sikkerhed kan vurdere, hvorvidt vores IP er rent faktisk har autonomi. Som Sheldon (2012) skriver, er det i sidste ende ikke afgørende, hvorvidt den frie vilje er tilstede, men derimod om vi som mennesker oplever fri vilje. Selv om selvregulering i virkeligheden er en vrangforestilling og den frie vilje en myte, er det stadig betydningsfuldt, at vi tror på disse forestillinger og oplever dem personligt. (s. 51) Da den fremstillede kritik af SDT er en kritik af de helt grundlæggende elementer i SDT, ville man kunne sige, at såfremt denne kritik var sand, ville det underminere hele SDT og dermed vores undersøgelse eftersom SDT er vores fundament. Vi mener dog ikke, at denne kritik er berettiget, eftersom vores analyse viser tegn på indre motivation, internalisering og autonomi.!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! kulturer, hvilket er uden for vores undersøgelsesfelt. Vi mener dermed ikke, at kritikken bidrager til vores opgave.

44 ! 41!! 8 Konklusion I vores problemformulering stillede vi spørgsmålet: Hvordan kan fire danske eliteudøveres motivation forstås ud fra Self-Determination Theory? I vores undersøgelse har vi ikke umiddelbart fundet tegn på, at vores IP er har indre motivation som deres dominerende motivation for deltagelse. Men derimod er konkurrenceelementet meget centralt for vores IP er, hvor det at vinde over andre og generelt at bevise deres værd fylder meget i IP ernes bevidsthed. Dette burde, ifølge SDT, være en kontrollerende faktor og derved bevirke en mindre selvregulerende motivation. Derfor mener vi, at de ikke oplever konkurrence som et pres, men at dette i stedet kan være med til at opfylde deres psykologiske behov i form af bekræftelse af deres kompetencer. Dette møder opbakning i den eksisterende litteratur (Mallett & Hanrahan, 2004; Pensgaard & Roberts, 2002). Ud over konkurrenceelementet nævner IP erne også personlig udvikling som et centralt punkt for deres motivation. De giver udtryk for, at de oplever at få noget personligt ud af at være eliteudøvere. Vi mener, at dette er et udtryk for, at IP erne formår at internalisere deres sportsgren, og de udfordringer de møder, med deres egne personlig værdier. Denne oplevelse af personlig udvikling, mener vi derfor, kan give en oplevelse af autonomi, når sporten bliver internaliseret. Endvidere nævner IP erne også deres træningsmiljø som centralt. Her nævner de specielt træneren som en central medspiller i deres motivation. De sætter f.eks. pris på en engageret og anerkendende træner. De udtrykker dog trænerens og træningsmiljøets vigtighed på forskellig vis. Trænerens vigtighed for eliteudøvere fremgår også i den eksisterende litteratur (Pensgaard & Roberts, 2002). Selvom de tre psykologiske behov, ifølge SDT, er universelle og altid gældende, mener vi, at de mest motiverende situationer i vores undersøgelse giver os et grundlag for, at kunne sige, at man til enhver tid bør være opmærksom på individuelle forskelle, eftersom de psykologiske behov i vores undersøgelse kommer til udtryk på vidt forskellige måder og tidspunkter for den individuelle udøver. Vi mener derfor, det i sidste ende er afgørende at være opmærksom på disse forskelle. Endvidere kan det siges, at den samme situation ikke nødvendigvis medfører den samme type motivation for alle fire personer, hvilket illustrerer, at IP ernes motivation er individuel, samt kontekst- og situationsafhængig. De mest motiverende situationer kunne umiddelbart se ud til at være kontrollerende, men vi mener, at IP erne sandsynligvis har internaliseret formålet og derfor oplever aktiviteten som autonome.

45 ! 42!! Det kan være vanskeligt at placere udøverenes motivation på SDT s motivationskontinuum, eftersom de kan være meget varierende i forhold til en given situation, og at der tilsyneladende kan være flere typer af motivation tilstede samtidig. Endvidere varierer IP ernes motivation på motivationskontinuummet, alt efter hvilken situation der er tale om, og i hvilken grad de oplever en tilfredsstillelse af de tre basale psykologiske behov. Vi mener dog, at der i overvejende grad er tale om motivation, der er selvreguleret.!

46 ! 43!! 9 Perspektivering I vores indledning tog vi udgangspunkt i cheftræner Kasper Hjulmands (FC Nordsjælland) udtalelse om vigtigheden af at være opmærksom på fodboldspilleres motivation, for at kunne skabe topspillere. Vi satte os derfor for at undersøge eliteudøveres motivation. Men i løbet af processen med denne opgave har vi formuleret flere andre spørgsmål, som vi synes, kunne være interessante at undersøge. Vi har i denne opgave fundet ud af, hvad der motiverer disse fire danske eliteudøvere. Vores eliteudøvere nævner blandt andet, at træneren og miljøet har stor indflydelse på deres motivation. Hvad Kasper Hjulmand selv mener er et motiverende miljø, og hvad andre elitetrænere mener, der er deres rolle i at skabe motivation, er mere uvist, og har ud fra vores erfaring ikke optaget megen af den nuværende forskning. Derfor kunne det være interessant for fremtidig forskning at undersøge, om der er overensstemmelse mellem udøverenes behov og ønsker og træneres egen opfattelse af disse, da vi mener, at dette kunne bidrage til et større fokus på et systematisk arbejde med motivation. I vores interviews spurgte vi blandt andet til, hvordan IP erne arbejder med deres motivation. Dette havde til hensigt at skabe et større helhedsbillede af IP ernes motivation, men derudover kom det frem, at arbejdet med motivation ikke er lige systematisk alle steder. Dette fangede vores opmærksomhed og det vil være udgangspunkt i vores mundtlige forsvar.!

47 ! 44!! 10 Litteraturliste 10.1 Artikler & bøger Amorose, A. J. (2007). Coaching Effectiveness - Exploring the Relationship Between Coaching Behaviour and Self-Determined Motivation. In M. S. Hagger & N. L. D. Chatzisarantis (Eds.), Intrinsic Motivation and Self-Determination in Exercise and Sport (1st ed., pp ). Human Kinetics. Birkler, J. (2005). Forståelse. In J. Birkler (Ed.), Videnskabsteori - En grundbog (1. ed., pp ). København: Munksgaard, Danmark. Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2010). Introduktion. In S. Brinkmann & L. Tranggard (Eds.), Kvalitative Metoder - En grundbog (1st ed., pp ). København: Hans Reitzels Forlag. Chantal, Y., Guay, F., Dobreva-Martinova, T., & Vallerand, R. J. (1996). Motivation and Elite Performance: An Exploratory Investigation with Bulgarian Athletes. International Journal of Sport Psychology, 27, Christensen, U., Nielsen, A., & Schmidt, L. (2012). Det kvalitative forskningsinterview. In S. Vallgårda & L. Koch (Eds.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4th ed., pp ). København: Munksgaard. Deci, E. L., & Ryan, R. M. (2000). The What and Why of Goal Pursuits: Human Needs and The Self-Determination of Behavior. Psychological Inquiry, 11(4), Frederick, C. M., & Ryan, R. M. (1993). Differences in Motivation for Sport and Exercise and There Relation With Participation and Mental Health. Journal of Sport Behavior, 16(3), Kirkeby, O. F. (1994). Introduktion. In B. Nake (Ed.), Kroppens Fænomenologi (1st ed., pp. VII XVI). Frederiksberg: DET lille FORLAG. Kristensen, D. B. (2007). Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. In Signild Vallgårda & L. Koch (Eds.), Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab (4. ed., pp ). Munksgaard, Danmark. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView - Introduktion til et håndværk (2nd ed.). Købehavn: Hans Reitzels Forlag. Launsø, L., Olsen, L., & Rieper, O. (2011). Forskning om og med mennesker (6th ed.). København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. Lavendt, E. (2009). Positiv psykologi -en introduktion til videnskaben om optimal menneskelig funktion. Erhvervspsykologi, 7(4), Mallett, C. J., & Hanrahan, S. J. (2004). Elite athletes: why does the fire burn so brightly? Psychology of Sport and Exercise, 5, doi: /s (02)

48 ! 45!! Merleau-Ponty, M. (1994). Kroppen. In B. Nake (Ed.), Kroppens Fænomenologi (1st ed., p. 1). DET lille FORLAG. Pelletier, L. G., Fortier, M., Vallerand, R. J., Brière, N. M., Tuson, K. M., & Blais, M. R. (1995). Toward a new measure of intrinsic motivation, extrinsic motivation and amotivation in sports: The Sports Motivation Scale (SMS). Journal of Sport and Exercise Psychology, 17, Pensgaard, A. M., & Roberts, G. C. (2002). Elite athletes experiences of the motivational climate!: The coach matters, Rendtorff, J. D. (2009). Fænomenologien og den betydning. In L. Fuglsang & P. B. Olsen (Eds.), Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne (2nd ed., pp ). Roskilde Universitetsforlag Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000a). Intrinsic and Extrinsic Motivations!: Classic Definitions and New Directions. Contemporary Educational Psychology, 25, doi: /ceps Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2000b). Self-Determination Theory and the Facilitation of Intrinsic Motivation, Social Development, and Well-Being, 55(1), Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2007). Active Human Nature. In M. S. Hagger & N. L. D. Chatzisarantis (Eds.), Intrinsic Motivation and Self-Determination in Exercise and Sport (1st ed., pp. 1 19). Human Kinetics. Ryan, R. M., & Deci, E. L. (2008). Self-Determination Theory and the Role og Basic Psychological Needs in Personality and the Organizaition of Behaviour. In O. P. John, R. W. Robins, & L. A. Pervin (Eds.), Handbook of Personality (3rd ed., pp ). New York: The Guilford Press. Sarrazin, P., Vallerand, R., Guillet, E., Pelletier, L., & Cury, F. (2002). Motivation and dropout in female handballers: a 21-month prospective study. European Journal of Social Psychology, 32(3), doi: /ejsp.98 Seligman, M. E. P., & Csikszentmihalyi, M. (2000). Positive psychology: An introduction. American Psychologist, 55(1), doi: // x Sheldon, K. (2012). Motivation - Viden og Værktøj fra Postivtiv Psykologi (1st ed.). Forlaget Mindspace. Stelter, R., Hansen-Skovmoes, P., & Rosenkvist, G. (2002). Coachingteknikker. In R. Stelter (Ed.), Coaching - læring og udvikling (1st ed., pp ). København: Psykologisk Forlag A/S. Tanggaard, L., & Brinkmann, S. (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. In S. Brinkmann & L. Tanggard (Eds.), Kvalitative Metoder - En grundbog (1st ed., pp ). København: Hans Reitzels Forlag.

49 ! 46!! Treasure, D. C., Lemyre, P.-N., Kuczka, K. K., & Standage, M. (2007). Motivation in Elite-Level Sport - A Self-Determination Perspective. In M. S. Hagger & N. L. D. Chatzisarantis (Eds.), Intrinsic Motivation and Self-Determination in Exercise and Sport (1st ed., pp ). Human Kinetics. Zahavi, D. (2007). Fænomenologi. In F. Collin & S. Køppe (Eds.), Humanistisk Videnskabsteori (2. ed., pp ) Hjemmesider

50 ! 47!! 11 Bilag! Oversigt over bilag: Bilag 1: Artikel fra Information 9. februar Bilag 2: Motivationskontinuum. Bilag 3: Emneguide. Bilag 4: Projektbeskrivelse. Bilag 5: Transskriptionerne er vedlagt som CD-ROM. Bilag 6: Udskrift af mailkorrespondance med Prof. Richard M. Ryan den 14. maj 2013.!