Notat. Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener i Faxe. Dato Indledning: Hvorfor økologi nu?
|
|
- Adam Winther
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dato Notat Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener i Faxe Indledning: Hvorfor økologi nu? I forbindelse med Fødevareminister Mette Gjerskovs nationale strategi om at omlægge al offentlig mad til 60 % økologisk forbrug inden 2020 er Faxe kommune gået i samarbejde med Københavns Madhus om at vurdere Faxes økologiske omlægningspotentiale. Statens pulje til økologisk omlægning er i første omgang en toårig pulje på 56 mio. kr., hvortil der kunne søges midler i august 2012 og igen i februar 2013 og august I forbindelse med puljens uddelinger i 2012 blev der givet tilsagn om 32 mio. kr. Puljen i år er således begrænset, og det er Københavns Madhus' vurdering, at der vil være en del kommuner der søger. Derfor anbefaler Københavns Madhus, at Faxe kommune allerede er med i den næste ansøgningsrunde til februar Økologisk omlægning af den offentlige mad i Faxe Kommune For at Faxe kan komme med i ansøgningsruden til februar er det vigtigste, at Faxe Kommune opstiller et realistisk og tilpas ambitiøst mål for den økologiske omlægning af kommunen. Til dette brug har Københavns Madhus foretaget en første generel screening af potentialet. Som det vil fremgå af dette notat, er det Københavns Madhus' vurdering, at Faxe inden for eksisterende madtilbud og inden for de eksisterende økonomiske rammer kan sætte et mål om minimum 60 % økologi i kommunens samlede fødevareindkøb, der anslås til 6,7 mio. kroner årligt. Nævnte screening bør dog følges op af en mere præcis kortlægning af institutionerne i Faxe med henblik på at vurdere de enkelte institutionernes og centres mere konkrete potentiale. Når Københavns Madhus anbefaler Faxe at sætte sig et højt og ambitiøst mål om minimum 60 % økologisk forbrug, er det af flere årsager: For det første har den kommunale målsætning betydning i forhold til NaturErhvervs vægtning i forbindelse med vurdering af de indkomne ansøgninger. Et højt mål betyder stor økologisk volumen og øget økologisk produktion i landbruget, hvilket er formålet med den politiske satsning.
2 For det andet er det vigtigt for processen i institutionerne, at der ligger en klar politisk målsætning, som medarbejderne i kommunen kan forholde sig til i forbindelse med den økologiske omlægningen her vil et klart budskab om minimum 60 % økologisk fødevareindkøb i Faxe ikke være til at tage fejl af. Samtidig er det dog vigtigt at kommunikere, at nogle centre/institutioner vil have sværere ved at løfte opgaven og at andre, kan tage en større andel at nogen går forrest og længere for at løfte det samlede gennemsnit til 60 %. Det er desuden Københavns Madhus anbefaling, at Faxe i forbindelse med en eventuel kortlægning får udarbejdet en analyse, der mere grundlæggende ser på perspektiv og muligheder for Faxes offentlige mad. Oplagte spørgsmål i en sådan analyse kunne være: Hvad er visionerne for daginstitutionsmaden, hvor det aktuelt kun er 236 ud af 1523 mulige børn, der i dag tilbydes frokost eller fuld forplejning. Er ambitionen at øge madtilbuddene, kvaliteten, sundheden og økologien i daginstitutionerne eller ønsker man at fastholde den eksisterende model? Hvilke forventninger har Faxe til en kommende leverandør af mad til hjemmeboende ældre i forhold til kvalitet og økologi? Overordnet kunne det være interessant, i forbindelse med økologidagsorden, at se på den offentlige mad i Faxe som et samlet udviklingsprojekt, hvor man får det optimale ud af de ressourcer, der er på madområdet. Denne kortlægning/analyse bør indgå i den økologiske omlægningsproces, som der søges midler til, da den vil give et mere præcist billede af, hvordan Faxe samlet når 60 % - og måske også mere inden for eksisterende rammer. Målet om minimum 60 % økologi inden for de eksisterende budgetter og med den nuværende organisering af madproduktionen dækker over, at de enkelte centre og de enkelte institutioner vil have en forskellig økologiprocent. Nogle har potentialet til at indføre mere økologi end andre. Men samlet set kan de hjælpe hinanden op på 60 %. Samtidig med at Københavns Madhus anbefaler denne målsætning, er det vurderingen, at Faxe vil have et potentiale ud over de 60 %, hvis Faxe på sigt, og evt. i forbindelse med omlægningsprojektet, er indstillet på at sætte udviklingstiltag i gang, der øger mængden af madproduktion nogle steder og andre steder fx ændrer på organisering af maden. Sådanne fremskrivninger er ikke en del af dette notat, men eventuelle nye politikker vil kunne gøres til en del af ansøgning. Københavns Madhus bidrager gerne til en afklarende proces i januar. Omlægningspotentiale I nedenstående oversigt er de forskellige institutioners andel af Faxe Kommunes samlede fødevareindkøb samt deres estimerede økologiske potentiale præsenteret. Vurderingen er baseret på data, som Københavns Madhus i samarbejde med Faxe Kommune har indhentet i løbet af november/december Vurderingen af det økologiske potentiale inden for de forskellige institutionstyper er baseret på de oplysninger, Side 2
3 København Madhus har modtaget i forhold til råvarebudgetter, personalenormeringer og produktionsformer 1. Hvis de data, Københavns Madhus har haft til rådighed, havde været mere detaljerede, kunne screeningen have været mere præcis. Fx på ældreområdet har Madhuset ikke oplysninger om, hvad der anvendes af ressourcer til specifikt løn og råvarer, og det samme gør sig gældende i forhold til kantinerne. Det betyder, at Madhuset har lavet nogle generelle vurderinger på baggrund af en vurdering af de samlede budgetter. Som det fremgår, er der opstillet forskellige prognoser for de forskellige institutionstyper og centre. Konkret betyder det, som nævnt, at nogle centre skal realisere en højere økologiprocent end andre for, at Faxe samlet kan sætte mål om minimum 60 % økologi. Samtidig er der stor forskel på, hvor meget de enkelte centre fylder i kommunens samlede indkøb. Fx fylder ældremadscenteret ca. 56 % (uden maden til de hjemmeboende ældre) af kommunens fødevareindkøb. Det betyder, at økologiprocenten inden for ældremadscenteret har stor indflydelse på den samlede økologiprocent. Omvendt fylder kantinerne kun 10 %, hvorfor de for nuværende er mindre tungtvejende for kommunens mål. Ældremad (uden hjemmeboende) Børnemad Skolemad Kantiner Det sociale center Samlet, Faxe Indkøb i kr. Andel af samlet indkøb Nuværende økologiprocent Anbefalet økologiprocent ved omlægning Økologisk indkøb ved omlægning % 0 % 53 % % 62 % 76 % % 10 % 49 % % 0 % 75 % % 14 59(60) % Potentialet er en forsigtig vurdering baseret på de faktiske forhold Københavns Madhus har kendskab til. Det er vurderingen, at dette potentiale vil kunne hæves i forbindelse med, at der foretages en nærmere kortlægning. Desuden er det Madhuset vurdering, at Faxe med en grundig analyse af strukturen for madtilbuddene i kommunen vil kunne finde mere potentiale til både økologi og kvalitet inden for de eksisterende budgetter. Side 3
4 I nedenstående fremgår hovedkonklusionerne inden for de forskellige centre baseret på den foreløbige generelle screening lavet af Københavns Madhus: Mad til ældre Ca. 480 ældre i Faxe modtager mad via kommunen personer er hjemmeboende, og 270 er plejehjemsbeboere. Maden til de ældre, eksklusiv de hjemmeboende, udgør 56 % af Faxes samlede fødevareindkøb. Når de hjemmeboende medtages, vil ældremaden udgøre 61 %. Det er derfor meget centralt for projektets mål, at omlægningen af ældremadscenteret prioriteres højt, samt at Faxe er bevidst om, at en ny aftale fra 2013 vedrørende maden til de hjemmeboende vil have stor indflydelse på Faxes samlede omlægningsmuligheder. Hvis aftalen med den nye leverandør på udbringningsmaden fx er 0 % økologi, vil det betyde, at økologipotentialet på ældremadscenteret vil falde til 49 % og Faxes samlede potentiale vil falde til 52 %. Derfor anbefaler Københavns Madhus at Faxe, hvis kommunen ønsker at sætte et ambitiøst økologimål, i forbindelse med indgåelse af nye aftaler om levering af mad til hjemmeboende ældre stiller krav om minimum 20 % økologi. Økologi er på dagsorden hos de fleste store centrale producenter af udbringningsmad, så 20 % økologi vil ikke være et urealistisk krav at stille. Københavns Madhus kan tilbyde at gøre udbuddet af maden til de hjemmeboende til en del af projektet for at sikre maksimal kvalitet og økologi med respekt for de ældres behov og præferencer. Plejehjemsbeboerne modtager mad fra fire produktionskøkkener fordelt på fire plejehjem. Til at producere maden er i alt 32 2 køkkenmedarbejdere. Disse er ansat centralt og forflyttes efter behov i de forskellige køkkener. Samlet set koster det 126,50 kr. pr. person for mad hele døgnet (døgnkost). Beboerne betaler 105 kr. pr. dag (3.262 kr. pr. mdr.), og kommunen betaler de resterende 20,50 kr. pr. dag (637,50 kr. pr. mdr.). Af de midler anvendes kr. pr. beboer pr. år til råvarer. Det giver 38,70 kr. pr. dag. pr. beboer. Samlet set indkøbes der fødevarer for kr. pr. år til de 270 beboere på Faxes plejecentre. Københavns Madhus vurdering er, at Faxe med det nuværende råvarebudget og antal medarbejdere vil kunne nå mellem 50 og 60 % økologi i ældremaden, og med baggrund i det har Københavns Madhus sat et mål om 53 %. Der kan være potentiale for mere, men for at blive mere specifik vil det indebære, at der foretages en nærmere kortlægning af organisering, økonomi og produktionsforhold på de fire produktionsplejehjem sammenholdt med, hvordan logistikken med de fire modtagerplejehjem fungerer. Københavns Madhus anbefaler, at der i forbindelse med et eventuelt økologiprojekt ses på konceptet (økonomi, produktion, organisering, 2 Det formodes, at ud af de 32 medarbejder går der også timer til produktion af skolemad til Møllevang skole, men hvordan det fordeler sig, er Københavns Madhus ikke vidende om. Side 4
5 logistik mm) for produktionen af ældremaden i Faxe Kommune herunder også maden til de hjemmeboende ældre. Umiddelbart virker det til, at der er ressourcer (både personalemæssige og økonomiske) nok til at sætte ambitiøse mål for både kvalitet og økologi. Daginstitutioner vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner Fire ud af 17 institutioner tilbyder frokost i Faxe kommune. Den samlede nuværende økologiprocent inklusiv morgenmaden vurderes til at være ca. 62 % 3. Maden på daginstitutionscenteret udgør 21 % af Faxes samlede fødevareindkøb, men der er potentiale for mere, da det, som nævnt, kun er fire ud af 17 institutioner, der tilbyder frokost. Tre institutioner (Dalby Børnehuse, vuggestueafdelingen, Møllen, vuggestueafdelingen og Frøgården, børnehaveafdelingen) er med i den kommunale frokostordning. Her betaler forældrene 549 kr. pr. måned, frokosten leveres af Fru Hansens Kælder og er 70 % økologisk. Fru Hansens Kælder leverer to gange pr. uge, og en del tilberedning (hakke/snitte, opvarmning mm.) foregår i daginstitutionen, der også har ansat personale. Indeholdt i forældrebetalingen er udgifter til råvarer og personaleressourcer. Det er estimeret, at der skal bruges tre min. pr. barn. pr. dag til bestilling, tilberedning, anretning og oprydning i den pågældende institution. To institutioner (Frøgården, vuggestueafdelingen og Regnbuen, vuggestueafdelingen) gør brug af den såkaldt forældrearrangerede ordning, hvor maden tilberedes fra bunden, lokalt i daginstitutionen. Her er den gennemsnitlige økologiprocent 73 %. Samlet set får 15 % af alle børn i Faxe Kommune frokost i institutionen (236 ud af 1531 børn). Der er en hovedvægt af vuggestuebørn, som tilbydes frokost. Af de 236 børn er 140 vuggestuebørn (60 %). Frøgården tilbyder, som den eneste institution i kommunen, frokost til både vuggestuebørn og børnehavebørn (her tilbydes 96 børnehavebørn frokost). 172 af de 236 børn får leveret mad fra den eksterne leverandør, Fru Hansens Kælder. Alle institutioner tilbyder morgenmad og mælk til enten frokost eller eftermiddagsmåltid. Af de fire institutioner, som tilbyder mere end morgenmad, har tre institutioner køkkenansatte. Tilsammen har de fire køkkenansatte i alt. I to institutioner laves der mad fra bunden i institutionen. De andre steder anretter, tilbereder og rydder de køkkenansatte op. I en institution har man ansat en løntilskudsmedarbejder i køkkenet (Møllen), i en anden går det pædagogiske personale fra og tilbereder og anretter maden (Dalby Børnehuse), og i en tredje har man prioriteret en faglært 23 t pr. uge (Frøgården) 3 En del af tallene bygger på skøn, da de modtagne økonomioplysninger har været mangelfulde. Side 5
6 Københavns Madhus umiddelbare vurdering er, at der med de eksisterende madtilbud på daginstitutionsområdet er mulighed for at løfte økologien til ca. 76 % økologi mod de nuværende 62%. I de vuggestuer, der har fuld forplejning, er den nuværende økologiprocent på ca. 70 %, og det er Københavns Madhus vurdering at de ressourcer, der er afsat til produktionen disse steder, er tilstrækkelige til at nå 90 %. Aftalen med Fru Hansens kælder har allerede en høj økologiprocent på 70, så det er begrænset, hvor meget øget økologi her vil bidrage yderligere til Faxes mål. Madhuset vil dog foreslå, at der i regi af projektet indgås et samarbejde med Fru Hansens kælder om at løfte økologien i deres leveringer til 75 og måske 90 % økologi. I forhold til de institutioner, der tilbyder morgenmad, er der aktuelt en økologiprocent på 45, og det er vanskeligt at højne den yderligere uden, at det vil koste ekstra, med mindre produktionen i de institutioner udvides til også at indeholde frokost og mellemmåltider. Men her vil Københavns Madhus anbefale kommunen og institutionerne at løfte niveauet til 75 % af den simple årsag, at det virker utroværdigt at servere konventionelt mælk og havregryn til børnene i en kommune, som potentielt vil have en ambitiøs økologimålsætning. Hvis Faxe ønsker, at maden skal fylde mere på daginstitutionsområdet og hvis ønsket er, at endnu flere børn vil spise fællesmåltider (af pædagogiske eller sundhedsmæssige årsager), foreslår Københavns Madhus, at der arbejdes på at realisere en sådan målsætning i regi af omlægningsprojektet. Københavns Madhus har gode erfaringer i at arbejde med at forberede pædagoger og forældre på madvalg samt rådgive om koncepter og økonomi i madproduktion i daginstitutionerne. Se Hvis Faxe ønsker at gå den vej, vil det indebære en kortlægning af nuværende køkkenforhold og produktionsmuligheder. Umiddelbart er det vurderingen, at forældrebetalingen og kommunens tilskud vil kunne sikre drift af mere børnemad, men det er usikkert, hvad en øget lokal produktion af børnemad vil stille af krav til øget anlæg. Københavns Madhus er blevet oplyst om, at der findes en køkkenanalyse lavet i forbindelse med det første madvalg i Det har ikke været muligt at få fat i analysen, som formentlig vil klarlægge mulighederne bedre. Skoler Organisatorisk er skolecenteret i Faxe opbygget af tre skoler; Vestskolen, Midtskolen og Østskolen. Hver skole har tre afdelingsskoler, som er geografisk adskilt. Det samlede antal skolebørn er Af de ni afdelingsskoler har seks madordninger. Madordningerne er meget varierende; fra en madordning lokalt funderet og produceret på skolen (Karise) til en ordning, hvor der købes sandwich på den lokale cafe hver fredag (Hylleholt). Tre af skolerne benytter sig af en model, hvor de får maden leveret fra en privat leverandør - Madpigerne aps. (Nordskov), Regnbuen v. Mette Bastholm (Rollo), og en lokal cafe (Hylleholt). Alle skoler har kontant salg. Desuden leverer Dalby Ældrecenter til Møllevangsskolen, men salget er meget begrænset. Side 6
7 Ud af de seks skoler, som har en form for bespisning, har Sofiendal og Karise lokal produktion med ansatte på skolen. På Rolle er der også lokal produktion, men den er udliciteret til en lokal virksomhed (Regnbuen v. Mette Bastholm). Den vægtede, gennemsnitlige økologiprocent for skolerne er 11,4 %. Den fordeler sig ujævnt. Således har tre ud af seks skoler ingen økologiske fødevarer, mens en enkelt af afdelingsskolerne, Rollo, har 40 % økologi. Økonomisk ydes der ikke tilskud til skolemadsordningerne hverken via skolerne eller via kommunen. Skolemadsordningerne skal således hvile i sig selv. Københavns Madhus har i udgangspunktet valgt at sætte et forsigtigt mål på 30 % for de skoler (Nordskov, Rolle og Hylletoft), der modtager fra en privat leverandør, men anbefaler at man i forbindelse med genforhandling af aftaler indtænker økologimålene. Målet på 30 % har mest symbolsk betydning i forhold til de nuværende 24 %. I forhold til Sofiendal og Karise, hvor der er lokal produktion, vurderer Københavns Madhus umiddelbart, at der kan sættes nogle rimeligt ambitiøse mål for økologien. Specielt på Karise er der potentiale, fordi råvarebudgettet og normeringen ser fornuftig ud. Samlet vil Københavns Madhus anbefale at sætte et ambitiøst mål for skolemaden på Sofiendal og Karise på 60 % økologi. Københavns Madhus vil desuden anbefale, at der også sættes mål for den skolemad, Dalby Ældrecenter leverer. Det ville naturligt være de 60 %, som blev anbefalet i forhold til ældremaden, da det er et af de samme køkkener, maden produceres i. Samlet vil det give en økologiprocent på 49 på skolemadsområdet. Sociale institutioner Ifølge de oplysninger, Københavns Madhus er i besiddelse af, er der ikke nogen offentlig bespisning på det sociale center i Faxe kommune. Der er tre institutioner med 28 beboere i alt. De tre institutioner er Kildebakken (14 beboere) Førslev (8 beboere) og Rådhusvej (6 beboere). Hertil er nogle socialt udsatte borgere bosat på plejehjem, og nogle er visiteret til tilbud i andre kommuner. På grund den manglende bespisning, indgår det sociale center ikke i kortlægningen og prognoserne. Kantiner og salgssteder Screeningen har omfattet 4 personalekantiner i Faxe. Der er 355 potentielle kunder, og det vurderes, at der dagligt er ca. 105 reelle kunder. Der vurderes ikke at være økologi i kantinernes produktion. Den samlede omsætning er på ca kr., og udgifterne er på ca. 2,4 mio. kr. Der ydes et kommunalt tilskud på ca. 1,5 mio. kr. Fastholdes disse budgettal, kantinepriserne og personalenormeringen er der potentiale til at sætte et ambitiøst økologimål, og det bør også være muligt at gøre kvaliteten i kantinerne så attraktiv, at flere medarbejdere vælger det til. Side 7
8 Umiddelbart lader det til, at en stor del af kantinernes arbejde består i mødeforplejning. Københavns Madhus har fået oplyst, at der er en omsætning på kr. til mødeforplejning, men om de kr. er en del af omsætningen på kr., eller om de ligger ud over, er ikke blevet oplyst. Københavns Madhus vurderer, at konceptet for de fire kantiner i forbindelse med et omlægningsprojekt bør kortlægges og fornys med henblik på øget økologi, kvalitet og ressourcer. Både i den nuværende model og i en eventuel fremtidig, som ikke bliver ressourcemæssigt udhulet, vurderer Københavns Madhus, at det er muligt at nå 75% økologi. Omlægningsprojekt og proces frem mod omlægningsstøtte Der er flere ansøgningsfrister til den statslige omlægningspulje i NaturErhverv Styrelsen i Det er Københavns Madhus ambition at medvirke i en ansøgning allerede i februar 2013, hvor Faxe kommune er mere end velkommen til at være part. Københavns Madhus vil dog anbefale Faxe, at kommunen inden den indgår i en ansøgning, politisk tager hul på, hvad Faxe vil med den offentlige mad i fremtiden, og at en økologisk omlægning tænkes sammen med disse målsætninger. Københavns Madhus deltager meget gerne i et eventuelt udredningsarbejde og tænker også, at dette kan være en del af omlægningsprojektet forudsat, at der er taget en principiel beslutning om, at 60 % økologi skal være løftestangen. Københavns Madhus anbefaler, at følgende afklares: Før en ansøgning: - Afklaring omkring Faxes overordnede ambitionsniveau i forhold til økologi Hvad er Faxes samlede mål? - Afklaring af om projektet skal være med til at finde en ny løsning i forhold til produktionen af mad til de hjemmeboende ældre. Som en del af projektet: - Afklaring omkring hvad Faxe samlet set vil med de offentlige måltider i forhold til koncept, kvalitet, lokal forankring mm. - Diskussion af børnemaden. Er ambitionen, at flere daginstitutioner skal producere lokal mad til børnene? Forudsætningerne synes at være til stede, men konceptet skal gennemtænkes og formidles til pædagoger og forældre, så de syntes, det er en oplagt ide, de vil tilslutte sig. Herunder bør hele maddannelseskonceptet indtænkes herunder, hvilken rolle maden og måltiderne skal have som pædagogiske redskaber. - Hvad er ambitionen med skolemaden i forhold til kvalitet, ernæring og økologi? - Skal der i forhold til kantinerne tænkes et mere økonomisk rationelt koncept, der både tager højde for økonomi, kvalitet og økologi. Side 8
9 Anbefaling i forhold til et kommende projektforløb: På baggrund af Faxe Kommunes knap 20 offentlig køkkener anbefaler Københavns Madhus, at et omlægningsprojekt med mål om 60 % bliver gennemført og planlagt til at løbe over en periode på to til tre år. Omlægningsperioden vil løbe i to år, fra august 2013 til august 2015, forudsat at kommunen sætter som mål at ansøge midler hertil allerede ved næste ansøgningsrunde i februar 2013, og at grundideen i projektet er som følgende: - At der inden for alle køkkenområder bliver fundet frontløber institutioner, der viser, hvordan der kan komme mest muligt økologi ind i de forskellige centre, køkkentyper og i forhold til de forskellige grupper af spisende. - At der inden for alle centre bliver gennemført forskellige omlægningsforløb med kurser, rådgivning og lign., der kan anvendes som model for den fortsatte omlægning af resten af institutionerne. - At Københavns Madhus medvirker som projektleder for projektet, og at centrene indgår som de strategisk ansvarlige for at sikre sammenhæng til deres madpolitiske dagsordener. - At der som en del af omlægningen sker en sammentænkning med institutionernes, centrenes og kommunens madmæssige visioner og målsætninger. Det er denne omlægningsproces, der søges midler til i februar 2013, og målsætningen er, at de beskrevne aktiviteter, der indgår i ansøgningen, kan opnå 100 % finansiering. Det bør dog forventes, at kommunen selv bidrager med en del af udviklingsarbejdet og med evt. anlægsinvesteringer. Såfremt at beskrevne aktiviteter ikke opnår støtte, vil der i samråd med den lokale projektorganisation, kommunen og Københavns Madhus blive truffet beslutninger om tilpasning af planlægningen. I projektperioden vil der løbende være sparring med centrene vedrørende mål, målopfyldelse, indkøbsaftaler, udbud mm. Ansøgningen bygger på delprojekter inden for hvert køkkenområde i kommunen. Den vil blive udformet i respekt for og bygger hvad angår maddriften og omlægningsarbejdet, på kommunens særlige forhold. De enkelte køkkener i kommunen skal ikke omlægges af andre de skal omlægge sig selv. Københavns Madhus vil i et fællesskab gennemføre et projekt, der forankres i centrene og i de enkelte institutioner, og hvor Københavns Madhus viden og kapacitet bruges direkte i omlægningen. I forberedelserne af en ansøgning indgår: - Forventningsafstemning vedrørende tidsplan og aktiviteter. - Planlægning af forløb, herunder mål, succeskriterier og forudsætninger. - Politisk beslutning vedrørende økologimål. Side 9
10 Beskrivelse af hovedpunkter i en økologisk omlægningsproces I forbindelse med ansøgningen udarbejdes en tidsplan, der beskriver omlægningens forskellige faser. De første institutioner omlægges ud fra en fælles prioritering mellem Faxe Kommune og Københavns Madhus. Kriterierne for udvælgelsen er, at institutionerne er motiverede og/eller, at der ligger et politisk eller centermæssigt ønske om at tage nogle først. I forhold til processen er det vigtigt, at institutionerne omlægges typemæssigt sådan, at fx plejehjemmene omlægges sammen. Det gør det muligt at lave fælles uddannelses og træningsforløb samt at udvikle netværkskontakter. Projekt og processtyring: Projekt- og processtyring af kommunens omlægningsproces, herunder forventningsafstemning, implementering og forankring af den lokale projektorganisering, sker før projektet igangsættes og forløber under hele perioden. Indsatsen omfatter ressourcer til den nødvendige dialogskabende og involverende forandringstilgang i arbejdet, herunder intern kommunikation om omlægningen i kommunen. Fastlæggelse af madmæssige mål: Såfremt Faxe Kommune har planer om øvrige madmæssige mål, som kan have indflydelse på køkkenernes drift, bør de lægges fast inden projektet for alvor startes op; fx bedre ernæring, højere spisekvalitet, mad- og måltidspolitik, eller sammenhæng med beskæftigelsesindsats eller miljøafdelingens arbejde. Igangsætning af det lokale projekt: Inspirationsdage og anden vejledning for beslutningstagere. Fællesmøder for køkkenpersonalet og institutionsledelserne. Kortlægning og analyse: Når de første institutioner er udvalgt, vil der i samarbejde med den enkelte institution blive udarbejdet en detaljeret kortlægning og analyse af institutionens økonomi, produktion og spild med henblik på at definere indsatsområderne i den enkelte institution. En plan udvikles til den enkelte institution og tilpasses deres forhold, historie og traditioner. Rådgivning og kurser: Tilbud til de enkelte institutioner om kortlægning, kurser, lokal vejledning, netværksdannelse med fagkollegaer i andre institutioner, omlægningsplanlægning, målemetoder, etablering af midlertidige indkøbsaftaler. En sådan omlægning gennemføres typisk i hold af mellem 14 og 18 institutioner over 1-2 år alt efter størrelserne. I forhold til Faxe vil det være nødvendigt, for at fylde kurserne op, at kommunens køkkenmedarbejdere deltager på kurser, hvor der også er deltagere fra andre kommuner. Der overvejes, hvorledes kursustilbuddene også kan indtænkes som en del af en beskæftigelsesindsats og måske som rotationsforløb med ledige. Indkøb: Der udarbejdes en strategi for Faxes indkøb i forhold til en evt. indkøbsaftale og et EU-udbud. Dette sker typisk i et samarbejde mellem indkøbschef og fagforvaltninger. Økologisk Landforening bistår også gerne hermed. Kommunikation: Kommunikation om projektet og dets fremdrift, herunder cases, i fagmedier, lokalpressen for at skabe interesse og øge faglighed og motivation. Side 10
11 Inddragelse af medarbejdere/brugere: I udgangspunktet er økologiomlægningens fokus at løfte faglighed og kompetencer i køkkenerne. Det vil ske i en proces, hvor køkkenpersonalet bliver involveret i planlægningen af processen. Men hvis økologien skal forankres i kommunen, er det centralt, at det pædagogiske/plejepersonale, ledelserne i institutionerne samt politikere og embedsmænd også involveres, sådan at økologien bliver en integreret del af Faxe kommune. Sker det ikke, er der risiko for, at institutioner, der udskifter køkkenpersonale, vil opleve en tilbagegang i økologi, fordi de nye medarbejdere ikke har forudsætningerne for at arbejde med en økologisk produktion. Københavns Madhus stiller i forbindelse med projektet gerne op til borgermøder mm., der kan medvirke til at øge projektet gennemsigtighed. Organisering af økologiopfølgning og kontrol Opfølgning på økologiprocenter vil ske med udgangspunkt i Fødevarestyrelsen Økologiske spisemærke. Det er en gratis ordning, hvor institutionerne indberetter deres råvareforbrug. Resultaterne inddeles i tre kategorier: Guld som er over 90 %, sølv som er mellem 60 og 89 % og bronze som er mellem 30 og 59 %. For at kunne være med i denne ordning indebærer det, at kommunens leverandører kan levere fakturaer med opgørelse af henholdsvis konventionelle og økologiske varer. Der skal indberettes hver tredje måned, og arbejdet er begrænset for institutionerne. Kontakt Spørgsmål til dette notat kan rettes til følgende i Københavns Madhus: Andreas Buchhave Jensen, Faglig chef. Direkte: Mail: andreas@kbhmadhus.dk Lone Schaldemann, Projektmedarbejder - Økologisk omlægning. Direkte: Mail: lone@kbhmadhus.dk Anette Berg Carlsen, Udviklingskoordinator. Direkte: Mail: anette@kbhmadhus.dk Bilag 1: Oversigt over screening og anbefalinger for omlægning til økologi i Faxe Kommune Københavns Madhus, januar Side 11
12 Bilag 1 Oversigt over screening og anbefaling for omlægning til økologi i Faxe Samlet fødevareindkøb 2011 Andel af Faxe samlede fødevarein dkøb Nuværend e økologiprocent Anbefalet økologipro cent ved omlægning Økologisk forbrug ved omlægnin g kr. Ældremad Plejehjem - egenprod % Plejehjem - modtager % Hjemmeboende % I alt % Børnemad Børn - mælk % Børn - morgenmad % Vuggestue - fuld forplejning % Vuggestue- frokost udefra % Børnehave fuld udefra % I alt % Skolemad Frokostordning % Frokost udefra % Kantiner % Kantiner % I alt % Det sociale område Ingen offentlig bespisning I alt SUM % Side 12
Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm.
Dato 04.01.2013 Notat Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm. Indledning: Hvorfor økologi nu? I forbindelse med Fødevareminister Mette Gjerskovs nationale strategi om at omlægge
Læs mereIndstilling. Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Borgmesterens Afdeling
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 19. december 2012 Aarhus Kommune Omlægning til økologi i offentlige køkkener i Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 1. Resume Fødevareministeriet
Læs mereCenter for Børn & Undervisning Undervisning. Muligheder for sund kost og madordninger i Folkeskolen. Aktuelle skolemadsordninger i Faxe Kommune
Center for Børn & Undervisning Undervisning Muligheder for sund kost og madordninger i Folkeskolen Dato 11-02-2016 j./sagsnr. Notat udarbejdet af: Julie Dose Sørensen Notatet skitserer forskellige muligheder
Læs mereOmlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm.
Dato 04.01.2013 Notat Omlægning til 60 % økologi i de kommunale køkkener på Bornholm. Indledning: Hvorfor økologi nu? I forbindelse med Fødevareminister Mette Gjerskovs nationale strategi om at omlægge
Læs mereØkologisk omlægning i såvel hoveder som gryder. Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi
Økologisk omlægning i såvel hoveder som gryder Om projektets forandringsagenda med muligheder og udfordringer, opgaver og økonomi Målsætning for Økologisk omlægning i Københavns Kommune Alle kommunens
Læs mereMaj 2012. Frokostordning. for daginstitutioner i Rudersdal Kommune
Maj 2012 Frokostordning for daginstitutioner i Rudersdal Kommune Hvorfor frokostordning? I 2008 besluttede Folketinget, at alle børn i daginstitutioner skal tilbydes et sundt frokostmåltid hver dag. Det
Læs mereSlagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020
Slagelse Kommunes Personalepolitik 2015-2020 Tak for brug af billeder: Vibeke Olsen Hans Chr. Katberg Olrik Thoft Niels Olsen Indledning Med personalepolitikken som vejviser Så er den her den nye personalepolitik!
Læs mereVejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.
Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereErfaringsopsamling om madproduktion på. Lindholm Plejehjem
Erfaringsopsamling om madproduktion på Lindholm Plejehjem Ældre og Sundhed Marts 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 BAGGRUND 3 SAMMENFATNING 3 2. ERNÆRINGSASSISTENTERNES ROLLE 4 3. PROJEKTETS KVALITET 4 4. MAD
Læs mereCenter for projekttilskud, Policy NaturErhvervstyrelsen 14.2.2014. J.nr. 1-810-000064 Att. Poul Hoffmann og Helene Odgaard
Center for projekttilskud, Policy NaturErhvervstyrelsen 14.2.2014 J.nr. 1-810-000064 Att. Poul Hoffmann og Helene Odgaard Høringsbemærkninger til Forslag til program for støtte til udvikling af landdistrikterne
Læs mereNår viden skaber resultater--- Furesø Kommune. Analyse af køkkenområdet. - Temaer til debat om den gode madservice
Når viden skaber resultater--- Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til debat om den gode madservice November 2007 Furesø Kommune Analyse af køkkenområdet - Temaer til god madservice November
Læs mereUDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
UDBUDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Holbæk Kommunes udbudspolitik vedrører Byrådets afklaring af de overordnede og principielle forhold vedrørende konkurrenceudsættelse af kommunalt udførte driftsopgaver. Med
Læs mereKolding Kommune Analyse og Udvikling. Forord
Kolding Kommune Fundraising strategi 2016 Kolding Kommune Analyse og Udvikling Forord Kolding Kommunes fundraising strategi skal bidrage til, at der skaffes ekstern finansiering til projekter og aktiviteter,
Læs mereDet forventes, at en eventuel frokostordning vil kunne træde i kraft tidligst den 1.april 2013.
Fleksible frokostordninger i Nordkaperen Det er inden udgangen af november, at der skal afholdes valg om der ønskes eller ikke ønskes etableret en frokostordning i dit barns/børns børnehus. Forældrebestyrelsen
Læs mereProjektbeskrivelse for Interaktive tavler
Projektbeskrivelse for Interaktive tavler Beskrivelsen indeholder Side 1 Side 2 Side 3 Side 3 Side 3 Side 3 Side 4 Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 8 Bilag Baggrund Formål Projektorganisering
Læs mereBUDGET 2010-13 Afsnit: SOCIALUDVALG Side: 1 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: 24.03.09 Rev.: 10.06.09 FORELØBIGT UDKAST
SOCIALUDVALG Side: 1 FORELØBIGT UDKAST Socialudvalget Generelt: 1000 kr. 2010 2011 2012 2013 1) Generel rammebesparelse -1.000-1.000-1.000-1.000 I alt -1.000-1.000-1.000-1.000 1: Generel rammebesparelse
Læs mereVelfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg. Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov
Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Mad- og Måltidsstrategi Ældre borgere med særlige behov 20. januar 2016 Indhold 1. Indledning...2 2. Organisatorisk forankring...3 3. Strategiske hovedspor...4 4. Det
Læs mereBilag 5. Noter fra interview med Kalundborg kommune
Bilag 5. Noter fra interview med Kalundborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners
Læs mereTil Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,
Læs mereMadvalgshåndbog. Foto: Lars Nybøll 2014014. Fælles frokost mere end bare mad
Madvalgshåndbog Foto: Lars Nybøll 2014014 Fælles frokost mere end bare mad Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune September 2014 1. Indledning... 2 Madvalget... 2 Hvad kan du læse om i madvalgshåndbogen
Læs mereRevideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling
Revideret: Udmøntning af puljen: Familieorienteret alkoholbehandling Som led i det sundhedspolitiske udspil Mere borger, mindre patient et stærkt fælles sundhedsvæsen blev der med finansloven 2014 afsat
Læs mereRevideret kommissorium
Center Familie og Handicap Journalnr: 27.00.00-G01-20-15 Ref.: Tanja Lillelund Telefon: 99887609 E-mail: tali@rebild.dk Dato: 22-12-2015 Revideret kommissorium Projekt: Fælles indsats Stamoplysninger Center/afdeling
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereHandleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem
Handleplan for mad og måltider på plejecentre og dagcentre samt madservice til borgere i eget hjem Dejlig mad og gode måltider giver os livskvalitet, bidrager til at vi holder os raske og bevarer vores
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereKøkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet
Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet Organisering Køkkenløftet handler om at skabe bedre måltider for borgere, der spiser i offentlige institutioner. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Køkkenløftet
Læs mereBørnemad 2010 madmodeller
Børnemad 2010 madmodeller Indledning Dette dokument er en gennemgang af de forskellige modeller for den kommende børnemad i daginstitutionerne i Københavns Kommune. For hver model beskriver vi arbejdsfordelingen
Læs mere1. Resume Beboerne i plejeboligerne skal have en bedre oplevelse af og en stor tilfredshed med det varme måltid mad.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 18. juni 2014 Madtilbuddet i plejeboligerne 1. Resume Beboerne i plejeboligerne skal have en bedre oplevelse af og en stor tilfredshed
Læs mereRegnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd
2008 Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd Projekt regnskab til deltidslandmænd har til formål at undersøge, hvordan man i Dansk Landbrugsrådgivnings regi kan tilbyde rådgivningscentrene
Læs mereBørn og Unge. MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune
Børn og Unge MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK For dagtilbud i Furesø Kommune MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK 2 FORORD Denne overordnede Mad- og måltidspolitik for dagtilbud i Furesø Kommune skal medvirke til at skabe gode
Læs mereFor så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:
Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant
Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereSund skolemad efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 20. maj 2014 Sund skolemad efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Med denne indstilling fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge
Læs mereINTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE
INTERN KOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK KOMMUNE 2 Overordnet formål med den interne kommunikation I Holbæk Kommune skal vi alle være stærke medspillere for og med borgere og virksomheder. For at vi kan
Læs mereDenne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner.
N O TAT FAQ om frokostordninger i daginstitutioner Denne FAQ har til formål at besvare de typiske spørgsmål, som kommunerne stiller vedr. frokostordninger i daginstitutioner. Lov nr. 631 af 11. juni 2010
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København
Bilag 1: Projektbeskrivelse Projekttitel Oprettelse af forældrerollemodelkorps i København Tema Ansvarlig Sagsnummer Lokale rollemodelkorps Mette Gram og Lotte T. Larsen (Brug For Alle Unge) og Mahtab
Læs mereLEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER
LEDELSE PÅ TVÆRS I EKSTERNT STØTTEDE UDVIKLINGSPROJEKTER Træd i karakter som projektejer/styregruppedeltager Artiklen opstiller en række ansvarsområder, der er vigtige at være sig bevidst i styregruppearbejde
Læs mereNYE TIDER NYE STRATEGIER
NYE TIDER NYE STRATEGIER Få ny retning og fremdrift gennem en handlingsorienteret strategiproces Teknologisk Institut, Center for Teknologisk Partnerskab NYE TIDER NYE STRATEGIER Nye tider skaber et naturligt
Læs mereJob- og personprofil. Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune
Job- og personprofil Afdelingschef Natur & Miljø i Holstebro Kommune 1 1. Indledning Vores nuværende afdelingschef i Natur og Miljø gennem de sidste godt otte år er blevet ansat som forvaltningsdirektør
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre 15.75.30.35
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte fra puljen Udvikling af bedre rammer for det gode måltid for ældre 15.75.30.35 Ansøgningsfrist d. 6.
Læs mereSocial- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm. F)
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 153 Offentligt Social- og integrationsministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg den 26. januar 2012 (SOU alm. del samrådsspm.
Læs mereMeget mere end mad. Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020
Meget mere end mad Mad- og måltidspolitik for ældre i Aalborg Kommune 2015-2020 Forord I Ældre- og Handicapforvaltningen vil vi fremme borgernes mulighed for at leve en selvstændig tilværelse - sammen
Læs mereCenterchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune
Jobprofil Centerchef Sundheds- og omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune 1. Indledning Sundheds- og Omsorgsforvaltningen (SUF) ønsker at ansætte en centerchef med reference til direktionen. Dette notat
Læs mereUdlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet NOTAT Dato: 3. september 2015 Kontor: Almene boliger Sagsnr.: 2015-162 Sagsbeh.: Forsøgsgruppen Dok id: Udmelding af temaer for forsøgs- og udviklingsprojekter
Læs mereBØRNEHUSET PÅ TESDORPFSVEJ MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK
BØRNEHUSET PÅ TESDORPFSVEJ MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Politikken er blevet til i samarbejde med ledelsen og køkkenpersonalet i Smagsløget Mål og visioner Hvad vil institutionen opnå: En implementering af Sundhedsstyrelsens
Læs mereOrienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Sikker By NOTAT Til Økonomiudvalget Orienteringsnotat til Økonomiudvalget vedr. indgåelse af kontrakt om Mentorordning 2015-18 Jf. vedlagte indstilling
Læs mereNorddjurs Kommune. Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2.
Norddjurs Kommune Analyse af skole- og dagtilbudsstrukturen i Norddjurs Kommune. Del 2. April 2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Muligheder for ændringer i dagtilbudsstrukturen....4 De lovgivningsmæssige
Læs mereRETNINGSLINIER. Frokostordning i daginstitutioner
Børn & Kultur Dagtilbud RETNINGSLINIER Frokostordning i daginstitutioner LOVGIVNING Folketinget vedtog den 4. juni 2010 lov om fleksibel frokostordning i daginstitutioner. Med denne lov er kommunen forpligtet
Læs mereNotat. vedr. Forskelle samt fordele og ulemper. ved henholdsvis. Jobcenter. Pilot-jobcenter
Notat vedr. Forskelle samt fordele og ulemper ved henholdsvis Jobcenter & Pilot-jobcenter Udarbejdet af Fokusgruppen Social- og Arbejdsmarked Indledning I den fremtidige kommunestruktur flytter den statslige
Læs mereAftale for Social- og Handicapcentret
Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3
Læs mereAnsøgningsvejledning: Pulje til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg
Dato: 6. november 2015 Ansøgningsvejledning: Pulje til etablering af særlige tilbud og indsatser til ældre, der normalt ikke benytter sig af de forebyggende hjemmebesøg ( 15.75.30.62 Opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen)
Læs mereBeskrivelse af indsatsens første fire måneder
1 Status på gadeplansmedarbejder-funktionen, Helsingør Kommune oktober 2014 Indhold Beskrivelse af indsatsens første fire måneder... 1 Målsætningen med gadeplansfunktionen... 2 Gadeplansmedarbejderens
Læs mereSocialøkonomisk virksomhed
Socialøkonomisk virksomhed Case - Magneten René Risom Johansen & Jens Christian Kobberø 50i180 i Frederiksberg Kommune Marts 2015 Indledning Denne rapport er blevet til under projektet 50 akademikere i
Læs mereInformationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet. Oktober 2012
Informationsmøde om de nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet Oktober 2012 Kommunalbestyrelsen i Solkøbing Kommune har besluttet at udbyde to af kommunens tre plejecentre (i alt 132 pladser)
Læs merevejledning til Ansøgningsskema
Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mereVoksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed. VUM-superbrugerseminar Maj 2015
Voksenudredningsmetoden. Samarbejde mellem udfører og myndighed VUM-superbrugerseminar Maj 2015 Program 1. Formålet med workshoppen 2. Hvad var hensigten? 3. Hvordan ser det ud i Aalborg? 4. Læring og
Læs mereNOTAT. Forslag til administrative retningslinjer for en støjpulje i Køge Kommune. 1. Resumé af forslag til støjpulje
NOTAT Projekt Kunde Analyse af trafikstøj på Ringvejsstrækningen i Køge Køge Kommune Dato 2015-03-02 Til Thomas Meier, Køge Kommune Fra Rambøll, Allan Jensen Forslag til administrative retningslinjer for
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.
Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000
Læs mereVejledning om ansøgning til puljen Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger 15.75.30.94. Ansøgningsfrist d. 13. maj 2013
Social- og Integrationsministeriet Vejledning om ansøgning til puljen Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger 15.75.30.94 Ansøgningsfrist d. 13. maj 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 2 2 Puljens
Læs mereNytteindsats: Regler og indhold strategi og anvendelse
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato aug 2013 J.nr.: Nytteindsats: Regler og indhold strategi og anvendelse Indledende bemærkninger Nedenfor redegøres for det kendskab BRHS på nuværende tidspunkt
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Brændgårdskolen 1. Indledning Da vores nuværende viceskoleleder har søgt nye udfordringer, er stillingen som viceskoleleder ledig til besættelse snarest muligt.
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereSlutrapport til NaturErhverv ØKO++ Horsens Kommune 2013-2014
Velfærd og Sundhed Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 velfaerdogsundhed@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr.:2012-008756 Sagsbehandler: BHS Dato: 13. august
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereReferat Udvalget for Erhverv & Turisme mandag den 11. januar 2016. Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev
Referat mandag den 11. januar 2016 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ET - Godkendelse af dagsorden...1 2. ET - Orienteringssager Januar...2 3. ET - Drøftelse vedr. Turistinformation
Læs mereInfo-center om unge og misbrug. Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008
Info-center om unge og misbrug Projektbeskrivelse Den 20. oktober 2008 Indhold Baggrund... 4 Formål... 4 Målgruppe... 5 Unge med sociale problemer og et problematisk forbrug af rusmidler... 5 Målsætninger
Læs mereBeskrivelse af Restaurant Skarresø. - Konkurrence, muligheder og samarbejder
Beskrivelse af Restaurant Skarresø - Konkurrence, muligheder og samarbejder Restaurant Skarresø Indledning I det projekt, som er beskrevet om Skarresø vandrehjem, campingplads og restaurant, er restauranten
Læs mereBrandingproces kombineret med Vision 2021:
Vedrørende: branding proces version 3 Sagsnavn: Branding.Randers.2014 Sagsnummer: 00.13.02-G01-3-14 Skrevet af: Karen Balling Radmer E-mail: karen.balling.radmer@randers.dk Forvaltning: Kommunikation Dato:
Læs mereMad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012
Mad- og måltidspolitik for børnehuset Harmonien 2012 Denne mad- og måltidspolitik er udarbejdet af og godkendt af bestyrelsen i Harmonien. Politikken skal sætte rammerne for den mad- og måltidspraksis,
Læs mereStikord fra dialogen i gruppe 1: Deltagende udvalgsmedlem: Guri Bjerregaard
Stikord fra dialogen i gruppe 1: Deltagende udvalgsmedlem: Guri Bjerregaard Der er nogle etiske dilemmaer - sponsorater åbner op for ulighed i dagtilbuddene Om mad: Det er vigtigt at maden bliver produceret
Læs mereKvalitetsreform i den offentlige sektor
Kvalitetsreform i den offentlige sektor - Set i et ledelsesperspektiv Ledernes Hovedorganisation Maj 2007 Indledning Den offentlige sektor står i dag overfor en række udfordringer, såsom højt sygefravær,
Læs mereBilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning
Bilag 1 Kravspecifikation Helhedsorienteret undervisning Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 KORT BESKRIVELSE AF OPGAVEN... 3 1.2 FORMÅL MED OPGAVEN... 4 1.3 BAGGRUND... 4 1.4 MÅLGRUPPE FOR OPGAVEN...
Læs mereLangsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016
Udvalg: Demens rette indsats til rette tid 05 Ældre Initiativer for målopnåelse kan iværksættes indenfor det eksisterende budget. Der vil blive sat fokus på dette gennem samarbejde med følgende interessenter:
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge m.v. Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10
Lovforslag nr. L 35 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af indenrigs- og socialministeren (Karen Ellemann) Forslag til Lov om ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
Læs mereOrganisationsbestyrelsesmøde torsdag den 28. april 2016, kl. 17.00 Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre
Organisationsbestyrelsesmøde torsdag den 28. april 2016, kl. 17.00 Hvidovreparkens beboerlokale, Hvidovregade 18B, Hvidovre Organisationsbestyrelsen: Formand Carsten Groth-Rasmussen, næstformand Mogens
Læs mereHandleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes
Læs mereDu vil få et udfordrende job og vil blandt andet kunne se frem til følgende ansvarsområder
Visionær HR-chef Ønsker du et lederjob, hvor du har indflydelse på at skabe innovative, effektive og attraktive arbejdspladser? Så er stillingen som HR-chef i Greve Kommune noget for dig! Du skal være
Læs mereUanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune. Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet ved Solbakken, Jammerbugt Kommune Mandag den 3. december 2012 fra kl. 10.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Bofællesskabet
Læs mereREWARA Et projekt om cirkulær økonomi
REWARA Et projekt om cirkulær økonomi I Aarhus Kommune arbejder man med et projekt, som bygger på tankesættet bag cirkulær økonomi og som skal være med til at begrænse affald i kommunen og fokusere på
Læs mereIndledning. Udbyttet af ICDP uddannelsen
1 Indhold Indledning... 3 Udbyttet af ICDP uddannelsen... 3 Arbejdet med sundhed og trivsel... 5 Det tværfaglige samarbejde... 5 Det fremtidige tværfaglige samarbejde... 7 2 Indledning Ishøj Kommune har
Læs mereMad på plejecenter Kvalitetsstandard 2015
Mad på plejecenter Kvalitetsstandard 2015 Hvad indeholder mad og måltider? Det er plejecentrets ansvar at tilbyde en forplejning, som er sund og tilpasset dine individuelle behov. Derfor bevilges du døgnforplejning,
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereUdbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland
Udbud del 1, Koncept for Parker og Rejs i Region Sjælland Baggrund Parkér og Rejs er anlæg og faciliteter, som er indrettet og forbeholdt til parkering af bil eller cykel i tilknytning til en rejse med
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC Baby - 15.26.01.11 Ansøgningsfrist d. 1.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om støtte til at implementere De Utrolige År BASIC Baby - 15.26.01.11 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereIndkaldelse til bestyrelsesmøde d. 27.8.14. Tidspunkt: 18.30 21.30. Sted: Børnehaven. Forplejning: Nicklas (afbud) Afbud: Joan ( p.g.
Hjerm dagtilbud d. 20.8.2014. Indkaldelse til bestyrelsesmøde d. 27.8.14 Tidspunkt: 18.30 21.30 Sted: Børnehaven. Forplejning: Nicklas (afbud) Afbud: Joan ( p.g.a ferie) Dagsorden. 1. Godkendelse af referat
Læs mereMål- og resultatplan
Mål- og resultatplan Indhold Strategisk målbillede 3 Mission og vision 3 Strategiske pejlemærker 4 Mål for 2015 6 Mål for kerneopgaver 6 Mål for intern administration 7 Gyldighedsperiode og opfølgning
Læs mereInformationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner
Informationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner I dette materiale gennemgås baggrunden for indførelse af den fleksible frokostordning i daginstitutioner
Læs mereP U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T
P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T FINANSLOVSAFTALEN 2014 I Finanslovsaftalen for 2014 er der afsat 1 mia. kr. til et varigt løft til ældreområdet. Tønder Kommunes andel af det samlede
Læs mereNæstved Kommunes. Ældrepolitik - 1 -
Næstved Kommunes Ældrepolitik - 1 - Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 1.1 ÆLDREOMRÅDET... 3 1.2 PROCES FOR ÆLDREPOLITIK... 3 2. OVERORDNEDE PEJLEMÆRKER FOR ÆLDREPOLITIKKEN... 4 2.1 MISSIONEN... 4
Læs mereOverordnet mad- og måltidspolitik for Ringsted Kommune
Udkast: Overordnet mad- og måltidspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker at sætte fokus på sund levevis, herunder sunde fødevarer og gode kostvaner til borgere i alle aldre. Politikkens målgruppe
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016-2020. Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning
Beskæftigelsesplan 2016-2020 Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning Indhold Indhold... 2 1 Indledning... 3 2 Københavns Vision 2020... 3 3 Ministermål 2016... 4 4 Status, udfordringer
Læs mereResultatkontrakt 2006
Resultatkontrakt 2006 1. Indledning...3 2. Formål, opgaver, mission og værdier...3 3. Vision...4 4. Strategi og resultatkrav/indsatsområder...7 4.1 Resultatkrav vedr. forankring og formidling af viden:...8
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser. Januar 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om viden om effekter af de sociale indsatser Januar 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om viden om effekter af de sociale
Læs mereDagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget
Gentofte Kommune Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Dagsorden åben Mødedato 09. april 2014 Mødetidspunkt 07.30 Mødelokale D Side 1 af 9 Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget den 09. april
Læs mereHR-Centret 07-10-2015
NOTAT HR-Centret 07-10-2015 Lønstrategi pr. 03-11-2015 (vedtaget revision) Indledning Løn, der fastsættes centralt, er løsrevet fra de opgaver, mål og politikker, som fastsættes lokalt. Centralt fastsatte
Læs mereNOTAT Specialiserede tilbud Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde den 23. januar og Socialog sundhedsudvalgets møde den 30. januar 2008.
NOTAT Specialiserede tilbud Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde den 23. januar og Socialog sundhedsudvalgets møde den 30. januar 2008. Notat vedrørende udkast til Ringsted Kommunes profil på
Læs mereTal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN
Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN Dialog om løn betaler sig At udmønte individuel løn handler ikke kun om at fordele kroner og øre. Du skal også skabe
Læs merejobfokus PROGRAM 8.30-9.00 Ankomst og morgenmad 9.00 Velkomst og oplæg til CAMP-dagene Formål med og program for modul 2 præsenteres 29/09/14 21.
Program - modul 2 Dag 2 i forløbet Formålet med andet modul er, at deltagerne får ny inspiration til det fortsatte arbejde med de faglige og ledelsesudfordringer gennem en yderligere konkretisering af
Læs mere