Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

Transkript

1 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. december 2013 kl Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 1. søndag i advent, Luk 4, tekstrække Salmer DDS 74: Vær velkommen, Herrens år Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde over livets under DDS 78: Blomstre som en rosengård DDS 84: Gør døren høj, gør porten vid! Altergang: DDS 76. Op, thi dagen nu frembryder DDS 80: Tak og ære være Gud Tekstlæsninger GT-læsning Es 42,1-9 Epistel Rom 13,11-14 Prædiketekst Luk 4,16-30

2 2 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus kom også til Nazaret, hvor han var vokset op. På sabbatten gik han efter sædvane ind i synagogen, og han rejste sig for at læse op. Man rakte ham profeten Esajas' bog, og han åbnede den og fandt det sted, hvor der står skrevet: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Så lukkede han bogen, gav den til tjeneren og satte sig, og alle i synagogen rettede spændt øjnene mod ham. Da begyndte han at tale til dem og sagde:»i dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse.«alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, som udgik af hans mund, og de spurgte:»er det ikke Josefs søn?«han svarede dem:»i vil sikkert bruge denne talemåde mod mig: Læge, læg dig selv! og sige: Vi har hørt om alt det, der er sket i Kapernaum; gør det samme her i din hjemby!«men han sagde:»sandelig siger jeg jer: Ingen profet er anerkendt i sin hjemby. Og jeg siger jer, som sandt er: Der var mange enker i Israel på Elias' tid, dengang himlen var lukket i tre år og seks måneder, så der blev stor hungersnød i hele landet; og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.«Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det; de sprang op, jog ham ud af byen og drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var bygget på, for at styrte ham ned. Men han banede sig vej imellem dem og gik.

3 3 Prædiken Så kom han endelig hjem, den unge knægt! Lad os nu komme over i kirken og høre, hvad han har at fortælle. Sådan har de uden tvivl tænkt, dem, der var samlede i synagogen for at høre på bys-barnet Jesus. Vi husker måske, at Jesus voksede op i Nazaret, hvor Maria og Josef var flyttet tilbage til efter opholdet som flygtninge i Egypten. Nu var han kommet hjem, og folk samledes i synagogen. Jeg kan stadig huske, da jeg kom hjem til min hjemby efter at have løst til preist ½ år helt oppe i Århus og skulle tale til julefest på min hjemegn. Jeg følte lidt den samme stemning: Lad os nu høre, hvad han har lært deroppe! Eller fra dagens tekst: Alle rettede spændt øjnene mod ham. I begyndelsen af Jesu tale gik det meget godt, og senere skulle det gå helt galt. Essensen af det, Jesus siger, er to ting. En god og en dårlig nyhed hvilken en vil I have først? Vi tager den gode! Jesus tog nogle gamle ord fra Esajas frem den dag og sagde, at det er nu, de går i opfyldelse! Lad os lige standse engang og se på, hvor fuldstændig vild den situation var. Det svarer jo altså til, at det unge menneske, I under tårer har sendt hjemme fra for at studere i Århus, kommer hjem til Grindsted, samler byen og citerer noget fra Saxos krønike eller Dantes guddommelige komedie fra Middelalderen, 1400-tallet for 600 år siden og siger: Det, de skrev om dengang, var i virkeligheden om den tid, vi lever i nu. De har forudsagt, hvad der skulle ske nu. At der skulle komme en strålende tid med fremgang og gode kår, et gyldenår, et nådeår, en tid, hvor de lamme skulle gå, de blinde skulle se, de fattige skulle høre et godt budskab! Alle gav de ham deres bifald. Dejlige ord fra den unge mand. Og som sagt i begyndelsen af gudstjenesten, gælder disse ord stadigvæk. Jeg står her i dag for at sige nøjagtig det samme: Herrens ånd er over mig altså over Jesus. Med Jesus er der kommet et gyldenår, et nådeår, en god tid, hvor du kan høre verdens bedste budskab, hvor Guds nåde er, hvor der er tilgivelse for alle vores synder. Er der

4 4 dejligere ord end det? Er der noget, mennesker i dag har mere brug for end at høre, at Guds rige er kommet nær, at der er en Gud i himlen, der elsker os med den største kærlighed, der findes på denne jord og vil os det godt og vil vise os nåde? Psykologerne kan fortælle os, at en meget stor del af dem, der kommer og søger hjælp, plages af skyld. Skyld over noget, de har gjort, som ikke kan laves om. Det kan være så mange ting: En afbrudt graviditet, et brudt ægteskab eller forhold, som ikke kan rettes op, en person, som ikke er mere og som man ikke nåede at få talt ud med. Desuden plages mange af dårligt selvværd: Er jeg noget værd? Er der nogen, som elsker mig? Her kommer Jesus og siger: Herrens ånd er over mig, fordi han har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige, for at udråbe frigivelse for fanger og syn til blinde, for at sætte undertrykte i frihed, for at udråbe et nådeår fra Herren. Hører du, at det er gode ord? Kan du høre, at her er noget, som du har brug for at søge, brug for at leve i? Vi skal ikke sovse evangeliet ind i høje teologiske vendinger, for evangeliet er noget, vi alle kan relatere til og tage ind: Det handler om et godt budskab. Det drejer sig om frigivelse. Jesus vil sætte os i frihed og ind i nåden! Og så kommer den dårlige nyhed, som har ramt dem som et boldtræ, mens de sad der i synagogen. Han siger sådan set: Ja, jeg har gode nyheder men de gælder ikke jer, med mindre I stiller jer lige med de fattige og blinde! Jesus tager to profeter frem, Elias og Elisa, som levede og virkede i Israel, men som hjalp folk fra andre folkeslag. Der var mange enker i Israel på Elias' tid og Elias blev ikke sendt til nogen af dem, men til en enke i Sarepta i Sidons land. Og der var mange spedalske i Israel på profeten Elisas tid; og ingen af dem blev renset, men det blev syreren Na'aman.«Nu reagerede folk. Alle i synagogen blev ude af sig selv af raseri, da de hørte det. Ud fra hvordan det hele endte, så gik det heldigvis bedre for mig, da jeg kom til min hjemby, end det gik for Jesus! De drev ham hen til kanten af det bjerg, deres by var

5 5 bygget på, for at styrte ham ned. De ville simpelt hen slå manden ihjel! Gad vide, hvad Jesu mor, Maria, har tænkt og Josef, hvis han har været til stede. Hvordan kunne det gå så galt? Jo, der var to ting i hans budskab, som tændte dem helt af. For det første: Han var Guds søn, Herrens tjener, som Guds ånd på en helt særlig måde var over. Og det kunne de ikke snuppe, for som vi kunne have sagt: Jamen, er det ikke ham ovre fra Krogagervej? Vi kender da hans mor og far, han er vokset op her hos os, vi har leget med ham, da vi var små, skulle han være noget særligt? Ja, det var han, og det skulle vise sig senere, at han var meget, meget mere, end de nogensinde havde regnet et menneske for at være. For det andet: Denne spinkle knægt kom med Guds rige for de fattige og blinde. Det var også for meget for dem. Kom han virkelig her og kaldte dem fattige og blinde? Vi pæne og respektable mennesker hvis Guds velsignelse ikke er for os, hvem er det da så for? Nazaret-folkenes reaktion har en rammende alvor i dag. For det første, så siger vi i kirken som på Jesu tid: De gode tider, de kommer med Jesus og Jesus alene! Han er den, som Guds ånd er over, og vil du have noget som helst åndeligt liv, så går det omkring Jesus og hans nåde. Hvis du tager imod HAM og hans nåde, så får du al hans nåde og tilgivelse. Uden HAM er himlen lukket land for dig! For de fromme jøder var det nok til at smide ham ud over kanten af bjerget og senere op på bjerget Golgata for at lade ham korsfæste. Sådan gør vi ikke i dag, men selve holdningen kan direkte sammenlignes med holdningen i vores samfund. Når jeg snakker med folk om Jesus, så får jeg tit denne reaktion: Skulle Jesus være noget særligt? Hvis du fortæller mig, at Jesus er den eneste vej til himlen, så siger jeg nej tak! Og for det andet, så kan vi også i dag spore en tendens til at ville have Jesus for os selv. Der kan måske også i dag sidde fromme mennesker, som tænker, at Jesus er da vores mand. Skal Jesus vise nogen nåde, så er det da mig og dem, der mener det samme som mig og som kommer i den samme kirke som mig.

6 6 Nazaret-folkene troede, de havde Gud for sig selv, eller i hvert fald, at Israel havde Gud for sig selv. Jesus derimod sagde, at evangeliet i lige så høj grad var for andre folkeslag, ja, for hele verden. Så længe du mener, at du har mere ret til Guds nåde end bare ét andet menneske, så har du ikke forstået nåden ret, og Jesu radikale budskab vil ikke kunne trænge ind. Tværtimod vil du blive forarget på Jesus, når han lukker selv dem, du foragter, ind i himlen. Det skyldes i sidste ende, at du ikke har indset din egen fattigdom og blindhed. Mens vi sidder her og hører på nådeåret, så har Gud lige lukket Viktor ind i nåden. Og vi hørte: Hvis I ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer I slet ikke ind i det. Guds nåde er virkelig radikal. I dag begynder vi som nævnt et nyt kirkeår, og det er Jesu store frelsesgerninger, der skal rulles op for os med de store højtider: Jul, påske og pinse! Det er det nådeår, vi skal høre om, og det skal gennemtrænge os, så vi tager imod Jesus og lever dag for dag af hans nåde og af hans ord. Jeg vil slutte med at rette blikket mod tre ord, som vi kan tage med os som et fortegn for året. Der står om Jesus, at han rejste sig for at læse op, og så kommer de tre ord: Han åbnede bogen På græsk hedder bog biblion det ord, vi kender i Bibel. Han åbnede Bibelen og så begyndte han at opfylde den. I den udstrækning, vi åbner Bibelen, læser den og lader Guds ord arbejde med os, i den grad åbnes kirkeåret og nådeåret for os. Alt åndeligt liv afhænger af det Guds ord, som han har åbenbaret i Bibelen I dag bliver der udfoldet store, store anstrengelser på at redde kirken: Der tales meget om medlemsprocent, tomme kirker, alternative gudstjenester, velsignelser af forskellige slags osv. Så sent som i går udtalte flere sig i Kristeligt Dagblad om, hvad det vigtigste for Folkekirken var det næste år, og der kom mange bud, men de fleste glemmer desværre kilden og det vigtigste overhovedet.

7 7 Åndeligt liv afhænger nemlig af én ting: At bogen åbnes i den kristne menighed! Og læses! Og tages imod! Ordene er drevet frem af Helligånden og er derfor fuldt troværdige og fast til at bygge på for os. Lad bogens ord være lyset for dig. Med Sl 119,105: Dine ord er en lygte for min fod, et lys på min sti. Evangeliet er til os, der kender sig fattige, fangne, fortrykte, blinde osv. Hvor er det stort at få lov til at gå ind i et nyt kirkeår med himlen åben over os. Der, hvor Jesus er, er der frihed og nåde. Han åbnede bogen og himlen med Godt nytår! Amen!