Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III
|
|
- Randi Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse for projekter under Vandmiljøplan III i henhold til Fødevareministeriets aktstykke166 af 17. maj 2004, tiltrådt af Finansudvalget den 26. maj Projektets titel Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand 2. Projekt resumé For at nå VMP III-aftalens målsætning om en reduktion i fosforudledningen, samt for at opfylde Vandrammedirektivets krav om en god økologisk tilstand i søer, er der behov for at der udvikles et værktøj, der kan udpege de arealer, der udgør en forhøjet risiko for tab af fosfor. Et sådant værktøj et P-indeks for Danmark udvikles i projektet baseret dels på eksisterende data, dels på nye data, som indhentes i projektet. Projektets hovedprodukt vil være et praktisk anvendeligt værktøj, der kan bruges af myndigheder og rådgivere til udpegning på markniveau af risikoarealer for fosfortab fra dyrket jord til overfladevand. 3. Institution og afdeling Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks JordbrugsForskning, Jordbrugsproduktion og Miljø Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Geokemisk Afdeling Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret for Planteavl 4. Projektleder og kontaktperson Hans Estrup Anderen, Danmarks Miljøundersøgelser (projektleder) Ole Hørbye Jacobsen, Danmarks JordbrugsForskning Vibeke Ernstsen, Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Leif Knudsen, Dansk Landbrugsrådgivning 5. Projektperiode Start: 1. juni 2004 Forventet sluttidspunkt: 31. december 2006
2 6. Samarbejdsrelationer Projektet udføres i fællesskab af de fire institutioner. Indeholdt i projektet er uddannelse af en række planteavlskonsulenter i brugen af det i projektet udviklede værktøj til identifikation af risikoområder for fosfortab til overfladevand. Endvidere undersøges muligheden for at lade en del af afprøvningen af det udviklede værktøj foregå i fællesskab med et eller flere amter. I projektets slutfase afholdes en workshop for slutbrugere. Gennem en løbende, dansksproget publicering samt gennem anden oplysningsvirksomhed (foredrag, efteruddannelse) tilstræbes en hurtig implementering af delresultater fra projektet i praksis. 7. Projektets hovedformål At udvikle et praktisk anvendeligt værktøj, der på markniveau kan udpege risikoområder for fosfortab til overfladevand fra dyrkede arealer et P-indeks for Danmark. 8. Projektets baggrund, afgrænsning og nyhedsværdi Det fremgår af VMP III-aftalen, at Aftaleparterne vil styrke grundlaget for at nedbringe udledningen af fosfor fra landbrugsarealer ved forskning i kortlægning af arealer med forhøjet risiko for tab af fosfor samt ved forskning, som kan styrke grundlaget for gennemførelse af EU-direktiverne. Baggrunden herfor er, at forarbejdet til VMP III dokumenterede, at der er behov for en signifikant reduktion af fosfortilførslen fra landbrugsarealer til søer, hvis de skal opfylde Vandrammedirektivets mål om god økologisk tilstand. For at opnå det skal tiltag sættes ind på arealer med høj risiko for fosfortab. Det er derfor helt afgørende, at man bliver i stand til at udpege disse højrisikoarealer, hvad man ikke kan i dag. Tilsvarende er der til brug for udarbejdelse af indsatsplaner ifølge Vandrammedirektivet behov for snarest at have redskaber til rådighed, der kan hjælpe forvaltere af oplande til at udpege indsatsområder. Indsatsområderne er de områder, hvor tiltag, der skal sikre en god økologisk kvalitet i overfladevand, skal sættes ind. Målgruppen for projektet er således myndigheder, der står for udpegning af MVJ-områder og for implementering af Vandrammedirektivet, samt landbrugets rådgivere. Risikoområder for tab af fosfor fra dyrkningsjord til overfladevand er områder i landskabet, hvor en fosforkilde - f.eks. en mark, der gennem mange år har modtaget store mængder husdyrgødning - effektivt er forbundet til overfladevand af en transportvej. Med vores nuværende vidensniveau er den mest oplagte metode til identifikation af risikoområder for fosfortab indenfor en kort årrække udvikling og brug af en P-indeksmodel (Andersen et al., 2004). En P-indeks-model kvantificerer ikke det faktiske fosfortab men kortlægger tabs-risikoen. DMU har i et projekt til forberedelse af VMP III- 2
3 planen modificeret en amerikansk P-indeks-model og opsat og testet den på oplandet til Odense Fjord (Andersen et al., 2004). DJF har udført tilsvarende arbejde på et mindre opland på Fyn (Heckrath, 2003). Det danske arbejde med P-indeks-modeller har afdækket en række vidensmangler, heriblandt: omfang af makroporer i danske jorde, styrende faktorer for udvaskning af fosfor fra mineraljorde, samt lavbundsjordes egenskaber mht. fosforudvaskning. Desuden har brinkerosion, som i forberedelsesarbejdet til VMPIII er skønnet at kunne udgøre halvdelen af det diffuse oplandstab, hidtil ikke været inkluderet i P-indeks-modeller. 9. Samlet projektbeskrivelse, herunder detaljeret beskrivelse af delprojekter og milepæle Projektets fokus er på udpegning af risikoområder for tab af fosfor fra dyrkede arealer, specielt udvaskning af fosfor fra mineraljorde og organiske jorder, nedvaskning af fosfor gennem makroporer, jord- og brinkerosion, samt fosfor i grundvand. Projektets hovedformål er udvikling af et praktisk anvendeligt redskab til på markniveau at udpege risikoområder for fosfortab fra dyrkede arealer til overfladevand. Projektet gennemføres i samarbejde med erhvervet, hvilket sikrer en hurtig implementering af den opnåede viden i praksis. For yderligere at sikre udbredelsen og brugen af det udviklede værktøj gennemføres i projektets slutfase en workshop for slutbrugere. Slutbrugerne vil her få den aktuelle version af værktøjet præsenteret samt have mulighed for at komme med ønsker til den specifikke udformning af det endelige udpegningsværktøj. Slutbrugere er myndigheder, der står for udpegning af MVJ-områder og for implementering af Vandrammedirektivet, samt landbrugets rådgivere. Endelig sikrer projektdeltagernes afholdelse af foredrag og undervisningsvirksomhed en løbende formidling af resultater fra projektet. I projektforløbet publiceres en række dansksprogede artikler. Desuden dokumenteres projektets resultater i en afsluttende rapport indeholdende en beskrivelse af den udviklede P-indeks-model og de bagvedliggende delmodeller, samt en vejledning i brug af modellen og en anvisning på, hvordan de nødvendige input-data til modellen fremskaffes. Der afsættes 0.5% af projektsummen til ekstern kvalitetssikring ved en dansk og en udenlandsk reviewer fra universitetsmiljøet. Metode Projektet er opbygget af en række aktiviteter (work packages), der hver især omhandler et af de identificerede vidensbehov. Hver aktivitet har som produkt en konceptuel beskrivelse af, hvordan den opnåede viden kan implementeres i P-indeks-modellen. 3
4 Udvaskning fra mineraljorde Variation i jordes fosforbindingskapacitet Forskellige geo-regioner identificeres og typejorde fra regionerne analyseres for fosforbindingskapacitet m.v. i både over- og underjord. Der gennemføres eksperimentelle undersøgelser med henblik på at beskrive sammenhængen mellem mineraljordes fosforstatus, fosformætningsgrad og jordvæskens fosforindhold. Drænede lerjorde Omfanget af makroporer i forskellige drænede lerjorde samt muligheden for partikeltransport afdækkes gennem en udredning. Indsamling af de nødvendige data til beskrivelse af de faktorer, der styrer makroporetransport, er vurderet til at være for omfattende til at kunne rummes i dette projekt. Risiko for tab af fosfor via makroporer vil derfor blive beskrevet i form af en række generelle klasser. Der gennemføres supplerende målinger i eksisterende drænvandsundersøgelser med henblik på at kunne forklare udvaskningen. Sandede jorde Der gennemføres feltmålinger til undersøgelse af faktorer af betydning for udvaskning af fosfor. En udredning af fosforprocesser i grundvand gennemføres, herunder vurderes muligheden for at identificere og kortlægge en række magasintyper/grundvandsresponstyper. Betydningen af afstand mellem mark og overfladevand for fosfortransporten i forskellige grundvandsmagasiner forsøges belyst på baggrund af eksisterende viden og opsætninger af grundvandsmodeller. Den i Holland udviklede, procesorienterede fosfortabs-model ANIMO, opsættes på en række velbeskrevne, danske sandjorde. For de faktorer i modellen, der har betydning for udvaskning af fosfor, gennemføres følsomhedsanalyser med modellen. Herved opnås indsigt i den relative vægt af faktorer af betydning for udvaskning af fosfor. Denne indsigt udnyttes som et feedback til parameteriseringen af P-indeks-modellen i fastlæggelsen af den relative vægt af indeksmodellens delfaktorer. Udvaskning fra lavbundsjorde (organiske og mineraljorde) Der gennemføres en udredning med henblik på at identificere og beskrive lavbundsjordtyperne i Danmark. Samtidig udpeges de typer, hvor der er behov for yderligere målinger af bl.a.fosforbindingskapacitet, og disse målinger gennemføres. Med udgangspunkt i type-kortlægningen udvælges en række repræsentative detailafvandede (drænede) marker med forskellig dyrkningshistorie til yderligere undersøgelser. På disse marker gennemføres feltmålinger af fosfortab i dræn, samt laboratorieeksperimenter på udtagne jordsøjler til undersøgelse af faktorer af betydning for udvaskning af fosfor. Desuden gennemføres eksperimentelle undersøgelser af, hvordan potentielt mobilt fosfor i organiske jorde bedst bestemmes. Identifikation og valg af jorde til alle udvaskningaktiviteter foretages strategisk med udgangspunkt i eksisterende databaser og kortlægninger. 4
5 Jorderosion, brinkerosion og randzoner DJF s erosionsmodel, der er udviklet på grundlag af et stort antal danske erosionsobservationer, reestimeres fra en 5 x 5 m højdemodel til en 10 x 10 m højdemodel, så den bliver operationel til anvendelse i hele Danmark. En 10 x 10 m højdemodel forventes tilgængelig for hele landet i løbet af 2-3 år. Desuden foretages følsomhedsanalyser af indvirkningen af højdemodellens opløsning og kvalitet på den estimerede erosionsrisiko. Erosionsmodellen valideres. Eksisterende datasæt vedrørende brinkerosion i mindre vandløb analyseres, og der udarbejdes forslag til koncepter for inkludering af effekten af brinkerosion i P-indeks-modellen. Betydningen af randzoner indgår allerede i det eksisterende værktøj, og nye feltundersøgelser om dette indgår ikke i projektet. P-indeks-model En dansk state of the art P-indeks-model færdigudvikles baseret på de i dette projekt udviklede koncepter. P-indeks-modellen testes gennem opsætning på en række oplande og drænfelter, hvor der allerede findes de nødvendige indputdata og moniteringsdata. Aftestningen koordineres med Landscentret for Planteavls kommende demonstrationsprojekt vedrørende MVJ-ordninger på fosforområdet, idet modellen introduceres for og stilles til rådighed for Landscentrets aktiviteter. 5
6 Milepæle Aktivitet Kvartal Etablering af projektgruppe og detailplanlægning gennemført Tre udredninger vedr. hhv. makroporer, lavbundsjorde og P- processer i grundvand Elementerne i det overordnede koncept for en dansk P-indeksmodel fastlagt Feltmålinger på drænet lerjord afsluttet Delkoncept for inkludering af brinkerosion og randzoner i P- indeks-modellen Den allerede eksisterende P-indeks-model (v. 1) opsat på en række oplande Dansk artikel: Hvad er et P-indeks, perspektiver for brugere i det igangværende projekt Delkoncept for implementering af makroporetransport udviklet Dansk artikel: fosfortab via dræn Eksperimenter vedr. sammenhæng mellem fosforstatus, fosformætningsgrad og fosfor i jordvæsken gennemført Variation i væsentlige danske jordtypers fosforbindingskapacitet bestemt DJF s erosionsmodel reestimeret og valideret Feltmålinger på sandjord afsluttet Feltmålinger på lavbundsjorde afsluttet Delkoncept for implementering af betydning af markens afstand til vandløb Følsomhedsanalyser med ANIMO-modellen udført Delkoncept for implementering af udvaskning fra mineraljord udviklet Workshop for slutbrugere Laboratoriemålinger på søjler fra lavbundsjorde afsluttet Eksperimentel undersøgelse af, hvordan fosforstatus på organiske jorde kan bestemmes, er afsluttet Delkoncept for implementering af tab af fosfor fra lavbundsjorde udviklet Endeligt koncept for en dansk state of the art P-indeks-model (v. 2) Undervisning af planteavlskonsulenter i brugen af P-indexmodeller Dansk artikel: Typologi over lavbundsjorde, karakteristik af P- bindingskapacitet og P-tab P-indeks-modellen (v. 2) parameteriseret og opsat på en række oplande P-indeks-modellen (v. 2) opsat på demonstrationslandbrug 6
7 P-indeks-modellen (v. 2) testet mod moniteringsdata Afsluttende rapport Dansk artikel: Et P-indeks for Danmark til udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand 8. Budget I henhold til aktstykke 166 er de forventede løn- og driftsrelaterede omkostninger for hele projektet som følger: Hele projektet Mand-måneder 5,1 38,7 18,9 62,7 Løn VIP TAP Drift Udstyr Andet Totale omkostninger 1 Køb af ydelser hos Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 7
8 Delprojekt Danmarks Miljøundersøgelser Mand-måneder 1,7 12,4 8,2 22,3 Løn VIP TAP Drift Udstyr Totale omkostninger Delprojekt DanmarksJordbrugsForskning Mand-måneder 3,0 23,5 9,5 36,0 Løn VIP TAP Drift Udstyr Andet Totale omkostninger 1 Køb af ydelser hos Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. 8
9 Delprojekt Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Mand-måneder 0,4 2,8 1,2 4,4 Løn VIP TAP Drift Udstyr Andet Totale omkostninger
10 9. Evt. supplerende oplysninger Referencer Andersen, H. E., Kronvang, B., Larsen, S. E., Stjernholm, M. og Jørgensen, O., 2004: Fosfor modeller, indeks og balancer. In: Nielsen, K. (red.): Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr Heckrath, G., 2003: Et fosforindeks for LOOP-oplandet Lillebæk. Erhvervsfinansieret planteavlsforskning 2003, LR projektnr Landbrugets Rådgivningsscenter. 10. Underskrifter Projektleder Dato Institution Dato 10
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand
VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand VMP3 Halvering af P-overskuddet 50.000 ha randzoner langs
Læs mereHvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus
Hvordan kan P indekset anvendes af forvaltningen? Lisbeth Wiggers, Miljøcenter Århus Henriette Bjerregaard Hvorfor interessere sig for P indeks? Miljøtilstanden i søer og i en række fjorde er primært styret
Læs mereUDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND
UDPEGNING AF RISIKOOMRÅDER FOR FOSFORTAB TIL OVERFLADEVAND Seniorforsker, ph.d. Hans Estrup Andersen Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER FOR MILJØGODKENDELSER AF HUSDYRBRUG
Læs mereFosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10
Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs
Læs mereP-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab
P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning
Læs mereHVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB?
Plantekongres 2010, Herning HVORDAN UDFORMES BRINKEN MEST OPTIMALT AF HENSYN TIL FOSFORTAB? Forsknings Professor Brian Kronvang Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Læs mereMiljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb
Miljømæssige gevinster af at etablere randzoner langs vandløb Brian Kronvang Sektion for vandløbs- og ådalsøkologi Afdeling for Ferskvandsøkologi Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet BKR@DMU.DK
Læs mereNational kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler
National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereÅdale og lavbundsjorde
Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.
Læs mereEt pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder
Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder Denne rapport er udarbejdet med støtte fra Det Europæiske Fælleskabs finansielle
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereKORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND
KORTLÆGNING AF KILDER TIL FOSFORTAB FRA DET ÅBNE LAND HANS ESTRUP ANDERSEN, ÅRHUS UNIVERSITET AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF BIOSCIENCE HANS ESTRUP ANDERSEN 4 JANUARY 2019 HEAD OF SECTION, SENIOR RESEARCHER
Læs mereMiljøeffekten af RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
Miljøeffekten af RANDZONER Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet BKR@DMU.DK Min hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereEkstensive randzoner Hvor, hvornår og hvorfor?
11 Ekstensive randzoner Hvor, hvornår og hvorfor? 2 2 Indholdsfortegnelse Om pjecen side 3 Hvorfor randzoner? side 4 Hvordan virker randzoner? side 6 Politiske mål: Vandmiljøplan III kravene - Pesticidhandlingsplanen
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereOplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen
Oplandsmodel værktøjer til brug for vandplanlægningen GEUS, DCE og DCA, Aarhus Universitet og DHI AARHUS UNIVERSITET Oplandsmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler landsdækkende oplandsmodel (nitrat
Læs mereMulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden?
Mulige feltstudier til vurdering af vandets strømningsveje i relation til nitratreduktion i undergrunden? Jens Christian Refsgaard, Flemming Larsen og Klaus Hinsby, GEUS Peter Engesgaard, Københavns Universitet
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereHvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
ØKOLOGISKE FELTDAGE - FOR KONSULENTER 2003 18. - 20. juni 2003 Hvor dybe rødder har cikorie? Er vajd en efterafgrøde? Kan man dyrke grønsager uden at tilføre gødning? Kan efterafgrøder forbedre svovlforsyningen?
Læs mereRandzoner: Den 1. september blev Danmark rigere
Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner
Læs mere1. Status arealer ultimo 2006
1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt
Læs mereA5: Driftsmæssige reguleringer
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A5: Driftsmæssige reguleringer Risikoen for tab af fosfor reduceres, når man ikke tilfører fosfor via gødskning og undlader at mobilisere fosfor via
Læs mereSammenfatning. Kvælstof
Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mereImplementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark
Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for
Læs mereBilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013. Minivådområder
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Bilag til oplæg KHL og Kolding Kommune, foretræde for Folketingets Miljøudvalg, 10. OKT 2013 Minivådområder Minivådområder er både for landmænd og
Læs mereNotat vedrørende DJF s elektroniske kortmateriale på arealanvendelse og jordbund. Fødevareministeriet Departementet
Fødevareministeriet Departementet DET Susanne Elmholt Dato: 10. november 2008 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet har 3. november 2008 fra departementet i Fødevareministeriet
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereSammenfattende notat om mulighederne for iværksættelse af yderligere virkemidler til opnåelse af målene om randzoner i VMP III aftalen.
1 Sammenfattende notat om mulighederne for iværksættelse af yderligere virkemidler til opnåelse af målene om randzoner i VMP III aftalen. Indhold 1. Indledning 2. Facts 2.1 Arealopgørelse 3. Status 3.1
Læs mereProjektplan 2005 Kvægproduktion 2010
December 2004 Projektplan 2005 Kvægproduktion 2010 Indhold Projektet Kvægproduktion 2010... 1 Aktiviteter og Budget 2005... 7 Delprojekt 1: Rådgivning med Fremdrift... 9 Delprojekt 2: Driftsledelse og
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereFosforfiltre i. landskabet. Der er behov for nytænkning i forhold til en målrettet indsats for at reducere fosforbelastningen af vandmiljøet
Dræn, der forbinder marker med en høj fosforstatus direkte med recipienten, øger risikoen for tab af fosfor. Foto: Charlotte Kjærgaard Fosforfiltre i landskabet Der er behov for nytænkning i forhold til
Læs mereRISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE
RISIKOVURDERING AF FOSFORTAB FRA LAVBUNDSJORDE Seniorforsker, ph.d. Charlotte Kjærgaard Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Aarhus Universitet ATV MØDE PRINCIPPER
Læs mereAfrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder
Afrapportering fra arbejdsgruppen for evaluering af virkemidlet efterafgrøder Vandmiljøplan III midtvejsevaluering 2008 November 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Denne
Læs mere2. Problemformulering. Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær
Projektbeskrivelse for Projekt sygefravær 1.7 Metodevalg af undersøgelsen i projektet Der planlægges en undersøgelse, der inddrager både kvantitative og kvalitative data. De kvantitative data omfatter
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereProjektbeskrivelse: Ældres sundhed/forebyggelse af fald
Notat Haderslev Kommune VS Stab Nørregade 41 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk 13.februar 2012 Sagsident: 10/13082 Sagsbehandler: Christian Métais Dir.
Læs mereMål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016
Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101
Læs mereNotat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner
Notat om særlige danske udfordringer i forbindelse med de danske vandplaner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 14. november 2012 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereErfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale
Erfaringerne med virkemidlerne til reduktion af fosfor til søerne: P-ådale Brian Kronvang Danmarks Miljøundersøgelser (1. juli 2011 Institut for BioScience), Aarhus Universitet Også stor tak til Naturstyrelsen
Læs mereBilag 1: Projektbeskrivelse
Bilag 1: Projektbeskrivelse Dette notat beskriver de aktiviteter, der gennemføres i forbindelse med samarbejdsaftalen mellem ChoosEV og DTU Transport. Baggrund Brugerne af den tidligere generation af elbiler
Læs mereDe prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.
Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT
PROJEKTBESKRIVELSE cuneco en del af bips INFORMATIONER FOR AFLEVERING TIL DRIFT Dato 20. marts 2014 Projektnr. 13 031 Sign. SSP 1 Indledning Dette projekt vil have fokus på at specificere de informationer,
Læs mereB2: Arealændringer i risikoområder
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark B2: Arealændringer i risikoområder Foto: Lars Vesterdal. Foto: Gitte H. Rubæk. Når der rejses skov på landbrugsjord, skabes der et vedvarende plantedække
Læs merePå vej mod en landsdækkende nitratmodel
NiCA Seminar, 9. oktober 2014, Aarhus Universitet På vej mod en landsdækkende nitratmodel Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og DCA) Seniorforsker, Anker
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mereGrøn Viden. Fosfor i dansk landbrugsjord. Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Leif Knudsen. Markbrug nr. 312 September 2005
Grøn Viden Fosfor i dansk landbrugsjord Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Leif Knudsen For at sikre afgrødernes vækst må jorden have et passende indhold af plantetilgængeligt fosfor. Dette indhold bør vedligeholdes
Læs mereAnvendelses- muligheder for GOI typologien
Anvendelses- muligheder for GOI typologien Igangværende projekt financieret af By- og Landskabsstyrelsen Mette Dahl, GEUS Klaus Hinsby, GEUS Jette Vindum, Kolding Kommune ATV møde om Grundvand/overfladevand-interaktion
Læs merePROJEKTINITIERINGSDOKUMENT. Aarhus Universitet
PROJEKTINITIERINGSDOKUMENT Fastlæggelse af rammer og principper for økonomisk styringsmodel Aarhus Universitet Indholdsfortegnelse Projektinitieringsdokument 1 Dokumentkontrol 3 1.1 Revisionshistorik 3
Læs mereNotat om randzoner. Vandrammedirektivet (VRD):
Dato: 14. marts 2014 Sagsbehandler: Rikke Lundsgaard og Thyge Nygaard Notat om randzoner Lov om randzoner bidrager til opfyldelsen af en række internationale forpligtigelser og nationale målsætninger.
Læs mereRådgivning af bygningsejere om PCB 2014-2015
OPGAVEBESKRIVELSE Byggeri og energieffektivitet Rådgivning af bygningsejere om PCB 2014-2015 1. Indledning Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsenhed samt www.pcb-guiden.dk. Energistyrelsen
Læs mereHvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand
Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus
Læs mereStatus på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark
Status på anvendelse af jordbundsanalyser i Danmark Gitte H. Rubæk, Erik S. Kristensen, Gitte Blicher-Mathiesen, Aarhus Universitet Ole K. Borggaard, Københavns Universitet Vibeke Ernstsen, GEUS Jordanalyseudvalget
Læs mereREDEGØRELSE FOR UDVIKLING I LANDBRUGETS FOSFORFORBRUG, TAB OG PÅVIRKNING AF VANDMILJØET
REDEGØRELSE FOR UDVIKLING I LANDBRUGETS FOSFORFORBRUG, TAB OG PÅVIRKNING AF VANDMILJØET Teknisk rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 77 216 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereDRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE
DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE Hvad ved vi om konstruerede vådområder? Charlotte Kjærgaard 1, Carl Chr. Hoffmann 2, Bo V. Iversen 1, Goswin Heckrath 1 Aarhus Universitet, Jordbrugsproduktion
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereFosfortransport og risikovurdering
Fosfortransport og risikovurdering Diplomuddannelse i arealforvaltning, marts 2009 Goswin Heckrath Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereVejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport
Vejledning til ansøgning om støtte i forbindelse med partnerskabspuljer til el og gas til transport September 2015 Indhold 1 Vejledningens formål... 3 1.1 Hvilke projekter kan der gives støtte til?...
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereNitrat retentionskortlægningen
Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Departementet
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Departementet RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN FOR UDARBEJDELSE AF EN STRATEGI FOR NEDBRINGELSE AF LANDBRUGETS BELASTNING AF VANDMILJØET MED FOSFOR. DEL IV 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDiplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler
Planteavl Program - modul 1 Diplomuddannelse i arealforvaltning og landbrugets påvirkning af det omkringliggende miljø En diplomuddannelse i 4 moduler Landbruget mangler ekspertise i at gennemføre beregninger
Læs mereNedenstående ses Kerteminde Kommunes vurdering af og vilkår til arealerne.
Odense Kommune Att.: Tine Skyttegård Andreasen Sendt pr. mail Side1/5 Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 14 66 Fax: 65 15 14 99 Email: tbj@kerteminde.dk www.kerteminde.dk
Læs mereHvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det?
ultet AARHUS for Jordbrugsproduktion UNIVERSITET ultet for Jordbrugsproduktion Hvor opstår jorderosion og hvordan udpeger vi det? Goswin Heckrath, Nils Onnen, Brian Kronvang, Kristof Van Oost, mfl. EnviNa
Læs mereVandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth
Læs mereVejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen. Efteråret 2016
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem, Folkeskoledonationen Efteråret 2016 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke
Læs mereA4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF
Kortlægning af risikoarealer for fosfortab i Danmark A4: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jens Petersen, DJF Foto: DJF Indarbejdning eller direkte nedfældning, som alternativ til slangeudlægning på jordoverfl
Læs mereKompetencestrategi for Nota 2009-2012
Kompetencestrategi for Nota 2009-2012 Formålet med denne strategi er at sikre, at Notas ansatte besidder de kompetencer, der er nødvendige, for at Nota kan opfylde de mål, der er beskrevet i den overordnede
Læs mereMiljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder
Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og
Læs mereSamarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet
Odense d. 29 januar 2010 Samarbejdsaftale vedr. udbredelse af Telesår projektet Aftaleparter: Der er dags dato indgået samarbejdsaftale om deltagelse i: Mellem: MedCom det danske sundhedsdatanet Rugårdsvej
Læs mereEn tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer
En tolkning af EU's "Oversvømmelsesdirektiv" med fokus på oversvømmelser i byer Århus Kommune Notat November 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING...1 1.1 Baggrund...1 2 INDHOLDET AF OVERSVØMMELSESDIREKTIVET...1
Læs mereResume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning
Resume ABT-projekt Optimering af besøgsplanlægning Kort om indhold: Socialstyrelsen gennemfører i årene 2011-2012 et demonstrationsprojekt, der skal vurdere det tidsmæssige potentiale forbundet med at
Læs mereRegional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg
Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer
Læs mereUndersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet
Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mereSamråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse af samrådspørgsmål T, stillet af Folketingets
Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 16. april 2009 (rev2. 17. april) Samråd den 17. april 2009, kl. 11.00 Fødevareministerens besvarelse
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereIndkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller
Indkaldelse af forslag og idéer til planlægning for vindmøller Hvordan planlægger vi med størst hensyntagen til omgivelserne? Offentlig høring 2. december 2015 til 13. januar 2016 Målsætning Kommunalbestyrelsen
Læs mereDen klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan
Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet
Læs mereVejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13.
Socialstyrelsen Vejledning til ansøgning om udviklingsstøtte til projekter målrettet socialt udsatte grupper og fremme af integration 15.75.75.13. Ansøgningsfrist d. 9. maj 2016 kl. 12.00 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007
Indhold: Baggrund Tillæg for 2007 til GEUS resultatkontrakt 2004-2007 I. Kommunalreformen II. Reorganisering af det danske forskningslandskab III. Nye initiativer på klimaområdet IV. Styrket vand og naturindsats
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mere1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne for Kolindsund.
1 of 6 NOTAT Om financieringsmuligheder for evt. Kolindsund - Fase 2 4. januar 2010 1. Indledning I foråret 2009 besluttede Nord- og Syddjurs kommune et kommissorium for en analyse af fremtidsmulighederne
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 (Omtryk - 02-12-2015 - Revideret høringsnotat og yderligere høringssvar) L 68 Bilag 1 Offentligt København den 22. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast
Læs mereMiljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:
Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande
Læs mereDen 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand.
FORORD Den 18. september 2013 blev fremtidens forvaltning af grundvandet drøftet på et møde i Aarhus, arrangeret af ATV Jord og Grundvand. Forskere, kortlæggere, myndigheder og vandselskaber deltog. Mødet
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereBilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne
Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette
Læs merePræsentation af en vandplan
Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh
Læs mere