Formen vil være en kombination af metodiske oplæg, inspirationsoplæg med særlig vægt lagt på eget arbejde samt netværk på møderne.

Transkript

1 Formidling uden udlån Gennem mange år har udlån af materialer været omdrejningspunktet for bibliotekernes virksomhed. Det er her, man har kunnet aflæse omsætningen, og det er omkring udlånet og udlånssituationen, at vejledning, betjening og dialog med borgerne primært er foregået. Der har således været en aflæselig transaktion som grundlag for at dokumentere, hvad bibliotekernes ydelser er. Både i forbindelse med det daglige virke og i forhold til omverdenen. Mange transaktioner sker imidlertid i dag uden, at bibliotekspersonalet er i direkte dialog med borgerne. Dialogen med borgerne skal derfor bygge på noget andet. Det er mange biblioteker allerede godt i gang med at give bud på, men hvordan kan man grundlæggende arbejde med, at transformere dialogen i det transaktionelle bibliotek til de udfordringer dagens biblioteker står overfor? I dette udviklingsforum vil deltagerne få til opgave at udarbejde en sammenfatning af problemstillingerne i en projektmodning, der har til formål at sætte drøftelser og forsøg i gang i eget bibliotek. Man skal således ikke medbringe en egen færdigformuleret udfordring, da vi i udviklingsforummet arbejder med den fælles udfordring Formidling uden udlån. Vi vil bl.a. arbejde med at beskrive følgende problematikker: Biblioteket her og nu - Hvad er det? Hvad er bibliotekets (nye) kerneydelse? Gamle og nye roller - modsætning eller samspil? Hvad forstår vi ved formidling i det nye bibliotek - formidling set fra et organisatorisk og et brugerrettet perspektiv? Formen vil være en kombination af metodiske oplæg, inspirationsoplæg med særlig vægt lagt på eget arbejde samt netværk på møderne. Vi har på de to første møder indkredset af problemfeltet Formidling uden Udlån. Hvordan kan det overhovedet give mening? Hvordan kan vi sætte ord på? Hvilke konkrete projekter udfordringer arbejder biblioteker med for at finde en vej til formidling Uden Udlån Det transaktionelle bibliotek og/eller det relationelle bibliotek samspil eller modsætninger som der står i beskrivelse af Udviklingsforummet. Definitioner Transaktionellle bibliotek Bibliotek der i formidlingsmæssigt henseende tilbyder borgerne hjælp til at låne bøger og andet materiale, adgang til databaser og e-materialer, mulighed for at deltage i læsekredse og -klubber, kulturarrangementer og undervisning i biblioteks- og borgerservice regi. Aktiviteter og tilbud er besluttet og tilrettelagt i overensstemmelse med bibliotekets værdigrundlag ud fra en professionel og strategisk vurdering så at sige inde fra organisationen. Borgerne tilbydes mulighed for at anvende aktiviteterne og de fleste af aktiviteterne er direkte målbare i form af udlån, antal deltagere osv. Aktiviteterne bygger som oftest på en professionel tilrettelæggelse af rum, systemer, indhold og rum. Aktiviteterne kan - men gør ikke nødvendigvis altid involvere en direkte dialog mellem borger og biblioteksmedarbejdere.

2 Relationelle bibliotek Bibliotekets indhold og legitimering skabes i relationen. Relationen forstået som, at borgerne og den professionelle sammen skaber det lokale bibliotek. At den professionelle kontrol i højere grad bliver en indbydelse til, at borgere og samarbejdspartnere er med til at skabe biblioteket. Til hvilke materialer, der skal være, til tilgængelighed, til aktiviteterne i rummet, som platform for demokratisk udfoldelse, og til hvilken professionel tilstedeværelse, der efterspørges. Aktiviteterne er tilrettelagt og udføres af alle involverede og betyder altid en eller form for dialog og involvering af den professionelle. Bibliotekerne befinder sig i spændingsfeltet mellem de to former. Det ene udelukker ikke nødvendigvis det andet. Der er naturligvis relationer (dialog, vejleding, undervisning) i det transaktionelle bibliotek og der er lige så selvfølgeligt transaktioner (udlån, arrangementer) i det relationelle bibliotek. Formidling Uden Udlån kan med andre ord findes og udvikles inden for rammerne af det transaktionelle bibliotek, og er hele præmissen for tankesættet og udviklingen af det konsekvente relationelle bibliotek. Formidling Uden Udlån kan med andre ord findes og udvikles inden for rammerne af det transaktionelle bibliotek, og er hele præmissen for tankesættet og udviklingen af det konsekvente relationelle bibliotek. Udfordringen ligger i højt grad i at tænke hvilke professionelle roller, tilgange og kompetencer, der er aktuelle i en bevægelse mellem det transaktionelle og det relationelle bibliotek. O g at dette udvider formidlingsbegrebet til i sin yderste form at være mødet med og involvering af borgerne om skabelse af bibliotekets indhold og aktiviteter. Dette er afsættet for oplæg, metoder og drøftelser der introduceres og faciliteres i udviklingsforummet Formidling Uden Udlån. Det er store grundlæggende drøftelser, der ikke bare findes et svar på. Derfor har bibliotekerne valgt et tema/en indsats, der konkret bringes ind i forløbet, for at blive klogere på hvad Formidling Uden Udlån kan være Gladsaxe: Værtsrollen Furesø: Familieklub Tårnby: I- pads i biblioteket Halsnæs: Biblioteksintroduktion voksne Frederikssund: Børn/Åbne biblioteker/indretning Frederiksberg: Hvordan arbejder de 5 faglige koordinatorer med Formidling uden udlån Herlev: Sandra sender temaet Rudersdal: Hvad er kernen/ kerneydelsen i Formidling Uden udlån (Transaktionelt / relationelt) Glostrup: Hvad er kernen/kerneydelsen i Formidling Uden Udlån (transaktionelt / relationelt) Metoder

3 Oplæg og metoder beskrives kort : Landskab, Bibliotekernes udfordringer, IDEKU, Publikumsudvikling og Kompetenceoplæg de findes alle på centralbibliotek.dk Landskabsøvelse Hvilket landskab er det vi skal agere i? Hvilke strategier, politikker, tendenser understøtter arbejdet? Hvilke strategier, politikker, tendenser skal vi overholde? Dokumenteret på store post-it. Bibliotekernes Udfordringer Udgangspunktet bl.a. 4-rumsmodellen, og 4-rumsmodellens potentiale til også at tænke og tale om biblioteket som mere end materialer og formidling, men som en institution der gennem sine aktiviteter skal understøtte borgernes: Engagement - lysten til at deltage og udtrykke sig kreativt Empowerment - understøtte stærke og selvstændige medborgere, der selv kan løse hverdagens problemer og deltage i fællesskabet Erkendelse/erfaring - at vide hvem jeg er, og hvad jeg kan Innovation - give nye svar på praktiske problemer eller at udvikle helt nye koncepter, metoder eller kunstneriske udtryk IDEKU Med udgangspunkt i eget tema og med det overordnede emne Formidling Uden Udlån arbejder hvert bibliotek med en struktureret brainstorm i form af IDEKU Vælg ét tema I vil udfolde Skriv det på post it inde i centrum af arket Spørg jer selv: Hvad kunne vi gøre? Hvilke tiltag og handlinger ville udfolde det? Svarene skriver I i overskrifter og placerer rundt om centrum. Når I har udfyldt ideer på de 8 felter tager i én af disse og fører ud på det tilsvarende felt (B til felt B osv.). Her spørger I så igen: Hvad kunne vi helt konkret gøre? Hvem kunne vi inddrage? Osv. Hvis der er tid kan dette gentages med en af de andre ideer. IDEKUEN fungerer som eget redskab og dokumentation i hele forløbet, og deltagerbibliotekerne vil jævnligt arbejde med og vende tilbage til eget IDEKU-landkort. Publikumsudvikling Eller NEW Audience Development (NAD) en måde både fx et bibliotek organisatorisk og institutionelt i forbindelse med udvikling og gennemførelse af sine konkrete aktiviteter åbner sig helt fx i forhold det lokalområde, man er en del af. To slides (fra oplægget) til illustration af publikumsudvikling.

4 Publikumsudvikling NAD ikke blot kommunikation det er relationsskabelse Metoder: Brugerundersøgelser Kulturambassadører Mentorer brugerproducerede arrangmenter brugerdrevne netvæk frivillige osv. Rekruttering, nye ansættelsesforhold, nye jobfunktioner Skift i positioner og roller Coach/vejleder Ligemand Facilitator Leder Mentor Træner Koordinator Ekspert/specialist Lærer Sparringspartner Kompetencer Det er nødvendigt, at bibliotekerne bliver helt skarpe på hvad kompetencer er, hvad vi kan og hvad der efterspørges i forhold til de mange udfordringer bibliotekerne står over for. Det gælder når biblioteket skal andet og mere end formidle viden og materialer, når biblioteket skal åbne sig som institution og når biblioteket skal tænke sin virksomhed som mere end udlån, altså når fokus er på Formidling Uden Udlån Tre slides fra oplægget til illustration af kompetencer Kompetencer som kundskaber: Mennesker har kundskaber på tre områder:

5 Den jeg er Personlige kvalifikationer som holdninger, følelser, værdier Det jeg ved Almene kvalifikationer, fx viden, analyse, syntese m.m. Det jeg kan Faglige kvalifikationer som manuelle færdigheder Hvad siger Bibliotekerne om Kompetencer. Fra Rapporten Bibliotekerne i Vidensamfundet, Metakompetencer :Lærings og forandringskompetencer, Relations kompetencer, dialog og meningskompetencer. Medarbejderkompetencer: Formidlings- og undervisningskompetencer, markedsføringskompetencer, informationsteknologiske kompetencer, faglige kompetencer, ledelseskomeptencer Deltagernes bud på FORMIDLINGSKOMPETENCE, når vi taler formidling uden udlån på baggrund af fælles øvelse Dialog kunne indgå i dialog Evnen til at afkode hvem man står over for Sælge os selv Villighed til at afgive kontrol Se verden med mod/samarbejdspartens øjne Evnen til at sige JA/NEJ i forhold til samarbejdspartnere Evnen til at fortælle de gode historier Evnen til at visualisere det gode billede Udstillingskompetence evnen til at få rummet til at virke inspirerende Alsidighed Facilitator / projektledelse mestre flere forskellige roller Sætte sig selv i spil Have faglig indsigt i forskellige læringsstile/måder at lære på Kunne formidle udstyret (teknologien mm.)

6 Konsulenterne bud på hvad FORMIDLINGSKOMPETENCE kan være som supplement til deltagernes input og i kontexten bibliotek borger, når vi taler Formidling Uden Udlån At kunne tilrettelæge systemer og strukturer, der gør det lettere for borgerne at betjene sig selv At kunne facilitere rum hvor borgernes egen viden bringes i spil At kunne indgå i relationer med borgerne om udvikling og gennemførelse af videns - og kulturaktiviteter At kunne understøtte fællesskaber og nye fællesskaber i biblioteket At kunne skabe og indgå partnerskaber uden for biblioteket (som matrikel) At kunne stille sine kompetencer og viden til rådighed for noget der ikke nødvendigvis har med biblioteket at gøre At kunne rumme og understøtte at samarbejdspartnere og borgere er med til at skabe biblioteket Der arbejdes videre med kompetencedelen om møde 3 vil fokusere på begrebet værtskab i form af en temadag med oplæg fra Ålborg den 16. april Som forberedelse til temadagen - Tænk over 1-2 ting du gerne vil have med hjem fra temadagen om værtsskab? - Hvordan kunne pointerne fra en værtsskabsdag kobles til jeres projekt? - Hvilke perspektiver og antagelse bringer begrebet værtsskab i spil set fra et forløb der fokuserer på det relationelle bibliotek? - Er der nogle af disse perspektiver som kunne bidrage til jeres projekt også selv om der ikke arbejdes konkret med værtsskab?