Økonomiudvalget. NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune

Transkript

1 Økonomiudvalget Teknik og Miljø Plan og Byggesag Plan og Udvikling Sagsnr Brevid Ref. PKA Dir. tlf NOTAT: Etablering af vindmøller i Roskilde Kommune 9. marts 2012 Baggrund Økonomiudvalget har på mødet den 15. februar 2012 (punkt 69) ønsket en belysning af ejerformer og kombinationer heraf, samt hvordan kommuneplanlægning og planlægning for konkrete placeringer kan spille sammen. Dette notat behandler de overordnede forhold ved forskellige ejerformer og kombinationer heraf samt beskrivelse af, hvordan planlægning kan gennemføres. Selskabsformer For at realisere et vindmølleprojekt skal der dannes et selskab til at finansiere anlæg og drift. Der er principielt følgende 4 muligheder, men ifølge reglerne for etablering af vindmøller skal mindst 20 % af møllerne udbydes til private, og det vil derfor reelt medføre blandinger mellem de 4 former. 1. En kommune kan selv investere i opstilling af ny vindkraft under forudsætning af, at det sker via en selvstændig juridisk enhed (VE-loven 13, stk 3) som et selskab med begrænset ansvar (A/S, Aps og andelsselskab) og med opstilling af vindkraft som formål. 2. Roskilde Forsyning A/S kan etablere et selvstændigt vindmølleselskab, og stå for opførelse og drift af vindmøllerne. 3. Borgere kan tage initiativ til at danne et vindmøllelaug, der kan finansiere et antal vindmøller finansieret af i eller udenfor kommunen. Denne selskabsform med lokal deltagelse kan medføre større lokalt engagement i vindmølleudbygningen og klimaarbejdet. 4. Endelig kan private investorer eller større forsyningsselskaber (SEAS, Vattenfall, DONG etc.) opstille og drive vindmøller i kommunen. Som følge af lovbestemmelsen om, at mindst 20 % af ejerandelene i et vindmølleprojekt skal tilbydes personer med fast bopæl inden for 4,5 km. fra nærmeste mølle (Lov om fremme af vedvarende energi, 13), vil vindmølleselskaber ofte bestå enten udelukkende af borgere eller af borgere og et privat eller kommunalt selskab i forening. Kommunen har mulighed for at støtte dannelsen af et selskab/vindmøllelaug ved at støtte borgerne i processen med dannelse af selskab og medvirke til at opfylde behovet for finansiering af projektet. Ejerformen har følgende konsekvenser for kommunen: Klimagevinst i form af CO2-reduktioner: Der er ingen præcise regler for, hvordan CO2-reduktionen ved et vindmølleprojekt udregnes, og hvem der kan udnytte den. Den generelle opfattelse er, at det er ejeren af vindmøllen, der kan udnytte reduktionen i sit CO2- regnskab og fx sælge overskydende reduktioner som grønne beviser. En konsekvens heraf er, at en kommune kan indregne CO2-besparelsen, selvom møllerne ikke står inden for egen kommunegrænse, fx som ejer af en havvindmølle. Et relativt sikkert argument i denne diskussion kunne være, at kommunen i klimaregnskabet kan indregne reduktionen i forhold til sin ejerandel i vindmøller, der er placeret inden for kommunens areal. Selskabets finansielle risiko og gevinst:

2 Side2/6 Et selskab der ejer en eller flere vindmøller har både indtægten fra el-salg og udgifter til vedligeholdelse og administration. oprette et sådant selskab, og kan låne uden for den kommunale låneramme (Lånebekendtgørelsen 2, stk. 1-7) til investering i vindkraft. Omfanget af administrative opgaver: Selskabet skal stå for opførelse og vedligeholdelse af møller samt administration af med bestyrelse, generalforsamlinger, nyhedsbreve etc. Til drift af med vedligeholdelse af møller og administration kan der opnås bistand fra administrationsselskaber. Omfanget af borgerinddragelse: Private firmaer har en interesse i at begrænse omfanget af administrative opgaver og dermed begrænse omfanget af ejerkredsen i form af borgere uden for deres eget selskab. derimod have en interesse i at engagere borgerne for at få lokal forankring af projekterne og en bred deltagelse. Juridisk konstruktion: Afhængigt af borgerinteressen for at deltage i finansiering af vindmøller vil der kunne være tale om et vindmøllelaug med overvægt af borgere eller et selskab med overvægt af kommunens andel. således finansiere de resterende andele efter et udbud til borgerne. Oversigt over konsekvenser for Roskilde Kommune ved forskellige former af selskaber til vindmøller: 1. Roskilde Kommune som overvejende ejer 2. Roskilde Forsyning A/S som ejer 3. Vindmøllelaug overvejende med borgerdeltagelse Klimagevinst Økonomi Administration Borgerinddragelse Juridisk konstruktion Vurderes at tilfalde kommunen Tilfalder ejeren Tilfalder ejerne (andelshaverne) Finansiering: Låneoptagelse kan ske uden for låneramme Risiko: Begrænset af indskudt kapital. Gevinst: Tilfalder kommunen vindmøllelauget 4. Privat selskab Tilfalder ejeren 5. Borgerdrevet selskab (vindmøllelaug) med kommunal deltagelse Tilfalder ejeren, herunder kommunen for dens andel Som 1. gældende for den kommunale andel Kommunen skal etablere bestyrelse og administration til s etablering og drift. (lauget) bistå med etablering af vindmøllelauget. tilrettelægge borgerinddragelsen i planlægnings- og realiseringsforløbet. Roskilde Kommune har som ejer af Roskilde Forsyning indflydelse på omfanget af borgerinddragelsen via kommunens repræsentanter i bestyrelsen. Planprocessen påhviler kommunen Planprocessen påhviler kommunen bistå og støtte borgerinddragelsen i planlægnings- og realiseringsforløbet. Kommunen opretter selvstændigt selskab til etablering og drift af vindmøller Underselskab til Roskilde Forsyning A/S Borgere opretter et vindmøllelaug evt. med kommunal støtte til etablering af vindmøller Privat selskab Kommunen er medejer i forhold til sine andele i et vindmøllelaug.

3 Side3/6 Planlægning: En planlægningsproces for vindmøller og et vindmølleprojekt kan have følgende 3 udformninger: 1. Den ene proces består i at gennemføre en fysisk planlægning for områder til vindmøller (vindmølleplan) som et tema i den forestående kommuneplanlægning og derefter gennemføre et konkret projekt med vindmøller. Denne proces vil kunne medføre et færdigt vindmølleprojekt tidligst i Den anden proces består i at udvælge ét eller flere områder og derefter gennemføre den nødvendige planlægning for konkrete projekter med vindmøller. Her vil et færdigt vindmølleprojekt tidligst kunne være færdigt i Fordelen ved denne proces er, at et vindmølleprojekt kan stå færdigt ca. 1 år før end ved den første proces. Ulempen ved denne anden proces er, at der ikke foreligger en samlet planlægning for hele kommunen. 3. En kombination af disse muligheder betyder, at der både gennemføres en generel planlægning i medfør af kommuneplanlægningen, hvilket generelt giver mulighed for at etablere vindmøller og en konkret planlægning og projektudvikling, som giver mulighed for hurtigst muligt at etablere et konkret vindmølleprojekt. Forslag til kombinationsmodel: Forvaltningen har opstillet et samlet forslag til realiseringsmodel, der sigter mod etablering af borgerdrevne vindmøllelaug. For at fremme projektet lægges op til at kombinere denne model med en aktiv kommunal indsats for at fremme etablering af et laug. Herudover kan kommunen overveje at bidrage ved at købe ejerandel i vindmøllelauget, hvis ikke alle andele sælges. Denne beslutning kan udskydes til efter den første sondering er foretaget. Planprocessen kan forløbe parallelt for at tilgodese de fordele begge planlægningsformer har. Derfor kan der både være et forløb med generel vindmølleplanlægning i kommuneplanlægningen og et konkret planlægnings- og realiseringsforløb parallelt hermed. Denne samtidige planlægningsform sikrer dels en generel vindmølleplanlægning, der vil kortlægge alle anvendelige vindmølleområder i kommunen og vurdere dem i forhold til hinanden, dels et forløb der fokuserer på hurtig realisering af et vindmølleprojekt i ét eller flere områder i kommunen. En sådan proces forventes af have følgende faser, indhold og forløb: Fase 1 (Forberedelse) 1. Screening af mulige arealer til placering af vindmøller. På baggrund af kortlægning udpeges områder med potentiale for anvendelse til vindmøller med hensyntagen til landskabelige og kulturhistoriske værdier samt naturbeskyttelse. Screeningen og vurderingen af mulige arealer er dels første del af kommuneplanlægningen, dels grundlag for udpegning af 1-2 områder, der vurderes at være bedste placering for de første projekter i Roskilde. Fase 2 (Forhøring, borgerinddragelse og information) 2. Materialet godkendes af Økonomiudvalget og sendes i indledende offentlig høring med henblik på at få offentlighedens bemærkninger til de mulige placeringer. 3. Parallelt med planhøringen indkaldes til informationsmøde, hvor specialister oplyser om mulighederne for etablering af vindmøllelaug (økonomi, jura og teknik). Fase 3 (Planlægning og høringer) 4. Herefter udarbejdes forslag til kommuneplantillæg og lokalplan, der tager hensyn til bemærkninger i forbindelse med den indledende høring. Forslaget skal indeholde det konkrete projekt og belyse de tekniske krav til udseende, støj, skyggedannelse og så videre, som behandles i en VVM-redegørelse. Forslaget godkendes af byrådet og sendes i offentlig høring i 2 måneder.

4 Side4/6 5. Politisk beslutning i forhold til kommunens eventuelle engagement i et vindmøllelaug. 6. Kommunen hjælper med etablering af vindmøllelaug. Fase 4 (Realisering) 7. Efter høringen kan indsigelser indarbejdes og kommuneplantillæg, VVM-redegørelse, og lokalplan kan 2. behandles i udvalget og byrådet tidligst medio Selskabet dannes og etablerer vindmøllerne. Kommuneplanrevision 9. I forbindelse med kommuneplanrevisionen indarbejdes generel vindmølleplanlægning for hele kommunen. Fase 1 i processen ovenfor er fælles for kommuneplanforløbet og den konkrete planlægning for de første 1-2 projekter i kommunen. Kommuneplanen sikrer, at øvrige mulige områder også får de planmæssige rammer på plads.

5 Proces for planlægning og dannelse af selskab til etablering af vindmøller Tidslinie: august 2012 I 2013 I 2014 Screening Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Generel kommuneplanlægning Planlægning for vindmølleprojekt Politisk beh. Politisk beh. Politisk beh. Screening Foreløbig udpegning af områder Udvælgelse af fokusområder Offentlig forhøring om udvalgte områder. Godkendelse af valgte områder Udarbejdelse af kommuneplantillæg med miljøvurdering, projekt, VVM og lokalplan samt offentlige høringer. Godkendelse af kommuneplantillæg og projekt. Selskabsdannelse Politisk beh. Politisk beh. Møde om borgerinteresse for etablering af møllelaug Beslutning om kommunens engagement Selskabsdannelse Formel godkendelse af selskab Realisering Etablering og drift