Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.
|
|
- Frederik Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring og Sundhed/VIAUC Tema: A - Indsatser / projekter i forhold til mere lighed i sundhed for børn og unge (herunder udsatte)
2 Indholdsfortegnelse Ansøgernes navn, stillingsbetegnelse og ansættelsessted: Baggrund for ansøgningen Formålet med projektet er: Udviklings- og forskningsspørgsmål: Projektets forståelsesramme Hypoteser og forforståelse i projektet Strategi, design og metode Dataindsamling - diskuteres Referencer... 6 Ansøger VIA/University College: Læreruddannelsen i Århus, Pædagoguddannelsen Jydsk, Ernæring og Sundhed, Århus Brian Krogh Lassen, adjunkt Pædagoguddannelsen Jydsk Århus, VIA University College Anette Boye Koch, lektor Pædagoguddannelsen Jydsk Århus, VIA University College Susanne Storm, lektor i idræt, Læreruddannelsen i Aarhus, VIA University College Marie Ernst Christensen, adjunkt, Ernæring og sundhed, VIA University College Titel og tema: Ansøgerne ansøger om kr til Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde mellem Læreruddannelsen i Århus, Pædagoguddannelsen Jydsk i Århus og Ernæring og sundhed i Århus. Udviklingsarbejdets titel er: Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv i folkeskolen og i SFO. 1. Baggrund for ansøgningen I juni 2006 vedtog folketinget en ny læreruddannelseslov. De politiske partier bag den nye lov havde som ambition at øge fagligheden i uddannelsen samt tilføre uddannelsen de fornyelser, som omverdenens pres altid øver på en uddannelse. Et af de pres, der er blevet synligt gennem de senere år, er et pres på folkeskolen om at påtage sig en helhedsorienteret sundhedsopgave, som nogen må påtage sig i forhold til børns sundhed. Presset er verbaliseret i sundhedsdiskurser, som bl.a. omhandler: børns manglende trivsel, mobning i folkeskolen, børns manglende viden om deres egen og andres seksualitet og fedmeepidemien blandt børn. Den sundhedsforståelse, der ligger bag såvel sundhedsundervisningen i folkeskolen, som den er beskrevet i Fællesmål for faget og den sundhedsforståelse (Faghæfte 21), der er beskrevet i Bilag 31 i Bekendtgørelsen om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (Bekendtgørelse nr. 408) peger begge på den positive og brede sundhedsforståelse som ramme for såvel sundhedsundervisningen i folkeskolen som sundhedskurserne på læreruddannelsen Denne sundhedsforståelse refererer til WHO s sundhedsbegreb, som er en tværfaglig forståelse af sundhed og som siden sin vedtagelse i 1948 har søgt at flytte opmærksomheden fra en lineær og
3 snæver sundhedsopfattelse, der giver sig udtryk i en årsag-virkning opfattelse af folks sundhed til en helhedsorienteret cirkulær fortolkning af begrebet. I ovenstående bekendtgørelse, som refererer til den ny læreruddannelseslov fra 2006, er sundhedsundervisningen blevet synlig på læreruddannelserne. Fremover er uddannelsen forpligtet på at tilbyde de studerende et kursus, som relaterer sig til folkeskolens timeløse fag: Sundheds-, seksualundervisning og familiekundskab, men kurset er frivilligt for de studerende. Det betyder, at de studerende stadig kan gennemføre et lærerstudium uden at opnå faglige kompetencer til at kunne undervise i faget. Men interessen for at opnå kompetencer til at kunne forestå en sundhedsundervisning er stor hos de studerende. I de tre år, hvor sundhedskurset har været udbudt til studerende på Læreruddannelsen i Århus, har ca studerende hvert år været tilmeldt kurset. På baggrund af de erfaringer, vi har gjort os med de gennemførte kursusforløb på læreruddannelsen, ønsker vi at videreudvikle kurset i et samarbejde med pædagoguddannelsen. Pædagoguddannelsen har med den ny Pædagoguddannelsen 2006 fået indført linjefaget:, Sundhed, krop og bevægelse (SKB) (Bilag 4 Sundhed, krop og bevægelse). Indholdsområdet i dette liniefag åbner op for et samarbejde, hvor de 2 professioner i et tværfagligt samarbejde kan kvalificere feltet sundhed i såvel skole- som i SFO-regi, og de studerendes kompetencer til at kunne varetage undervisningen inden for sundhed - ikke kun i ord men også i handling. Vi ser i et sådant tværprofessionelt kursusforløb nogle muligheder for: At sætte fokus på en helhedsorienteret tænkning, hvor sundhed knyttes til fællesskaber og fællesmenneskelige vilkår og betragtes som et fælles gode, og hvor der ikke opereres med fag- eller tidsgrænser. At opprioritere projektets fokus på lærerstuderendes såvel som pædagogstuderendes og de studerende på Ernæring og sundheds sundhedspædagogiske kompetencer til at kunne kvalificere elevernes handleevne inden for sundhed. Projektbeskrivelsen vil synliggøre, hvordan et sådant projekt kan gennemføres. 2.1 Formålet med projektet er: 2.2 Budget Opsamling og systematisering af det interne tværfaglige og tværprofessionelle samarbejde omkring sundhedskurset på læreruddannelsen og linefaget SKB på pædagoguddannelsen i kommende studieår Opsamling og systematisering af det tværprofessionelle samarbejde omkring sundhed og trivsel i skole og SFO. Udvikling af nye modeller for, hvordan sundhedskurset kan integreres med praksisudvikling for såvel kommende lærere som kommende pædagoger. Udvikling af et fast tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde, som kan integreres i de to grunduddannelser. Der ansøges om kr.
4 3. Udviklings- og forskningsspørgsmål: Kan de studerende ved dette projekt tilegne sig nødvendige sundhedspædagogiske kompetencer til at kunne forestå en professionsrettet sundhedsundervisning og et sundhedspædagogisk arbejde med børnene i deres hverdag i skolen? Kan de studerende ved dette projekt inspirere hinanden og udvikle en ny tværfaglig og tværprofessionel sundhedsforståelse, som vil kunne inkorporeres i et fremtidigt tværprofessionelt samarbejde på professionsuddannelserne? 4. Projektets forståelsesramme 4.1 Hypoteser og forforståelse i projektet Da professionsforskningen viser, at lærerens faglige viden selvfølgelig tæller, men den tæller først, når den bringes i kombination med undervisnings-kompetence (Rasmussen 2005) er det hensigten med dette udviklingsprojekt at udvikle teori/praksisfeltet. Forskere inden for sundhedsundervisningen (Simovska 2005) argumenterer i dette perspektiv for, at lærerne på forskellig vis må spille en aktiv rolle som deltagende undervisere og som ansvarlige professionelle og inddrager begrebet participation i denne forbindelse. Begrebet anvendes såvel i beskrivelsen af en demokratisk undervisning som i forbindelse med sundhedsfremmeprojekter. Simovska kalder de to perspektiver for:..a token and a genuine participation og argumenterer for en genuin brug af begrebet. Den genuine brug defineres som: the students own construction of knowledge, open and divergent outcomes and targeting individuals in their context (Ibid. S.150) I dette lys udfordres den studerende både på det fag-faglige, som på det pædagogiske og personlige niveau. Jo mere involverede de studerende er på kurstes projektdel: the more important it will be for the teacher to provide support, insight and knowledge to facilitate the learning processes.(ibid. S.150) 5. Strategi, design og metode Udviklingsprojektet består af 5 forløb. En projektforberedende del med dataindsamling Et tværprofessionelt sundhedsprojekt for de studerende på de 2 grunduddannelser, hvor de studerende undervises i og studerer sundhedspædagogiske og sundhedsdidaktisk teori, og hvor den sundhedsprojekter i tværprofessionelt regi udvikles, fremlægges og bedømmes. Opsamling og udvikling af projektet af de involverede projektdeltagere. Udarbejdelse af artikel, som skal udgives i såvel pædagogrelevante og lærerrelevante netbaserede magasiner/hjemmesider. I kursusforløbet for de studerende vil der blive lagt vægt på: En teoretisk indføring i såvel sundhedspædagogiske som sundhedsdidaktiske problemstillinger. De studerendes planlægning og tilrettelæggelse af et sundhedsprojekt som skal præsenteres og bedømmes ud fra udvalgte bedømmelseskriterier ift indhold og præsentation. Opsamling og systematisering af den viden og de erfaringer, de studerende gør sig i forbindelse med sundhedskurset og sundhedspraktikken.
5 Projektets vidensdeling Udarbejdelse af artikel, som skal udgives i såvel pædagogrelevante og lærerrelevante netbaserede magasiner/hjemmesider. Fremstilling og formidling af udviklingsarbejdets resultater Der gennemføres elektronisk evaluering med såvel pædagog- som lærerstuderende. De tre professioner evaluerer det professionsrelevante udbytte af samarbejdet. Udarbejdelse af artikel, som skal udgives i såvel pædagogrelevante og lærerrelevante netbaserede magasiner/hjemmesider. Anbefalinger til Læreruddannelsen i Århus, Pædagoguddannelsen Jydsk og Ernæring og sundheds kommende indsats indenfor det sundhedspædagogiske område set i et tværprofessionelt perspektiv. 6. Dataindsamling Oversigt over udviklingsprojektforløbet dataindsamling: Det undersøgende projektforløb. Projektforløbet Periode Mål Arbejdsopgaver Studieåret 2011/2012 Efteråret 2012 Målet er At kvalificere og udarbejde målformuleringer, indholdsbeskrivelser og rammesætning for projektforløbet Målet er: at udføre de planlagte undervisningstilbud at opsamle og systematisere viden og erfaring fra kursusforløbet ved elektronisk evaluering fra studerende samt professionsbaseret evaluering fra de tre uddannelsessteder Endelig rammesætning af målformulering og indholdsbeskrivelse for studietilbuddet Implementering - konkret studietilbud til de studerende Indsamling af viden og erfaring. Afrapportering Maj 2013 Afrapportering i form af artikel i henhold til projektets hidtidige resultater. 7. Projektet undersøgelsesdesign
6 Delundersøgelse Metode og datagrundlag 1) Undersøgelse af uddannelsernes Dokumenter - studieordninger nuværende indhold og praksis 2) Identifikation af barrierer Diskussion og afklaring af sundhedsbegreb og forståelse ift de tre professioner. 3) Udarbejdelse af projektdesign Litteraturstudier og bearbejdning af indsamlede data 8. Referencer Bilag 4 Krop, sundhed og bevægelse. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. LIAA`s partnerskabsaftale: Rasmussen, Jens (2005). Magisterbladet, Simonska, V. og B.B. Jensen (2005a): Involving students in learning and health promotion processes clayrifying why? What? and how?. IUHPE Promotion & Educatian Vol. XII. NO. 3-4 Bekendtgørelsen nr /05/2009. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Faghæfte 21: Maal%202009%20-%20Sundheds- %20og%20seksualundervisning%20og%20familiekundskab.aspx
Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger
Studieplan for: Sundhedsfremme i folkeskolen muligheder og begrænsninger Lektioner begynder 8.15. Oplysninger om lokaler står på skemaet, som er udleveret Information og dialog i holdets FRONTERRUM Dato
Læs mereSUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING
FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN
Læs mereMidtvejsseminar d.7. juni 2012
Midtvejsseminar d.7. juni 2012 UCC Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14, 3400 Hillerød Program Kl.13.00-14.00: Introduktion og præsentation af projektet og de foreløbige resultater Kl.14.00-15.00: Drøftelse
Læs mereKiU og professionsdidaktik
KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereProjektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole
Projektbeskrivelse: Sundhedsaktiv Skole Projektperiode: Skoleåret 2005/2006. Forud herfor et introduktionsmøde ultimo skoleåret 2004/2005. Projektets baggrund: En god sundhedstilstand spiller en afgørende
Læs mereForord. Læsevejledning
Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og
Læs mereSkabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011
Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs mere1. Titel: (Emne/overskrift til elektronisk tilmelding) - indsendes senest 12. marts kl. 10.00 til anha21@ucl.dk og c.c. til hems@ucl.
Projektskabelon Afdeling/enhed: Blangstedgårdsvej Oprettelsesdato: 07.02.2012 Udarbejdet af: anha21 Journalnummer: 1900.1960-408-2011 Dokumentnavn: Dokumentnummer: Skabelon Beskrivelse af emne til Tværprofessionelt
Læs merePraktiklærer til læreruddannelsen
Praktiklærer til læreruddannelsen Efterår 2014 Odense og Jelling Modul fra de fælles valgfrie moduler om praktikvejledning på pædagogisk diplomuddannelse (PD) Uddannelsen udbydes af University College
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereAnsøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling.
ANSØGNING Ansøgning om tilskud til indsats til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling. Se vejledning til ansøgningsskema nedenfor.
Læs mereLæreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00
Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 Indhold Forord... side 2 Meritlæreruddannelsens formål og praktikken... side 2 Praktik i meritlæreruddannelsen, mål og CKF... side 2
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereVejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet
Vejledning i bedømmelse af Professionsbachelorprojektet Professionsbachelorprojektet er uddannelsens afsluttende projekt. Der er overordnet to mål med projektet. For det første skal den studerende demonstrere
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereHR-strategi 2012. En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling
HR-strategi 2012 En fælles indsats for effektiv arbejdstilrettelæggelse, god ledelse, godt arbejdsmiljø og strategisk kompetenceudvikling HR-strategi 2012 1 Indholdsfortegnelse HR-strategi 2012 s.3 Systematisk
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereSTUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA- Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for læreruddannelsens fag. 18. august 2006 Sags nr.: 003.702.
Afdelingen for videregående uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kommissorium for udarbejdelse af mål og centrale
Læs mereOm den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012
Om den skriftlige prøve i teoretisk pædagogikum, 2012 I studieordningen står følgende om prøven: III. Den afsluttende opgave Prøven i teoretisk pædagogik skal dokumentere, at kandidaten opfylder de mål,
Læs mereVIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG
VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik
Læs mereNIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning
NIL projekt: Digital understøttelse af koblingen mellem praktik og undervisning AFRAPPORTERING v/helle Arnskov, Søren Holm og Gitte Riis Hansen Afrapportering af projektet tager afsæt i følgende model
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereVejledning til professionsprojekt. Praktik i MERITlæreruddannelsen
Vejledning til professionsprojekt Praktik i MERITlæreruddannelsen 2012/2013 Praktikken og professionsprojektet 4 Hvorfor skal du arbejde med et professionsprojekt? 4 Bedømmelse 4 Hvad indgår i professionsprojektet?
Læs mereKollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder
Kollegavejledning er en sparrings- og læringsproces Af Ole Christensen, lektor og Bjarne Thostrup, projektleder I det følgende er fokus rettet mod et udviklingsprojekt i Frederiksberg kommune, hvor der
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs merePartnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt
Partnerskaber hvad er det? Etablering af partnerskaber med University College Lillebælt Partnerskaber hvad er det? Indhold UCL og partnerskaber................................side 3 Etablering og vedligeholdelse..........................side
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereOverordnet betragter vi undervisningsdifferentiering som et pædagogisk princip der skal understøtte den enkelte elevs faglige og personlige udbytte.
Afrapportering af FoU-projektet "Implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag" Titel: Udvikling og implementering af differentieret undervisning på Pædagogisk Assistent Uddannelsen Forsøgets
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereIdræt i folkeskolen et spring fremad
Idræt i folkeskolen et spring fremad Ideer til idrætslærere DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt er folkeskolens vigtigste bevægelsesfag, og idrætslærerne sætter fysisk aktivitet og glæden ved at lege og
Læs mereSkoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling
Skoleudvikling og globale sociale udfordringer - Sundhedsfremme og uddannelse for bæredygtig udvikling Venka Simovska Katrine Dahl Madsen Lone Lindegaard Nordin Forskning i sundhedsfremmende og bæredygtig
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereEvaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning. Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen
Evaluering af Aarhus Kommunes forsøgsordning Morgenmad, frugt og vand til alle elever på Skovvangskolen og Vorrevangskolen Introduktion Børn og Unge 1 i Aarhus Kommune har undersøgt, om skoleelevernes
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereLedelseskompetencer. en integreret del af professionsfagligheden på Metropol. En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan
Ledelseskompetencer en integreret del af professionsfagligheden på Metropol En pixi-udgave om hvad, hvorfor og hvordan 2 Pagineringstekst Indledning Institut for Ledelse og Forvaltning har siden 2009 arbejdet
Læs mereSKOLEPOLITIK FOR NY HEDENSTED KOMMUNE
SKOLEPOLITIK Politikken dækker skolernes og skolefritidsordningernes dvs. skolevæsenets samlede virksomhed. I det følgende dækker begrebet skole såvel skolefritidsordning som skolegang/undervisning. På
Læs mereBeskrivelse af lektorkvalificeringsforløb
Beskrivelse af lektorkvalificeringsforløb Jeg vil udvikle mig selv og blive bedre som underviser. Blive bedre til mit job. Kim Breum-Christensen Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Formål 1. Indledning
Læs merePædagogisk differentiering flere veje til samme mål
Pædagogisk differentiering flere veje til samme mål Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden v/ DEL ansøger i samarbejde med Gråsten Landbrugsskole, Silkeborg Handelsskole, Horsens Handelsskole
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFURESØ SUNDHED OG HANDLING. Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00
FURESØ SUNDHED OG HANDLING Mandag den 21. januar, 2013 14.00 16.00 LIDT SUNDHEDSAMBASSADØR-HISTORIK 3. september 2012 Kick off 1. oktober 2012 Det positive og brede sundhedsbegreb 23. oktober 2012 Sundhedspædagogik
Læs mereHør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang
Hør og se barnets stemme - Et projekt med kunstnerisk og æstetisk tilgang Birte Hansen og Mette Hind Fotograf: Finn Faurbye Finansieret af: NUBU, Nationalt Videncenter om Udsatte Børn og Unge Indholdsfortegnelse:
Læs mereModul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Valgfag. Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på
Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Valgfag Create the future! Nye måder at tænke tværprofessionalitet på Create the future! New ways of thinking Inter-professionally
Læs mereVurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler
Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER
Læs mereEvaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune.
Evaluering af "GeoGebra og lektionsstudier" Hedensted Kommune. Projektet "GeoGebra og lektionsstudier" er planlagt og gennemført i samarbejde mellem Hedensted Kommune, Dansk GeoGebra Institut og NAVIMAT.
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereDELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK
DELTIDSSTUDIUM MED SEMINARER I AALBORG OG KØBENHAVN SPLIT MASTERUDDANNELSE I SPROGUNDERVISNING, LINGVISTIK OG IT SPLIT.AAU.DK OPTIMER DIN SPROGUNDERVISNING Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik
Læs merePolitik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser
VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har
Læs merePrincipper for inklusion
Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereModul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark
Modul 12: Kristendom, kultur og kommunikation i Vandkantsdanmark Hold 3K 2013 Modul 12 Udarbejdet september 2015 i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i kristendom, kultur
Læs mereBeskrivelse af aftagerkontakt
side 1/ Afdeling/enhed Oprettelsesdato Udarbejdet af Dokumentnavn Pædagoguddannelsen i UCL 20-sep-2013 ELWA 131023 Beskrivelse af praksis for aftagerkontakt K3 Beskrivelse af aftagerkontakt Indledning:
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereUndervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 17:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 143. Evaluering af sommerundervisning Åbent - 17.13.02-G01-3-15
Læs mereFra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro.
Fra viden til vaner sundhed på dagtilbudsområdet i Holstebro. Projektets baggrund og problemstilling Der er stor fokus på sundhed som forebyggende indsats. Sundhed er et indsatsområde, hvor det står klart
Læs merePædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.
Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....
Læs mereNye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression
Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre
Læs mereSeks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på
Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor
Læs mereInspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt
Inspiration til bedre seksualundervisning i din kommune - Et modelkommuneprojekt Lone Smidt, Sex & Samfund Hanne Lund Larsen, Odsherred Kommune Lone Dam Pedersen og Hans-Jørn Riis, Silkeborg Kommune Formål
Læs mereProcedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder. Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd
Procedure for godkendelse af kliniske undervisningssteder Sygeplejerskeuddannelsen Region Syd Vedtaget af Lederrådet for Sygeplejerskeuddannelsen i Region Syddanmark Projektdeltagere: Gurli Harresø, underviser,
Læs mereI hjertet af skolesundhedsplejen
I hjertet af skolesundhedsplejen I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk udviklingsprojekt i Randers Kommune a arhus universitet sforl ag I hjertet af skolesundhedsplejen et sundhedspædagogisk
Læs mereUdviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn
1 Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn Ved lektor, ph.d. Annette Søndergaard Gregersen, linjefaget fransk. Indledning Denne artikel tager afsæt i et udviklingsprojekt
Læs mereEn undersøgelse af undervisning i sundhed på lærer- og pædagogseminarier
Rambøll Management Sundhedsstyrelsen Formidling af sundhed En undersøgelse af undervisning i sundhed på lærer- og pædagogseminarier December 2004 Sundhedsstyrelsen Formidling af sundhed En undersøgelse
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereVelkommen til en uddannelse med mening, mennesker og muligheder
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Velkommen til en uddannelse med mening, mennesker og muligheder UNIVERSITY COLLEGE University college? Betegnelsen university college bruges verden over om videregående uddannelsesinstitutioner
Læs mereUCSJ revideret 4/11 2008.
UCSJ revideret 4/11 2008. Undervisningsministeriet Udviklingskontrakt 08-09 University College Sjælland Formelt: Periode: 1. September 2008 31.december 2009 Evaluering: juni 2009 Ressourceregnskab for
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereModul 12. Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS. Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.
Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt Gældende fra 1.8.2012 Modulbeskrivelse modul 12, justeret 29.5.13 Side 1 Modulets tema. Modulet
Læs mereSagsnr. 2013083548 4488 9344
Dato 22. august 2013 TRM@dkma.dk Sagsnr. 2013083548 4488 9344 Indhold 1. Ydelsesbeskrivelse... 2 1.1. Indledning... 2 1.2. Puljeformål... 3 1.3. Målgruppen... 3 1.4. Projektets organisering... 3 2. Krav...
Læs mereVIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus. Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013. Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen
VIA University College. Læreruddannelsen i Aarhus Tale ved dimissionen, fredag den 21. juni 2013 Af uddannelsesleder Martin Søland Klausen Kære dimittender! I Tillykke med jeres uddannelse til professionsbachelor
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereDelpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune
Delpolitik om Kompetenceudvikling i Gentofte Kommune 1. Indledning Denne delpolitik omhandler kompetenceudvikling for ansatte i kommunen (fremover kaldet kompetenceudviklingspolitikken). Hvad er kompetenceudvikling?
Læs mereDelpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune
Delpolitik om Arbejdsmiljø i Gentofte Kommune 1. Indledning 2. Formål Det er Gentofte Kommunes ambition, at vi i fællesskab fastholder og udvikler et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor trivsel og
Læs mereKompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår
Kompetenceudviklingsforløb for adjunkter 2015, forår hvad? Den organisatoriske ramme for adjunkt-kvalificeringen i UCSJ (24/03) Formålet med dagen er at få etableret et netværk af adjunkter i UCSJ og diskutere
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereTransfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?
Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse
Læs merePÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse.
PÅ LIGE FOD - en rapport om Forberedelseskurset for Indvandrere og Flygtninge ved University College Sjælland, Pædagoguddannelsen Slagelse. Udgivet af UCSJ, Pædagoguddannelsen Slagelse. Redaktion: Mary
Læs mereLejrskolen. en autentisk lejrskole gav en kick-start. Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor
Lejrskolen en autentisk lejrskole gav en kick-start Af Birthe Mogensen, lærer, og Birgitte Pontoppidan, lektor 14 Lejrskolen er et eksempel på et forsøgsskoleinitiativ, der blev udviklet i et gensidigt
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden
SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mereEvaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN
Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere
Læs mereProjektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010
Projektskabelon ved ansøgning om satspuljemidler til projekter på Undervisningsministeriets område 2010 Forslagets titel Forslagsstiller Tilskudsmodtager Faglig mentor Favrskov Kommune Favrskov Kommune
Læs mereAnsøgning om projekttimer i efteråret 2012 Sundhedsfaglig Højskole
Dette skema vedrører ansøgning af timer til udviklingsprojekter i 2012 i VIA, (jf. Organisering af forsknings- og udviklingsindsatsen i 2010 2012). Det er en forudsætning for succesfuld bevilling, at projekterne
Læs merelæg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige
læg spor til dit næste job et kursusudbud til ledige WWW.VIAUC.DK/VIDEREUDDANNELSE kursusudbud til ledige 02 VIA udbyder nu et unikt koncept, Læg spor til dit næste job, for dig, der er ledig og har ret
Læs mereHvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende?
Hvad indebærer det at være klinisk underviser/klinisk undervisningssted for ergoterapeutstuderende? Indholdsfortegnelse Indledning Rammer for den kliniske undervisers funktioner Den kliniske undervisers
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i Idræt
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg
Læs mere