Fanø en historisk og kulturel perle i Vadehavet

Transkript

1 Nordby Havn på Fanø Fanø en sejlskibs ø Fanø har en unik sejlskibshistorie. Derfor sagde Fanø Kommune selvfølgelig også ja til at lade Nordby Havn blive TS Frihavn. Vi håber kan blive startskuddet mange spændende besøg og TS aktiviteter. Vi vil gerne fortælle om et lille udpluk af de oplevelser der venter jer, og om hvorfor øen er et besøg værd. Fanø en historisk og kulturel perle i Vadehavet Når man lægger til ved kajen på Langeline i Nordby, så har man til styrbord Fanø Skibsrederforening fra 1891, og Fanø Krogård, hvor der siden 1664 har været drevet kongelig privilegeret kro. Til søsiden ligger sælerne og slikker sol på søjorden, blot et stenkast væk. I Fanø Skibsrederforening har Fanø Skibsfarts- og Dragtsamling til huse. På museets loft har Riggerloftet til hjemme, og hvor de i deres arbejde værksted lære sømandshusflid fra sig. Museet rummer fortællingen om Fanø, øens frikøb, sejlskibsflåden og de smukke og helt unikke Fanødragter. Dragterne der helt op til ført i 1970 erne blev båret fra vugge til grav, er fyldt med referencer til søfarten og festdragterne prydes med silke og sølv hjembragt af søfolk. En rigdom, der kun sås i de store købstæder. Foto: Fremvisning af festdragter ved Fannikerdagene Fotograf: Trine Buhl

2 Det flotte bolværk og den sænkede promenaden fra 2009 giver plads til livs på kajen, og besøges hverdag af både lokale og turister, og klæder et hvert træskib. Det smukke skib, everten Rebekka af Fanø, ligger til kaj blot få hundrede meter fra hvor den i sin tid blevet bygget. Den blev siden hen bragt tilbage til Svenskeren, for at genopstå fra de døde efter at have ligget på bunden af Københavns havn. Foto: Rebekka af Fanø i Nordby Havn med Fanø Krogaard i baggrunden Tager man en gåtur rundt i Nordbys gader, så viser øens sejlskibshistorie sig i gadenavne. Skønne gadenavne som Galeasevej, Barkvej og Brigvej. De lave stråtækte huse og de snoede gader med både lave stråtækte hus og de større kaptajnsvillaer med hollandske gavle, rummer mange fortællinger om hvordan velstand kom til øen. I velbevarede huse findes hollandske fliser på væggene, hente med fra Delft i Holland, som ballast i skibene. Byen har et godt handelsliv, og om sommeren summer gaderne af liv, og med et tætpakket program fyldt af festivaller og fester. En tur til Sønderho, Danmarks smukkeste landsby, kan også varmt anbefales. Tag en vandretur igennem byen og ned på Sønderho havn til bænken på Børsen, som var samlingssted for byen søfolk. På et klar dag kan man i horisonten se Ribe Domkirke i horisonten.

3 På byens smukke huse finder man farvestikket sort - hvid - grøn over de sprossede kitfalsvinduer, som symboler på glæde, håb og sorg. En påmindelse om sømandslivets fare. Og glem endelig ikke, at få en frokost med bakskuld og kaffepunch. Er du heldig, kan du se den store samling af hollandske fliser hos Nanas Stue. Øens frikøb I 1741 lykkedes det Fanø-boerne at købe sig fri af Kronen efter årtiers stædig kamp. Mere end 40 år før stavnsbåndets ophævelse blev øboerne frie, og fik ret til at drive landbrug, fiskeri, handel og søfart. Ribe-købmændene frygtede fannikernes driftighed og det med rette. I løbet af få generationer fik Fanø opbygget en stor sejlskibsflåde, og velstanden kom til øen. I starten købte man brugte små brugte vadehavsfartøjer fra Nederlandene blandt andet smakke, men hurtigt kom skibsbyggeriet i gang på Fanø, og i 1771 er det kun ét enkelt farttøj, som ikke er bygget på Fanø. I 1796 er sejlskibsflåden oppe på 79 fartøjer med en samlet drægtighed af 620 læster og med en bemanding af 199 mand. Her fra gik udviklingen stærkt, og den kulminerede først i slutningen af 1800-tallet, hvor Fanø overhalede Ærø, og havde provinsens største sejlskibsflåde. De helt store skibe kunne ikke længere gå i havnene på Fanø, og blev derfor blandt bygget i Altona. Foto: Modelskib fra Fanø Skibsfarts- og dragtsamling Fotograf Trine Buhl

4 Sejlskibstiden har sat et stort aftryk på øens kultur og folkesjæl. Vadehavet har være udgangspunktet for langfart, skibsbrud, adskillelse, hjemstavn og fremmede havne og kulturer. Alt sammen ingredienser i den smeltedigel, som har skabt det frisind og udsyn mod verden fannikerne har, og som den dag i dag præger selvforståelsen, kulturen og livet på øen. Denne stærke identitet har både fået mange fannikere til at vende hjem, men tiltrækker nu også tilflyttere. Musikken og traditionerne Fanø-musik er noget af det mest hotte inden for folkemusikken herhjemme. Specielt de unge folkemusikere har fået smag for musikken, som i generationer har levet videre fra spillemand til spillemand, netop fordi det svinger på en helt specielt måde. I musikken kan ganske enkelt høre den kraftige indflydelse fra søfarten, som når et skib går op og ned med bølgerne i søen. Nogle af melodierne finder man igen på steder, som øen er forbundet med via søvejen. Og når danses sønderhoning og fannik, så er havets bølger, der går op og ned over dansegulvet godt fulgt på vej den gyngende musik. Foto: Der danses en Fannik ved Fannikerdagene Fotograf: Trine Buhl

5 Vadehavet og tidevandet I 2010 blev Nationalpark Vadehavet en realitet, og i 2014 udråbte UNESCO 80% af nationalparken til som verdensarv, på grund af områdets enestående universelle værdi.. Men inden da, så vidste vi godt at øens natur er noget ganske særligt. Vadehavet er et af de få steder i Danmark man kan finde uforstyrret natur. Fanø er Danmarks naturrigeste kommune, og det vilde dyreliv er i fremgang. Den sandede jord er ikke særlig velegnet som landbrugsjord, så mange områder bruges kun til afgrænsning. Den store mangfoldighed af forskellige naturtyper giver dyrelivet gode levevilkår. Tidevandet og vestenvinden gør, at naturen er i konstant forandring og fornyer sig. På stranden mod vest, der før var bred og bar, dannes der nye grønne øer med bevoksning, og nyt dyreliv tiltrækkes. Foto: Alm. ryle på Fanø Strand Fotograf Kim Fischer Stillehavsøsteren, er kommet med de store skibes ballasttanke, har indtaget Vadehavet, og Østersture er nu fast på programmet i de kølige måneder. Vadehavet er med sit kæmpe spisekammer yngleområde for millioner trækfugle. Fuglearter, som sølvhejre og vandrefalken, der før var meget sjældne, kan nu opleves regelmæssigt. Og sælbestanden at både gråsæler og ringsæler er i fremgang.

6 Det samme tidevand får sejlrenden til Nordby til at sande til, så søkort og havnelodsen ikke passer 100%. Kontakt derfor altid lokal TS, hvis du er i tvivl. Sønderho havn Nu mangler vi bare, at projektet omkring oprensning af sejlrenden til Sønderho Havn bliver realiseret. Lige nu venter foreningen Sønderho Havn på Kystdirektoratets tilladelse, og gives tilladelse skal foreningen ud og finde de 4,5 mil. kr. projektet koster. Med tålmodighed og vedholdende som i 1741 skal det nok lykkes! Den kåveren er genrejst og venter på at vise vej. Foto: Sønderho s ældste sømærke Æ Kåver, genrejst i 2011 Fotograf: Mathias Grimm De 3 fridøgn er næsten ikke nok til at opleve øen, men så må I jo komme igen, og igen og igen. PS! Havnefogeden siger, hvis I har brug for lidt flere dage i havn, så finder vi nok også ud af det. Links: