Mål og indhold. i børnehaveklassen. Kirsten Davidsen Merete Kirk

Transkript

1 Mål og indhold i børnehaveklassen Kirsten Davidsen Merete Kirk

2 Sprog og udtryksformer Mål Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for, at sproglige udtryk kan være forskellige Indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egne roller Vise opmærksomhed og interesse for det talte og skrevne sprog og for selv at meddele sig i tal, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver Hvordan vil vi sikre os at børnene tilegner sig denne faglige viden og kunnen? Gennem fortælling og oplæsning som både kan være fiktion og fakta skal børnenes fantasi og lyst til genfortælling stimuleres. Børnene skal gennem dialog og samtale lære at føre ordet og lytte til andre. Børnene skal gennem leg lære lyde, rim, rytmer, symboler bogstaver og tal, samt lære at meddele sig gennem tegninger, legeskrift samt bogstav- og skriftformer. Hvad gør vi i dagligdagen? Eleverne har dagligt mulighed for at lytte og udtrykke sig sprogligt om tanker, følelser, oplevelser, samt spørge uddybende i vores snakkerunde. Gennem den sproglige opmærksomhed øger vi skrive- og læselysten hos eleverne. Vi præsenterer eleverne for legeskrivning f.eks. efter det årlige gårdbesøg. Gennem den sproglige opmærksomhed får eleverne kendskab til bogstaver, deres form og lyde, vokaler og konsonanter, samt læseretning. Gennem sproglig opmærksomhed får eleverne erfaring og viden om ord, stavelser og sætninger. Sprogets rytme arbejder vi bl.a. med gennem rimeord, rimehistorier og den nye ugentlige remse. Når vi har gennemgået en del af bogstaverne og bogstavernes lyde, introduceres børnene for børnestavning. Eleverne laver i løbet af året et bogstavrim i samarbejde med forældrene som samles i en bog Børnehaveklassens bogstavs -rimebog I samarbejde med forældrene medbringer eleverne en ting som starter med ugens bogstav. På klassen laver vi derefter ordkort. En til to gange årlig har eleverne den fælles oplevelse at komme i biografen. Vi forsøger at inddrage film, bånd/cd, lysbilleder samt it i undervisningen. Eleverne har mulighed for genfortælling efter individuelle eller fælles oplevelser, samt i forbindelse med den daglige oplæsning. Bl.a. gennem vore emnearbejder forsøger vi at udvikle elevernes ordforråd og begrebsverden. Gennem vore emner f.eks. Tandsundhed, samt de dyr der repræsenterer bogstaverne, eks. næsehornet der kommer med N, Giraffen der komme med G osv., inddrager vi i høj grad fakta bøger. I vores fælles ugentlige fortælletime, er hovedvægten lagt på eventyr, fortællinger fra gamle dage samt sagn og myter. Vi har en ugentlig biblioteksdag hvor børnene kan låne bøger med hjem. En stor del af undervisningen i klassen foregår i tæt samspil og dialog med eleverne.

3 Evaluering - Vi vil forsøge at videreudvikle og forfine elevernes allerede tilegnede sprog, samt opdage sprogets indre struktur. - At eleverne forstår vigtigheden af at kunne udtrykke sig mundtlig og lytte til andre. - Vi vil skærpe elevernes forståelse for vigtigheden af skriftlig kommunikation, og lade dem erfare, at skriftsproget har en funktion, og at skriftsproget kan være med til at fastholde en oplevelse, samt har en kommunikativ værdi, som kan formidles til andre.

4 Natur og naturfaglige fænomener Mål At børnene ligger mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen, og bliver i stand til at reflektere over, stille spørgsmål og diskutere deres iagttagelser Lære at tage hensyn og vise respekt for naturen At få kendskab til tal og tælleremser At kunne beskrive naturfaglige iagttagelser blandt andet med brug af kategorierne størrelse, form, antal og vægt Hvordan vil vi sikre os at børnene tilegner sig denne viden og kunnen? Undervisningen skal tilrettelægges så børnene får mulighed for at undersøge og eksperimentere samt udbygge deres naturfaglige forståelse for bl.a. tid og rum, vejret, døgnet, årets gang m.v. Børnene skal lære at have respekt for naturen, de skal lære at færdes og bruge naturen hensynsfuld. De skal lære hvordan de selv kan bidrage til forbedring af miljøet. Gennem bl.a. boldspil, terning- tælle og sorteringsopgaver skal børnene have erfaringer med at beskrive ting og oplevelser. Undervisningen skal sigte mod at børnenes sprog udvikles så de kan beskrive og navngive naturfaglige iagttagelser. De skal have begyndende kendskab til matematisk naturfaglige områder som størrelse, form, antal og vægt. Hvad gør vi i dagligdagen? Gennem den daglige snak om kalenderen, arbejder vi med begrebet tid: dato, måneder, uger, årstider, vejret. Gennem tydelig opdeling af dagen lærer vi børnene at have tidsfornemmelse. Gennem vores gårdbesøg, et besøg på Naturskolen og klassens forureningsdag giver vi eleverne positive og livsbekræftende oplevelser, og lærer dem at værne om naturen og det miljø, vi lever i. Gennem et spire-emne får eleverne indblik i planters evne til at spire og gro. I et tandemne, samt den daglige samtale omkring spisesituationen sætter vi fokus på kroppen, trivsel, kost og sundhed. Vi samarbejder med skoletandplejen og sundhedsplejen. Vi arbejder med færdsel og lærer børnene at færdes i trafikken, herunder træning af rum/ retningssansen og begreberne højre /venstre. I klassen arbejder vi med lærerbogs systemet Matematrix for børnehaveklassen. Vi lærer og arbejder med tallene fra 1 til 20 fra flere forskellige indfaldsvinkler. Vi lærer at skelne mellem farver, former og figurer fra flere forskellige indfaldsvinkler. Vi sorterer og kategoriserer efter forskellige kriterier (antal bogstaver, antal stavelser, transportformer i skole, husnumre osv. ) I klassen har vi forskellige terning og brætspil.

5 Evaluering -Gennem oplevelser forsøger vi at give eleverne erfaringer med naturen, så de får lyst til at færdes i den og bruge den hensynsfuld. -Eleverne skal forundres og fascineres gennem bl.a. naturoplevelser. -Leg med tal og talrækker er med til at udvikle elevernes evne til at tænke i strukturer og kategorier, hvilket er en afgørende forudsætning for det videre arbejde med det naturfaglige område.

6 Det praktisk musiske Mål Opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker Hvordan vil vi sikre at børnene tilegner sig denne faglige viden og kunnen? Børnene skal have mulighed for med alle deres sanser at erfare, at indtryk og oplevelser kan erhverves gennem mange forskellige udtryksformer og medier, bl.a. billeder, musik, sange, film, fortællinger, drama m.m. De skal selv have mulighed for at erfare og eksperimentere. Børnene skal have kendskab til at bruge forskellige redskaber, instrumenter, materialer, teknikker og arbejdsformer der knytter sig til det praktisk musiske område bl.a. it og medier. Hvad gør vi i dagligdagen? Vi tilstræber at skabe rammer, hvor børnenes sanser stimuleres, hvor de får oplevelser, erfaringer og udtrykker sig på forskellige måder. Jo flere sanser, oplægget taler til, jo flere sanser vil aktiveres, og jo større chance er der for, at børnene bliver berørt, så indholdet når dem og gør indtryk. Budskabet formidles i f.eks. billeder, musik, vers og bevægelse, og eleverne aktiveres i fordybelsesfasen med opfordring til at tegne og male, digte, dramatisere, forme, fortælle danse, synge og spille med. Eleverne får kendskab til filmmediet ved det årlige biografbesøg og i forbindelse med tandemnet hvor vi ser Karius og Baktus på video. Børnehaveklasseeleverne bliver af og til inviteret til forskellige optrin fremført af de større elever, dette bliver brugt som inspiration til egne optrin i forbindelse med især bogstavindlæringen. Vi har i huset udklædningstøj som børnene videre lader sig inspirere af. Vi introducerer eleverne i brugen af it. Evaluering -For at fastholde oplevelser og viden er det vigtig at fordybe sig og bearbejde et emne, for jo flere sanser der påvirkes jo bedre indlæring.

7 Bevægelse og motorik Mål Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed Beherske finmotoriske bevægelser Udnytte hele skolen og dens legeområder, kende lokalområdets muligheder og begrænsninger Hvordan vil vi sikre at børnene tilegner sig denne faglige viden og kunnen? Ved at skabe glæde ved forskellige former for leg og aktiviteter. Motivere til fysisk aktivitet og udholdenhed. Opøve grovmotoriske færdigheder, samt fortrolighed ved forskellige redskaber og værktøjer. Videreudviklede deres finmotoriske bevægelser ved at klippe, tegne, male og øve øjehånd koordination. Anvende IT. Inddrager skolens legeområde ude/inde i undervisningen. Lære børnene at orientere sig sikkert i lokalområdet, herunder trafik, samt anvende lokalområdets tilbud. Hvad gør vi i dagligdagen? Vi prioriterer i dagligdagen legen højt, ved at børnene i starten af bh.kl. har ca. 1½ time dagligt til fælles leg både inde og ude på vores legeplads. Vi bruger svømmehallen 1 time ugentlig, hvor børnene får lov at lege og udvikle deres krops bevidsthed i vandet, samt udvikle sociale relationer. Ligeledes bruger vi hallen ca. 1½ time ugentlig, hvor børnene får brugt deres krop varieret, opbygget udholdenhed og får styrket deres motorik.vi bruger forskellige atletik redskaber, boldspil, opøver færdigheder i at kravle, krybe, løbe kaste og gribe. De lærer samarbejde og konkurrence.. Vi inddrager it i vores undervisning hvor børnene får mulighed for at lege med bogstaver og tal, lave små opgaver m.m. Dagligt arbejder vi med at klippe, tegne, lime, osv. for at styrke deres finmotorik og øje hånd koordination. Vi bruger lokalområdets tilbud, vi ser bl.a. udvalgte film i biografen, som vi arbejder videre med på klassen. Vi er i forbindelse med temaet MIG SELV rundt i byen og se forskellige seværdigheder samt rundt og besøger alle elevernes huse, hvilket vi arbejder videre med på klassen. I forbindelse med vores gåture i lokalområdet, lærer vi børnene at færdes i trafikken. Vi arbejder hele året med vores færdselsbog, hvortil der arbejdes med opgaver, som er opbygget omkring de fælles mål. Vi har en motorikaften med børn og forældre, hvor vi har forskellige aktiviteter rundt på skolen. Vi har en idrætsdag for indskolingen arrangeret af de store venner. Børnene får i starten af skoleåret en rundvisning på skolens ude og inde arealer ligeledes sammen med deres store venner. Børnene bruger skolens bibliotek en gang ugentligt.

8 Evaluering -Børn skal have mulighed for aktivt at udforske og bruge alle deres sanser gennem fysiske og kreative udfoldelser. - Børn skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner og støttes i at udvikle deres krop varieret, samt at have forståelse og respekt for andres kropslige udfoldelser. - Børnene skal have viden om og indsigt i kroppens betydning for deres sundhed. Det er vigtigt for børnenes videre skoleforløb, at kende skolens og lokalområdets tilbud, samt at kunne færdes i trafikken.

9 Sociale færdigheder Mål Etablere og vedligeholde venskaber og lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egen. Medvirke til at opbygge klassens normer og regler Tage del i ansvaret over for fællesskabet Varetage dagligdagens personlige funktioner, herunder kunne forstå og følge en instruktion Hvordan vil vi sikre at børnene tilegner sig denne faglige viden og kunnen? Gennem undervisning og leg skal børnene opleve betydningen af at have venner, tage ansvar i forhold til børn og voksne. Børnene inddrages i aftaler om regler og normer i klassen og om hvordan de overholdes. De skal opleve de har indflydelse på klassens aftaler. Børnene påtager sig opgaver, såsom orden, oprydning og aftaler om arbejdsro. Udvikle børnenes færdigheder i at være selvhjulpne. De skal lære at modtage/forstå en kollektiv besked. Hvad gør vi i dagligdagen? Gennem legen får børnene mulighed for at lege rollelege og fantasilege, uden indblanding af voksne, udforske legen og hinanden, bearbejde oplevelser og afprøve hinandens styrker og svagheder. Vi forsøger at skabe respekt og ansvarlighed overfor skolens og klassens regler. Børnene er medbestemmende om fælles regler for adfærd i klassen/frikvarter.vi laver gruppelege, hvor alle børn skal lære at være i centrum. Vi har en daglig snakkerunde, hvor alle skal lære at fortælle for hinanden, alle skal lære at lytte, og vente på det bliver deres tur. Børnene skifter bord og sidekammerater løbende i årets løb, for at lære hinanden bedre at kende. Vi bruger makkersystem, hvor man hjælper og støtter hinanden. Vi arbejder med Trin for Trin, hvor vi giver børnene redskaber til at håndtere konflikter og begå sig på en god måde over for hinanden. Børnene er på skift bordformænd, mælkemænd, fejemænd i klassen. Bordformændene tørrer borde af efter frokost, de henter farver, papir m.m. til hinanden. Fejemændene fejer lokalet inden vi går hjem hver dag. Her lærer de vigtigheden af at alle hjælper hinanden, for at få dagligdagen til at fungere.

10 Vi er åben overfor børnenes tanker og ideer og bruger dem så vidt det er muligt, som inspiration i tilrettelæggelsen af undervisningen. Vi arbejder på, at der skal være undervisnings ro, så alle forstår og hører beskeder/informationer/instruktioner 1. gang de gives. Vi hjælper børnene med, at de skal kunne klare af og påklædning selv, binde snørrebånd m.m. Igennem følgende aktiviteter arbejder vi også på at styrke børnenes sociale fagligheder: Vi er i svømmehallen og hallen en gang ugentligt. Vi har været på gårdbesøg. Vi har været på gåture til børnenes huse, hvor de ser børn bo forskelligt, ser børn med andre normer. Vi har en idrætsdag i indskolingen, som arrangeres af de store venner (vores 7. klasser). Vi har en fortælletime med den anden bh.klasse en gang ugentligt. Vi har fælles morgensamling i indskolingen 1 x ugentligt. Vi har et klassearrangement som arr. af forældrerådet. Vi har klasseuger på skolen, hvor der er fælles undervisning. Evaluering - For at kunne modtage en positiv indlæring, er det utrolig vigtigt, at alle børn føler sig trygge og glade ved skolen og dens indhold. - Børn skal opleve at have kammerater, føle sig værdsat af andre. - Børn skal lære at respektere hinandens forskelligheder. - De skal lærer at tage ansvar over for egne handlinger og over for klassens trivsel. - Det er vigtigt i børnenes videre skoleforløb, at få klassen til at fungere godt socialt.

11 Samvær og samarbejde Mål Kende og efterleve almindelige regler og normer for klasseundervisning og gruppearbejde Komme med forslag til undervisningens indhold og foreslå arbejdsformer og aktiviteter, der passer til indholdet, og opstille enkle mål for eget arbejde Tage initiativ og foretage valg, herunder at fastholde valget Fordybe sig både i individuelt arbejde og i samarbejde i større og mindre grupper Tale om egen arbejdsindsats og give udtryk for, om de har nået de fastsatte mål Hvordan vil vi sikre at børnene tilegner sig denne faglige viden og kunnen? Børnene skal introduceres til mange forskellige samarbejdsformer, arbejde alene, parvis, i grupper, klasseundervisning. Børnene skal lære at give og modtage hjælp, inspiration og ros. De skal udvikle tålmodighed, og kunne sætte egne interesser til side for fællesskabets skyld. Undervisningen skal tage udgangspunkt i børnenes interesser, samt inspirere dem til at udvikle nye. Børnene skal opleve glæde og stolthed for deres præstation, føle de bliver inddraget og har indflydelse på undervisningen. Undervisningen skal tilrettelægges så børnene bliver fortrolige med at vælge mellem flere muligheder både fri og voksenstyrede. Børnene skal lære at fastholde deres opmærksomhed og fordybe sig. De skal kunne skelne mellem støj og alm. arbejdsuro. Børnene skal indføres i et arbejdsforløbs processer, bl.a. at foretage valg, opstille mål, fordybe sig og evaluere deres færdige arbejde. Hvad gør vi i dagligdagen? Vi arbejder dagligt med forskellige samarbejdsformer og forskellige former for arbejdsro. Når vi laver opgaver, arbejder vi både alene og parvis. Når vi laver gruppearbejder opfordrer vi børnene til at hjælpe og inspirere hinanden. Vi arbejder med et makkersystem, hvor børnene har en makker, som de hjælper og støtter. Vi samarbejder på tværs af klasserne i vores klasseuger, hvor vi deler børnene og har rullende værksteder. Børnene får mulighed for at vælge må og skal opgaver. I forbindelse med vores temaer bliver børnene inddraget og får mulighed for at vælge, hvad vi skal arbejde med ud fra deres interesser. Vi evaluerer med børnene, om de er tilfredse med deres produkt/resultat om noget kunne gøres anderledes, bedre osv.

12 Vi arbejder med elevplaner, hvor børnene selv giver udtryk for deres kunnen, ved at bruge smiles. I samarbejde med det enkelte barn, opstilles få enkle mål som vi jævnligt evaluerer med dem, har de nået deres mål, hvad kan de gøre for at nå det. Vi arbejder med portefolio, hvor børnene selv skal udvælge og formulere egne valg af tegninger, opgaver, temaer mv., som skal i deres portefolio mappe. Evaluering -Det er vigtigt for børnenes fremtidige skolegang at bliver fleksible i forbindelse med forskellige arbejdsformer, samt at de kan fordybe sig og engagere sig, individuelt, parvis og i grupper. -Ved at inddrage børnene i undervisningens indhold og form lærer børnene at være aktive i deres egne læreprocesser. Det er vigtigt at inspirere og opfordre børnene til at være initiativrige og nysgerrige i den daglige undervisning, det giver engagerede og aktive børn. -Ved udvælgelse til børnenes portefolio, hvor der er flere muligheder at vælge imellem, bevidstgøres børnene om deres egne valg. -Gennem arbejdet med elevplaner, gør vi det enkelte barn medansvarlig for egen læring.