STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn

Transkript

1 STANDARD FOR ERNÆRING Ernæring af ekstremt tidligt fødte eller lavvægtige børn Kvalitetsmål Personalet er opmærksomme på hver enkelt mor-barn par i Neonatalklinikken og yder individuel støtte til en velfungerende amning eller skaber tryghed for en anden ernæringsmåde. Målgruppe Præmature børn født < 28 uge og /eller < 1000 gram og deres forældre i Neonatalklinikken. Baggrund Fostret har under den normale graviditet en velfungerende næringstilførelse frem til fødslen, hvor placentacirkulationen afbrydes. Det fuldbårne barn har under det sidste trimester opbygget sit eget energiforråd, hvilket gør, at barnet klarer sig med minimal næringstilførsel nogle døgn ventende på, at mors mælk skal løbe til. For det for tidligt fødte og syge nyfødte barn er situationen anderledes. Et barn som fødes for tidligt eller er sygt ved fødslen kan ikke på samme måde som et raskt fuldbårent barn klare sin næringstilførelse selv. Hvilken ernæringsmetode, der er bedst, afhænger af en individuel vurdering udfra barnets alder, vægt og helbredstilstand. Alternativerne er sonde, kop, ske, amning og sutteflaske. Parenteral infusion med glukose, fedt, proteiner, elektrolytter, kalk og vitaminer anvendes ofte initialt som et supplement til enteral ernæring. Man bør stræbe efter at tilføre ernæringen peroralt. Videnskabelige undersøgelser har vist, at hvis man starter tidligt med små mængder brystmælk kan man fremme barnets evne til at tage det fulde behov som brystmælk. Brystmælken har et ideelt ernæringsindhold for det fuldbårne barn, og også for underbårne børn er brystmælk at foretrække frem for eksempelvis erstatninger, dvs. kunstigt fremstillede ernæringspræparater. Brystmælken indeholder bl.a. høje mængder af antistoffer, som beskytter barnet mod infektioner. Den indeholder også fosforlipider, som er vigtige for hjernens udvikling. Selvom barnet er i stand til at ernæres fuldt peroralt/enteralt, kan man være nødt til at supplere modermælken eller ammemælk med kulhydrater, fedt, protein og mineraler. Amningshyppigheden og amningslængden er internationalt set vigtige helbredsindikatorer. De seneste år har spørgsmålet om amning været i centrum, især i WHO s initiativ til Baby Friendly Hospital - 10 trin til vellykket amning. WHO og UNICEF anser, at motivationen og informationen er vigtige faktorer for at øge hyppigheden og længden af amning. Personalets handlinger, holdninger og viden spiller også en stor rolle, og ammevenlige rutiner er en forudsætning for at kunne udføre en adækvat ammestøtte på neonatalafdelingen. Standarderne sætter en ramme for Neonatalklinikkens arbejde med at udvikle behandlingen og plejen ved ernæring og amning. Behandling og pleje bør kendetegnes ved en vidtrækkende tilpasning af generelle retningslinier til det enkelte barns og forældres forudsætninger. Indlæggelsestiden for et for tidligt født barn, som plejes og behandles på en neonatalafdeling, kendetegnes for en stor del af tilvækst. Målet for ernæring af det for tidligt fødte barn er i så stor udstrækning som muligt at give en tilvækst, som efterligner den intrauterine tilvækst med hensyntagen til de ændrede forhold, som den for tidlige fødsel medfører. Udviklingen af evnen til at søge, sutte og synke og at samordne dette med vejrtrækning begynder meget tidligt og sker successivt. De underbårne børn, som ikke behøver hjælp til vejrtrækningen, og som er stabile, skal lægges til brystet så tidligt som muligt, så amning initieres. Børn, som vil sutte,

2 skal i så stor udstrækning som muligt ammes. Amningen har en unik biologisk og følelsesmæssig virkning på moderens og barnets helbred. Mødre til for tidligt fødte udtrykker ofte, at de føler en skuffelse over, at de ikke har fået en normal graviditet og forløsning. Det er vigtigt, at vi som personale skaber mulighed for en tidlig mor-barn kontakt, og - så snart barnets tilstand tillader det - understøtter, at barnet ligger hud mod hud i forældrenes favn. Hjertebørn Børn med hjertesygdomme har et øget kaloriebehov. Der er øget belastning af hjertet, øget vejrtrækningsarbejde, motorisk uro, temperaturforhøjelse og øget svedproduktion. Den perorale ernæring er tit nedsat på grund af dårlig suttefunktion, kvalme og opkastning og nedsat absorption fra tarmen. Planlægning af ernæring bør inddrage kompensation for øget energiforbrug, korrektion af ofte stort vægttab, almen tilstand, præ- og postoperativt forløb samt eventuelle komplikationer.

3 Kirurgiske børn Børn med sygdomme eller misdannelser i mave-tarm-systemet har særlige problemer med at optage enteral ernæring. Når det vurderes, at enteral ernæring ikke kan etableres indenfor den første uge, vil der ofte være behov for Parenteral enæring. Det er dog vigtigt at stimulere barnets orale reflekser, således at barnet har bevaret både evnen og interessen for at sutte, når peroral ernæring igen kan etableres. Børn af mødre med diabetes mellitus Børn af mødre med diabetes har ofte hypoglykæmi, som primært behandles med early feeding. For at undgå glukosetilskud i form af drop gives hyppigere og større måltider end til andre nyfødte børn. Dette kan påvirke suttelysten negativt, så amningen bliver sværere at etablere. De udskrives fra afdelingen, når blodsukkeret er stabiliseret, og ofte før amningen er fuldt etableret. Det er usikkert, hvilken konsekvens denne form for overernæring har for amningen på længere sigt. Vækstretarderede børn/iugr Meget Vækstretarderede børn og børn med påvirket navlesnorsflow har øget risiko for NEC (nekrose og infektion i tarmen) på grund af nedsat intrauterin perfusion af mave-tarm-gebetet. Disse børn skal have en forsigtig opstart af enteral ernæring, hvorfor Parenteral ernæring kan blive nødvendig. Når tarmen er velfungerende, efter meconiumafgang, og enteral ernæring tolereres, kan denne øges hurtigere. Svært syge børn Akut sygdom kan påvirke barnets evne, lyst og mulighed for at die. Mange af de indlagte børn på Neonatalklinikken er svært syge med påvirkning af cirkulation og respiration. Børn i behandling med CPAP eller respirator kan ofte ikke ernæres tilstrækkeligt peroralt, men må ernæres med sonde og/eller parenteralt.

4 Viden og kompetence 1. Personalet har viden om ernæring og amning af denne gruppe børn. 2. Klinikken har et uddannelsesprogram for personalet om er næring og amning: Sygeplejersker undervises på neonataleksperuddannelse på modul 1 A og modul 2 i emner angående optimal ernæring af denne gruppe børn. Nyansatte læger deltager i ernæringsundervisning på modul 1 A - reservelæger og afdelingslæger deltager ved behov i ernæringsundervisning på modul 2. Klinikken planlægger løbende - ca. halvårligt - symposium for læger og sygeplejersker i aktuelle emner, herunder ernæring. Retningslinier 3. Der forefindes skriftlige vejledninger for ernæring af målgruppen: Praktisk vejledning til enteral ernæring af børn Parenteral ernæring Væskebehov Sygeplejevejledning i håndtering af IV-infusion Måling af vækst hos nyfødte børn Vejledning i ammeetablering Fosfattilskud til Bedømmelse 1. Kontaktsygeplejersken gennemfører indlæggelsessamtale med mor/forældre, hvorunder ernæringsproblematikken diskuteres. 2. Barnet bedømmes klinisk med henblik på forventet ernærings-tilstand løbende ved stuegang af læge og kontinuerligt af sygeplejersken. Planlægning Personale: 3. Den modulansvarlige sygeplejerske sørger for annoncering i god tid af undervisning for læger og sygeplejersker i klinikken. 4. Klinikledelsen er ansvarlig for afholdelse af et halvårligt symposium. Den lægefaglige og sygeplejefaglige ernæringsekspert er ansvarlig for planlægning af indlæg med fokus på ernæring. 5. Den lægefaglige og sygeplejefaglige ernæringsekspert skal holde sig ajourført med forskning og viden for ernæringsområdet. 6. Den lægefaglige ernæringsekspert er ansvarlig for indholdet i undervisning af afdelingens personale. Personale 1. Personalet opnår sikkerhed i den kliniske vurdering og planlægning af ernæring til målgruppen. 2. Personalet finder vejledninger, undervisnings- og informationsmateriale anvendeligt og let tilgængeligt. 3. Personalet opnår relevant supervision af den lægefaglige og sygeplejefaglige specialist i ernæring. 4. Sygeplejepersonalet anvender sygeplejediagnoseark og standardplejeplan for ernæring af målgruppen. 5. Lægejournalens vækstskema er overskueligt og ajourført. Barnet 6. Barnet: Ammes ved udskrivelse til hjemmet, når det er muligt. Har under indlæggelsen haft en tilfredsstillende tilvækst. 7. Efter udskrivelsen behøver barnet ikke genindlæggelse på børneafdeling pga. underernæring, dehydrering etc. forårsaget af dårlig ernæringstilstand

5 præmature børn Ernæring peroral af nyfødte Ernæringspræparater Organisation 4. Der er en lægefaglig og sygeplejefaglig ernæringsspecialist i klinikken, som er ressourcepersoner til rådighed for personalet. 5. Klinikken har en sygeplejefaglig specialist indenfor amning. 6. Klinikken arbejder med plejeformen tildelt patientpleje. Målgruppen skal have kontaktsygeplejersker og kontaktlæger (se standard for kontaktsygeplejersker og kontaktlæger). Se evt. mål... Patientjournal 7. Patientjournalen er udformet til information om barnets totale ernæringstilstand. 8. Sygeplejejournalen indeholder diagnoseark med ernæring som sygeplejediagnose. 9. Klinikken har en standardplejeplan med ernæring for målgruppen. Informationsmateriale 10. Klinikken har informationsmateriale til forældrene: Barn/forældre 7. Udfra barnets forudsætninger planlægger kontaktlægen og kontaktsygeplejersken sammen med moderen, hvordan amningen/ernæringen skal foregå. 8. Kontaktsygeplejersken gennemfører individuel plan for ammeetablering. Gennemførelse 9. Den lægefaglige ernæringsekspert udvælges af lægegruppen. 10. Den sygeplejefaglige ernæringsekspert udvælges af sygepljegruppen for en periode på 2 år. 11. Den lægefaglige og sygeplejefaglige ernæringsekspert er ansvarlige for ajourførte vejledninger og informationsmateriale om ernæring og uddelegering af opgaver i forbindelse hermed. 12. Den lægefaglige ernæringsekspert udabrjder i samarbejde med afdelingens overlæger et skema indeholdende samlede oplysninger om barnets vækst. 13. Sygeplejeledelsen er ansvarlig for, at der ernæringstilstand. 8. Barnet opnår et normalt forhold til mad under opvæksten. Forældrene 9. Forældrene oplever, at de har fået: Tilstrækkelig viden om barnets ernæring. Været medinddraget i planlægningen af ernæringen. Tilstrækkelig viden om udpumpning og håndtering af brystmælk. Støtte og hjælp ved amning og ernæring. 10. Forældrene oplever, at klinikken har et ammebefordrende miljø og har tillid til klinikkens ernæringspolitik. 11. Forældrene kan tage hånd om amning eller anden ernæring ved udskrivelsen.

6 Når jeg malker ud - en vejledning for mødre Vækst og ernæring hos for tidligt fødte børn Lokaler og udstyr 11. Klinikken har et støttende ammemiljø med behagelige stole, mobile brystpumper og mulighed for samvær imellem forældre og barn. 12. Der er infusionspumper til rådighed for alle børn, der har behov herfor. 13. Der er færdigblandet Parenteral ernæring, som opfylder målgruppens specielle ernæringsbehov. 14. Der skal være mulighed for måling af proteinindhold i modermælk. foreligger en standard for konktaktsygeplejerskeord ningen. 14. Standardprojektsygepleje r-sken er ansvarlig for nedsættelse af en arbejdsgruppe, der udarbejder en standardplejeplan for ernæring. 15. Klinikledelsen er i samarbejde med LSU ansvarlig for tilfredsstillende fysiske rammer, rekvisitter og indkøb af nyt apparatur. Barn/forældre 16. Kontaktsygeplejersken giver informationsmateriale til forældrene i begyndelsen af indlæggelsen. Materialet gennemgås successivt/kontinuerligt under indlæggelsen. 17. Kontaktlægen og kontaktsygeplejersken medinddrager løbende forældrene i ernæringsplanen og barnets nuværende ernæringstilstand. 18. Kontaktsygeplejersken medinddrager forældrene i plejeopgaverne omkring barnets ernæring. 19. Kontaktsygeplejersken giver kontinuerligt støtte og vejledning til mor/forældre unde

7 amning. Forældrenes bekvemmelighed og behov for integritet respekteres så vidt muligt. Evaluering/vurdering 20. Kontaktlægen og kontaktsygeplejersken evaluerer kontinuerligt sammen med mor/forældre, hvordan den planlagt ernæring fungerer og reviderer ved behov de lagte planer. Dokumentation 21. Bedømmelse, planlægning, gennemførelse og vurdering af amningen/ernæringen dokumenteres.