Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk.

Transkript

1 Klarhed, progression og fælles sprog i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk. Involverede klasser: 3x samfundsfag, 2q dansk og 2p engelsk. Involverede lærere: Nicolaj Rasmussen Christiansen (samf), Anne Mette Illemann Ziegler (dansk) og Dorthe Chalotte Hagelskjær (engelsk). 1. Baggrund og formål: Vordingborg Gymnasium & HF udfærdigede i juni 2012 en ansøgning til udviklingsprojektet faglig udvikling med henblik på øget udbytte for gymnasiefremmede elever. Baggrunden for ansøgningen var, at skolen tidligere deltog i 2. runde sammen med naboskolerne i Nykøbing, Maribo og Nakskov. I 2. runde arbejdede vi med at udvikle rutiner og redskaber til at forbedre de gymnasiefremmede elevers studiekompetencer. Vordingborg Gymnasium & HF har den udfordring at være geografisk placeret i et område med mange såkaldt gymnasiefremmede elever. De gymnasiefremmede her er typisk etnisk danske unge, som er den første i familien til at tage en studentereksamen eller HF. Som del af projektet været gennemført en undersøgelse af hvor mange elever og hvilke der kunne defineres som gymnasiefremmede ud fra den meget grove definition, at hvis eleven svarer nej til det overordnede spørgsmål Har en af eller begge dine forældre en gymnasial uddannelse?, så er eleven gymnasiefremmed. Vi begyndte i forbindelse med 2. runde at undersøge andelen af gymnasiefremmede elever i klasserne, og undersøgelsen viser, at ca 25 % af eleverne i 1.g og ca 50% af eleverne i hf er gymnasiefremmede. I forhold til tilrettelæggelsen af undervisningen i fagene er det dermed interessant, at gennemsnitligt hver fjerde elev i STX og hver anden elev i hf er gymnasiefremmed og måske har svært ved at sætte sig ind i de krav, vi implicit stiller til dem. Derfor ønskede vi denne gang at arbejde i enkelte fag, samfundsfag, dansk og engelsk, og vores problemformulering blev: Hvordan kan skolen give de gymnasiefremmede elever større fagligt udbytte af undervisningen i fagene samfundsfag, KS, dansk og engelsk? Hvordan kan vi tydeliggøre undervisningens mål og form (timer, forløb og lektier)? Hvordan kan vi arbejde med løbende progression og eksplicitering af mål i fagene? Hvilke konkrete tiltag kan vi udvikle i fagene både skriftligt og mundtligt? I hvilket omfang vil en begrebslogbog/wiki hjælpe de gymnasiefremmede? Hvordan kan skolen støtte eleverne i overgangsfaser? 1

2 3 lærere har arbejdet med 3 klasser og andelen af gymnasiefremmede elever i klasserne ses nedenfor: Klasse gymnasiefremmede 2p 52% 2q 30% 3x 23,5% 2. Ideer og aktiviteter Samfundsfag Lærer og elever har i samfundsfagsundervisningen på et A-niveau hold haft fokus på begrebsdefinitioner, læsestrategier samt stilladsering af det skriftlige arbejde: Nicolaj Rasmussen Christiansen fortæller nedestående vedr undervisningen: 1. Strategier i forbindelse med den mundtlige undervisning: Begrebsdefinition: Jeg har forsøgt at være ekstra eksplicit i min definition af begreber i undervisningen. Jeg har, inspireret af kursusholder fra Langkær Gymnasium, forsøgt at definere både faglige og såkaldte førfaglige begreber (begreber, som ikke er direkte relateret til den fagfaglige undervisning, men som ikke er en del af elevernes daglige sprog, fx kontinuerlig, vurdering, analyse m.fl) særligt brugt i 1g og HF. 2. Læsestrategier/aktiv læsning: a) Jeg har givet eleverne fokusspørgsmål til lektier, som de har kunnet tage udgangspunkt i i forbindelse med deres læsning. Ønsket er at eleverne på forhånd har en bevidsthed om, hvilke oplysninger, det er de skal forsøge at læse ud af teksten/lektien. b) Desuden har jeg i forbindelse med den første gennemgang af lektien i undervisningen, hvor eleverne kan spørge til forståelsesproblemer, haft fokus på at give eleverne redskaber til, hvordan de selv på en nem måde kan forsøge at bearbejde passager/begreber, som de ikke umiddelbart har en forståelse af. Fx ved af dele sætningen om i mindre dele, ved at sætte sætningen/begrebet ind i en sammenhæng, ved at stoppe op og kort reflektere over begrebet (fx sammensat ord, hvor hvert af delordene i sig selv giver mening ex: husmand). c) Forsøgt at skabe et miljø, hvor det er ok, og endda tegn på faglig styrke, at spørge til begreber/sætninger mm. som den enkelte elev ikke selv er i stand til at skabe en fuldstændig forståelse af. 2

3 d) Endelig har jeg i mindre grad forsøgt at give eleverne en forståelse for, hvilken læsestrategi og studieteknik, som vil være gavnlig i forhold til den givne lektie (fx skimme, læse grundigt, krydslæse mm.) 3. Strategier i forbindelse med undervisning i skriftlighed: Stilladsering af det skriftlige arbejde, herunder evaluering af elevernes skriftlige arbejde: Jeg har særligt arbejdet med dette punkt i forbindelse med skriftligt samfundsfag på A- niveau, i forbindelse med historieopgaven i KS og i forbindelse med KS- og samfundsfagssynopser. Følgende tiltag jeg forsøgt implementeret i undervisningen: a) en tydeligt opdelt progressionsplan for skrivegenrerne i samfundsfag (i samarbejde med samf.kollegaer), således at eleverne i et overskueligt tempo er blevet præsenteret for de forskellige genrer - enkeltvis (se bilag). b) udpinding af kravene til de enkelte skrivegenrer, så eleverne tydeligt har kunnet danne sig et overblik over, hvilke krav der stilles til de forskellige genrer (se bilag ). Udpindingen er dog først sket i 3g, da det har været et mål, at eleverne skulle have en forestilling om kravene, inden kravene er blevet ekspliciteret fuldstændigt for eleverne. En del af denne tilgang, var at eleverne inde de fik min eksplicitering af kravene, forsøgte at opstille deres egen udpinding af kravene (se link: ttps://docs.google.com/document/d/1nkhnbynyoce- TD1bcePoe4lqhP4KPcIU51WODhX4C7g/edit). c) indsætningsskabeloner for synopsisgenren i samfundsfag og KS, som tydeligt ekspliciterer kravene til de enkelte punkter i synopsen. En del af dette arbejde har også været at adskille de forskellige punkter i synopsen (til eksempel: se bilag) jeg har endnu ikke færdigudviklet disse indsætningsskabeloner. d) øvelsesopgaver til projektopgaverne (historieopgaven i KS), hvor eleverne inden selve den egentlig skriveproces er blevet bedt om at lave øvelser, som skal træne dem i de forskellige formaliakrav omk. projektgenren (se bilag). e) Lavet faste evalueringsskemaer (se bilag), hvor eleverne ifm. hver opgave tydeligt bliver evalueret på de samme punkter (samf A). En del af evalueringen har været at give eleverne en forståelse af, hvilke mangler de først og fremmest skal arbejde på at udrydde og hvilke positive sider som de med fordel kan fokusere yderligere på at forbedre. Som en del af dette arbejde har eleverne til den efterfølgende opgave fået et fokuspunkt som de særligt skal arbejde med og reflektere over (refleksionen på min. 5 linjer er en del af besvarelsen og bedømmelsen ifm. den efterfølgende besvarelse). En del af evalueringsskemaerne er også, at eleverne skal kunne sammenligne min evaluering, af deres evne til at opfylde genrens krav med en korrekt opfyldelse af genrens krav (gøres ved at jeg i en kolonne har indskrevet, hvilke krav der er til en korrekt opfyldelse af punktets krav). 3

4 Dansk I en hf klasse har fokus været at lave en begrebslog i danskundervisningen. Formålet har været at samle elevernes viden ét sted men også, at eleverne selv har skullet producere viden med eget sprog og egne eksempler. Det har været en proces med respons undervejs fra læreren, og bloggen er udviklet over tid. Formålet og succeskriteriet er endvidere, at eleverne skal kunne bruge bloggen til eksamen og eksamenslæsningen. Alle elever har været tvunget til at producere tekst, og processen har i høj grad haft et anvendelsesorienteret aspekt, da bloggen er et reelt redskab, som skal og kan bruges. Eleverne skal opfatte bloggen som et supplement til deres egne noter. 4

5 Dansklærer Anne Mette Ziegler fortæller: Ovenstående er et eksempel på en af kursisternes sider. Det er vigtigt, at de skriver i deres eget sprog, da det er dem, der skal bruge det. De konstruerer også selv eksempler på begreberne i brug. Det betyder, at de bruger ytringer og situationer, der ligger tæt på deres egen hverdag, hvilket er en fordel for deres forståelse af begreberne. Ved evaluering viser eleverne meget positiv stemning over for begrebsloggen. Her er to udvalgte kommentarer: 5

6 Jeg syntes at den er god til at samle noter på. Det bliver super godt til eksamen for alle. Den bliver også god at bruge når vi skal til og repetere før eksamen. Pige 1 Jeg synes også det er en super god måde at få samlet op på de løse ender og hvis man har været syg har man stadigvæk noterne til eksamen :) Pige 2 Endelig kan man sige, at man sagtens kunne bruge andre web 2.0 værktøjer til arbejdet. Det er indholdet og arbejdsprocessen, der er det vigtigste. Derudover har klassen arbejdet med stilladsering af det skriftlige arbejde og herunder et retteblad til f.eks. analyserende oplæg. Ideen er at skabe overblik for den enkelte elev, og dermed sikre, at eleven arbejder fremadrettet med det skriftlige arbejde. Eleverne skal kunne se, hvad de har evt har gjort forkert og hvad de dermed kan forbedre og udvikle i den næste aflevering. Anne Mette Ziegler forklarer, at det er tydeligt for hende at se, når en elev har brugt rettebladet inden næste aflevering. Så bliver eleven nemlig i stand til at vise, at hun har forstået, hvordan hun skal opbygge stilen. Engelsk, I den anden hf klasse har lærer og elever haft fokus på grammatik og opbygning af ordforråd. 1. Redskaber og metoder: Meget fokus på sprogarbejdet. Har forsøgt at arbejde deduktivt i forbindelse med sprogarbejdet. Vi har arbejdet med Engelsk Grundgrammatik Questions and Answers af Dorthe Chalotte Hansen og Helle Brieghel. Jeg har taget udgangspunkt i elevernes undren. Hvordan identificeres ordklasser i en sætning. Fokus på tillægsord og biord hvilke ord forstærker de i en sætning. Hvordan bygges sætningen op. I det hele taget har jeg arbejdet med eleverne i forhold til at bruge sproget som byggeklodser. Klassen har haft stort fokus på ordklasser og det at opbygge sætninger med øvelser, hvor de skulle vælge ord fra forskellige ordklasser. Dvs anvendelse af ord og ordklasser i sammenhænge. I tekstarbejdet har der været lagt stor fokus på ord og ordklasser, så tekstarbejdet ikke har været så diffust og har haft en klar henvisning til grammatikken også. Eleverne har som oftest haft øvelser i forbindelse med tekstarbejdet, så tekstarbejdet har været koblet til grammatikarbejdet. F.eks i forbindelse med arbejdet med The Freedom Writers Diary. Eleverne har bla skullet arbejde med at kunne tale om ords betydning og tale om synonymer for at få opbygget ordforrådet, dvs blive i stand til at udvikle og opbygge et mere nuanceret sprog at tale ud fra. 6

7 Der har også været arbejdet med, hvordan man forbinder sætninger, så eleverne ikke udelukkende skriver i korte hovedsætninger. Så de har fået opgaver i brugen af connectives for at træne netop dette. Sammenholdt med arbejdet med ordklasser har tanken været at træne eleverne bid for bid til at kunne formulere sig sammenhængende på skriftligt engelsk. Klassen har også arbejdet med at finde ord i teksten, finde ord som de ikke kendte og finde synonymer og lave en kryds og tværs ud fra synonymerne. De løste hinandens kryds og tværs, og den ultimative test var, om resten af klassen kunne løse ens egen kryds og tværs? Generelt har klassen i de 2 år arbejdet med arbejdsspørgsmål i timerne, så de har kunnet formulere svar og flere har kunnet deltage. Dette har helt sikkert bevirket, at flere elever deltager i timerne og bidrager i samtalen om teksterne. Tidligere har jeg som engelsklærer oplevet stor modstand mod grammatik, men nu oplever jeg, at de går friskt til det, selvom de stadig har store problemer med det. Men de er klar over, at det er noget, de skal arbejde med. 2. Eksamenstræningsprojekt: Det er ofte en stor udfordring i hf klasserne at få alle til at bidrage mundtligt i timerne, så derfor har de i 2hf skullet forberede en præsentation, som de skulle afprøve gruppevis for læreren. Opgaven var bunden, idet overemnet var givet, Crime and Punishment, og det selvvalgte underemne skulle godkendes af læreren. Evalueringen viser at eleverne var meget glade for dette. De er glade for at få individuel respons, og de kan umiddelbart se resultatet af det. Resultatet var, at eleverne har efterspurgte mere af dette. Derfor blev det besluttet at lave endnu en præsentation, som denne gang skulle holdes for hele klassen. Tilhørerne har alle skullet bidrage med en positiv tilbagemelding. Eleverne er meget loyale overfor hinanden i deres tilbagemelding. Det har lige fra starten af været vigtigt at skabe et trygt klasserum, men specielt ved disse fremlæggelser er det særlig vigtigt. God måde at træne mundtlighed for hf ere, som ikke er så trænet i at fremlægge. 4. Resultater og spredning af resultater Samfundsfag Resultaterne viser, at det er meget væsentligt for de gymnasiefremmede elever, at læreren fra starten af har fokus på faglige begreber, og at eleverne lærer at bruge begreberne. En af de gymnasiefremmede elever siger: Vi har fra starten af lært, at vi skal 7

8 bruge begreber, og fordi vi har arbejdet så meget med det, er det blevet en naturlig del af vores sprog. Læreren har ligeledes fra starten af haft stort fokus på lektierne og de redskaber, som eleverne kunne bruge til at bearbejde lektierne. Bl.a. brugen af fokusspørgsmål og læsestrategier. Fokusinterviewet med eleverne i 3x viser, at eleverne ikke er enige i dette forhold. Nogle elever mener, at fokusspørgsmål fjerner deres koncentration, men andre mener, at fokusspørgsmål er en stor hjælp, hvis teksten er svær. Det bliver lettere at overskue lektien og være opmærksom på, hvad det er man læser. De gymnasiefremmede elever udtrykker alle stor tilfredshed med stilladseringen i det skriftliglige arbejde og evalueringen af det skriftlige arbejde. De fremhæver især, at det hjælper dem at få opskrifter på de forskellige genrer samt det at arbejde med dele af en aflevering i stedet for det hele på en gang. Ligeledes er det en fordel at koble det mundtlige arbejde med det skriftlige. Det er godt, at vi også mundtligt har arbejdet med f.eks. hypoteser og redegørelser, så der har været en kobling mellem det mundtlige og det skriftlige. Endelig mener de gymnasiefremmede elever, at det er godt at skulle reflektere over egne rettelser i forbindelse med den næste aflevering. I det hele taget giver det dem overblik at få samlet rettelser skematisk, og så de har mulighed for at gå tilbage og se rettelser i tidligere opgaver. Det ville være godt, hvis andre fag også ville gøre dette. Skemaet viser os, hvad der er rigtigt noget som ellers er svært at finde ud af i fag som dansk og samfundsfag. Dansk Klassen har fået lavet en begrebslog, som de vil kunne få stor gavn af til eksamen. Alle elever har bidraget og har dermed ejerskab til denne. Både de gymnasiefremmede og de gymnasievante elever har dermed et begrebsapparat til rådighed, hvilket højst sandsynligt ellers ikke ville have været tilfældet for de gymnasiefremmede elever. Både lærer og elever omtaler processen som meget frugtbar, da alle hele tiden har kunnet se formålet med at lave begrebsloggen. Det har givet stor mening at producere tekst, som man selv kan få gavn af til eksamen. De gymnasiefremmede elever forventer klart, at de kan bruge begrebsloggen til eksamen. Jeg syntes at den er god til at samle noter på. Det bliver super godt til eksamen for alle. Den bliver også god at bruge når vi skal til og repetere før eksamen. Arbejdet med stilladsering og retteblade i dansk vurderes meget positivt af de gymnasiefremmede elever, da de får vejledning i og anvisninger på, hvad de skal gøre anderledes ved næste aflevering. Læreren er ligeledes positiv, da hun tydeligt kan se, hvilke elever, der har arbejdet med rettelser og anvisninger inden næste aflevering. 8

9 Engelsk De gymnasiefremmede elever nævner, at det har været en stor fordel for dem, at de har arbejdet så meget med grammatik, og at det har været integreret i tekstarbejdet. Ligeledes nævner de, at det er motiverende at udarbejde noget, som andre skal bruge, dvs at arbejde anvendelsesorienteret. Det var sjovt og godt, at vi selv fik lov til at opbygge en kryds og tværs med de ord, som vi selv fandt. Og det var sjovt at løse de andres også. Bedre end hvis du havde lavet en til os. Det var godt at vi blev tvunget til at finde ordene i teksten, for så forstod vi den endnu bedre. Vi tog det alle ret seriøst, fordi resten af klassen skulle løse ens egen kryds og tværs og dette pressede også alle til at få lavet noget. Læreren supplerer: De arbejdede meget seriøst, og jeg tror det hang sammen med, at de kunne se formålet med udarbejde disse kryds og tværs. Det var anvendelsesorienteret. Både lærer og de gymnasiefremmede elever, at flere elever generelt er aktive i timerne i 2hf end tilfældet var i 1hf. Derudover har læreren haft fokus på at træne mundtlighed og fremlæggelser med elever, da hun ved, at dette ofte er svært for hf elever og især for de gymnasiefremmede elever. De gymnasiefremmede elever siger: Det har været godt, at vi kun skulle sige noget positivt, og alle har fundet på noget at sige. Det viste sig, at det ikke var så svært alligevel. Jeg synes, jeg har fået mere selvtillid også i forhold til resten af klassen. En anden elev siger: Det har været grænseoverskridende men det har også været godt at prøve det. Til sidst konkluderer de gymnasiefremmede elever, at det er en stor hjælp at få arbejdsspørgsmål til lektien. Og det er især en hjælp, når lektien er svær. Konklusion og anbefalinger Skolerne kan samlet set konkludere at arbejdet med at skabe klarhed, progression og fællessprog i fagene hjælper de gymnasiefremmede elever men også de gymnasievante elever. Fokus i fagene har været forskelligt men samlet set kan det konkluderes, at hvis skolen og lærerne arbejder særdeles struktureret med de ovenfornævnte indsatsområder, så oplever de gymnasiefremmede elever, at det i høj grad gavner dem og deres læring. En af konklusionerne er, at det for gymnasiefremmede er ekstra vigtigt med et godt socialt miljø i klassen, for så føler de sig mere trygge og tør dermed spørge og bidrage i langt højere grad. Både STX og hf elever nævner dette forhold. Derudover har vi også tidligere konstateret, at tydelig lektieinstruks og f.eks. arbejdsspørgsmål gør det væsentligt lettere for de gymnasiefremmede elever at forberede sig til timerne. Vi har fra dette skoleår 9

10 indført et krav om, at alle lærere bruger de sidste ca. 10 min på at samle op på timen, hvad har eleverne lært, hvad har været fokus og dernæst lægger op til næste time dvs introducerer lektien og kommer med anvisninger til denne. Skolen konkluderer ligeledes, at tydelighed fra lærerne er yderst vigtig i forhold til arbejdet med begreber og grammatik, og progression er en nødvendighed i arbejdet med disse forhold. Både de gymnasiefremmede og gymnasievante elever har gavn af progressionen men også af at arbejde anvendelsesorienteret. I samfundsfag og dansk fag nævnes stilladsering og skabeloner i det skriftlige arbejde samt tydelige instruktioner og tydelig feedback som væsentlige forhold for de gymnasiefremmede elevers læring. De gymnasiefremmede elever oplever det som yderst meningsfuldt at arbejde med rettelser, refleksioner og skemaer. De involverede lærere vil hver især arbejde videre med deres erfaringer, men på skolen vil vi også arbejde videre med resultaterne og sprede denne viden i faggrupperne og til skolens øvrige lærere. Vi har tidligere haft god erfaring med vidensdeling på pædagogiske dage, og det er oplagt f.eks. at afholde nogle workshops med resultaterne fra dette forsøg. Dette kunne oplagt ligeledes kobles til inspiration om elektronisk opgaveretning og web 2.0 værktøjer. 10