Er der link til KLIK?

Transkript

1

2 Bilagsliste Et systemteoretisk paradigme..bilag 01 Samfundet og dets sociale systemer...bilag 02 Beskrivelse af organisationen...bilag 03 Referat fra Byrådsmåde(Aak) d. 25. jun bilag 04 Notat It-Kontoret pr. 13. maj 2003Bilag 5... Internt Referat fra Direktørgruppen d. 20. maj Internt Referat fra IT-Gruppen d. 15 feb Internt Notat fra IT-kontoret pr.8.feb Internt Referat fra IT-Gruppen d. 19 sep. 2001Bilag 9... Internt Notat fra IT-kontoret pr. 13 sep Internt Notat fra IT-kontoret pr. 28 april Internt Referat fra Styregruppen d. 18 aug Internt Notat til Styregruppen pr. 5. sep Internt Referat fra Styregruppen d. 7. okt Internt Projektbeskrivelse vedr Den åbne digitale adm....bilag 15 Mail vedr. målgruppe...bilag 16 Skærmdumps fra KLIK...Bilag 17 Brev til chefgruppen...bilag 18

3 Er der link til KLIK? Testguide til pilottest...bilag 19 Notater fra Pilottest...Bilag 20 Første brev til pc-brugere...bilag 21 Rykkerbrev...Bilag 22 Præsentation af spørgeskema...bilag 23 Fordelingstal for ÆHF...Bilag 24 Spørgeskemadata...Bilag 25 Dokumentanalyse...Bilag 26 IKT-analyse...Bilag 27 Spørgeskemaanalyse...Bilag 28

4 Bilag 1

5 Bilag 1 Indholdsfortegnelse Et systemteoretisk paradigme... 1 Luhmann som analytisk optik... 1 Et anderledes perspektiv... 2 Almen systemteori... 3 Åbne systemer... 4 Luhmann skal forstås indefra... 4 Distance og nærvær... 5 Kommunikation skaber verden... 6 System og omverden... 7 Systembegrebet... 7 Autopoiesis... 9 Iagttagelse Iagttagelse af første orden Iagttagelse af anden orden Paradoks og afparadoksering Relativisme? Noter

6 Bilag 1 Et systemteoretisk paradigme Viharidettespecialevalgtatanvendeenkommunikationsogorganisationsfor ståelsebaseretpådentyskesociologniklasluhmannssystemteori.idetfølgen devilvigøreklart,hvilketparadigmevidermedarbejderudfra,samthvilke konsekvenserdetharforossomvidenskabeligeiagttagere.desudenvilviidette bilagpræsentereenrækkegrundlæggendebegreberiteoriapparatet,såledesatvi ispecialetkananvendeterminologienitilgangentiloganalysenafdenfrem bragteempiri 1.Vigøropmærksompå,atLuhmannsbegrebernærmestsynesat væreindfoldetihinanden,ogderforforudsætterpræsentationafétbegrebofte, atmaniforvejenkendertildeøvrigecentralebegreberibegrebsapparatet.vigår rekursivtfrem,idetvistartermedatpræsenterenoglemegetoverordnedefor hold,derpåuddybervibaggrundenfordisseoverordnedebegreberidetfølgen de.dervilderformåskeværetaleomenvisubestemthedidenførstedelaf fremstillingen.desudenvilnogletingførstblivegennemgåetkortforsenereat blivetagetopigeniuddybendeform. Luhmann som analytisk optik SomnævntiindledningentilspecialetbetragterviprimærtKLIKsometkom munikationsmedie,derindskriversigsomendelafdenkommunikationogde 1

7 Bilag 1 kommunikaionsformer,somiøvrigtertilstedeiældreoghandicapforvaltnin geniaalborgkommune.viansersåledesikkekunkliksometteknologisktil tag,menderimodførstogfremmestsometkommunikativttiltag,sombådeer formetafogsomselvermedtilatformedenkommunikation,derkendetegner ÆHFsomorganisation.EnanalyseafKLIKindebærerderfor,atviernødttilat sepå,hvilkenkommunikativsammenhængklikindgåri.dvs.detervæsentligt ogsåatsepå,hvadderkendetegnerog,ikkemindst,hvadmanønsker,derskal kendetegneæhfsomorganisation.etableringenafklikindgårienkommuni kativsammenhæng,hvoridereropsatnoglemålsætningerfor,hvadforvaltnin genogkommunenønskeratopnåmedindførelsenafdissetiltag. ViharvalgtLuhmannsteoriapparatsomoverordnetoptikforenanalyseafKLIK ogbrugenafklik.grundentildettevalger,atluhmannsteoriomsocialesy stemersomsystemerafkommunikationgiverosmulighedforatiagttagenetop dekommunikativeaspektervedbrugenafklikplaceretisinkommunikative sammenhæng,nemligæhfsomorganisation.somdetvilfremgåafdenfølgen degennemgangafluhmannsteoriapparat,såerluhmannssystemteorienteori, sommegetkonsekventomhandlerkommunikationogbetingelserforkommuni kationiforskelligesocialesammenhænge.denneforståelseafkommunikation somheltgrundlæggendestørrelse,menervi,gørhansteoriapparataktueltsom analyseoptikforenanalyseafetkommunikationsmediesomklikiæhf. Et anderledes perspektiv Luhmannstillermedsitbegrebsapparatetiagttagelsesredskabtilrådighed,som giverosmulighedforatsætteorganisationogteknologiietanderledesperspek tivenddet,somumiddelbartfremtræder,ligesomteorienudfordrernoglevante forestillingeromverdensbeskaffenhed.detervoresambition,atvihervedkan kommetilatkiggelidtindbagomnogleafdeforhold,sommanellerskanvære tilbøjeligtilattageforgivetiforbindelsemedindførelsenogbrugenafentekno logisomklik.detersåledesprimærtpådetanalytiskeplan,atvalgetafdette teoriapparatforventesatgøreenforskel.iagttagelsenermeddennetilgangbe stemtaf,atiagttageren(vi)kiggerefternogetbestemtogderforbevidsteller ubevidstkommertilatudeladenogetandet.luhmanntagerenradikalkonse kvensheraf,idethananserforholdetforatværeenheltuomgængeligbetingelse foridetheletagetatkunneiagttage,ikkesomenfejlkildederskalovervindesel lerkompenseresfor.detbetyder,atmanmeddetteudgangspunktaldrigvil kunnenåfremtilensandellerobjektiviagttagelse.viforventersåledesikke meddennetilgangatkunnesigesandhedenomkliksomkommunikations medieiorganisationenæhf,menviforventer,atvikanpræsentereenkvalifice 2

8 Bilag 1 retiagttagelseaf,hvordanitsystemetindgårsomkommunikativtmedieiæhf ogdermedermedtilatvidereføre,påvirkeogomformeorganisationenæhf. Vivilidenfølgendefremstillingprimærtkoncentrereosbegrebetomsocialesy stemer, 2 somerluhmannshovedanliggende,ogsomvianserforatværesærde lesanvendeligtibeskrivelsenaforganisationenæhfogkommunikationsmediet KLIK.Hvisikkeandeteranført,knytterdenfølgendebeskrivelsesigsåledes førstogfremmesttilluhmannsbegreberomsocialesystemer.førstetkorthisto riskblikpåsystemteoriensopkomst. Almen systemteori Termensystemteoribetegneroprindeligtenbiologiskteoriom,hvadderkende tegnerdelivsopretholdendeprocesserhoslevendeorganismer. 3 Dennealmene systemteori 4 fremkomi1930 ernesomforståelsesrammeindenforbiologien,især underindflydelseafzoobiologenludwigvonbertalanffy.denalmenesystemte origjordepåvæsentligepunkteropmednewtonsfysik,hvorimanmenteat kunnebeskriveverdendeduktivtudfrauniversellelovmæssigheder. Deterenhovedpointeidenalmenesystemteori,atmanikkekansebortfrasy stemetskompleksitet,nårmaniagttagerbiologiskeprocesser.inewtonsverdens billedegikmanudfra,atmankunnedissekereverdenogisolereenkeltfænome nerneforatdemonstrerelovmæssighederigentageligeforsøgsarrangementer. MenvonBertalanffym.fl.gjordeopmeddennetankemåde,nårdetgjaldtbe skrivelsenafbiologiskeprocesser.dennewtonsketilganggavmeningindenfor fysikkenogdetekniskevidenskaber,mennårdetkomtilbiologiensgenstands feltvartilgangenutilstrækkelig,idetlivikkekanreducerestilblotatværedefy siskeogkemiskeprocesseriorganismen.ganskevistkanmangodtbeskrive processerneisoleret,mendeoptræderirealitetenaldrigisoleret.defungererkun ikraftafderesøvrigebiologiskesammenhæng.derforskerderetparadigmeskift indenforbiologien,såmanikkeblotiagttagerenkeltfænomener,meniagttager systemer,dvs.enkeltfænomenernesnetværksdannelse. 3

9 Bilag 1 Åbne systemer Denoprindeligealmenesystemteori,somdenblevintroduceretafvonBerta lanffyogsenerevidereudvikletvæsentligtafblandtandregregorybateson,ope rerermedåbnesystemer,somansesforatværeselvorganiserendepåetstruktu reltplan,mensamtidigstårdeietåbentudvekslingsforholdmedderesomver den.idenneforståelseafsystemerkansystemetindoptageelementerfrasinom verden,bearbejdedemogderpåsendenogetudafsystemetigen.dereraltsåta leometinputogetoutput,jf.densåkaldteblackboxmodel. 5 Ligeledesbetragtes etsystemidenoprindeligealmenesystemteorisomdelelementietellerflere størresystemer,somerhierarkiskorganiseretienhelhed,hvorihelhedenanta gesatværestørreendsummenafdensdele. AlleredeLudwigvonBertalanffyhavdeblikfor,atsystemteorienogsårummede potentialerforsocialogadfærdsvidenskab,idethanskelnedemellemsåkaldt uorganiseretkompleksitetogorganiseretkompleksitet: Idagervoreshovedproblemdenorganiseredekompleksitet.Begrebersom organisering,helhed,teleologi,kontrol,selvregulering,differentiationoglig nendeerfremmedefordenkonventionellefysik.mendedukkeropoveralti biologienogiadfærdsogsocialvidenskaberne,ogdeerfaktiskuundværlige, nårmanbeskæftigersigmedlevendeorganismerogsocialegrupper. L.vonBertalanffy,1956,i:Kneer&Nassehi1997,s.26. Denklassiskefysikkanbenyttes,nårmanønskeratbeskriveuorganiseretkom pleksitet,mennårdetkommertildenorganiseredekompleksitet,såkommerden Newtonsketilgangtilkort.Ogorganiseretkompleksitetoptræderikkekunsom biologiskeprocesserindeniorganismen,ogsånårmaniagttagerlevendevæse nersadfærdellermenneskerspsykeogsocialitet(ellernårmaniagttagerenor ganisationsomf.eks.æhf)erdertaleomorganiseretkompleksitet.deterderfor interessantatafdække,hvilkeegenskaber,derevt.meregenereltkendetegneren sådanorganiseretkompleksitet,ogdeterdet,luhmannmedsitbegrebsapparat forsøgeratindkredse. Luhmann skal forstås indefra Luhmannsforfatterskaberomfangsrigt,ingenvedhelt,hvormegethanegentlig harskrevet,menennyereoptegnelseopregner72bøgerog465artikleritidenfra denførsteudgivelsei1958ogindtilhansdødi1998[rasmussen2000,s.21]. 6 Der erflerevigtigeværkeriforfatterskabet,mensocialesystemerfra1984(danskud 4

10 Bilag 1 gave2000)regnesidagforethovedværk,ogdenfølgendefremstillingbaserer sigprimærtpådenudgaveafluhmannsteori,somkommertiludtrykidette værkogisenereværker.isocialesystemerforetagerluhmannenkommunika tionsteoretiskvendingiudviklingenafsitbegrebsapparat.hvorhantidligere havdeanvendthandlingsomsitgrundbegreb,skifterhannufokusoganvender herfrakonsekventkommunikationsomgrundbegrebisitteoriapparatomsociale systemer[kneer&nassehi1997,s.69]. 7 Luhmannssystemteorisyntetisererenrækkealleredekendteteorikonstruktio ner 8 indietnytogretomfattendeparadigme,hvordelsnyebegreberpræsente res,delsanvendeskendtebegreberipræcisedefinitioner,somikkealtidharfuld overensstemmelsemeddendagligsprogligeanvendelseafdesammeordog vendinger.detindebærerenvanskelighediforholdtiltilegnelsenafluhmanns teori,idetenproduktivlæsningafhansteksterfordrer,atmanalleredekendertil hansbegreber ogforatblivefortroligmedbegrebernekanmanikkekomme udenomatlæsehanstekster.ovenikøbetgiverdetpåingenmådesigselv, hvormanskalstarte: Dererintetgivetførstebegreb.Ogværre,detsynessomomallebegreberne ændrerfarvealtefterhvilketbegreb,manbegyndermed. Andersen1999,s.108. Luhmannsteoriapparatskalsåatsigeforståsindefra,ideteniagttagelseafteo riapparatetudfratraditionellevidenskabsteoretiskepositionerogopdelinger kunvilydehansværkbegrænsetretfærdighed.luhmannselvyndedeifølgejens Rasmussenatsige,at godteoriersomgodvin,tør,oghanansådetikkeforet problemvedenteori,atdettagertidattilegnesigden[rasmussen2000,s.21]. Detskaldahellerikkeværenogenhemmelighed,athansteoriapparatbestemt ikkeudmærkersigvedatværelettilgængeligtfornyelæsere,mendetervores oplevelse,atendyberetilegnelseafteoriapparatetlettesbetydeligt,nårmanhar grundelementernesatnogenlundepåplads.manskalsåatsigeførstoveretvist kritiskpunktoghaveluhmannsbegrebsopfattelserindunderhuden,forattan kegangengivermening.tilgengældkandetherfraværevanskeligtatladevære medatseverdenmedluhmannsoptik,idethansteoriopbygningsamtidiger særdeleslogiskogselvfølgelig menførstnårbegyndervanskelighederneog modstandenmodteoriensumiddelbartvanskeligekaraktererovervundet. Distance og nærvær NårLuhmanngørsåmegetudafatdefineresitegetnetværkafbegreber,hæn gerdetsammenmed,athanønskeratgøredetklart,atdensociologiskeogvi 5

11 Bilag 1 denskabeligeiagttagelseadskillersigfradendagligsprogligeiagttagelsevedat væreeniagttagelsefra andetøjekast [Luhmann,i:Kneer&Nassehi1997,s.19], ogteoribygningenskalderforværeopbyggetmeddetteformål. 9 Samtidigskal teoriapparatetsåvidtmuligtundgåtvetydighederogupræcisebetydninger,så derikkeåbnesmulighedforaltformangemisforståelser.dvs.deteretteoritek niskproblem,derbringerluhmanntilatudarbejdedenkompliceredeteoribyg ning,oghervedladerhanpåenmådeetnytsprogopstå,somgørdetmuligtat distanceresigtildagligdagensbegrebsbetydninger.ikraftafteoriensumiddel bartdistanceredebegrebsbrugåbnerdenparadoksaltnoksamtidigforennær værendeiagttagelse,menvelatmærkeeniagttagelsefraandetøjekast. Satpå spidsen:vedhjælpafbegrebsfremmedgørelsevilluhmannsikresig,atteorien kanforstås, somgeorgkneerogarminnassehi[1997,s.19]udtrykkerdet.for atmuliggøreenvidenskabeligiagttagelseafverdenmåvidenskabenifølgedenne opfattelsealtsåetablereetpræcistdefineretsprog,somadskillersigfradedag ligdagsfænomener,somvidenskabeniagttager.netopikraftafdennedistance bliverennærværendeiagttagelsemuliggjort. Kommunikation skaber verden HermederetgrundtrækiLuhmannsteorigjortklart:Deterkommunikation(og idettetilfældevidenskabeligkommunikation),somgennemegneselektioner skaberdenverden,somdenkommunikererom.videnskabenomsamfundetog detselementererunderlagtsammevilkårsomalandenkommunikation,nemlig atdenselvfrembringerdet,somdenser,ogatdenaldrigvilkommetilatafbilde enforudgivetrealitet[kneer&nassehi1997,s.1920].deteridenneforståelse etgenerelttrækvedethvertiagttagendesystem,atdetersystemetsinterneorga nisering,derafgør,hvordansystemeteristandtilatdefineresigselvsomsy stem,samthvordandeteristandtilatiagttagesinomverden.dettevilkårgæl derogsåforsystemteorienselv,idetdenbetragtersigselvsomsystemblandt andresystemerisamfundetskommunikation. 10 Denbenyttedesprogbrugerså ledeskonstituerendefor,hvordangenstandenforiagttagelsetræderfrem,ogdet tedobbeltekravombådeatkunneiagttagesystemerisamfundetogsamtidig medløbendeatkunneiagttageogtestesigselvsomvidenskabeligteoriomsam fundetstillersærligekravtilteoriensopbygningogdermedtilpræcisionidens sprogbrug. Somnævnteksistererderikkeetnaturligtførstepunkt,hvormankanstartemed atintroducereluhmannsbegreber,menviernødttilatstarteetsted.vihar valgtatlæggeudmedhansskelmellemsystemogomverden.mankunnef.eks. ogsåhavevalgtatstartemedselvedetforhold,atmanforatiagttagemåskelne 6

12 Bilag 1 nogetfremfornogetandet ogdeterfaktisknetopdet,luhmanngør,nårhan sætteretskeliteoriapparatetmellemdet,somtilregnesetsystemogdet,somtil regnesdetsomverden. System og omverden LuhmannindledersitværkSocialeSystemermeddetteudsagn: Defølgendeovervejelsergårudfra,atderfindessystemer. Luhmann2000,s.48. Dennenæstenydmygesætningudtrykkerengrundpræmisforrestenafteoriap paratet.verdenkanforståssombeståendeafforskelligetyperafsystemer,derer placeretienomverden. 11 OgnårmansomLuhmannvælgeratiagttageverden udfradennepræmis,såfårudsagnetontologiskkarakter,systemermånødven digvisanskuessomenrealitetiverden. 12 Ihvertfaldsålængevitalerindenfor denneforståelsesrammeervinødttilataccepterepræmissen,ellersgiverresten afbegrebsapparatetikkemening.deterdennebasaleforudsætningellerontolo gi,luhmannbyggerpå,ogvivælgeruundgåeligtatbyggemed,nårvianvender hansbegrebsapparatidettespeciale. Systembegrebet Deterherværdatbemærke,atLuhmannssystembegreberetnogetandetendi denalmenesystemteori,idethanikkeopererermedethierarkiafsystemer,men derimodkortoggodtmedskelletmellemsystemogomverden.verdenbestår ifølgeluhmannafiagttagendesystemer,somhverisærbetragterhinanden,sig selvogderesomverden.hvertsystemmåbetragtesforsig,ikkesomdelafstørre systemer,oghvertsystemsættersineegneafgrænsningeroverforsinomverden, afgrænsningerneerikkedetermineretafydreforhold[kneer&nassehi,s.60]. Luhmannerstattersåledesdenalmenesystemteorisdifferencemellemdelog helhedmeddifferencenmellemsystemogomverden.derkandoggodtsættes skelindenforetsystem,såledesatderdannersigdelsystemerindenfordetsam ledesystem.hervedopnårdetsamledesystemstatussominternomverdenfor deuddifferentierededelsystemer,somviliagttagedetsamledesystemsomom verdenudfrahvertsitperspektiv[luhmann2000,s.54],menderaltsåikketale omethierarkiskforholdmellemdelsystemogsamletsystem. 13 Detharblandt 7

13 Bilag 1 andetsomkonsekvens,atenhelhedikkesomidenalmenesystemteorikanan skuessommereendsummenafdelelementer.derimodvilenhelhedsbetragt ninghosluhmannaltidværeenkonstruktion,derforekommerindenforetsy stem,hvorfordennødvendigvisvilværereducerendeiforholdtilomverdenens kompleksitet.enhveriagttagelse ogsåenhelhedsbetragtning vilværebe stemtafdetiagttagendesystemsegenkompleksitet. Vedatvælgeskelletmellemsystemogomverdensomlededifference 14 adskiller Luhmannsigogsåfradensubjektteoretisketradition. 15 Mangeandresociologiske teoriertageretskelmellemsubjektogobjekt(ellerafledt,mellemaktørogstruk tur)forgivetogudviklerteoriernemeddettesomforudsætning[kneer&nas sehi1997,s.69], 16 menluhmannindsættermeregenereltskelletmellemsystem ogomverdensomudgangspunktforiagttagelse.dettekanumiddelbartsynes banalt,mendetharvidtrækkendekonsekvenserfordenoptik,somteorienser verdenigennem.luhmannacceptererpådeneneside,atdererenydreverden, ogatmennesketharbevidsthed.hererhansteorikongruentmedsubjektfiloso fien.pådenandensidedistancererhansigfradenopfattelse,atbevidsthedener vigtigereendellerkommerførbevidsthedensomverden.hvadderersystemog hvaddereromverdenafhængeraf,hvormanserdetfra.detbetyder,atpsyki skesystemer(menneskersbevidsthed)måbetragtessomomverdenfordesociale systemer.menomvendterdesocialesystemerogsåomverdenfordepsykiske systemer. Hvor er mennesket? Mankanmåskeundresigover,hvormennesketbliverafmeddennetilgang. MennesketkommerhosLuhmannkuntilsynesomkommunikeretpersonidet socialesystem,dvs.somkommunikativadressat.tilforskelherfrabetegnerindi videtforluhmanndetpsykiskesystemsniveau,altsådenbevidsthedsmæssige sidehosmennesket.derersåledesvæsentligforskelpå,ommaniluhmannsbe grebsbrugtaleromdenkommunikeredepersonidetsocialesystem,elleromman taleromindividet,somansesforkompleksomverdenfordetsocialesystem,idet individiluhmannsterminologioftestbetegnermennesketbetragtetsompsykisk system.mennesketerimidlertidikkekunliv,ikkekuntænken,ikkekunsociali tet,deternogetmere,ogdettemereudelukker,atvimeddennetilgangkanfor ståmennesketsométsystem.mennesketbestårafenflerhedafforskelligesy stemer,f.eks.immunsystemet,detneurofysiologiskeogdetpsykiskesystem,og dissesystemeroperererpåhversinmådeudenatoverlappehinanden[jf.kneer &Nassehi1997,s.70],ogdesudenindgårethvertmenneskeiadskilligesociale systemerogerunderlagtdemereellermindreuforeneligeoptikker,dergørsig gældendeisamfundetsforskelligefunktionssystemer 17.Vierbådekommunike 8

14 Bilag 1 rendeogtænkendevæsenerogerdermedplaceretispændingsfeltetmellemde forskelligesystemtyper,ligesomsamfundetsvidtforskelligesocialogfunktions systemerstillerstorekravtildenenkelteshåndteringafumiddelbartuforenelige logikkerogkonditioneringer 18 ideforskelligesystemer,manindgåri. 19 Såvelpsykiskesomsocialesystemerforudsætterhinandenforatkunneeksistere, ligesombeggetyperafsystemerforudsætterlivet(debiologiskesystemer)som grundlag. 20 Luhmannsprimærefokussomsociologerdesocialesystemer,dvs. systemerafkommunikation,menforatkunnetaleomsocialesystemerforud sættes,atmenneskeligtlivogbevidsthedogsåertilstede: Autopoiesisqualivogquabevidsthederforudsætningfordannelsenafso cialesystemer,ogdetbetyderogså,atsocialesystemerkunkanvirkeliggøre deresegenreproduktion,hvislivetsogbevidsthedensfortsættelseergarante ret. Luhmann2000,s Autopoiesis Somdetfremgårovenforkanetsystemkanværeforskelligeting.Førstogfrem mestkandetbetegneetbiologisk,etpsykiskelleretsocialtsystem.disse3sy stemtyperharhversinmådeatopererepå,menbetragtetsomsystemerderogså noglefælleskarakteristika,idetdealleersåkaldtautopoietiskesystemer.luh mannssystembegreberkraftigtinspireretafbegrebetomautopoiesis,somtochi lenskebiologer,humbertomaturanaogdenneselev,franciscovarela,harpræ senteret.ordeteretkunstorddannetafdetogræskeordautos(selv)ogpoiein (atskabe)ogbetydersåledesegentligselvskabelse.ordetbeskriverifølgema turanadetforhold,atetlevendesystemerautonomtorganiseretsometnetværk afprocesser,derselvproducererdekomponenter,somnetværketbeståraf [Kneer&Nassehi1997,s.5253].Etsådantsystemerudelukkendebestemtafsin autopoietiskeorganisering,dvs.deterudelukkendesystemetsinterneogselvre ferentielleorganisation,derbestemmersystemet. 21 Autopoietiskesystemerer operationeltlukkedesystemer,somselvfremstillerdereskomponenterienrekur sivproces[kneer&nassehi1997,s.63]. 22 Omgivelsernekanikkeudefravirke bestemmendepåetsådantsystem,idetdetkunersystemetselv,derigivetfald laderomverdenenfåindflydelse. Autopoiesisbegrebeterligesomhovedpartenafdentidligeresystemteoriudvik letforatbeskrivedekompliceredeprocesser,deroptræderibiologien.luhmann brugerimidlertidogsåbegrebetsomforståelsesrammeforsystemegenskabernei andretyperafsystemer,ikkemindstdesocialesystemer,dersombekendthar 9

15 Bilag 1 hansprimæreinteresse.luhmannanvendersåledesetmodificeretautopoiesis begrebiforholdtilmaturanaogvarelasforlæg,idethanegenrådigtgeneraliserer autopoiesistilatværeetalmentbegrebtilbeskrivelseafforskelligetyperafiagt tagendesystemer. 23 Detbetyderdogikke,atLuhmannserbortfraalleforskelle mellemorganisme,bevidsthedogsocialesammenhænge,oghanhævderikke,at samfundetogdetssocialesystemerkanopfattessomenartlevendevæsener [KneerogNassehi1997,s.62].Organismer,bevidsthedssystemerogsocialesy stemerfrembringerifølgeluhmannautopoiesispåhversinvis,dvs.deharvidt forskelligeinterneoperationsmåder,ogdetenesystemsoperationsmådevilleik kekunnefungeresomoperationsmådeietafdeandresystemer.depsykiskesy stemerbaserersigsåledespåbevidsthedsomoperationsmåde,mensdesocialesy stemerbaserersigpåkommunikation: Kommunikationenkommunikererogtæn kerikke.bevidsthedentænkerogkommunikererikke, påpegerkneer&nasse hi[1997,s.78]. 24 Derforvildetotyperafsystemeraldrigkunnefåadgangtilhin andensinterneautopoietiskestrukturerogprocesser,menerhverforsighenvist tilatdannesigsineegnesysteminternekonstruktionerafhinandensvirkemåde. Detpsykiskesystemforbliverkompleksomverdenfordetsocialesystem,lige somdetsocialesystemforbliverkompleksomverdenfordetpsykiskesystem. 25 Luhmannforklarerselvautopoiesisbegrebetpådennemåde: Vivilbetegnesystemersomautopoietiske,nårdeselvproducererogre producererdeelementer,hvorafdebestår,gennemdeelementerhvorafde består.althvadsådannesystemeranvendersomenhed,dvs.dereselementer, deresprocesser,deresstrukturerogsigselv,bliverførstbestemtgennemnet opsådanneenhederisystemet.ellermedandreord:derforekommerhver keninputafenhederisystemet,elleroutputafenhederfrasystemet.detbe tyderikke,atderikkeforekommerrelationertilomverdenen,mendisserela tionerliggerpåetandetrealitetsniveauendselveautopoiesisen. Luhmann,i:Kneer&Nassehi1997,s.63. Lukkede systemer Atetautopoietisksystemerlukketindebærer,atogsåsystemetsomverden set frasystemetselv erensysteminternkonstruktion[thyssen2003a,s.23].deter systemetselv,dersættergrænsenmellemsystemogomverden,dvs.detersy stemetsegenopfattelseaftrækvedsigselv,deradskillerdetfraomverdenenog andresystemer. Systemetskabersåatsigesinegenvirkelighed,somJensRas mussen[1996,s.131]udtrykkerdet. 26 Etsystemslukkethedbetyderdogikke,at systemeteruafhængigtafdetsomverden,elleratomverdenenikkeeksistererfor systemet.denoperationellelukkethedernemligparadoksaltnokogsåforudsæt ningenfor,atsystemetkanforholdesigtilogiagttagesinomverden.systemets interneoperationerogprocesserkanganskevistikkedetermineresafpåvirknin 10

16 Bilag 1 gerfraomgivelserne,mensystemetkangodtladesigforstyrreellerirritereaf udefrakommendeforhold.sådanneforstyrrelserskerdogkunidetomfang,sy stemetiforvejeneristandtilatopfattedenaktuelleomverdenshændelsesomre levantforstyrrelse,ogydermereatsystemetrentfaktiskvælgeratladesigfor styrreafhændelsen.detvilsige,atdetersystemetsalleredeetableredeinterne organisering,dergørdetmuligtforsystemetatladenogetiomverdenengøreen forskelforsig, 27 ogheraffølger,atsystemetsoperationellelukkethedsamtidiger forudsætningenfordetsomverdensåbenhediformafiagttagelsesevne[kneer& Nassehi1997,s.103]. Iagttagelse Ligesomandretyperafautopoietiskesystemererogsåsocialesystemeriagtta gendesystemeriluhmannsterminologi,idetdeeristandtilatskelnenogetfrem fornogetandet.systemetsfortsatteautopoiesisforudsætter,atomverdenentil stadighedstilleretoverskudafselektionsmulighedertilrådighed,somsystemet kanskelneimellem.pådenandensidevilenomverdenaltidværeomverdenfor nogetellernogen,denkanikkebareværeomverdenisigselv,daderikkekan eksistereiagttagelseudeneniagttager.jensrasmussenuddyber: Forskelleopstårikkeafsigselv,demåudvælgesgennemenaktiverkendel seshandlingforoverhovedetatgøredetmuligtatbeskrivenoget.[...]men forskelleforekommerkun,hvisnogenellernoget(etsystem)aktivtproduce rerdem,hvilketbetyder,atforskellekunblivertilpågrundlagafeniagtta gelse:udeniagttagelseingenforskelle.idenforstandfindesderikkeeniagtta geruafhængigomverden,menderfindeshellerikkeeniagttagerudenenom verden,selvreferentielleoperationerogsystemomverdenforskelleforudsæt terrentlogiskhinanden. Rasmussen1996,s.139 Iagttagelse af første orden Somdetfremgår,afvigerdetheranvendteiagttagelsesbegrebvæsentligtfra hverdagssprogetsanvendelseafbegrebet.viervanttilatforståiagttagelsesom enaktivitet,derknyttersigtildetmenneskeligesynogdenmenneskeligebe vidsthed.hosluhmannudvidesiagttagelsesbegrebettilatværeengenerel egenskabvedalleautopoietiskesystemer.hvergangetautopoietisksystemla 11

17 Bilag 1 dernogetiomverdenengøreenforskelforsig,foretagersystemeteniagttagelse. Atsystemetladernogetgøreenforskelforsigindebærer,atderskelnesindenfor rammerneafenforskel,ogaténafsiderneiforskellenbetegnes:dette,ikkedet andet.denneforskelkaldesogsåforledeforskellen,somtidligerenævnt.denbe tegnedesideafforskellentræderfrem,ogdetandettræderibaggrunden.man kanderforsige,ateniagttagelsesoperationbeståraftokomponenter,nemligfor detførstevalgetafside,ogfordetandetdetkriteriumellerdengrænse,derad skillerdetvalgtefradetikkevalgte.valgetafsidebetyder,atnogetgøresnær værende,mensnogetandetstårhensommuligt.deterimidlertidikkemuligt indenforrammerneafeniagttagelseatbetegnebeggesiderafiagttagelsensskel nensamtidigt.påetgivettidspunktkankundeneneellerdenandensideblive betegnet.detbetyder,atmensiagttagelsenforetages,kansystemetikkese,hvad derudelades,ligesomsystemetikkekanse,atdetudeladernogetforatbetegne nogetandet[kneer&nassehi1997,s ]. 28 Dettekanogsåbenævnessom iagttagelsensblindeplet,enmetaforderhenvisertildetforholdvedsynet,atvi alleharenblindpletihvertøje,nemligderhvorsynsnervenerforbundettiløjet. Denneblindepleterpåenmådeenforudsætningfor,atvikanse,mensamtidig kanviikkeselvsedenblindhed,somforudsætningenindebærer. 29 Dennegræn seersatafdetiagttagendesystemselv,dadeterautopoietiskogdermedlukket foromverdenensindgribenidetsoperationer.imidlertidkansystemetikkeselv se,atdetharsatdennegrænse,ellersehvilketkriterium,derliggertilgrundfor grænsedragningen. Vikanillustrereforholdetmeddennefigur: Detvalgte (detaktuelle) Detikkevalgte (detmulige) Grænse (blindplet) Iiagttagelsesøjeblikketbenyttersystemetsinegenaktuelleskelnensomsinblin deplet,derdannerforudsætningfor,atiagttagelsenkanbetegnenogetfremfor nogetandet.meningeniagttagelsekaniagttagesigselvogsitegetiagttagelses kriteriumiiagttagelsesøjeblikket[kneer&nassehi1997,s.104].ellersomjens Rasmussenudtrykkerdet: Udtrykketblindpletersåledesenmetaforforaltdet,vipåennaturligtnaiv mådetagerforgivet,altdetvibarekanellervedellermener,ogsomviikke sætterspørgsmålstegnved. Rasmussen1998,s

18 Bilag 1 Iagttagelse af anden orden Vivilnugåvideretildensåkaldteiagttagelseafandenorden.Eniagttagelse kanikkeisammeoperationiagttagesitegetgrundlag,mendettegrundlagkantil gengældiagttagesafenandeniagttagelse.denneandeniagttagelsekanentenfo rekommesomensenereiagttagelseforetagetafdetsammesystem,ellersomet andetsystemsiagttagelseafdetoprindeligesystemsiagttagelse.begrebetom iagttagelseafandenordenomhandleraltsådelsdetiagttagendesystemssenere refleksionoveregentidligereiagttagelse,ogdelsomhandlerbegrebetdetfor hold,atsystemetsiagttagelsesgrundlagkangørestilgenstandforiagttagelseafet andetiagttagendesystem. Dettekanillustreressåledes: Detvalgte Detmulige Grænse Iagttagelseaf andenorden Figurinspireretfra:Andersen1999,s.111. Eniagttagelseafandenordenerunderlagtsammevilkårsomiagttagelsenaffør steorden,nemligathellerikkedenneiagttagelseeristandtilatiagttagesiteget grundlagforiagttagelse.detbetyder,atiagttagelsenafandenordenmåanskues påsammemådesomeniagttagelseafførsteorden,nårdetangårdensegenskel nen.eniagttagelseafandenordenindtagerikkenogenprivilegeretposition,og dererikkenogethierarkiskforholdmellemiagttagelseafandenordenogiagtta gelseafførsteorden.denkankunbetragtessomiagttagelseafandenorden,for såvidtdeniagttagerenandeniagttagelse,ogandenordensiagttagelsenkanilige såhøjgradsomandreiagttagelserbliveudsatforiagttagelseafegetgrundlag.en andenordensiagttagelseeraltidatbetragtesomeniagttagelseafførsteorden,når densegenledeforskelellerblindepletudsættesforiagttagelse[kneer&nassehi 1997,s.105]. Hvaderdaforskellenpåførsteogandenordensiagttagelse,nårdesammefor holdtilsyneladendegørsiggældendeforbeggetyperafiagttagelse?ogsåiagtta gelsenafandenordenerbundettilsinblindepletogkanikkesesinegenforud 13

19 Bilag 1 sætningforiagttagelse.men:andenordensiagttagelsengivermulighedforkor rektionafegenellerandresystemersiagttagelse,ogdermedmedførerdenogså, atandenordensiagttagerenkandragefølgeslutningeromsitegetiagttagelses grundlagsrelativekarakter: Iagttagerenafandenordenkanidetmindstese,athanikkekanse,hvad hanikkekanse. Kneer&Nassehi1997,s.105 Påniveauetforiagttagelseafførsteordenfremtræderverdensommonokontekstu ral 30,dvs.somudspændtmellemto(ogkunto)værdier:entenforeliggerdenpo sitiveværdi,ellerogsåforeliggerdennegativeværdiidentilgrundliggendefor skel.dererikkenødvendigvisenighedom,hvilkenafsidernemanvælgersom denrigtige,enmonokonteksturalverdenersåledesikkealtidharmoniskog udenstrid,menmanbevægersigheraltidindenfordengivnekonteksturog dermedaltidindenfordenverden,derkommertilsyneudfradennebestemte ledeforskel.påniveauetforførsteordensiagttagelseharmansåledesikkemulig hedforatbringesitegetiagttagelsesgrundlagitvivl,formankanikkeindenfor detmuligeverdensbilledese,atdetkunnehaveværetanderledes[kneer&nas sehi1997,s.106]. Medandenordensiagttagelsenbevægerviosderimodindienpolykontekstural verden,hvorderfindesenflerhedafforskelligekonteksturer,oghvorderogså erenbevidsthedellerrefleksionoverdetteforhold.nåreniagttagerbetragteren andeniagttager,kanogsådenanvendteledeforskeliagttages.andenordensiagt tagerenkandermedse,atdetiagttagnesystemikkekanse,hvaddetikkekanse, eller,medandreord,atdetiagttagnesystemsiagttagelseerbundettilenbestemt lededifferenceellerblindplet.dettekanføretildenerkendelse,atenhveriagt tagelse ogsåensegen harenblindpletsomgrundlagforiagttagelse.detab solutrigtigesynpåtingenebortfalder:alt,hvadderhævdes,månødvendigvis hævdesafeniagttager,ogeniagttagereraltidunderlagtdetvilkår,atgrundlaget forhansiagttagelseerenblindplet,somkanblotlæggesafenandeniagttagelse. Resultatetafenhveriagttagelsebliverdermedkontingent 31,dvs.deteretvilkår foriagttagelse,atdetiagttagnekunnehavetagetsiganderledesud,hvisdenan vendteledeforskelhavdeværetenanden[kneer&nassehi1997,s ]. Paradoks og afparadoksering Almindeligvisanserviparadokserforatværenoget,derskalundgåsogelimine resividenskabeligsammenhæng.luhmannserimidlertidanderledespådette forhold,idetparadokserogikkemindstdettilhørendebegrebafparadokseringud 14

20 Bilag 1 gørvigtigeelementerihansteoriopbygning.deterifølgekneer&nassehika rakteristiskforparadokser,atdebestandigskifterfremogtilbagemellemto værdier,udenatdeneneværdikanvælgesfremfordenanden. 32 Deopstillerto kendetegnsomdefinerendeforparadokserpådennebaggrund[kneer&nasse hi1997,s.109]: 1) Paradoksaleudsagnsigterpåenfuldstændigbeskrivelse,deop nårimidlertidkundennefuldstændigebeskrivelsevedatindbe fattesigselv.paradoksaleudsagneraltsåstruktureretselvreferen tielt,idetdet,somdeudsiger,ogsågælderfordemselv. 2) Paradoksaleudsagnindeholderetmodsætningspar,dvs.de opererermedenforskel. Paradoksaleudsagnberorsåledespåtobetingelser,nemligbetingelserneselvrefe renceogbenyttelseafenforskel,ogkombinerermandetobetingelserpåenbestemt måde,såkommermanudiensituationafuafgørbarhed.somdenkvikkelæser nokharbemærket,såknytterbeggekendetegnsigogsåtilluhmannsbeskrivelse afiagttagendesystemer.etautopoietisksystemerselvreferentieltstruktureret, ogdetanvenderenbestemtforskelsomgrundlagforiagttagelse. Iparadoksetsformharselvreferenceen ubestembarkompleksitet [Luhmann 2000,s.72],somubearbejdetmedførerenudsigtsløsoscillerenmellemtoiagtta gelsesværdier[kneer&nassehi1997,s.111].derforkanselvreferentiellesyste merifølgeluhmannkunopbyggederesegenkompleksitet,hvisdetlykkesfor dematløsedetteproblem,detvilsige,atdeafparadokserersig[luhmann2000,s. 72].Viaafparadokseringskerderenændringfraubestembarkompleksitettilbe stembarkompleksitet,hvorvedsystemetsikrersig,atderigenopnåstilslut ningsmulighed. 33 Hvordanetgivetsystemafparadokserersineparadokserkan ikkebestemmeslogisk,detmåbestemmesempiriskfordetenkeltesystem[thys sen1997a,s.32].mankaniagttage,atnogetskerpåtrodsafselvreferencenspa radoksalekarakter: Systemetoverlevervedathoppeudafdenondecirkelogskabeforbindelse tilennytilstand,ligesommanløserenkrampeiensamtalevedatskiftetema. Detskerikkerationeltellerlogisk,eftersomintetsystemharadgangtilfor nuftpåhelhedsniveau.detskervedatindsættevilkårligefikspunkter. Thyssen1997,s.32. Luhmannforsøgerikkeatløseparadoksetmedfilosofiskemidler.Istedetind sætterhantidensomfaktorforsystemetogserpå,hvordansystemerovertidal ligevelblivervedmedatfungere.systemetvælgerovertidatlevevideremed paradokserne,glemmerdemellergårudenomdem[jf.thyssen2003a,s.15] 34.I denneprocesvælgersystemetsåledesnogledybestsetvilkårligefikspunkter, 15

21 Bilag 1 somsikrertilslutningsmulighedforsystemetsvidereoperationer.afparadokse ringenindebæreraltså,atderforetageskontingentebeslutningerisystemetom atindsættenogetandet,dergørvidereoperationmulig.beslutningernekunne ligesågodtværefaldetanderledesud,mendebesluttedeforholddannerallige velgrundlagfordenvideretilslutningisystemet[kneer&nassehi1997,s. 111]. 35 Denmåde,etsystemvælgeratafparadokseresineparadokserpå,eraltså ogsåbestemmendeforsystemetsidentitet,idetdenerudtrykfor,hvordandet pågældendesystemharvalgtatforståsigselvsomstabilstørrelsepåtrodsafden kontingentekarakterisystemetsselvreference.derforerdetanalytiskinteressant fraenandenordenspositionatiagttage,hvordandetpågældendesystemvælgerat afparadokseresineparadokser[kneer&nassehi1997,s.111;luhmann2000,s. 72]. Re-entry Enbasaloperationsmådeietiagttagendeogautopoietisksystemerdetsåkaldte reentry 36,somoptræder,hvergangetiagttagendesystemiagttagersigselvsom iagttager,dvs.nåretsystemskaldannesigbegrebomsigselvsomiagttagende system. 37 Medandreord:reentrybeskriver,hvordanetsystembestandigsætter singrænsetilsinomverden,oghvordandennegrænsesætningbestandigrevur deres.reentryindebærer,atsystemetkopierersinledeforskelogførerdenindi sigselv[andersen1999,s.113].hervedsplittersystemetsåatsigesigselvopi iagttagetogiagttager,dvs.ledeforskellenerpåéngangdensamme(nemliglede forskellenforoperationeridettesystem)ogenanden(nemligdenbetragtedele deforskel)[baraldi,corsi&esposito1999,s.152].hermedopståret genindfø ringensparadoks elleret paradoksafandenorden [Andersen1999,s.114]. Ledeforskellenforsystemeternemligherefterbådeatbetragtesomdensamme ogikkedensamme,idetetsubsystemharskiltsigudfrasystemetmeddetfor målatiagttagesystemetsomiagttager.hervedopnårendelafsystemetenhøje rerefleksivkapacitetendrestenafsystemet[andersen1999,s.114].reentrybe skriversåledesiagttagendesystemersbestandigeopretholdelseafegnesystem grænserienrekursivvekslenmellemselvreferenceogfremmedreference,og dermederdenneoperationsmådeencentralbetingelseforautopoietiskesyste mersselvopretholdelse

22 Bilag 1 Relativisme? Mankanindvendemodbegrebetomiagttagelseafandenorden,atdetmedfører, atvibevægerosudienhåbløsrelativisme,hvoraltforekommeratværefuld stændigvilkårligtogudennogenformellerstyring.ræsonnementetbagdenne indvendingmåvære,athvisikkederfindesetabsolutogentydigtgrundlag,så erderkunkaosogtotalrelativismesomalternativ.denneindvendinggiverdog kunmeningudfraetførsteordensperspektiv,hvisblindepleter,atdermåeksi stereetarchimediskiagttagelsespunkt,ogatandenordensiagttagelseudfradette standpunktderforserudsomiagttagelseefterforgodtbefindende[kneer&nas sehi1997,s.107].modsætningenmellemdetabsolutteogdetrelativekanikke problematiseresindenfordetteførsteordensperspektiv,menmedenandenor densiagttagelsekandenneforudsætninggøressynligogdermedgørestilgen standfordiskussion.historiensgangharsombekendtvist,atadskillige abso lutter itidensløberblevetunderkendtafsenereiagttagelser,ogdetharikke nødvendigvismedførtkaosogopløsninghvergang,selvomderharværetnok såstoreopgør.nokeraltingkontingentbaseret,mendeterikkedetsammesom totalvilkårlighedogmangelpåsammenhæng. 39 Imidlertidstillerdenneerken delseafverdensrelativeogkontingentekarakterkravtilsystemeromatværei standtilathåndterekompleksitet. 17

23 Noter - bilag 1 1 Viminderom,atvianskuerempirisomnoget,viselvfrembringer,ikkesomnogetvi afdækkerellerfinder.dettesynpåempirivilviuddybeunderfrembringelseafempirii kapitletvidenskabsteoretiskerefleksionerispecialetshovedrapport. 2 Luhmannssystembegrebermegetgenereltogomfattersåvelbiologiske,psykiskeog socialesystemer,menhanshovedanliggendeerdesocialesystemer.forennærmere præsentationaf,hvilkesocialesystemerderforefindes,sebilagetsamfundetogdetssocia lesystemer[bilag2]samtkapitletorganisationsogiktforståelseispecialetshovedrap port. 3 Denfølgendefremstillingomalmensystemteorierprimærtbaseretpå:Kneer&Nasse hi1997,s Danskoversættelseafdenengelskebetegnelse:GeneralSystemsTheory. 5 BlackBoxmodellen,megetkortfortalt:Undersøgerenbetragterdet,sommanvilunder søge,somen sortkasse,sommanprincipieltikkekanfåindbliki.undersøgerenkan dogforbindesigtilkassenoggørenogetvedden(input)ogderpåse,hvadkassen gørvedundersøgeren(output).vedatudsættekassenforforskelligeinputogiagttage deresulterendeoutputerdetsåledesifølgedennemodelmuligtatsimulerekassensin dre,idetderopståreninteraktion,somkandanneudgangspunktforanalyse[ølgaard 1986,s ].

24 Noter til bilag 1 6 Dertilkommerenlangrækkeefterladtemanuskripterogmanuskriptudkast,hvoraffle renuerudgivetposthumt. 7 IfølgeJensRasmussenbetragtedeLuhmannselvSocialeSystemersomsinførsterigtige publikation,selvomhaniåreneførudgavenlangrækkevidenskabeligeartiklerogbø ger.dissetidligepublikationerharhansenerebetegnetsomnullserie,altsåsomblot forstudiertildenteoriomsamfundet,somkommertiludtrykisocialesystemerogse nereværker[rasmussen2000,s.78]. 8 NogleafdemestkendteinspirationskilderforLuhmannerbl.a.sociologenTalcottPar sonsteoriomdobbeltkontingens,matematikerenspencerbrownsformkalkyleomiagt tagelsesomenhedeniatskelneogbetegne,biologernematuranaogvarelasteoriom livsomautopoietisksystem,fænomenologenhusserlsteoriommening,heinzvon FoerstersandenordenskybernetiksamtGregoryBatesonsteoriominformationsomen forskel,dergørenforskel. 9 Mankanogså,medetafLuhmannsegnebegreber,betegnesystemteoriensometred skabtilandenordensiagttagelseafsocialeogkommunikativeforhold.mereomluh mannsiagttagelsesbegrebidetfølgende. 10 ILuhmannsformulering: Følgeligforekommerteorienselvsomenblandtmangean dreafsinegenstandeidenvirkeligeverden.dentvingersigselvtilatbehandlesigselv somenafsinegenstande.[...]heraffølger,atsystemteoriensamtidigtagersigafer kendelsesteorien,ogheriliggertilbagevirkendeenartegnethedstestafsystemteorien: Denmåogsåkunneløsedenneopgavevedsidenafandre [Luhmann2000,s.48]. 11 NårLuhmanntaleromsystemer,talerhanaltidomsystemerideresomverden,idet etsystemidenneforståelseikkekanforståsuafhængigtafdetsomverden.mereom detteforholdsenereidettebilag.

25 Noter til bilag 1 12 Bemærk,atudsagnetomsystemersontologiskekarakterikkeindebærer,atLuhmann hævder,atsystemererobjektivteksisterendestørrelser,dereksistereriverdenuafhæn gigtafvoresiagttagelseafdem.menidetomfangviiagttagerverdensomsystemerog byggerverdensforståelsenpådennepræmisfårsystemerontologiskstatus.ontologi betegneridenneforståelsesåledesikkeblotnoget,derisigselveriverden,derimod betegnerontologihernogetvisætteriverden,idettetilfældeikraftafeniagttagelseaf verdensombeståendeafsystemer.tilgengældfårdenvalgtetilgangtilverdenafgø rendebetydningfor,hvadvikananseforatværeværendeogdermedfor,hvadvikan anseforathaveontologiskstatus.luhmannformulererdetsåledes: Selvfølgeligbør manikkeforveksleudsagnmedderesgenstande;manskalværesigbevidst,atudsagn kunerudsagnogvidenskabeligeudsagnkunvidenskabeligeudsagn.menderelaterer sig ihvertfaldisystemteorienstilfælde tildenvirkeligeverden.systembegrebetbe tegneraltsånoget,somvirkeligeretsystem,ogdetpåtagersigdermedetansvarforat ladesineudsagnbekræftevedhjælpafhenvisningertilvirkeligheden [Luhmann2000, s.48].mereomforholdetmellemepistemologiogontologiikapitleterkendelseogviden skabspecialetshovedrapport. 13 Vibehandleryderligereproblemstillingenomsystemdifferentieringiforbindelsemed præsentationenafsamfundetsuddifferentieringibilagetsamfundetogdetssocialesyste mer[bilag2]. 14 BetegnelsenlededifferenceeretLuhmannbegreb,somercentraltforsystemersiagttagel se:ethvertteoriapparater,ligesomalleandreiagttagendesystemer,ifølgeluhmann styretafenlededifference,somstyrerteoriensmulighederforinformationsbearbejd ning.luhmannnævnersomeksempeldarwinsevolutionsteori,somerstyretafforskel lenmellemvariationogselektion,modsattidligereevolutionsteorier,dersøgtegrundel lerskabelse[luhmann2000,s.3940].andresociologisketeorieranvenderandrelededif ferencersomgrundlagforderesiagttagelser,f.eks.arbejde/kapitalhosmarx,ide er/interesserhosweber,mekanisk/organisksolidaritethosdurkheim,ogkommunika tiv/strategiskhandlenhoshabermas[kneer&nassehi1997,s.113].iluhmannssy stemteorierdetaltsåskelletmellemsystemogomverden,derbestemmerteoriensmulig hedforinformationsbearbejdning.mereomiagttagelsesomforskelsanvendendeopera tionidetfølgende. 15 Viforstårveddensubjektteoretisketraditiondefilosofiogteoriretninger,dersætter subjektetellerbevidsthedensomudgangspunktforerkendelseafverden. 16 Seogså[Mortensen1997]forengrundigereudredning. 17 MereomsamfundetsuddifferentieringifunktionssystemeribilagetSamfundetogdets socialesystemer[bilag2].

26 Noter til bilag 1 18 Konditioneringerkortsagtenbetegnelsefordebetingelser,derertilstedeforkommu nikationiengivensammenhæng.mereomkonditioneringsbegrebetunderkompleksi tetshåndteringikapitletsystemteoretiskeoptikkerispecialetshovedrapport. 19 EgentligforbeholderLuhmannbegrebetmennesketilatværeenbetegnelseformen nesketsompsykiskogorganisksystem[luhmann2000,s.254],menaltsåikkesombe tegnelsefordensocialtkommunikeredeperson.dvs.mennesketanskueshosluhmann sombiologiskogpsykiskomverdenfordetsocialesystem.mennesketkanforluhmann ikkebetragtessométsystem,dadetnetopbestårafbådeorganismeogpsyke,somigen omfatterkomplicerededelsystemer.forfremstillingensskyldharvidogtilladtosherat brugebegrebet menneske idenmeredagligsprogligebetydning,nemligsomsamle betegnelseformennesketsombiologisk,psykiskogsocialtvæsen mendetteeraltså ikkeheltioverensstemmelsemedluhmannsdefinition.dogfastholdervinaturligvisi samklangmedluhmann,atmennesketikkekanbetragtessométsystem,menderimod somenflerhedafsystemer. 20 Forennærmereindføringipsykiskeogsocialesystemersindbyrdesforbundethed,se omtalenafpsykiskeogsocialesystemerskoblingikapitletsystemteoretiskeoptikkerispecia letshovedrapport. 21 Detbetyderdogikke,atetautopoietisksystemkaneksistereuafhængigtafsinomver den,systemeteraltidafhængigtafbestemtetilførsler.derersåledesikketaleomska belseudafintet,ogsåbenævntautohypostasis[kneer&nassehi1997,s.65]. 22 Dereraltsåikkenogetinputelleroutputigængsforstand,hvilketstårimodsætningtil teorienomåbnesystemeridentidligerealmenesystemteori. 23 IMaturanaogVarelasbrugafautopoiesisbegrebeterdetforbeholdtlevendesystemer, ogdeskelnermellemautopoietiskeogselvreferentiellesystemersomtoforskelligeting. HosLuhmannfalderdenneforskelbort,idethanhævder,atselvreferentiellesystemer operererautopoietisk,dvs.selvreferentialitetbliversammenfaldendemedautopoiesis ogbenyttesisammebetydning.luhmannsbrugafautopoiesisbegrebetsomgeneralise retforståelseafsystemdannelseersåledesimodstridmedmaturanaogvarelasforud sætninger[kneerognassehi1997,s.6162].luhmannanførerdog,atmaturanaaccep terer,atautopoiesisbegrebetanvendespåandresystemerendlevendesystemeridet omfangdet ladersigpåvise,atdissesystemerfungererautopoietisk[luhmann1997, s.45]. 24 Luhmannbeskriverselvforholdetilidtmereteknisketermer: Psykiskesystemer[...] erkonstitueretpåbasisafenenhedsmæssig(selvreferentiel)bevidsthedssammenhæng, ogsocialesystemer[...]erkonstitueretpåbasisafenenhedsmæssig(selvreferentiel) kommunikationssammenhæng. [Luhmann2000,s.98].

27 Noter til bilag 1 25 Bemærkdog,atpsykiskeogsocialesystemerernærtforbundneviastrukturelkobling, mereheromunderpsykiskeogsocialesystemerskoblingikapitletsystemteoretiskeoptikkeri specialetshovedrapport.udsagnetombevidsthedensogkommunikationensadskilt hedpåpegerdetforhold,atvisædvanligvisikkeanserosistandtilatlæsehinandens tanker,menalenemåforladeospå,hvaddenandenkommunikereromsinetanker.i Kneer&Nassehisformulering: Selvfølgeligkanbevidsthedentænke,atdenkommuni kerer,mendetforbliverdensegentanke,forbliveraltsådensegenoperation.forsåvidt finderderingenbevidstkommunikation,altsåingenkommunikationstedmellemto psykiskesystemer.hvadviendtænkeromdet,kanviikkeumiddelbartdeltageiet andetbevidsthedssystemsforestillinger.vikanibedstefaldforudsætte,atdetandet bevidsthedssystemidetteøjeblikharenbestemttanke menogsådenneforudsætning eralenevoresegentankeogdermedigenenoperationivoresegetbevidsthedssystem. [KneerogNassehi1997,s.71]. 26 Mankunnetro,atdettemedfører,atomverdenenikkeeksistererforsystemet,ellerat Luhmannargumentererforenslagssystembaseretsolipsisme,hvorkunsystemetsegne operationerervirkelige.detteerimidlertidifølgeluhmannselvikketilfældet: Selvre ferentiellukketheder[...]kunmuligienomverden,kununderøkologiskebetingelser. Omverdeneneretnødvendigtkorrelattilselvreferentielleoperationer,fordidisseope rationernetopikkekanforløbeundersolipsismenspræmisser(mankunneogsåsige, fordialt,somspillerenrolleiomverdenen[...]måindføresvedhjælpafskelnen) [Luhmann2000,s.44]. 27 LuhmannbyggerherpåGregoryBatesonsdefinitionafeninformationsenhedsomen forskel,dergørenforskel[luhmann2000,s.79]. 28 Vikanogsåillustrerefænomenetvedatsammenlignemeddegammelkendte fiksér billeder,hvorderiétogsammebilledeertomotiver,menkunétafmotivernelader sigiagttageadgangen.pludseligkanbilledetskifte,sådet,derførvarbaggrund,træ deriforgrunden,ogdervisersignuetmarkantanderledesbilledeenddetbillede,som mansåøjeblikketfør.synetladersåatsigenogetvære detvalgte ognogetandet det ikkevalgte,ogøjeblikketefterkansituationenændrestildetmodsatte,hvilketladeret andetbilledetrædefremforbevidstheden. 29 MetaforenblindpleterhentethosHeinzvonFoerster,somogsåbrugerfænomenettil atillustrere,atselvomviharkendskabtildenblindeplet,såkanvistadigikkefåøjepå den,dengiversigikketilkendeforos.hanfastslårpådenbaggrund,at manserikke, atmanikkeser [Rasmussen1996,s.140].

28 Noter til bilag 1 30 Begrebetkonteksturbetegnerdetområde,somenforskeludspændersigover,dvs.det, derkaniagttagesudfraengivenledeforskel.begrebetomkonteksturharluhmann hentethosfilosoffengotthardgünther( )[kneer&nassehi1997,s.106].be mærk,atbegrebetomkonteksturikkeersammenfaldendemed(mendognokbeslægtet med)detikommunikationsfagligsammenhængalmindeligtanvendtebegrebomkon tekst. 31 Kontingensbetegnerdetforhold,atnogetogsåkunneværeanderledesunderdegivne mulighedsbetingelser,dvs.atdetgivneforholdikkeerbaseretpånødvendighed,men atderogsåkunneværeandremulighederidengivnesituation.iluhmannsformule ring: Nogeterkontingent,nårdethverkenernødvendigtellerumuligt;nårdetaltså kanværesådan,somdeter(var,vilblive),menogsåkunneværemuligtpåenanden måde.begrebetbetegnerfølgelignogetgivet(nogeterfaret,forventet,tænktellerfanta seret)medhenblikpånogetmuligtandet;detbetegnergenstandeindenforhorisonten afmuligevarianter.detforudsætterdengivneverden;detbetegneraltsåikkedetmu ligeidetheletaget,mendet,dersetudfrarealitetenermuligtpåenandenmåde. [Luhmann2000,s ]. 32 Etklassiskeksempelpåetparadokserløgnerparadokset,hvorikretenserenEpimene deshævder,at allekretenserelyver.vikunneogsågøredetmerenutidigtoghævde, at alt,hvadderståridettespeciale,erløgn.ibeggetilfældesættesviiensituation, hvorderertaleomuafgørbarhed,idetbeggeudsagnindeholdertoværdier,hvorman imidlertidikkekanudelukkenogenafdem.bestemmermansigfordeneneværdi,så landermanuundgåeligtidenmodsatteværdi.hvisepimenedes udsagnom,atalle kretenserelyver,ersandt,såmådetegentligværefalsk,eftersomepimenedesifølgesit egetudsagnlyver,dahanogsåselverkretenser.hvishansudsagnerfalsk,såmåhans udsagnegentligværesandt,dahanjonetopdermedharudsagtenløgn.nåretiagtta gendesystemmedinddragersigselviiagttagelsen,opstårderderforetparadoks.an vendelseafdeniagttagelsesledendeforskelpåiagttagelsenselvførertilensituation meduafgørbarhed,idetiagttagelsenjonetopbaserersigpåenbestemtforskel,hvisen hed(ellerfuldstændighed)denikkeselvkaniagttage[kneer&nassehi1997,s.110]. 33 ILuhmannsformulering: Atden[selvreferencen,red.]bliverparadoksalbetyder,at dentabermulighedenforbestemmelighed,altsåevnentiltilslutningforyderligereope rationer.selvreferenceerfølgeligisigselvikkenogetslemt,forbudtellernoget,der skalundgås[...];mennårselvreferenceførertilparadokser,mådertræffesekstrafor holdsreglermedhenblikpåtilslutningsmulighedtilyderligereoperationer [Luhmann 2000,s.7172].SeendvidereenpræsentationafbegrebetomtilslutningunderKommu nikationensselektionerikapitletsystemteoretiskeoptikkerispecialetshovedrapport. 34 ThyssenkritiserersammestedLuhmannfor,athanherstrammerenfilosofiskknude omparadoksersmanglendelogikogderpåsættersin gud,tiden,indforatløseknu den,påsammemådesomberkeleyindsattegudsomenhurtigløsningpåsolipsismens filosofiskegrundproblem.imidlertidvilviindvendemodthyssenskritik,atdenikke

29 Noter til bilag 1 tagerhøjdefor,atdenklassiskelogikikkeinddragertidensomfaktor,ogatdetderfor ikkegivermeningudelukkendeatbehandlesystemersudfoldelseovertidsomrentlo giskeoperationer. 35 OleThyssennævnersomeksempelenpersonskaraktersomet systemaffikspunkter, sompersonenlæggersigfastpåogikkekanforladeudenatbetaleenuacceptabelthøj pris,f.eks.atmanmistersinegen,sinkærestesogsinbankrådgiverstillid[thyssen 1997a,s.32].Personenkunneligesågodthavevalgtnogleandrefikspunktersom grundlagforsinkarakter,mennårbestemtefikspunkteréngangervalgt,hardetenhøj prisatforladedemigen,idetdetudstillerpersonenskaraktersomkontingenteller ustabil.påtilsvarendevisdanneretsocialtsystemetsådantsystemaffikspunkter, somkarakteriserersystemet,ogdetladersigikkeumiddelbartgøreatforladesådanne fikspunkterigen,dadebliverbestemmendeforsystemetsvidereoperationsmulighe der.seogsåpræsentationenafbegrebetomkonditioneringunderkompleksitetshåndtering ikapitletsystemteoretiskeoptikkerispecialetshovedrapport. 36 OgsådettebegrebharLuhmannovertagetfraSpencerBrownsmatematiskeformbe greb[andersen1999,s ]. 37 Mankunneherogsåtaleomdannelseafselvbevidsthed,hvilketgivermeningfordet psykiskesystemsvedkommende,mendetgiverikkeumiddelbartmeningiforbindelse medomtalenafsocialesystemer. 38 IfølgeLuhmannerdetdennemekanisme,dergøratautopoietiskesystemerkanopret holdederesoperativelukkethed: Systemetoperererienbestandigreproduktionaf sondringenmellemselvreferenceogfremmedreference.deribestårdetsautopoiesis. Deternetopdet,sommuliggørdetsoperativelukkethed [Luhmann1997,s.80]. 39 IfølgeMaturanaerautopoietiskesystemerstrukturdeterminerendesystemer,dvs.deer ideresiagttagelsesoperationerafhængigeafderesstrukturerogdermedafderesfortid [Kneer&Nassehi1997,s.107].Derforbliversystemetshistorievigtigforsystemetsfort sattemulighederforiagttagelse.seogsåafsnittetomsemantikogkulturikapitletsy stemteoretiskeoptikkerispecialetshovedrapport.