Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Infektionsmedicinsk afdeling Q modtager studerende i sengeafsnit Q1 og Q2 samt Q-ambulatorium, og består desuden af et ambulatorium og en forskningsafdeling. Q1 har 14 sengepladser og har isolationsfaciliteter. Q2 har 15 sengepladser. I løbet af 2009 åbner der nye isolationsstuer på begge afsnit. Afdeling Q har landsdelsfunktion og som en del af et universitetshospital fungerer afd. Q som centrum for det infektionsmedicinske speciale i Region Midt. Afdelingen ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Sygeplejen i afsnittene ledes af en afdelingssygeplejerske. Forskellige nøglepersoner har særlige ansvarsområder fx vedr. ernæring, hygiejne, patienter med cystisk fibrose og dokumentation. Plejepersonalet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Begge sengeafsnit har social- og sundhedsassistentelever samt sygeplejestuderende i modul 1 og 4 samt i 6. og 7. semester. Ambulatoriet modtager sygeplejestuderende i 6. og 7. semester. I hvert afsnit arbejdes der i 2 grupper. Grupperne har fast læge- og plejepersonaletilknytning samt deltagelse af sekretær og andre faggrupper ad hoc. I Q1 er plejeformen tildelt patientpleje og i Q2 gruppepleje. Yderligere information om afdelingen kan findes på Århus Universitetshospitals, Skejbys hjemmeside: Samarbejdsrelationer Afd. Q modtager patienter til akut indlæggelse dels direkte via egen læge eller vagtlæge og dels via medicinsk visitationsafsnit (MVA) beliggende på Århus Sygehus, Nørrebrogade. Desuden modtages patienter til planlagte udrednings- eller behandlingsforløb. Afdelingen samarbejder bredt tværfagligt omkring patientens pleje og behandling under indlæggelsen og omkring det videre forløb. Der kan være behov for at samarbejde med andre undersøgelses- og behandlingsafdelinger som billeddiagnostisk afdeling og mikrobiologisk afdeling. Særligt kritisk syge patienter kan for en periode have behov for behandling på Intensiv afdeling I. Afhængigt af patientens behov efter indlæggelsen samarbejdes der med hjemmeplejen, geriatrisk team, palliativt team eller hospice. Enkelte patienter har behov for rehabilitering på fx. Hammel Neurocenter. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 7

2 Patient/borger kategorier Afdelingen modtager voksne infektionsmedicinske patienter (voksne vil sige over 16 år). Nogle kan være meget kritisk syge og/eller have meget komplicerede plejebehov, og andre kan have mere ukomplicerede plejebehov. Indlæggelsestiden kan variere fra få dage til flere uger. Patienterne bliver som regel indlagt akut med forskellige infektionsmedicinske sygdomme så som pneumoni, sepsis, meningitis, gastroenteritis, tuberkulose eller til observation for forskellige tropesygdomme som f.eks. malaria. Patientens indlæggelse kan også bunde i en kronisk sygdom som f.eks. HIV, hepatitis eller cystisk fibrose. Afdelingen modtager også patienter til udredning i forbindelse med langvarig feber. Centrale kliniske problemstillinger Patienternes fysiologiske behov kan variere meget og vil være relateret til både akutte infektioner og langvarig og måske kronisk sygdom. Det kan fx være respirationsinsufficiens og påvirket bevidsthedsniveau på grund af infektion og feber, ernæringsproblemer grundet stressmetabolisme og/eller underernæring, problemer med at opretholde væskebalancen eller behov for mobilisering og genoptræning efter sygdom. Mange patienter har af forskellig årsag problemer omkring udskillelse af affaldsstoffer, det være sig diarré, obstipation, nedsat urinproduktion eller inkontinens, som kan have baggrund i infektion eller komplikationer til behandlingen. En del patienter har smerter i forbindelse med infektionen. Nogle patienter får symptomer på abstinenser på grund af en misbrugsproblematik eller i forbindelse med seponering af den smertestillende medicin. Opgaverne i sygeplejen er derfor meget alsidige og indebærer dels selvstændig planlægning og udførelse af plejeopgaver og dels delegerede opgaver som medicingivning eller vejledning i forbindelse med undersøgelser eller behandling. Derudover har sygeplejerskerne en vigtig opgave i forhold til at vejlede patienter, pårørende eller kollegaer i forbindelse med forebyggelse af smitte (fx i forbindelse med håndhygiejne, isolationsregimer, stik/skæreuheld eller seksuelt overførte sygdomme). Behandlingen af infektionsmedicinske sygdomme kan ofte være langvarig eller livslang og kan indebære et stort indgreb i patienternes dagligdag. Derfor er der også i afdelingen et stort fokus på at støtte patienterne i deres mestring af sygdommen. I dette arbejde spiller det ofte en rolle, at mange af patienterne kommer med en anden kulturel baggrund, eller at deres mestring er kompliceret af en misbrugsproblematik. Da afdelingen behandler både unge og ældre patienter med livstruende eller kroniske sygdomme, kan der være patienter eller pårørende i afdelingen med særlige psykosociale og eksistentielle problemstillinger. Enkelte patienter kan være i et terminalt forløb, hvor der vil være fokus på en palliativ indsats. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 7

3 Tværfaglige og tværsektorielle forhold Plejepersonalet i afdelingen består af social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og sygeplejersker. Internt vil der i det daglige være et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienten mellem plejepersonale, læger, bioanalytikere og sekretærer. Hos mange patienter vil der desuden være behov for et samarbejde med en fysioterapeut, ergoterapeut, portør eller måske diætist, præst, psykolog, socialrådgiver eller HIVrådgiver. Af uddannelsessøgende modtager afdelingen lægestuderende, sekretærelever, social- og sundhedsassistent-elever og sygeplejestuderende (på Modul 1 og 4 samt 6. og 7. semester studerende). Derudover kan der i perioder forekomme erhvervspraktikanter og praktikanter inden for andre faggrupper. I forhold til vejledning af uddannelsessøgende inden for plejen, er der på afdelingen ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske, og hvert afsnit har ansat en klinisk vejleder. På de 2 sengeafsnit er der desuden ansat en praktikvejleder, der vejleder social- og sundhedsassistent-eleverne. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Under den kliniske uddannelse vil den studerende få mulighed for at møde meget varierede patientforløb. Patienternes indlæggelsestid varierer, men der vil være stor mulighed for at følge og pleje den samme patient i flere dage. Plejen vil rette sig mod observation samt planlægning og udførelse af sygeplejen ud fra patientens behov og ressourcer, evidensbaseret viden og med fokus på sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende tiltag. Der vil være mulighed for at deltage i forskellige patientsituationer, så som modtagelse og udskrivelse af patienten. Afhængig af patientens tilstand og infektionens art vil det være muligt at deltage i den grundlæggende pleje i forbindelse med alle behovsområder. Typiske patientproblemer er feber, påvirket respiration, nedsat bevidsthedsniveau, nedsat aktivitetsniveau, smerter, diarré, obstipation og inkontinens. Sygeplejefaglige opgaver De opgaver den studerende primært vil få mulighed for at deltage i vil ligge inden for: Observation, planlægning, prioritering og vurdering af sygeplejeinterventioner inden for den grundlæggende medicinske sygepleje. Opgaverne vil primært rette sig mod de fysiologiske behov som fx: o Personlig pleje og trykskadeforebyggelse. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 7

4 o Ernæring til den ernæringstruede patient, herunder ernæringsscreening, kostregistrering og sondeernæring. o Pleje med henblik på opretholdelse af væskebalancen. o Pleje af den respirationsbesværede patient, herunder forskellige former for iltbehandling og respirationsstøtte. o Pleje i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer, herunder anlæggelse af kateter og kateterpleje. o Pleje i forbindelse med mobilisering og genoptræning. Udførelse af praktiske sygeplejehandlinger med fokus på håndelag, forberedelse og afslutning. Anvendelse af hygiejniske principper. Omsorg. Integration af patientens behov, patientens sikkerhed og egen ergonomi. Dette kan være i forbindelse med personlig pleje, udvalgte procedurer, hjælp til ernæringsindtag, hjælp til udskillelse af affaldsstoffer samt i forbindelse med medicingivning til kendt patient. Videregivelse af observationer. Dokumentation af sygeplejen, herunder dokumentation af observationer og udarbejdelse af plejeplaner. Vejledning og information til patienter indenfor afgrænsede områder som fx ernæring, forflytning, isolationsregimer eller håndhygiejne. Samarbejde med andre faggrupper omkring patientforløbet. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Udviklingstiltag Dokumentation med fokus på fremadrettede plejeplaner og elektronisk dokumentation. Implementering af E-doc og revision af afdelingens instrukser. Udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelser (er udarbejdet vedr. leverbiopsi samt udredning og behandling af tuberkulose). EPJ og medicinprojekt med pakket medicin. HIV og "ungegruppen" (i ambulant regi). Hygiejne (Kliniske retningslinie). Tryksskadeforebyggelse med screening for trykskaderisiko (Kliniske retningslinie). Patientsikkerhed (UTH - utilsigtede hændelser). Tildeling af kontaktperson/kontaktteam og udlevering af kontaktkort. Forskningsprojekter vedr. sygeplejen HIV og depression (PhD-projekt). Forskningsprojekt omkring ernæring. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 7

5 Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder Sygeplejeprocessen herunder udarbejdelse af plejeplaner samt brug af fortrykte plejeplaner. Screeninger for ernæringsrisiko og trykskaderisiko. Fremme af patienternes adherence (ved hjælp af. samtaler og adherencejournal ved start og skift i HIV-behandling). Kliniske retningslinier fx temperaturmåling, håndhygiejne og trykskade. Afdelingsinstrukser Dokumentation fx sygeplejejournal inklusiv plejeplaner, tjeklister og EPJ. Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer. Tværfaglige konferencer og "tavlemøder". Følgeskab. Sparring og overlevering. Udviklings- og forskningsmetoder Kvalitetsudvikling. Projektarbejdsformen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Undervisningens organisering: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har ansvaret for organiseringen og tilrettelæggelse af uddannelsen i afdelingen. Den Klinisk vejleder i hvert afsnit har det direkte ansvar for den enkelte studerendes uddannelse, samt ansvar for uddelegering af vejlederfunktionen til ad hoc vejledere. Sygeplejelæreren samarbejder med den studerende, den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske om tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning. Sygeplejelæreren deltager i seminar samt ved eksamen. Undervisningens tilrettelæggelse: Perioden opdeles i tre perioder: 1. De første 2 uger planlægges som introduktion med fokus på instruktion. 2. Opøvelse af kliniske færdigheder med fokus på eksemplariske patientsituationer, samt før-, under- og eftervejledning. 3. Selvstændighed med fokus på før- og eftervejledning. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 7

6 Klinisk undervisning: Evaluering og vejledning tilrettelægges ud fra den studerendes aktuelle læreproces, læringsstil og niveau i relation til forventet læringsudbytte i modulet. Klinisk undervisning vil både foregå i planlagte læringssituationer og i læringssituationer, der fremkommer spontant. Vejledning vil fortrinsvis finde sted i dagvagter men også i aften- og nattevagter, hvis der er mulighed for vejledning. Der arbejdes ud fra patientforløb, således at den studerende tilknyttes 1-2 patienter, hvor der er passende læringsmuligheder. Opgaver og særlige læringstiltag: Der afholdes sanserum 1 gang i introduktionsperioden. Den studerende deltager lokalt i tværfaglig hygiejneundervisning. Den studerende udarbejder 1 patientfortælling, 1 patientforløb og 1 sygdomsforløb. Der afholdes 1-2 fælles refleksionsøvelser med baggrund i disse. Der afholdes seminar 1-2 gange i perioden med udgangspunkt i skriftlige oplæg. Læringsmiljø /Studiemiljø Den kliniske uddannelse vil tage udgangspunkt i den individuelle kliniske studieplan og studiebogen. Udvikling af et positivt studiemiljø er et fælles ansvar, og vi forventer, at den studerende bidrager ved at være aktivt opsøgende for viden og ved at forberede sig til de særlige læringstiltag. Det tilstræbes, at vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes aktuelle behov, og det vil være muligt, at flere studerende vil kunne samles på eller uden for patientstuen med henblik på fælles refleksioner. Der vil være adgang til: PC i begrænset omfang. Internet. Litteratur. Bibliotekar. Uforstyrret rum til refleksion i begrænset omfang. Samarbejde med andre studerende. Vejlednings- og evalueringstilbud Model for kliniske færdigheder vil blive anvendt i den daglige vejledning, til ugesamtaler, samt som bedømmelsesgrundlag ved eksamen. Før-, under- og eftervejledning vil blive tilbudt. Samarbejde med klinisk vejleder og den daglige vejleder vo omkring den individuelle kliniske studieplan og studiebogen vil tage udgangspunkt i modulets mål for læringsudbyttet. Planlagte samtaler: Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 7

7 Planlægningssamtale. Ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale. Afsluttende evalueringssamtale. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Sygeplejefaglig kvalifikationer Har minimum kompetenceniveau 3 svarende til Skejbys kompetencekoncept. Indgående kendskab til eget afsnits generelle og specifikke sygepleje. Flere kliniske vejledere har den infektionsmedicinske videreuddannelse (1 modul på diplomniveau). Pædagogiske kvalifikationer Indgående kendskab til sygeplejeuddannelsen. Alle kliniske vejledere har vejlederuddannelse svarende til 1 modul på diplomniveau. Flere kliniske vejledere er i gang med en hel diplomuddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Der er i følge modulbeskrivelsen krav om et pensum på sider, hvoraf 20 procent, dvs, sider, skal være selvvalgt. Litteraturliste udsendes sammen med velkomstbrev til den studerende før senest 14 dage før studiestart. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at den studerende kan indstilles til intern klinisk prøve, forventes følgende studieaktivitet. At den studerende i stigende omfang er aktiv i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den grundlæggende sygepleje hos udvalgte patienter. At den studerende udarbejder og løbende ajourfører den individuelle kliniske studieplan med løbende og konkrete aftaler og planer for den kliniske undervisningsperiode. At studiebogen dagligt medbringes og anvendes til at samle de udarbejdede skriftlige materialer og således danner baggrund for vejlednings- og evalueringssamtaler. At den studerende skriftlig forbereder sig til planlægningssamtale, ugentlig evaluerings- og planlægningssamtale og afsluttende evalueringssamtale. At den studerende udarbejder en patientfortælling ud fra de beskrevne kriterier i studiebogen. At den studerende udarbejder et patientforløb ud fra de beskrevne kriterier i studiebogen. At den studerende udarbejder et sygdomsforløb ud fra de beskrevne kriterier i studiebogen. At den studerende deltager i seminar med de andre studerende og selv udarbejder et oplæg ud fra de beskrevne kriterier i studiebogen. At den studerende udarbejder en liste over det selvvalgte pensum. At den studerende dokumenterer anvendelsen af det opgivne og selvvalgte pensum i de skriftlige oplæg i studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 7