Maglegårdsskolen er en såkaldt pavillonskole bestående af 4 solitære bygninger, opført i flere etaper.

Transkript

1 Side: 2:1 ARKITEKT- OG PÆDAGOGISK BESKRIVELSE Fysiske forudsætninger Maglegårdsskolen er en såkaldt pavillonskole bestående af 4 solitære bygninger, opført i flere etaper. Omkring den klassiske skolegård ligger bygningerne med deres kvadrede facadepuds, symmetriske opdelinger og pompøse "tempel"-gavle. Stemningen signalerer en vis ophøjethed og ro. Der er masser af lys og luft og nær tilknytning til de grønne udeområder. Skalaen er intim, sammenlignet med de fleste af kommunens øvrige skoler, i særdeleshed aulaskolerne. Kommunen planlægger p.t. en idrætshal som skal placeres nord for skolen, og det indgår i planen at den skal anvendes af Maglegårdsdistriktet i tidsrummet kl Idrætshallens placering er gunstig for skolen, ikke blot funktionsmæssigt men også fordi man herved kan løse en række alvorlige trafikproblemer i området. Trafikken på Bregnegårdsvej er voldsom i morgentimerne, hvor transitrafikken møder den trafik der er forbundet med afsætning af børnene. Endvidere er den gennemkørende trafik på Phistersvej i dag til stor gene for både skole og legestue. Lokalplanens forslag om lukning af Phistersvej samt forbud mod indkørsel på Almevej fra Phistersvej er af stor betydning for trafiksikkerheden i området og en stor gevinst for det fremtidige Maglegårdsdistrikts funktion. Projektforslagets eneste nybyggeri bliver en bygning syd for den eksisterende skole, vinkelret på legestuen, der jo i fremtiden bliver integreret i distriktet. Det bliver en bygning for musik og drama, og den skal hovedsageligt bruges i indskolingen og af GFO. (Dens placering kompliceres af en eksisterende kloakbrønd, et problem hvis løsning pågår). Skolens bygninger kommer altså til at ligge i et samlet bilfrit område med grønne udeområder omkring, ligesom man kender det fra de amerikanske campus-universiteter. Udover den eksisterende skolegård etableres nu en række nye udearealer: "en ny plads" mellem hal og skole, "idrætsparken" øst for skolen, "indskolingsgården" i forbindelse med den nye musik/drama-bygning, og syd herfor "skolehaven". Legestuens to vestlige anneksbygninger er ikke indeholdt i projektforslaget.

2 Side: 2:2 Pædagogiske forudsætninger Programfasen har været struktureret omkring en lang række møder med distriktets repræsentanter. Dialogen har været i fokus med henblik på at få afklaret alle tænkelige pædagogiske aspekter, og et vigtigt redskab har bl.a. været udarbejdelsen af diagrammatiske scenarier for både elever og det lærer-/pædagogiske personale. På en af skolens gange blev indrettet en "tegnestue", hvor skolens elever, forældre o.a. er blevet løbende informeret om forslagets udvikling. Efterfølgende beskrivelse af det pædagogiske idégrundlag er udarbejdet af Skoleinspektør Torben Frese og lederen af Legestuen Lone Mardahl. Den arkitektoniske idé Metaforen for det ombyggede Maglegårdsdistrikt er "byen", en by der bruges af alle. Så vidt det er muligt vil fagcentrene blive placeret i stueetagen (terrænniveau) åbne og inviterende, ligesom butikker i byen, hvor man kan "shoppe". Ovenpå ligger "boligerne", hjemområderne. Den overordnede disponering deler distriktet op i 3 hovedafsnit (som "skoler i skolen): Indskoling, mellemtrin og udskoling. Indskoling ligger omkring den nye ankomstgård mod syd og indbefatter den eksisterende legestue, den nye bygning for musik og drama samt sydpavillonens stueetage. Mellemtrinet spænder over skolegården og inkluderer nord- og sydpavillonerne. Udskolingen ligger på etagerne i den store hovedbygning mod øst. Der indrettes mediatek, ledelse og fællesområde for lærere i den tidligere gymnastikbygning mod vest (vi kalder det "ånden") og i stueetagen i hovedbygningen mod øst placeres naturvidenskab og håndværksfag, (som vi kalder "hånden"). Musik og drama ligger som sagt i den nye bygning, der indrettes med en dobbelthøj multisal som samlende rum for indskolingen. Hjemkundskab bliver, af besparelsesgrunde, liggende på øverste etage i hovedbygningen. I den tidligere inspektørbolig indrettes faciliteter for sundhedspleje og pædagogisk personale. Endelig flyttes idrætsfaciliteterne til den nye hal mod nord. Distriktets delområder beskrives i det følgende mere detaljeret. Hjemområderne De tidligere 3 klasseværelser med tilhørende gange ombygges til et hjemområde bestående af 3 hjemsteder samt fællesområde med toiletter og depot/skabsplads.

3 Side: 2:3 Klassen er stadig grundenhed (hjemsted), men den nye bygningsstruktur skal appellere til varierende samarbejde. Der er derfor i udformningen fjernet eksisterende barrierer for at skabe åbenhed og fleksibilitet. Der skal være mulighed for at etablere forskellige rumligheder. Hjemområdet har faciliteter til lokal værksteds-/naturvidenskabsarbejde samt IT-faciliteter. Ved indskolingshjemområder er der særlige krav til fritidsaktiviteter, hvorfor der bl.a. er sørget for ekstra plads til værkstedsaktiviteter samt "eksperimentarium" for naturvidenskab/håndværk samt nærhed til multisal. Fagcentre Fagcentrene skal være aktive rum, åbne værksteder, med mulighed for umiddelbar brug af alle. De skal samtidig også give mulighed for fordybelse og ro samt regulær "undervisning". I de fleste fagcentre bliver der mulighed for at veksle mellem inde- og udeaktiviteter, i form af tilknyttede arbejdsgårde. Mediatek indrettes i den tidligere drenge-gymnastiksal. Den store lofthøjde tillader et indskudt dæk, som udgør knap halvdelen af gulvarealet. Mediateket får 2 terrassedøre mod skolegården og 1 terrassedør mod bibliotekshaven. Natur og teknik indrettes i hovedbygningens stueetages nordlige halvdel (tidligere administration) samt det eksisterende lærerværelse nord herfor. Der etableres udgange til arbejdsgårde mod øst og vest. Grupperum og mindre laboratorier placeres omkring et centralt grov-laboratorium for fysik/natur og teknik. På tilsvarende måde indrettes mindre fin-laboratorier for fysik/kemi omkring et åbent værksted. Håndværk indrettes i den sydlige del af den store hovedbygning. Sløjd i de eksisterende lokaler og billedkunst i det tidligere bibliotek med et stort grovværksted for billedkunst og tilknyttede depotrum for ovn, maling o.a. Ovenover på 1. sal indrettes et stort fælles billedværksted med tilhørende mindre værkstedsrum for billedkunst og tekstil/håndarbejde. Musik/drama indrettes i den nye bygning med et stort dobbelthøjt rum med en mobil scene og balkon på 1. sal, et musiklokale og depotrum. Hjemkundskab indrettes på 3. sal i hovedbygningens sydlige del. I tilknytning til skolekøkkenet indrettes en café/kantine mod den centrale hovedtrappe. Øvrige Ledelse og administration indrettes i gymnastikbygningens sydlige ende. Her indskydes et dæk, således at der bliver plads til kontor med skranke samt kontor til skolevejleder i stueetagen og kontor med mødelokaler på etagen over samt øverst fællesområde for det pædagogiske personale. PPR og specialundervisning indrettes sammen med sprogcenter, pædagogisk værksted og AV-redigering samt servicepersonale og bogdepot i samme bygnings nordlige ende (tæt på mediateket) fordelt på 3 etager. Sundhedsplejerske indrettes i lighed med lokaler for det pædagogiske personale i den tidligere inspektørbolig.

4 Side: 2:4 Konstruktioner og materialer: De konstruktive indgreb i de eksisterende bygninger fordeler sig på følgende måde: Hovedbygningen og pavilloner nord og syd: Bærende midterskillevægge fjernes delvist (og erstattes af 2 søjler) med henblik på at etablere nye rumligheder på tværs af bygningen. Gymnastikbygning: Her sænkes dækket i den sydlige del til højde med eksisterende gulv i den tidligere gymnastiksal. Endvidere indlægges et nyt dæk, der forløber videre ind som balkon i det nye mediatek. Dette dæk har en udsparing, der skaber en dobbelthøj rumforbindelse over skrankekontoret. Ovennævnte indgreb nødvendiggør en facadejustering med supplerende vinduer og døre. Trapper er lette ståltrapper. Multisalen: Opbygges som en let konstruktion med fladt tag på en høj, støbt sokkel. Der er et stort vinduesparti i nordog sydfacade, hvor midterfagene bliver oplukkelige. Det sydlige vindue forsynes med udvendig solafskærmning. Den vestlige gavl har både klart og matteret glas. Mellem denne bygning og den eksisterende legestue opføres et let, højtsiddende tag (som en slags åben baldakin eller portico). Husets indvendige aptering bliver i samme materialer som øvrige bygninger. Materialer: Nye skillevægge udføres som lette vægge, beklædt med gips. Overflader er glasfilt til maling. Eks. vægge vaskes og males i nødvendigt omfang. Gulvbelægninger bevares. Huller efter ombygning repareres med materiale som eks.. Lofter beklædes med akustisk regulering, opsat i felter, efter behov. Idræt Indendørs idræt vil fremover finde sted i den nye idrætshal, som vil blive apteret i henhold til skolens ønsker. Udendørs idræt foregår på idrætsbanerne nordøst og øst for skolen. Udearealer Skolens omkringliggende arealer er nærmere beskrevet i afsnittet vedr. landskabsarkitekt. Lokaleudnyttelse Det fremtidige rumudnyttelse på Maglegårdsskolen er beskrevet, af viceinspektør Peter Vinkel, i afsnittet arealberegning, og rumudnyttelse.

5 Side: 2:5 DET PÆDAGOGISKE IDEGRUNDLAG I Maglegårdsdistriktet har vi gennem de sidste næsten 2 år arbejdet med en skoleudvikling, som skal give vores børn og unge muligheden for at udfordre de fremtidige ønsker og krav til tilværelsen, herunder både de faglige og de sociale. Vores arbejde er samlet i ønskerne til en fremtidig indretning og struktur, som vi har videregivet til arkitekterne. Undervejs i hele forløbet er skolebestyrelse, bestyrelse i legestuen, øvrige forældre, lærere og elever blevet inddraget, hvor deres specielle interesser har været på dagsordenen. Det pædagogiske grundlag. Overordnede værdier. I den daglige undervisning skal der være større fokus på det enkelte barn. Det betyder, at undervisningen tilrettelægges, så barnet får størst mulig faglig og social udvikling i forhold til sine evner. Barnets positive forståelse af sit eget værd er forudsætningen for al god læring. Det er en grundsætning, at hvis børnene tror på at tingene lykkes, så vil indlæringen foregå mere optimalt. Det er skolens opgave at bevare og udbygge dette selvværd gennem skoleforløbet vha. fokus på de ting, som børnene er gode til og ved at gøre hvert enkelt barn til noget unikt. I børnenes færden på skolen og i fritiden skal de opleve, at de har mulighed for, i samarbejde med voksne og andre børn, at få deres nysgerrighed, interesse og engagement indfriet, så de oplever, at de får et godt udbytte af deres egne muligheder for læring. Læringsbegreber. Børn indlærer forskelligt og i forskelligt tempo, og derfor skal der foregå en vekslen mellem forskellige læringsmetoder gennem skoledagen. Det væsentligste element i al læring er aktivitet, og det barn, der selv er aktiv i en undervisning, og som får mulighed for at håndtere tingene på det modningstrin, hvor det befinder sig, udvikler sig bedst fagligt og socialt. De voksne skal derfor tilrettelægge undervisningen, så udgangspunktet er barnets aktive medvirken, så de faglige krav løfter barnet videre fra et læringstrin til det næste. Undervisningen skal bestå af en vekselvirkning mellem en opsøgen/indlæring af faglige teorier og praktiske værkstedsfunktioner men hele tiden med barnets udviklingstrin og selvaktivitet for øje. Skole og fritid. Der har gennem hele udviklingsforløbet været et ønske om at knytte skoledelen og fritidsdelen tættere sammen. Vi er kommet frem til, at samarbejdet mellem lærerne og pædagogerne i indskolingen er meget væsentligt, hvorfor vi satser på at kvalificere dette i fremtiden. Vi mener, at der skal være en skoledel og en fritidsdel, som hver for sig indeholder sit karakteristika, men de voksne skal tale sammen om børnenes hverdag, herunder fælles projekter, og de skal kunne udnytte hinandens lokalefaciliteter i det omfang, det er muligt. Processen har lært os, at børnenes leg er en del af forudsætningen for en senere grundig formel læring det ønsker vi at støtte.

6 Side: 2:6 Samarbejde. Kravene vedrørende børnenes evne til at samarbejde øges fremover. Allerede i dag er hverdagen, her i blandt flere afsluttende prøver i skolen, lagt an på de unges evne til at kommunikere indbyrdes, planlægge sammen og udføre opgaverne i sociale fællesskaber. Samarbejde skal indarbejdes fra tidlig skolestart. Klassen. Klassen er udgangspunktet for aktiviteterne. Som strukturelt element og som organisatorisk enhed er klassen en base for børnene. Det er indenfor klassens sociale ramme, at børnene danner deres netværk med kammeraterne, og det er gennem dialogen i klassen, at børnene trænes i samtalen og dens sociale betydning. Klassens lokale skal kunne rumme de aktiviteter, som udgør en bases behov. Det er her, at børnene og deres lærer starter dagen, hvor de drøfter problemløsninger, hvor mindre grupper arbejder mere teoretisk gennem længere tid, og hvor de vender tilbage til efter deres indsamling af data det er børnenes hjemsted, stedet hvor de som klasse kan sætte deres personlige præg. Men klassen er under ombrydning. Klassen, forstået som en fast arbejdsmæssig enhed, hvori børnene hele tiden opholder sig, og hvor de sidder skoledagen og året igennem, er allerede ændret i dag. Børnene udnytter skolens faglige faciliteter flere steder i løbet af dagen, sammen og hver for sig. I fremtiden kræver den pædagogiske udfordring, at klassen i højere grad skal kunne anvende et større arbejdsområde i deres nærhed til projektarbejder og i andre lokaliteter til dette formål. De faglige aktiviteter vil foregå flere steder på skolen - samtidig for en klasse eller gruppe af børn. Lokaler. Skolens lokaler skal kunne rumme udfordringen, og børnene og de unge skal kunne arbejde i hjemstederne og på tværs af forskellige klasser og fag i større hjemområder, i fagcentre og i mediecenteret, hvor de kan blive vejledt af faglærere i løsningen af deres opgaver.

7 Side: 2:7 Opgaven. Det har gennem hele vores ud- og ombygningsforløb været et ønske, at vi ville udnytte vores gangarealer og tilsvarende ledige kvadratmeter fuldt ud. Vi har ønsket at indrage dem i de pædagogiske miljøer og udvide disse, så der bliver god plads, der hvor børnene skal arbejde aktivt sammen også på tværs af klasser. Derfor har vi overladt arkitekterne følgende opgave: Tegn en skole, som i fremtiden støtter tanken om mere helhed fagligt, socialt og strukturelt, og som får en lokal identitet. Tegn en skole, hvor samarbejdet mellem skole og fritid er prioriteret højt. Sørg for at den fysiske ramme støtter forskellige læringsformer og fremmer muligheden for at fokusere på det enkelte barn. Tegn en skole, hvor klasserne som udgangspunkt kan opholde sig i mindre hjemsteder i en del af dagen (klassens base). Tegn en skole, hvor børnene kan arbejde på tværs af klasser og klassetrin i særlige arbejdsområder (hjemområder). Tegn en skole, hvor faglige centre (naturfaglige fag, håndarbejde etc ) ligger så tæt som muligt på hjemområderne, og hvor der kan arbejdes med en speciel faglig fordybelse samtidig med, at der kan foregå et tværfagligt arbejde. Sørg for at de fysiske rammer fremmer det pædagogiske personales samarbejde og forberedelsesmuligheder i samarbejdsteam på skolen. Tegn skolen, så der bliver størst mulig sammenhæng mellem de indvendige læringsmiljøer og det udvendige miljø. På skolebestyrelsens vegne Torben Frese Skoleinspektør På Legestuebestyrelsens vegne Lone Mardahl Leder af Legestuen