Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August Skolens udstyr, værktøj og materialer summary

Transkript

1 Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Skolens udstyr, værktøj og materialer summary Udstyr, værktøj og materialer i en ordentlig kvalitet, der svarer til lærlingenes hverdag i praktikvirksomhederne, er en væsentlig forudsætning for, at erhvervsskolerne kan tilbyde undervisning på tilstrækkeligt højt niveau. På den måde kan erhvervsskolerne medvirke til at skabe sammenhæng mellem det, der foregår i praksis på virksomhederne, og den mere teoretiske undervisning på erhvervsskolerne. Derfor omfatter skoletilfredshedsundersøgelsen konkrete spørgsmål til virksomhedernes vurdering af standarden på skolens udstyr, værktøj og materialer. Undersøgelsen viser heldigvis, at niveauet generelt er i orden på de fleste erhvervsskoler, idet knap 75 pct. af virksomhederne vælger svarkategorierne i orden eller særdeles godt. Men der er stadig en række skoler, hvor både virksomheder og lærlinge er meget utilfredse med standarden på udstyret. 1 Håndværksrådet mener imidlertid, at alarmklokkerne bør ringe højt, når 12 pct. af virksomhederne angiver, at niveauet for udstyr, værktøj og materialer er ringe eller særdeles ringe. Blandt de lærlinge, som har deltaget i undersøgelsen, er tilfredsheden med skolens udstyr endnu mindre. Det er helt afgørende for kvaliteten af lærlingenes samlede uddannelse, at der er et samspil mellem skole- og praktikophold også på udstyrssiden. Derfor er det nødvendigt at sikre, at udstyret på samtlige uddannelser og på samtlige skoler er af en kvalitet og standard, som svarer til niveauet i praktikvirksomhederne. Lærlingene skal på skoleopholdene kunne arbejde på nye biler, med moderne maling og pensler samt med skarpe sakse ved moderne frisørstole, ligegyldigt hvilken skole den enkelte lærling frekventerer. 1 Det er vigtigt at bemærke, at standarden på udstyr ikke blot kan variere fra skole til skole, men også fra uddannelse til uddannelse. En skole kan have fint og tidssvarende udstyr på nogle uddannelser, mens udstyret på andre uddannelser er gammelt og slidt. Denne del af undersøgelsen viser ikke, hvilke skoler der har udfordringer på udstyrssiden i forhold til konkrete fag/uddannelser, da der kan være stor variation i branchernes bedømmelse af den enkelte hovedforløbsskole. Det er derfor ikke muligt i denne del af undersøgelsen at pege specifikt på, inden for hvilke fag/brancher eller skoler problemerne er mest tydelige. Denne diskussion skal bæres frem i de branchespecifikke analyser, som ikke indgår i denne del af undersøgelsen.

2 En række af de brancher, der medvirker i undersøgelsen, er meget omkostningskrævende på udstyrs- og materialesiden, og erhvervsskolernes økonomi kan dermed have vanskeligt ved at rumme indkøb af udstyr, der er helt up-to-date. Undersøgelsen understreger dermed nødvendigheden af at diskutere, hvorvidt antallet af hovedforløbsskoler på de enkelte uddannelser er tidssvarende. Hvis der skal være økonomisk råderum på alle hovedforløbsskoler til at indkøbe det nødvendige udstyr, kan det være aktuelt at begrænse antallet af hovedforløbsskoler på konkrete uddannelser alene for at opretholde kvaliteten af lærlingens uddannelse. Hvor udstyr, maskiner og materialer vurderes som ringe eller særdeles ringe, peges der på følgende: Udstyret er gammelt, slidt, utidssvarende og i dårlig stand. Der mangler maskiner. Der er dårlig udsugning og arbejdsklima. Båsene er for dårlige, der mangler farver, og der er for få pensler (bygningsmaleruddannelsen). Skolen mangler det nye udstyr, som kræves for at lave biler i dag (mekanikeruddannelsen). Der er for få biler til eleverne, eller bilerne er forældede og i for dårlig stand (mekanikeruddannelsen). Skolerne er lidt for tilbøjelige til at genbruge gammelt træ, søm og skruer (tømrer-/snedkeruddannelserne). Føntørrerne er dårlige (frisøruddannelsen). En frisørvirksomhed har selv doneret vaskestole til skolen, da skolens vaskestole var utidssvarende (frisøruddannelsen). Der er således tale om helt konkrete vurderinger af de daglige arbejdsredskaber, som lærlingene har rådighed over på skoleopholdene. Standarden på erhvervsskolernes udstyr 6 pct. af virksomhederne vurderer, at den generelle standard på skolens udstyr, maskiner og materialer er særdeles godt, mens 68 pct. vurderer, at niveauet er i orden. 11 pct. vurderer, at niveauet er ringe, mens 1 pct. vurderer, at niveauet er særdeles ringe. Overordnet set vurderer 74 pct. af virksomhederne altså, at standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer er tilfredsstillende, mens 12 pct. vurderer, at standarden ikke er tilfredsstillende. 2

3 Hvordan vurderer du generelt standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer? 70% 68% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 7% Niveauet er særdeles godt 11% Niveauet er i orden Niveauet er ringe 1% Niveauet er særdeles ringe 13% Ved ikke Antal respondenter: 1431 Lærlingene er ligesom virksomhederne ikke udelt begejstrede over standarden på skolens udstyr. Blandt de 100 lærlinge, som har deltaget i denne del af undersøgelsen, svarer en tredjedel, at de ikke synes, at standarden på skolens udstyr er i orden. Den del af undersøgelsen, som omfatter lærlingene, er dog ikke repræsentativ og kan derfor ikke anvendes som præcis indikator. De lærlinge, som udtaler kritik af udstyret, peger på følgende: Der er ikke nok værktøj. Værktøjet er for gammelt og slidt. Bøgerne er for gamle og utidssvarende. Saksene kan ikke klippe, der er for få øvelseshoveder og kun én klippemaskine pr. klasse (frisørelev). Mange af de biler og motorer, som eleverne skruer på, er for gamle og udslidte (mekanikerlærling). Det er besværligt at få fat i diverse hjælpemidler (mekanikerlærling). Sagt om standarden på skolens udstyr, værktøj, maskiner og materialer: Kabinerne er dybt forældede, sprøjterne er slidt ned, der er for få maskiner, og udsugningen er elendig. Udstyr og værksted er slidt ned og burde have været skiftet for flere år siden. Men computerne virker fint. (Medlem af FAI) Min elev klager altid over hovedpine på grund af manglende udsugning og dårlige klimaanlæg. (Medlem af dofk) 3

4 Nogle af de gamle fræsere er meget slidte, og det kan medføre, at man nogle gange ikke kan lave et ordenligt stykke arbejde. (Anlægsgartnerlærling) Ofte er det nødvendigt at reparere mange ting, inden en motor kan starte. Der er mangel på godt værktøj, og det er besværligt at få fat i diverse hjælpemidler som sikkerhedsbriller og høreværn. (Mekanikerlærling) Fakta Undersøgelsen er sendt til 8221 virksomheder, hvoraf 2886 har svaret ultimo februar. Det giver en svarprocent på 35 pct. 53 pct. af virksomhederne uddanner lærlinge. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, fordeler antallet af lærlinge sig således: 55 pct. har 1 lærling, 36 pct. har 2-3 lærlinge, 8 pct. har 4-6 lærlinge og 2 pct. har 7 eller flere lærlinge. Virksomhederne fordeler sig geografisk således: 16 pct. i Region Hovedstaden, 18 pct. i Region Sjælland, 29 pct. i Region Midtjylland, 11 pct. i Region Nordjylland og 26 pct. i Region Syddanmark. Blandt de virksomheder, som uddanner lærlinge, ser medarbejderstaben således ud: 3 pct. har 1 ansat, 38 pct. har 2-4 ansatte, 34 pct. har 5-9 ansatte, 15 pct. har ansatte, 7 pct. har ansatte og 3 pct. har mere end 50 ansatte. Følgende organisationer har deltaget i undersøgelsen: Danske Malermestre, Dansk Håndværk, DS Håndværk & Industri, dofk, Dansk Låsesmede Forening, Skrædderlauget, FAI, SKAD, CAD og Danske Anlægsgartnere. 100 lærlinge har også deltaget i undersøgelsen. Heraf gik 90 på hovedforløbet og 10 på grundforløbet. Håndværksrådet, august

5 Bilag 1 Skolens udstyr, værktøj og materialer Nedenstående figur viser, at der er stor forskel fra skole til skole på, hvordan virksomhederne vurderer standarden på skolens udstyr, maskiner og materialer. Figuren skal læses med det væsentlige forbehold, at erhvervsskolerne rummer mange forskellige uddannelser, og at standarden på udstyret kan variere fra uddannelse til uddannelse. Dette tager figuren ikke højde for. Figuren viser heller ikke, om besvarelserne ift. den enkelte skole stammer fra mange forskellige eller meget få brancher. Derfor kan man ud fra undersøgelsen ikke konkludere, at standarden på skolens udstyr er utilfredsstillende for alle de uddannelser, som erhvervsskolen udbyder. På EUC SYD mener hver fjerde virksomhed på hovedforløbet, at standarden på skolens udstyr er ringe eller særdeles ringe. På CPH West udgør andelen af utilfredse virksomheder omkring hver femte på hovedforløbet og 17 pct. på grundforløbet. På EUC Vest og Syddansk Erhvervsskole er det kun omkring 6 pct., som synes, at standarden på skolens udstyr, værktøj og materialer er ringe eller særdeles ringe. Figuren viser, at standarden på udstyr varierer meget fra skole til skole. Figuren viser ikke, hvilke specifikke uddannelser/fag der er problemer med på den enkelte skole. Andelen af virksomheder som mener, at standarden på udvalgte skolers udstyr, værktøj og materialer er ringe eller særdeles ringe. EUC Syd CPH West Herningsholm Erhvervsskole TEC Teknisk Erhvervsskole Center EUC Sjælland AARHUS TECH Tech College Aalborg HANSENBERG Roskilde Tekniske Skole Tradium EUC Vest Syddansk Erhversskole 6% 6% 19% 19% 17% 17% 16% 15% 13% 12% 12% 24% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Hovedforløbet Grundforløbet Antal respondenter: 1220 OBS: Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 50 respondenter har svaret. 5