Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan
|
|
- Mette Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan
2 Indholdsfortegnelse Partnerskab for Renere Skibsfart Indledning Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Baggrund for partnerskabet Nye IMO regler for luftforurening fra skibsfarten Målsætninger for partnerskabet Handlingsplan for Renere Skibsfart Kortlægning økonomiske incitamenter 2 Udvikling miljøteknologi og know-how 3 Lovgivning NO x, SO x og partikler Kontaktpersoner
3 Indledning Partnerskab for Renere Skibsfart Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening indgik tilbage i 2008 Partnerskab for Renere Skibsfart. Partnerskabet har til formål at nedsætte skibsfartens udledning af miljøskadelige stoffer betragteligt. Målet er ikke til at tage fejl af: Danmark skal være foregangsland, når det gælder renere skibsfart i fremtiden. Dette er handlingsplanen for Handlingsplanen for Renere Skibsfart vil løbende blive opdateret og udbygget med relevante aktiviteter. Afsluttede projekter To projekter blev afsluttet i 2009: Kortlægning af skibsfartens bidrag til luftforurening i Danmark (DMU undersøgelse) Tilgængelighed af lavsvovlolie Workshop september
4 Partnerskab for Renere Skibsfart Miljøstyrelsen Udvikler og administrerer lovgivning om miljøbeskyttelse Forhandler internationale regler om luftforurening fra skibsfart Dansk lovgivning om svovl i brændstoffer Indsats for miljøeffektiv teknologi Danmarks Rederiforening Brancheorganisation for dansk skibsfart i 125 år Fører en aktiv miljøpolitik Danske rederier førende i international sammenhæng Ejer 3 % og kontrollerer 6-7% af verdenstonnagen Står for 5 % af verdens kontraheringer og transporterer 10 % af verdenshandlen Toneangivende inden for sikkerhed, klima og miljø IMO fastlægger globale regler for skibsfarten Bindende i hele verden Gælder for alle skibe uanset flag Håndhæves effektivt flagstatskontrol og havnestatskontrol Sikrer lige konkurrencevilkår 4
5 Oktober 2008: IMO vedtog strengere regler om luftforurening Svovloxider SO x Kvælstofoxider NO x Partikler Flygtige organiske forbindelser (VOC) Ozonnedbrydende stoffer Baggrund for partnerskabet Skibsfarten bidrager til luftforurening i Danmark og globalt Meget ambitiøse IMO - regler - især for nærskibsfarten Behov for udvikling af brændstof og tekniske løsninger Danske virksomheder er i front med miljøteknologi til skibsfart Dansk skibsfart vil fortsat være i front på miljøområdet Renere skibsfart indgår i regeringens strategi Ren luft til alle fra juni
6 Om de nye regler fra IMO Begrænsninger for kvælstofoxider (NO x ) Ifølge IMO s nye regler skal nybyggede skibes udslip af kvælstofoxider (NO x ) fra 2011 nedbringes med 15-25% i forhold til det nuværende niveau. I 2016 skal NO x -udslippet fra nybyggede skibe være helt nede på 80 % af det nuværende niveau. Begrænsninger for svovlindhold (SO x ) Også svovlindholdet i brændstoffet skal begrænses. Formålet er både at nedbringe udslippet af svovldioxid (SO 2 ) og partikler fra skibene. I visse kystnære områder er der særlige skærpelser af kravene til indhold af svovl (SO x ) i skibsbrændstoffer. Disse områder går under navnet ECA (Emission Control Area). ECA inkluderer Østersøen, Nordsøen og de indre danske farvande. Desuden har EU pr. 1 januar 2010 indført regler, der maksimalt tillader 0,1 % svovl i det brændstof skibene bruger, når de ligger ved kaj i mere end to timer i europæiske havne. Tidshorisont Maksimalt svovlindhold i brændstof i SECA/ECA områder: 1,5 % indtil 1. juli % fra 1. juli ,1 % fra 1. januar 2015 Globalt maksimalt svovlindhold i brændstof: 4,5 % indtil 1. januar ,5 % fra 1. januar ,5 % fra 1. januar 2020 Sidstnævnte reduktion er dog forudsat af, at der er tilstrækkeligt tilgængeligt brændstof med et svovlindhold på 0,5 % i Hvis ikke dette er tilfældet vil reglen først træde i kraft i
7 Målsætninger for Partnerskabet Nedbringe luftforureningen fra skibsfart i Danmark og globalt Styrke viden om skibsfartens emissioner Fremme innovative rammer for miljøteknologisk udvikling Implementere nye IMO regler i lovgivningen og på skibene Synliggøre initiativer på området Formidling af viden om udvikling af maritim miljøteknologi Styrke dialogen mellem projektets parter, forskning og erhvervsliv Strategisk partnerskab med langt tidsperspektiv 7
8 Handlingsplan Renere Skibsfart 6 initiativer inden for 3 indsatsområder: 1 Kortlægning 1.1 Analyse af økonomiske incitamenter 2 Udvikling af miljøteknologi og know-how 2.1 NO x reduktion på ældre skibsmotorer med LowNO x ventiler 2.2 SO x reduktion ved at vaske udstødningsgas med scrubbere 2.3 NO x reduktion med SCR katalysatorer 2.4 Naturgasdrift af skibe 3 Lovgivning 3.1 Dansk implementering af IMO reglerne 3.2 Harmonisering af regionale regler 8
9 1 Kortlægning 1.1 Analyse af økonomiske incitamenter Projekt Kortlægning af typer af økonomiske incitamenter til reduktion af emissioner fra skibsfarten samt erfaringer med brug heraf. Vurdering af om økonomiske incitamenter er relevante som supplement til lovgivning i lyset af undersøgelsen af skibsfartens bidrag til luftforureningen i Danmark og den beregnede effekt af de nye IMOkrav til nedsættelse af NO x emissioner. Der arbejdes i øjeblikket med at finde finansiering til analysen. Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen 9
10 2 Udvikling af miljøteknologi 2.1 NO x reduktion på ældre skibsmotorer med LowNO x ventil Fakta Motorer bygget mellem 1990 og 2000 skal opgraderes, så de opfylder IMO s grænseværdier for NO x fra motorer bygget efter Dette forudsætter, at der findes en metode, der er godkendt af IMO. MAN Diesel har udviklet LowNO x indsprøjtningsventil til nye to-takts skibsmotorer og udvalgte modeller af ældre motorer fra MAN. Projekt Udvikling, godkendelse og notifikation af godkendt metode til 3 motortyper (LowNO x ventiler samt justering af motor). Forventet effekt Reduktion af NO x med 10-20%, partikelemission op til 25-50%. Uændret CO 2 udslip. Deltagere MAN Diesel Finansiering Projektet er støttet af Miljøstyrelsen Tidshorisont Projektet forventes afsluttet 2010 Yderligere information: Michael Finch Pedersen, MAN Diesel 10
11 2.2 Reduktion af SO x og partikler ved brug af scrubbere Fakta Alternativ til anvendelse af brændstof med lavt eller intet svovlindhold, f.eks. marinediesel eller naturgas. Rensning af udstødningsgassen fra skibets hovedmotor ved at vaske gassen med vand. Teknologien er hovedsagligt kendt fra kraftværker på land og gasanlæg til søs. Aalborg Industries arbejder med udvikling af scrubbere både til nye skibe og som eftermonteres på eksisterende skibe. Projekt At færdigudvikle og installere scrubber på DFDS Ro-Ro fragtskib. Tidshorisont Forsøg med prototype er igangsat februar Idriftsættelse og opfølgning sker i sommeren Projektet forventes afsluttet efterår/vinter Deltagere Aalborg Industries, DFDS, MAN Diesel Finansiering Projektet er støttet af Miljøstyrelsen Yderligere information: Jan Vestergaard Olsen, Aalborg Industries 11
12 2.3 NO x reduktion med SCR katalysatorer Fakta SCR katalysatorer (Selective Catalytic Reduction) er en kendt teknologi til NO x reduktion fra bl.a. Haldor Topsøe til lastbiler og busser. Målsætning At udvikle røggasrensningsteknologi til skibsmotorer Projekter A: Tilpasning og afprøvning af standardiserede SCR-systemer fra bilindustrien på hjælpemotorer på skibe Deltagere Projektet gennemføres af CATCON i samarbejde med Haldor Topsøe og Bornholmstrafikken. Finansiering Projektet er støttet af Den Maritime Fond B: Udvikling af standardiseret SCR enhed til skibe Deltagere Projektet gennemføres af RM Staal Finansiering Projektet er støttet af Miljøstyrelsen C: Udvikling af vand - olieemulsioner som skibsbrændstof Deltagere Projektet gennemføres af MAN Diesel Finansiering Projektet er støttet af Miljøstyrelsen 12
13 D: Udvikling af partikelfiltre til skibsmotorer Deltagere Projektet gennemføres af Teknologisk Institut, Dinex A/S og Ærøfærgerne A/S Finansiering Projektet er støttet af Miljøstyrelsen Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen Allan Jakobsen, CATCON Jens Peter Faldt, RM Staal Stefan Mayer el. Anders Andreasen, MAN Diesel Henrik Tarp, Teknologisk Institut 13
14 2.4 Naturgasdrift af skibe Fakta Naturgas indeholder næsten intet svovl, reducerer NO x udledningen med ca. 80% og giver ca. 20% mindre CO 2 end olie. Naturgas fylder mere end traditionelt brændstof. Derfor er potentialet størst i nærskibsfarten. En stor udfordring er etableringen af infrastruktur på land. Søfartsstyrelsen har taget initiativ til et projekt i regi af Nordisk Råd om etableringen af infrastruktur på land Mols-Linien ombygger sine to hurtigfærger således at de fra 2011 sejler på naturgas Scandlines og Bornholmstrafikken har konkrete interne overvejelser om naturgasdrift Rederiforeningens Færgeudvalg fungerer som dialogforum Projekt Kortlægning af erfaringer herunder litteraturstudie med naturgas i skibsfarten. DONG Energy støtter projektet. Tidshorisont Foråret 2010 Konference i foråret 2010 Muligheder og problemer ift. distribution og finansiering Yderligere information: Arne Mikkelsen, Danmarks Rederiforening 14
15 3 Lovgivning 3.1 Dansk implementering af IMO regler om svovl Initiativer Dialog om implementering af de nye IMO regler i dansk lovgivning Afklaring af administrationen og nødvendige fortolkninger Indføre IMO-regler for vaskevand fra scrubbere Deltagere Miljøstyrelsen, Rederiforeningen, Søfartsstyrelsen og oliebranchen Tidshorisont Forventes afsluttet Harmonisering af regionale regler (EU svovldirektiv) Initiativer De regionale regler i svovldirektivet bør tilpasses IMO-reglerne Deltagere Miljøstyrelsen og Rederiforeningen Tidshorisont Forventes afsluttet 2010 Yderligere information: Jesper Stubkjær, Miljøstyrelsen 15
16 16 Kontaktpersoner Miljøstyrelsen Miljøteknologi; cand. scient. Jesper Stubkjær tlf: , Miljøteknologi; civilingeniør Flemming Bak tlf: , Danmarks Rederiforening Nautisk konsulent Arne Mikkelsen tlf: , Erhvervspolitisk konsulent Maria Bruun Skipper tlf: , Miljøministeriets Departement Pressemedarbejder Thomas Hag Tlf: , MAN Diesel A/S Manager Michael Finch Pedersen tlf: , Department manager Stefan Mayer tlf: , R & D Engineer Anders Andreasen tlf: , Anders.Andreasen@man.eu Aalborg Industries A/S Adm. dir. Jan Vestergaard Olsen tlf: , jvo@aalborg-industries.com CATCON A/S Allan Jakobsen tlf: , asj@catcon.dk RM Staal A/S Jens Peter Faldt tlf: , jpf@rm-saeby.dk Teknologisk Institut Henrik Tarp tlf: , hta@teknologisk.dk
Partnerskab for Renere Skibsfart
Partnerskab for Renere Skibsfart Handlingsplan 2009-2010 Opdateret udgave - 22. oktober 2009 1 Indhold Om Partnerskab for Renere Skibsfart Om Miljøstyrelsen og Danmarks Rederiforening Nye IMO regler for
Læs mereInternationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?!
! Internationale regler for emissioner og energiforbrug! Hvad vil det betyde for skibstrafikken i Norsøregionen?! Lars Dagnæs! Indhold! udviklingen i emissioner fra skibstrafikken! miljø-forhold! internationalt
Læs mereUddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn
Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.
Læs mereLovgivning om emissioner fra skibe
Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe
Læs mereNOTAT. Indsatsen sker under overskriften Green Ship of the Future.
NOTAT 7. april 2008 Vores reference: Sag 200802581 Arkivkode Green Ship of the Future Skibsfart er en klimavenlig transportform, som løbende forbedres gennem udvikling af skibstyper, motorer og driftsformer.
Læs mereStatus for svovlregulering
Status for svovlregulering Hvorfor regulerer vi svovl i skibsbrændstof? Svovl bidrager til forurening med partikler og SO2 Udledningen af svovl fra skibsfarten i Danske farvande vil falde med 91 % fra
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0001 Bilag 1 Offentligt Miljøteknologi J.nr. 001-03680 Ref. kaasm, fleba Den 6. februar 2011 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
Læs mereKøretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.
Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:
Læs mereAfrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening.
Notat Miljøteknologi J.nr. Ref. RASBO/MTH 7. februar 2011 Afrapportering fra workshop om input til den miljøteknologiske handlingsplan spor om luftforurening. Sted: Eigtveds Pakhus; København; fredag den
Læs mereIkrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i
Læs mereAftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart
Aftale mellem Danmarks Rederiforening, Miljø- og Fødevareministeriet og Erhvervsministeriet om: Partnerskab for Grøn Skibsfart Dato: 14. december 2016 Danmarks Rederiforening Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereEuropaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0018 Bilag 2 Offentligt Miljøstyrelsen 1. marts 2007 Industri og Transport MST/DK; MIM/VIBEJ Miljøministeriet Miljøpolitisk område, EU-Koordinationen DEP-251-00008 GRUNDNOTAT
Læs mereTEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune
Til: Teknisk Udvalg Side 1 af 5 Notat med supplerende oplysninger om planlægningen for en ny naturgasledning fra Sabro til Aarhus Havn 1. Konklusion HMN Naturgas I/S (HMN) ønsker at etablere en naturgasledning
Læs mereEuropaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0300 Bilag 1 Offentligt NOTAT Den 7. juni 2013 GRUND- og NÆRHEDSNOTAT til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljøudvalg Kommissionens forslag til rådsbeslutning om
Læs mereEmissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne
Emissioner fra skibe i havn mængder og betydning for omgivelserne Arne Oxbøl, Tom Wismann og Jørgen Boje, dk-teknik ENERGI & MILJØ Henrik Saxe og Thommy Larsen, Institut for Miljøvurdering August 2003
Læs mereEuropaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0362 Bilag 2 Offentligt Notits Miljøteknologi J.nr. MST-501-00341 Ref. kaasm Den 27. september 2010 REVIDERET NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens
Læs mereMulige konsekvenser ved en grønlandsk implementering af de internationale regler om luftforurening fra skibe under MARPOL-konvention
Pinngortitamut Avatangiisinut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet Til interessenter i det grønlandske skibsfartserhverv Mulige konsekvenser
Læs mereFremtidens bilteknologier
Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri
Læs mereMUDP 2016 og BREF for store fyr?
MUDP 2016 og BREF for store fyr? 23. november 2015 Niels Henrik Mortensen MUDP 2016 MUDP står for Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram. MUDP er nu fastlagt ved lov. Loven er trådt i kraft
Læs mereBetingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler
Betingelser for fremtidig massiv udrulning af elbiler v/branchechef Lærke Flader, Dansk Energi TINV den 27. september 2010 2 Danmark har en ambitiøs klimamålsætning frem mod 2020 og 2050 ikke mindst for
Læs mereMapMyClimate består af en stærk og kompetent gruppe partnere, der på flere niveauer kan tilbyde strategiske partnere og sponsorer værdi og viden.
SYNLIGGØR DIT KLIMA De globale klimaforandringer er nogle af vor tids største udfordringer. Indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og finde nye miljøvenlige energiløsninger berører alle dele af samfundet
Læs mereKick-off: Status. Ansvarlig (fælles, enkelt organisation, virksomheder eller ekstern) Formål Handling Hvornår. Handlingsplan / Luftvisionen
Handlingsplan / Luftvisionen Kick-off: Ansvarlig (fælles, enkelt organisation, virksomheder eller ekstern) 1. Kontrakt om sekretariat for styregruppen. 2. Sikre god opstart, klar forankring og styring
Læs mereEn ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen
En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til
Læs mereEmissioner fra skibstrafik i Danmark
Emissioner fra skibstrafik i Danmark Røggasemissioner fra skibsfart, før, nu og i fremtiden Skibsteknisk Selskab København, 15. november 2006 Morten Winther National Environmental Research Institute Department
Læs mere7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ
7UDILNGDJHSn$8&µ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJ IUDPRWRUN UHW MHUDXWRROLHSURJUDPPHW &LYLOLQJHQL U (ULN,YHUVHQ 0LOM VW\UHOVHQ (8VWDWXVYHGU UHQGHEHJU QVQLQJDIOXIWIRUXUHQLQJIUDPRWRUN UHW MHU
Læs mereGodkendelsesordning for SCR katalysatorer
Miljø- og Planlægningsudvalget L 39 - Bilag 12 Offentligt Godkendelsesordning for SCR katalysatorer Niels-Anders Nielsen Godkendelsesordning for efterbehandlingsudstyr til dieselbiler (tunge køretøjer),
Læs mereLUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17
Til NVP Nordic Property Vision Dokumenttype Notat Dato November 2012 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17 LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HERLEV HOVEDGADE 17 Revision V1 Dato 09-11-2012 Udarbejdet
Læs merePartikelfiltre til dieselkøretøjer
Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion
Læs mereFRA MILJØ TIL MILLION
Hvilke klimamål skal og kan nås for godstransportsektoren på kort og lang sigt? Hvilke virkemidler og teknologier kan der peges på? Hvorledes kan miljøstrategier understøtte indtjening og forretningsskabelse?
Læs mereHvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?
Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal
Læs mereHvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet
Hvad gør vi med de eksisterende skibe? Retrofitting-projektet v/ Michael Vihlmann Jensen, Danske Maritime Emissionskonference 22. november 2011 1 Danske Maritime er en brancheorganisation for dansk forankrede
Læs mereK O MI TES AG. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 322 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE TS E U RO PAUDVALG 11. september 2013 K O MI TES AG Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Rammenotat
Læs mereBiogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011
Biogas i Danmark hvornår? Michael Dalby, E.ON Danmark Biofuel Seminar, 28. april 2011 En oversigt over E.ON Globalt En af verdens største privat investor ejede el og gas selskaber Ca. 85.000 ansatte skabte
Læs mereEfterbehandling Emissioner. Lars Christian Larsen
Efterbehandling Emissioner Lars Christian Larsen Dinex Group New Technology Centre 2007 The new R&D head quarter of the Dinex Group Russia 2007 Production of exhaust & emission systems Turkey 2008 Production
Læs mereRen luft til danskerne
Ren luft til danskerne Hvert år dør 3.400 danskere for tidligt på grund af luftforurening. Selvom luftforureningen er faldende, har luftforurening fortsat alvorlige konsekvenser for danskernes sundhed,
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereMiljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Auken (RV).
Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 738 (MOF alm. del) stillet 15. Maj 2017 efter ønske fra Ida Spørgsmål nr. 738 Hvordan vil ministeren fremover sikre overholdelse af udledningskravene
Læs mereRådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008
Europaudvalget 2008 2856 - miljø Bilag 2 Offentligt KLIMA OG ENERGIMINISTERIET S AM L E N O T AT 21. februar 2008 Side 1/7 Rådsmøde (Miljø) den 3. marts 2008 Forslaget om fastsættelse af præstationsnormer
Læs mereNærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel?
Nærskibsfartens fremtid og muligheder i Danmark og EU: hvor kan det gøre en forskel? Jacob Kronbak Institut for Maritim Forskning og Innovation (MFI) Syddansk Univesitet (SDU) Indhold Intermodal Multimodal
Læs mereNOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.
Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen
Læs mereRegulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn
Rapport nr. 58-2011 Regulering af luftemissioner fra krydstogtskibe og færger i havn Knud Christiansen Januar 2011 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften Park Allé 345,
Læs mereLuftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet
Trængselskommissionen Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet Steen Solvang Jensen, Matthias Ketzel, Thomas Ellermann, Jørgen Brandt Præsentation Hvad er effekterne af luftforurening? Hvordan
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 606 Offentligt Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg 26. maj 2011 Tal og fakta Brændefyring er vedvarende energi. Hele den vestlige
Læs mereMuligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik. Baggrund
Muligheder for miljøforbedringer af dieselkøretøjer Sektionsleder Ken Friis Hansen, DTI Energi/Motorteknik Baggrund I Sundhedsmæssig vurdering af luftforurening fra vejtrafik (Miljøprojekt 352, Miljøstyrelsen,
Læs mere3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil
Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank
Læs mereAnbefalinger Indkøb af busser og lastbiler
Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til
Læs merePurefi A/S. Reduktion af NOx ved hjælp af diesel. Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1
Purefi A/S Reduktion af NOx ved hjælp af diesel Purefi A/S, Rugmarken 37, 3520, Farum, Denmark - www.purefi.dk 1 Om Purefi Purefi A/S blev etableret i februar 2003. Purefi har udelukkende fokus på emissionsreducerende
Læs mereEfterhånden som fjernelse af partikler er blevet mere rutinepræget, er der kommet mere og mere fokus på reduktion af NO x.
Side 1 af 6 Modulært, fleksibelt system til begrænsning af forureningen fra dieseldrevne køretøjer Project Chemist Abstract Dinex Emission Technology A/S har udviklet et integreret system til rensning
Læs mereNaturgas/biogas til transport
Naturgas/biogas til transport DGF Gastekniske Dage, Vejle, 5-6. april 2011 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Landtransport Status og udvikling i Europa og globalt Tid til ny kurs i Danmark? Nye analyser
Læs mereDen Danske Maritime Fond
Den Danske Maritime Fond Carsten Melchiors Sekretariatschef 28. april 2016 1 Den Danske Maritime Fond Fonden blev etableret i sommeren 2005. Fondens formål er at yde økonomisk støtte til initiativer og
Læs mereHandlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe
Handlingsplan for mere effektiv håndhævelse af svovludledning fra skibe En effektiv og ensartet håndhævelse af internationale miljøregler for skibe er en forudsætning for, at reglerne får den ønskede effekt
Læs mereKlima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i
Læs mereReduktion af NOx udledning fra Søværnets Patruljefartøjer med SCR. National Instruments Green Engineering Technology Day
Reduktion af NOx udledning fra Søværnets Patruljefartøjer med SCR Agenda DANSK TEKNOLOGI - DANSK TEKNOLOGI - Det Danske Søværns nye patruljefartøjer - NOx og luftforurening - SCR princip - DANSK TEKNOLOGI
Læs mereEfterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark
Efterbehandlingsudstyr på tunge køretøjer i Danmark Markedet for efterbehandlingsudstyr har et kolossalt potentiale, og danske producenter og leverandører kan få betydelig del heri. Det er anslået, at
Læs mereFREMTIDENS PRODUKTION
FREMTIDENS PRODUKTION DN mener, at Danmark i 2040 skal have en produktion, som ikke er til skade for natur og miljø og som i mange tilfælde derimod vil bidrage til et bedre miljø. Dette skal ske ved en
Læs mereIndstilling. Til Århus Byråd Via Magistraten. Teknik og Miljø. Trafik og Veje. Den 9. august 2010
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 9. august 2010 Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune Udarbejdelse af plan for langsigtede, kommunale investeringer i trafikinfrastruktur.
Læs mereAlternative Drivmidler 2011-opdatering. Teknisk høring af beregningsværktøj. Henrik Duer ALTERNATIVE DRIVMIDLER
Alternative Drivmidler 2011-opdatering Teknisk høring af beregningsværktøj Henrik Duer 1 Alternative Drivmidler modellen Baggrund 2 Udviklet i 2006 Formål: Opnå en vis konsensus om: Samfundsøkonomiske
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2015
MILJØREDEGØRELSE 2015 www.ict-as.dk INDHOLD 1. FORORD... 3 2. MILJØDATA 2015... 4 3. MILJØBERETNING... 5 3.1 MILJØPOLITIK... 5 3.2 MILJØFORHOLD... 6 3.3 INDSATSEN HOS ICT LOGISTICS... 6 3.4 INDSATSEN OG
Læs mereEuropaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2007 2830+2831 - Almindelige anl. Bilag 2 Offentligt NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. november 2007 Meddelelser fra Kommissionen: En integreret EU-havpolitik, KOM(2007) 575 endelig,
Læs mereChristian Ege, formand, Det Økologiske Råd. Grøn skattereform RUC, 3.12.08. Det Økologiske Råd
, Grøn skattereform RUC, 3.12.08 Grundlæggende principper Grønne skatter er effektive til adfærdsændring Kan vi korrigere markedet? Forureneren-betaler-princippet, eksternaliteter Skal man kunne betale
Læs mereCO 2 -tiltag her og nu
CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/civilingeniør Dorte Kubel TINV Alternative brændstoffer 26. Marts 2010 Program Om Center for Grøn Transport Puljer under Center for Grøn Transport Biodiesel
Læs mereMaj 2010. Danske personbilers energiforbrug
Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er
Læs mereGRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK
03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,
Læs mereVi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva
Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas
Læs mereDet fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi.
Notat Uddybende beskrivelse af miljøteknologi (globaliseringsaftalen) 9. oktober 2007 Det fremgår af aftalen af 2. november 2006, at der skal igangsættes forskning inden for miljøteknologi. Aftalen indeholder
Læs mereUdvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013
Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 August 2014 3 Udvikling i nye bilers brændstofforbrug 2013 Forord Forord Trafikstyrelsen monitorerer udviklingen af nyregistrerede bilers energiegenskaber.
Læs mereEmissions Teknologi. Lavmands A/S Emissions teknologi CRT / SCRT Busser. >Project Proposal for Dennis Busses > Per Lavmand.
Kærup Parkvej 11-13 4100 DK 4100 Emissions Teknologi >Project Proposal for Dennis Busses >17.02.2010 Emissions teknologi CRT / SCRT Busser Per Lavmand 1 kort Lavmands er en af Danmarks førende virksomheder
Læs mereStatus for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi AARHUS UNIVERSITET Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv Konference Christiansborg 9-1-213 Thomas Ellermann, Stefan Jansen,
Læs mereSammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening
Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en
Læs mereNye danske personbilers CO 2. udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003
Nye danske personbilers CO 2 udslip, energiklasse, brændstofforbrug, egenvægt, slagvolumen og motoreffekt, årgang 2003 August 2004 1 Udgivet af: Færdselsstyrelsen Adelgade 13 Postboks 9039 1304 København
Læs mereEuropæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer
Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Indledning Status for Euro normer EU s temastrategi for luftforurening Nye normer for person- og varebiler (Euro 5/6) Kommende Euro normer Europæiske udstødningsnormer
Læs mereBilers brændstofforbrug og CO2 udledning
Bilers brændstofforbrug og CO2 udledning Center for Grøn Transport Et center i centret Ulrich Lopdrup Problemet! Transportens CO 2 Vejtransportens CO 2 udledning står for mere end 20 % af EU s totale CO
Læs mereNO x -gå-hjem-møde. Per G. Kristensen pgk@dgc.dk I N T E L L I G E N T G A S T E C H N O L O G Y. NOx-gå-hjem-møde maj 2013
NO x -gå-hjem-møde Per G. Kristensen pgk@dgc.dk NOx-gå-hjem-møde maj 2013 Program NO x hvad er det, og hvordan dannes det? NO x -emission i Danmark kilder regler Muligheder for reduktion NO x -afgift,
Læs mereCO2-reduktioner pa vej i transporten
CO2-reduktioner pa vej i transporten Den danske regering har lanceret et ambitiøst reduktionsmål for Danmarks CO2-reduktioner i 2020 på 40 % i forhold til 1990. Energiaftalen fastlægger en række konkrete
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mereMARCODs formål er: Hvad kan MARCOD gøre for dig?
MARCODs formål er: At indhente, omsætte og udbrede den nyeste maritime viden og hjælpe den maritime serviceindustri til at implementere og kommercialisere viden til produktydelser, forretningskoncepter
Læs mereNGF Nature Energy Seminar om grøn bilflåde
NGF Nature Energy Seminar om grøn bilflåde 03-10-2014 1 DISPOSITION Fra bionaturgas til grøn transport Kort om NGF Nature Energy Kort status CNG i Danmark CNG ring Fyn en vision Tidsplan NGF NATURE ENERGY
Læs mereMuligheder på trafikområdet
Muligheder på trafikområdet Henrik Duer COWI 19 November 2007 1 Indhold 1. Forskellige muligheder for energibesparelser 2. Udviklingen 3. Teknologiske muligheder 4. Indpasning i energisystemet 2 Energiforbrug
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,
Læs mereInternational konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen)
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi International konvention om kontrol med og håndtering af skibes ballastvand og sedimenter (Ballastvandkonventionen) Dansk Miljøteknologis opfordrer miljøministeren
Læs mereHvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark?
LO s arbejdsmarkeds- uddannelses- og erhvervspolitiske konference 2013 Hvad kan medarbejderne gøre for at bevare og udvikle arbejdspladser i Danmark? Erhvervspolitisk konsulent Henrik Keinicke Dansk Metals
Læs mere2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi
2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø
Læs mereTRANSPORTENS INNOVATIONSNETVÆRK. Lars Overgaard, Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport
PROGRAM 13.00 Velkomst Katia Knipschildt Østergaard, Direktør, Dansk Erhverv 13.10 Introduktion til Transportens Innovationsnetværk Lars Overgaard, Faglig Teknologisk Koordinator for Landtransport 13.25
Læs mereBrændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer. Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum
Brændstoffer til løsning af transportens klima- og miljøudfordringer Michael Mücke Jensen Teknik- og Miljøchef Energi- og olieforum Disposition Flytrafikken Skibstransporten Vejtransporten opsummering
Læs merewww.dæklabel.dk Projektbeskrivelse
www.dæklabel.dk Projektbeskrivelse Den 1.november 2012 træder en ny europæisk forordning (EF) nr. 1222/2009 i kraft. Nye dæk skal fra og med den dato mærkes med en label, så en forbruger bedre har mulighed
Læs mereKrav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport
Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge
Læs mereI lovforslaget er det nævnt, at miljøministeren fastsætter nærmere regler
Bilag 1 Teknik- og Miljøforvaltningen Miljøkontrollen NOTAT 14. juli 2006 Høringssvar om lovforslag om miljøzoner Journalnr. 001264-462209 Birte Busch Thomsen Miljøstyrelsen har den 28. juni 2006 fremsendt
Læs mereREPORT. Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013
REPORT Esbjergværket ISO-rapport til GREENET 2013 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger 2. Ledelsessystemer og certificering 3. Politik for kvalitet, arbejdsmiljø og miljø 4. Forbrug og emissioner 5.
Læs mereEGR, SCR og kombineret EGR og SO X scrubber
Partnerskab for grøn skibsfart Emissionsteknologi på to-takts diesel motorer EGR, SCR og kombineret EGR og SO X scrubber Disclaimer All data provided on the following slides is for information purposes
Læs mereMILJØREDEGØRELSE 2014
MILJØREDEGØRELSE 2014 INDHOLD 1. Forord...3 2. Miljødata 2014...4 3. Miljøberetning...5 3.1 Miljøpolitik...5 3.2 Miljøforhold...6 3.3 Indsatsen hos ICT Logistics A/S...6 3.4 Indsatsen og resultater 2014...7
Læs mereNyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark. Kommende arrangementer. Se dette nyhedsbrev i en browser.
Se dette nyhedsbrev i en browser Nyheder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark August 2014 Her kan du læse om de aktiviteter, der sker i øjeblikket i NBE NordDanmark og læse nyheder om
Læs mereKommunens grønne regnskab 2012
Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser
Læs mereFællesmøde om liquefied natural gas i danske havne
Fællesmøde om liquefied natural gas i danske havne Status på arbejdet i IMO og ESSF Samarbejde mellem danske myndigheder Kosan Crisplant den 27. november 2014 Palle Kristensen Søfartsstyrelsen Indhold
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,
Læs mereEr du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? Prøv en alternativ løsning!
Er du også træt af at høre om miljøkrav til gasfyrede anlæg? http://www.jydskatomkraft.dk/ Prøv en alternativ løsning! Miljøregler for gasfyrede anlæg Per Kristensen (pgk@dgc.dk) & Henrik Andersen (han@dgc.dk)
Læs mereLNG Flydende Natur Gas
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2011-12 (Omtryk - 21/06/2012 - Opdateret materiale vedlagt) ERU alm. del Bilag 292 Offentligt LNG Flydende Natur Gas -som alternativ for dieselolie i den maritime sektor
Læs mereHandlingsplan til forbedring af luftkvaliteten i Københavns Lufthavn
Handlingsplan til forbedring af luftkvaliteten i Københavns Lufthavn Jesper Jacobsen Miljøafdelingen Københavns Lufthavne A/S Lufthavnsboulevarden 6 DK-2770 Kastrup Tel: +45 32 31 32 31 Email: maf@cph.dk
Læs mereRAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.
RAPPORT Manual for miljøsyn Foretaget for: HUR Dato: 5. december 2001 Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør Sagsnr.: 270-0-0449 Resultat af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I
Læs mereUdarbejd en klimastrategi og tjen penge
Klimakompasset 18. jan. 10 Udarbejd en klimastrategi og tjen penge www.klimakompasset.dk Fortsat fokus på klima? Fremtidig lovgivning eksempelvis kvotesystem 2013 Reducerer energiforbrug Efterspørgsel
Læs mereKøretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut
Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer
Læs mere