VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

Transkript

1 SKOLESUNDHEDSPROFILEN

2 PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

3 Sundhedsprofilen hvad er det?

4 Formål med mødet omkring skolesundhedsprofilerne. Mødet skal bidrage til følgende: Generel viden om skolesundhedsprofiler. Hvordan anvendes resultaterne. Inspiration og ideer til anvendelsen. Dialog på tværs om mulighederne

5 Fakta om skolesundhedsprofilerne. Spørgeskemaer for elever og forældre på alle klassetrin. 20 kommuner anvender skolesundhed. Skolesundhed kan bruges gratis i skoleårene 15/16 og 16/17.

6 Hvorfor skolesundhedsprofilerne. Sundhedsplejersker kan tilbyde indsatser til eleverne efter aftale med forældre. De relevante medarbejdere får viden om klassens trivsel, læring og sundhed. Skolens ledelse og medarbejdere kan bruge resultaterne i dialog omkring læring, undervisningsmiljø, sundhed og trivsel på skolen.

7 Temaer i spørgeskemaet. Elevernes oplevede helbred. Fritidsinteresser. Kostvaner. Trivsel, mobning og sociale relationer. Alkohol, rygning og stoffer. ( kl.) Seksuel adfærd og pubertet. ( kl.) Symptomer og sygdomme. ( kl.) Undervisningen. Skolens psykiske rammer/trivsel i klassen og på skolen. Skolens fysiske rammer. Sikkerhed på skolen. Skolens æstetiske rammer.

8 Hvordan kan rapporten analyseres? Generering af søjlediagram på flere niveauer: - Klassen - Institution en eller flere klasser. - Kommune. - Landsplan. Eksempel:

9 Brug af data

10 Kommune Administrativ chefgruppe Skole Ledelse, skolebestyrelse Klasse Klasselærer Individ Sundhedsplejerske

11 Årlig rapport Afrapportering til chefgruppen Umiddelbare indsatsområder Fremtidige indsatsområder Opfølgning på eksisterende indsatser Baggrundsmateriale forud for aftalestyringen

12 Eksempel på en umiddelbar indsats Tendens til, at ryge-debut blandt elever i Varde Kommune medfører lejlighedsvis rygning (se graf), samt at debutalderen er tidligere. Anbefaling: At indsatser for at forebygge rygestart bør gennemgås med henblik på at sikre, at de finder sted rettidigt, da debutalderen for rygning ligger tidligere end resten af landet. Social- og Sundhedsafdelingen orienterer Center for Sundhedsfremme, der har ansvar for den forebyggende indsats ift. rygning, om rapportens resultater. Hvor ofte ryger du cigaretter nu? Pige 7% 20% 7% 67% Dreng 11% 7% 18% 64% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hver dag Mindst en gang om måneden - men ikke hver uge Mindst en gang om ugen - men ikke hver dag Jeg ryger ikke nu

13 Eksempel på en fremtidig indsats Tendens til et mere usundt kostmønster i Varde Kommune Anbefaling: At igangsætte indsatser med fokus på at skabe sunde kostvaner. Skoleafdelingen har ansvar for, at det tænkes ind i forbindelse med skolernes aftalestyring. Hvor ofte drikker dit barn sodavand, saft eller kakao? Pige 11% 10% 34% 34% 11% Dreng 10% 7% 39% 34% 9% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Hver dag 5-6 dage om ugen 2-4 dage om ugen 1 dag om ugen Sjældent eller aldrig

14 Eksempel på opfølgning på eksisterende indsats Succeskriterier med udgangspunkt i Skolesundhed.dk Børn i 5. klasse Andelen, der vurderer deres fysiske form god eller rigtig god, er steget far 81% til 85% Andelen, der går til sport i deres fritid, er steget fra 86% til 90% Andelen, der mindst et par gange om ugen dyrker motion, som gør dem svedige eller forpustet, er steget fra 89% til 93% Andelen, der bruger mere end én time dagligt foran TV, PC m.v. er faldet fra 57% til 53%

15 Aftalestyring

16 Aftalestyring Hvad er aftalestyring kort fortalt. Styringsform hvor de overordnede mål fastsættes politisk. Herefter fastsætter man decentralt, hvordan man vil nå målene. På skolerne foregår denne proces blandt andet sammen med skolebestyrelserne

17 Aftalestyring og data (fx fra skolesundhedsprofilerne) Det er besluttet at målene i aftalerne for skolerne i år og fremadrettet skal tage udgangspunkt i data. Det betyder at de enkelte skoler forholder sig til resultaterne af f.eks. nationale test, fremmødeprocenter og skolesundhedsprofilerne, når der udarbejdes handleplaner for den kommende periode.

18 Der kommer nye skolesundhedsprofiler i foråret og hvad så?: Tidligere har aftalestyringskonceptet været fastlåst der blev udarbejdet handleplaner én gang årligt. Fremadrettet vil aftalerne holde i to år og der kommer mange data i mellemtiden. Det er derfor forventningen, at der reageres på data, som giver anledning til justeringer af handleplanerne i aftalestyringen. Aftalen bliver dermed dynamisk og giver mulighed for at der løbende prioriteres på baggrund af data. F.eks. når der kommer nye skolesundhedsprofiler.

19 OG HVAD SÅ MED SKOLESUNDHEDSPROFILEN? Følg op på tallene efterhånden, som de kommer. OBS ift. sammenligninger på klasseniveau

20 HVORDAN VURDERE TALLENE? Hold data op mod nationale anbefalinger. Fx: Anbefaling: Drik vand. Børn bør ikke dagligt indtage sukkerholdige drikke. Måltal i skolesundhedsprofilen omkring drikkevaner Hvor ofte drikker dit barn sodavand, saft eller kakao? Undervisningsmateriale opdelt på årgang om kostrådene:

21 ANBEFALINGER

22 Oplæg fra Børn, Trivsel og Sundhed

23 Praksiseksempler fra arbejdet med skolesundhedsprofilerne

24 Eksempler på inddragelse af skolebestyrelsen Odense Kommune - Hele skolesundhedsprofilen udleveres til Skolebestyrelsen. Bestyrelsen er med til både at prioritere og udvikle handlinger sammen med skolelederen. - Skolelederen prioriterer enkelte temaer ud fra skolens fokusområder eller ud fra største udfordringer. - Skolebestyrelsen er med til at prioritere i enkelte underspørgsmål og handleplaner herfor. - Skoleledelsen inddrager skolens elevråd/relevante klasser i resultaterne og udarbejder forslag til handlinger. - Elevråd/elever præsenterer resultater og forslag til handlinger for skolebestyrelsen som derefter arbejder videre med handleplaner.

25 Værktøj til dialog tværprofessionelt Middelfart Kommune. - Skolesundhed som dialog værktøj data må ikke stå alene. - Dialogredskab: AKT lærer - klasselæreren/klasseteam. - Det tværprofessionelle samarbejde. Dialog om det væsentligste i rapporten. Evt. gøre nedslag i rapporten, og derefter finde handlinger gennem dialogen. Man skal kunne møde hinanden.

26 Sundheds og trivselsplan på skolens navn for klassetrin klasse: Skemaet er udfyldt: (dato) Skemaet er udfyldt af: (navn) Vælg max 5 observationer du blev særligt optaget af. (Se eksempel på et udfyldt skema på side 3) Et eksempel vedr. tandbørstning: Hvad blev jeg opmærksom på ved gennemgang af resultaterne af klassens skolesundhedsprofil? Hvad vil jeg opnå? Hvilke tegn vil jeg se? Hvem kan hjælpe mig? Hvilke tiltag vil jeg/vi foretage og hvornår? Rigtig mange får ikke børstet tænder to gange dagligt. Forældre og børn er oplyste om vigtigheden af at børste tænder to gange dagligt. At flere børn får børstet tænder to gange dagligt Den kommunale tandpleje. 1) Klassen læser Lotte børster tænder i ugerne 13 og 14 2) Klinikassistenten fra Ejby Skole besøger klassen 14/ ) Temaet drøftes på forældremøde 25/ Hvornår og hvordan følges op på aftalerne? Efter aftale med tandplejen i Ejby registreres børnenes tandbørstning i forbindelse med forårets tandplejebesøg. Er resultatet ikke tilfredsstillende indkalder tandplejen til nærmere opfølgning.

27 Sundheds- og trivselsplan på skolens navn Skemaet er udfyldt dato af navn og titel og gælder i perioden fra måned og år og til måned og år Tiltag på klassespor/trin Fælles tiltag/fokus på hele skolen eller ind-, mellem- og udskoling 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse

28 Ideer og inspiration til indsatser, handling og forandring

29 VoresVarde Hjemmeside under Vores Varde. Ny support linje. Inspiration og links - fx indsatser og viden om mental sundhed Inspirationskatalog med anbefalinger til indsatser fra Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Tilbud fra SSP om klassearrangement Nationale anbefalinger Opdateres løbende med ny viden og inspiration

30 Dialog ved bordene Hvordan kan skole og skolebestyrelse bruge hinanden i dialogen om skolesundhedsprofilens resultater? Er der andre interne samarbejdsfora, hvor man kan gå i dialog om skolesundhedsprofilens resultater?

31 Opsamling Alle kommentarer der kom på fyraftensmødet tages med til følgegruppen for skolesundhedsprofilerne.

32 Kommentarer fra deltagere på fyraftensmødet: VARDE KOMMUNE Opsamling på drøftelse af: Hvordan kan skole og skolebestyrelse bruge hinanden i dialogen om skolesundhedsprofilens resultater? Erfaring med at skoleledelsen gennemlæser resultaterne inden skolebestyrelsen inddrages. Giver et godt indblik og lægger op til en løsningsorienteret drøftelse på baggrund af ledelsens prioritering af fokusområder I Agerbæk-Starup fungerer ledelsen som en slags tragt, som sorterer og prioriterer data inden skolebestyrelsen inddrages. Det giver god mening at bruge skolesundhedsprofilerne i forbindelse med aftalestyring. Skolesundhedsprofilerne giver syn for sagen i forhold til de antagelser man gør sig om sundheds- og trivselstilstanden på skolen. Færre overlap til trivselsmålingen ville være at foretrække. Indtil vi får flere erfaringer med skolesundhedsprofilerne, har vi valgt at lave indsatser på skoleniveau og gøre det anderledes på klasseniveau.

33 Kommentarer fra deltagere på fyraftensmødet: VARDE KOMMUNE Opsamling på drøftelse af: Er der andre interne samarbejdsfora, hvor man kan gå i dialog om skolesundhedsprofilens resultater? Samarbejde med Center for sundhedsfremme og misbrugskonsulenter om f.eks. rygning Samarbejde med SSP, som tilbyder mange forløb om f.eks. trivsel og andre emner. Skolesundhedsprofilen kan f.eks. give et indblik i hvilket klassetrin man skal sætte ind på. Måske er der grund til at give klassen informationsforløb om alkohol, rygning eller andet tidligere end man egentlig troede, hvis man skal kunne forebygge. Det kunne være en ide, hvis der blev udviklet indsatser direkte mellem sundhedsafdelingen og forældrene, fremfor at alt er rettet til at foregå gennem skolen. Tandlægen kan f.eks. stå for en individuel indsats, hvis det giver bedre mening end en generel indsats i klassen.

34 Kommentarer fra deltagere på fyraftensmødet: VARDE KOMMUNE Generelle kommentarer: Ønske om opmærksomhed på, at man igangsætter nye dataindsamlinger umiddelbart efter, at der er udarbejdet handleplaner. Man kan frygte, at indsatserne derfor ikke bliver fulgt til dørs. Ønske om at skolebestyrelsen får lov at komme til orde gennem en evaluering af skolesundhedsprofilerne Ønske om at man fra forvaltningens side får prioriteret yderligere i spørgsmålene, så man ikke får overlap fra trivselsmålingen Der blev givet følgende svar: Da undersøgelserne med stor sandsynlighed smelter sammen næste år bliver det bedre hvis det mod forventning ikke sker, skal det genovervejes at prioriterer yderligere i spørgsmålene Der er behov for, at det bliver mere smidigt at få samtykkeerklæringerne på plads, da det er meget tidskrævende. Bemærk at børnenes egne svar ikke nødvendigvis er mere valide end svar givet sammen med forældrene (i forbindelse med eksempel på forskelle i svar om tandbørstning givet hos tandlægen kontra i skolesundhedsprofilerne) Mange prioriterer på nuværende tidspunkt trivselsmålingen, da den er national og det er den f.eks. medierne har fokus på. Man kan jo ikke nå alt.

35 December Januar November Februar Dataindsamling Samtaler Oktober Marts Samtykkeerklæringer September Resultater April August Indsatser (nye og justering) Maj Juli Juni

36 Spørgsmål?

37 TAK FOR I AFTEN!