Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal 2015

Transkript

1 Status på Beskæftigelsesindsatsen 3. kvartal

2 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør Kommunes egen udvikling samt i forhold til udviklingen i kommuner med samme rammevilkår (Klyngen). Resultaterne i notatet hentes i vid udstrækning fra Jobindsats.dk. Status udarbejdes tre gange i det indeværende år og afsluttes efterfølgende med en opgørelse for hele året. Dette er den tredje status på beskæftigelsesindsatsen i 2015 og indeholder de senest tilgængelige resultater året Helsingør Kommune har et overordnet mål for beskæftigelsesindsatsen for 2015: At fastholde borgere i arbejde og uddannelse samt hjælpe borgere med at vende tilbage til arbejde og beskæftigelse: Resultatkrav 1.0: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen Det overordnede resultatkrav er fastsat på baggrund af udviklingen i antallet af borgere på beskæftigelsesrettede forsørgelsesydelser i Helsingør Kommune i de seneste år set i forhold til gennemsnittet i Klyngen samt forventningerne til igangværende og kommende beskæftigelsesindsatser i kommunen. Med udgangspunkt i 2012 ses udviklingen i det samlede antal borgere på forsørgelsesydelser i Jobcentret sammenholdt med udviklingen i Klyngen nedenfor i figur 1. Antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser er faldet jævnt siden 2012 både i Jobcenter Helsingør og i Klyngen, faldet er marginalt større i Helsingør end i Klyngen i Figur 1: Udviklingen i antal fuldtidspersoner på beskæftigelsesrettede forsørgelsesydelser med udgangspunkt i 2012 Kilde: Jobindsats.dk antal fuldtidspersoner 2

3 Antallet af borgere på forsørgelsesydelser i august 2015 i forhold til antallet i december 2014 viser, at Helsingør samlet set har haft en mere positiv udvikling end Klyngen med et fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser på 5,6 procent. Klyngen har haft et fald på 3,6 procent. Tabel 1: Udviklingen i antallet af borgere på beskæftigelsesrettet forsørgelse i december 2014 og august Dec 2014 Aug 2015 Ændring Ændring % Dec 2014 Aug 2015 Ændring Ændring % JC JC JC Helsingør JC Helsingør Helsingør Helsingør Klynge Klynge Klynge Klynge A-dagpenge , ,7 Arbejdsmarkedsydelse* , ,5 Kontanthjælp , ,9 Uddannelseshjælp , ,8 Revalidering , ,0 Forrevalidering* , ,2 Sygedagpenge , ,1 Jobafklaringsforløb , ,8 Ressourceforløb , ,8 ledighedsydelse , ,1 Fleksjob , ,4 Førtidspension , ,4 I alt , ,6 Kilde: Jobindsats.dk specifikke ydelser antal fuldtidspersoner. *= Antal vises for arbejdsmarkedsydelse for juni 2015 og for forrevalidering for juli 2015 I Helsingør Kommune er udviklingen i antallet af borgere, der modtager A-dagpenge, kontanthjælp (inklusiv personer under integrationsprogrammet), ressourceforløb og sygedagpenge/jobafklaring (set samlet) mere positiv end i Klyngen, hvorimod antallet af borgere, der modtager arbejdsmarkedsydelse, uddannelsesydelse, ledighedsydelse og førtidspension har udviklet sig mindre positivt i Helsingør end i Klyngen. Beskæftigelsesministerens fire mål for Flere unge skal have en uddannelse Jobcentret skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Resultatkrav 1.1: Følge udviklingen i hvor mange unge, der påbegynder en uddannelse Resultatkrav 1.2: Følge udviklingen i hvor mange unge, der afbryder uddannelse og kommer retur til forsørgelsesydelse Resultatkrav 1.3: Følge udviklingen i hvor mange unge, der kommer i beskæftigelse Resultatkrav 1.4: Sammenligner udviklingen i antal med klyngen. Helsingørs udvikling skal være minimum lige så god som gennemsnittet i klyngen Nedenfor i tabel 2 vises antallet af unge, der er startet på uddannelseshjælp i Det fremgår endvidere, at antallet af fuldtidspersoner på uddannelseshjælp har marginale månedlige 3

4 udsving i det første halvår af Det seneste kvartal ses et lille fald i antallet af unge på uddannelseshjælp. Ud af det samlede antal, der hver måned ophører med uddannelseshjælp, er i alt 159 unge ophørt til ordinær uddannelse og 85 unge ophørt til ordinær beskæftigelse. Tabel 2: Antal påbegyndte forløb, antal fuldtidspersoner på uddannelseshjælp samt antal ophørte til ordinær uddannelse og ordinær beskæftigelse i Jan 2015 Feb 2015 Mar 2015 Apr 2015 Maj 2015 Jun 2015 Jul 2015 Aug 2015 Sep 2015 Antal påbegyndte forløb Antal fuldtidspersoner på uddannelseshjælp Antal ophørt til ordinær uddannelse Antal ophørt til ordinær beskæftigelse Kilde: Jobindsats.dk samt lokal opgørelse af unge ophørt til ordinær uddannelse og beskæftigelse Nedenfor i tabel 3 ses en lokal opgørelse af unge ophørt til ordinær uddannelse i perioden januar - september Den viser, at i alt 159 unge er påbegyndt en ordinær uddannelse. Indenfor nævnte periode er i alt 31 unge vendt tilbage til uddannelseshjælp indenfor 9 måneder efter ophør/afbrydelse af uddannelseshjælp, hvilket svarer til et tilbageløb på 19,5 procent. Nedenfor i tabel 3 opgøres, hvor mange og hvor hurtigt de 31 unge er vendt tilbage til forsørgelse uddannelseshjælp, derudover fremgår det, hvornår de 128 unge, der ikke er vendt tilbage, er ophørt med uddannelseshjælp. Flere unge kan naturligvis endnu vende tilbage til uddannelseshjælp. Tabel 3: Unge ophørt til ordinær uddannelse I alt ophørt vendt tilbage til uddannelseshjælp indenfor Antal måned mdr mdr mdr. 15 I alt vendt tilbage 31 januar februar 15 3 marts 15 5 april 15 8 Uddannelseshjælp ophørt maj 15 1 juni juli august september I alt ikke vendt tilbage (endnu) 128 Kilde: Lokal opgørelse af startede og stoppede forløb på uddannelseshjælp. Udover at følge udviklingen i antal unge på uddannelseshjælp i Helsingør, viser nedenstående figur 2 udviklingen i antallet af unge på uddannelseshjælp i Helsingør og i Klyngen. Af figuren fremgår det, at både Helsingør og Klyngen i forhold til udgangspunktet i december 2014, har haft en stigning i antallet af unge på uddannelseshjælp i det første halvår af Fra juni til september 2015 ses et fald i antallet. Det største fald ses i Klyngen, som har haft en mere positiv udvikling. 4

5 Figur 2: Udviklingen i antallet af unge (fuldtidspersoner) på uddannelseshjælp sammenholdt med Klyngen for 2015 med udgangspunkt i december Kilde: Jobindsats.dk. december 2014 er indeks Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet. Resultatkrav 2.1: Følge udviklingen i antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Resultatkrav 2.2: Sammenligne udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Helsingør vil øge indsatsen for at få langvarigt forsørgede tilbage i job, og sikre at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Tilgangen til førtidspension for Jobcentret og Klyngen ses nedenfor i tabel 5. Tabel 4: Udviklingen i tilgangen til førtidspension i 2014 og september 2015 sammenholdt med Klyngen. Tilgang til førtidspension Dec 2014 Sep 2015 Ændring Ændring % Jobcenter Helsingør ,0 Gns. af 26 jobcentre med samme rammevilkår ,4 Kilde: Jobindsats.dk Ministermål Note: Perioden måles bagud 1 år. 5

6 Af tabellen fremgår det, at tilgangen til førtidspension i Helsingør er mindsket med 1 person svarende til 1 procent færre borgere end i 2014, hvorimod Klyngen har haft en tilgang på 10 borgere, svarende til en stigning på 15,4 procent. Beskæftigelsesudvalget har ønsket at følge forsørgelsesgrundlaget for de borgere, der har fået deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. Nedenfor vises tre tabeller over, hvilke ydelser borgerne kommer fra, inden deres sager behandles på rehabiliteringsteamets møde, hvilken afgørelse rehabiliteringsteamet har truffet, og hvilken ydelse borgeren er på efter afgørelsen. Rehabiliteringsteamet skal træffe afgørelse for 120 borgere i 3. kvartal Borgere, der har modtaget et afslag på pension, samt borgere hvis afgørelse er tilbagevist, modtager i dag den ydelse, de kom fra. Det samme gælder for borgere, hvis sag endnu ikke er afgjort. Tabel 5: Sager behandlet i rehabiliteringsteamet i 3. kvartal 2015 Borger modtog før afgørelse i rehabiliteringsteam Kilde: Lokal opgørelse Antal Sygedagpenge 15 Jobafklaring 55 Borger modtager nu Antal Kontanthjælp/uddannelsesydelse 43 Fleks/LY 12 Ledighedsydelse 7 Pension 21 I alt 120 Ressourceforløbsydelse 15 Afgørelse i rehabiliteringsteam Antal Jobafklaring 57 Bevilget fleks 11 Sygedagpenge 3 Bevilget pension 21 Kontanthjælp 12 Bevilget ressourceforløb 15 I alt 120 Jobafklaring 44 Afslag i h.t Tilbagevist 17 Endnu ikke afklaret 9 I alt Langtidsledigheden skal bekæmpes. Resultatkrav 3.1: Følge udviklingen i antallet af langtidsledige Resultatkrav 3.2: Sammenligne udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen Jobcentret har et særligt fokus på de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de a-dagpengemodtagere der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperi- 6

7 ode. Indsatsen omfatter alle a-dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden indenfor de seneste 52 uger. I tabel 6 ses det, at Jobcenter Helsingør viser et samlet fald på knap 10 procent i forhold til december Der er et større fald på A-dagpenge og en mindre fald i antallet af langtidsledige på kontanthjælp. Gennemsnittet i Klyngen viser et samlet fald på knap 7 procent. Udviklingen i Klyngen viser ligesom Jobcenter Helsingør et fald i antallet på a-dagpenge og en lille stigning for borgere på kontanthjælp. Tabel 6: Udviklingen i antallet af langtidsledige fra december 2015 til juni 2015 sammenholdt med den sammenlignelige Klynge. Jobcenter Helsingør Kilde: Jobindsats.dk - fuldtidspersoner Gns. i Klyngen Dec 2014 Sep 2015 Ændring Ændring % Dec 2014 Sep 2015 Ændring Ændring % Ydelsesgrupper i alt , ,8 A-dagpenge , ,9 Kontanthjælp (jobklar) , ,3 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne. Resultatkrav 4.1: Samarbejdsgraden med virksomhederne skal øges Resultatkrav 4.2: Sammenligne udviklingen med klyngen. Helsingørs udvikling skal minimum være lige så god som gennemsnittet i klyngen. Virksomhedsindsatsen er og vil fortsat blive højt prioriteret i Kommunen. Kommunens forventning er, at den tættere kontakt mellem virksomhedskonsulenter og erhvervslivet vil skabe et styrket gensidigt forpligtende samarbejde med områdets virksomheder og deres interesseorganisationer. Dette samarbejde skal bidrage til, at virksomhederne og jobcentret får den viden, der er nødvendig for blandt andet at ansætte flere ledige i forskellige typer jobs, ligesom virksomhederne skal motiveres til at ansætte borgere i ordinære jobs. 7

8 Tabel 7: Udviklingen i samarbejdsgraden med virksomheder sammenholdt med Klyngen de seneste 3 år. Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Antal virksomheder Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) Helsingør Aug12-jul ,7 6,9 20,9 De sammenlignelige Jobcentre (gns) Aug13-jul ,5 6,9 19,6 Aug14-jul ,4 7,4 18,8 Aug12-jul13 Aug13-jul14 Aug14-jul15 Kilde: Jobindsats.dk seneste måling pr. juli 2015 der vises rullende år ,0 7,0 26, ,0 8,0 27, ,0 8,0 28,0 Opgørelsen i tabel 7 viser det faktuelle antal virksomheder, der kan indgå i målingen i henholdsvis Helsingør Kommune og et gennemsnit af virksomhederne i Klyngen. Det lokale jobcentrers samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen er her et udtryk for Helsingør Kommunes kontakt med virksomhederne i form af løntilskud, virksomhedspraktik, jobrotation, skånejob, fleksjob, mentor og nyttejob. Her ses det, at samarbejdsgraden indenfor de seneste 3 år er faldet med 2,3 pct.point i Helsingør Kommune og er steget 1 pct.point i Klyngen. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen er andre jobcentres brug af virksomheder, og her ses det, at samarbejdsgraden er steget med 0,5 pct.point. I Klyngen er den steget med 1 pct.point. Samarbejdsgraden i alt viser den samlede beregnede samarbejdsgrad med virksomhederne i Helsingør Kommune. I beregningen af samarbejdsgraden kan en virksomhed kun tælle med 1 gang, hvorfor de to førnævnte samarbejdsgrader ikke bare kan lægges sammen. Samlet set er samarbejdsgraden i Helsingør faldet med 2,1 pct. point og steget i Klyngen med 2 pct. point. 8