Vejledning - Inspektorrapport

Transkript

1 Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling af betydning for den lægelige videreuddannelse. Rapporten udarbejdes på baggrund af selvevalueringsrapporten, interview og besøg, Udkast til rapporten udarbejdes af et inspektorhold. Dette udkast sendes sammen med et forslag til et aftaleskema til afdelingen til kommentar og godkendelse. Når inspektorrapport og aftaleskema er underskrevet af afdelingens administrerende overlæge, uddannelsesansvarlige overlæge og inspektorerne, skal den tilgå Sundhedsstyrelsen (rapporten helst pr. mail). Inden skemaet udfyldes, skal det downloades som Word-fil. Dette kræver, at der er Microsoft Word 97 eller Word 98 Macintosh Edition eller nyere installeret på computeren. Når skemaet er downloadet, kan det udfyldes på egen computer. Til navigation gennem skemaet anvendes funktionen "Tab" og "Shift-Tab" eller musen. Skemaet kan udfyldes og gemmes på egen PC eller Mac samt sendes som vedhæftet fil via . Under udfyldelsen er det muligt at ændre og tilføje i skemaet. Manual til brug for Inspektorordningen kan læses på Skemaet sendes til Sekretariatet for Inspektorordningen (helst pr. ) Sundhedsstyrelsen, 1. kontor. Sekretariatet for Inspektorordningen Islands Brygge København S 1@sst.dk

2 Skabelon til inspektorrapport B 1. Kort om afdelingen Dato for inspektorbesøget: Sygehus: Afdeling: H:S Bispebjerg Hospital Ortopædkirurgisk afd. Speciale/specialer: Ortopædkirurgi Antal uddannelsesstillinger (angiv antal besatte/antal normerede): 15/20 B 2. Antal og deltagere i de forskellige interview (navne skal ikke angives) Sygehusledelsen: Cheflæge Center-/afdelingsledelsen: Ledende overlæge og oversygeplejerske Uddannelsesansvarlig overlæge: 1 Øvrige speciallæger: professor og 2 afdelingslæger Uddannelsessøgende læger (angiv typer af uddannelsesstillinger): 3 turnuslæger, men desværre ingen introduktionslæger 2 fase 2 og 4 fase 3 læger Andre relevante personalegrupper: B 3. Evalueringstemaer B 3.1. Introduktion Alle er enige om, at der udsendes relevante papirer med oplysninger om afdelingen herunder en god metodebog. Forvagterne efterlyser at vagtskema foreligger noget før. Der er et godt introduktionsforløb de første dage. Den første dag er der fælles introduktion for alle nyansatte på sygehuset. Dag 2 holdes en fælles introduktionsdag for nyansatte læger, og specielt formiddagens program blev rost. Programmet forestås af afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge samt en person fra anæstesiafdelingen. Der er god tid og plads til aktiv involvering af de nye læger. Dag 3 er der rundvisning og gennemgang af afdelingen. Om eftermiddagen sker tilsvarende på skadestuen, hvor mappe med skadestueintroduktion og traumemanual med aktioncards gennemgås. B 3.2. Uddannelsesprogrammer og checklister Der er udarbejdet uddannelsesprogrammer og checklister for alle stillingskategorier. Programmet for turnuslæger er sidst revideret , mens programmerne for de øvrige stillingskategorier er sidst revideret Programmerne søges opfyldt gennem det daglige arbejde,- herunder konferencer og planlagt undervisning. UYL evaluering af programmerne justeres så vidt muligt, især ved gentagne forslag. Den uddannelsessøgendes egne mål, forudsætninger og behov søges imødekommet i størst mulig omfang. Afdelingen finder det ikke muligt at ændre på nuværende uddannelsesplaner, idet der afventes nye planer i forbindelse med den nye uddannelsesreform. 1

3 B 3.3. Evalueringssystemet Skemaerne til evaluering benyttes. Samtalerne afholdes, og ved slutevalueringen deltager også den uddannelsesansvarlige overlæge. Hvis der er problemer under forløbene, inddrages den uddannelsesansvarlige overlæge på et tidligere tidspunkt, og der er i fremsendte evalueringsskemaer to eksempler på, at uddannelsesforløb ikke er blevet godkendt på grund af, at den uddannelsessøgende ikke har opnået det krævede. I begge tilfælde er der af afdelingen givet hjælp til supplerende ansættelse på anden afdeling for at den uddannelsessøgende kan opnå den manglende kompetence. B 3.4. Vejledning UAO og 5 kliniske vejledere har været på vejlederkursus. Afdelingen har 11 vejledere, der satses på at alle kommer på kursus. Alle UYL har en vejleder, som er den samme under hele opholdet i afdelingen. Hver vejleder 1-2 UY., men afdelingen har fastslået, at alle er vejledere for alle. Kontakten med vejlederen beskrives i evalueringsskemaerne og interviews som utilstrækkelig, især i den yngste gruppe af UYL. Som grund anføres manglende koordination af arbejdsplanerne såvel i vagt- som i dagarbejdstiden. Fase II og III lægerne er godt tilfredse med vejledningen og supervisionen. I interviews fremhæves af de yngste i lægegruppen, at vejlederne er meget hjælpsomme og åbne, og at der generelt er en venlig og god tone i afdelingen. Som hovedproblem anføres den store arbejdsbelastning for alle grupper, som medfører at mange uddannelsesrelevante situationer går spildt. De yngste UYL bemærker, at man bliver god til at klare medicinske problemer hos patienterne, men er ikke inddraget på nogen måde i kirurgiske problemstillinger. B 3.5. Konferencer Afdelingen har fælles morgenkonference i forbindelse med røntgenkonference. Evt. nye læger præsenteres den første dag. Om mandagen er der undervisning 45 minutter før røntgenkonferencen. Ved eftermiddagskonference fordeles næste dags operationer, og der er lejlighed for de yngre læger til at blive skrevet på som operatør (liste over ugens planlagte operationer foreligger torsdagen før). B 3.6. Undervisning Der tilbydes 1 ugentlig undervisningstime. Indholdet fokuserer på den yngste lægegruppe. Underviserne er fase II, III og afdelingslæger. Der afholdes 2 temadage pr. semester. én for turnus-, introduktion-, almen medicin og røntgenstillinger og én for fase II og III stillinger. I fase II er 6 måneder af uddannelsen lagt på Frederiksberg Hospital, men der er ingen fælles uddannelsesaktiviteter mellem de 2 afdelinger. UYL har indflydelse på de valgte emner, og indholdet beskrives som relevant. Undervisningsformen er kathedrale indlæg, forberedt af afdelingens læger og eksterne undervisere samt meddelelser fra afdelingsledelsen. B 3.7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Der angives god mulighed for at komme til at deltage i forskning, men få deltager bl.a. med begrundelsen, at der ikke er tid i arbejdstiden, så det må blive i fritiden. Mulighederne for at deltage i projekter er øget efter ansættelse af professor på afdelingen. Turnuslægerne har ikke oversigt over afdelingens projekter, men tilføjer, at de ikke er mødt frem til forskningsmøde. Der er gode kontorfaciliteter og god adgang til computere. Metodebogen revideres løbende og indføjes straks i den elektroniske form, der så er gældende version, medens metodebogen i bogform gradvist forældes. Akkreditering anføres som led i kvalitetssikring. Der er god adgang til litteratursøgning og til relevant faglitteratur. 2

4 B 3.8. Arbejdstilrettelæggelse Lægerne er tilknyttet de enkelte sengeafsnit. Alle akutte patienter indlægges på akut modtageafsnit. Patientprofilen i de øvrige 4 sengeafsnit afspejler en vis grad af sektorinddeling efter kropsregion. Der er for nylig indrettet en speciel enhed for hoftefrakturpatienter under ledelse af en nyansat professor. Vagtarbejdet varetages af en afdelingslæge i bagvagt, en fase II eller III læge i mellemvagt, turnus og intro og suppl. stillinger i forvagt. Skadestuen, med henvendelser, betjenes af en ortopædkirurgisk eller almen medicins afdelingslæge. Reservelægevagtlaget er identisk med forvagten på sengeafsnittene, som i dagtiden deltager i afviklingen af stuegang og operationer. Det kommer til udtryk ved samtalerne med yngste vagtlag, at deres arbejde hovedsageligt foregår i skadestuen med meget få operationsdage eller deltagelse i stuegang. B 3.9. Uddannelsesmiljø Alle anfører, at miljøet er godt, og tonen i afdelingen er god. Der nævnes god mulighed for at få hjælp til at få dækket eventuelle mangler i uddannelsen. Det kan knibe med at uddannelsessøgende og vejleder arbejder sammen, men alle er indstillet på at hjælpe. Der er ikke praktisk opdeling i snævre teams eller subspecialer. På papiret er man dog tilknyttet en bestemt sengeafdeling med stuegang. B Andet B 4. Årsagsanalyse og forslag til kvalitetsforbedring Problemområde 1 arbejdstilrettelæggelse/arbejdsmængde. Lægerne i introduktion- og røntgenstillinger har for mange tjenester i skadestuen, og deltager sjældent i stuegang, ambulatorier og ved operationer. De føler ikke at have været på en kirurgisk afdeling, og er derfor ikke særlig motiverede for at fortsætte med en videreuddannelse i specialet. Alle læger føler, at de har en meget travl hverdag, og kan ikke afse tid til forskning. Produktion prioriteres meget højt. Der er 14 normerede stillinger i turnus, introduktion, almen og røntgen, hvoraf kun 9 p.t. er besatte. Dertil kommer 6 undervisningsstillinger i fase II og III og 14 besatte afdelingslægestillinger af i alt 15 normerede. Nogle af afdelingslægerne er speciallæger i almen medicin og arbejder kun i skadestuen. Forslag til kvalitetsforbedring: 1. Udtynding af vagterne i skadestuen ved blanding af vagtlagene 2. Inddrage de yngste UYL mere i ambulatoriearbejdet, stuegang og på operationsgangen ved at skaffe mere dagtidstjenester for denne gruppe. Afdelingen er ved at oprette et nyt hoftefrakturafsnit, hvor der tilstræbes en meget tæt tilknytning til en personlig læge. På de øvrige sengeafsnit er der dannet lægeteams, men opdelingen er ikke konsekvent gennemført i ambulatorierne. Fase II og III lægerne savner dette. B 5. Konklusion Afdelingen er præget af høj aktivitet på produktionssiden og stor akut belastning med mange ældre patienter. Afdelingen har meget tilfredse fase 2 og fase 3 læger, der især fremhæver den gode mulighed for at lære at operere. Nogle ting må de lære forinden på Frederiksberg, hvor de har et forløb på en elektiv afdeling. Turnuslægerne ønsker sig mindre "stuelægeaktivitet" og mere skadestueerfaring samt mere tid på operationsgangen, så de kan erfare, hvad faget ortopædkirurgi reelt indeholder. De anfører samtidig, at introduktionslægerne efterlyser mindre tid i skadestuen (nogen introduktionslæge deltog beklageligvis ikke i interviewet). Der er godt styr på introduktionen, og der er en meget fin metodebog. 3

5 Evalueringssystemet fungerer godt med den uddannelsesansvarlige overlæge som meddeltager ved slutevalueringen og forinden ved behov. Der er stor beredvillighed fra de ældre UYL og den faste stab i form af at hjælpe de yngste læger. Alle læger mener, at der ikke er tid til forskning på grund af stor (for stor?) arbejdsbelastning. B 6. Supplerende spørgsmål til inspektorernes evaluering 1. Introduktion Foreligger der et introduktionsprogram til afdelingen, revideret inden for de seneste 3 år? Er der mulighed for vagtfri introduktionsperiode? Er der mulighed for følgevagter? 2. Uddannelsesprogrammer og checklister Er der uddannelsesprogram og checkliste for alle uddannelseskategorier, revideret inden for de seneste 3 år? Er der udarbejdet individuelle uddannelsesplaner for alle uddannelsessøgende? 3. Evalueringssystemet Afholdes evalueringssamtaler som anført i Sundhedsstyrelsens bog Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere uddannelsesforløb for den enkelte? Benytter afdelingen erfaringer fra evalueringssamtaler til at justere afdelingen som uddannelsessted? 4

6 4. Vejledning Er alle uddannelsessøgende tilknyttet en vejleder? Mødes uddannelsessøgende og vejleder om uddannelsesspørgsmål minimum to gange per måned? 5. Konferencer Tilrettelægger afdelingen sine konferencer så de har uddannelsesværdi? Deltager de uddannelsessøgende aktivt med indlæg i afdelingens konferencer 6. Undervisning Har afdelingen en plan for tilrettelæggelse og indhold af intern undervisning? Deltager de uddannelsessøgende aktivt som undervisere? Prioriterer afdelingen at de uddannelsessøgende deltager i den teoretiske undervisning? 7. Forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde Har afdelingen udpeget læger der er ansvarlige for forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? Deltager de uddannelsessøgende i forsknings-, udviklings- og kvalitetssikringsarbejde? 5

7 8. Arbejdstilrettelæggelse Indgår supervision og anden klinisk uddannelse i den daglige arbejdstilrettelæggelse? Tages der hensyn til den enkeltes uddannelsesplan i den daglige arbejdstilrettelæggelse? 9. Uddannelsesmiljø Fremgår den lægelige videreuddannelse af afdelingens budget? Har afdelingen iværksat konkrete initiativer til at styrke lægelig videreuddannelse? 6