Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Transkript

1 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der sket en række ændringer i forudsætninger med væsentlig betydning for beregningen af de historiske såvel som de fremadrettede drivhusgasudledninger. Til brug for klimaplanen er der derfor lavet en partiel opdatering af drivhusgasudledningerne i fremskrivningen for Forudsætningerne bag opdateringen af drivhusgasudledningerne og resultaterne anvendt i klimaplanen fremgår af dette notat. Indledning Til brug for klimaplanen er der lavet en partiel opdatering af de forventede drivhusgasudledninger i 2020 fra Basisfremskrivningen fra efteråret Samtidig er de historiske og fremskrevne udledninger blevet genberegnet, fordi de internationale retningslinjer for opgørelse af drivhusgasudledninger justeres med virkning fra udledningsopgørelserne for året Endelig er forbedringer i udviklingen i kulstofbalancen i jorde og skov modregnet ved opgørelsen af mankoen for 40 pct. reduktionsmålet 1. Klimaplansfremskrivningen, genberegningen af udledninger og fremskrivningen af kulstofbalancen i jorde og skov er alle behæftet med usikkerhed. Fremskrivningen er bl.a. følsom ift. udviklingen i kvotepriser, energipriser, økonomisk vækst i Danmark og resten af verden, teknologiudviklingen mm. Reduktionsbidraget fra kulstofoptag i jorde og skov er bl.a. følsomt overfor vejr og f.eks. stikprøveusikkerhed. I opdateringen af det centrale skøn for drivhusgasudledningerne i 2020 indgår de opdaterede retningslinjer for opgørelse af drivhusgasudledningerne. Dette betyder, at særligt landbrugets udledninger afviger fra det, der fremgik af BF2012. Genberegningen af udledningerne har medtaget de mest substantielle regelændringer for beregningerne. Det er dog muligt, at det endelige tal for udledningerne i basisåret vil afvige en smule fra denne første genberegning, da opgørelserne er omfattende og komplekse, og der endnu ikke foreligger en verificeret opgørelse, som fuldstændig følger de nye retningslinjer. Derudover er der for de energirelaterede emissioner indregnet effekten af den reduktion i elvarmeafgiften, der indgik i FL2013, ligesom der er indlagt nye skøn for udbygningen med solceller i lyset af solcelleaftalerne. Desuden er der indregnet et bedste skøn for ef- 1 Ændringer i kulstofbalancen og optag af kulstof i jorde og skov betegnes under Klimakonventionen som LULUCF-aktiviteter (Land-Use, Land Use Change and Forestry activities). Side 1

2 fekterne af vækstaftalen fra foråret 2013, hvor særligt reduktionen i virksomhedernes elafgift har betydning. Slutteligt er der i lyset af de aktuelt meget lave priser på CO2- kvotepriser truffet beslutning om at basere det centrale skøn for udledningerne i klimaplanen på en kvotepris på 72 kr./ton i 2020, som er noget lavere end de 165 kr./ton, der var forudsat i den seneste basisfremskrivning. DCE ved Aarhus Universitet har leveret historiske udledningstal. De partielle opdateringer, der er lavet i forbindelse med revidering af solcellereglerne, Vækstaftalen, mm. er foretaget af Energistyrelsen. Hovedresultater De forventede udledninger i 2020 bliver iflg. den opdaterede fremskrivning på 46,2 mio. ton CO2-. Det bemærkes, at genberegningen af udledningerne med de nye retningslinjer betyder, at dette tal ikke er direkte sammenligneligt med de 44,8 mio. ton der fremgik af BF2012. Udledningerne i basisåret er opgjort til ca. 67,2 mio. ton CO2-ækvivalent. 40 pct. reduktionsmålet svarer dermed til, at Danmark maksimalt må udlede ca. 40,3 mio. ton CO2- ækvivalent i Det bemærkes, at basisårsudledningen ikke er direkte sammenlignelig med den fastlagte basisårsudledning (på 69,3 mio. ton, med de hidtil benyttede opgørelsesmetoder) som har ligget til grund for den første forpligtigelsesperiode ( ) under Kyoto-protokollen. Efter modregning af reduktionsbidrag fra kulstofbalancen i jorde og skove, der forventes at andrage ca. 1,9 mio. ton CO2-ækvivalent, bliver det centrale skøn for reduktionsbehovet i 2020 dermed ca. 4,0 mio. ton CO2-ækvivalent. Udledninger i basisår 1990 Mål for udledningerne Forventet bidrag fra CO2- optag i jord og skov Maksimale udledninger i 2020 inkl. forventet optag i jord og skov Forventede udledninger i 2020 Manko inkl. bidrag fra CO2- optag i jorde og skove 67,2 40,3 ca. 1,9 ca. 42,2 46,2 4,0 Tabel: Nøgletal for opdateret fremskrivning af divhusgasemissioner i Hvis der ses på fordelingen af udledningerne på sektorer bemærkes det, at der forventes et betydeligt fald i udledningerne fra energisektoren frem mod En væsentlig årsag til dette er effekten af initiativerne fra Energiaftalen fra marts Side 2

3 Figur: Historiske og fremskrevne udledninger fordelt på sektorer Følsomhed for CO2-kvotepris Der er gennemført to følsomhedsberegninger for at illustrere betydningen af kvoteprisen for de danske udledninger. Følsomhedsberegningerne omfatter alene forsyningssektoren der er simuleret på Energistyrelsens RAMSES-model. En følsomhedsberegning på kvoteprisen viser, at en fordobling af kvoteprisen i 2020 i forhold til den kvotepris som er lagt til grund for centralskønnet, dvs. en kvotepris på ca. 144 kr./ton, vil reducere det korrigerede danske forbrug af fossile brændsler svarende til at de danske udledninger reduceres med ca. 1,2 mio. ton. En følsomhedsberegning med en kvotepris på 0 kr./ton viser, at dette vil øge det korrigerede danske forbrug af fossile brændsler svarende til at de danske udledninger øges med ca. 0,2 mio. ton ift. centralskønnet. Denne asymmetri i effekten af kvoteprisændringer afspejler, at den forudsatte kvotepris på 72 kr./ton i 2020 er så lav, at biomasse i el- og fjernvarmeproduktionen stort set kun kan forventes at blive anvendt, når der er en varmeproduktion med afgiftsfordel. En lavere kvotepris ændrer ikke væsentligt herved. Omvendt kan der ved en højere kvotepris forventes en vis anvendelse af biomasse til elproduktion (kondens) frem for fossilt brændsel. Det bemærkes, at følsomheden er under forudsætning af i øvrigt uændrede brændselspriser, og at lignende effekter vil kunne observeres ved variationer i brændselspriser, særligt det relative prisforhold mellem kul og biomasse. Side 3

4 Bilag 1: Beregningsforudsætninger Genberegning som følge af ændrede internationale retningslinjer for opgørelse af drivhusgasudledninger Fra udledningsåret 2013 (som opgøres og rapporteres i 2015) ændres opgørelsen af drivhusgasudledninger. Dette gælder dels ift. ikke-co2-gassernes klimabelastning (Global Warming Potentials GWP) som bruges i drivhusgasopgørelserne. Ligesom retningslinjer vedr. f.eks. en række standard emissionsfaktorer for visse aktiviteters udledning bl.a. i landbruget af forskellige drivhusgasser justeres. Klimaplanen peger frem imod 40 pct. reduktionsmålet i 2020 ift Derfor er historiske såvel som fremskrevne udledninger beregnet med de nye EF er og GWP er samt så vidt muligt under hensyntagen til nye retningslinjer i øvrigt. I praksis er udledningerne af metan og lattergas omregnet til CO2- ved at bruge IPCC s 2006/2007 retningslinjer (tabel 1) i stedet for 1997 retningslinjerne. Global Warming Potentials IPCC 1995 IPCC 2006/2007 Metan (CH 4 ) Lattergas (N 2 O) Tabel: Sammenstilling af gamle og nye Global Warming Potentials (GWP s) De primære ændringer for EF erne er på landbrugsområdet og har samlet medført et fald i landbrugets historiske og fremskrevne udledninger, samt en forskydning i forholdet mellem metan og lattergas andel af de samlede udledninger. På den baggrund afviger historiske såvel som fremskrevne udledninger i klimaplanen fra de til UNFCCC aktuelt indrapporterede tal. Det er sandsynligt, at det endelige tal for udledningerne i basisåret vil afvige en smule fra denne første genberegning, da beregningsreglerne er omfattende og komplekse og der endnu ikke foreligger en verificeret opgørelse som fuldstændig følger de nye retningslinjer. DCE ved Aarhus Universitet er stået for genberegningen af landbrugets historiske og fremskrevne udledninger. Energistyrelsen har genberegnet de øvrige udledninger. Ændrede forudsætninger implementeret i datasættet for BF2012 Ændret elafgift jf. FL2013 Elvarmeafgiften blev som led i FL2013 lempet med 29,4 øre/kwh fra i alt 70 øre/kwh til 40,6 øre/kwh i 2013, så den kom på niveau med de øvrige energiafgifter på fx olie og naturgas. Med moms nedsættes elvarmeafgiften med ca. 36,8 øre/kwh. Lempelsen medfører et øget incitament til anvendelse af eldrevne varmepumper til individuel opvarmning og til fjernvarme. For den individuelle opvarmning er den estimerede effekt indlagt i Energistyrelsens varmemodel, mens betydningen for fjernvarmeproduktion er estimeret ved at indlægge de ændrede afgiftssatser i en RAMSES-simulering for Side 4

5 Ændret vurdering for udbygning med solceller I BF2012 var der indregnet knap 1200 MW solceller i Dette var baseret på den daværende vurdering af udbygningen ved en fortsættelse af de gældende regler. Med ændringerne i afregningsreglerne for solceller forventes udbygningen nu begrænset. Således indgår der i vurderingen til klimaplanen en effekt på ca. 800 MW solceller i CO2-kvotepris På energiområdet er der en særlig følsomhed i forhold til udviklingen i CO2-kvoteprisen. Siden BF2012 er der sket et markant fald i CO2-kvoteprisen i det europæiske kvotehandelssystem. I lyset af den aktuelt lave kvotepriser er det centrale skøn for mankoen/udledningerne i klimaplanen derfor baseret på en kvotepris på 72 kr./ton i 2020, som er noget lavere end de 165 kr./ton forudsat i BF2012. Dette skøn blev også anvendt i den seneste Økonomiske redegørelse fra Finansministeriet og er valgt i fraværet af et opdateret kvoteprisskøn fra IEA, som almindeligvis anvendes som kilde til priser i fremskrivningen. I vurderingen af 2020-udledningerne er der således indlagt en CO2-kvotepris på 72 kr./ton i RAMSES-simuleringen for Dette øger alt andet lige udledningerne fra bl.a. den danske elproduktion. Der er i øvrigt gennemført følsomhedsberegninger for kvoteprisen, jf. resultatafsnittet. Tekniske justeringer i datasæt Udover ovenstående er der ifm. vurderingen af 2020-emissionerne indlagt en række mindre tekniske justeringer i datasættet bag RAMSES-fremskrivningen. Dette drejer sig primært om justeringer i benyttelsestider m.v. for forskellige vindmølletyper. Justeringerne har kun mindre betydning for de beregnede udledninger. Korrektion for effekten af Vækstaftalen 2020-udledningerne er udover ovenstående justeret ift. de anslåede effekter af Aftale om vækstplan. I Aftale om en vækstplan indgår bl.a. følgende tiltag, der medfører en stigning i energiforbruget og dermed CO2-udledningen: Afskaffelse af energispareafgift på elektricitet for erhverv, som pr. 1. januar 2013 udgør 6,5 øre pr. kwh. Bortfald af elafgiften på 1 øre pr. kwh for elforbrug under 15 mio. kwh årligt (eldistributionsbidraget). Lempelser på brændsel til procesenergi, til EU s minimumssatser. Der indgår dog også forslag med reduktionseffekt. Det drejer sig bl.a. om: Tilskudspulje til gartnerier og andre elintensive virksomheder der indgår aftale med Energistyrelsen Øget tilskud til industriel kraftvarme Pulje til overskudsvarme fra industri. Tiltag til effektivisering af bygningsmassen (statslige bygninger, boligjobordning m.v.) Side 5

6 Samlet set vurderes vækstplanen at øge CO2-udledningen med ca. 0,4 mio. ton i Det bemærkes dog, at der er tale om partielle vurderinger, og at effekten kan eventuelt vise sig en smule anderledes ved samlet indregning i modelkomplekset, der anvendes til basisfremskrivninger. Det bemærkes desuden, at CO2-effekten fra afgiftslempelserne i vid udstrækning kan henføres til højere elforbrug, og effekten er opgjort som (elhandels) korrigeret CO2. Skatteministeriets faktaark ifbm. udspillet har lavere CO2-effekt (ca. 0,15 mio. ton), da der i disse fokuseres på ikke-korrigeret CO2-udledning, og det forudsættes, at størstedelen af det højere elforbrug bliver importeret el. LULUCF Ved beregning af manko til 40 pct. målet i 2020 modregnes reduktionsbidrag fra kulstoflagring i jorde og skov. Udviklingen i LULUCF-sektoren opgøres af DCE ved Aarhus Universitet, samt DCA (også Aarhus Universitet) med Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet som underleverandør. De årlige opgørelser er baseret på modelberegninger. Modellerne samt datagrundlaget har været under løbende udvikling. Opgørelserne har historisk svinget meget fra år til år. For at reducere usikkerheden ift. bidraget fra kulstof optag i jorde og skov til målopfyldelsen i 2020, er der til klimaplansarbejdet taget udgangspunkt i et bidrag som svarer til det gennemsnitlige reduktionsbidrag fra udviklingen i kulstofbalancen i skove og jorde i perioden Det fremskrevne bidrag fra kulstofoptag i jorde og skov kan findes i DCE s fremskrivningsrapport fra Side 6