OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til job- og arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning Marts 11

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder en kort gennemgang af de vigtigste udviklingstendenser på beskæftigelsesområdet i Kommune. Rapporten udarbejdes kvartalsvist. Den vil hver gang omfatte en kort status for de 4 ministermål og sætte fokus på særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i. Denne gang langtidsledighed og førtidspension og andre permanente ydelser. I notatet sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Billund, Brønderslev, Faaborg-Midtfyn, Halsnæs, Jammerbugt, Kerteminde, Middelfart, Morsø, Nordfyn, Tønder og Vesthimmerland. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om beskæftigelsen i Beskæftigelsen i er siden finanskrisen i august 8 faldet med 8 pct., svarende til at der i dag er ca. 1.4 færre beskæftigede i, jf. figur 1. Udviklingen har ramt hårdere end i Region som helhed, hvor beskæftigelsen i samme periode er faldet med 7 pct. Fig. 1: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen i fra januar 8 til oktober jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 Kilde: Debatoplæg: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i frem mod 1, Beskæftigelsesregion 11. mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep Fig. : Udviklingen (netto) i lønmodtagerbeskæftigelsen i fordelt på brancher fra august 8 til august 1 Antal Industri Bygge anlæg Handel Transport Landbrug mv Finans og fors. Ejendomshandel mv Vidensservice Anden service Offentlige mv Hotel og restaur. Rengøring mv Kilde: Debatoplæg: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i frem mod 1, Beskæftigelsesregion 11. Antal

3 Tre hovedtendenser 1. Langtidsledigheden stiger Stigningen i langtidsledigheden i er en af de højeste blandt alle kommunerne i klyngen. Der er det seneste år kommet 86 pct. flere langtidsledige dagpengemodtagere. Langtidsledige har ofte svært ved at vende tilbage på arbejdsmarkedet, og derfor er det vigtigt med en fokuseret indsats for denne gruppe. Erfaringerne viser, at en tidlig og intensiv kontakt med jobklare ledige giver den enkelte forøgede chancer for at afkorte perioden med ledighed og komme hurtigere i job. Lykkes det at vende udviklingen i til et fald i langtidsledigheden, vil det have en mærkbar positiv økonomisk betydning for kommunen. Lykkes det f.eks. at afkorte det gennemsnitlige ledighedsforløb med én uge i 11, vil kommunen spare ca. 6,5 mio. kr. i forsørgelsesudgifter og hente ca. 1,5 mio. kr. ekstra i skatteindtægter.. Kontanthjælpsmodtagerne får indsats til tiden men der er udfordringer for dagpengemodtagerne har generelt godt fat i de jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Derimod er der en større andel af dagpengemodtagerne, der ikke modtager en indsats til tiden. Den rettidige indsats er et vigtigt udgangspunkt for at skabe gode resultater fremover. Kommunen anvender meget virksomhedsrettet aktivering dvs. den type aktivering, der erfaringsmæssigt virker bedst, og denne indsats modtager både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagerne i højere grad i end i klyngen. 3. Faldende tilgang til permanente ydelser har begrænset tilgangen til permanente forsørgelsesydelser og har et større fald end klyngen generelt, både hvad angår antal fuldtidspersoner og påbegyndte forløb. Således har oplevet en større reduktion i antallet af personer på førtidspension end klyngen og har en lavere andel på førtidspension. Størstedelen af modtagere af permanente ydelser kommer fra langvarige sygedagpengesager eller fra svagere kontanthjælpsgrupper. har oplevet en stigning i kontanthjælpsmodtagere i match og 3 og har det seneste år haft en mindre stigning i antallet af langvarige sygedagpengesager end klyngen generelt. På begge områder har godt fokus og anvender virksomhedsrettet indsats. Det er vigtigt, at disse grupper får en indsats, som bringer dem i retning af arbejdsmarkedet frem for i retning af permanent forsørgelse. 3

4 Langtidsledige Fig. 3. Udvikling i antal langtidsledige a- dagpengemodtagere (ledighed over 39 uger), og klynge, dec. 9 dec. 1 Udvikling i pct Jammerbugt Brønderslev Faaborg-Midtfyn Kilde: jobindsats.dk Tønder Vesthimmerland Halsnæs Morsø Middelfart Nordfyns Billund Kerteminde I kommer en tredjedel af de nyledige dagpengemodtagere i job igen efter mindre end tre måneders ledighed. Det vidner om, at der er mange jobåbninger på arbejdsmarkedet, og der dermed er mange, der kommer hurtigt tilbage i job. Men der er desværre også en gruppe personer, der bliver hængende i ledighed. Langtidsledigheden for dagpengemodtagere er således steget kraftigt i de seneste år. Alene det seneste år er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere steget med 79,1 pct. Dette er mere end i de fleste øvrige kommuner i klyngen. Langtidsledige har ofte sværere ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Efter 39 uger er 36 pct. af dagpengemodtagerne fortsat på offentlig forsørgelse og derefter er afgangen lav. Derfor er det vigtigt, at der ydes en aktiv indsats for at få langtidsledige tilbage til arbejdsmarkedet og begrænse tilgangen til langtidsledighed. For de a-dagpengemodtagere, der allerede er blevet langtidsledige, kan en virksomhedsvendt indsats give nye kompetencer, erfaringer og et netværk, der kan hjælpe den ledige videre i ordinær beskæftigelse. En aktiv indsats hjælper langtidsledige En ny analyse fra Beskæftigelsesregion viser, at en aktiv beskæftigelsesindsats har positive effekter for de langtidsledige. Langtidsledige, der kommer i job, har modtaget flere jobsamtaler og er aktiveret mere end langtidsledige, der ikke er kommet i job, fremgår det af analysen. Kilde: Indsats for langtidsledige i, Beskæftigelsesregion 1. har fokus på de langtidsledige og iværksætter bl.a. jobrotationsforløb i samarbejde med Middelfart og Nordfyns Kommune med henblik på at hjælpe de langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet. har en udfordring i forhold til at give dagpengemodtagerne en indsats til tiden. Det er vigtigt med en tidlig og hyppig kontakt med de forsikrede ledige for at forebygge langtidsledighed. anvender i høj grad virksomhedsrettet aktivering til de forsikrede ledige og udnytter den kommunale løntilskudskvote fuldt ud. Lykkes det at begrænse langtidsledigheden, har det store kommunaløkonomiske konsekvenser. Til illustration sparer ca. 6,5 mio. kr. i forsørgelsesudgifter og henter ca. 1,5 mio. kr. ekstra i skatteindtægter, hvis det gennemsnitlige ledighedsforløb blandt forsikrede afkortes med én uge i Fokusområder for : Styrke en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Fortsat udbygge brugen af virksomhedsrettet aktivering. En målrettet indsats i forhold til risikogrupper. 1 Beregningen er under forudsætning af samme antal ledige og samme redskabsanvendelse som i 1. 4

5 Førtidspension og andre permanente ydelser Fig. 4. Antal påbegyndte førtidspensionsforløb i Antal påbegyndte forløb andel af borgere på permanente forsørgelsesydelser er lig den gennemsnitlige andel i klyngen. I Kommune er 1,1 pct. af befolkningen mellem 16 og 66 år på permanent forsørgelse, heraf 7,6 pct. på førtidspension. Der har været et fald i tilgangen til alle de permanente ydelser det seneste år, og reduktionen er højere end den gennemsnitlige reduktion i klyngen. Siden 8 er tilgangen til førtidspension faldet. I 5 januar 11 havde ca..76 personer på permanent forsørgelse, heraf ca..48 på førtidspension. Fortsætter den nuværende tilgang til førtidspension vil der i 15 være ca førtidspensionister i. Det skyldes, at der blandt Kilde: jobindsats.dk de nuværende modtagere af førtidspension forventes en stor aldersbetinget afgang i de kommende år, som overstiger det aktuelle tilgangsniveau til gruppen. Dette vil medføre kommunale besparelser på ca. 6 mio. kr. Hertil kommer et betydeligt økonomisk potentiale, såfremt det lykkes at nedbringe tilgangen til målgruppen yderligere. 1kv4-4kv4 4kv4-3kv5 3kv5-kv6 kv6-1kv7 1kv7-4kv7 4kv7-3kv8 3kv8-kv9 kv9-1kv1 1kv1-4kv1 Fig. 5. Fremskrivning af antallet af modtagere af førtidspension i, hvis tilgangen i 9 og -1 hhv. fortsættes eller reduceres.... Tilgangen til permanente ydelser kommer især fra sygedagpenge og kontanthjælp. For at mindske tilgangen til permanente ydelser er det afgørende med en beskæftigelsesrettet indsats over for disse grupper. Ofte vil der også være behov for parallelle indsatser, hvor beskæftigelsesindsatsen f.eks. kombineres med behandlingstilbud Uændret nytilgang Reduktion 1% Reduktion % Reduktion 3% Kilde: Debatoplæg: Beskæftigelsespolitiske udfordringer i frem mod 1, Beskæftigelsesregion 11. har godt fat i indsatsen for sygedagpengemodtagerne. Sygedagpengemodtagere, der modtager et aktivt tilbud, får oftest en virksomhedsrettet indsats, hvilket i forsøg har vist sig at have en god effekt. Det skal bemærkes, at med fordel kan øge anvendelsen af delvise raskmeldinger. I har der det seneste år været en reduktion i antallet af indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, mens der har været en stigning af midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Dette skyldes formentligt tilpasningen til den nye matchmodel, men stigningen i midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere kan også ses i sammenhæng med reduktionen i tilgang til førtidspension. I forhold til de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, er der godt fokus på anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud, hvilket potentielt kan mindske tilgangen til permanente ydelser. Fokusområder for : Fortsætte den positive udvikling i forhold til at begrænse tilgangen til permanente ydelser. Fastholde den virksomhedsrettede indsats i forhold til indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere. Igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper, dvs. forløb hvor aktivering kombineres med f.eks. behandlingstilbud. Fokus på samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper. 5

6 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig. 6. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), dec. 9 dec ,8 1,3-18,6 7, Arbejdskraftreserven i dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år steget mere end klyngen. Dette dækker over en lidt større stigning i antallet af dagpengemodtagere og en større reduktion i antallet af kontanthjælpsmodtagere end i klyngen. Virksomhedsvendt aktivering kan hjælpe længerevarende ledige i ordinær beskæftigelse. anvender i høj grad virksomhedsvendt aktivering til både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Antal personer på permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i fuldtidspersoner på permanente forsørgelsesydelser, jan. 1 jan ,7,5 -,7 1, har reduceret antallet af personer på permanente ydelser. Det er i særlig grad antallet på førtidspension, der er nedbragt. I forhold til klyngen har en mindre del af befolkningen på førtidspension, men en større del af befolkningen på ledighedsydelse og i fleksjob. Tilgangen til permanente ydelser kommer først og fremmest fra sygedagpenge og kontanthjælp. I er det især vigtigt at have fokus på det stigende antal midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 8. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, dec. 9 dec ,1,3-1,7,7 har den største reduktion i antallet af unge på offentlig forsørgelse i klyngen. Imidlertid er der en større andel af unge på offentlig forsørgelse end i klyngen generelt. har på alle ydelser, ud over introduktionsydelse, en mere gunstig udvikling end klyngen. Etniske Ministermål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig.9. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, dec. 9 dec ,3 Kilde: Jobindsats.dk 8,7 3, 4,3 har haft en større stigning i antallet af ikkevestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end i klyngen generelt. Dette skyldes, at har haft en stigning i antallet af dagpengemodtagere, personer på introduktionsydelse og førtidspension. har en relativt lav andel af ikke-vestlige indvandrere på de permanente ydelser og sygedagpenge set i forhold til klyngen generelt. 6