Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analysepapir 6. Effekter af aktiveringsindsatsen"

Transkript

1 Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 6 Effekter af aktiveringsindsatsen Beskæftigelsesministeriet: Arbejdsmarkedsstyrelsen Departementet Styring af regional statslig niveau og beskæftigelsesindsatsen KUC

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Hovedkonklusioner Aktiveringseffekter - begreber Effekter af aktiveringsindsatsen Målgrupper og aktiveringstidspunkt Effekter af aktivering for dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere Effekter af aktiveringsindsatsen fordelt på aktiveringsinstrumenter Effekter af aktiveringsindsatsen fordelt på alder, herkomst og a-kasse Effekter af aktiveringsindsatser og kombinationer heraf Effekt af senest afsluttede forløb vs. effekt af kombinationsforløb Analyse af effekten af kombinationsforløb fordelt på varigheden af forløbet...24 Bilag A. Beregning af de anvendte effektmål...27 Bilag B. Opsamling af eksisterende analyser af ret og pligt til aktivering...28 Bilag C. Effekt af aktivering for forsikrede ledige fordelt på aldersgrupper og instrumenter...29 Bilag D. Effekt af kommunal aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed fordelt på aldersgrupper og instrumenter (ekskl. straksaktivering)...30 Bilag E. Effekt af kommunal aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed fordelt på aldersgrupper og instrumenter (ekskl. straksaktivering)...31 Bilag F. Effekt af aktivering for forsikrede ledige fordelt på herkomst og instrumenter Bilag G. Effekt af kommunal aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed fordelt på herkomst og instrumenter (ekskl. straksaktivering)...33 Bilag H. Effekt af kommunal aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed fordelt på herkomst og instrumenter (ekskl. straksaktivering)...34 Bilag I. Effekt af aktivering, for forsikrede ledige fordelt på a-kasser og instrumenter. Aktiveringsforløb afsluttet i 2. halvår 03/ 1. halvår Bilag J. Effekt af kombinationsforløb fordelt på alder for dagpengemodtagere, Bilag K. Effekter af kombinationsforløb, fordelt på køn for dagpengemodtagere, Bilag L. Effekter af kombinationsforløb fordelt på herkomst for dagpengemodtagere,

3 Resumé Analysen fokuserer på effekterne af aktivering, herunder effekten af forskellige instrumenter for forskellige målgrupper. Det er velkendt, at aktivering motiverer ledige til i højere grad at søge og opnå beskæftigelse frem mod tidspunktet for aktivering. Det betyder, at nogle ledige forlader ledighed til fordel for beskæftigelse alene ved udsigten til aktivering uden at deltage i et egentligt aktiveringsforløb. I denne analyse fokuseres på effekten af at deltage i aktivering. Dette giver kun et delvist billede af effekten af aktivering. Ved en vurdering af den samlede effekt af aktivering skal også den øgede motivation til at søge og opnå beskæftigelse inden deltagelse i aktivering indgå. Analysen viser, at der er positive effekter for både dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere af at deltage i aktivering. Effekterne for dagpengemodtagere er omtrent de samme sammenlignet med kontant- og starthjælpsmodtagere, når der ses bort fra kommunernes straksaktivering, som har et andet formål. Ansættelse med løntilskud er det aktiveringsinstrument, der giver de bedste effekter. Privat løntilskud er det bedste aktiveringsinstrument. Der er ligeledes positive effekter af uddannelse. Det gælder særligt uddannelsesforløb målrettet områder med mangel på arbejdskraft. Særligt for kontant- og starthjælpsmodtagere øges effekten af uddannelse, når der måles 1 år efter endt aktivering frem for et ½ år efter endt aktivering. Der er således tendens til bedre effekter af uddannelse over tid. Endelig viser analysen, at kombinationer af forskellige aktiveringsforløb giver endnu bedre effekter end forløbene hver for sig. Resultaterne af kombinationsforløb skal dog tolkes med forsigtighed, da kombinationsforløb alt andet lige strækker sig over flere uger end enkeltstående forløb, hvilket øger den målte effekt. 3

4 Analyse 1. Indledning Et bærende princip i reformen Flere i Arbejde har været en mere målrettet indsats for at sikre ledige den korteste vej i job. Med reformen blev der sat fokus på resultater og effekter af indsatsen frem for volumen. Et af redskaberne i den aktive beskæftigelsesindsats er aktivering. I denne analyse undersøges effekterne af aktiveringsindsatsen, og nærmere effekten af at deltage i aktivering. Afsnit 2 indeholder en kort opsummering af hovedkonklusionerne, mens afsnit 3 gennemgår de vigtigste begreber i opgørelsen af effekter af aktivering. I afsnit 4 betragtes forskelle og ligheder i aktiveringsindsatsen for hhv. dagpenge- og kontant- og starthjælpsmodtagere. For meningsfyldt at kunne sammenligne målgrupperne, er straksaktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere udeladt af analysen. Effekten af aktivering belyses ud fra bl.a. ledighedslængde, aktiveringsredskab, alder, herkomst samt a-kassetilhørsforhold. Det efterfølgende afsnit 5 omhandler effekterne af aktiveringsredskaberne enkeltvis sammenholdt med effekterne af at kombinere forskellige redskaber i indsatsen. Målgruppen i dette afsnit er dagpengemodtagere og resultaterne fordeles bl.a. på varighed. Analysen er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Beskæftigelsesministeriets departement i fællesskab. 4

5 2. Hovedkonklusioner Analysens hovedkonklusioner er: Det er veldokumenteret, at ret og pligt til aktivering motiverer ledige til i højere grad at søge og opnå beskæftigelse på egen hånd frem mod tidspunktet for aktivering. Det betyder, at nogle ledige forlader ledighed til fordel for beskæftigelse alene ved udsigten til aktivering uden at deltage i et egentligt aktiveringsforløb. I denne analyse fokuseres på effekten af at deltage i aktivering. Effekten af rent faktisk at deltage i aktivering, resulterer i en opkvalificering af ledige, men har også en tendens til at fastholde ledige i aktivering/ledighed. Effekten af at deltage i aktivering giver kun et delvist billede af den samlede effekt af aktivering. Ved en vurdering af den samlede effekt af aktivering skal også den øgede motivation til at søge og opnå beskæftigelse inden deltagelse i aktivering indgå. I analysen findes positive effekter af at deltage i aktivering. Der er dog en væsentlig variation i effekten af forskellige redskaber og for forskellige målgrupper. Der er positive effekter af deltagelse i aktivering for både dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Effekterne af aktivering er omtrent de samme for dagpengemodtagere sammenlignet med kontant- og starthjælpsmodtagere, når der ses bort fra straksaktivering, som har et andet formål. o Dagpengemodtagere forbedrer selvforsørgelsesgraden med 13 procentpoint, mens kontant- og starthjælpsmodtagere med og uden andre problemer end ledighed forbedrer selvforsørgelsesgraden med hhv. 11 og 7 procentpoint. Der er stor variation i effekten af de forskellige aktiveringsindsatser inden for hhv. dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere. o Eksempelvis er forbedringen af selvforsørgelsesgraden for dagpengemodtagere af deltagelse i privat løntilskud på 32 procentpoint, mens den er 2 procentpoint for virksomhedspraktik. Aktivering i form af løntilskud i privat virksomhed giver de bedste effekter efterfulgt af offentlig løntilskud. Det gælder både for dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere uanset alder og herkomst. o Dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere med og uden andre problemer end ledighed opnår ved deltagelse i job med privat løntilskud forbedringer af selvforsørgelsesgraden på hhv. 32, 37 og 27 procentpoint. Der er positive effekter af uddannelsesaktivering, men variationen er stor. Effekten er specielt høj, når uddannelsesaktivering målrettes områder med mangel på arbejdskraft. o For dagpengemodtagere er variationen i forbedringen af selvforsørgelsesgraden ved uddannelsesaktivering mellem 2 og 34 procentpoint. Den største forbedring på 34 procentpoint er ved uddannelse inden for social- og sundhedsområdet. På lidt længere sigt, dvs. 1 år efter endt aktivering, øges særligt effekten af uddannelse, men også af offentligt løntilskud samt korte vejlednings- og afklaringsforløb særligt for kontantog starthjælpsmodtagere. Løntilskud giver dog forsat den største effekt for alle målgrupper. 5

6 Aktivering virker for alle aldersgrupper, men bedst for ledige under 40 år. Dette gælder uanset aktiveringsredskab og målgruppe. Unge under 30 år er i særligt stort omfang selvforsørgende både før og efter endt aktivering i forhold til andre aldersgrupper. For ledige over 50 år har specielt uddannelse, virksomhedspraktik samt korte vejledningsog afklaringsforløb kun en begrænset effekt. o For dagpengemodtagere er forbedringen af selvforsørgelsen som følge af undervisning, virksomhedspraktik og korte vejlednings- og afklaringsforløb kun i størrelsesordenen -6 til 5 procentpoint. Effekten af aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere er større for indvandrere. Det modsatte gør sig gældende for ledige i dagpengesystemet, hvor aktivering af etniske danskere har den bedste effekt. o Forbedringen af selvforsørgelsen for kontant- og starthjælpsmodtagere for vestlige og ikke-vestlige indvandrere er mellem 10 og 14 procentpoint. For etniske danskere er forbedringen mellem 5 og 9 procentpoint. o Forbedringen af selvforsørgelsen for dagpengemodtagere er for etniske danskere på 13 procentpoint samt på hhv. 10 og 7 procentpoint for vestlige og ikke-vestlige indvandrere. Effekten af aktivering for a-kassernes medlemmer varierer, men de bedste effekter på a- kasseniveau findes hos maritim a-kasse, civiløkonomernes (CA), børne- og ungdomspædagogerne (BUPL), magistrene samt hos blik- og rørarbejderne. Aktiveringseffekten i disse ligger imellem 20 og 23 procentpoint. Privat løntilskud har generelt de bedste effekter, men der er også gode effekter af offentlig løntilskud samt uddannelse. Der er en relativ stor spredning i effekten af uddannelsesaktivering fordelt på a- kasser. De a-kasser, som har specielt gode effekter af uddannelse, er: Børne- og ungdomspædagogerne (BUPL), maler- og maritimfaget, offentligt ansatte (FOA) og lærerforeningen (PMF). o For privat og offentligt løntilskud er aktiveringseffekten på mellem 45 og 43 procentpoint for nogle a- kasser. o Spredningen i forbedringen i selvforsørgelseseffekten af uddannelsesaktivering ligger mellem -25 procentpoint for Maritim a-kasse og 36 procentpoint for Børne- og ungdomspædagogerne (BUPL). Aktiveringsredskaberne kan hver for sig sammenlignes med sammensatte indsatser, som eksempelvis en kombination af et løntilskud- og uddannelsesforløb. Der er tendens til, at kombinationsforløb har bedre effekter end selvstændige aktiveringsforløb. En medvirkende årsag til dette resultat er, at kombinationsforløb typisk har en længere varighed end enkeltforløb, hvilket giver anledning til at overvurdere den målte effekt. 6

7 3. Aktiveringseffekter - begreber Effekterne af aktivering kan overordnet opdeles efter, hvornår og hvordan ret og pligt til aktivering påvirker den enkeltes adfærd: Det sker dels før aktiveringen finder sted, svarende til effekten af at blive stillet overfor et tilbud, og dels under og efter deltagelse i aktivering, svarende til effekten af at deltage i et tilbud. Effekten af at blive stillet over for et aktiveringstilbud Der kan peges på en motivationseffekt før deltagelse i aktivering. Motivationseffekten kommer til udtryk, når ledige i højere grad søger beskæftigelse på egen hånd for at undgå aktivering, jf. figur 1. Den ledige motiveres således til at ændre jobsøgningsadfærd, hvormed der søges job mere intensivt op til påbegyndelsen af et aktiveringsforløb for netop at undgå at skulle deltage. Afgangen fra ledighed til beskæftigelse stiger op mod 52 uger, hvor der er ret og pligt til aktivering, jf. figur 1. Figur 1. Afgang fra ledighed til beskæftigelse for ikke aktiverede ledige dagpengemodtagere mellem 30 og 49 år, 2003 Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. Anm.: Hazard funktionen angiver afgangssandsynligheden fra ledighed til beskæftigelse. Anm.: Der er ikke taget højde for uobserveret heterogenitet. Effekten af at deltage i aktivering Der kan peges på to effekter af at deltage i et tilbud om aktivering: Opkvalificeringseffekt. Opkvalificeringseffekten dækker over, at den ledige opnår en række faglige og personlige kvalifikationer, hvorved chancen for at komme i arbejde forbedres under og primært efter endt aktivering. Fastholdelseseffekt. Fastholdelseseffekten dækker over, at ledige ændrer adfærd under deltagelse i aktivering i form af mindre jobsøgning, jf. figur 2. Mens den ledige deltager i aktivering, kan sandsynligheden for at komme i arbejde således mindskes, fordi den ledige ikke søger helt så intensivt som ellers. Det betyder, at aktivering kan fastholde den ledige i ledighed. 7

8 Figur 2. Søgeaktivitet under og efter aktivering (andel som er jobsøgende) Pct mdr. 3-5 mdr. 6-8 mdr. 9+ mdr. Ef t er endt akt ivering Akt ivering f orvent es af slut t et indenf or Kilde: Langager (1997): Indsatsen over for de forsikrede ledige. Anm.: Personer som ønsker og har søgt job inden for en måned. Spørgeskemaundersøgelse blandt ledige i delperiode 1 i 1995/1996. Der kan således peges på i alt tre effekter af den aktive indsats: Motivations-, opkvalificerings- og fastholdelseseffekten. Både motivations- og fastholdelseseffekten ændrer den lediges adfærd i jobsøgningen. Opkvalificeringseffekten er et udtryk for, at den ledige enten fagligt eller personligt bliver bedre kvalificeret, hvilket også øger arbejdsstyrkens samlede kvalifikationer. Måling af effekterne Metoden til måling af effekter, er forskellig afhængig af, om det er effekten af at blive stillet over for et tilbud, eller om det er deltagelsen i et aktiveringstilbud, som ønskes kortlagt. Motivationseffekten måles bl.a. ved brug af overlevelseskurver, som beskriver afgangen fra ledighed. Opkvalificerings- og fastholdelseseffekten kan bl.a. måles ved det simple effektmål, som angiver forbedringer i selvforsørgelsesgraden, jf. bilag A. Det simple effektmål indeholder både opkvalificerings- og fastholdelseseffekten, da det ikke er muligt at skelne de to modsatrettede effekter fra hinanden. Der findes en omfattende dokumentation af motivationseffekten, dvs. at ret og pligt til aktivering motiverer ledige til i højere grad at søge job og opnå beskæftigelse på egen hånd, jf. bilag B. På den baggrund fokuseres der i det følgende på effekten af at deltage i aktivering, dvs. både opkvalificerings- og fastholdelseseffekten. 8

9 4. Effekter af aktiveringsindsatsen I dette afsnit defineres først tre målgrupper, som de følgende analyser vil tage udgangspunkt i til effektmåling af aktiveringsindsatsen. De tre målgrupper er følgende: Dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere hhv. med og uden andre problemer end ledighed. For at opnå de mest sammenlignelige effekter for hhv. dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere er straksaktivering udeladt af analysen, dvs. aktivering igangsat inden for de første 12 ledighedsuger indgår ikke i resultaterne. De efterfølgende afsnit indeholder analyser af effekten af aktiveringsindsatsen for målgrupperne samlet og fordelt på aktiveringsredskaber, alder, herkomst og a-kasse Målgrupper og aktiveringstidspunkt Der er væsentlig forskel på gruppen af hhv. dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere, når alder, køn mv. betragtes. Unge under 30 år udgør således knap 58 procent af alle kontant- og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem (AF-tilmeldte) og godt 42 procent af kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed (ikke AF-tilmeldte), jf. tabel 1 1. Til sammenligning udgør gruppen under 30 år 23 procent af alle dagpengemodtagere. Hertil kommer, at andelen af indvandrere er mindre i gruppen af dagpengemodtagere, og at der er en overvægt af kvindelige dagpengemodtagere i forhold til i gruppen af kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. tabel 1. Tabel 1. Sammensætning af målgrupperne i 2004 Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (Ikke AF-tilmeldte) (procent) (procent) (procent) Alder: under 25 år år år år I alt Oprindelsesland: Danskere Vestlige lande, indvandrere og efterkommere Ikke-vestlige lande, indvandrere og efterkommere I alt Køn: Mænd Kvinder I alt Berørte i alt Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM. 1 AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere betegnes ligeledes kontant- og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem. Ikke AF-tilmeldte kontant- og starthjælpsmodtagere dækker ligeledes over kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed. 9

10 Forskellen i aldersfordelingen har sammen med mange kommuners praksis om straksaktivering væsentlig betydning for, at tidspunktet for aktivering indtræffer betydeligt tidligere for kontant- og starthjælpsmodtagere end for dagpengemodtagere, jf. figur 3. Dette følger bl.a. af reglerne om ungeindsatsen 2. For kontant- og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem igangsættes 50 procent af aktiveringsforløbene inden for de første 12 uger. For kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed er det 26 procent. Til sammenligning drejer det sig om 4 procent for dagpengemodtagere. Dette betyder, at relativt mange kontant- og starthjælpsmodtagere straksaktiveres. Figur 3. Aktiveringsforløb fordelt på ledighedslængde for dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere Andel af forløb, pct. 40 Dagpengemodtagere Andel af forløb, pct Kontanthjælpsmodtagere, tilmeldt AF Kontanthjælpsmodtagere, ikke tilmeldt AF Under 6 uger 6-12 uger uger uger uger uger uger uger uger uger uger uger uger 259 uger + 0 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet i 2. halvår 2003/ 1. halvår 2004 danner grundlag for resultatet. Kontant- og starthjælpsmodtagere omfatter både ikke AF-tilmeldte og AF-tilmeldte, dvs. kontant- og starthjælpsmodtagere hhv. med og uden andre problemer end ledighed. For at kunne sammenligne effekter af aktivering på tværs af målgrupper udelades straksaktivering i resten af analysen Effekter af aktivering for dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere Dette afsnit omhandler effekter af aktivering for dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere. En god effekt af aktivering er, når den ledige i højere grad bliver i stand til at forsørge sig selv. I perioden 2. halvår 2003 og 1. halvår 2004 har ca dagpengemodtagere og knap kontant- og starthjælpsmodtagere, heraf ca uden andre problemer end ledighed, afsluttet et aktiveringsforløb af mindst 6 ugers varighed. I det følgende ses på effekten heraf. 2 Unge dagpengemodtagere under 30 år har ret og pligt til tilbud efter sammenlagt 6 måneders ledighed, mens dagpengemodtagere mellem 30 og 60 år har ret og pligt til tilbud efter 12 måneders ledighed. Kontant- og starthjælpsmodtagere under 30 år har ret og pligt til tilbud efter 3 måneders ledighed, mens kontant- og starthjælpsmodtagere over 30 år har ret og pligt til tilbud efter 6 måneder ledighed. 10

11 Effekten af aktivering måles ved det simple effektmål, der beskriver forbedringen i selvforsørgelsesgraden. Det simple effektmål som forskellen i omfanget af selvforsørgelse hhv. efter og før aktivering, jf. boks A. Selvforsørgelse dækker over perioder med fravær af offentlig forsørgelse, primært beskæftigelse og/eller SU-berettigede uddannelser. Boks A. Effektmåling: Metode og fortolkning Det simple effektmål: Det simple effektmål udgør forbedringen i selvforsørgelsesgraden før og efter aktivering. Det simple effektmål er således forskellen i selvforsørgelsesgraden et ½ år efter endt aktivering (udslusningsgraden) og selvforsørgelsesgraden 2 år før endt aktivering. Ved brug af det simple effektmål korrigeres der i et vist omfang for, at nogle ledige er stærkere end andre, og derfor lettere vil kunne finde beskæftigelse eller uddannelse på egen hånd. Effektmålets 2 elementer er beskrevet herunder: Udslusningsmål = måler omfanget af selvforsørgelse i et ½ år efter endt aktivering: En måde at måle effekten af at deltage i et aktiveringstilbud er ved at kigge på omfanget af selvforsørgelse efter afslutningen af et aktiveringsforløb. Det gøres vha. udslusningsgraden, som måler omfanget af selvforsørgelse et ½ år efter endt aktivering. En vurdering af aktiveringens effekt alene ved udslusningsgraden kan dog give misvisende resultater ved f.eks. sammenligninger af forskellige målgrupper med forskellige aktiveringstidspunkter. Det kan der i et vist omfang tages højde for ved brugen af det simple effektmål, hvor omfanget af selvforsørgelse før endt aktivering sammenholdes med udslusningsmålet. Omfanget af selvforsørgelse 2 år før endt aktivering: En indikator for hvor godt den enkelte ville have klaret sig på arbejdsmarkedet i fravær af aktivering er vha. måling af omfanget af selvforsørgelse i en periode på 2 år før endt aktivering. For yderligere uddybning se bilag A. Udslusningsgraden for dagpengemodtagere er i gennemsnit 29 procent. For kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed er udslusningsgraden godt 29 procent. For kontant- og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem er udslusningsgraden 43 procent, jf. tabel 2. Denne forskel kan ikke tages som udtryk for, at aktiveringsindsatsen har bedre effekter for kontantog starthjælpsmodtagere end for dagpengemodtagere. Det er formentlig snarere et udtryk for, at der er relativt flere unge blandt kontant- og starthjælpsmodtagere end blandt dagpengemodtagere. Unge kontant- og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem aktiveres tidligere end andre aldersgrupper. For dagpengemodtagere gælder, at unge aktiveres efter et ½ års ledighed, mens kontant- og starthjælpsmodtagere ofte straksaktiveres 3. Endvidere er unge typisk stærke ledige, som klarer sig relativt godt på arbejdsmarkedet også i fravær af aktivering, jf. tabel 1 og figur 7. Den tidlige aktivering af kontant- og starthjælpsmodtagere betyder, at en større del af de aktiverede kontant- og starthjælpsmodtagere formentlig vil klare sig bedre på arbejdsmarkedet i fravær af aktivering end aktiverede dagpengemodtagere. De ledige vil med andre ord selv finde beskæftigelse eller komme i uddannelse. Det slår igennem på udslusningsgraden, som i gennemsnit bliver større desto tidligere aktiveringsforløbet ligger, dvs. når den ledige ikke har så mange ledighedsuger bag sig. 3 Jf. bilag A for beskrivelse af de anvendte effektmålingsmetoder. 11

12 Tabel 2. Effekt af aktivering for dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere (ekskl. straksaktivering) B. Selvforsørgelse Det simple A. Selvforsørgelse Antal ½ år efter endt effektmål (B-A). 2 år før endt afsluttede aktivering Forbedring af aktivering forløb (udslusningsgrad, selvforsørgelse (procent) procent) (procent point) Aktiverede (ekskl. straksaktivering): Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (ikke AF-tilmeldte) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet i 2. halvår 2003/ 1. halvår 2004 indgår i beregningerne. Anm.: Andelen af dagpengemodtagere som aktiveres inden for de 12 første er andelen sorteret fra. Effekten af deltagelse i aktivering er positiv for både dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Effekterne for dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere er omtrent de samme, når der ses bort fra kommunernes straksaktivering, som har et andet formål nemlig at motivere ledige til at søge og opnå beskæftigelse på egen hånd. Boks B. Forskellige aktiveringstidspunkters indflydelse på effekten af aktivering Kontant- og starthjælpsmodtagere aktiveres typisk tidligere end dagpengemodtagere. For dagpengemodtagere iværksættes aktivering ofte første gang efter et års ledighed, hvorimod størstedelen af kommunerne straksaktiverer bestemte grupper eller alle kontant- og starthjælpsmodtagere, herunder særligt kontant- og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem. Af denne grund findes der begrænset ledighedshistorik for kontant- og starthjælpsmodtagere, hvilket har betydning for forbedringen i selvforsørgelsesgraden - det simple effektmål - som derfor undervurderes. For kontant- og starthjælpsmodtagere inkl. straksaktivering bliver det simple effektmål typisk undervurderet fordi: Selvforsørgelsesgraden målt 2 år før endt aktivering har en tendens til at blive overvurderet, da den bliver større end realistisk set grundet manglende historik. Ved sammenligning af selvforsørgelsesgraden målt 2 år før endt aktivering med selvforsørgelsesgraden ½ år efter endt aktivering, er det nødvendigt, at den ledige er selvforsørgende i relativt lige så stor en andel af tiden før som efter aktivering for, at den ledige har forbedret selvforsørgelsesgraden. Da selvforsørgelsesgraden målt 2 år før endt aktivering er relativ stor reducerer dette selve forbedringen i selvforsørgelsesgraden målt ved det simple effektmål, hvormed det simple effektmål samlet set undervurderes, jf. tabel A. Hertil kommer, at formålet med straksaktivering i højere grad har for øje at motivere ledige til at søge og opnå beskæftigelse på egen hånd frem for at opkvalificere ledige. Denne effekt tager det simple effekt mål ikke højde for. På den baggrund ses der i denne analyse bort fra straksaktivering i form af forløb, som påbegyndes inden for de første 12 uger, hvilket gør det muligt meningsfyldt at sammenligne dagpengemodtagere med kontant- og starthjælpsmodtagere. Tabel A. Effekt af aktivering for dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere Alle aktiverede inkl. straksaktivering: Antal afsluttede forløb A. Selvforsørgelse 2 år før endt aktivering (procent) B. Selvforsørgelse ½ år efter endt aktivering (udslusningsgrad, procent) Det simple effektmål (B-A). Forbedring af selvforsørgelse (procent point) Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (ikke AF-tilmeldte) Aktiverede (ekskl. straksaktivering): Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (ikke AF-tilmeldte) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet i 2. halvår 2003/ 1. halvår 2004 indgår i beregningerne. Anm.: Dagpengemodtagere straksaktiveres ikke, men er beregnet i overensstemmelse med kontant- 12 og starthjælpsmodtagere dvs. hhv. med og uden påbegyndte aktiveringsforløb inden for de første 12 uger.

13 Hvis man yderligere sammenligner effekterne mellem dagpengemodtagere og kontant- og starthjælpsmodtagere, så fremgår det, at omfanget af selvforsørgelse et ½ år efter endt aktivering er omtrent det samme for alle målgrupper for aktiveringsforløb, der igangsættes efter mellem et ½ - 2 år, jf. tabel 3. Herefter klarer dagpengemodtagerne sig bedst målt ved omfanget af selvforsørgelse, hvilket skal ses i sammenhæng med motivationen til at finde et job ved udløbet af dagpengeperioden. Tabel 3. Effekt af aktivering for dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere B. Selvforsørgelse Det simple A. Selvforsørgelse Antal ½ år efter endt effektmål (B-A). 2 år før endt Ledighedslængde afsluttede aktivering Forbedring af aktivering forløb (udslusningsgrad, selvforsørgelse (procent) procent) (procent point) 0 12 uger: Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (ikke AF-tilmeldte) uger (½ år) ½ - 1 år: Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (ikke AF-tilmeldte) Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (ikke AF-tilmeldte) ½ år: Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (ikke AF-tilmeldte) ½ - 2 år: 2 3 år: 3 4 år: Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (ikke AF-tilmeldte) Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (ikke AF-tilmeldte) Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (Ikke AF tilmeldte) Over 4 år : Dagpengemodtagere Kontant- og starthjælpsmodtagere (AF-tilmeldte) Kontant- og starthjælpsmodtagere (ikke AF-tilmeldte) Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet i 2. halvår 2003/ 1. halvår 2004 indgår i beregningerne. Kontant- og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem har væsentligt større selvforsørgelse før og efter endt aktivering end kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed for aktiveringsforløb, der sættes i gang inden for det første år. Dette skyldes 13

14 den tidlige aktivering og den større arbejdsmarkedsparathed hos kontant- og starthjælpsmodtagere alene med ledighed som problem. Det er dog bemærkelsesværdigt, at de to grupper af kontant- og starthjælpsmodtagere har omtrent den samme selvforsørgelse før og efter endt aktivering for aktiveringsforløb, der sættes i gang senere end et år inde i ledighedsperioden Effekter af aktiveringsindsatsen fordelt på aktiveringsinstrumenter Fordeles effekten af aktiveringsindsatsen for de tre målgrupper på aktiveringsredskaber, er der en relativ stor variation mht. effekterne, jf. figur 4-6. Variationen i effekterne inden for hhv. dagpengesamt kontant og starthjælpsmodtagere er bemærkelsesværdig i forhold til at den overordnede effekt for hver målgruppe er tilnærmelsesvis ens. Ansættelse med løntilskud i private og herefter offentlige virksomheder er det aktiveringsinstrument, der giver de bedste beskæftigelseseffekter. Det gælder både dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. figur 4-6. For privat løntilskud gælder, at den meget positive effekt reduceres lidt, når selvforsørgelsen måles præcist ét år ud i fremtiden for både dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. figur 4-6. De øvrige redskaber og herunder uddannelse har en tendens til en større effekt præcis 1 år efter endt aktivering sammenlignet med det første ½ år, hvilket specielt gælder for kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. figur 4-6. For dagpengemodtagere er der ligeledes gode selvforsørgelseseffekter af ordinær uddannelse, jf. figur 4. Præcist 1 år efter endt aktivering har selvforsørgelsesgraden ikke ændret sig væsentligt i forhold til et ½ år efter endt aktivering, jf. figur I denne analyse er påbegyndte aktiveringsforløb inden for de 12 første uger for dagpengemodtagere ikke bortsorteret, da andelen som aktiveres inden for de 12 første uger udgør blot ca. 4 procent af alle igangsatte aktiveringsforløb. 14

15 Figur 4. Effekt af aktivering for dagpengemodtagere (forsikrede ledige), opdelt på aktiveringsinstrumenter Pct./pctpoint Selvforsørgelsesgrad 2 år før endt aktivering Selvforsørgelsesgrad 26 uger efter endt aktivering (udslusningsgrad) Simpelt effektmål (Effekt 26_104) Status 52 uger efter endt aktivering (udslusningsmål) Pct./pctpoint Løntitilskud, privat arb. plads Løntitilskud, offentlig arb.plads Ordinær uddannelse Virksomhedspraktik Særlig tilrettelagte uddannelser Korte vejledningsog afklaringsforløb I alt -10 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet i 2. halvår 2003/ 1. halvår 2004 indgår i beregningerne. Udslusningsmål 52. uge er beregnet for personer der har afsluttet et aktiveringsforløb i 2003, jf. bilag A. Betragtes uddannelsesaktivering mere indgående for dagpengemodtagere, er der en væsentlig variation på effekten af forskellige typer af uddannelsesaktivering. I gennemsnit øger uddannelsesaktivering selvforsørgelsesgraden med ca. 8 procentpoint for dagpengemodtagere, jf. tabel 4. Den mest effektfulde uddannelsesretning er inden for social og sundhed, som resulterer i en stigning i selvforsørgelsesgraden på 34 procentpoint. Det skal bl.a. ses i lyset af generelt gode beskæftigelsesmuligheder indenfor netop dette område. 15

16 Tabel 4. Selvforsørgelsesgrad fordelt på uddannelsesretning for dagpengemodtagere i kvartal kvartal 2003 Effekt af Vejledning og opkvalificering Selvforsørgelsesgrad 2 år før endt Selvforsørgelsesgrad ½ år efter aktivering, forbedring af aktivering (pct.) aktivering (pct.) selvforsørgelsesgrad (pct. point) Vejledning Uddannelse på grundskoler og VUC Uddannelse på højskoler Uddannelse på handelsskoler Uddannelse på tekniske skoler Uddannelse på AMU Uddannelse på gymnasie og HF Uddannelse indenfor social og sundhed Uddannelse indenfor industri og håndværk Anden uddannelse Uddannelse i alt Kilde: Jobindsats.dk For kontant- og starthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed er der positive selvforsørgelseseffekter af deltagelse i alle aktiveringstyper. De største effekter findes af løntilskud i hhv. private og offentlige virksomheder. 1 år efter endt aktivering har uddannelse, offentlig løntilskud samt korte vejlednings- og afklaringsforløb også gode effekter jf. figur 5. Figur 5. Effekt af aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere uden andre problemer end ledighed opdelt på aktiveringsinstrumenter (ekskl. straksaktivering) Pct./pctpoint 50 Selvforsørgelsesgrad 2 år før endt aktivering Selvforsørgelsesgrad 26 uger efter endt aktivering (udslusningsgrad) Simpelt effektmål (Effekt 26_104) Status 52 uger efter endt aktivering (udslusningsmål) Pct./pctpoint Løntitilskud, privat arb.plads Løntitilskud, offentlig arb.plads Løntitilskud, uoplyst Særlig tilrettelagte projekter Virksomhedspraktik Særlig tilrettelagte uddannelser Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet i 2. halvår 2003/ 1. halvår 2004 indgår i beregningerne. Udslusningsmål 52. uge er beregnet for personer der har afsluttet et aktiveringsforløb i Ordinær uddannelse Korte vejledningsog afklaringsforløb I alt 0-10 Den største effekt for kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed findes for løntilskudsordninger, men alle redskaber har positive effekter. Efter 1 år har 16

17 uddannelsesredskaberne, offentligt løntilskud samt korte vejlednings- og afklaringsforløb en større effekt sammenlignet med et ½ år efter endt aktivering, jf. figur 6. Figur 6. Effekt af aktivering for kontant- og starthjælpsmodtagere med andre problemer end ledighed opdelt på aktiveringsinstrumenter (ekskl. straksaktivering) Pct./pctpoint 60 Selvforsørgelsesgrad 2 år før endt aktivering Selvforsørgelsesgrad 26 uger efter endt aktivering (udslusningsgrad) Simpelt effektmål (Effekt 26_104) Status 52 uger efter endt aktivering (udslusningsmål) Pct./pctpoint Løntitilskud, privat arb.plads Løntitilskud, uoplyst Løntitilskud, offentlig arb.plads Virksomhedspraktik Særlig tilrettelagte projekter Korte vejledningsog afklaringsforløb Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet i 2. halvår 2003/ 1. halvår 2004 indgår i beregningerne. Udslusningsmål 52. uge er beregnet for personer der har afsluttet et aktiveringsforløb i Særlig tilrettelagte uddannelser Ordinær uddannelse I alt Effekter af aktiveringsindsatsen fordelt på alder, herkomst og a-kasse I det følgende vil effekterne af aktivering for de tre målgrupper blive belyst for hhv. alder, herkomst og a-kasse. Sammenlignes effekterne på tværs af aldersgrupper er resultaterne for specielt unge under 30 år anderledes. At resultaterne for aldersgruppen under 30 år adskiller sig fra de øvrige kan til dels tilskrives ungeindsatsen for dagpengemodtagere, og at der generelt er tale om stærke ledige, som klarer sig godt uden offentlig forsørgelse. Unge under 30 år opnår en markant højere udslusningsgrad af aktivering end de øvrige aldersgrupper, jf. figur 7 5. Unge under 30 år har ligeledes markant højere selvforsørgelsesgrader 2 år inden aktiveringsafslutning. Når udslusningsgraden korrigeres for selvforsørgelsesgraden forud for endt aktivering bliver resultatet med det simple effektmål, at de bedste aktiveringseffekter opnås for de årige for dagpengemodtagere. For kontant- og starthjælpsmodtagere findes de bedste forbedringer i selvforsørgelsesgraden blandt ledige under 30 år, jf. figur 7. 5 Udslusningsgrad er et udtryk for selvforsørgelsesgraden et ½ år efter endt aktivering jf. bilag A. 17

18 Figur 7. Selvforsørgelseseffekt af aktivering for dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere ekskl. straksaktivering, fordelt på alder Pct./ pct. point Selvforsørgelsesgrad 2 år før endt aktivering Selvforsørgelsesgrad 26 uger efter endt aktivering (udslusningsgrad) Simpelt effektmål (Effekt 26_104) Pct./ pct. point Under 25 år år år år år år Over 60 år Under 25 år år år år år år Over 60 år Under 25 år år år år år år Over 60 år Dagpengemodtagere Kontant- og starthj.modt. tilmeldt AF Kontant- og starthj.modt., ikke AFtilmeldt -20 Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet 2. halvår 2003/ 1. halvår 2004 indgår i beregningerne. Kontant- og starthjælpsmodtagere er ekskl. straksaktivering. For de tre målgrupper viser effekten af aktivering, at løntilskud er det mest effektfulde aktiveringsredskab uanset alder og tilknytning til det offentlige forsørgelsessystem, jf. bilag C-E. Det fremgår endvidere, at ansættelse med løntilskud virker særligt godt for ledige over 50 år, mens uddannelse, virksomhedspraktik og korte vejlednings- og afklaringsforløb virker dårligst for denne aldersgruppe. Den aktiveredes oprindelsesland har også en vis betydning for effekterne af aktiveringsindsatsen. For dagpengemodtagere har aktiveringsindsatsen for etniske danskere den bedste effekt i både udslusningsmålet som i selve forbedringen i selvforsørgelsesgraden, jf. figur 8. 18

19 Figur 8. Selvforsørgelseseffekt af aktivering for dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere, fordelt på herkomst (ekskl. straksaktivering) Pct./pctpoint 35 Pct./pctpoint Selvforsørgelsesgrad 2 år før endt aktivering Selvforsørgelsesgrad 26 uger efter endt aktivering (udslusningsgrad) Simpelt effektmål (Effekt 26_104) Danskere Vestlige lande, indvandrere og efterkommere Ikke-vestlige lande, indvandrere og efterkommere Danskere Vestlige lande, indvandrere og efterkommere Ikke-vestlige lande, indvandrere og efterkommere Danskere Vestlige lande, indvandrere og efterkommere Ikke-vestlige lande, indvandrere og efterkommere Dagpengemodtagere Kontant- og starthj.modt. tilmeldt AF Kontant- og starthj.modt., ikke AFtilmeldte Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet 2. halvår 2003/ 1. halvår 2004 indgår i beregningerne. Kontant- og starthjælpsmodtagere er ekskl. straksaktivering. Udslusningsgraden for kontant- og starthjælpsmodtagere er højest for etniske danskere og lavest for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Samtidig er selvforsørgelsesgraden to år forud for endt aktivering relativt mindre for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end for etniske danskere. Den lave selvforsørgelsesgrad forud for endt aktivering for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kan bl.a. skyldes generelt ringere arbejdsmarkedstilknytning, og at mange forud for aktivering har deltaget i introduktionsprogrammet. Effekten af aktivering for de tre målgrupper opgjort på oprindelsesland og aktiveringsinstrumenter viser, at ansættelse med løntilskud i private virksomheder, er det aktiveringsinstrument, der giver de bedste effekter for både dagpenge- samt kontant- og starthjælpsmodtagere, jf. bilag F-H. Opgøres det simple effektmål for dagpengemodtagere ud fra a-kasse tilhørsforhold fremgår det, at de største forbedringer af selvforsørgelsesgraden opnås for maritim a-kasse, civiløkonomernes 19

20 (CA), Børne- og ungdomspædagogerne (BUPL a-kasse), magistrene samt hos blik- og rørarbejderne 6. Figur 9. Effekten af aktivering for dagpengemodtagere, fordelt på a-kasse-tilhørsforhold, det simple effektmål Pct. point 25 Pct. point Maritim Arbejdsløshedskasse CA, Økonomernes Arbejdsløshedskasse ørne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A- kasse (BUPL-A) Blik- og Rørarbejdernes Arbejdsløshedskasse Magistrenes Arbejdsløshedskasse Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse (FOA) pædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse Malerfagets og Maritim Arbejdsløshedskasse marks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse (PMF-A) agogiske Medhjælperes Fælles Arbejdsløshedskasse Danske Sælgeres Arbejdsløshedskasse RestaurationsBranchens Arbejdsløshedskasse HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse nktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-A-kasse (FTF-A) Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) IT-fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse ktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse Ledernes Arbejdsløshedskasse Kristelig Arbejdsløshedskasse dsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse Faglig Fælles Akasse (3F) Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse Danske Lønmodtageres A-kasse (DLA) Teknikernes Arbejdsløshedskasse Arbejdsløshedskassen STA Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse El-Fagets Arbejdsløshedskasse DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) ASE- Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende I alt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. Anm.: Aktiveringsforløb afsluttet 2. halvår 2003/ 1. halvår 2004 indgår i beregningerne. 6 Maritim arbejdsløshedskasse, grafisk -, de kvindelige arbejders -, pædagogiske medhjælperes fælles arbejdsløshedskasse, forsvarets -, journalisternes a-kasse er ophørt ved sammenlægning. 20

21 Privat løntilskud giver de bedste effekter for a-kasserne samlet set, men der er også gode effekter af hhv. offentlig løntilskud og uddannelse, jf. tabel 5 7. Spredningen i effekten af uddannelse er stor, men de a-kasser som har specielt gode effekter er: Børne- og ungdomspædagogerne (BUPL a- kasse), maler- og maritimfaget, offentligt ansatte (FOA) og lærerforeningen (PMF). Tabel 5. Effekt af aktivering for dagpengemodtagere fordelt på a-kasse og aktiveringsinstrument, det simple effektmål Løntilskud, privat arb,plads (procentpoint) Løntilskud, offentlig arb,plads (procentpoint) Virksomhedspraktik (procentpoint) Korte vejledningsog afklaringsforløb (procentpoint) Særlig tilrettelagt uddannelse (procentpoint) Ordinær uddannelse (procentpoint) I alt (procentpoint) Maritim Arbejdsløshedskasse CA, Økonomernes Arbejdsløshedskasse Børne- og Ungdomspædagogernes Landsdækkende A-kasse (BUPL-A) Blik- og Rørarbejdernes Arbejdsløshedskasse Magistrenes Arbejdsløshedskasse Socialpædagogernes Landsdækkende Arbejdsløshedskasse Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse (FOA) Malerfagets og Maritim Arbejdsløshedskasse Danmarks Læreres Fælles Arbejdsløshedskasse (PMF-A) Pædagogiske Medhjælperes Fælles Arbejdsløshedskasse Danske Sælgeres Arbejdsløshedskasse RestaurationsBranchens Arbejdsløshedskasse HK/Danmarks Arbejdsløshedskasse Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK) Funktionærernes og Tjenestemændenes Fælles-Akasse (FTF-A) IT-fagets og Merkonomernes Arbejdsløshedskasse Træ-Industri-Byg's Arbejdsløshedskasse Funktionærernes og Servicefagenes Arbejdsløshedskasse Ledernes Arbejdsløshedskasse Arbejdsløshedskassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog Nærings- og Nydelsesmiddelarbejdernes Arbejdsløshedskasse Kristelig Arbejdsløshedskasse Faglig Fælles Akasse (3F) De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse Frie Funktionærers Arbejdsløshedskasse Jf. evt. bilag I for uddybning af resultater. 21

22 Danske Lønmodtageres A- kasse (DLA) Metalarbejdernes Arbejdsløshedskasse Arbejdsløshedskassen STA Teknikernes Arbejdsløshedskasse El-Fagets Arbejdsløshedskasse Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) DANA Arbejdsløshedskasse for Selvstændige ASE- Arbejdsløshedskassen for Selvstændige Erhvervsdrivende I alt Kilde: Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM, AMANDA og egne beregninger. 5. Effekter af aktiveringsindsatser og kombinationer heraf Hidtil er alene effekten af seneste aktiveringstype blevet målt. I stedet for alene at se på aktiveringstypen i senest afsluttede forløb, betragtes i det følgende alle uger i aktiveringsforløbet for at kortlægge eventuelle kombinationer af aktiveringsredskaber. Det kan kvalificere billedet af aktiveringens indhold og effekter. I det følgende vil begrebet kombinationsforløb blive anvendt. Det dækker ikke over et egentligt værktøj i beskæftigelsesindsatsen, men derimod over mindst to aktiveringsforløb, der følger efter hinanden. Betegnelsen kombinationsforløb dækker over, at der maksimalt må være to uger mellem afslutningen af det ene og starten på det næste aktiveringsforløb. Der er således alene tale om en teknisk definition og ikke forløb, der på forhånd er planlagt eller fastsat i en handlingsplan eller lignende. Det er imidlertid stadig relevant, at se på effekten af forskellige sammensætninger af aktiveringsforløb også selvom, der ikke er tale om en bevidst eller anvendt strategi. Effekten af aktivering formodes udover den enkeltes karakteristika og arbejdsmarkedshistorie også at afhænge af selve instrumentkombinationen. Effekten af at deltage i et eller flere på hinanden følgende aktiveringsinstrumenter måles ved det simple effektmål 8. Der er ikke tale om en ny opgørelse af effekterne. Den samlede gennemsnitlige effekt er ikke ændret ligesom det samlede antal forløb der måles på ikke er ændret. Den gennemsnitlige effekt af alle forløb deles således op på effekten af de forløb, der kan betegnes som kombinationsforløb og effekten af de øvrige forløb. Det betyder samtidig, at effekten af det enkelte forløb ikke er ændret. Effekten af et kombinationsforløb som f.eks. består af et forløb i uddannelse efterfulgt af et forløb i privat løntilskud ville tidligere indgå i effekten af privat løntilskud. I dette afsnit vil effekten af det forløb ikke tilskrives effekten af privat løntilskud men i stedet tilskrives en kombination der kaldes uddannelse/privat løntilskud. 8 For yderlig metodebeskrivelse jf. bilag A. 22

23 Effekten af det enkelte forløb er således den samme, men effekten af forløbet tilskrives nu uddannelse og privat løntilskud frem for privat løntilskud alene. Når effekter af kombinationsforløb analyseres, kan man ikke skelne den ene kombination af aktiveringstilbud fra en anden (løntilskud/uddannelse eller uddannelse/løntilskud) 9. Fordelingen af kombinationsforløb på varigheder peger i retning af en større andel af forløb med lange varigheder end forløb med korte varigheder. Lange varigheder af aktiveringsforløb reducerer isoleret set selvforsørgelsesgraden to år før endt aktivering. Det indebærer, at det i forhold til aktiveringsforløb med korte varigheder bliver lettere at opnå en forbedring af selvforsørgelsesgraden ½ år efter endt aktivering. Derfor opdeles forløbene efter varighed. Det giver et mere retvisende billede af effekterne Effekt af senest afsluttede forløb vs. effekt af kombinationsforløb I det tilfælde hvor det senest afsluttede aktiveringsforløb tilskrives effekten, så giver privat og offentlig løntilskud de største selvforsørgelseseffekter med forbedringer i andelen af tiden væk fra offentlig forsørgelse, jf. tabel 6. Tabel 6. Sammenligning af det simple effektmål og det sammensatte effektmål for dagpengemodtagere, 2003 Simpelt effektmål Sammensatte forløb Antal Effekt Antal Effekt Privat løntilskud , ,3 Off. løntilskud , ,5 Uddannelse , ,9 Vejledning , ,8 Virksomhedspraktik 820 4, ,7 2 -kombinationer Privat løntilskud og uddannelse ,2 Off. løntilskud og uddannelse ,0 Vejledning og uddannelse ,2 Virksomhedspraktik og uddannelse 647 4,8 Privat løntilskud og vejledning ,1 Off. løntilskud og vejledning ,4 Virksomhedspraktik og vejledning 131 0,2 Privat løntilskud og virksomhedspraktik ,3 Andre sammensatte forløb ,3 I alt , ,8 Kilde: Udtræk på Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM og egne beregninger. Anm.: Det simple effektmål anvendes, jf. bilag A. Anm.: Kun afsluttede forløb betragtes. Selvforsørgelsesgraden forbedres i gennemsnit med ca. 34 procentpoint af privat løntilskud, mod knap 19 procentpoint efter offentlige løntilskud, hvilket omfatter hhv og personer. Uddannelse anvendes markant mere end andre aktiveringsinstrumenter og omfatter ca afsluttede forløb. Effekterne er imidlertid noget mindre end ved privat og offentlig løntilskud, og giver blot en forbedring i selvforsørgelsesgraden på ca. 10 procentpoint. 9 Uddannelse dækker i dette afsnit både særligt tilrettelagte uddannelser samt ordinær uddannelse. 23

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer Maj www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal Den samlede ledighed i Århus Kommune er faldet med.99 personer i forhold til samme periode sidste år svarende

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2003. Indbetalinger

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2015 25. april 2016 15/15644 Viden og Analyse/CHF/SEBP Statistik A-kasserne har til STAR indberettet medlemmer,

Læs mere

Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269

Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269 Antal efterlønsmodtagere fordelt på a-kasser og køn. 2. halvår 2002 I alt 86.333 99.936 186.269 RestaurationsBranchen 225 896 1.121 Træ, Industri og Byg 3.493 521 4.014 Erhvervssproglig 7 243 250 Socialpædagogerne

Læs mere

Analyser af langtidsledigheden

Analyser af langtidsledigheden Analyser af langtidsledigheden Maj 21 1. INTRODUKTION OG SAMMENFATNING... 3 1.1. Indledning...3 1.2. Sammenfatning af analyserapportens resultater...4 2. UDVIKLING I LANGTIDSLEDIGHEDEN... 6 2.1. Knap 75.

Læs mere

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november November 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I november 2005 bestod det gennemsnitlige antal ledige og aktiverede i af 38.235 personer. Sammenlignet med november 2004 er det et fald på 13,6%. I den samme periode

Læs mere

3F s ledighed i februar 2012

3F s ledighed i februar 2012 3F s ledighed i februar 2012 Ledigheden stiger og det gør uddannelsesbehovet også I hovedpunkter viser notatet bl.a.: Bruttoledigheden (inkl. de aktiverede) for 3F s medlemmer steg med ca. 1.200 fuldtidspersoner

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge,. januar 8. januar UIndhold:U Ugens tema Ugens analyse HTUgens tendenserth HTal om konjunktur og arbejdsmarkedth Ugens tema:u Ledigheden steg i november til, pct., svarende

Læs mere

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år

Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Tredobling af langtidsledige dagpengemodtagere på et år Antallet af langtidsledige er det seneste år steget med knap 27.000 fuldtidspersoner, så der i april 2010 var 43.800 langtidsledige. Det svarer til

Læs mere

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007

Startrapport Jobcenter Nordfyn April 2007 Startrapport April 27 Side 1 af 2 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING...2 2. SITUATIONEN PÅ DET SYDDANSKE ARBEJDSMARKED...3 3. MINISTERENS MÅL OG REGIONALE RESULTATKRAV...4 4. SITUATIONEN FOR JOBCENTER...7

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Procent Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Aarhus Kommune, juni 1 Det gennemsnitlige antal bruttoledige i pct. af arbejdsstyrken ligger for Aarhus Kommune på 5,7 %. Hele

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Februar 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Faldet i ledigheden er ophørt og på vej opad. I december var ledigheden vokset med 1 personer svarende

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal Ledigheden i Århus Kommune er på 1, % af arbejdsstyrken, hvilket er samme niveau som på landsplan (1,%).

Læs mere

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne

Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Antallet af afholdte CV-samtaler i a-kasserne Reglerne om afholdelse af samtaler for forsikrede ledige Alle ledige både forsikrede og ikke-forsikrede skal, indenfor 3 uger efter at have meldt sig ledig til jobcentret, deltage i en CV-samtale med fokus

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik August 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, juni 9 Det samlede antal ledige i Århus Kommune er i juni 9 på 5. fuldtidsledige, hvilket er en stigning på.1

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3

Dagpengemodtagere 3) 846-4,0 7,6 7,3 Kontanthjælpsmodtagere 292-2,3 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Halsnæs Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, februar 2011 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Halsnæs Kommune Bruttoledige

Læs mere

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid

Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Arbejdsmarkedskrisen koster ufaglærte job for altid Den økonomiske krise har været hård ved det danske arbejdsmarked, og stort set hele den fremgang, der var under højkonjunkturen, risikerer at blive tabt

Læs mere

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09

2009M09 2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 921 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 Kvinder 665 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 I alt 1.586 1.621 1.665 1.754 2.64

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4

Dagpengemodtagere 3) 784-10,3 5,2 4,7 Kontanthjælpsmodtagere 395 30,4 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Frederikssund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, marts 2013 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Frederikssund

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Oktober 9 Arbejdsløsheden i Århus Kommune, september 9 Det samlede antal ledige i Århus Kommune er i september 9 på 5.335 fuldtidsledige, hvilket er en

Læs mere

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Februar 2006. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Februar 2006 1. Ledigheden i Ledighed i Ledigheden er faldet på ét års sigt igen i februar 2006. I gennemsnit var der i 38.643 ledige og aktiverede i februar 2006, jf. skema 2. Dermed er antallet af ledige

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Januar Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 7 Ledigheden i Århus Kommune er nu, med, % af arbejdsstyrken, nede på samme niveau som på landsplan. Den

Læs mere

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed

Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Fortsat store forskelle i a- kassernes arbejdsløshed Den registrerede arbejdsløshed har de seneste to ligget relativt stabilt omkring 16. fuldtidspersoner. Udviklingen dækker imidlertid over en svagt faldende

Læs mere

Tabel 1. Den registrerede ledighed i Odense Kommune fra januar 1997 til august 2000. Ledigheden har været stigende siden maj måned

Tabel 1. Den registrerede ledighed i Odense Kommune fra januar 1997 til august 2000. Ledigheden har været stigende siden maj måned NYHED S BREV Kommune Borgmesterforvaltningen Økonomi og Planlægningsafdelingen Nr. 17 oktober 2 Ledigheden i Kommune august 2. Resume Ca. 9 pct. færre ledige i end sidste på samme tid.,9 pct. af arbejdsstyrken

Læs mere

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010

Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Allerød Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, november 2010 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Allerød Kommune Bruttoledige

Læs mere

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

September 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn September 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I var der i september 2005 i gennemsnit 39.644 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 12,1% færre end i september 2004. I den sammen periode er

Læs mere

Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt. Analyse af gennemførte afklarings-, vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Bilagsrapport

Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt. Analyse af gennemførte afklarings-, vejlednings- og opkvalificeringsforløb. Bilagsrapport Deloitte Business Consulting A/S Tuborg Havnevej 18 2900 Hellerup Telefon 35 25 25 25 Telefax 35 25 20 01 www.deloitte.dk Arbejdsmarkedsrådet for Ribe Amt Analyse af gennemførte afklarings-, vejlednings-

Læs mere

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

Oktober 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn Oktober 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I oktober 2005 var der i gennemsnit 39.189 personer, som enten var ledige eller aktiverede i. Det er 12,4% færre end i oktober 2004. I den samme periode er ledighedsprocenten

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Silkeborg Kommune Mænd 961 998 1.68 1.274 1.364 1.364 1.155 1.26 978 898 877 869 851 Kvinder 66 667 686 79 735 72 687 683 79 711 78 777 75 I alt 1.621 1.665 1.754 2.64 2.99

Læs mere

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10

2009M10 2009M11 2009M12 2010M01 2010M02 2010M03 2010M04 2010M05 2010M06 2010M07 2010M08 2010M09 2010M10 Ledigheden fordelt på køn i Midtjylland Mænd 13.37 14.13 14.848 18.691 19.179 18.57 15.767 13.499 12.632 11.579 11.374 1.974 1.79 Kvinder 8.85 8.839 8.942 1.516 9.631 9.217 8.829 8.471 8.686 8.629 8.855

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer maj 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 1. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med knap 1.5 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet

Læs mere

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014

N O T A T. Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 N O T A T Opgørelse over a-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2014 21. aug 2015 2014-2234 Viden og Analyse/Mad Statistik A-kasserne har til Styrelsen for Arbejdsmarked og rekruttering

Læs mere

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet

NOTAT. Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet Fakta om kvinder og mænd på arbejdsmarkedet 27 NOTAT og mænd på arbejdsmarkedet 4. oktober 27 I notatet præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til

Læs mere

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød

Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Langtidsledige (personer, der har været bruttoledige i mindst 80 pct. af tiden inden for det seneste år) i Hillerød Antal langtidsledige personer (brutto) samt langtidsledighedsprocent i Hillerød, fordelt

Læs mere

Antal personer der har fået udbetalt skattefri præmie samt beløb. 2. halvår 2008 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt

Antal personer der har fået udbetalt skattefri præmie samt beløb. 2. halvår 2008 Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Antal der har fået udbetalt skattefri præmie samt beløb. 2. halvår 2008 I alt 5.490 3.262 8.752 505.081.148 256.893.815 761.974.963 Træ, Industri og Byg 109 3 112 8.917.396 263.208 9.180.604 Journalistik,

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser

NOTAT. Ledighed fordelt på a-kasser Procent NOTAT Dato Velfærdsforvaltningen VF-Sekretariat Ledighed fordelt på a-kasser De første år efter finanskrisen satte ind steg ledigheden betydeligt for ledige og toppede i 2011 med en gennemsnitlig

Læs mere

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn

August 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn August 2005 1. Ledigheden i Ledighed i I august 2005 var der i i gennemsnit 42.606 personer, som enten var ledige eller aktiverede. Det er 10,8% færre end i august 2004. Som følge af den faldende ledighed

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Juli 7 Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. 7 Den samlede ledighed i Århus Kommune er i juni 7 faldet med 1.9 personer i forhold til samme periode sidste

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer november 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune, 3. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med.37 personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet er

Læs mere

SÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET

SÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET 2. oktober 2008 Af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 3355 7712 Resumé: SÅ STOPPEDE FESTEN PÅ ARBEJDSMARKEDET Dagens arbejdsløshedstal for august 2008 viste en uændret arbejdsløshed. Det er første gang

Læs mere

Arbejdsløsheden i 2007

Arbejdsløsheden i 2007 14. juli 2008 Arbejdsløsheden i 2007 Ledighedsprocenten i København var i 2007 5,3 pct. og i hele landet 3,4 pct. I København faldt det gennemsnitlige antal ledige med 5 pct. til 14.950 - en del mindre

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i juni 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i juni 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan findes

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Aalborg Kommune - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser

Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser 1. maj 2009 af Specialkonsulent Erik Bjørsted og Chefanalytiker Frederik I. Pedersen (33 55 77 12 eller 28 42 42 72) Arbejdsløsheden bider sig fast inden for alle a-kasser Den økonomiske krise har for

Læs mere

Nøgletalsrapport for

Nøgletalsrapport for UDKAST Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland Nøgletalsrapport for gruppe 4 Frederiksværk-Hundested Oktober 2007 Side 1 af 28 Indhold Forord 4 Målinger vedrørende ministerens fokusområder Mål 1A

Læs mere

Ledigheden opdelt på kommuner i Syddanmark

Ledigheden opdelt på kommuner i Syddanmark Ledigheden opdelt på kommuner i Syddanmark samme måned i 2006 samme måned i 2006 i % Ledigheds i forhold til arbejdsstyrken Assens 666-240 -26,5% 3,3% Faaborg-Midtfyn 616-376 -37,9% 2,5% Kerteminde 338-102

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9

Dagpengemodtagere 3) 852-8,0 4,2 3,8 Kontanthjælpsmodtagere 454-21,9 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, oktober 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Analyse 11. december 2014

Analyse 11. december 2014 11. december 1 Dagpengereformen får fortsat flere langtidsledige i beskæftigelse Der er fortsat stort fokus på de personer, der efter dagpengereformens start har opbrugt deres dagpengeperiode. Men har

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7

Dagpengemodtagere 3) 819-8,5 4,0 3,7 Kontanthjælpsmodtagere 464-20,7 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Køge kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Køge kommune Bruttoledige

Læs mere

Afgangsopgørelse for uddannelsesforløb under den regionale uddannelsespulje

Afgangsopgørelse for uddannelsesforløb under den regionale uddannelsespulje Notat Afgangsopgørelse for s under den regionale spulje 7-12-2016 J. Nr. 16/17508 VOA / APK APOL / ATB Med beskæftigelsesreformen er der afsat en pulje på ca. 100 mio. kroner årligt til at understøtte,

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004 Statistik Arbejdsdirektoratet har bedt a-kasserne om at indberette medlemmer, der indbetaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2004. Indbetalinger

Læs mere

STIGENDE ARBEJDSLØSHED KRISEPAKKE SKAL GØRES KLAR

STIGENDE ARBEJDSLØSHED KRISEPAKKE SKAL GØRES KLAR 8. januar 2009 Af Erik Bjørsted (tlf. 3355 7715) Frederik I. Pedersen (tlf. 3355 7712) Resumé: STIGENDE ARBEJDSLØSHED KRISEPAKKE SKAL GØRES KLAR Dagens tal for november viste stigende arbejdsløshed og

Læs mere

Nøgletal for 2. kvartal 2012

Nøgletal for 2. kvartal 2012 1. 2. Nøgletal for 2. kvartal Nøgletal KOMMENTARER TIL NØGLETAL. 3 1. ARBEJDSMARKEDET 4 1.1. LEDIGHED 4 1.1.1. LEDIGE I ODENSE KOMMUNE.... 4 1.1.2. LEDIGE PÅ FYN.... 4 1.1.3. ANTAL NETTOLEDIGE I 6-BYERNE..

Læs mere

Dagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6

Dagpengemodtagere 3) 500-6,0 5,5 5,1 Kontanthjælpsmodtagere 378-21,6 Gennemsnitlig antal bruttoledige samt bruttoledighedsprocent i Albertslund Kommune, fordelt på ydelsestype, køn og alder, september 2014 Udvikling i antal Bruttoledigheds- Bruttoledigheds- Albertslund

Læs mere

Arbejdsløshed ujævnt fordelt

Arbejdsløshed ujævnt fordelt Den økonomiske krise har bevirket en bred stigning i arbejdsløsheden. Det er dog ikke alle grupper og områder, der er ramt lige hårdt. Især mænd, unge, ansatte i byggeri og industri samt personer bosat

Læs mere

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011

Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011 Kvartalsafrapportering på beskæftigelsesområdet Faxe Kommune - 4. kvartal 2011 2.februar 2012 Kvartalsafrapportering 4. kvartal 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Opsummering af nøgletal

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsløsheden i 2004

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Arbejdsløsheden i 2004 Orientering fra s Kommune Statistisk Kontor Arbejdsløsheden i 2004 Nr. 7. 27. maj 2005 Arbejdsløsheden i 2004 Bent Regner Andersen Tlf.: 33 66 28 16 1. Indledning Hermed bringes hovedtal for arbejdsløsheden

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned i Ledigheds september 2008 2007 2007 i %

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed

Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed Kæmpe forskelle i a-kasser ramt af den stigende ledighed Arbejdsløsheden er steget meget bredt i det danske samfund. Nogle grupper og områder er imidlertid hårdere ramt end andre. Der er især store stigninger

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2009 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2009. Indbetalinger af efterlønsbidraget

Læs mere

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland

Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Pressemeddelelse fra RAR Vestjylland Ledigheden er faldet med 550 fra maj 2014-15. Det svarer til et fald på 7,2 %. Beskæftigelsen for lønmodtagerne i Vestjylland er dog ikke steget nævneværdigt fra marts

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014

NOTAT. Orientering om ledigheden i september 2014 NOTAT Orientering om ledigheden i september 2014 Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal kan

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Indsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010

Indsats for langtidsledige i Syddanmark. Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 2010 Indsats for langtidsledige i Syddanmark Et tillæg til analysen Den faktiske mobilitet blandt nyledige i Syddanmark juni 21 August 21 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 1 2. Hvem er de

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 4. kvartal 2012 CL/MKL 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Denne rapport for medlemsudvikling til og med 4. kvartal 2012 adskiller sig fra de

Læs mere

2008M M M M M M M M M M M M M12

2008M M M M M M M M M M M M M12 Ledigheden fordelt på køn i Norddjurs Kommune Mænd 223 36 342 47 421 37 357 333 33 358 374 417 463 Kvinder 163 218 224 219 235 213 23 221 226 233 262 271 278 I alt 386 579 566 626 656 583 587 554 556 591

Læs mere

Arbejdsløsheden marts og april 2008

Arbejdsløsheden marts og april 2008 4. 18. august 2008 Arbejdsløsheden marts og april 2008 Gennem marts og april 2008 faldt det sæsonkorrigerede antal ledige i København med 1.100 eller 11 pct. I resten af Hovedstadsregionen og på landsplan

Læs mere

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen

Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed

Læs mere

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010

Resultater af beskæftigelsesindsatsen. Jobcenter Bornholm. 4. status 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Bornholm 4. status 2010 Oktober 2010 Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Bornholm - 4. status 2010 Notatet

Læs mere

Beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.:

Beregninger på baggrund af a-kassernes regnskaber for 2009 viser bl.a.: NOTAT 1. november 2010 A-kassernes administrationsudgifter i 2009 J.nr. 10-440-0005 Det er medlemmerne, der betaler udgifterne til drift af a-kasserne via et administrationsbidrag 1. Den enkelte a-kasse

Læs mere

Orientering 2006:4. Arbejdsløsheden i maj Statistisk Kontor

Orientering 2006:4. Arbejdsløsheden i maj Statistisk Kontor 2006:4 Orientering Statistisk Kontor 16. maj 2006 Arbejdsløsheden i 2005 Ledighedsprocenten for var i 2005 6,5 pct. og i hele landet 5,7 pct. Efter et fald på 9 pct. fra 2004 til 2005 er det gennemsnitlige

Læs mere

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser

Stigende bruttoledighed i 9 ud af 10 a-kasser Stigende bruttoledighed i 9 ud af 1 a-kasser ud af 8 af landets a-kasser har siden årsskiftet oplevet et fald i den registrerede arbejdsløshed. Ser man på bruttoledigheden, hvor der også tages højde for

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer august 5 www.aarhus.dk/statistik Arbejdsløsheden i Århus Kommune,. kvartal 5 Den samlede ledighed er faldet med. personer i forhold til samme periode sidste år. Faldet er reelt

Læs mere

Markant stigning i ledigheden blandt unge

Markant stigning i ledigheden blandt unge Markant stigning i ledigheden blandt unge I 2. kvartal 29 var næsten 6. unge under 3 år ramt af ledighed svarende til hver tolvte i arbejdsstyrken. Det er en stigning på over 2. personer i forhold til

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 3. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Arbejdsløsheden november og december 2008

Arbejdsløsheden november og december 2008 9. 18. februar 2008 2009 Gennem oktober, november og december 2008 har den sæsonkorrigerede ledighed i København været stigende. Fra 8500 ledige i september til 9300 ledige i december eller en stigning

Læs mere

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune

Resultatrevision 2011. Ishøj Kommune Resultatrevision 2011 Ishøj Kommune April 2012 Resultatrevision for Jobcenter Vallensbæk Ishøj kommune 2011 Indholdsfortegnelse 1. Opsummering om resultatrevision 2011... 3 2. Scorecard - ministermål...

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Arbejdsløsheden januar og februar 2008

Arbejdsløsheden januar og februar 2008 15. 18. 2008 Arbejdsløsheden januar og februar 2008 Fra januar 2008 ændres den månedlige arbejdsløshedsstatistik. Ændringen giver samlet set et fald i det opgjorte antal fuldtidsledige i hele landet på

Læs mere

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN

OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Beskæftigelsesregion Midtjylland De nye ledighedstal for september Færre ledige i Midtjylland end for et år siden, men flere i aktivering OVERORDNET VURDERING AF LEDIGHEDEN Antal ledige faldt med 1749

Læs mere

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 11. januar 2016. Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 11. januar 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland Januar 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Arbejdsløsheden september og oktober 2008

Arbejdsløsheden september og oktober 2008 12. 18. december 2008 2008 Arbejdsløsheden september og oktober 2008 Gennem september og oktober 2008 har den sæsonkorrigerede ledighed i København været næsten uforandret. På landsplan har der været en

Læs mere

Medlemsudvikling i a-kasserne

Medlemsudvikling i a-kasserne Medlemsudvikling i a-kasserne 1. kvartal 2012 1 Udvikling i antal dagpengeforsikrede medlemmer Analyseoverblik: Efter en årrække med tilbagegang i antallet af dagpengeforsikrede medlemmer, har der været

Læs mere

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes

Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes Kvinders arbejdsløshed haler ind på mændenes De seneste arbejdsløshedstal viser, at der var 13.300 bruttoarbejdsløse i Danmark, svarende til, procent af arbejdsstyrken. Prognoserne for det danske arbejdsmarked

Læs mere

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011

A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011 NOTAT 24. januar 2012 A-kasse-medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2011 SFR Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2011. Indbetalinger

Læs mere