Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt

Transkript

1 Forslag til supplerende mål til Roskilde Byråds Kvalitetskontrakt Anj, den 24. november 2010 Fics brevid: Indhold 1. Forældretilfredshed i dagtilbud Andel sikre læsere i folkeskolen Forældretilfredshed i folkeskolen Trivsel i folkeskolen Besøgende på Roskilde Bibliotekerne fysisk og digitalt Tilfredshed med kulturtilbud Affald som indsamles hos private borgere Generel tilfredshed med kommunens service Lyssignalets betydning Rød betyder: at resultatet klart ikke er tilfredsstillende ift. de opstillede mål og resultatkrav. Gul betyder: at der ikke er sket en positiv udvikling siden sidste måling, og at resultatet er under ønsket niveau. Lysegrøn betyder: at der er sket en positiv udvikling siden sidste måling, og at resultatet er på ønsket niveau Mørkegrøn betyder: at resultatet er klart tilfredsstillende. 1

2 1. Forældretilfredshed i dagtilbud Forældre til børn i Roskilde Kommunes 0-6 års dagtilbud skal opleve at deres børn trives i dagtilbuddene. Et godt samarbejde mellem dagtilbud og forældre medvirker til børns trivsel. Høj forældretilfredshed med børns trivsel i dagtilbud ses som et udtryk for at der er et godt samarbejde omkring børnene. Forældre til børn i Roskilde Kommunes 0-6 års dagtilbud skal ligeledes opleve at de ansatte på en tilfredsstillende måde skaber en god dialog og et godt samarbejde mellem forældre og personale. Forældretilfredshedsundersøgelser gennemføres hvert andet år. Mål Forældre og børn i Roskilde Kommune skal have et 0-6 års dagtilbud af høj kvalitet. Resultatkrav 92 % af forældre til børn i dagtilbud i Roskilde Kommune skal være tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel. 90 % af forældrene skal være tilfredse eller meget tilfredse med deres dialog og samarbejde med dagtilbuddets personale. [Mål og resultatkrav foreslås administrativt ud fra en faglig vurdering] Indikator Tilfredshed med barns trivsel samt dialog og samarbejde Forældretilfredshed 2010* 2012 Tilfredshed med barns trivsel 90,6 % Tilfredshed med dialog og samarbejde forældre og personale imellem 84,1 % * Andelen angiver kategorierne meget tilfredse og tilfredse Datakilde Forældretilfredshedsundersøgelse 2010 Senest opdateret: 4. kvartal 2010 Næste opdatering: 1. kvartal 2012 Målopfyldelse x Der er igangsat flg. aktiviteter for at opnå en forbedring af målopfyldelsen: - Institutionerne har afholdt erfaringsudvekslingsmøder med henblik på at dele viden om metoder, som kan give højere forældretilfredshed - Institutionerne og forældrebestyrelser arbejder frem til næste undersøgelse lokalt med at forbedre forældretilfredsheden - Forældretilfredsheden er taget op i forbindelse med forvaltningens tilsynsmøder i efteråret

3 Uddybende materiale Forældretilfredshedsundersøgelse (link til undersøgelsen på hjemmesiden indsættes) 3

4 2. Andel sikre læsere i folkeskolen (Der er tale om en udbygning af det nuværende mål i kvalitetskontrakten. Det nuværende mål fokuserer alene på 3. klassetrin.) Gode læsefærdigheder er en grundlæggende forudsætning for barnets læring i skolen. Der er i en årrække arbejdet målrettet på kommunens folkeskoler med særlig vægt på indskolingen med at udvikle det enkelte barns læsekompetencer. Den særlige fokusering på læsning som basis for den faglige læring udbredes nu til alle klassetrin. Mål Roskilde Kommune arbejder på at udvikle det enkelte barns kompetencer bedst muligt og vil sikre, at eleverne har en læsekompetence, der svarer til deres alder. Resultatkrav Andelen af sikre læsere på 1. klassetrin skal i skoleåret 2012/13 udgøre mindst 85% Andelen af sikre læsere på 3. klassetrin skal som minimum fastholdes på samme niveau som målingen i 2008/2009, dvs. 92 %. Andelen af sikre læsere på 6. og 8. klassetrin skal i skoleåret 2012/13 udgøre mindst 80% [Mål og resultatkrav foreslås administrativt udfra en faglig vurdering] Indikatorer - Læseresultater Læseresultat på 1. klassetrin Roskilde Kommunes resultat af læseprøven Gennemsnit 2008/2009 A1: Hurtig og sikker 16 % B1: Tøvende og sikker 64 % Andel sikre læsere (A1 + B1) 80 % C1: Meget langsom og sikker 13 % A2: Hurtig og mindre sikker 0 % B2: Tøvende og mindre sikker 1 % C2: Meget langsom og mindre sikker 4 % A3: Hurtig og usikker 0 % B3: Tøvende og usikker 1 % C3: Meget langsom og usikker 1 % Læseresultat på 3. klassetrin Roskilde Kommunes resultat af læseprøven Gennemsnit 2006/2007 Gennemsnit 2007/2008 Gennemsnit 2008/2009 A: Hurtig og sikker 40 % 44 % 49 % B: Tøvende, men sikker 45 % 43 % 43 % Andel sikre læsere (A + B) 85 % 87 % 92 % C: Meget langsom og noget usikker 11 % 10 % 5 % D: Hurtig og usikker 2 % 1 % 1 % 4

5 E: Langsom og usikker 1 % 2 % 1 % F: Meget langsom og usikker 1 % 1 % 1 % Læseresultat på 6. klassetrin Roskilde Kommunes resultat af læseprøven Litterær læsning Gennemsnit 2008/2009 Faglig læsning G1: Godt læsetempo og sikre resultater 19 % 9 % G2: Langsomt læsetempo og sikre resultater 3 % 2 % Andel sikre læsere (G1 + G2) 22 % 11 % G3: Godt læsetempo og noget svingende resultater 48 % 62 % G4: Langsomt læsetempo og noget svingende resultater 10 % 19 % G5: Svingende læsetempo og meget usikre resultater 20 % 1 % Læseresultat på 8. klassetrin Roskilde Kommunes resultat af læseprøven Litterær læsning Gennemsnit 2008/2009 Faglig læsning G1: Godt læsetempo og sikre resultater 40 % 32 % G2: Langsomt læsetempo og sikre resultater 8 % 3 % Andel sikre læsere (G1 + G2) 48 % 35 % G3: Godt læsetempo og noget svingende resultater 38 % 48 % G4: Langsomt læsetempo og noget svingende resultater 12 % 11 % G5: Svingende læsetempo og meget usikre resultater 1 % 4 % Datakilde Roskilde Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007, 2007/2008 og 2008/2009. Senest opdateret: 3. kvartal 2010 Næste opdatering: December 2010 (kommunens kvalitetsrapport for 2009/10) Målopfyldelse x I løbet af 2011 udarbejdes en handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer. Handleplanen indeholder anbefalinger og aktiviteter, som skal sikre, at elevernes læsestandpunkt over en 3-årig periode forbedres, så resultatkravene nås. Nærmere om indikatoren Læsetesten på 3. klassetrin har hidtil været den primære indikator for barnets tidlige læseindlæring, således at eleverne ved udgangen af 3. klasse skal kunne læse en alderssvarende tekst. Spektret af kommunale læsetest er udvidet fra og med 2008/2009, og derfor er der nu også fastsat resultatkrav for hhv. 1., 6. og 8. klassetrin. Resultatet offentliggjort i kvalitetsrapport 2006/2007 viser det første samlede kommuneresultat for 3. klassetrin af læseundersøgelse efter kommunesammenlægningen. Principielt arbejdes der på, at alle børn skal være sikre læsere, når de er på 3. klassetrin, men personlige, fysiske og sociale forhold for 5

6 enkelte børn gør, at dette mål ikke vil kunne nås. Hvor tæt på målet 100 % sikre læsere det er muligt at komme, kan ikke dokumenteres ud fra hverken nationale eller internationale undersøgelser. Resultatet for 3. klasse fra maj 2009 viser en pæn fremgang fra maj 2008, og især er det værd at bemærke, at det er øverste kategori, som er vokset. Resultaterne for 1., 6. og 8. klassetrin er som nævnt først blevet samlet på kommunalt plan fra og med 2008/2009, og der eksisterer således ikke noget sammenligningsgrundlag kommunalt eller nationalt. Resultaterne for 6. og 8. klassetrin fremviser dog et bekymrende lavt niveau, hvilket vil blive imødegået med en kommunal handlingsplan. Data til sammenligning Læseundersøgelserne er baseret på henholdsvis OS64, SL60, TL1 og TL3 for 1., 3., 6. og 8. klassetrin. Testene er standardiserede test fra Pædagogisk Psykologisk Forlag og bygger på et stort nationalt testmateriale. Uddybende materiale Roskilde Kommunes kvalitetsrapporter (link) 6

7 3. Forældretilfredshed i folkeskolen Roskilde Kommune har i sin målsætning for skole/hjemsamarbejdet fokus på at inddrage forældrene i arbejdet med dels at give deres egne børn gode forudsætninger for deres skolegang dels at medvirke til at forankre skolens rummelighed bedst muligt. Formålet er, at forældrene tager medansvar for deres eget barns læring og trivsel samt hele klassens trivsel, at de som positive rollemodeller går aktivt ind i processen med at skabe en god og rummelig klasse, som bygger på anerkendelse og respekt for den enkelte og retten til at være forskellig. [Roskilde Kommunes skolepolitik, vedtaget i Byrådet ] Mål Roskilde Kommunes mål er, at forældrene skal være tilfredse med informationsniveauet og skole/hjemsamarbejdet generelt og specifikt om samarbejdet vedrørende elevernes faglige niveau. Resultatkrav Mindst 80 % af forældrene skal give udtryk for en generel tilfredshed med folkeskolen. [Mål og resultatkrav er fastsat af byrådet ] Indikator Forældretilfredshed Roskilde Kommune 65 % - Partnerskabet (gennemsnit) 63 % - Datakilde Partnerskab om folkeskolen, KL 2009 Senest opdateret: Juni 2010 Næste opdatering: Ultimo 2011 Målopfyldelse x Roskilde Kommune har ikke nået kommunens eget mål, men ligger over gennemsnittet i partnerskabet. Der er igangsat flg. aktiviteter for at opnå en forbedring af målopfyldelsen: - Resultatet af undersøgelsen er taget op på skolelederniveau, hvor der er sat fokus på metoder til at forbedre forældretilfredsheden - Der er i 2010 uddannet forældrenetværks-koordinatorer på alle skoler. Koordinatorerne skal sætte fokus på forældretilfredsheden ud fra lokale behov og problemstillinger. Nærmere om indikatoren Roskilde Kommune valgte i 2007 at deltage i Partnerskab om Folkeskolen sammen med 33 andre kommuner og KL. Partnerskab om Folkeskolen er baseret på en politisk aftale mellem de deltagende kommuners kommunalbestyrelser og KL s bestyrelse. Partnerskabet ophørte ved udgangen af På Skole- og Børneudvalgsmødet den 9. juni 2009 blev det besluttet, at forældretilfredshedsundersøgelsen skulle gennemføres i august/september 2009, som en del af Partnerskab om Folkeskolens statusanalyse. Endvidere blev det besluttet, at forældretilfredshedsundersøgelsen skal gentages i efteråret

8 3571 forældre ud af 9003 mulige har besvaret det elektroniske spørgeskema. Der ses en stor spredning i besvarelsesprocenten mellem de enkelte skoler nemlig fra 13,1 % til 73,3 % med en gennemsnitlig kommunal besvarelsesprocent på 39,7 %. Den store spredning ses derimod ikke i tilfredshedsgraden fra skole til skole, idet den kun svinger fra 60% til 71% set i forhold til den gennemsnitlige tilfredshed på 65 %. Data til sammenligning På kommunens hjemmeside findes adgang til resultaterne fra Roskilde Kommune og en sammenligning med partnerskabets øvrige 33 kommuner. Uddybende materiale Roskilde Kommune sammenlignet med partnerskabets 33 kommuner (link) 8

9 4. Trivsel i folkeskolen Roskilde Kommune ønsker en folkeskole for alle, hvor forskellighed og mangfoldighed ses som en styrke. En folkeskole, der kan rumme og give udfordringer til den enkelte elev samt tilgodese fællesskabet. En folkeskole, hvor eleverne trives, udvikles og har lyst til at lære. (Roskilde Kommunes skolepolitik, vedtaget i Byrådet ) Mål Roskilde Kommunes mål er, at folkeskolens undervisningstilbud udvikles og styrkes, så den enkelte elevs behov, udvikling og læring tilgodeses yderligere. (Roskilde Kommunes skolepolitik, vedtaget i Byrådet ) Resultatkrav Mindst 85 % af eleverne skal i 2011 give udtryk for, at de glade for at gå i skole. [Resultatkrav foreslås administrativt udfra en faglig vurdering] Indikator Jeg er glad for at gå i skole Roskilde Partner skabet Roskilde Partner skabet Roskilde Partner skabet Enig 71 % 68 % 80 % 74 % - - Hverken enig eller uenig 24 % 26 % 17 % 21 % - - Uenig 5 % 6 % 3 % 5 % - - Datakilde Partnerskab om folkeskolen, KL 2009 Senest opdateret: Juni 2010 Næste opdatering: Ultimo 2011 Målopfyldelse x Roskilde Kommune ligger over gennemsnittet i partnerskabet og har haft en positiv udvikling fra 2007 til 2009; en udvikling som også ligger over gennemsnittet. Nærmere om indikatoren Roskilde Kommune valgte i 2007 at deltage i Partnerskab om Folkeskolen sammen med 33 andre kommuner og KL. Partnerskab om Folkeskolen er baseret på en politisk aftale mellem de deltagende kommuners kommunalbestyrelser og KL s bestyrelse. Partnerskabet ophørte ved udgangen af Det er administrativt besluttet, at elevundersøgelsen gentages i efteråret Besvarelsen bygger på svar fra 3933 elever ud af 9083 eller en besvarelsesprocent på cirka 57 %. Ideelt set bør alle elever være glade for at gå i skole, altså 100 % enige. Roskilde Kommune stræber efter dette mål velvidende, at det er et urealistisk mål på grund af bredt spektrum af individuelle og momentane faktorer. 9

10 Data til sammenligning På kommunens hjemmeside findes adgang til resultaterne fra Roskilde Kommune og en sammenligning med partnerskabets øvrige 33 kommuner. Uddybende materiale Roskilde Kommune sammenlignet med partnerskabets 33 kommuner (link) 10

11 5. Besøgende på Roskilde Bibliotekerne fysisk og digitalt Mål Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet. Det er derfor en grundlæggende forudsætning for driften af bibliotekerne, at Roskilde bibliotekerne er i berøring med så mange af kommunens borgere som muligt. Resultatkrav Når der måles i 2012 skal 70 % af borgerne i Roskilde Kommune besøge Roskilde Bibliotekerne fysisk og 50 % af borgerne besøge bibliotekerne digitalt mindst 1 gang om året. [Mål og resultatkrav foreslås administrativt udfra en faglig vurdering] Indikator besøgende % af befolkningen, der besøger biblioteket fysisk % af befolkningen, der besøger biblioteket digitalt % af befolkningen, der ikke besøger biblioteket % 47 % 31 % Datakilde Borgerpanelundersøgelse. Hvert 2. år. Senest opdateret: 2010 Næste opdatering: 2012 Målopfyldelse x For at leve op til målene arbejder bibliotekerne bl.a. med en plan for, hvordan Roskilde Biblioteks lokaler skal udvikles de kommende år. Der arbejdes i 2010 og 2011 desuden tematisk med indsatsområder, der påvirker biblioteksrummet markant. Bibliotekerne har siden 2009 fokuseret ekstra på nye medier og digitale platforme. Et af tiltagene er Det Rullende Multimedielab, som giver de ansatte mulighed for at bruge de nye medier. Bibliotekerne har desuden igangsat en række digitale løsninger, såsom AgeForce.dk, som er et socialt netværk til alle borgere over 50 år. Data til sammenligning Landstal: 60 % af befolkningen besøger hvert år bibliotekerne. 11

12 6. Tilfredshed med kulturtilbud Dette resultatmål fokuserer på borgernes oplevelse af hhv. kultur- og idrætstilbuddene, sådan som kommunens borgerpanel giver udtryk for dette, når det samtidig spørges om tilfredshed med kommunens serviceniveau, kommunikationen med kommunen og med at bo i kommunen. Der er altså tale om en oplevet tilfredshed uden at man nødvendigvis er bruger af tilbuddene set i relation til andre ydelser. Mål Borgerne skal opfatte Roskilde som en kommune, der leverer et højt niveau indenfor kultur- og idrætstilbuddene. Resultatkrav Borgernes opfattelse af kommunens service skal ved næste måling primo 2011 være mindst 80% s tilfredshed for kulturtilbud og mindst 80% s tilfredshed for idrætstilbud. [Mål og resultatkrav foreslås administrativt udfra en faglig vurdering] Indikator - Borgernes opfattelse af hhv. kultur- og idrætstilbud Tilfredshed med kulturtilbud Tilfredshed med idrætstilbud Datakilde Borgerpanelets svar på spørgsmålene Hvor tilfreds eller utilfreds er du generelt med kultur tilbuddene i Roskilde Kommune? og Hvor tilfreds eller utilfreds er du generelt med idrætstilbuddene i Roskilde Kommune? Seneste opdatering: Første opdatering vil være december 2010 Næste opdatering: December 2011 Målopfyldelse Kan først angives i december Uddybende materiale Borgerpanelets svar på spørgsmålet Hvor tilfreds eller utilfreds er du med at bo i Roskilde Kommune? fordeler sig således: 12

13 13

14 7. Affald som indsamles hos private borgere Det affald, som kommunen hver dag indsamler hos private borgere, bliver enten genanvendt/genbrugt, forbrændt, deponeret på kontrolleret losseplads eller sendt til særlig behandling. Helt overordnet handler det om at reducere affaldsmængderne og mindske miljøbelastningen ved affaldshåndtering. Mål o o o Affaldsmængderne fra private borgere og erhverv må ikke stige Udsorteringen af genanvendelige materialer skal øges, og mængderne til forbrænding og deponering skal reduceres De separat indsamlede mængder af farligt affald skal øges Resultatkrav Opfyldelse af de nævnte mål skal bl.a. ske ved at følgende resultatkrav gennemføres: o at affaldsmængderne falder 5 % årligt o at andelen til deponering fastholdes på 3 % eller derunder o at andelen til genanvendelse/genbrug øges med 5 %-point årligt [Mål er fastsat af Byrådet i Affaldsplan , resultatkravene foreslås administrativt udf ra en faglig vurdering] Indikator behandling af affald fra private borgere Behandling Tons Pct. Tons Pct. Tons Pct. Genanvendelse/genbrug papir og pap glas Forbrænding Deponering Særlig behandling I alt Som det fremgår, er der i perioden fra 2008 til 2009 sket en positiv ændring, således at stadig mere affald sendes til genanvendelse eller genbrug, mens mængden af affald til forbrænding er faldet og mængden til deponering og særlig behandling er uændret. Affaldsmængderne er faldet 5,8% fra 2008 til 2009 Andelen til genanvendelse er øget med 2%-point fra 2008 til 2009 Datakilde Oplysningerne stammer fra rapporten Kortlægning af affald KARA/NOVEREN 2009, som er udarbejdet i et samarbejde mellem en række kommuner under affaldsselskabet. Senest opdateret: oktober 2010 Næste opdatering: september 2011 Målopfyldelse x Nærmere om indikatoren Overordnet ses et fald i mængderne som primært skyldes den økonomiske krise, som fortsat påvirker affaldsmængderne positivt. 14

15 Som det fremgår, er der sket et mindre fald i mængden af papir og pap til genanvendelse, hvilket bl.a. skyldes at færre holder avis men i stedet læser nyheder på nettet. Samtidig modtager stadig flere mails frem for post og reklamer. Tendensen er i øvrigt landsdækkende. Genanvendelse betyder at fx glas smeltes om til nyt glas, men genbrug betyder at glas skylles og bruges igen. Forbrænding er efter den kommende ratificering af EU s affaldsdirektiv, der implementeres pr. 12. december 2010 at betragte som nyttiggørelse, når der ved forbrænding sker en energiudnyttelse ved produktion af el og varme. Særlig behandling er typisk oparbejdning af farligt affald ved forbrænding eller deponering Data til sammenligning I forhold til de øvrige kommuner som vi samarbejder med omkring kortlægning af affaldsmængder ligger vi lidt lavere for så vidt angår genanvendelse/genbrug, mens vi ligger bedre mht. forbrænding. Det kan skyldes bl.a. usikkerhed omkrig opgørelse af mængder, som afleveres på genbrugspladserne samt at mængden af bygningsaffald fra private, der afleveres på genbrugspladserne, tilsyneladende er væsentlig større end i Roskilde Kommune. Uddybende materiale Læs Roskilde Kommunes Affaldsplan eller se hvad der sker med dit affald på et af de mange videoklip om Affaldets Vej. Opfyldelse af de nævnte mål skal ske ved at gennemføre en række af de initiativer som fremgår af den vedtagne affaldsplan. Her nævnes bl.a. o informationsmateriale om sammenhængen mellem affald og miljø o kampagner om forbrug og affaldsdannelse o undersøgelse af grundlaget for en fast indsamlingsordning for storskrald og haveaffald o undersøgelse af grundlaget for sortering af grønt køkkenaffald fra til genanvendelse o kampagner for korrekt sortering af farligt affald. 15

16 8. Generel tilfredshed med kommunens service Serviceniveau består både af forholdene omkring den faktisk leverede ydelse og borgernes forventninger til den betjening, de modtager. Dette mål fokuserer på borgernes subjektive oplevelse af servicen omkring kommunale ydelser. Den subjektive oplevelse kan ændre sig både i relation til, at serviceydelserne konkret forbedres over tid, og/eller at borgernes forventninger til servicen ændrer sig. Mål Borgerne skal opfatte Roskilde Kommune som en virksomhed, der leverer service på et højt niveau. Resultatkrav Borgernes opfattelse af kommunens service skal ved næste måling ultimo 2010 vise et gennemsnit på mindst 3,7 point og i øvrigt vise en stigende tendens, så der opnås 4,0 point i [Mål og resultatkrav foreslås administrativt ud fra en faglig vurdering] Indikator - Borgernes opfattelse af kommunens service Som det fremgår af grafen, er borgernes tilfredshed med serviceniveauet i Roskilde Kommune steget siden 2007 og 2008 og er oppe på 3,59 point i gennemsnit i den senest gennemførte undersøgelse i Datakilde Borgerpanelets svar på spørgsmålet Hvor tilfreds eller utilfreds er du generelt med serviceniveauet i Roskilde Kommune? Seneste opdatering: nov (n=732). Der er yderligere spurgt i maj 2008 (n=1044) og dec (n=1161) Næste opdatering: december 2010 Målopfyldelse 16

17 Uddybende materiale Borgerpanelets svar på spørgsmålet Hvor tilfreds eller utilfreds er du med at bo i Roskilde Kommune? fordeler sig således: Tilfredsheden ligger generelt højere ved svar på dette spørgsmål, men som det fremgår af grafen, er borgernes tilfredshed med at bo i Roskilde Kommune meget stabil og har ligget på stort set det samme niveau de seneste tre år. Der ses altså ikke samme tendens til stigning som på spørgsmålet Hvor tilfreds eller utilfreds er du generelt med serviceniveauet i Roskilde Kommune?. 17