Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF

Transkript

1 Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger af en ny bekendtgørelse for udviklingsordningerne på EHFF Bekendtgørelsen indeholder 4 tilskudsordninger, der i 2015 var udstedt i 4 separate bekendtgørelser. Den erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering af ændringen i bekendtgørelsen forholder sig som følge heraf til ordningerne hver for sig, før de samlede erhvervsøkonomiske konsekvenser vurderes. De fire ordninger er som følger (tallene henviser efterfølgende til den pågældende ordning): 1) Tilskud til fælles indsatser fiskeri 2) Tilskud til Fiskeri, natur og miljø 3) Tilskud til fælles indsatser akvakultur 4) Tilskud til afsætningsfremme Ordningens indhold 1) Fælles indsatser fiskeri er en tilskudsordning, hvor der kan gives tilsagn om tilskud til projekter vedrørende: a. Innovation, hvor formålet er at fremme innovation i fiskeriet og værdikæden for fiskerivarer og som vedrører en eller flere af følgende områder: i. Nye produkter ii. Ny proces og teknologi iii. Ny organisering og forvaltning b. Fiskerforskerpartnerskaber, hvor formålet er at fremme samarbejdet mellem fiskere og forskere med henblik på en forbedret og mere bæredygtig forvaltning af fiskeriet i. Netværksaktiviteter ii. Relevante undersøgelser og pilotprojekter, forvaltningsforsøg og dataindsamling iii. Indsamling og formidling af viden og forskningsresultater og best practice vedrørende landingsforpligtelsen. er en tilskudsordning, hvor der kan gives tilsagn om tilskud til projekter vedrørende: a. Marin innovation, som omfatter i. Udvikling, afprøvning og design af fiskeredskaber med henblik på at mindske fiskeriets indvirkning på havmiljøet ii. Udvikling, afprøvning og design af fiskeredskaber med henblik på at mindske beskyttede rovdyrs indvirkning på fiskeriet iii. Udvikling og indførelse af ny teknologisk og organisatorisk viden, som kan mindske fiskeriets indvirkning på miljøet herunder fangstmetode og redskabsselektivitet, og som har til formål at bidrage til, at fiskeriets udnyttelse af havets biologiske ressourcer er bæredygtigt samt bidrage til sameksistens mellem fiskeriet og beskyttede rovdyr 1

2 b. Marin biodiversitet og marine økosystemer inden for rammerne af bæredygtige fiskeriaktiviteter, som vedrører: i. Bedre fiskeriforvaltning i forhold til udnyttelsen af havets biologiske ressourcer ii. Forberedelse og ændring af beskyttelses- og forvaltningsplaner for fiskerirelaterede aktiviteter i Natura 2000 områder og beskyttede områder iflg. havstrategidirektivet og andre særlige habitater, herunder relevante undersøgelser og udarbejdelse af beskyttelses og forvaltningsplaner, iii. Forvaltning, genopretning og overvågning af Natura 2000 områder i forhold til fiskerirelaterede aktiviteter iv. Forvaltning, genopretning og overvågning af beskyttede områder i forhold til fiskerirelaterede aktiviteter og med henblik på gennemførelse af de geografiske beskyttelsesforanstaltninger i medfør af havstrategidirektivet v. Andre tiltag udført i samarbejde med fiskere, som har relation til fiskeriaktiviteter og som har til formål at opretholde og fremme marin biodiversitet og marine økosystemer, herunder genopretning af specifikke habitater til støtte for bæredygtige fiske- eller skaldyrsbestande c. Udsætning af ål 3) Fælles indsatser akvakultur er en tilskudsordning, der har til formål at yde tilskud til innovative projekter indenfor akvakultur, der udføres af offentlige forskningsinstitutter, GTS institutter, andre videnskabelige institutioner eller akvakulturvirksomheder i samarbejde med disse. Der kan ydes tilskud til undersøgelser, forsøg og pilotprojekter, der: a. udvikler teknisk, videnskabelig, eller organisatorisk viden inden for akvakulturproduktion, som især reducerer indvirkningen på miljøet, reducerer afhængigheden af fiskemel og olie, fremmer en bæredygtig anvendelse af ressourcer i akvakultursektoren, forbedrer dyrevelfærd eller letter nye bæredygtige produktionsmetoder, b. udvikler produktion af nye akvakulturarter med godt markedspotentiale, nye eller væsentligt forbedrede produkter, nye eller forbedrede processer og nye eller forbedrede forvaltnings- og organisationssystemer, eller der c. undersøger den tekniske eller økonomiske gennemførlighed af innovativ produktion eller processer. er en tilskudsordning, der har til formål at fremme markeds- og afsætningsforholdene for fiskeri- og akvakulturprojekter. Dette sker gennem tilskud til aktiviteter inden for: a. Afsøgning af nye markeder b. Oprettelse af producentorganisationer c. Afsætning af kystfiskeres fangster d. Udvikling af afsætningsmuligheder for discard e. Fremme af bæredygtige fiskevarer og akvakulturprodukter gennem afsætnings- og informationskampagner f. Udvikling af certificering og mærkning Tilsagn om tilskud gives til producentorganisationer, sammenslutninger af producentorganisationer eller brancheorganisationer inden for fiskeri og akvakultur. 2

3 Administrative konsekvenser 1) Fælles indsatser fiskeri I 2015 modtog NaturErhvervstyrelsen 13 ansøgninger, heraf 3 fra det private erhvervsliv (10 fra forskningsinstitutioner). Der blev givet 5 tilsagn, der dermed førte til anmodning om udbetaling. Det forventes, at ansøgerfeltet i 2016 vil være tilsvarende, og at der vil blive givet det samme antal tilsagn. Da både informationsforpligtelser og ansøgerantal er det samme fra 2015 til 2016 er der ingen administrative konsekvenser af denne ordning. I 2015 modtog NaturErhvervstyrelsen i alt 25 projektansøgninger, fordelt på 25 hovedansøgninger og 23 delansøgninger. Heraf stod det private erhvervsliv for 14 ansøgninger, mens forskningsinstitutioner stod for de resterende 34. Det forventes, at ansøgerfeltet i 2016 vil være tilsvarende, og at der vil blive givet det samme antal tilsagn. Da både informationsforpligtelser og ansøgerantal er det samme fra 2015 til 2016, er der ingen administrative konsekvenser af denne ordning. I 2015 modtog NaturErhvervstyrelsen i alt 12 projektansøgninger, fordelt på 12 hovedansøgninger og 17 delansøgninger, hvoraf der bliver givet 4 tilsagn, som vil føre til anmodning om rate- og slutudbetaling. Det private erhvervsliv stod for 8 af de 12 ansøgninger, mens de sidste 4 blev indsendt af forskningsinstitutioner. Det forventes, at ansøgerfeltet i 2016 vil være tilsvarende. Da både informationsforpligtelser og ansøgerantal er det samme fra 2015 til 2016 er der ingen administrative konsekvenser af denne ordning. I 2015 modtog NaturErhvervstyrelsen i alt 16 ansøgninger, hvoraf der bliver givet 5 tilsagn, som vil føre til anmodning om rate- og slutudbetaling. Alle ansøgninger kom fra det private erhvervsliv. Det 3

4 forventes, at der i 2016 kommer 15 ansøgninger på ordningen, og at der bliver givet det samme antal tilsagn, der fører til anmodning om udbetaling. De administrative konsekvenser af ordningen er dermed en lettelse på 15 timer til en timesats på kr., svarende til kr. i samlede administrative besparelser De samlede administrative konsekvenser af bekendtgørelsen er dermed en lettelse af det private erhvervslivs byrder på kr. grundet et mindre antal ansøgninger. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har modtaget forslagene til bekendtgørelsen for udviklingsordningerne på EHFF i præ-høring. TER vurderer, at forslagene ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet og har dermed ikke yderligere kommentarer. Dette skyldes, at der ikke sker ændringer i informationsforpligtelserne for den enkelte ansøger. Skatter, afgifter, subsidier mv. 1) Fælles indsatser fiskeri Ordningen er en tilskudsordning og tildeler subsidier for 11,9 mio. kr. i Dette er 9,1 mio. kr. mindre end i Det antages, at det private erhvervslivs del af subsidierne er proportionelt med det private erhvervslivs andel af ansøgere. Det private erhvervs andel af rammen for 2016 er dermed på 2,75 mio. kr. Den forventede ændring i tilskuddet, der tilfalder det private erhvervsliv, er dermed en reduktion på 2,1 mio. kr. Ordningen er en tilskudsordning og tildeler subsidier for 54,6 mio. kr. i Dette er 6 mio. kr. mere end i Det antages, at det private erhvervslivs del af subsidierne er proportionelt med det private erhvervslivs andel af ansøgere. Det private erhvervs andel af rammen for 2016 er dermed på 15,9 mio. kr. Den forventede ændring i tilskuddet, der tilfalder det private erhvervsliv, er dermed en stigning på 1,75 mio. kr. Ordningen er en tilskudsordning og tildeler subsidier for 9,6 mio. kr. i Dette er 1,4 mio. kr. mindre end i Det antages, at det private erhvervslivs del af subsidierne er proportionelt med det private erhvervslivs andel af ansøgere. Det private erhvervs andel af rammen for 2016 er dermed på 6,4 mio. kr. Den forventede ændring i tilskuddet der tilfalder det private erhvervsliv er dermed en reduktion på 0,93 mio. kr. Ordningen er en tilskudsordning og tildeler subsidier for 13, 4 mio. kr. i Dette er den samme ramme som i 2015, hvorfor der ikke er ændringer i tilskuddet. De samlede subsidier, der gives via de fire tilskudsordninger i 2016, er på 89,5 mio. kr., hvoraf 38,5 mio. kr. forventes at gå til det private erhverv. De samlede ændringer som følge af de fire ordninger er en reduktion af subsidier for det private erhverv på 1,28 mio. kr. i 2016 i forhold til

5 Øvrige efterlevelseskonsekvenser 1) Fælles indsatser fiskeri Tilskudssatsen for projekter under ordningen er 100 pct., hvorfor ansøgerne kompenseres fuldt ud for de efterlevelseskonsekvenser, der er i ordningen. Som følge af reduktionen i det private erhvervs forventede andel af tilskuddet er efterlevelseskonsekvensen for ordningen reduceret med 2,1 mio.kr. i 2016 i forhold til Tilskudssatsen for projekter under ordningen er 100 pct. til aktivitet 1) og 2), og 75 pct. til aktivitet 3). Under aktivitet 1) og 2) kompenseres ansøgere fuldt ud, og under aktivitet 3) kompenseres ansøgere 1- til-1 for de omkostninger, de forventes ikke at kunne kapitalisere. Som følge af forøgelsen i det private erhvervs forventede andel af tilskuddet er efterlevelseskonsekvenserne for ordningen forøget med 1,75 mio. kr. i 2016 i forhold til Tilskudssatsen for projekter under ordningen er 100 pct., hvorfor ansøgerne kompenseres fuldt ud for de efterlevelseskonsekvenser, der er i ordningen. Som følge af reduktionen i det private erhvervs forventede andel af tilskuddet er efterlevelseskonsekvensen for ordningen reduceret med 0,93 mio.kr. i 2016 i forhold til Tilskudssatsen for projekter under ordningen er 75 pct., hvilket svarer til en 1:1 kompensation af de omkostninger til projektet, som ansøgere forventes ikke at kunne kapitalisere. Da der ikke er ændret i tilskudsrammen er der ingen øvrige efterlevelseskonsekvenser af ordningen i 2016 i forhold til Den samlede effekt for de fire ordninger er en reduktion i de øvrige efterlevelseskonsekvenser på 1,28 mio. kr. Adfærdsvirkninger 1) Fællesindsatser fiskeri Tilskuddet til investeringer i innovationsaktiviteter og fisker-forskersamarbejde vurderes ikke at ændre støttemodtagers adfærd ud over gennemførslen af projektet. Tilskuddet til investeringer i marin innovation, marin biodiversitet og økosystemer, og udsætning af ål vurderes ikke at ændre støttemodtagers adfærd ud over gennemførslen af projektet. Tilskuddet til aktiviteter inden for ordningen vurderes ikke at ændre støttemodtagers adfærd ud over gennemførslen af projektet. 5

6 Tilskuddet til aktiviteter i ordningen vurderes ikke at ændre støttemodtagers adfærd ud over gennemførslen af projektet. BNP 1) Fællesindsatser fiskeri Rammen til ordningen er på 11,9 mio. kr. i 2016, hvilket er en reduktion på 9,1 mio. kr. i forhold til Rammen er i både 2015 og 2016 finansieret 75 pct. af EU og 25 pct. med nationale midler. Dette betyder, at der i forhold til 2015 er en positiv dansk BNP effekt på kr. på grund af en mindre skatteforvridning af den mindre ramme til ordningen. Derudover vurderes der ikke at være andre bidrag til BNP-effekter. Rammen til ordningen er på samlet 54,6 mio. kr. i 2016, hvilket er en forøgelse af rammen på 6 mio. kr. i forhold til Rammen er i både 2015 og 2016 finansieret 75 pct. af EU og 25 pct. med nationale midler. Dette betyder, at der i forhold til 2015 er en negativ dansk BNP effekt på kr. på grund af en større skatteforvridning, der stammer fra den større ramme til ordningen. Derudover vurderes der ikke at være andre bidrag til BNP-effekter. Rammen til ordningen er på 9,6 mio. kr. i 2016, hvilket er en reduktion på 1,4 mio. kr. i forhold til Rammen er i både 2015 og 2016 finansieret 75 pct. af EU og 25 pct. med nationale midler. Dette betyder, at der i forhold til 2015 er en positiv dansk BNP-effekt på kr. på grund af en mindre skatteforvridning af den mindre ramme til ordningen. Derudover vurderes der ikke at være andre bidrag til BNP-effekter. Hele rammen på 13,4 mio. kr. går til det private erhverv. Rammen har ikke ændret sig fra 2015 til 2016, og heller ikke fordelingen af finansieringen fra EU og nationale midler har ændret sig. Der er dermed ingen dansk BNP-effekt af ordningen i forhold til Den samlede danske BNP-effekt af de fire ordninger er en positiv netto effekt på kr. pga. en mindre skatteforvridning. Afledte effekter Alle fire tilskudsordninger har til formål at skabe innovation, der vil have en gavnlig effekt for erhvervet ift. effektive fangstmetoder, ny processer og markeder. Den afledte effekt af tilskudsordningerne må dermed forventes at være en forbedret dansk konkurrenceevne inden for fiskeri og akvakultur. 6