3. (Fortsættelse af) Temadrøftelse om samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser: Reformindsatsen/

Transkript

1 DAGSORDEN: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Referat fra møde i RAR den 10. december 2015 Punkter til beslutning 3. (Fortsættelse af) Temadrøftelse om samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser: Reformindsatsen/ fællessamtaler. - Indledende oplæg fra jobcenter og a-kasse 4. Udvikling på arbejdsmarkedet - nøgletal 5. Status på reformer og indsats a. Nøgletal b. Status på virksomhedsindsatsen: Jobservice Danmark, rekrutteringssamarbejde og presseberedskab c. Status på Quickstart 6. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje a. Arbejdsmarkedsanalyse: Orientering om kortlægning af regional viden om arbejdsmarkedet som grundlag for beslutning om positivlisten b. Udpegning af relevante stillingsbetegnelser som grundlag for positivlisten 7. RARs fokus i behandling af kommunernes beskæftigelsesplaner for Koncept for evaluering af arbejdet i RAR 9. Kommende møder og drøftelser i RAR 10. Udpegning af nyt medlem til RAR s sagsudvalg 11. RAR s sagsudvalg årsstatus for 2015 Punkter til orientering 12. Meddelelser fra Vækstforum 13. Meddelelser fra uddannelsesområdet 14. Orientering om status for projekt under BER s centrale pulje 15. Orientering om partnerskabsaftale om Storstrømsbro 16. Orientering om Strategiplan Specialfunktionen Job og Handicap (SJH) 17. Eventuelt J.nr. 16/

2 1. Godkendelse af dagorden Anledning Ordinært møde i RAR. Indstilling Det indstilles, at dagsordenen godkendes. Sagsfremstilling - Bilag - Ingen bilag Referat Dorte Nybjerg indledte mødet med at byde velkommen til Faxe Kommune og fortalte kort om kommunen. Dagsordenen blev godkendt. J.nr. 16/

3 2. Referat af møde i RAR den 10. december 2015 Anledning Der udarbejdes referat af Rådets møder. Referatet udsendes senest en uge efter mødets afholdelse. Referatet betragtes som godkendt, hvis der ikke har været indsigelser inden for den fastsatte tidsfrist. Indstilling Til godkendelse Sagsfremstilling Referat af møde i RAR den 10. december 2015 er udsendt til RAR s medlemmer den 18. december Der har ikke været indsigelser fra rådsmedlemmer inden for den fastsatte tidsfrist. Referatet betragtes derfor som godkendt og kan underskrives. Referatet er efter indsigelsesfristens udløb lagt på RAR s hjemmeside Bilag - Ingen bilag Referat Referatet blev godkendt det underskrives og journaliseres. J.nr. 16/

4 3. Temadrøftelse af samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser Anledning På mødet d. 10. december 2015 havde Rådet en temadrøftelse af samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser. Drøftelserne mundede ud i en beslutning om, at der på et kommende møde skulle inviteres en repræsentant fra henholdsvis et jobcenter og en a-kasse til at fortælle om, hvordan samarbejdet fungerer i praksis. På baggrund heraf vil teamleder Anne E. Nielsen, Jobcenter Slagelse og Mogens Justesen, 3F indlede med et oplæg om dette. Indstilling Formandskabet indstiller, at Rådet på baggrund af de to oplæg og drøftelsen på sidste rådsmøde beslutter, hvordan Rådet evt. kan understøtte samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre. Sagsfremstilling 1 I lyset af beskæftigelsesreformen kan der især fremhæves følgende elementer i samarbejdet mellem a-kasser og jobcentre: 1. Det fælles kontaktforløb 2. Samarbejdet om ordningen vedr. uddannelsesløft for ufaglærte dagpengemodtagere 3. Fælles kompetenceudvikling af medarbejdere i a-kasser og jobcentre Ad 1: Det fælles kontaktforløb Det fælles intensiverede kontaktforløb trådte i kraft 1. juli Der er indgået skriftlige samarbejdsaftaler omkring det fælles kontaktforløb mellem jobcentrene og hver enkelt a- kasse. Det fælles intensiverede kontaktforløb indebærer, at: Den ledige skal deltage i seks samtaler i jobcentret inden for de første 6 måneders ledighed. Den ledige skal deltage ved CV-samtale i a-kassen inden for 14 dage fra første ledighedsdag samt i to rådighedssamtaler i løbet af de første 6 måneders ledighed. A-kassen deltager ved en fællessamtale i jobcentret i 5. eller 6. ledighedsmåned. A-kassen deltager i en fællessamtale i jobcentret ved 16 måneders ledighed med henblik på at igangsætte en intensiv indsats, der skal få den ledige i job. A-kassen deltager fra den 1. juli 2016 ligeledes i en indledende samtale med den ledige senest inden seks ugers ledighed. Der er udviklet en række digitale værktøjer til at understøtte det fælles intensiverede kontaktforløb. Formålet med it-værktøjerne er at skabe gennemsigtighed i forløbet for samtlige parter (den ledige, jobcenter og a-kasse) samt at understøtte den lediges ejerskab i forhold til egen jobsøgning. 1 Sagsfremstillingen er bortset fra få justeringer markeret med kursiv identisk med sagsfremstillingen til mødet d. 10. december J.nr. 16/

5 AMK Øst understøtter løbende samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser, blandt andet ved at arrangere netværksmøder for kommunale teamledere og a-kasserepræsentanter i Østdanmark. Både jobcentre og a-kasser melder om positive oplevelser med samtalerne, der styrker samarbejdet mellem de to parter og rykker de ledige tættere på arbejdsmarkedet. Logistikken er for de flestes vedkommende på plads. Det generelle billede er derfor, at fokus er skiftet fra praktisk tilrettelæggelse af samtalerne til indholdsmæssig progression og kvalitet i samtaleforløbet. Ad 2: Samarbejde om uddannelsesløft for ufaglærte ledige AMK Øst har sammen med VEU-centrene afholdt et seminar for jobcentre, ufaglærte a- kasser og erhvervsskoler i hvert af s to VEU-områder med det formål at sætte spot på samt fremme samarbejdet om, at flere ufaglærte ledige kommer i gang med en erhvervsuddannelse. Ad 3: Fælles kompetenceudvikling for medarbejdere I 2015 har AMK Øst på indstilling fra Kompetenceudvalget for bevilliget 1,17 millioner kr. til kompetenceudviklingsaktiviteter for medarbejdere i jobcentre og a-kasser. 13 jobcentre og 8 a-kasser har fået midler. Bilag - Baggrundsnotat om samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser Referat Temaoplæg ved Vibeke Dyhr, jobcenterchef i Faxe Kommune og Mogens Justesen, a- kasseleder, 3F Slagelse. Vibeke Dyhr indledte om samarbejdet i jobcenter Faxe, hvor der er afholdt 159 fællessamtaler efter en model, der bl.a. indebærer, at samtalen foregår på neutral grund i et lokale, som stilles til rådighed for a-kassen. Modellen virker godt for alle parter, idet a-kassen stiller med egen brancheviden, og jobcentret har den mere brede profil ift. brancheskift. Evt. utryghed bliver afklaret under samtalen, og parterne kan følge min plan og se, hvad hinanden skriver. En anden fordel er, at begge parter følger op på - og bakker op om de indgåede aftaler. Mogens Justesen tilføjede, at den fælles snak om det fremadrettede fungerer godt, og også opleves sådan af de ledige. Men forskelle i forudsætninger hos jobcentre og a-kasser, imellem by og land osv. er ikke indtænkt i loven, og de personlige samtaler er en udfordring for de centrale a-kasser. I Region er der dog indgået aftale om, at samtaler skal holdes så tæt på, rent geografisk som muligt. A-kassen oplever grupper af ledige, som ikke anvender det digitale system og ikke forstår jobloggen, men skal hjælpes igennem. Der er også eksempler på faguddannede med et kort ledighedsforløb, som sendes ud i virksomhedspraktik det er ikke hensigtsmæssigt, og må J.nr. 16/

6 ikke trækkes automatisk frem af jobcentret. En anden problemstilling er, at ikke alle kommuner mener, at a-kasserne skal deltage i de fælles samtaler, og at der flere steder er dårlige fysiske rammer for disse. Begge oplægsholdere fremhævede proceskrav og kontrolarbejde som en hæmsko for min plan, idet dokumentationskravene bevirker, at alt bliver noteret dobbelt af parterne, hvorved planen bliver et mudret og uoverskueligt dokument, der er svært for borgeren at læse, og dermed ikke støtter den empowerment-tankegang, som var hensigten. Andre uhensigtsmæssigheder som blev fremhævet: Hvis konjunkturerne vender, og flere samtaler skal håndteres med mange ledige, kan det blive en omfattende opgave. Der burde kunne differentieres på baggrund af en konkret vurdering i sager vedrørende kortvarigt ledige (f.eks. pga. vejrlig), hvor de pågældende efter lovgivningen skal ind i samtaleforløbet, selv om det er klart, at ledigheden kun vil vare få dage/uger. Det er bøvlet, at a-kasseskift ikke kan foretages af sagsbehandleren men kun via a- kassen centralt. Med hensyn til opkvalificering pegede a-kassen på, at der er mange ufaglærte, som ikke har de efterspurgte kvalifikationer, hvorfor opgaven er at få løftet niveauet for en stor gruppe af både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Jobcentret supplerende med, at uddannelsesløftordningen er en kæmpe udfordring for jobcentrene. Der er meget få uddannelser, som efterspørges, og mange af de ledige har ikke meget at give merit på, så uddannelsen nås inden for de 2 år på dagpenge, som løftet skal foregå inden for. Begge var enige om, at hovedopgaven ikke altid er opkvalificering i sig selv - redskaberne er der men mange gange skal der arbejdes med motivationen. Fra drøftelsen: LO Via den fælles snak undgås polemik om, hvem der har sagt hvad og der er fint, når jobcentre og a-kasser kan behandle hinanden som kolleger og ikke konkurrenter. Visionen med min plan er et godt redskab, men jobloggen er et besværligt itsystem, hvor man må prøve at få løst problemerne. Virksomheder må gerne bruge de faglige organisationer direkte i forbindelse med rekruttering. RAR kan kun gøre noget i form af kurser på positivlisten for ledige ikke hele uddannelser. Kan der stå på et cv, om man faktisk ønsker et job inden for de områder, der står på cv et? DA Virksomhedspraktik kan også være en mulighed, som bringer nyledige i kontakt med en virksomhed, de ellers ikke ville have mødet. Samtaler har kørt i ½ år siden 1. juli 2015 hvad er effekten? Og hvad med overblikket over de lediges kompetencer kan andre jobcentre og virksomheder se dette i min plan? J.nr. 16/

7 Cv er kan være ubrugelige ift. konkrete jobs, idet det ikke fremgår, om den pågældende har konkret erfaring fra et område og/eller er interesseret i det. Det fremgår blot, at f.eks. et kursus er gennemført, og at vedkommende skal stå til rådighed for områder med mangel på arbejdskraft. Hvordan er samarbejdet om uddannelsesløft og hvordan med uddannelse af jobcentermedarbejdere? KKR Det kan være en opgave for RAR at formulere, at det ikke giver mening, at lovgivningen er så rigid, og at mange fag ikke giver merit, således at kredsen, der kan få uddannelsesløftet, er meget begrænset. Hertil kommer, at man ikke kan gøre uddannelsen færdig på SU eller ved at betale selv. Det må være et emne, der bringes op i trepartsforhandlingerne. Regionen Der er brug for at se på alle uddannelsesordningerne få et overblik over hvad der findes, og hvordan de spiller sammen. Vækstforum: Har uddannelsesreformen givet effekter med hensyn til voksnes uddannelsesløft det ser ikke sådan ud? Vibeke Dyhr bemærkede, at min plan er borgerens egen plan over vejen til job, mens cv et er tilgængeligt for alle. Det er jobcentrets og a-kassens opgave at sikre, at kvaliteten er i orden. Cv er bygget op til brug for udsøgning, og jobcentre rekrutterer på tværs af kommunegrænser med udgangspunkt i disse. Hvis der ikke kan findes den rette person til en stilling, kan der måske søges en ud, som kan oplæres i samarbejde med virksomheden. Med hensyn til medarbejderuddannelse er Faxe i gang med et uddannelsesforløb på baggrund af en fælles ansøgning sammen med Stevns, Solrød, Køge, Greve, FOA, HK og 3F. Mogens Justesen bemærkede, at mange a-kasser ikke kan søge midlerne til fælles kompetenceudvikling da de ikke har penge til den medfinansiering på 40 %, som er påkrævet når det ikke må være lønmidler. AMK oplyste at: Problemerne ift. Uddannelsesløftordningen er meldt ind centralt. AMK påpegede, at voksenlærlinge er et godt redskab, som er enklere at bruge end uddannelsesløftordningen. Alle uddannelsesordninger i beskæftigelsesreformen evalueres gennem et evalueringsprogram, som igangsættes i løbet af Der afventes en ny udmelding vedr. de fælles uddannelsesforløb for a-kasse og jobcentermedarbejdere spørgsmålet om medfinansieringen har været rejst i den forbindelse. J.nr. 16/

8 4. Udviklingen på arbejdsmarkedet - nøgletal Anledning Rådet får på hvert møde en status for udviklingstendenserne på arbejdsmarkedet i RAR s område. Hovedtendenserne er angivet nedenfor. Indstilling AMK Øst indstiller, at rådet drøfter udviklingen i beskæftigelse, ledighed og rekrutteringssituationen med henblik på eventuelt at komme med anbefalinger til jobcentrene i forhold til rekrutteringsindsatsen. Sagsfremstilling Der er fortsat positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i RAR s område. Beskæftigelsen stiger og ledigheden falder, hvilket forventes at fortsætte de kommende år. Der er samtidig i forhold til sidste status - stigende rekrutteringsudfordringer, og det er derfor afgørende, at virksomheder, jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner arbejder tæt sammen om at løse disse udfordringer. Hovedtendenser på arbejdsmarkedet i RAR s område: 1. Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet i RAR s område er kendetegnet ved: Udviklingen i lønmodtagerbeskæftigelsen viser en moderat stigning fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal 2015 på 0,4 %, svarende til en stigning på 862 fuldtidsbeskæftigede De fleste RAR-områder har stigende beskæftigelse fra 3. kvartal 2014 til 3. kvartal RAR-s stigning (0,4 %) er lidt under landsgennemsnittet på 0,8 %. Bygge- og anlæg har med en stigning på 495 beskæftigede den største absolutte stigning (+ 2,6 %) i beskæftigelsen. Information og kommunikation har med en stigning på 5,1 % den største relative stigning, svarende til 144 beskæftigede. Jobomsætningen er støt stigende og udgør i 2014 godt jobåbninger. Antallet af forgæves rekrutteringer i efteråret 2015 udgør svarende til 0,9 % af de beskæftigede og 17,3 % af de ledige. Det er en stigning på knap 900 i forhold til efteråret I absolutte tal er der flest forgæves rekrutteringer inden for Bygge- og anlæg samt Handel, svarende til hhv. 499 og 445 forgæves rekrutteringer. 2 1 Rekrutteringssituationen er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 2 En forgæves rekruttering omfatter både de tilfælde, hvor virksomheden ikke får besat jobbet, og de tilfælde hvor jobbet besættes med en, der ikke har de ønskede kvalifikationer J.nr. 16/

9 24 % af de virksomheder, der har rekrutteret forgæves, angiver at det har ført til produktionsbegrænsninger. Andelen er lavere end i efteråret Udviklingen i ledighed er kendetegnet ved: Bruttoledigheden er faldet med 9,3 % det seneste år (nov.14 nov. 15), svarende til færre ledige. På kommuneniveau er der store forskelle i udviklingen, fra et fald i Køge på 21,6 % til en stigning i Holbæk på 1,6 %. Ledighedsudviklingen fordelt på a-kasser viser ligeledes store forskelle med de største relative fald blandt El-faget, Byggefagene, Lærere, Ledere og 3F. Den største stigning (+9,4 %) med 30 flere ledige findes blandt Børne- og ungdomspædagoger (BUPL-A). Ledighedsprocenten for BUPL-A er 4,1 % i november Forventninger til ledighed og beskæftigelse og arbejdsstyrke (fremskrivninger) 3 Der er siden sidste rådsmøde kommet en ny fremskrivning, der nu vurderer udviklingen frem til ultimo 2017 (den tidligere gik til ultimo 2016) Beskæftigelsen i RAR s område forventes at stige fra ultimo 2015 til ultimo 2017 med 6.865, svarende til en stigning på 1,8 %. Fremover forventes ledigheden fortsat at falde. Fra 4. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 forventes ledigheden at falde med 1.383, svarende til et fald på 8,4 %. Arbejdsstyrken forventes i samme periode at stige med 5.059, svarende til en stigning på 1,4 %. Bilag - Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-s område AMK-Øst, januar Rekruttering på det danske arbejdsmarked, efterår 2015, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, december Referat Beslutning: RAR besluttede at lade formandskabet drøfte og udforme en henvendelse til kommunerne om rekrutteringssituationen, herunder indsatsen ift. paradoksproblemer. Fra drøftelsen: Rådet drøftede rekrutteringsudfordringer og paradoksproblemer, herunder problemstillinger i forbindelse med udformning af cv er, og udsøgning af ledige. Det blev bl.a. påpeget, at personer, der står registreret som ledige på et mangelområde, ikke altid i praksis er egnet til eller til rådighed for det pågældende job, og derfor burde havde en anden indsats/et an- 3 Baseret på Finansministeriets økonomiske redegørelse fra december 2015 J.nr. 16/

10 det jobperspektiv. Udfordringerne for de pågældende er ikke altid kendt fra starten, men bliver synlige i forbindelse med f.eks. jobformidling. DA: Stigning i rekrutteringsudfordringer på 50 %. Hvad kan RAR gøre mere for at påvirke og være kreative - ud over positivlisten og opfølgning på presseomtale? Der skal være lidt mere fokus på virksomhedernes forventninger til fremtiden bl.a. om kommende ordrer, idet dette er en indikation på mulige kommende behov. Vigtigt at få kommunikeret ud, at der også er gang i hele Region med stigende beskæftigelse og rekrutteringsudfordringer. Kan der stilles krav til udformningen af cv er, så de bliver mere retvisende i forhold til de jobs, der rent faktisk er på tale og kan den enkeltes motivation indfanges bedre. LO: De fælles samtaler øger fokus på den fælles interesse, og det er godt med opbygning af en fælles netværksviden. Arbejdsgivere opfordres til at tage konkret kontakt til fagforeninger omkring rekruttering. Det er vigtigt, at erfaringer og oplysninger om, hvad man søger job som, fremgår af cv et ellers kan de forkerte blive søgt ud. Vigtigt at viden om beskæftigelsesområdet og nøgletallene bliver meldt bredt ud. Oplysningerne skal gøres mere tilgængelige for alle, og der skal fortælles mere konkret om, hvad der er mangel på i Region. AMK: Beskæftigelsessituationen og nøgletal bliver bragt frem via hjemmesider, møder med jobcenterchefer og i div. andre fora. Men der skal også informationer ud til de unge og deres forældre via uddannelsesinstitutioner, vejledere, jobcentre osv. Positivlisten er et væsentligt redskab for RAR, der giver mulighed for målretning. RAR kan evt. skrive til beskæftigelsesudvalgene og opfordre kommunerne til at igangsætte aktiviteter, der kan afhjælpe rekrutteringsudfordringer, og også være opmærksomme på paradoksproblemer. Emnet kan også være et tema på det kommende seminar om kommunernes beskæftigelsesplaner. AMK oplyste, at virksomheder, der melder om rekrutteringsproblemer i forbindelse med de kommende arbejdsmarkedsundersøgelser bliver bedt om at angive, om de ønsker hjælp fra et jobcenter i givet fald vil de blive kontaktet efterfølgende. J.nr. 16/

11 5. Status på reformer og indsats 5.a. Nøgletal - status Anledning Til hvert rådsmøde gives en status for reformer og indsats i RAR s område. Indstilling Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at RAR drøfter den foreliggende status på reformer og indsats. Sagsfremstilling Det fremgår af nøgletallene for status på de beskæftigelsespolitiske reformer og indsats i RAR, at: Hovedparten af jobcentrene i RAR har haft en faldende langtidsledighed fra oktober 2014 til oktober Faldet er størst i Guldborgsund. (-52,8 %). Kun Lejre og Holbæk har haft stigninger (5,4 % og 19,4 %) i antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i perioden. Samtidig ses det, at Guldborgsund anvender virksomhedsrettet aktivering i langt højere grad end både Lejre og Holbæk, hvilket kan være en medvirkende faktor i de tre kommuners forskellige udvikling. Der ses ikke en entydig sammenhæng mellem høj ledighed og høj langtidsledighed. Slagelse er fx den kommune, der har den højeste andel af arbejdsstyrken på a- dagpenge (3 %), mens kommunens andel af langtidsledige a-dagpengemodtagere (18,8 %) er tæt på gennemsnittet for RAR (17,6 %) og langt fra den kommune (Greve) med den højeste andel af langtidsledige a-dagpengemodtagere (23 %). Antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere (under 30 år) er steget med 12,4 % i RAR fra oktober 2014 til oktober Udviklingen dækker over en stigning i alle kommuner, bortset fra Ringsted og Solrød. Antallet af voksne kontanthjælpsmodtagere (over 30 år) er steget med 2,2 % i RAR fra oktober 2014 til oktober Udviklingen spænder over et fald i Ringsted på 8,1 % til en stigning i Lejre på 13,2 %. Der er stor forskel på andelen af ressourceforløb, der indeholder et beskæftigelsesrettet tilbud. Andelen spænder fra 7,6 % i Guldborgsund til 62,9 % i Slagelse. En evaluering fra Deloitte viser, at kommunernes implementering af ressourceforløb i henhold til FØP-reformen er gået godt, men at der fortsat er behov for at ud- J.nr. 16/

12 vikle indholdet i ressourceforløbene. Dette vil STAR derfor sætte fokus på fremadrettet. 9 kommuner har et fald i antallet af sygedagpenge- og jobafklaringsforløb, mens 8 kommuner har en stigning. Størst er faldet i Solrød (20,7 %). Den største stigning ses i Ringsted (14 %). Den positive udvikling i Solrød kan hænge sammen med, at jobcentret har fået foretaget en gennemgang af sagerne, herunder forslag til indsats i de enkelte sager. Bilag - Status på de beskæftigelsespolitiske reformer og indsats i RAR Referat Beslutning: RAR besluttede, at henvendelsen til kommunerne (jf. beslutningen under punkt 4) også kan gøre opmærksom på udfordringer i forbindelse med ressourceforløb, herunder såvel indhold som koordineringen mellem forvaltningerne. Fra drøftelsen: LO efterspurgte årsager til, at antallet af både unge og voksne på kontanthjælp er steget. AMK gav 3 bud på forklaring: 1) Færre unge er kommet i gang med en erhvervsuddannelse. 2) Der er faldende tilgang til FØP modsvares af flere aktivitetsparate og personer i ressourceforløb. 3) Flygtninge indgår i tallene. LO anførte, at der skal udvikles mere på ressourceforløb, og at der er store forskelle på, hvordan kommunerne tolker betingelserne for disse. Jobcentrene skal have fokus på, at den koordinerede indsats giver gode resultater. Selv om jobcentre har lagt et stort arbejde i at opbygge forløb, står resultaterne ikke mål med ambitionerne, når der mangler koordinering hos de øvrige forvaltninger. AMK svarede hertil, at niveauet for antal forløb er relativt fornuftigt, men at udfordringen er at få en aktiv indsats ind i forløbene. AMK oplyste endvidere, at STAR udarbejder en guide til det gode ressourceforløb, og AMK vil i forlængelse heraf lave workshops for forvaltningschefer og jobcentermedarbejdere m.fl. J.nr. 16/

13 5. Status på reformer og indsats 5.b. Virksomhedsindsatsen - Status på Jobservice Danmark, rekrutteringssamarbejde og presseberedskab Anledning RAR har besluttet, at RAR på hvert møde får en status for virksomhedsindsatsen, herunder Jobservice Danmark og overvågning af virksomhedernes meldinger i medierne om rekrutteringsudfordringer. Indstilling Formandskabet indstiller, at RAR: Fastholder fokus på virksomhedskampagnen, der slutter ultimo marts 2016, og synliggørelsen af Jobservice Danmark. Tager den øvrige status til efterretning. Sagsfremstilling Status for Jobservice Danmark Jobserviceaftaler Jobservice Danmark-kampagnen, hvor de tre arbejdsmarkedskontorer og 73 jobcentre over hele landet, besøger godt virksomheder på landsplan er indtil videre resulteret i fire jobserviceaftaler og dialog med yderligere otte virksomheder. De fire underskrevne aftaler er med NCC Construction A/S, Norisol A/S, jem og fix samt CHR Concrete A/S. De to af virksomhederne Norisol A/S og CGR Concrete A/S har hovedsæder i Region. Virksomhedspartnerskabet Sammen om integration Både i forbindelse med virksomhedskampagnen og via Jobservice Danmarks hotline er der virksomheder, der som led i regeringens initiativ virksomhedspartnerskabet Sammen om integration stiller pladser til rådighed for flygtninge. Alene i Østdanmark har 23 virksomheder ønsket at stille job eller pladser til rådighed for flygtninge. I forbindelse med indsatsen har virksomhederne mulighed for at indgå på listen over virksomheder, der hjælper med integrationsindsatsen, på STAR s hjemmeside. Der er i alt 35 virksomheder på listen, heraf 23 virksomheder i Østdanmark. Jobservice Danmarks hotline har på landsplan fået i alt 74 henvendelser med anmodning om 316 medarbejdere i perioden 1. april 2014 til 6. januar J.nr. 16/

14 Virksomhedskampagne Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har iværksat den landsdækkende virksomhedskampagne for at øge antallet af jobserviceaftaler og synliggøre Jobservice Danmark. Kampagnen forløber i to spor og gennemføres i samarbejde med jobcentrene: Arbejdsmarkedskontorerne besøger ca. 275 virksomheder, som enten i kraft af deres størrelse - over 100 ansatte - eller deres rekrutteringsbehov er i målgruppen for en jobserviceaftale. Besøgene gennemføres i samarbejde med det lokale jobcenter og Workindenmark East (når virksomheden vurderes at have behov for højtuddannet arbejdskraft fra udlandet) virksomheder med under ca. 100 ansatte vil blive besøgt af en virksomhedskonsulent fra det lokale jobcenter. Virksomhederne er udvalgt ud fra, at de ikke har samarbejdet med jobcentret det seneste år. Besøgene gennemføres frem til udgangen af marts Der vil løbende blive fulgt op på resultaterne af virksomhedskampagnen, og der bliver desuden gennemført en måling af virksomhedernes tilfredshed. Målet for kampagnen er indgåelse af 50 jobserviceaftaler. Ni jobcentre har valgt at fortsætte kampagnen lokalt og tilkøbe phoning af yderligere besøg i De seks jobcentre i Østdanmark, som får phonet ekstra virksomhedsbesøg, er Køge, Sorø, Vordingborg, Frederiksberg, Glostrup og Hørsholm. Tværkommunale rekrutteringssamarbejde Der er nu etableret regionale rekrutteringssamarbejder mellem jobcentrene i hele Østdanmark: 1. Jobcentrenes Rekrutteringsservice - 17 jobcentre - i Region etableres 1. februar Formålet er at styrke rekruttering og formidling på tværs af kommunerne. Med samarbejdet vil de 17 jobcentre over for virksomhederne signalere, at når virksomheden samarbejder med ét jobcenter, indgår alle jobcentre i Region i arbejdet med at finde ledig arbejdskraft og om nødvendigt hele (Øst)Danmark. Desuden skal virksomhederne opleve et fælles og højt serviceniveau og ensartethed i måden, den ledige arbejdskraft formidles til virksomhederne på. Virksomheden har fortsat kontakt til ét jobcenter som udgangspunkt jobcentret i den kommune eller det jobcenter, virksomheden vælger at have kontakt med/ligger i. Projektkoordinator er KKR-konsulenten på beskæftigelsesområdet i Region. Styregruppe for Jobcentrenes Rekrutteringsservice er JobForum i KKR. 2. Hovedstadens Rekrutteringsservice (HRS), hvor 16 jobcentre samarbejder, blev etableret 1. august To virksomhedskonsulenter er opsøgende over for virksomheder inden for bygge og anlæg for at få rekrutteringsaftaler og jobordrer. Der er 1. januar 2016 ansat yderligere en projektkoordinator. 3. Nordsjællands Rekrutteringsservice (NRS) er etableret 1. januar 2016 med deltagelse af 9 jobcentre. Der er ansat en projektkoordinator, der skal koordinere samarbejdet mellem de J.nr. 16/

15 9 jobcentre og sammen med virksomhedskonsulenter i jobcentrene besøge virksomheder. To brancher er i fokus i 2016, henholdsvis transport samt bygge og anlæg. Presseovervågning Der har været forholdsvis få meldinger om mangel på arbejdskraft i virksomhederne i medierne i slutningen af 2015 og starten af virksomheder i Region har siden slutningen af november i medierne meldt om rekrutteringsudfordringer. Den ene Norisol A/S har Jobservice Danmark indgået jobserviceaftale med. Den anden, Slagelse Transportcenter, samarbejder med Jobcenter Slagelse om en jobrettet indsats for unge ledige. De unge starter i virksomhedspraktik i Transportcentret med udsigt til at fortsætte med en uddannelse som chauffør. Det første forløb blev gennemført i november. Bilag - Oversigt over virksomheder i Østdanmark, som i medierne har meldt om mangel på arbejdskraft og jobcentrenes opfølgning herpå. Referat AMK indledte med en formel berigtigelse i forhold til Jobcentrenes Rekrutteringsservice (JRS): Det er ikke, som de fremgår af sagsfremstillingen, Jobforum i KKR, der udgør styregruppen for JRS men derimod de 17 jobcenter- og arbejdsmarkedschefer under KKR. RAR tog status på virksomhedskampagnen og rekrutteringssamarbejdet til efterretning. Fra drøftelsen: DA bemærkede, at der går nogen tid, inden virksomhederne bliver opmærksomme på det tværkommunale rekrutteringssamarbejde, og at det i forhold til hotlinen kan være et spørgsmål om markedsføring. Der var en konkret melding om en jobserviceaftale, der er på vej hos et rådsmedlem, og hvor virksomheden ser frem til den fælles indgang med stor forventning. LO foreslog, at RAR overvejer en god succeshistorie, som kan sendes til medierne. AMK oplyste, at der ikke har været mange henvendelser via hotlinen, men at det vigtige er at italesætte, at der er én indgang for virksomhederne. Jobservice Danmark-kampagnen giver gode resultater, idet hver anden store virksomhed, som er kontaktet, har sagt ja til et besøg, og hvert 3. besøg har givet sonderinger om jobserviceaftaler. I øjeblikket er der således ca. 30 jobserviceaftaler i proces. J.nr. 16/

16 5. Status på reformer og indsats 5.c. Status på Quickstart Anledning Rådet orienteres løbende om status på Quickstart-samarbejdet. Status for samarbejdet gives nedenfor. Indstilling Formandskabet indstiller, at Rådet drøfter nedenstående status på Quickstartprojektet og giver opbakning til det fortsatte samarbejde. Sagsfremstilling Quickstart er et centralt element i samarbejdet mellem Vækstforum, det Regionale Arbejdsmarkedsråd og VEU-Centre m.fl. i region. Projektets formål er at styrke samspillet mellem den arbejdsmarkeds-, erhvervs- og uddannelsespolitiske indsats på områder, hvor projektets parter har fælles fokus, blandt andet de store infrastrukturbyggerier. Parterne i Quickstart har forpligtet sig til på politisk og operationelt niveau at samordne ( tone ) og koordinere deres respektive indsatser. Arbejdsmarkedsrådet er repræsenteret i Quickstartprojektets styregruppe. AMK Øst varetager sekretariatsfunktionen for projektets beskæftigelsesspor. I Region er der under regionsrådet etableret et nyt forum: Udvalget for erhverv, uddannelse og beskæftigelse. Udvalget forventes bl.a. at drøfte og understøtte samarbejdet i Quickstart. Udvalget holdt sit første møde den 21. januar Status Der har ikke været møder i projektets styregruppe og koordineringsgruppe, siden RAR s møde i december Styregruppen har på sit seneste møde den 26. november 2015 drøftet og godkendt status på Quickstart projektet og planerne for det videre samarbejde. Styregruppen vil i første halvår 2016 have særligt fokus på: - Omsætning af viden og anbefalinger til konkrete initiativer 1, som kan bidrage til at sikre faglært arbejdskraft til bygge- og anlægsområdet, uagtet den aktuelle usikkerhed om tidsplanerne for Femern Bælt projektet. 1 Jf. Quickstart projektets (COWI) rapport, om udfordringerne på bygge- og anlægsområdet i Region. J.nr. 16/

17 Anbefalingerne retter sig mod at få flere ledige i arbejde og at imødekomme udfordringer i forbindelse med rekruttering, faglig- og geografisk mobilitet, adgang til erhvervsuddannelser og kompetenceløft for job- og aktivitetsparate. - Støtte til udvikling af nye projekter i Quickstart-samarbejdet, både indholdsmæssigt og i forhold til de rammer og vilkår, som gælder for projektansøgninger. Styregruppen mødes næste gang den 22. marts Beskæftigelsessporet I Quickstarts beskæftigelsesspor fortsættes samarbejdet med de igangsatte aktiviteter i handlingsplanen for 2015 i alt 3 aktivitetsområder: Aktivitet 1. Overblik over udbud-/efterspørgselsbalancen og igangværende aktiviteter. Aktivitet 2. Projekt Uddannelsesvejen til vækst samarbejde om etablering af 400 uddannelsespakkeforløb. Aktivitet 3. Projekt Lærlingepakker samarbejde om etablering af nye praktikpladser i små og mellemstore virksomheder. Endvidere vil beskæftigelsessporet i 2016 også arbejde med nye projektideer målrettet bygge- og anlægsområdet området: Aktivitet 4. Projekt Inklusion via uddannelse og beskæftigelse Udvikling af jobrettede forløb for kontanthjælpsmodtagere. Aktiviteten gennemføres med henblik på en ansøgning til Socialfonden i efteråret Bilag - Ingen bilag Referat Regionen oplyste, at regionsrådet har nedsat et nyt udvalg for erhverv, uddannelse og beskæftigelse med Jan Hendeliowitz som formand. Udvalget skal bl.a. beskæftige sig med vækst- og udviklingsstrategi i hele regionen, Quickstart, uddannelse, kultur og relationer til Vækstforum. Regionen har indgået kontakter med en række lokale virksomheder i forbindelse med det nye sygehusbyggeri i Nykøbing Falster. I den forbindelse kunne det være interessant via Quickstart at afprøve samarbejdet mellem jobcentrene i forhold til de sociale og arbejdsklausuler, der er fastlagt og som forberedelse til det større udbud vedr. byggeriet af universitetshospitalet i Køge, som er på vej. Det blev aftalt, at Regionen fremsender en liste til AMK Øst over de virksomheder, der har vundet opgaver i Nykøbing Falster med henblik på at AMK kan følge op på de relevante jobcentres kontakt til de pågældende virksomheder. J.nr. 16/

18 6. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje 6a. Arbejdsmarkedsanalyse: Orientering om kortlægning af regional viden om arbejdsmarkedet som grundlag for beslutning om positivlisten Anledning Som baggrund for udarbejdelsen af de regionale positivlister gældende fra 1. april 2016 har Arbejdsmarkedskontor Øst fået udarbejdet en arbejdsmarkedsanalyse af konsulentfirmaet Mploy. Analysen foreligger nu i sin endelige form. Indstilling Det indstilles, at Rådet anvender arbejdsmarkedsanalysen som baggrund for drøftelsen af stillingsbetegnelser, der skal ligge til grund for udarbejdelsen af den regionale positivliste. Sagsfremstilling Samlet set stemmer det overordnede billede, som analysen tegner af arbejdsmarkedet på, i vid udstrækning overens med opgørelserne i arbejdsmarkedsbalancen, idet også arbejdsmarkedsbalancen peger på bl.a. bygge- og anlægsområdet, industrien og hotel- og restaurationsområdet som nogle af de brancher, der aktuelt er præget af mangel på arbejdskraft. Kortlægningen af arbejdsmarkedet på har fokus på efterspørgslen efter og evt. mangel på arbejdskraft inden for de kommende 6 måneder samt på lidt længere sigt inden for forskellige brancher. Analysen har udelukkende taget udgangspunkt i viden fra en række eksisterende datakilder og giver således et samlet overblik over relevant og allerede eksisterende viden på området. Sammenfattende viser arbejdsmarkedsanalysen, at selvom der generelt i Region endnu ikke kan ses nogen positiv udvikling i beskæftigelsen efter det fald, der har været i årene , er der positive tendenser at spore inden for bestemte brancheområder. Det gælder brancher inden for den private sektor og i særlig grad områderne bygge og anlæg samt hotel og restauration. Selv om der endnu ikke kan spores positive tendenser i industrien peger flere kilder desuden på, at der også inden for dette område er vækstpotentiale i de kommende år. De begyndende rekrutteringsudfordringer, som ses i Region, koncentrerer sig da også særligt om netop områderne bygge og anlæg, hotel og restauration samt industrien. På tværs af brancher viser analysen endvidere, at mens der i 2014 var overskud af arbejdskraft uanset uddannelsesniveau i Region, forventes dette billede at ændre sig frem mod Der forventes således et underskud på ca faglærte samt ca personer med hhv. en kort og lang videregående uddannelse. J.nr. 16/

19 Udover den almindelige udvikling i beskæftigelsen peger arbejdsmarkedsanalysen på, at forskellige store anlægs- og infrastrukturprojekter i både Region og Region Hovedstaden også vil få indflydelse på efterspørgslen efter arbejdskraft i de kommende år. Som følge af disse projekter, der bl.a. omfatter byggeri af letbane, motorveje, sygehuse mv., forventes der i årene samlet set en øget efterspørgsel efter arbejdskraft på årsværk. Også her er der især tale om faglært arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet. Der er enkelte områder, som der ifølge analysen er mangel på arbejdskraft indenfor, men hvor den aktuelle arbejdsmarkedsbalance ikke viser dette. Det drejer sig fx om chauffører samt faglærte kokke og tjenere. Der er desuden nogle brancheområder, som det på baggrund af det materiale, der ligger til grund for arbejdsmarkedsanalysen, ikke har været muligt at sige noget om. Det gælder områderne privat service samt landbrug, skovbrug og fiskeri. Bilag - Arbejdsmarkedsanalyse RAR Referat AMK redegjorde indledningsvis for, hvordan arbejdsmarkedsanalysen sammen med arbejdsmarkedsbalancen har dannet baggrund for indstillingen af stillinger som grundlag for positivlisten. Der er således flere mangelområder i arbejdsmarkedsbalancen, end analysen har vist - ligesom analysen viser, at der mangler viden om den private sektor. Men begge undersøgelser peger i sammen retning og indstillingen, jf. punkt 6.b er en fællesnævner for begge dele med udgangspunkt i de principper, RAR har besluttet på mødet den 10. december Bemærkninger: DA Arbejdsmarkedsbalancen giver det bedste grundlag for positivlisten, idel den er mere specifik med hensyn til stillinger end analysen fra Mploy. Ressourcer/analysemidler bør fremadrettet bruges på at få bedre overblik over de kurser, der matcher stillingsbetegnelserne. LO Godt materiale, der dækker bredere. Regionen Godt materiale dog en undring over, at der skulle være overudbud af erhvervsuddannede inden for social og sundhed i Region (s. 26 i analysen) er det læger og sygeplejersker - eller hvad ligger der bag dette? AMK lovede at følge op på spørgsmålet overfor Mploy og melde tilbage herom til RAR på næste møde. J.nr. 16/

20 6. Positivlisten for den regionale uddannelsespulje 6b. Udpegning af relevante stillingsbetegnelser som grundlag for positivlisten, pr. 1. april 2016 Anledning På finansloven for 2016 er der afsat en bevilling på i alt 82,3 mio. kr. til den regionale uddannelsespulje, hvor kommunerne får dækket 80 pct. af driftsudgifterne til køb af korte jobrettede kurser, der fremgår af den regionale positivliste. For kommunerne i RAR s område udgør bevillingen i 2016 i alt knap 10,6 mio. kr. På mødet den 10. december 2015 fastlagde Rådet en række principper for udarbejdelse af positivlisten for korte jobrettede kurser, herunder udarbejdelse af listen over stillingsbetegnelser, der ligger til grund for positivlisten, gældende fra den 1. april til den 30. september De fastlagte principper skal sikre, at positivlisten fokuseres inden for de områder, hvor den skaber størst effekt for arbejdsmarkedet. De fastlagte principper er, at: RAR udpeger erhvervsområder, hvor arbejdsmarkedsbalancen og den regionale arbejdsmarkedsanalyse viser, at der er eller på kort sigt forventes mangel på arbejdskraft. RAR prioriterer stillingsbetegnelser, der vurderes som mangelområder i arbejdsmarkedsbalancen. RAR kun undtagelsesvist medtager stillingsbetegnelser, der ikke vurderes som mangelområder i arbejdsmarkedsbalancen, og kun såfremt den regionale arbejdsmarkedsanalyse viser, at der er mangel på arbejdskraft (jf. dagsordenens punkt 6a.). RAR alene medtager fagrettede stillingsbetegnelser (ex. er ledelseskurser ikke fagrettede). RAR alene medtager stillingsbetegnelser, hvor mangelsituationen kan løses ved at opkvalificere ledige ved hjælp af korte kurser (som udgangspunkt maksimalt 6 ugers varighed). Indstilling Formandskabet indstiller: At Rådet følger indstillingen til stillingsbetegnelser, der skal ligge til grund for positivlisten. De indstillede stillingsbetegnelser er markeret med et ja i vedlagte skema over stillingsbetegnelser. At der i AMK Øst s videre arbejde med at fastlægge kurser til positivlisten også tages udgangspunkt i, hvordan f.eks. ufaglærte kan opkvalificeres til at subsidiere faglærte, og hvordan AC ere kan opkvalificeres til at subsidiere mellemuddannede. J.nr. 16/

21 Sagsfremstilling Udkastet til listen over stillingsbetegnelser er udarbejdet med udgangspunkt i områder, som vurderes at være mangelområder i arbejdsmarkedsbalancen og/eller i den regionale arbejdsmarkedsanalyse for. Samlet set er der i alt 75 stillingsbetegnelser, som vurderes at være mangelområder i arbejdsmarkedsbalancen og/eller den regionale arbejdsmarkedsanalyse. Heraf er 46 stillingsbetegnelser udløst af påpeget mangel på arbejdsmarkedsbalancen (markeret med grøn i skemaet), og 29 er udløst af påpeget mangel i den regionale arbejdsmarkedsanalyse. Hovedparten af disse 29 stillingsbetegnelser er i arbejdsmarkedsbalancen vurderet til at være stillingsbetegnelser som havende Gode beskæftigelsesmuligheder og enkelte som Paradoksproblemer eller Mindre gode beskæftigelsesmuligheder (markeret med hhv. gul, grå og rød i skemaet). Ud af 75 stillingsbetegnelser, som vurderes at være mangelområder i arbejdsmarkedsbalancen og/eller den regionale arbejdsmarkedsanalyse, indstilles 45 at danne grundlag for positivlisten og 30 ikke at være relevante for positivlisten (markeret med nej i skemaet). De 30 stillingsbetegnelser, der ikke indstilles til at være relevante for positivlisten, er vurderet ud fra RAR s fastlagte principper for positivlisten. I vedlagte skema er begrundelserne for den enkelte stillingsbetegnelse tydeliggjort. Stillingsbetegnelser, hvor der vurderes at være mangel i både arbejdsmarkedsbalancen og den regionale arbejdsmarkedsanalyse på forekommer særligt inden for bygge- og anlægssektoren og den industrielle sektor. Hovedparten af de stillingsbetegnelser, som ud fra de vedtagne principper vurderes at være relevante og derfor er indstillet til at danne grundlag for positivlisten, er koncentreret inden for disse to sektorer. Den videre proces Med udgangspunkt i den liste over stillingsbetegnelser, som RAR på mødet den 5. februar 2016 endeligt beslutter, mødes AMK efterfølgende med uddannelsesinstitutionerne for at drøfte hvilke konkrete kurser, der skal indgå på positivlisten. Møderne skal sikre en tæt dialog om hvilke kompetencer og deraf følgende konkrete kurser, der er de væsentligste med henblik på at kunne opkvalificere ledige, herunder ufaglærte til at varetage opgaver inden for de stillingsområder, som RAR har vurderet, der er mangel på i regionen. RAR har besluttet, at AMK i dialogen med uddannelsesinstitutionerne skal arbejde på at begrænse antallet af kurser til ca. 5 kurser pr. stillingsbetegnelse. Denne beslutning vil - kombineret med indstillingen om at lægge i alt 45 stillingsbetegnelser til grund for positivlisten - som udgangspunkt betyde, at den nye liste bliver kortere og mere fokuseret end den gældende positivliste med 432 kurser. J.nr. 16/

22 Bilag - Liste over stillingsbetegnelser, der kan danne grundlag for positivlisten for RAR-. - Udmelding af tilsagn om tilskud fra den regionale uddannelsespulje Andelen af tilskuddet fra den regionale pulje 2016 fordelt på kommunerne i RAR. Referat Beslutninger: RAR tilsluttede sig indstillingen om de anførte stillingsbetegnelser og AMK s arbejde med den videre proces i forhold til udpegning af kurser i samspil med uddannelsesinstitutionerne. Entreprenørkørsel tilføjes under stillingsbetegnelsen chauffør (tankvogn og specialtransport). Til næste runde omkring positivlisten skal ressourcerne primært anvendes forhold til uddannelsessiden. Fra drøftelsen: LO fremsatte ønske om at få tilføjet entreprenørkørsel i parentesen under den stillingskategori, som hedder chauffør (tankvogn og specialtransport). LO pegede endvidere på, at der kan opstå mangle på socialrådgivere og socialformidlere pga. af de mange flygtningesager, som skal behandles i kommunerne. KKR bemærkede, at socialrådgivere ikke er en aktuel udfordring, men at det måske kan blive det på et senere tidspunkt. KKR nævnte endvidere, at det ikke er den store efterspørgsel hos arbejdsgiverne efter nogle af de meget specifikke korte erhvervsuddannelser, eks. byggemontagetekniker, hvorfor man ikke skal uddanne alt for mange af den type. Det er vigtigere at appellere til fokus på at få flere lærlingepladser inden for de længere faglige uddannelser på bygge- og anlægsområdet. DA udtrykte tilfredshed med, at alle mangelområder fra arbejdsmarkedsbalancen er taget med på stillingslisten. J.nr. 16/

23 7. RAR s fokus i behandling af kommunernes beskæftigelsesplaner for 2016 Anledning RAR besluttede på mødet den 10. december 2015, at rådet på mødet den 15. marts 2016 drøfter kommunernes vedtagne beskæftigelsesplaner for 2016 og på baggrund af disse - samt af rådets strategi- og udviklingsplan - drøfter og beslutter anbefalinger til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanerne for Indstilling Formandskabet indstiller, at RAR godkender modellen for gennemgangen af kommunernes beskæftigelsesplaner, som indebærer en sammenfatning bestående af følgende elementer: Oversigt over hvilke udfordringer og indsatser, de enkelte kommuners beskæftigelsesplaner indeholder inden for rådets prioriterede områder i strategi- og udviklingsplanen. Oversigt over, om kommunernes har fastsat konkrete mål og inden for hvilke områder. Sagsfremstilling Som oplæg til rådets drøftelse af kommunernes beskæftigelsesplaner på RAR-mødet den 15. marts vil AMK Øst udarbejde et oplæg med udgangspunkt i RARs prioriterede områder i strategi- og udviklingsplanen. RARs drøftelser på baggrund heraf vil danne grundlag for rådets beslutning om anbefalinger til kommunernes arbejde med beskæftigelsesplanerne for AMK Øst vil i oplægget til rådets drøftelse af kommunernes beskæftigelsesplaner for 2016 fokusere på RARs anbefalinger til kommunerne inden for de 4 områder, der er udpeget i strategi- og udviklingsplanen eksempelvis: Rekrutteringsindsatsen: Tværgående samarbejde mellem flere kommuner om jobformidling og samarbejde med a-kasser om rekrutteringsindsatsen. Indsatser der tager hånd om rekrutteringsudfordringer og mangel på arbejdskraft. Prioritering af den virksomhedsrettede indsats og kontakt til kommunens virksomheder. Tværgående initiativer i samarbejdet med virksomhederne om bl.a. efter- og videreuddannelse af ledige og om jobrotation. J.nr. 16/

24 Opkvalificeringsindsatsen: Opkvalificeringsinitiativer i forhold til jobparate kontanthjælpsmodtagere. Tværgående koordinering og samarbejde om uddannelseskøb. Samarbejde med a-kasser om kortlægning af lediges kompetencer og konkrete opkvalificeringsbehov. Samarbejde med virksomheder om afdækning af kompetencebehov. Indsatsen for de unge: Samarbejde med virksomheder og uddannelsesinstitutioner om motivation og fastholdelse af unge i uddannelsesforløb. Tilbud til unge, der imødekommer forskellige behov for opkvalificering og understøtning, herunder virksomhedsrettede tilbud. Koordinering og fokus i kommunerne på fælles snitflader mellem jobcenter og ungdoms- og uddannelsesvejledningen. Indsatsen for udsatte grupper af ledige: Tilrettelæggelse af individuel indsats og forløb med udgangspunkt i veldefinerede mål med et beskæftigelsesmæssigt perspektiv. Brug af virksomhedstilbud til de svageste borgere. Sikring af indhold og kvalitet i ressourceforløb. Samarbejde med uddannelsesinstitutioner om aktivering af udsatte borgere med målrettet fokus på motivation og afklaring til uddannelse. Konkret samarbejde med virksomheder om indsats for udsatte borgere, eksempelvis etablering af fleksjob og kompetenceafklaring i kombination med praktik. Anvendelse af de handicapkompenserende ordninger. Derudover udarbejdes en oversigt over, hvorvidt kommunerne har fastlagt konkrete mål for indsatsen (kvantitative og/eller kvalitative). Det skal understreges, at gennemgangen af beskæftigelsesplanerne udelukkende kan give et billede af, hvad der er beskrevet i disse. Der er i modsætning til tidligere ikke udarbejdet en central skabelon for kommunernes udformning af planerne, hvorfor der givetvis vil være forskel på, hvordan planerne beskriver kommunernes strategier og planlagte indsatser. Bilag Ingen bilag Referat RAR godkendte den foreslåede model for gennemgangen af kommunernes beskæftigelsesplaner Efter rådets drøftelse på rådsmødet den 15. marts sendes et kvitteringsbrev til kommunerne med rådets generelle bemærkninger og anbefalinger. J.nr. 16/

25 8. Koncept for evaluering af arbejdet i RAR Anledning RAR har besluttet, at arbejdet i RAR evalueres 1-2 gange i løbet af rådets funktionsperiode. Indstilling Formandskabet indstiller, at RAR Godkender koncept for evaluering Godkender at evalueringen gennemføres medio februar Sagsfremstilling Første evaluering af arbejdet i RAR, herunder sekretariatsbetjeningen af RAR, foreslås gennemført medio februar 2016, hvorefter resultaterne kan drøftes på rådets møde den 15. marts. Det foreslås at evalueringen sætter fokus på: RAR s møder og RAR s beslutninger, herunder bl.a. mødekadence, mødernes afvikling og opfølgning på beslutninger. Samarbejde og snitflader, herunder bl.a. informationsniveau fra formandskab og sagsudvalg. Sekretariatsbetjeningen af RAR. Evalueringens fokus er primært internt. Det foreslås, at rådets eksterne relationer indgår med større vægt ved næste evaluering, hvor rådet har siddet i en længere periode. Evalueringen sendes både til medlemmer og suppleanter, da nogle få suppleanter deltager regelmæssigt i møderne. Bilag Koncept for evaluering af RAR Referat Beslutninger: RAR besluttede at tilføje i alt 3 spørgsmål til evalueringen: - Hvordan oplever RAR selv effekterne af rådets arbejde. - Hvordan viderebringer man selv som RAR-medlem viden fra rådet til omverdenen. - Omfanget af rådsmaterialet. Formandskabet tager spørgsmålet om indstillinger op på næste formandskabsmøde. J.nr. 16/

26 Det blev endvidere påpeget, at layoutet på materialet er en udfordring for læsning på en Ipad. AMK lovede at undersøge, om der kan findes en løsning, som gør det muligt at springe i materialet - også på en Ipad. Fra drøftelsen: DA Meget har handlet om at få RAR-møderne til at fungere, men nu mangler vi at synliggøre effekten af det, rådet gør. Det må være et fokusområde at være mere kreative og have opmærksomhed på, hvad det betyder, hvad vi gør som råd. Kan effekten tænkes ind i evalueringen? Evt. kunne der være et åbent kommentarfelt, hvor RARs medlemmer kan skrive, hvad vi mener om dette. KKR Savner et spørgsmål om selve dagsordenen med bilag er det af en passende størrelse og dækkende. Beslutningssager skal være mere markante og indstillinger skal være mere skarpe og ikke så venlig, at man kun kan sige ja f.eks. til at drøfte et emne. LO Hensigten er vel at dagsordenen i sig selv skal være tilstrækkelig at man kan klare sig uden at læse bilag. Udd.inst: Der kan spørges til de indirekte effekter f.eks. til viden om arbejdsmarkedet. AMK bemærkede, at den ultimative evaluering omfatter såvel RARs egen opfattelse som omverdenens. AMK har derfor lagt op til, at dette indgår i næste evaluering, hvor rådet har fungeret lidt længere. J.nr. 16/