Kapitel PROBLEM Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål & forklaring...

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel PROBLEM Indledning Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål & forklaring Begrebsafklaring... 8 Kapitel METODE Videnskabsteori Projektdesign & problemdesign Illustration af projektdesign Illustration af problemdesign Interview som metode Deltagerobservation som metode Bearbejdning af deltagerobservationer Troværdighed, bekræftbarhed og overførbarhed Valg af empiri Valg af interview Valg af observationsstudier Valg af teori Valg af Max Weber Valg af Michel Foucault Valg af Weber og Foucault Side 1 af 98

2 2.7 Afgrænsning Tværfaglighed Kapitel TEORI Max Weber Webers herredømme, bureaukrati og formålsrationalisering Magt og herredømme Det legitime herredømmes tre rene typer Bureaukrati Kapitalismen og jernburet Opsamling Michel Foucault Foucaults magtanalyse Subjektivering og magt Modstandskampe Magt i udøvelsen Opsamling Kapitel EMPIRI Empiri til analysedel Interview med Torben Theilgaard Interview med Camilla Badse (Uddannelsesministeriet) Empiri til analysedel Åbne vejledninger Lang individuel vejledning Kapitel ANALYSESTRATEGI Side 2 af 98

3 5.1 Hvordan teorien og empirien bruges i analysen Kapitel ANALYSE Analyse af arbejdsspørgsmål Delkonklusion Analyse af arbejdsspørgsmål Subjektivering og magt i en vejledningssituation Modmagt i en vejledningssituation Magtudøvelse i en vejledningssituation Delkonklusion Analyse af arbejdsspørgsmål Delkonklusion Kapitel KONKLUSION & PERSPEKTIVERING Konklusion Perspektivering Kapitel VIDENSKABSTEORI Videnskabsteoretiske overvejelser generelt i opgaven Videnskabsteoretiske overvejelser iht. problem Videnskabsteoretiske overvejelser iht. metode Interview Observation Videnskabsteoretiske overvejelser iht. teori Foucault & videnskabsteori Weber og videnskabsteori Forskelle på Foucault & Weber Side 3 af 98

4 8.5 Videnskabsteoretiske overvejelser iht. empiri Videnskabsteoretiske overvejelser ift. kvalitetssikring af projektet Litteratur Litteratur - tysk sprogprofil Side 4 af 98

5 Kapitel PROBLEM 1.1 Indledning Uddannelse er et af de vigtigste områder i det danske velfærdssamfund. Emnet er ofte oppe at vende, og systemet bliver gang på gang udfordret i medierne. Efter endt ungdomsuddannelse står danske unge i en situation med mange muligheder, og derfor er det vigtigt at blive guidet i den rigtige retning. Som nævnt ovenfor, er systemet konstant udfordret, både i samfundsdebatten, men også politisk. Uddannelsesministeriet arbejder konstant på at forberede og ændre systemet, så det passer bedst til de samfundsmæssige udfordringer, der umiddelbart synes at være. De forskellige dele af arbejdsmarkedet mangler på skift arbejdskraft, og det kan være svært at forudse, hvilke områder der i fremtiden bliver relevante at uddanne unge ind i. Uddannelsesministeriet står altså med en svær opgave idet deres anbefalinger til uddannelsessøgende aldrig er sikre. Det er altså et politisk problem, og samtidig en udfordring for det enkelte individ. 1.2 Problemfelt I planen fra 2010 opstiller VK- regeringen en række mål for Danmark anno Regeringen slår fast, at realiseringen af de opsatte mål i de kommende år skal ske ved at sætte fokus viden, vækst, velstand og velfærd (Regeringen 2010a:11); Vi skal satse på viden, innovation og virke- lyst. Vi skal ikke kun være flittigere. Vi skal også være dygtigere. Det er grundlaget for, at vi kan skabe nye vellønnede job. (ibid.:13). Det danske velfærdssamfund er afhængig af en god økonomi, og dermed også et velfungerende dansk arbejdsmarked. Der regnes altså med, at Danmark i fremtiden skal leve af viden og innovation, hvis vi skal kunne konkurrere med andre lande i en globaliseret verden. Uddannelse er altså et centralt punkt for Regeringen, hvis det danske velfærdssamfund og de opstillede mål skal realiseres. Den nuværende regering har derfor opsat et mål om, at 60 % af de nye ungdomsårgange skal have en videregående uddannelse, og målsætningen er yderligere, at 25 % skal have en lang videregående uddannelse (Regeringen 2011:20). Side 5 af 98

6 Faktorer som geografi, arv, økonomi, identitet, vejledning, jobmuligheder og politiske målsætninger er alle vigtige spillere i individets valg af uddannelse. Kravet om et højere uddannelsesniveau samt et ønske om, at flere kommer hurtigere igennem systemet (ibid.: 21), lægger yderligere pres på den uddannelsessøgende og mange opsøger studievejledning i forbindelse med uddannelsesvalget. Studievalg København er et eksempel på en institution, hvor uddannelsessøgende kan få vejledning i deres uddannelsesvalg. Det er netop denne institutions rolle dette projekt er interesseret i at undersøge. Studievalg København er i deres daglige arbejde underlagt en række retningslinjer, deriblandt vejledningsloven 1 hvori det beskrives, hvordan vejledningen skal (...) bidrage til at valg af uddannelse og erhverv bliver til størst mulig gavn for den enkelte og for samfundet (...) (Regeringen 2010b: 1). Vejledningsloven er et udtryk for, at Uddannelsesministeriet forsøger at implementere dets interesser gennem Studievalg København. Her fokuserer vi på, hvilket magtforhold der udspiller sig mellem de to aktører, og hvorledes denne magt tager form. Det er dog først gennem Studievalg København, at Uddannelsesministeriets retningslinjer kan få en reel effekt. I den konkrete vejledning kan man gå ud fra, at Uddannelsesministeriets interesser er repræsenteret gennem studievejlederen. Når den enkelte uddannelsessøgende opsøger vejledning hos Studievalg København må man ligeledes gå ud fra, at de på forhånd har opsat et formål med vejledningen, der dog varierer fra person til person. Det er i den forbindelse interessant at undersøge det magtforhold der eksisterer i den enkelte vejledningssituation i kraft af de forskellige mål og midler for vejledningen. Overordnet set vil vi undersøge forholdet mellem den magt der udspiller sig mellem hhv. Uddannelsesministeriet og Studievalg København og i den enkelte vejledningssituation mellem studievejlederen og den uddannelsessøgende. Er der en relation mellem de to Side 6 af 98

7 magtforhold og opstår der en konflikt mellem de forskellige formål for vejledningen? Denne undren ligger til grund for projektets problemformulering. 1.3 Problemformulering Hvorledes eksisterer der en magt udøvet af Uddannelsesministeriet, som implementeres gennem Studievalg København til den uddannelsessøgende og hvordan opstår der en konflikt mellem disse aktørers mål for vejledningen? 1.4 Arbejdsspørgsmål & forklaring 1. Hvorledes udøver Uddannelsesministeriet magt over Studievalg København, og i så fald, hvordan tager denne magt form? Med dette spørgsmål vil vi undersøge, hvordan Uddannelsesministeriet implementerer dets interesser igennem Studievalg København som institution. Vi vil besvare dette arbejdsspørgsmål på baggrund af Max Webers teorier om herredømme, bureaukratisering og formålsrationalisering samt et semistruktureret eliteinterview med Torben Theilgaard, som er centerchef for Studievalg København. Derudover vil vi foretage et e- mailinterview med Camilla Badse, som er fuldmægtig indenfor uddannelsespolitik i Uddannelsesministeriet. Vi forventer, at Uddannelsesministeriet udøver en form for magt over Studievalg København i form af lovgivning og krav til vejledningen. 2. Hvorledes eksisterer der en magtrelation mellem studievejlederen og den uddannelsessøgende? Med dette spørgsmål ønsker vi at afdække relationen mellem den enkelte studievejleder og den uddannelsessøgende. I den forbindelse ønsker vi at undersøge den magtkamp, der kan udspille sig i en vejledningssituation. Vores formål er dog ikke at finde frem til den uddannelsessøgendes endelige valg af uddannelse. Vi vil besvare dette arbejdsspørgsmål på Side 7 af 98

8 baggrund af Michel Foucaults magtanalyse, der omhandler magt i relationen, samt deltagerobservationer hos Studievalg København. Vi forventer, at vejlederen i et forsøg på at hjælpe den uddannelsessøgende påvirker den vejledte i en bestemt uddannelsesmæssig retning. 3. Hvilke forskelle og ligheder er der imellem magten fra Uddannelsesministeriet til Studievalg København, og magtrelationen i den konkrete vejledning, og hvorledes er der en sammenhæng mellem disse to relationer? Vi er interesseret i at undersøge lighederne og forskellene imellem de to relationer, samt hvorledes der afslutningsvis kan være tale om, at magten implementeres fra Uddannelsesministeriet og helt ned til den enkelte uddannelsessøgende. Vi vil besvare dette arbejdsspørgsmål på baggrund af resultaterne fra analysedel 1 og 2. Vi vil dermed benytte både Weber og Foucault, samt vores egne udarbejdede interviews og deltagerobservationer i denne besvarelse. Vi forventer, at Uddannelsesministeriets magt implementeres via Studievalg København ned til den enkelte uddannelsessøgende. 1.5 Begrebsafklaring Uddannelsesministeriet: Refererer til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående uddannelser. Studievalg København: Institution for vejledning om valg af videregående uddannelse og erhverv for uddannelsessøgende. I vores projekt betegnes Studievalg København, som SK. Uddannelsessøgende: Betegner unge og voksne, som har fuldført eller er i gang med en ungdomsuddannelse, og som søger vejledning angående valg af videregående voksenuddannelse og erhverv (Professionshøjskolen Metropol 2013). Side 8 af 98

9 Vejledte & vejleder: I observationsstudierne anvender vi disse to begreber. Den vejledte er i denne forbindelse den uddannelsessøgende der opsøger vejledning. Vejlederen er den ansatte hos SK, som yder vejledning. Implementere: I denne opgave defineres dette begreb som en handling, hvor en aktør gennemfører sine interesser, og gennemfører dem i praksis. Side 9 af 98

10 Kapitel METODE 2.1 Videnskabsteori Ifølge Kaare Pedersen er der tre måder at indarbejde videnskabsteori i sin opgave på. Den første model er ad hoc- modellen, som fungerer på den måde, at der efter hvert kapitel reflekteres over, hvilke videnskabsteoretiske valg der er truffet i det foregående kapitel. Den anden model består i, at forskeren lægger sig fast på en bestemt videnskabsteoretisk retning fra dag ét, og derefter udarbejder sit problemorienterede projektarbejde ud fra dennes kvalitetskrav for god forskning. Til sidst beskriver Pedersen en model, hvor videnskabsteorien fremgår som en systematisk refleksion, der laves efter endt analyse (Pedersen 2011:144). Vores opgave er udarbejdet ud fra sidstnævnte model, og derfor vil samtlige videnskabsteoretiske refleksioner være beskrevet sidst i opgaven (kap. 8.0). I dette kapitel gennemgås opgavens kapitler, hvori der reflekteres over de væsentligste videnskabsteoretiske valg. Ved at foretage vores videnskabsteoretiske overvejelser efter opgaven er lavet, skabes der en frihed og elasticitet i opgaven, som har givet rum for, at vi kunne arbejde med de metoder og teorier vi fandt mest relevante for vores problemformulering. Opgaven er altså struktureret således, at vi har haft meget selvbestemmelse omkring opgavebesvarelsen, og at denne opgave ikke har videnskabsteorien, men derimod problemet i fokus. Derudover har det også skabt frihed og mulighed for, at vi kan reflektere mere kritisk over videnskabsteorien i vores opgave. Ydermere indeholder kapitel 8 en selvkritik af vores valgte videnskabsteoretiske fremgangsmåde. Denne fremgangsmåde har ligeledes skabt rum for, at vi kunne vælge vores teori baseret ud fra et friere udgangspunkt, idet vi har haft mulighed for at inddrage modstridende teorier uden, at det ville gå ud over vores på forhånd bestemte videnskabsteori. En ulempe ved vores valgte videnskabsteoretiske fremgangsmåde er, at vi ikke har haft mulighed for at skabe en ligeså fokuseret og strømlinet videnskabsteoretisk opgave. Efter udarbejdelsen af vores projekt har vi reflekteret over, hvilken videnskabsteori vi læner os mest op ad, samt hvad denne fremgangsmåde har af betydning for vores Side 10 af 98

11 videnskabelige kvalitetskrav. I og med, at vi ikke har ladet én bestemt videnskabsteoretisk retning gennemsyre vores projekt, har det givet plads til forskellige videnskabsteoretiske bias, som vi ligeledes redegør for i kapitel Projektdesign & problemdesign I dette afsnit vil vores projektdesign og problemdesign blive illustreret og beskrevet således, at der opnås et overblik over sammenhængen i vores projekt, samt hvordan vi vil besvare vores problemformulering Illustration af projektdesign Illustration 1: Projektdesign. Original kilde. Side 11 af 98

12 Ovenfor ses en illustration af denne opgaves design, hvordan den er bygget op, og hvordan kapitlerne forholder sig til hinanden. Opgaven lægger ud med en indledning, hvor tematikken og de aktører der indgår i den præsenteres. Bagefter konkretiseres problemet i problemfeltet, hvor det bliver klart, hvilket problem denne opgave vil løse. Det er her, at læseren bliver præsenteret for, hvordan vi ønsker at arbejde med førnævnte tematik. Afsnittet har til sigte at snævre vores problem ind til selve problemformuleringen, samt tre arbejdsspørgsmål, der tilsammen skal besvare problemformuleringen (kap. 1.0). Dernæst kommer metodekapitlet, hvor vi præsenterer med hvilke værktøjer, vi ønsker at besvare vores problemformulering. Ligeledes afdækker vi i dette kapitel vores valg og kritik af metoder og teoretikere, samt vores afgrænsning og tværfaglighed (kap. 2.0). I det efterfølgende kapitel præsenteres den teori, som vi gør brug af i opgaven og som er relevant for besvarelsen af vores problemformulering (kap. 3.0). I det næste kapitel fremstilles den empiri, som vi vil gøre brug af i vores analyse. I empirikapitlet fremgår også vores bearbejdning og analyse af vores indsamlede empiri opdelt efter, hvilke analysedele de hver især skal være med til at besvare (kap. 4.0). I det femte kapitel præsenteres vores analysestrategi, altså hvorledes vi har tænkt os at besvare vores arbejdsspørgsmål og dermed den samlede problemformulering (kap. 5.0). Dette efterfølges af selve analysen, som er opdelt i tre dele, hvor de tre arbejdsspørgsmål hver for sig bliver besvaret gennem en analyse (kap. 6.0). Derefter samler vi resultaterne fra de tre analysedele i en samlet konklusion, hvorved vi besvarer vores problemformulering. Herved fremstiller vi de resultater, som vi er kommet frem til og forholder os i en perspektivering til, hvad og hvordan vi kunne forbedre og videreudvikle projektet (kap. 7.0). Til allersidst reflekterer vi over opgavens videnskabsteoretiske afsæt i et kapitel, der udelukkende fokuserer på videnskabsteorien. Her undersøges og reflekteres over vores videnskabsteoretiske afsæt, vi har udført de forskellige dele af opgavebesvarelsen ud fra, samt den viden vi opnår (kap. 8.0). Side 12 af 98

13 2.2.2 Illustration af problemdesign Illustration 2: Problemdesign. Original kilde. Ovenfor ses en illustration af, hvordan vi ønsker at behandle vores problem, altså med hvilken teori vi ønsker at afdække dette problem. Dette uddybes i analysestrategien i kap Interview som metode Til besvarelsen af vores problemformulering har vi udarbejdet egne interviews. Dette har vi gjort, da de er gode til at opnå ny viden og ny forståelse af specifikke sociale fænomener gennem personlige erfaringer. Ydermere er et interview meget udtryksfuld empiri, idet teori og praksis bliver relateret. Et interview er en samtale med struktur og et formål, hvorigennem intervieweren forsøger at forstå verden ud fra den interviewedes synspunkt; Et interview er i bogstaveligste forstand et inter view, en udveksling af synspunkter mellem to personer, der taler sammen om et emne af fælles interesse. (Kvale & Brinkmann 2009:18). Side 13 af 98

14 Vi har udarbejdet to kvalitative interviews hhv. et semistruktureret eliteinterview med Torben Theilgaard, som er centerchef på SK og et e- mailinterview med Camilla Badse, som er ansat som fuldmægtig hos Uddannelsesministeriet indenfor uddannelsespolitik. Vi har udarbejdet disse interview med forskellige formål og derfor har vi bearbejdet dem forskelligt, grundet deres forskellighed. Vi har i udarbejdelsen af vores kvalitative interview med Torben Theilgaard taget udgangspunkt i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns syv faser af en interviewundersøgelse (ibid.:123). Den første fase er tematisering, som handler om det tema der skal undersøges inden interviewet går i gang, dvs. det vi ønsker, at interviewet skal fokusere på. En central pointe er derfor at forklare interviewets hvorfor, hvad og hvordan: Hvorfor er afklaring af formålet med undersøgelsen. Hvad er tilegnelse af forhåndsviden om det emne, der skal undersøges. Hvordan er tilegnelse af et nøje kendskab til forskellige interview- og analyseteknikker og beslutningen om, hvilke der skal bruges for at opnå den påtænkte viden. (ibid.:125). I vores interviewundersøgelse er formålet at finde frem til hvorledes Uddannelsesministeriet opstiller love og krav for SK s daglige arbejde, dette er altså vores hvorfor. Herunder undersøger vi, hvorvidt der er tale om en magtpåvirkning fra Uddannelsesministeriet til SK. Vores hvad omhandler den viden vi har tilegnet os i forberedelserne til selve interviewet. For at kunne undersøge denne magtpåvirkning på et makroniveau, var det nødvendigt for os at forstå begrebet magt, og dette har vi gjort ud fra Max Webers teorier om herredømme, bureaukrati og formålsrationalisering. Det sidste led i tematiseringen er hvordan, som handler om at opnå indsigt i hvilken interviewform og analyseteknik, som er relevant for netop vores undersøgelse. Da vi her arbejder med et Side 14 af 98

15 arbejdsspørgsmål på makroplan, fandt vi det optimalt at foretage et eliteinterview (ibid.:125ff). Den anden fase design handler om planlægning af undersøgelsen, samt hvordan undersøgelsen skal designes mhp besvarelse af problemformuleringen. Det er netop vigtigt helt fra begyndelsen at opnå det store overblik over alle 7 faser, så vi dermed opnår mest mulig relevans, formål og kvalitet i undersøgelsen. Vi var derfor allerede i forberedelserne til vores interview opmærksomme på, hvordan vi efterfølgende ville transskribere, analysere og verificere interviewet (ibid.:129ff). Den tredje fase interview fokuserer på gennemførelse af interviewet på baggrund af vores udarbejdede interviewguide. Inden udarbejdelsen af vores interviewguide undersøgte vi forskellige typer af interviews med forskellige formål. Den interviewtype, som vi i vores projekt har valgt at beskæftige os med er forskningsinterviewet, hvis formål er at producere viden. Endvidere er der tale om flere typer af forskningsinterview, hvor vi fokuserer på eliteinterviewet. Denne form for interview indebærer, at det er en ekspert eller leder, der interviewes. Endvidere kræver det at foretage et eliteinterview stort kendskab til emnet der er i fokus, da eksperten klart nok har store kompetencer indenfor området. I og med, at den interviewede er ekspert på området og ofte interviewes, kan der ses en tendens til, at eksperten har et mere eller mindre forberedt indlæg mhp at fremme egne synspunkter. Derfor skal man som interviewer være opmærksom på dette, således at der kan stilles dybdegående spørgsmål, som er med til at fremme det som netop er interviewerens hensigt med samtalen (ibid.:167). Ydermere er vores eliteinterview semistruktureret. Dette betyder, at vores på forhånd udarbejdede spørgsmål fungerer som en retningslinje for hvilke områder vi gerne vil ind på i vores samtale, snarere end som faste spørgsmål. En af fordelene ved et semistruktureret interview og samtidig en af årsagerne til, at det er denne interviewform vi benytter er, at vores forberedelser til interviewet fx i form af spørgsmål ikke skal tænkes som endegyldige, men snarere som en slags hjælp til at holde fokus på det vi ønsker at undersøge. Dvs. at retningen på samtalen Side 15 af 98

16 sagtens kan bevæge sig i andre retninger end på forhånd tænkt alt efter den interviewedes svar. Det giver dermed plads til en ny og spændende viden (ibid.:18f). Da vi med vores interviewundersøgelse ønsker at undersøge, hvorledes der er tale om en magtpåvirkning fra Uddannelsesministeriet til SK, fandt vi det relevant at foretage et semistruktureret eliteinterview med Torben Theilgaard, som er centerleder for SK. I udarbejdelsen af vores interviewguide (bilag 1) tog vi udgangspunkt i Kvale og Brinkmanns tabel omhandlende forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål (ibid.:153). Hensigten med denne tabel er at udarbejde et skema med hhv. forskningsspørgsmål, som ofte er formuleret i et teoretisk sprog og interviewspørgsmål, som er formuleret efter interviewpersonens dagligdagssprog (ibid.:152). Vores forskningsspørgsmål bygger hovedsageligt på Webers teorier om herredømme, bureaukrati og formålsrationalisering. I interviewspørgsmålene har vi praktiseret Webers teorier ved at stille spørgsmål vedr. Theilgaards arbejdsområder og institutionens opbygning og virke, samt hvilke formelle og juridiske krav SK er underlagt. Den fjerde fase transskription handler om, at interviewet skal bearbejdes og klargøres til analysedelen i projektet. Til vores interview valgte vi at transskribere således, at vi får hele vores interview ud på skrift. Ift. transskriberingen er der forskellige faktorer, som er vigtige at forholde sig til. En af disse omhandler, hvordan man vælger at optage sit interview. Herunder er der forskellige muligheder, som indebærer lydbånd, videobånd, referat og hukommelse. Vi valgte at benytte vores Iphones til at optage samtalen, bl.a. fordi dette retter fokus mod interviewets emne og dynamik, og giver mulighed for udelukkende at koncentrere sig om den interviewede, for dermed at stille uddybende spørgsmål til dennes svar (ibid.:200f). En begrænsning ved at optage på lydbånd ift. videobånd kan være, at man ikke får det visuelle med. Fx gjorde Theilgaard i vores interview brug af PowerPoint, hvilket kræver, at man i forståelsen af det transskriberede skal være i besiddelse af den PowerPoint, som han henviser til, for at opnå det optimale udbytte. Dog valgte vi at optage på lydbånd, da det for os ikke var relevant at se kropssprog mm. idet vi er interesserede i indholdet af interviewet (ibid.:201). Vi har i vores projekt valgt at transskribere således, at Side 16 af 98

17 vi udelukker talesprog såsom øh er, samt gentagelser, da vi ønskede at omforme interviewet til en skriftlig stil. Dette har vi gjort, da vi ikke ønsker at foretage en detaljeret sproglig analyse, men derimod skal bruge den interviewedes væsentligste pointer til besvarelse af vores problemformulering (ibid.:203). Den femte fase analyse er, hvor interviewet analyseres ud fra en bestemt analysestrategi. For at organisere og opnå et bedre overblik over vores transskriberede interview anvender vi kodning, som vores interviewanalyse. Kodning indebærer, at knytte et eller flere nøgleord til et tekstafsnit mhp. at fremhæve en bestemt udtalelse (ibid.:223f). Inden for kvalitativ forskning spiller kodning en vigtig rolle (ibid.:224). Der er to former for kodning, navnlig begrebsstyret eller datastyret kodning. Vi benytter os i vores projekt af datastyret kodning, da (...) datastyret kodning indebærer, at forskeren begynder uden koder og udvikler dem ved at læse materialet. (ibid.:224f). Vi vil anvende datastyret kodning, da vi mener at opnå det bedst mulige udbytte af interviewet på denne måde. I praksis vil vi altså opstille forskellige overskrifter ud fra de emner som er mest iøjnefaldende og gennemgående fra interviewet, og efterfølgende sætte disse ift. vores teori. Den sjette fase verifikation omhandler validitet, reliabilitet og generaliserbarheden af ens udarbejdede interview. Begrebet validitet referer til sandheden, rigtigheden og styrken af et givet udsagn. Relateret til vores projekt kunne vi stille os selv spørgsmålet, om vi med dette interview undersøger det fænomen, vi har til formål at undersøge, altså hvorledes Uddannelsesministeriet udøver dets magt over SK og hvordan denne magt tager form (ibid.:272). Reliabilitet vedrører troværdigheden ift. den interviewedes svar, altså om der er tale om, at den interviewedes svar er konsistente og ville forblive de samme, hvis andre forskere foretog lignende interview (ibid.:271). Ift. generaliserbarheden vil vi kigge på, hvorvidt vores resultater kan generaliseres, altså om de er alment gældende. Ift. validiteten af vores interview med Torben Theilgaard besvarer denne undersøgelse kun delvist vores første arbejdsspørgsmål, i kraft af at Theilgaard ikke kan repræsentere Side 17 af 98

18 Uddannelsesministeriet. Selvom han kender meget til deres rolle, kan han ikke tale på deres vegne. Ydermere skal vi være opmærksomme på, at når vi tolker hans svar om hvorledes de samarbejder og dirigeres af Uddannelsesministeriet, som en magtrelation, er dette vores tolkning. Denne tolkning kan udspringe af vores fokus med projektet, som netop er at undersøge den magtrelation som udspiller sig. Når det så er sagt giver Theilgaard et godt indblik i SK og deres oplevelse af Uddannelsesministeriets rolle, som deres øverste myndighed. For at opnå bedst mulig validitet har vi som supplement til dette interview foretaget et e- mailinterview med Uddannelsesministeriet, hvilket vil blive uddybet længere nede i afsnittet. En udfordring ift. validitet, når man arbejder med kvalitative metoder er det faktum, at resultaterne ikke i så høj grad kan måles, som i de kvantitative metoder. Derfor bliver validiteten af sådanne undersøgelser i højere grad en vurderingssag, hvor forskeren selv må opstille kriterier for, hvorledes man vil komme frem til om ens resultater er valide (ibid.:272). Reliabiliteten af de svar, som Theilgaard gav os i interviewet, fremstår umiddelbart som meget troværdige. Indholdet i mange af hans udtalelser omhandler netop, hvordan de i institutionen arbejder, hvilke juridiske opgaver de har, samt hvordan de forholder sig til disse opgaver, og hvad deres umiddelbare holdning til dem er. I forlængelse heraf ser vi ikke, at Theilgaard har nogle intentioner i at forvrænge fremstillingen af institutionens forhold. Selvfølgelig kan vi som forskere have en påvirkning på Theilgaards måde at tale på om fx Uddannelsesministeriet og deres rolle og opgave, hvor vi kunne forestille os, at han til tider ville have været mere påpasselig i sine formuleringer og hvorledes han fremstillede bestemte dagsordener, hvis forskeren fx havde været en vigtig rolle i deres arbejde eller sågar en person fra ministeriet. I forbindelse med begrebet generaliserbarhed skal vi i brugen af kvalitative interviews altid være opmærksomme på, at interviewpersoner som udgangspunkt altid til en vis grad vil være subjektive, og have for øje at fremstille dem selv eller den organisation de er en del af på en bestemt måde. Vi kan derfor antage, at Theilgaard har et ønske om at fremstille SK Side 18 af 98

19 og deres arbejde på en særlig måde og formodentligt positivt. Vi kan derfor ikke vide, om han i vores interview undlader at fortælle os væsentlige aspekter, eller om hans svar kun er dele af sandheden, og at han dermed undlader at fortælle os om alle forhold af et givent spørgsmål. Ydermere er han vores eneste reference og kilde til SK. Havde vi interviewet flere eksperter om institutionen eller fx medarbejderne i SK ville undersøgelsens generaliserbarhed stige, da undersøgelsen ville blive mere repræsentativ. Vi er opmærksomme på disse faktorer, dog mener vi alligevel, at hans position som centerchef må betyde, at han må være den person med mest viden om og indblik i institutionen, og derfor er han relevant ift. vores undersøgelse, og de resultater vi når frem til. I kraft af, at vi undersøger SK og deres virke som institution og ikke sammenligner dem med andre institutioner eller ønsker at vurdere kvaliteten af deres vejledning, har vores formål ikke været at opnå en generaliserbar viden. Det er i højere grad ift. vores observationsstudier, at dette er relevant. Den syvende fase rapportering er, hvor interviewet og rapporten bliver færdiggjort og afleveret (ibid.:123). Ift. vores kvalitative e- mailinterview med Camilla Badse er vi gået mindre slavisk og dybdegående frem efter Kvale og Brinkmanns syv faser. Dette har vi gjort, da dele af de syv faser er mindre relevante ift., at dette interview er foretaget over e- mail, og dermed på skrift samt er meget mindre omfangsrigt. Ift. tematiseringen er formålet med dette interview at opnå en primær viden om, hvorledes Uddannelsesministeriet forholder sig til SK og deres arbejde. I designfasen var vi meget opmærksomme på at udforme spørgsmålene så konkrete og udførlige som muligt, således at der ikke ville forekomme misforståelser om hvad der skulle svares på. Dette er ifølge Kvale og Brinkmann noget man skal være særligt opmærksom på, når man foretager et e- mailinterview (ibid.:169). I den tredje fase som er interviewet, skal man ifølge Kvale og Brinkmann være opmærksomme på, at det er vigtigt at både intervieweren og den interviewede er relativt gode til skriftsprog, for at opnå det bedste mulige udbytte (ibid.:169). Derudover er en ulempe ved Side 19 af 98

20 at foretage et sådan interview, at det ikke muliggør at følge direkte op på den interviewedes svar eller bede om uddybende forklaringer. I den fjerde fase, som er transskribering, er der en fordel idet, at interviewet på forhånd er transskriberet i kraft af at det foregår på skrift (bilag 4). Derfor kræver denne fase ingen yderligere overvejelser eller bearbejdning. I den femte fase, som er analysen, har vi valgt blot at bruge interviewet i vores analyse direkte fra transskriberingen, da denne er så relativ kort, at det ikke ville være nødvendigt at opstille koder eller bearbejde det på anden vis. Ift. verifikation, som er den sjette fase er vi opmærksomme på validiteten, reliabiliteten og generaliserbarheden af interviewet. Validiteten af vores interview med Badse er af høj karakter, da hun er en primær kilde på det, som vi ønsker at undersøge. Vi må derfor antage, at hendes udsagn er sande og troværdige og dækker over ministeriets samlede holdning på området. Dette siger samtidig noget om generaliserbarheden idet, at hun taler på vegne af ministeriet, så vi må derfor gå ud fra, at vi ville have opnåede nogenlunde samme svar og kunne drage næsten samme konklusioner, hvis vi havde interviewet en anden fra ministeriet, dermed må generaliserbarheden også være høj. Alligevel er alle ansatte i ministeriet dog ikke ens, og derfor kan der godt forekomme variationer, men vi antager, at Badse formelt er talsmand for ministeriet. 2.4 Deltagerobservation som metode Vi har i vores projekt foretaget deltagerobservationer. Dette gjorde vi med det formål at undersøge SK s påvirkning af unges valg af uddannelse. Vi interesserede os for at observere, hvordan hhv. vejlederen og den vejledte interagerer ift. hinanden og hvilke magtforhold der udspiller sig. Deltagerobservation er en interaktion mellem forskeren og de observerede aktører samt deres sociale miljø. Grundlæggende for denne metode er, at forskeren søger viden omkring sit genstandsfelt gennem en konkret tilstedeværelse (Warming 2007:314). Der findes forskellige former for deltagerobservation: udelukkende observatør, observatør som deltager, deltager som observatør og komplet deltager. Den observationsform som vi valgte at foretage er udelukkende observatør. Dette har vi valgt, da vi ikke ønskede, at Side 20 af 98

21 forstyrre de naturlige interaktioner mellem de observerede (ibid:316). På den måde mener vi, at kunne opnå det bedste resultat ift. vores undersøgelse, da det interessante for os er at undersøge, hvordan vejlederen påvirker den vejledte uden anden indblanding. Deltagerobservation er velegnet ift. at undersøge social interaktion, handlinger og begivenheder, samt disse faktorers betydning for deltagerne (ibid:319). I vores arbejde med observationsstudier tager vi udgangspunkt i Kenneth D. Baileys faser til en sådan undersøgelse (Kristiansen & Krogstrup 1999:132ff). Den første fase i undersøgelsen handler om afklaring af målet med undersøgelsen (ibid.:133). Iht. vores projekt er formålet at observere, hvordan vejlederen og den unge interagerer ift. hinanden. Derefter er det nødvendigt at afklare, hvilken gruppe som skal observeres (ibid.134). I og med, at vi er interesserede i at se på magtforholdet mellem en vejleder og den vejledte, er det relevant for os at observere uddannelsessøgende i deres møde med en vejleder. Dette har vi valgt at gøre på SK. Dette lægger op til den næste fase, som handler om at få adgang til feltet (ibid.:134f). Inden vi gik i dybden med vores tanker omkring denne undersøgelse var det vigtigt at få bekræftet, at muligheden for at få adgang til at observere vejlederne og de uddannelsessøgende på SK fandtes. I den forbindelse kontaktede vi Torben Theilgaard. Da vi foretog observationerne, var vi meget opmærksomme på at etablere et forhold til feltet, altså de individer, som vi observerede: Forskeren må altså vurdere, hvilke indtryk han eller hun ønsker at give og tilrettelægge sin adfærd herefter. (ibid.:143). Derfor var vi meget åbne og imødekommende overfor de observerede idet, at vi altid spurgte om lov før vi observerede dem og samtidig informerede vi dem om formålet med vores undersøgelse på en håndgribelig facon. Dette medførte, at vi etablerede et godt forhold til feltet, hvor deltagerne virkede afslappede omkring vores tilstedeværelse. Den næste fase handler om rent praktisk at udarbejde og foretage observationen, nemlig at observere, notere og interviewe (ibid.:146f). Først og fremmest forholdte vi os til, hvad vi ønskede at holde fokus på under vores observation. Til denne opgave arbejdede vi ud fra Side 21 af 98

22 Sharan B. Merriams tjekliste, som fokuserer på rammen, deltagerne, aktiviteter/interaktion, hyppighed og variation, samt subtile faktorer (Warming 2007:314). Herefter kom vi til selve observationen, hvor vi på forhånd besluttede en særlig notatteknik, for at opnå det bedst mulige udbytte. Vi fokuserede på at udfylde vores skema så fyldestgørende som muligt undervejs i observationen, og derefter at uddybe noterne med detaljer og tilføjelser, som ikke blev noteret undervejs. Vi er opmærksomme på, at selvom vi forsøgte at lave nøgterne beskrivelser, vil notater altid være et udtryk for en tolkning, og at vores notater kun vil være en lille del, af det vi observerede (Kristiansen & Krogstrup 1999:151f). For at opkvalificere vores observationer valgte vi at foretage små uformelle samtaler med deltagerne efter observationen: Interview kan være en vigtig supplerende dataindsamlingsmetode, eftersom det ikke altid er åbenlyst, hvad der foregår blandt mennesker i bestemte situationer. (ibid.:155). Efter det opfølgende interview, og dermed afslutningen på observationen, er det vigtigt at forlade feltet med manér (ibid.:159). Derfor sørgede vi for at tage ordentlig afsked med de observerede, takkede dem for tilladelsen til at være til stede og tjekkede en ekstra gang op på om de ville optræde anonyme eller ved navn. Den næstsidste fase handler om at analysere sine data. Vi vil foretage analysen med henblik på at besvare arbejdsspørgsmål 2: Hvorledes eksisterer der en magtrelation mellem studievejlederen og den uddannelsessøgende? Den sidste fase i undersøgelsen er at rapportere, hvilket vil sige en skriftlig fremstilling af undersøgelsens resultater og forløb (ibid.:161) Bearbejdning af deltagerobservationer Til bearbejdning og analyse af vores empiri fra observationsstudierne har vi taget udgangspunkt i den personcentrerede metodiske tilgang. Denne tilgang bliver præsenteret af Tove Thagaard i Systematik og indlevelse: En indføring i kvalitativ metode. Metoden kan både benyttes til analyse af datamateriale fra interviewtransskriptioner og feltnotater fra observationer (Thagaard 2003:135). Den personcentrerede tilgang anvendes, når der er fokus på de personer der indgår i undersøgelsen. I tilfældet med observationsstudier er det interaktionen mellem personerne, der er i fokus (ibid.:136). Dette projekt fokuserer på det samspil, der eksisterer i den konkrete vejledning. Som Thagaard pointerer: I undersøgelser Side 22 af 98

23 af en gruppe eller en organisation fremhæves relationer mellem personerne ofte, og den tekst, der er knyttet til enkeltpersoner, bliver mindre fremtrædende (ibid.:155). Vi finder denne metodetilgang hensigtsmæssig ift. vores problemformulering. I dataanalysen vil der lægges mere vægt på interaktionerne mellem de uddannelsessøgende og vejlederne end på de enkelte personer. De forskellige trin i analysen af observationerne er inspireret af den personcentrerede tilgang præsenteret af Thagaard, dog med få ændringer i rækkefølgen, der er mere hensigtsmæssig for projektets problemformulering. Vi har fx ikke lavet et informationssammendrag hvor formålet normalt er at koncentrere materialet og fremhæve forskerens opfattelse af materialets essens (ibid.:137). Den måde vi vil bearbejde observationerne på udføres systematisk, hvor materialet først inddeles i temaer. Dette vil overskueliggøre processen og give et overskueligt grundlag for en senere fortolkning af materialet, hvor personerne er i fokus (ibid.:137). Dernæst foretages en deskriptiv kodningsproces, hvis formål er at fremhæve meningsindholdet. De centrale indholdsmønstre for hver enkelt observation træder her frem. Den deskriptive kodning tager udgangspunkt i selve datamaterialet: De er tæt knyttet til dataenes indhold og bidrager til at fremhæve tekstens meningsindhold. (ibid.:140). Kodningen foretages derfor ud fra selve materialet, så teoretiske begreber så vidt muligt udelukkes i denne fase. De deskriptive koder bruges derefter til at inddele koderne i kategorier. Denne proces kaldes meningskategorisering og betyder, at de forskellige koder samles i flere kategorier omhandlende forskningens emner (ibid.:138). Dette gør, at de forskellige koder bliver sat i system, hvilket overskueliggør fortolkningsprocessen. Næste trin indebærer en datatolkning af kategorierne, som skal bidrage til forståelsen af sammenhængen i datamaterialet. I løbet af analyseprocessen dekontekstualiseres de forskellige dele af teksten, da de forskellige elementer trækkes ud af helheden. I datatolkningen samles alle de forskellige kategorier igen og sættes ift. den teoretiske ramme. Denne tolkningsproces kan betegnes rekontekstualisering (ibid.:147). I dette tilfælde er formålet med datatolkningen at opnå en dybere og mere nuanceret forståelse af Side 23 af 98

24 datamaterialet ift. projektets problemstilling (ibid.). Denne proces rækker dermed ud over det indsamlede materiale og sammenkæder i dette tilfælde deltagerobservationerne og undersøgelsens problemstilling (ibid.:140). Endvidere må de forskellige tolkninger af deltagerobservationerne sammenlignes, således at forskeren kan komme frem til en helhedsforståelse af datamaterialet. Denne sidste proces kaldes replikationsstrategi, og målet er her, at der gennem sammenligning af de forskellige tolkninger opnås en helhedsforståelse af fællestrækkene og forskelligheder hos alle de observerede. Dette kan bidrage til et overordnet perspektiv på dataene (ibid.:154). For at opnå en helhedsforståelse sammenlignes de forskellige datafortolkninger af observationerne og disse samles således i overordnede kategorier og tolkninger, der dækker alle observationer. Eksempel ses i bilag 12. Denne analysetilgang af kvalitativ empiri indebærer en vekselvirkning mellem del og helhed, og forskeren bevæger sig således mellem forskellige niveauer. Dette er væsentligt, da man igennem vekselvirkningen mellem det generelle og detaljerne opnår en overordnet forståelse af materialet (ibid.). Der eksisterer et samspil mellem forskerens forforståelse og datamaterialets indhold i analyseprocessen (ibid.:138). Selvom forskerens forforståelse altid er i spil i de forskellige faser af empiribearbejdningen, skal man så vidt som muligt forsøge at gå neutralt til materialet, og kun fokusere på tekstens meningsindhold, specielt i de tidlige faser (ibid.). I forbindelse med, at vi har valgt at benytte den personcentrerede tilgang til dataanalysen, har vi udelukket brugen af den temacentrerede metodiske tilgang. Den temacentrerede tilgang tager udgangspunkt i at sammenholde alle observationer eller interviews ud fra nogle opstillede temaer (ibid.:158). Denne metode indebærer arbejde med matricer, som måske ville vanskeliggøre helhedsforståelsen, idet at materialet fragmenteres (ibid.:160). Vi benytter dog også temaer i den personcentrerede tilgang, men dog i forbindelse med de observerede personer og interaktionen mellem disse. I den temacentrerede analysetilgang opstiller forskeren temaerne på forhånd ud fra undersøgelsens problemstilling. Dette kan Side 24 af 98

25 medføre, at den observerede fremmedgøres og de observeredes selvforståelse i højere grad går tabt (ibid.:175). Den personcentrerede tilgang har derimod fokus på personerne og interaktionen, hvilket stemmer godt overens med projektets ene arbejdsspørgsmål omhandlende magtrelationen mellem vejleder og den uddannelsessøgende. På samme måde er observationsskemaet også udarbejdet med fokus på de fysiske rammer, personerne og interaktionen mellem dem, hvilket lægger op til en personcentreret analysetilgang Troværdighed, bekræftbarhed og overførbarhed I dette afsnit reflekteres over kvaliteten af indsamlingen, bearbejdningen samt analysen af deltagerobservationerne. Her benyttes Thagaards begreber troværdighed, bekræftbarhed og overførbarhed, som er tilsvarende begreberne reliabilitet, validitet og generalisering. I tråd med, at vi har benyttet Thagaards metode til analyse af observationerne, finder vi det fortsat hensigtsmæssigt at benytte Thagaards metode og perspektiv i dette afsnit (Thagaard 2003:23). Troværdighed Troværdighed omhandler måden, hvorpå datamaterialet er indsamlet på, og om denne kan siges at være tillidsvækkende (ibid.:185). Inden for den kvalitative metode kan forskeren ikke siges at være uafhængig af de observerede, da dennes perspektiv altid vil præge udførelsen af observationen. Ligeledes er observationerne foretaget af fire projektmedlemmer med hovedsagligt én observatør per observation, hvilket betyder, at perspektivet er forskelligt fra observation til observation. Observationerne er dog blevet foretaget ud fra det samme observationsskema og samme opfølgende spørgsmål, der derfor sørger for, at indsamlingen af observationerne er så konsistent som muligt. Thagaard understreger vigtigheden af en skarp adskillelse af direkte informationer og forskerens vurdering af disse (ibid.:185). Under observationerne har vi i tråd med dette foretaget feltnotater med udgangspunkt i direkte informationer og tydeligt adskilt disse med vores vurdering. Endvidere har vi i feltarbejdet valgt udelukkende observatør som Side 25 af 98

26 observationsform, hvilket indebærer, at forskerens deltagelse er minimeret i interaktionen mellem vejlederen og den uddannelsessøgende (Warming 2007:316). Ligeledes har vi forsøgt at forholde os passive under observationerne, for at opnå det bedste resultat til en senere tolkning af disse. Vi mener ikke, at vi har påvirket den naturlige interaktion mellem de observerede, da de virkede afslappede omkring observatørens tilstedeværelse under observationen. Dog blev en observatør kort refereret til under den tredje observation (bilag 7). For at sikre troværdigheden af datamaterialet har vi efter hver enkelt observations afslutning stillet den uddannelsessøgende korte opfølgende spørgsmål. Formålet med dette er at opnå mere viden omkring den vejledtes udbytte af vejledningen, hvilket under observationen kun hviler på observatørens bedømmelse. Bekræftbarhed Bekræftbarhed handler om tolkningen af resultaterne af datamaterialet, og her er det vigtigt at være kritisk over for tolkningen (Thagaard 2003:187). Iht. projektets problemformulering er der foretaget syv deltagerobservationer, hhv. én individuel lang samtale, hvilket var aftalt på forhånd mellem vejlederen og den uddannelsessøgende, samt seks åbne samtaler, der ikke var aftalte på forhånd. Dette medfører, at der er forskel på formen i de to vejledningstyper, og analysen af datamaterialet er derfor delt op i to dele, først de seks åbne vejledninger og dernæst den lange vejledning. Ydermere er der forskel på, hvordan de seks åbne observationer tog form, da der nogle gange var to uddannelsessøgende på én gang (bilag 10) og en anden uddannelsessøgende fx havde sin søster med til vejledningen (bilag 6). Analysen samt tolkningen af observationerne vil derfor være præget af den forskellighed, men observationerne vil så vidt muligt forsøges sammenholdt trods dette. Endvidere mener Thagaard, at det er vigtigt, at det er de samme personer, der foretager undersøgelsen og kodning af datamaterialet, da kodning indebærer en refleksion over dataene (ibid.:139). Dette er ikke tilfældet med vores databearbejdning, da det kun var én observatør ud af fire, som var med til at foretage kodningsprocessen sammen med andre gruppemedlemmer, som ikke var med i feltarbejdet. Der har dog været en løbende dialog Side 26 af 98

27 mellem projektmedlemmerne, som bearbejder dataene, og dem som har udført observationerne, hvilket har skabt en større forståelse af datamaterialet. Bekræftbarhed handler desuden om, at projektets tolkning skal kunne bekræftes gennem anden forskning. Dette kriterium indebærer derfor en tydelighed og redegørelse af fremgangsmåden i projektet, samt en refleksion over relationen til de observerede og det studerede miljø i feltarbejdet (ibid.:187). Graden af bekræftbarhed sikres, da vi vil redegøre for vores fremgangsmåde og tolkning af data på en tydelig måde. Vi havde desuden ikke en relation til de uddannelsessøgende, da vi kun observerede dem den ene gang og aldrig havde mødt dem før. Der var en åben tilgang til de uddannelsessøgende i og med, at vi spurgte om lov til at observere dem inden vejledningen gik i gang, og endvidere lagde vægt på, at undersøgelsens formål omhandlede vejledningen og altså ikke den specifikke uddannelsessøgende. Dette sikrede, at de forholdte sig afslappede omkring observatørerne. Iht. SK havde vi på forhånd fået samtykke til at observere vejledningerne, samt informeret dem om projektets formål, dog uden helt at fortælle, at projektets udgangspunkt er magtrelationer, men at vi derimod var interesserede i at undersøge hvorledes en vejledningssituation foregår. Dette er gjort for at forhindre en ændring i vejledernes adfærd og deres interaktioner med de uddannelsessøgende. Iht. relationen til det studerede miljø, fremhæver Thagaard vigtigheden af en refleksion over forskerens kendskab og ståsted ift. miljøet. Vi havde ikke på forhånd kendskab til SK eller været til vejledning hos denne før, og har derfor et ståsted uden for miljøet. I kraft af vores ståsted uden for det studerede miljø opnås en neutralitet ift. indsamlingen af materialet. Overførbarhed Overførbarhed handler om, hvorvidt tolkningen i projektet kan være relevant i andre sammenhænge (Thagaard 2003:191). Her kan der diskuteres om tolkningen, baseret på undersøgelsen af SK som en institution, kan overføres til en anden lignende institution, som eksempelvis kan være Studievalg Sjælland. Vores indsamlede datamateriale kan siges at være unikt, da vi for det første påvirker feltarbejdets udformning og fokus i kraft af vores Side 27 af 98

28 perspektiv. For det andet er der kun blevet observeret to vejledere i deltagerobservationerne, hvilket man skal være kritisk over for, da vejledere kan være forskellige i deres arbejde samt interaktion med de uddannelsessøgende. I forlængelse heraf skal man være opmærksom på, at der kun er blevet foretaget syv observationer. Vores deltagerobservationer kan derfor ikke siges at være overførbare, da de netop er udarbejdet efter vores fokus samt perspektiv. 2.5 Valg af empiri Valg af interview Som beskrevet i kapitel 2.3 har vi valgt at lave et semistruktureret eliteinterview med centerchefen for SK, Torben Theilgaard samt et e- mailinterview med Camilla Badse fra Uddannelsesministeriet. Der er mange måder at lave et interview på, og vores valg skulle afspejle, hvilken slags empiri vi ønskede, at kunne analysere ud fra i sidste ende. Som nævnt i projektdesignet, ønsker vi at bruge empirien fra vores interviews til at afdække arbejdsspørgsmål 1. Dette afspejler sig også i måden, hvorpå vi strukturerede vores interviews idet, vi ønskede viden om forholdet de to aktører imellem. Da vi er klar over, at Theilgaard har subjektive intentioner og en subjektiv position, valgte vi også at foretage et e- mailinterview med Camilla Badse, som repræsentant for Uddannelsesministeriet. Dermed opnår vi indsigt i begge sider af sagen. Men generelt interviewede vi Theilgaard som ekspert, da vi fandt, at han måtte have megen viden til at beskrive det forhold han selv var en del af. Som kritik af vores interview, kan der nævnes, at vi balancerer mellem, at vi på den ene side ønsker viden fra en intern aktør, men på den anden side også ønsker den så neutral som mulig. Denne dualisme har både fordele og ulemper idet, at Theilgaard selvfølgelig er ekspert i formidling af den relation han selv indgår i, men samtidig også er en subjektiv aktør. Alligevel valgte vi at interviewe Theilgaard, da det kan være svært at vurdere interviewpersonens personlige motiver i sagen, og derfor var det en fordel at interviewe en aktør, der klart kunne formulere sine egne intentioner. Derved var der i hvert fald ikke en skjult dagsorden, og vi kunne vurdere hans udsagn derudfra. Side 28 af 98