Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Transkript

1 Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede uddannelser. Den digitale erhvervsskole skal bidrage til at fremtidssikre de erhvervsrettede uddannelser gennem brug af nye typer undervisning, der er baseret på it. Målet er, at flere skoler end i dag (2010) har udviklet pædagogik og nye læringspraksisser ved hjælp af digitale undervisningsmidler. Det er derfor centralt at kende udgangspunktet og vide, hvor langt skolerne er kommet i dag. Som et led i opstarten af udviklingen af den digitale erhvervsskole har DE-L gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsskolerne. Spørgeskemaundersøgelsen skal dels afdække, hvilke digitale undervisningsmidler skolerne anvender, dels undersøge om målsætningerne for den digitale erhvervsskole er relevante i forhold til udvikling af nye pædagogiske praksisser ved hjælp af it. Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen og resultater fra andre undersøgelser om it i undervisningen er sammenfattet i denne foranalyse. Foranalysen skal give et hurtigt indblik i skolernes praksis i forhold til brug af it i undervisningen. Skolernes brug af digitale undervisningsmidler I dette afsnit ser vi nærmere på skolernes brug af digitale undervisningsmidler. Hvilke typer af digitale undervisningsmidler bruger skolerne, og er der nogle digitale undervisningsmidler, skolerne foretrækker? Hvilke digitale undervisningsmidler bruger skolerne i dag? DE-L har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt erhvervsskolerne. Der er 54 skoler, der har besvaret undersøgelsen, og de repræsenterer alle typer af erhvervsskoler. I nedenstående tabel ses hvordan uddannelsesretningerne er repræsenteret. Tabellen illustrerer også erhvervsskolesektorens kompleksitet, da skolerne ofte udbyder flere forskellige uddannelsesretninger. Det er grunden til, at der er flere uddannelsesretninger end skoler. Det er ikke atypisk, at en erhvervsskole både har EUD, Erhvervsgymnasiale uddannelser og videre-voksen uddannelse. Uddannelsesretninger der er repræsenteret i undersøgelsen EUD 49 HTX 25 HHX 33 Erhvervsakademier 20 VEU 27 Skoler i alt 54 1

2 Nedenstående graf er en oversigt over, hvilke digitale undervisningsmidler skolerne anvender i dag. Hvilke digitale undervisningsmidler anvender skolerne til pædagogiske formål? Øvrige digitale undervisningsmidler Videokonference Podcasting Spil mv. Eksternt udviklede undervisningsmidler Digitale bøger Egenudviklede digitale undervisningsmidler Simulationsprogrammer Internettet til upload E-læringsprodukter Mobiltelefon,ipod mv. Internettet øvrigt LMS Programmer der anvendes i erhvervslivet Internettet til informationssøgning Det fremgår af ovenstående graf, at alle de adspurgte skoler bruger internettet som en del af den pædagogiske praksis. Der er kun en skole, der ikke anvender andre digitale undervisningsmidler end internettet. Det viser, at næste alle erhvervsskoler bruger digitale undervisningsmidler i højere eller mindre grad, og at de kombinerer forskellige typer af it-værktøjer. De mest anvendte it-værktøjer er internettet, programmer der anvendes i erhvervslivet samt LMS (learning management system). Skolerne benytter sig altså ofte af værktøjer, der kan anvendes i generel sammenhæng som internettet, systemer der styrker relationen til erhvervslivet og systemer, der kan strukturere undervisningen og kontakten til eleverne. Over halvdelen af skolerne (60 pct.) har en eller flere lærere, der har udviklet deres eget undervisningsmateriale, som er baseret på it. Dette kan være undervisningsmateriale, der er sammensat af materiale fra forskellige digitale værktøjer som undervisningsbanken eller programmer, der er tilgængelige på nettet. Håndholdte værktøjer som mobiltelefoner, digitalkamera mv. er også hyppigt anvendt. Det tyder på, at mange skoler forsøger at integrere de it-værktøjer, som eleverne allerede bruger i deres hverdag. Det digitale undervisningsmiddel der er færrest skoler, der anvender er videokonference. Videokonference kan eksempelvis bruges til at skabe kontakt til skoler og virksomheder i Danmark eller udlandet. Videokonference kan derfor bruges til at styrke skolens internationale profil. De øvrige digitale undervisningsmidler skolerne anvender, er dels instruktionsfilm, interaktive tavler og Power Point. 2

3 Overordnet set viser denne opgørelse, at der er stor aktivitet på skolerne, og at de fleste er i gang med at integrere it i undervisningen. Skolernes interesse for emnet er stor, og hele 40 pct. af skolerne er på nuværende tidspunkt i gang med et udviklingsprojekt, der har til formål at fremme brug af it i undervisningen. Andre undersøgelser om brug af it i undervisningen viser ligeledes, at anvendelse af it er udbredt på ungdomsuddannelserne. Dette ses bl.a. i rapporterne: Øget anvendelse af it til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, Zangenberg 2009, It på erhvervsuddannelserne, EVA 2010, It i de gymnasiale uddannelser, UVM og Syddansk Universitet Ifølge disse undersøgelser har it-anvendelsen ofte karakter af en remediering, hvor lærerne stadig bruger de kendte undervisningspraksisser nu blot med anvendelse af præsentationsprogrammer og tekstbehandling i stedet for tavle og kridt. De lærere, som anvender og udvikler deres undervisning med udgangspunkt i digitale undervisningsmidler, bliver i undersøgelserne betegnet som nogle ildssjæle eller som de lærere, der har en personlig interesse i it. Det betyder, at der ofte er problemer med at få nye undervisningspraksisser forankret på skolen som helhed. Engagement og udvikling er ofte forankret hos nogle få lærere på skolen, der har kompetencerne og interessen i at skabe udvikling inden for it-området. Den store udfordring for udviklingen af den digitale erhvervsskole er derfor at sikre, at der både sker udvikling og forankring af nye undervisningsmetoder og arbejdsformer på skolerne. Implementering af it ses ikke et mål i sig selv, men derimod som et middel til at forny og forbedre undervisningen på erhvervsuddannelserne. De 8 målsætninger for den digitale erhvervsskole Den digitale erhvervsskole tager udgangspunkt i 8 målsætninger, der retter sig i mod de udfordringer, der kan løftes på skolerne gennem brug af it-værktøjer. I dette afsnit ser vi nærmere på, om skolerne bruger it inden for de 8 områder, som målsætningerne repræsenterer. Skolerne er blevet bedt om at vurdere hvilke digitale undervisningsmidler, der kan være relevante, hvis man ønsker at udvikle undervisningen inden for de 8 områder. De otte målsætninger er inden for temaerne: Differentiering Innovative uddannelser Internationalisering Dialog mellem elev, lærer og virksomhed God overgang til de videregående uddannelser Studiemiljø med sociale- og faglige netværk Tilknytning til erhvervslivet Lærernes kompetencer I dette afsnit behandles målsætningerne indledningsvist samlet, og efterfølgende bliver de gennemgået hver for sig. 3

4 Hvor langt er skolerne i forhold til at realisere målsætningerne for den digitale erhvervsskole? Andel af erhvervsskolerne, der allerede bruger digitale undervisningsmidler til at fremme udviklingen inden for de målsætninger, der er opsat for den digitale erhvervsskole Differentieret undervisning Internationalisering Tilknytning til erhvervslivet Studiemiljø med sociale- og faglige netværk Dialog mellem elev, skole og virksomheder Innovativ undervisning God overgang til de videregående uddannelser I ovenstående graf fremgår det, at der er forskel på hvor udbredt arbejdet med de 7 målsætninger er på skolerne i dag. Den ottende målsætning Lærernes kompetencer er ikke repræsenteret i denne graf, da den adskiller sig fra de øvrige 7 målsætninger, der drejer sig om selve undervisningen. Skolerne er tilsyneladende langt fremme med at bruge it til differentieret undervisning. Det er positivt, at så mange skoler benytter digitale undervisningsmidler til differentieret undervisning. Differentieret undervisning er meget aktuelt på erhvervsskolerne, fordi de i højere grad skal håndtere en elevgruppe med meget forskellige forudsætninger i modsætning til eksempelvis de almene gymnasier. Digitale undervisningsmidler bliver i mindre grad anvendt til at skabe en god overgang til de videregående uddannelser. Overordnet set viser grafen, at der er muligheder for at få endnu flere skoler til at arbejde med it i undervisningen inden for de 7 temaer, som er repræsenteret her. I de nedenstående afsnit behandles de 8 målsætninger hver for sig. 4

5 1: Differentiering Mål: Alle elevtyper bliver udfordret gennem faglig differentieret undervisningen ved brug af digitale undervisningsmidler De erhvervsrettede uddannelser udbyder undervisning, der er tilpasset elevernes faglige forudsætninger. Uddannelserne er karakteriseret ved en differentieret elevgruppe, derfor skal undervisningen også være det. I undervisningen bliver der inddraget It-værktøjer og forskellige læringsstile, der kan sikrer, at alle elever bliver udfordret på deres eget niveau. Målet med at udbyde differentieret undervisning ved hjælp af it er, at sikre høj motivation og faglig udvikling blandt eleverne samt bidrage til at bekæmpe frafald. Har skolens lærere anvendt digitale undervisningsmidler til differentieret undervisning? 2% 0% 10% Ja Nej 88% Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til at gennemføre differentieret undervisning Top 5 Øvrige digitale undervisningsmidler som skolen anvender 67% Podcasting 43% Spil og andre alternative digitale undervisningsmidler 39% Eksternt udviklede fagspecifikke undervisningsmidler 35% Digitale bøger 29% Det er positivt, at hele 88 pct. af skolerne har anvendt digitale undervisningsmidler til differentieret undervisning. Erhvervsskolerne er altså langt fremme på dette område. I forhold til hvilke digitale undervisningsmidler, der er anvendelige til differentieret undervisning, er billedet ikke så entydigt. Der er mange forskellige bud på hvilke typer af it-værktøjer, der er anvendelige til differentieret undervisning. I tabellen er oplistet de 5 it-værktøjer, hvor flest skoler har angivet, at de er relevante. De førnævnte undersøgelser (Zangenberg, EVA, UVM, Syddansk Universitet) beskæftiger sig også med differentieret undervisning. Undersøgelserne peger på, at skolerne kan se mange muligheder i forhold til at gennemføre differentieret undervisning ved hjælp af it-værktøjer. Ifølge EVA udnyttes mulighederne for differentieret undervisning sjældent på skolerne, når der ses bort fra de særlige it-rygsække, der stilles til rådighed for elever med læse- og skrivevanskeligheder. DE-L s spørgeskemaundersøgelse viser, at 88 pct. af skolerne har anvendt it til differentieret undervisning. I undersøgelsen bliver der ikke spurgt ind til forankringen af disse praksisser. Det er derfor ikke muligt at identificere, om det er en fast praksis eller noget en 5

6 enkelt lærer praktiserer på skolen. Redskaber og processer til differentieret undervisning er derfor et vigtigt indsatsområde i forhold til udviklingen af den digitale erhvervsskole. 2: Innovative uddannelser Mål: Eleverne arbejder innovativt og gør brug af de nyeste teknologier, der understøtter en innovativ arbejdsproces Arbejdskraft, der kan tænke og arbejde innovativt, er vigtig for Danmarks konkurrenceevne, derfor er innovation på skoleskemaet i de erhvervsrettede uddannelser. Uddannelserne er baseret på innovative læringsformer og pædagogik, der bl.a. er drevet af udviklingen inden for it-værktøjer. Ved at integrere it-værktøjer i undervisningen er det muligt at bryde med traditionelle læringsformer og samtidig udfordre elevernes innovative tankegang og arbejdsproces. Brug af it-værktøjer til innovative undervisningsforløb ruster eleverne til de krav, de vil møde på de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet. Har skolens lærere anvendt digitale undervisningsmidler til undervisning i innovation? Ja 0% 13% 15% Nej 72% Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til innovativ undervisning Top 5 Internettet til informationssøgning 92% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 85% E-læringsprodukter 77% LMS (fx. Fronter) 77% Spil og andre alternative digitale undervisningsmidler 75% Der er 72 pct. af skolerne, der har anvendt digitale undervisningsmidler til innovativ undervisning. Der er altså mulighed for at få flere skoler i gang på det innovative område. Især fordi det tyder på, at potentialet for anvendelse af it-værktøjer til innovativ undervisning er stort. De 5 typer af it-værktøjer, der vurderes som mest relevante er listet op i tabellen oven for. Spørgeskemaundersøgelsen viser også, at skolerne vurderer, at der er rigtig mange forskellige digitale undervisningsmidler, der er relevante at bruge til undervisning i eller om innovation. Det tyder på, at der er et stort uudnyttet potentiale i forhold til at anvende digitale undervisningsmidler til innovativ undervisning. 6

7 3: Internationalisering Mål: Eleverne bruger it-værktøjer til at lære at forstå og begå sig på det internationale arbejdsmarked og studiemiljø Det er et politisk mål, at ungdomsuddannelserne skal forberede de studerende på en globaliseret verden. Brug af itværktøjer i undervisning kan gøre afstanden til udenlandske virksomheder og studiemiljøer kortere. It-værktøjer gør det muligt at kommunikere og samarbejde på tværs af uddannelsesinstitutioner i forskellige lande. Elever og lærere opnår indsigt i globale forhold ved udvekslingsophold, hvor de besøger andre lande og når de udveksler viden med skoler og virksomheder i andre lande. It-værktøjer giver nye metoder til at bringe uddannelsernes faglighed i spil i en international sammenhæng. Har skolens lærere anvendt digitale undervisningsmidler til undervisning om internationale temaer? 2% 2% 9% Ja Nej 87% Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til internationalisering Top 5 Internettet 92% LMS (fx. Fronter) 63% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 50% Spil og andre alternative digitale undervisningsmidler 31% E-læringsprodukter 29% Især internettet gør det muligt at inddrage internationale temaer i undervisningen, mener de fleste af skolerne. Vi så tidligere, at alle skoler bruger internettet, og dette er særligt i forhold til undervisning om internationale temaer. Det er 87 pct. af skolerne, der har anvendt digitale undervisningsmidler til undervisning inden for temaet internationalisering. I forhold til brug af it-værktøjer har skolerne meget forskellige opfattelser af hvilke værktøjer, der er relevante. Der er dog flest skoler, der er enige om at internettet og LMS er relevant at bruge til undervisning inden for emnet internationalisering. Der er her brug for at undersøge, hvilke it-værktøjer der er relevante, og hvordan de kan bruges til at inddrage internationale temaer i undervisningen. 7

8 4: Dialog mellem elev, lærer og virksomhed Mål: Faglighed og læring er baseret på en god dialog mellem erhvervsliv, skole og elev bl.a. ved brug af itværktøjer God dialog mellem erhvervsliv, skole og elev kan skabe større faglig sammenhæng i elevernes uddannelse og samtidig bidrage til at fastholde eleverne i uddannelse. Faglighed i uddannelserne er omdrejningspunkt for dialogen. Udbud af forskellige typer af it værktøjer som mobiltelefoner, blogs og andre sociale medier giver nye muligheder for at tilbyde eleverne faglige sparring, når de skal løse opgaver. Målet er at skabe motivation og en gensidig forpligtigelse mellem elev, erhvervsliv og skole om at løse opgaverne i uddannelserne på den bedst mulige måde. Har skolen anvendt digitale undervisningsmidler som afsæt for faglig sparring mellem elev, skole og virksomheder? Ja 0% 13% Nej 14% 73% Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til at skabe dialog mellem elev, lærer og virksomhed Top 5 LMS (fx. Fronter) 80% Internettet 73% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 51% Programmer der anvendes i erhvervslivet 33% Videokonference 29% 73 pct. af skolerne har anvendt digitale undervisningsmidler som afsæt for faglig sparring. ¼ af skoler benytter sig derfor ikke af de muligheder, der er i forhold til at bruge it-værktøjer til faglig sparring. Her er der behov for at synliggøre, hvordan it-værktøjer kan være et nyttigt redskab til at skabe dialog mellem elev, lærer og virksomhed. Den digitale erhvervsskole bør derfor sætte fokus på behovet for at udvikle nye værktøjer eller metoder, der kan fremme den faglige sparring undervejs i elevernes uddannelse. 8

9 5: God overgang til videregående uddannelser Mål: It- værktøjer bidrager til at styrke sammenhængen mellem ungdomsuddannelsen og de videregående uddannelser En god overgang fra de erhvervsrettede uddannelser til de videregående uddannelser er en forudsætning for at nå de politiske mål om, at flere unge skal videreuddanne sig. Det er et mål, at de erhvervsrettede uddannelser skal være et godt fundament at bygge videre på. Der anvendes derfor it-værktøjer, til at skabe sammenhæng mellem indholdet i undervisningen og de studiemetoder, der bruges på ungdoms- og de videregående uddannelser. Brug af it-værktøjer kan kvalificere eleverne i deres studievalg og mindske frafaldet, da eleverne er forberedt på det studie- og undervisningsmiljø, de vil møde på de videregående uddannelser. Har skolens lærere anvendt digitale undervisningsmidler til at skabe sammenhæng mellem ungdomsuddannelsen og de videregående uddannelser? Ja 2% 32% 17% 49% Nej Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til at skabe en god overgang til de videregående uddannelser Top 5 LMS (fx. Fronter) 83% Internettet 83% E-læringsprodukter 50% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 48% Programmer der anvendes i erhvervslivet 46% Det er bemærkelsesværdigt, at kun halvdelen af skolerne har brugt digitale undervisningsmidler til at skabe sammenhæng mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser. Det er kun 2 pct. af skolerne, der ikke mener, at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål. Det tyder derfor ikke på, at skolerne mener, det er irrelevant at inddrage it i forbindelse med at forberede eleverne til de videregående uddannelser. Her er altså et indsatsområde, som hænger godt sammen med de politiske målsætninger om at flere unge skal have en videregående uddannelse. 9

10 6:Studiemiljø med sociale og faglige netværk Mål: Eleverne danner stærke sociale- og faglige netværk ved brug af it-værktøjer Et godt studiemiljø danner grundlag for trivsel, god læring og fastholdelse af elever. Målet for et godt studiemiljø på de erhvervsrettede uddannelser er, at alle elever har et socialt og fagligt netværk gennem uddannelsen. Eleverne introduceres til nye måder at bruge de it-værktøjer, de allerede kender. På uddannelserne bruges it-værktøjer i fagligt projektarbejde, og når der skal arrangeres sociale aktiviteter, og er derfor redskab til at skabe gode netværk både fagligt og socialt. Har skolen anvendt digitale undervisningsmidler til at styrke elevernes sociale- og faglige netværk? Ja 8% 4% 11% Nej 77% Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til studiemiljøet på skolerne Top 5 LMS (fx. Fronter) 84% Internettet øvrigt (andre anvendelser eks. kommunikation) 75% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 65% Spil og andre alternative digitale undervisningsmidler 49% Podcasting 39% Sociale og faglige netværk understøttes af digitale undervisningsmidler på 77 pct. af skolerne. 11 pct. af skolerne ved ikke om it er i spil i forhold til de unges studiemiljø og netværk. Her er altså også et potentiale i forhold til at skabe gode rammer for de unges studiemiljø ved hjælp af it. De fleste skoler angiver, at LMS er relevant i forhold til at skabe sociale og faglige netværk blandt eleverne, men der kan være andre oplagte muligheder, som måske foregår uden for skolen? Altså hvor de unge dyrker netværk uden skolens indblanding. Der er imidlertid et dilemma forbundet med sammenkoblingen af sociale netværk og undervisning. Det fremgår af flere undersøgelser, at elever og lærere har svært ved at håndtere de fristelser og distraktioner, der opstår som følge af, at eleverne har mulighed for at gå på ikke-undervisningsrelevante hjemmesider, når de har adgang til internettet i undervisningen. Eleverne skal stå for fristelsen, og lærerne skal håndtere at fristelsen, så eleverne ikke bruger undervisningstiden på sociale medier og lignende. Et spændende indsatsområde, hvis skolerne skal sikre at eleverne danner stærke sociale- og faglige netværk. 10

11 7:Tilknytning til erhvervslivet Mål: Eleverne udforsker og følger udviklingen i erhvervslivet ved brug af it-værktøjer Faglighed og læring i de erhvervsrettede uddannelser retter sig mod den udvikling, der sker i erhvervslivet. Erhvervslivet er dynamisk, det kan være en udfordring at være opdateret og opretholde en tæt tilknytning mellem de erhvervsrettede uddannelser og erhvervslivet. It-værktøjer, der kan bidrage til at de unge uddannes til at tage del i erhvervslivets udvikling, arbejdsmetoder, organisationsformer mv., er centrale at tage i brug. Fokus på tilknytning til erhvervslivet ved brug af it-værktøjer kan dermed sikre, at læringen forbliver praksisnær og tæt koblet til erhvervslivets virkelighed. Har skolen anvendt digitale undervisningsmidler til at skabe sammenhæng mellem erhvervslivet og uddannelsen? Ja 0% 11% 11% 78% Nej Nej, jeg mener ikke at digitale undervisningsmidler kan bruges til dette formål Ved ikke Top 5 over de digitale undervisningsmidler skolerne mener, der er relevante i forhold til tilknytning til erhvervslivet Top 5 Internettet til informationssøgning 76% Programmer der anvendes i erhvervslivet 71% Simulationsprogrammer 57% Håndholdte hjælpemidler (mobiltelefon,ipod, digitalkamera) 53% LMS (fx. Fronter) 49% Størstedelen af skolerne har anvendt digitale undervisningsmidler til at skabe sammenhæng mellem erhvervslivet og uddannelserne. Internettet er, ifølge skolerne, det mest oplagte it-redskab til at skabe tilknytning til erhvervslivet. 11 pct. af de repræsentanter, der har besvaret spørgeskemaet, ved ikke, om skolen har brugt it til at skabe relationer til erhvervslivet. Den digitale erhvervsskole omfatter erhvervsuddannelser, der er tæt koblet til erhvervslivet. Det er derfor et vigtigt indsatsområde at fremme brugen af digitale undervisningsmidler, så de unge kan udforske og følge med i udviklingen i erhvervslivet. 11

12 8: Kvalificerede lærere Mål: Lærerne har en erhvervsrettet faglig profil, er nytænkende og gør brug af moderne it-værktøjer i undervisningen Det er en udfordring for de erhvervsrettede uddannelser at tiltrække og fastholde kvalificerede og udviklingsorienterede undervisere. Der er brug for at tænke nyt i forhold til undervisningens organisering, samtidig er der behov for kompetenceudvikling af lærere. Integration af it i undervisningen er en måde at bryde med traditionelle læringsstile og undervisningens organisering. It-værktøjer kan bistå lærerne i deres undervisning og gør det muligt at udvikle nye former undervisning, der er målrettet en specifik faglig problemstilling eller en bestemt elevtype. Brug af moderne undervisningsformer, baseret på it, kan samtidig gøre uddannelsesinstitutionerne til en attraktiv arbejdsplads for lærerne. Denne målsætning bliver belyst ud fra de føromtalte undersøgelser om it i undervisningen. Der sættes fokus på lærerkompetencer som barriere for udviklingen inden for it i undervisningen, lærernes kompetencer, lederens rolle samt betydningen af de tekniske rammer omkring it. Barrierer Ifølge Zangenberg rapporten er de væsentligst barriere for anvendelse af it, at det er tidskrævende for lærerne, økonomiske begrænsninger og lærerne mangler kompetencer. Denne konklusion underbygges af Undervisningsministeriets undersøgelse blandt gymnasielærere. Jf. nedenstående tabel. Barrierer for øget anvendelse af it i undervisningen Lærerne mangler kompetencer 7% 20% 47% 22% 4% Det er for tidskrævende for lærerne 7% 16% 41% 28% 8% Eleverne mangler kompetencer 20% 42% 27% 10% 1% Økonomiske begrænsninger 21% 25% 30% 14% 9% UVM/syddansk Universitet: it på de gymnasiale uddannelser htx, hhx, stx og hf Ifølge konklusionerne fra EVA-rapporten hænger lærernes kompetencer og motivation sammen med, om underviserne har en personlig interesse for it. De lærere, der har en personlig interesse for it, vil oftest være dem, der går foran og er de ildsjæle på skolen, der udvikler og benytter sig af nye undervisningsformer via it. Det betyder også, at skolerne skal forholde sig til lærere, der ikke har en personlig interesse for it. Ifølge EVA s undersøgelse drejer det sig om ca. 14 pct. på erhvervsskolerne, der slet ikke har personlig interesse for it. Lærernes kompetencer Ifølge EVA s undersøgelse er der 63 pct. af lærerne på erhvervsskolerne, der er enige i, at de har tilstrækkelige kompetencer til at anvende it i undervisningen. Til sammenligning er der kun 47 pct., der er enige i, at de har tilstrækkelige kompetencer til at overføre nye teknologier og programmer til en pædagogisk sammenhæng. Det betyder, at halvdelen af lærerne ikke føler sig rustet til at kunne bruge it i en pædagogisk/didaktisk sammenhæng. I den sammenhæng påpeger både ledere og lærere, at der i høj grad er behov for kompetenceudvikling af lærerne. En undersøgelse fra Syddansk Universitet bekræfter, at også gymnasielærerne mangler de tilstrækkelige færdigheder til at kunne inddrage it i undervisningen. Ifølge denne undersøgelse er udstyret tilstede, og både elever og lærere er motiverede, men alligevel er der mange lærere, der afholder sig fra at bruge it i undervisningen. Den største barriere er, at lærerne ikke har de nødvendige kompetencer til at inddrage it udover tekstbehandling og basal søgning på internettet. Samtidig er it tidskrævende for lærerne. Undersøgelsens forfattere anbefaler derfor at skolerne sætter ressourcer af til at efteruddanne lærerne. 12

13 Ifølge EVA-undersøgelsen kan det være hensigtsmæssigt, at skolerne tænker både teknisk og pædagogisk itrådgivning. Undersøgelsen konkluderer, at det oftest kun er den tekniske support, der er til rådighed på skolerne. Skolerne har sjældent en person, der kan fungere som it-vejleder for kollegaerne med ansvar for at rådgive og inspirere underviserne i den pædagogiske anvendelse af it. Ledelsens rolle og opgaver i forhold til it Ifølge EVA`s undersøgelse har ledelsen ikke stor indflydelse på, hvorvidt lærerne er motiverede for at inddrage it i undervisningen eller ej. Dette er, som nævnt, mere drevet af en personlig interesse. Ifølge undersøgelsen er det dog vigtigt, at ledelsen skaber nogle gode rammer for it- anvendelse. De gode rammer kan skabes ved at sikre, at der bliver afsat ressourcer til indkøb af relevant it-udstyr og til kompetenceudvikling af lærerne. Derudover kan ledelsen inspirere og motivere underviserne til at bruge it, men, ifølge denne undersøgelse, er inspiration og motivation den vanskeligste opgave for ledelsen. Tekniske rammer Ifølge alle tre undersøgelser er de tekniske rammer på skolerne gode. Det voksende omfang af it-anvendelse har også medført større krav og flere forventninger til den tekniske infrastruktur. Denne forventning kan indfries på skolerne, men det kræver bl.a., at skolerne løbende er opdateret med nyt udstyr, og har internetforbindelser, der virker. Ifølge EVA-undersøgelsen er 80 pct. af underviserne på erhvervsskolerne tilfredse med tilgængeligheden af it-udstyr og programmer. Der er dog stor forskel på de enkelte skoler. Det er ofte en udfordring for skolerne at opretholde en it-infrastruktur, der faktisk virker. Det er ikke kun et spørgsmål om at have det rigtige udstyr. Det skal også fungere. Ifølge EVA-undersøgelsen er det ikke altid tilfældet på erhvervsskolerne, og det er til stor frustration for elever og lærere. Det er også muligt, at eleverne selv kan medbringe deres computere og dermed sikre tilgængeligheden til it-udstyr. Der er stor forskel på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, når det gælder elevernes adgang til bærbare computere. På de gymnasiale uddannelser har størstedelen af eleverne en bærbar computer, som de har med til undervisningen. Se nedenstående graf: Hvornår forventes 95 pct. at have egen pc med? 100% 80% 60% 40% 20% 0% er 95% 1 år 2 år m indst 3 år stx 41% 19% 20% 22% hf 14% 6% 6% 7 4% hhx 54% 14% 26% 6% htx 80% 8% 4% 8% 95% sættes lig fuld dækning, da de sidste 5% forudsættes at kunne låne udstyr af skolen i fornødent omfang. 13

14 I ovenstående tabel fremgår det, at erhvervsgymnasierne er tæt på, at alle elever kan have deres egen computer med til undervisningen. På erhvervsskolerne er det, ifølge EVA-undersøgelsen, omvendt da kun få elever har deres egen computer med til undervisningen. Det betyder, at erhvervsskolerne i højere grad skal stille computere til rådighed for eleverne end det er tilfældet for erhvervsgymnasierne. I forhold til udviklingen af den digitale erhvervsskole er der behov for at sætte fokus på kompetenceudvikling af lærerne, da dette er en barriere for udvikling inden for det pædagogiske område. Det er centralt, at ledelsen bakker op om den pædagogiske udvikling, men det tyder på, at der skal en målrettet indsats til, hvis lærerne skal motiveres til at udvikle nye undervisningsformer. Det er muligt at afprøve ideen om, at skolerne skal have en teknisk og pædagogisk it-rådgiver på skolen, da det tyder på at der er behov for faglig sparing på dette område. Metode Foranalysen er baseret på resultater fra en elektronisk spørgeskemaundersøgelse, der er sendt til alle erhvervsskoler. Spørgeskemaet er besvaret af 54 ud af 83, som spørgeskemaet er fremsendt til. Det svarer til en svarprocent på 65 pct. Det er altså hovedparten af erhvervsskolerne, der har besvaret spørgeskemaet. Spørgeskemaundersøgelsen er suppleret med konklusioner fra fire forskellige undersøgelser, der har fokus på brug af it i ungdomsuddannelserne. Det betyder at konklusionerne i denne foranalyse er sammensat af konklusioner fra flere forskellige undersøgelser, der har hvert deres fokus. Foranalysen har til formål at give et overordnet indblik i, hvor erhvervsskolerne er henne i dag i forhold til brug af it. Undersøgelsen er derfor meget overordnet og kan ikke sige noget om forankring af it bredt på skolerne. De undersøgelser der er anvendt som supplement til DE-L`s spørgeskema er: Øget anvendelse af it til pædagogiske formål på selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, Zangenberg 2009 It på erhvervsuddannelserne, EVA 2010 It i de gymnasiale uddannelser, Undervisningsministeriet og Syddansk Universitet 2010 GL- undersøgelsen Michael Poulsen etc Læringsmiljø på htx naturvidenskab på htx, Danmarks Pædagogiske Universitet, 2008 Læringsmiljø på hhx kvaliteter og udfordringer, Danmarks Pædagogiske Universitet,