IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:
|
|
- Stine Paulsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er salte. Langt de fleste stoffer i naturen findes i form af forskellige salte, som alle har det til fælles, at de består af modsat ladede partikler, der er bundet til hinanden ved simpel elektrisk tiltrækning. IONFORBINDELSER Vi vil i dette afsnit se nærmere på, hvordan et salt er opbygget. Et grundstofs nummer i det periodiske system angiver antallet af (positive) protoner i grundstoffets atomer. I et neutralt grundstofatom er antallet af (negative) elektroner det samme som antallet af protoner Natrium er grundstof nr. 11 og har altså 11 protoner i kernen. Det neutrale natrium-atom har derfor 11 elektroner (fig. til venstre). Chlor er grundstof nr. 17, da det har 17 protoner. Det neutrale chlor-atom har derfor 17 elektroner (fig. til højre). Nu vil atomer imidlertid gerne ligne en ædelgas, da disse har et stabilt elektronsystem (oktetreglen). Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: Natrium afgiver en elektron til chlor. Så kommer natrium til at ligne den ædelgas, der er nærmest i det periodiske system nemlig nr. 10, neon.
2 Vi siger, at natrium-atomet er blevet til en positiv natrium-ion, Na +. Chlor modtager en elektron fra natrium. Så kommer chlor til at ligne ædelgassen argon (nr. 18), der er den nærmeste ædelgas i det periodiske system. Vi siger, at chlor-atomet er blevet til en negativ chlor-ion, Cl -. Da natrium- og chlor-ionerne nu har fået modsatte elektriske ladninger, vil de tiltrække hinanden og derved holde hinanden fast - de er blevet til ionforbindelsen natriumchlorid, NaCl. Et atom, der har et andet antal elektroner end antallet af protoner, kaldes en ion. En natrium-ion betegnes Na +, fordi den har en positiv proton mere end antallet af elektroner. En chlor-ion betegnes Cl -, fordi den har en negativ elektron mere end antallet af protoner. En magnesium-ion betegnes Mg ++, fordi den har to protoner mere end antallet af elektroner. En ion er enten positiv eller negativ: Positive ioner har flest protoner- f.eks. Na +, Mg ++ og Al +++. Negative ioner har flest elektroner - f.eks. Cl -, O -- og N ---. Antallet af positive eller negative ladninger kalder man ionens valens: Na + og Cl - har begge valensen 1. Mg ++ og 0 -- har begge valensen 2. Al +++ og N --- har begge valensen 3.
3 Endvidere gælder det, at: Ædelgasserne danner aldrig ioner. Alle metaller danner positive ioner. Ikke-metallerne hydrogen og bor danner positive ioner. Alle ikke-metaller - undtagen hydrogen og bor - danner negative ioner. Generelt gælder, at en ionforbindelse dannes, når metalatomer reagerer kemisk med ikke-metaller. Metalatomerne afgiver elektroner, som optages af ikke-metallerne. Når et metal oxideres - dvs. går på ikke-metallisk form - er det som led i dannelsen af en ionforbindelse. Et atom, der har et andet antal elektroner end antallet af protoner, kaldes en ion. En ion er elektrisk ladet. Et atom, der har flere protoner end elektroner, er en positiv ion - ionens ladning er positiv. Et atom, der har flere elektroner end protoner, er en negativ ion - ionens ladning er negativ. En ionforbindelse er en kemisk forbindelse af positive og negative ioner. Alle salte er ionforbindelser. IONBINDINGEN Vi kalder natriumchlorid (køkkensalt) for en ionforbindelse, fordi det er opbygget af natrium-ioner (Na + ) og chlor-ioner (Cl - ). Da ionerne har modsatte ladninger, vil de tiltrække hinanden. - En kemisk binding, der består i, at en positiv og en negativ ion holder hinanden fast ved elektrisk tiltrækning, kaldes en ionbinding. En ionforbindelse i fast tilstandsform er en krystal. - F.eks. i et lille stykke salt, en saltkrystal, er ionerne ordnet i et regelmæssigt gitter, et ion-gitter. Om iongitre gælder det at: En ion hører ikke specielt sammen med en anden ion. I ionforbindelsen er der lige mange positive og negative ladninger - derfor er krystallen neutral udadtil. Ingen ioner med ens ladning er i forbindelse med hinanden. Af modellen ser vi desuden, at krystallen ikke er opbygget af afgrænsede NaCl-molekyler - formelenheden NaCl angiver altså ikke et molekyle. Ionerne fordeler sig i iongitteret på den viste måde, fordi ioner med ens ladning frastøder hinanden, mens ioner med forskellig ladning tiltrækker hinanden. Man siger også, at en ion er påvirket af elektrostatiske feltkræfter, der holder den på plads i iongitteret.
4 Ionbindingen er en form for kemisk binding - og den er en stærk binding, men kun så længe stoffet er i fast tilstandsform. Kommer saltet nemlig i vand, opløses mere eller mindre af det. En ionbinding er en sammenbinding af to modsat ladede ioner ved hjælp af elektrisk tiltrækning. KRYSTALDANNELSE OG ENERGI Den kemiske reaktion mellem natrium og chlor kan skrives: 2Na + Cl 2 2Na + + 2Cl - 2NaCl + E Vi ser, at der ved reaktionen frigøres energi til omgivelserne, men det kræver energi: at bryde bindingerne mellem atomerne i natriummetallet at bryde bindingerne mellem atomerne i chlormolekylerne, at frarive en elektron fra hvert natrium-atom. Omvendt frigøres der energi: når chlor-atomerne modtager en elektron, når ionerne bliver bundet til hinanden i iongitteret. Når aktiverings-energien har sat reaktionen i gang, anvendes en del af den frigjorte energi til at fortsætte den energi-krævende del af reaktionen - resten af energien frigøres til omgivelserne i form af varme. IONER OG ELEKTRISK STRØM En saltkrystal kan ikke lede den elektriske strøm, fordi ionerne holdes på faste pladser i krystalgitteret (iongitteret). Men hvis saltet smeltes eller opløses i vand, nedbrydes gitteret, og ionerne bliver frit bevægelige i væsken. Så kan væsken godt lede den elektriske strøm. Hvis en væske leder den elektriske strøm, er det fordi den indeholder ioner. Når et salt kommer i vand, opløses mere eller mindre af det - hvor meget af saltet der opløses afhænger af, hvilket salt det er, og af vandets temperatur. Ionerne i iongitteret tiltrækker vandet, og ofte bliver tiltrækningen så stor, at iongitteret går i stykker. - Ionerne vandrer da ud i vandet, bundet til vandmolekylerne. SALT OG SYREREST En negativ ion kaldes også en syre-rest eller en syrerestion, fordi der bliver en negativ ion tilbage, hvis vi fra en syre fjerner syre-brinten (H + ) - dvs. fjerner de positive hydrogen-ioner, der kendetegner alle syrer: Saltsyre: HCl - Syrerest: Cl - (chlorid-ion) Svovlsyre: H 2 SO 4 - Syrerest: SO4 -- (sulfat-ion)
5 Salpetersyre:HNO 3 - Syrerest:NO 3 - (nitrat-ion) Syrernes fælles egenskaber skyldes hydrogen-ionen, syrebrinten (H + ). - Mens det er syreresten, der bestemmer de enkelte syrers særlige egenskaber. I de fleste tilfælde gælder det, at et salt består af en metalion (positiv) og en syrerest-ion (negativ): Saltene med saltsyrens syrerest hedder chlorider, f.eks. natriumchlorid (NaCl) og kaliumchlorid (KCl). Saltene med svovlsyrens syrerest hedder sulfater, f.eks. natriumsulfat (Na 2 SO 4 ) og kaliumsulfat (K 2 SO 4 ). Saltene med salpetersyrens syrerest hedder nitrater, f.eks. natriumnitrat (NaNO 3 ) og kaliumnitrat (KNO 3 ). Syrers og saltes fælles element er en syrerest. - Der gælder jo: Syre består af syrebrint (H + ) + syrerest. Salt består af metal + syrerest. Antallet af positive ioner er altid det samme som antallet af negative ioner- syren/saltet er altså altid neutralt udadtil. De vigtigste syrer og salte er sammensat af de ioner, der er nævnt i nedenstående to oversigter: Positive ioner: Hydrogen- H + Beryllium- Be ++ Aluminium- Al +++ Lithium- Li + Magnesium- Mg ++ Jern(III)- Fe +++ Natrium- Na + Calcium- Ca ++ Chrom(III)- Cr +++ Kalium- K + Barium- Ba ++ Sølv- Ag + Jern(II)- Fe ++ Kobber(I)- Cu + Nikkel- Ni ++ Ammonium- NH 4 + Negative ioner: Kobber(II)- Cu ++ Zink- Zn ++ Bly- Pb ++ -fluorid F - -oxid O -- -phosphat PO chlorid Cl - -sulfid S -- -bromid Br - -sulfat SO iodid I - -sulfit SO nitrat NO 3 - -hydroxid OH - -carbonat CO 3 --
6 SYRE, METAL OG SALT I det foregående afsnit så vi, at både syrer og salte indeholder syrerest: Syre består af syrebrint (H + ) + syrerest. Salt består af metal + syrerest. Da vi beskæftigede os med spændingsrækken (side 99), så vi, at den angiver, hvor villige metallerne er til at gå på ikke-metallisk form - dvs. hvor villige metallerne er til at indgå i en kemisk forbindelse. - Det kan vi nu udtrykke på en anden måde: Jo længere et metal står til venstre i spændingsrækken, jo større er dets tilbøjelighed til at afgive elektroner og danne ioner, når metallet reagerer med syre. mindre ædelt Li K Ba Ca Na Mg Al Zn Cr Fe Ni Sn Pb H Cu Hg Ag Pt Au mere ædelt Vi sagde også, at metallerne til venstre for hydrogen (de u-ædle metaller) kan opløses i syre under udvikling af hydrogen. - Vi kan nu se, at reaktionen må være: Syre + metal salt + syrebrint (H + ) Når en syre og et metal (u-ædelt) reagerer med hinanden, dannes der - udover syrebrint (H + ) - et salt, som består af en positiv metal-ion og en negativ syrerest-ion. I nogle tilfælde skal der tilføres aktiveringsenergi for at få reaktionen i gang- men i alle tilfælde frigøres energi (varme) under reaktionens forløb. Varmeudviklingen varierer fra stof til stof. ATOMBINDING OG MOLEKYLER Når metal og ikke-metal danner kemisk forbindelse, får vi en ionforbindelse, fordi metallerne gerne vil aflevere elektroner, som ikke-metaller gerne vil optage. Nu kunne man så tro, at ikke-metallerne ikke kan gå i kemisk forbindelse med hinanden, fordi jo ingen af dem er interesseret i at aflevere elektroner, mens alle gerne vil optage nogle. Men det kan de godt! Problemet løses ved, at ikke-metal-atomerne er fælles om nogle elektroner - det er ikke-metal-atomernes måde at opfylde oktetreglen på, når de danner kemisk forbindelse med hinanden. Ikke-metaller danner molekyler med hinanden. Lad os som eksempel tage dannelsen af et vandmolekyle: Oxygen har 6 elektroner i yderste skal, og vil gerne have 2 mere for at opfylde oktetreglen. Hydrogen har 1 elektron i yderste skal. Ved at få en elektron mere kan den komme til at ligne ædelgassen helium, der har 2 elektroner i yderste skal (fig. 195). Ved reaktionen mellem oxygen-atomet og de to hydrogen-atomer opstår der et elektron-fællesskab (fig. 196). Elektronfællesskabet består i, at oxygenatomet "låner" de to hydrogenatomers elektroner - dvs. at de to
7 elektroner også bevæger sig rundt om oxygenatomet. - På samme måde "låner" hvert hydrogenatom en elektron fra oxygenatomet. Elektronfællesskabet betyder, at de tre atomer opfylder oktetreglen. En atombinding er en sammenbinding af to atomer ved hjælp af et fælles elektronpar, der bevæger sig omkring begge atomkerner. I en atombinding bevæger de fælles elektroner sig altså under påvirkning af to atomkerner. Vi kan bygge en model af vandmolekylet ved hjælp af små plastickugler (fig. 197). Vi kan også tegne en formel, hvor hver forbindelsesstreg mellem bogstav-symbolerne symboliserer et elektronpar. - Vi kalder dem valens-streger. Oxygen har valensen 2. Det vises ved de 2 valensstreger ud fra oxygenatomet. - Et oxygenatom vil altså gerne "låne" 2 elektroner! Hydrogen har valensen 1. Det vises ved, at der går 1 valens-streg ud fra hvert hydrogenatom. - Et hydrogenatom vil altså gerne "låne" 1 elektron! Fig. 199 viser to eksempler på atombindinger. Når atomer bindes sammen med atombindinger, dannes der molekyler (side 35). - Og da atombindinger kun findes mellem ikke-metal-atomer, så er det altså også sådan, at molekyler består af ikke-metal-atomer! Atombindinger er stærke bindinger, så der skal megen energi til at bryde dem - molekyler er ikke så lette at ødelægge! Derimod skal der ikke megen energi til at rive molekylerne fra hinanden - se f.eks. hvor let vandmolekyler går fra hinanden! - I organisk væv hænger molekylerne dog noget bedre sammen end i vand!
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler
Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede
Læs mereKORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013.
COPYRIGHT NIELS NORDHOLT 2000-2013 S. 1 KORT SUMMARISK GENNEMGANG AF KEMIEN 2013. Sætning, reaktion eller kort forsøgsbeskrivelse Ved en fysisk forandring omdannes stoffer ikke til andre stoffer. Ved en
Læs mereLim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom
Læs mereAtomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.
Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige
Læs mereDet sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:
Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt
Læs mereTorben Rosenørn. Aalborg Universitet. Campus Esbjerg
Torben Rosenørn Aalborg Universitet Campus Esbjerg 1 Definition af syrer En syre er et stof som kan fraspalte en proton (H + ). H + optræder i vand sammen med et vandmolekyle (H 2 O) som H 3 O + Syrer
Læs mereSalte, Syre og Baser
Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.
Læs mereDefinition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +
Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder
Læs mereVikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt
Læs mereSyrer, baser og salte
Syrer, baser og salte Navn: Indholdsfortegnelse: Ion begrebet... 2 Ætsning af Mg bånd med forskellige opløsninger... 5 Elektrolyse af forskellige opløsninger... 7 Påvisning af ioner i forskellige opløsninger
Læs mereAtomets opbygning. Keminote 2010
Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af
Læs mereOpgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet
pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske
Læs mereNaturfag for skov- og gartnerholdet
Naturfag for skov- og gartnerholdet Grundlæggende kemi -Gennemgang af forskellige stoffers egenskaber og anvendelighed indenfor gartneri, anlægsgartneri og skovbrug 1 www.ucholstebro.dk. Døesvej 70 76.
Læs mereRapport over Fældningsreaktioner
Rapport over Fældningsreaktioner Formål: at undersøge, hvilke salte der dannes ud fra forskellige fældningsreaktioner, og efterfølgende at undersøge hvilke af disse salte, der er tungtopløselige og hvilke,
Læs mereOpgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning
Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereNavn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?
Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen
Læs mereNatriumchlorid... 62 Ioner... 63 Ionbinding... 66 Fleratomioner i knogler og tænder... 69 Ionforbindelser opløst i vand... 71 Opløselighed i vand...
Natriumchlorid... 62 Ioner.... 63 Ionbinding... 66 Fleratomioner i knogler og tænder... 69 Ionforbindelser opløst i vand... 71 Opløselighed i vand.... 72 Saltes opløselighed i vand... 73 Fældningsreaktioner...
Læs meremaj 2017 Kemi C 326
Nedenstående eksamensspørgsmål vil kunne trækkes ved eksaminationen af kursisterne på holdet KeC326. Hvis censor har indsigelser mod spørgsmålene, så kan der forekomme ændringer. Spørgsmål 1 + Spørgsmål
Læs mereSyrer, baser og salte
Molekyler Atomer danner molekyler (kovalente bindinger) ved at dele deres elektroner i yderste elektronskal. Dette sker for at opnå en stabil tilstand. En stabil tilstand er når molekylerne på nogle tidspunkter
Læs mereKemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner
Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger
Læs mereJordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse:
Jordens skatte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 3 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et metal er kendetegnet ved, at nogle af metallets elektroner danner en elektrongas. Her er en række udsagn om, hvad et
Læs mereAtomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele
Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller
Læs mereLokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Midtjylland (MJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Storstrøm (STO). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph Hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mereLokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Østjylland (OJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2
Læs mereLokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Fyn (FYN). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 ) dybde
Læs mereLokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt.
Lokalenhed Sjælland (SJL). Bilagsoversigt. ph-forhold ph dybde Bilag 1 Hydrogencarbonat (HCO 3 ) dybde Ca dybde ph hydrogencarbonat (HCO 3 ) ph Ca Redoxforhold Redoxpotentiale dybde Bilag 2 Ilt (O 2 )
Læs mere10. juni 2016 Kemi C 325
Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret
Læs mereNATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.
Læs mereEksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014
Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014 Spørgsmål 1. og 15. Ionforbindelser og fældningsreaktioner, herunder øvelsen Saltes opløselighed i vand 2. og 16. Det periodiske
Læs mereFolkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste
Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner
Læs mereOPGAVER OM DANNELSE AF IONER. OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal.
OPGAVE 3.1 OPGAVER OM DANNELSE AF IONER OPGAVE 3.1.A a. For hvert af grundstofferne herunder, skal du angive fordelingen af elektroner i hver skal. b. Angiv derefter hvor mange elektroner atomet skal optage
Læs mereMundtlige eksamensopgaver
Mundtlige eksamensopgaver Kemi C 3ckecmh11308 Grundstoffer og det periodiske system Øvelse: Kobber + dibrom Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Grundstofferne er ordnet
Læs mereJordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:
Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 kapitel 2 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 I planternes blade foregår fotosyntesen, hvor planter forbruger vand og kuldioxid for bl.a. at danne oxygen. 6 H 2 O C 6
Læs mereGrundstoffer og det periodiske system
Grundstoffer og det periodiske system Gør rede for atomets opbygning. Definer; atom, grundstof, isotop, molekyle, ion. Beskriv hvorfor de enkelte grundstoffer er placeret som de er i Det Periodiske System.
Læs mere1 Atomets opbygning. Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom.
1 Atomets opbygning Du skal fortælle om det periodiske system og atomets opbygning. Inddrag eksperimentet Reaktionen mellem kobber og dibrom. Kernepartikler og elektronstruktur Periodisk system - hovedgrupper
Læs mere1 Ioner og ionforbindelser
1 Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes, så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereDET PERIODISKE SYSTEM
DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211
Læs mereTest din viden E-forløb
OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec126 (NB). Med forbehold for censors godkendelse 1 Stoffers blandbarhed og det periodiske system 2 Stoffers blandbarhed og elektronparbindingen 3 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereEksamensopgaverne offentliggøres selvfølgelig med det forbehold, at censor kan komme med ændringsforslag.
VUC Århus, 17. maj. 2011 Kære alle kursister på holdene ke02da1c (kemi C flex, helårsholdet) og ke05da1c (kemi C flex, halvårsholdet) På de næste mange sider vil I kunne se Jeres kommende eksamensopgaver
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB).
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2015, Kec124 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer 4 Redoxreaktioner, spændingsrækken
Læs mereDEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV
KAPITEL 5 Kemiske metoder DEN NATURVIDENSKABELIGE METODE SALTE ANALYSE OG RENSNING KEMI OG ELEKTRICITET CAFE KOSMOS: SALT REDDER LIV Ofte hører man i medierne, at der er fundet et sundhedsfarligt stof
Læs mereMed forbehold for censors kommentarer. Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB).
Med forbehold for censors kommentarer Eksamensspørgsmål Kemi C, 2014, Kec223 (NB). 1 Molekylmodeller og det periodiske system 2 Molekylmodeller og elektronparbindingen 3 Molekylmodeller og organiske stoffer
Læs mereMolekyler & Mere Godt Kemi
Molekyler & Mere Godt Kemi Elektronparbindinger Molekylgeometri Elektronegativitet Ethanol Buchminster Fulleren Carbondioid Asbest influenza vaccine Diamant Indhold. 1. Molekyler og Kovalente Bindinger....
Læs mereEksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse
Eksamensspørgsmål Kemi C, 2017, Kec196 (NB). Med forbehold for censors godkendelse Da nogle har deltaget i laboratoriekursus i Aarhus og andre i Esbjerg, er der henvist til øvelser de to steder fra. Man
Læs merereduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner
8. Redoxreaktioner reduktion oxidation Reduktion optagelse af elektroner Oxidation afgivelse af elektroner (Hel eller delvis) Der er grundlæggende 4 væsentlige kemiske reaktioner: 1. Udfældning af tungtopløselige
Læs mere1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation
Overskrifter til kemispørgsmål, Kemi C 2012 1. Grundstoffer i mennesket og opbygningen af grundstoffernes periodesystem, herunder gennemgang af eksperimentet: Neutralisation 2. Grundstoffer i mennesket
Læs mereOxidationstal og elektronparbindinger December 2015
idationstal og elektronparbindinger December 2015 idationstal og elektronparbindinger I redokemi findes en række simple regler, som gør det muligt at bestemme oidationstal for et atom i en kemisk forbindelse,
Læs mereMetallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner
Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet
Læs mereSyrer, baser og salte:
Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk
Læs mereFormål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med hinanden en f
Saltes opløselighed i vand. Af: Ulrich Olsen 1e Tirsdag 11/9-2001 Formål Ud fra en række udvalgte salte, skal man finde ud af om de er let- eller tungtopløselige i vand. Ved at blande saltene sammen med
Læs mereDensitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor
Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen
Læs mereDu skal også komme ind på øvelsen Saltes opløselighed i vand.
1. Ioner og ionforbindelser Du skal fortælle om, hvordan ioner kan dannes så de får samme elektronstruktur som ædelgasser, og hvordan ionforbindelser (salte) dannes ud fra positive og negative ioner. Du
Læs mereOversigt med forklaring over forskellige begreber
Oversigt med forklaring over forskellige begreber fra www.michaelfynsk.dk Til dette dokument tilhører en mappe med filer bl.a..exe-,.pdf- og.jpg-filer. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Brintbinding (hydrogenbinding)
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug-dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfag Kemi C Mohammed
Læs mereNaturfag - naturligvis. 2. Kemi
Naturfag - naturligvis af Kenneth ansen 2. Kemi C C O C C O C C C C C O O Acetylsalicylsyre (bedre kendt som aspirin) 2. Kemi Indhold 1. Grundstoffer og kemiske forbindelser 2 2. Atomets opbygning 5 3.
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Du skal gennemgå eksperimentet Fyrfadslys inddrag gerne dine forsøgsresultater og vurder om de understøtter modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere give eksempler på
Læs mereSpørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.
Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af ioner og
Læs mereRådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol
Læs mereMol og molarmasse. Mol. Molarmassen. Molarmassen for atomer
Mol og molarmasse Mol 1 u = 1,66. 10-24 g og dermed også 1 g = 6,02. 10 23 u. Da massen af én nukleon er meget tæt på 1 u er der 6,02. 10 23 nukleoner i en stofmængde på 1 g. Dette tal kaldes 1 mol 1 mol
Læs mereEksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)
Oversigt Sp. 1 og 2 Ioner og Ionforbindelser Sp. 3, 4 og 5 Molekylforbindelser Sp. 6 Kemisk mængdeberegning Sp. 7 Koncentration i en opløsning Sp. 8 og 9 Organisk kemi Sp. 10 og 11 Syrer og baser Sp. 12
Læs mereEKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017
EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017 Titler på eksamensspørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system 2. Spændingsrækken 3. Elektronparbindinger 4. Bindingstyper 5. Saltes opløselighed i vand 6.
Læs mereOpgaver til: 3. Kemiske bindingstyper
Opgaver til: 3. Kemiske bindingstyper 1. Udfyld følgende skema ved afkrydsning (du må gerne bruge Det Periodiske System som hjælp). STOF SALT MOLE- STOF SALT MOLE- H 2 O NH 3 HBr H 2 KBr NO 2 Na CaO CO
Læs mereSpørgsmål 1 Den kemiske reaktion
Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion Med udgangspunkt i eksperimentet Fyrfadslys ønskes der en gennemgang af modellen reaktionskemaet. Du skal endvidere inddrage forskellige typer af kemiske reaktioner i din
Læs mereDer er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:
Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke
Læs mereEn lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består
Læs mere1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand
Mundtlig eksamen kemi C, 10. juni 2016 Hold: 2f ke. Antal elever til eksamen: 1 Lærer: Jørgen Mogensen 1. Skalmodellen, periodesystemet og kemisk binding. Øvelse: Kaliumnitrats opløselighed i vand Gør
Læs mere3HCl + Al AlCl3 + 3H
For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du
Læs mereCheckPoint World
CheckPoint World - DANVAK Dagen - 10. april 2019 Side 1 af 26 CheckPoint World - 1999-2019 CheckPoint World Rindsholmvej 39D DK - 8800 Viborg 40 76 95 96 checkpointworld@gmail.com Lars Grøn Schjoldager
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2015 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF enkeltfagshold Kemi C Monikka
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug 2014- dec 2014 Institution VUC Hvidovre Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Flex-kemi C Kemi C Mohammed
Læs mereBASISKEMI C. Facit HELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN HAASE & SØNS FORLAG
BASISKEMI C ELGE MYGIND OLE VESTERLUND NIEL SEN VIBEKE A XEL SEN Facit AASE & SØNS FORLAG elge Mygind, Ole Vesterlund Nielsen og Vibeke Axelsen: Basiskemi C. Facit forfatterne og aase & Søns Forlag as
Læs mereSpørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Teori: Atomers opbygning.
Spørgsmål 1. Øvelse: Kobber plus dibrom. Atomers opbygning. Atomets struktur. Det periodiske system. Betydning af hovedgrupperne. Ædelgassernes elektronstruktur i den yderste skal. Dannelse af salte og
Læs mereFysik og kemi i 8. klasse
Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,
Læs mereForord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.
Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først
Læs mereI forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Læs merePlast Teknologi. Udvalgt sektion
Plast Teknologi Udvalgt sektion Kemisk opbygning af plast Grundstoffer, atomer, molekyler og ioner Grundstoffer Alt stof i universet er sammensat af blot ganske få elementære bestanddele. Sådanne bestanddele
Læs mereEksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium
Eksamensspørgsmål 2c ke, juni 2016 Fag: Kemi C-niveau Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium Eksaminator: Jeanette Olofsson, Ikast-Brande Gymnasium 1. Bindingstyper og tilstandsformer under inddragelse
Læs mereIntra- og intermolekylære bindinger.
Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Fredericia VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Kemi C Thomas Nielsen 1kec13e
Læs mereNedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen
Nedenstående spørgsmål er med forbehold for censors godkendelse Spørgsmål 1 Molekyler Eksempler fra hverdagen Der ønskes en gennemgang af udvalgte molekylers opbygning, samt deres betydning i hverdagen.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2017 Institution HF & VUC København Syd Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold e-learningskemi C Kemi
Læs mereKemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.
Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Fredericia HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Kemi C Thomas Nielsen
Læs mereMikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold
Københavns Universitet Saxkøbing, Vintermøde Roedyrkning: Mikronæringsstoffer og Roedyrkning - vækst og sukkerindhold Søren Husted, 5 Februar, 2019 Agenda: 9:35 10:15 De essentielle næringsstoffer og roedyrkning
Læs mereLæringsmål i fysik - 9. Klasse
Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der
Læs mereTest din viden A-forløb
Test din viden A-forløb Har du styr på A-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om ionforbindelser, molekylforbindelser og mængdeberegninger. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der
Læs mere1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas
Eksamensspørgsmål revideret 7/6 NW 1. Atomteorien - samt øvelsen: Best af molarmasse for lightergas Bilag: Det periodisk system. Du skal fortælle om atomets opbygning, om isotoper og naturligvis om begrebet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin SOM 2015 Institution VUC-Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Kemi C Niels Johansson 14Ke0C Oversigt
Læs mereAnvendt kemi 1 ekstraspørgsmål. Koncentration
Anvendt kemi 1 ekstraspørgsmål Koncentration Til et kemiforsøg skal der fremstilles en række opløsninger af letopløselige salte. Udregn for hver af de følgende opløsninger, hvor mange gram af det aktuelle
Læs mereModul 3-5: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-5 Modul 3-5: Fremstilling af mini-raketter En rumrakets hovedmotor forsynes ofte med en blanding af hydrogen og oxygen. ESA s store Ariane 5 raket forbrænder således ca. 270 liter oxygen og 40
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE
Undervisningsbeskrivelse for: 1kec14J 0813 Kemi C, HFE Fag: Kemi C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Kemi C enkeltfag ½ års hold Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag
Læs mere1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.
Indhold 1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.... 2 2. Fældningsreaktioner herunder eksperimentet Saltes opløselighed i vand.... 3 3. Stofmængdekoncentration
Læs mereModul 3-4: Fremstilling af mini-raketter
Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes
Læs mereGuldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund.
Guldbog Kemi C Copyright 2016 af Mira Backes og Christian Bøgelund. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller elektronisk gengivelse af denne bog eller dele heraf er uden forfatternes skriftlige
Læs mereBig Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)
Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger
Læs mereRedegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:
1. Molekyler Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på: Elektronparbinding (= kovalent binding) Oktetreglen/ædelgasreglen Polaritet Hydrofile og hydrofobe grupper Navngivning af
Læs mereBilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk
Dok.nr.: 2018-025071-4 Revideret den 24-04-2018 Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk Jupiter ID: 70206 Næste inspektion af rentvandstank: Ikke relevant Produceret/distribueret i 2017: 64.940/66.709
Læs mere