2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

Transkript

1 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning om at indføre forpligtende mål for bedre sundhed, større lighed med hensyn til sundhed og bedre behandling af kronisk syge Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et sundhedspolitisk program og på dette grundlag senest i folketingsåret at fremsætte lovforslag, der indeholder konkrete forpligtende målsætninger for sundhedens udvikling i Danmark. Formålet er, at det danske samfund forpligter sig på ambitiøse mål for den generelle sundhed, at mindske den sociale skævhed i befolkningens sundhed, og at kronisk syge kan regne med en effektiv og velkoordineret behandling. Det sundhedspolitiske program skal også sikre en langt større satsning på forebyggende tiltag, herunder såkaldt strukturel forebyggelse. Programmet skal bl.a. indeholde årlige delmål, succeskriterier og statusopgørelser frem til år Programmet og lovforslaget skal mindst indeholde følgende målsætninger: A. Generel sundhed Danskernes (middel)levetid skal mindst op på samme niveau som svenskernes. Andelen af rygere skal være nede på 15 pct. Antallet af unge, der begynder at ryge, skal være halveret. Antallet af overvægtige i Danmark skal reduceres med 30 pct. i forhold til det nuværende niveau. Indtaget af frugt, grønt og fuldkornsprodukter skal øges. Indtaget af fedt, særlig mættet fedt og transfedt, og tilsætningen af sukker skal reduceres. B. Større lighed i sundheden Uligheden i forekomsten af somatiske sygdomme skal mindskes: rygerlunger, hjerte-kar-sygdomme, lungekræft, apopleksi, diabetes og hørenedsættelse samt psykiske lidelser; antallet af depressioner og omfanget af alkoholmisbrug, stofmisbrug og demens skal i 2018 være udjævnet med 50 pct. i forhold til i dag. Den sociale ulighed i andelen af borgere, der ryger, motionerer for lidt, er svært overvægtige (BMI over 30) og spiser usundt, skal i 2018 ligeledes være halveret i forhold til i dag. C. Bedre behandling og forebyggelse af kroniske sygdomme Gennem bedre behandling og forebyggelse skal antallet af personer med kronisk sygdom reduceres med 10 pct. på 10 år. Følgende tiltag bør endvidere realiseres som led i det sundhedspolitiske program, og denne beslutning pålægger regeringen at udarbejde: Obligatoriske sundhedsaftaler mellem regionerne og kommunerne om forløbsprogrammer for de kroniske patientgrupper, der sikrer en klar arbejdsdeling mellem de praktiserende læger, hospitalerne og kommunerne om den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats, og som bør indgå i det sundhedspolitiske program. 1

2 Bedre opsøgende og rådgivende indsats over for kroniske sygdomme. Senest i 2013 skal alle kommuner tilbyde systematisk opsporing af kronisk syge borgere, og de kommunale rehabiliteringstilbud målrettet kronisk syge borgere skal være fuldt udbyggede. Indsatsen skal ske i tæt samarbejde med de praktiserende læger og sygehusene. Indsatsen skal omfatte f.eks. patientskoler, hvor patienter og deres pårørende lærer at omgås og leve med deres sygdomme, tilbydes rygestopkurser, motion etc. Krav om obligatoriske sundhedspolitikker på alle private og offentlige virksomheder. Arbejdspladsen er et vigtigt sundhedsfremme- og forebyggelsesområde, der har stor betydning for den enkeltes sundhed og udviklingen af kroniske sygdomme. Sundhedspolitikkerne skal indeholde klare retningslinjer i forhold til rygning, sund kost, motion, alkohol, stress samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. D. Oprettelse af en uafhængig koordineringsenhed for sundhed og forebyggelse Det foreslås endelig, at der oprettes en ministerielt uafhængig koordineringsenhed for sundhedsfremme og forebyggelse i Danmark. Enheden skal have ansvaret for løbende at overvåge realiseringen af det sundhedspolitiske handlingsprogram og sikre uafhængig forskning i sundhedsfremme og forebyggelse. 2

3 1. Indledning: Bemærkninger til forslaget Forslaget skal sikre, at Danmark sætter ambitiøse mål for sundhedens udvikling. Vores generelle sundhed skal forbedres markant, og vi skal have reduceret den sociale skævhed i sundheden og antallet af kronisk syge. Midlerne til at nå målene er et langt større fokus på forebyggelse, særlig den såkaldte strukturelle forebyggelse. F.eks. vil flere cykelstier til børnene, lavere priser på sund mad og højere priser på og begrænsning af udbuddet af stærkt sundhedsskadelige produkter give danskerne bedre muligheder for selv at skabe sig et sundt liv. Derfor har SF også i beslutningsforslag nr. B 68 og B 69 fremsat en række konkrete forslag vedrørende den strukturelle forebyggelse og et forslag om kommunernes rolle som generatorer for bedre sundhed og forebyggelse. Dette beslutningsforslag fastsætter således de overordnede mål for sundhedens udvikling og en mere socialt lige udvikling i sundheden mens midlerne til at nå målene primært udstikkes i de nævnte beslutningsforslag. Men myndighederne skal ikke bare blive bedre til at fastsætte ambitiøse sundhedspolitiske mål på papiret. Vi skal også blive bedre til at realisere målene. Bl.a. derfor foreslås det, at der oprettes en uafhængig koordineringsenhedsenhed for sundhedsfremme og forebyggelse i Danmark. Enheden skal have ansvaret for løbende at overvåge realiseringen af det sundhedspolitiske program og de målsætninger, der er sat i programmet. Et yderligere tiltag, for at sikre at de sundhedspolitiske målsætninger opnås og at beslutningerne træffes på et godt sagligt grundlag, er, at SF i beslutningsforslag nr. B 66 foreslår, at alle nye lovforslag underkastes en sundhedskonsekvensvurdering. SF mener, at det er helt nødvendigt, at vi sætter klare og forpligtende mål for arbejdet med sundhed og forebyggelse, og at vi i den forbindelse afsætter de nødvendige ressourcer og rammer for myndighedernes arbejde. Regeringen har i modsætning hertil ikke villet fastsætte ambitiøse og bindende sundhedspolitiske mål. F.eks. indeholder programmet»sund hele livet«ikke konkrete og målbare mål. I starten af 2009 kommer regeringens forebyggelseskommission med sin redegørelse om bl.a. fremtidens sundheds- og forebyggelsespolitik. Forslagsstillerne mener dog, at det allerede nu er nødvendigt at udstikke de overordnede målsætninger. Det skyldes især, at endnu en kommissionsredegørelse ikke nødvendigvis betyder, at regeringen og Folketinget gennemfører en ambitiøs politik. Forslagsstillerne peger i den forbindelse på den stort anlagte Familie- og Arbejdslivskommission, hvis redegørelse praktisk talt ikke har medført politisk handling. (Se f.eks. Ugebrevet A4 nr. 36 af 27. oktober 2008.) 2. Mål for den generelle udvikling i sundheden: Middellevetiden i Danmark er langt dårligere end i de vesteuropæiske lande, vi normalt sammenligner os med. F.eks. er danskernes middellevetid 3 år kortere end svenskernes. (Se f.eks. Ugeskrift for Læger den 11. august 2008»Middellevetid og dødelighed i Danmark sammenlignet med Sverige«af seniorforsker Knud Juel). Det skyldes efter forslagsstillernes opfattelse primært, at vi har haft for få ambitioner på forebyggelsesområdet. For at opprioritere og målrette den sundhedsfremmende og forebyggende indsats er det vigtigt, at der sættes nogle klare mål i forbindelse med udarbejdelsen af sundhedspolitiske handlingsprogrammer. Det er afgørende for resultatet, at der på forhånd er sat nogle præcise og konkrete mål, som man løbende kan evaluere og følge op på. Forslagsstillerne peger i dette forslag på, at der i hvert fald bør fastsættes en målsætning om, at danskernes (middel)levetid i 2018 skal mindst op på samme niveau som svenskernes. Endelig skal der fastsættes mål om mindre rygning (andelen af rygere skal være nede på 15 pct.), og antallet af unge der begynder at ryge skal være halveret. Det er også væsentligt, at der arbejdes for, at færre danskere bliver overvægtige, 3

4 at indtaget af fedt mindskes, og at indtagelsen af sunde madvarer som frugt, grønt og fuldkornsprodukter forøges. 3. Større lighed i sundheden Alle undersøgelser slår fast, at der i Danmark er en stor social ulighed i sundhed. (Se Folkesundhedsrapporten Danmark 2007, udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab). Resultatet er, at en 30-årig mand med en videregående uddannelse kan forvente at leve 4 år længere end en 30-årig uden uddannelse, ligesom højtuddannede mænd kan forvente at have 9,8 flere leveår med selvvurderet godt helbred end de lavtuddannede med en kort eller ingen uddannelse. Derfor foreslås det, at der sættes en ambitiøs målsætning for at reducere den sociale skævhed i befolkningens sundhed. Målet bør være at reducere uligheden i forekomsten af somatiske sygdomme: rygerlunger, hjerte-karsygdomme, lungekræft, apopleksi, diabetes og hørenedsættelse samt psykiske lidelser; antallet af depressioner og omfanget af alkoholmisbrug, stofmisbrug og demens skal i 2018 være udjævnet med 50 pct. i forhold til i dag. Den sociale ulighed i andelen af borgere, der ryger, motionerer for lidt, er svært overvægtige (BMI over 30) og spiser usundt, skal i 2018 ligeledes være halveret i forhold til i dag. Målene er nået, når forekomsten af de nævnte sygdomme reduceres med 50 pct. i gruppen af 30-årige mænd uden uddannelse i forhold til gruppen af mænd på 30 år med en videregående uddannelse. Der er brug for et markant opgør med den sociale ulighed i sundhed i Danmark ved at have langt mere fokus på strukturel forebyggelse og hermed borgernes levevilkår. Det vil SF bl.a. sikre ved at fremme mulighederne for sunde valg, og ved at gøre kommunerne til stærkere generatorer i den sundhedsfremmende og forebyggende indsats, jf. B 69. Mulighederne for at leve sundere skal ganske enkelt forbedres, uden at borgerne stigmatiseres og får brændemærket»det er din egen skyld«. 4. Bedre behandling og forebyggelse af kroniske sygdomme Forslagsstillerne vil sætte et ambitiøst mål for behandling og forebyggelse af kroniske sygdomme. Målet skal være, at antallet af personer med kronisk sygdom skal reduceres med 10 pct. på 10 år. Målet skal indgå i det sundhedspolitiske program, som denne beslutning vil pålægge regeringen at udarbejde og fremsætte lovforslag om i folketingssamlingen Målet skal være forpligtende for kommunerne og regionerne. Midlerne til at nå målet skal være bedre forebyggelse af kronisk sygdom og bedre behandling, genoptræning og rehabilitering af patienter med kronisk sygdom. Strukturelle tiltag som f.eks. nem og billig adgang til sunde produkter, begrænsning i udbud og tilgængelighed af stærkt sundhedsskadelige produkter og god adgang til at dyrke motion skal stå centralt i det sundhedspolitiske program. Herudover peger forslagsstillerne på, at følgende midler bør indgå i programmet: Det skal være obligatorisk at udarbejde sundhedsaftaler mellem regionerne og kommunerne om forløbsprogrammer for de kroniske patientgrupper. Aftalerne skal sikre en klar arbejdsdeling mellem de praktiserende læger, hospitalerne og kommunerne om den forebyggende, behandlende og rehabiliterende indsats, så patienten får den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og sted. De praktiserende læger og sygehusene skal i samarbejde med kommunerne sikre opsporing, rådgivning og opfølgning på kronisk syge borgere for at undgå, at kroniske sygdomme ikke udvikler sig yderligere. Det er vigtigt, at der lægges vægt på både at skabe gode rammer og forebyggende tilbud til de kronisk syge patienter, samtidig med at der arbejdes for, at den enkelte selv lærer at håndtere sin sygdom, eksempelvis i form af patientskoler, hvor patienter og deres pårørende lærer at omgås og leve med deres sygdomme, tilbydes rygestopkurser, motion etc. 4

5 Der skal stilles krav om obligatoriske sundhedspolitikker til alle private og offentlige virksomheder, da arbejdspladsen er et vigtigt sundhedsfremme og forebyggelsesområde, der har betydning for den enkeltes sundhed og udviklingen af kroniske sygdomme. Sundhedspolitikkerne skal indeholde nogle klare retningslinjer og politikker i forhold til rygning, sund kost, motion, alkohol og stress samt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Ca. 1,5 millioner borgere i Danmark lider af en kronisk sygdom, som forringer deres livskvalitet. Dette skyldes et stigende antal af ældre i befolkningen og forbedrede behandlingsmuligheder inden for store sygdomsgrupper, som betyder, at folk lever længere med deres sygdomme. Derudover er der sket en ændring af befolkningens sundhedsadfærd såsom øget fysisk inaktivitet, øget indtag af kalorier og usund kost, som øger risikoen for at udvikle en kronisk sygdom. (Sundhedsprofilen, Region Hovedstaden, 2008). I sundhedsvæsenet bruger vi milliarder af kroner på at behandle de kroniske sygdomme men lige meget hjælper det. De kroniske sygdomme medfører langt over halvdelen af de samlede sundhedsudgifter i Danmark, og sygdommene og udgifterne vil kun stige i de kommende årtier. Heldigvis kan det ved hjælp af sundhedsfremme og forebyggelse lade sig gøre at reducere antallet af kroniske sygdomme væsentligt til gavn for både mennesker og økonomi. Sundhedsfremme og forebyggelse i Danmark er urimeligt underprioriteret, og det er på tide, at vi indser, at sundhed ikke kun er et privat anliggende og et spørgsmål om livsstil. Alle de nyeste undersøgelser viser, at strukturel forebyggelse, hvor man ved lovgivning ændrer befolkningens levevilkår, er den mest effektive metode til at fremme befolkningens sundhed på og forebygge kroniske sygdomme. Denne viden har ført til, at man i Europa og Nordamerika primært vælger denne form for sundhedsfremme og forebyggelse frem for eksempelvis almindelige informationskampagner. (Sundhedsprofilen 2008, kapitel 8) I Norge og Sverige har man f.eks. opnået gode resultater i forhold til at forbedre befolkningens sundhedsadfærd ved at hæve prisen på tobak og alkohol. Forslagsstillerne foreslår derfor, at vi også i Danmark skal satse langt mere på strukturel forebyggelse, og ligesom vores nabolande have mere fokus på levevilkår frem for den enkeltes livsstil. 5. Oprettelse af en uafhængig koordineringsenhed for sundhed og forebyggelse Erfaringerne har også vist, at Sundhedsstyrelsen ikke har kunnet leve op til sit ansvar som ansvarlig koordinationsenhed for den sundhedsfremmende og forebyggende vidensopbygning i Danmark. Bl.a. derfor foreslås det, at der oprettes en uafhængig koordineringsenhed. Enheden skal have ansvaret for løbende at overvåge realiseringen af det sundhedspolitiske handlingsprogram og sikre uafhængig forskning i sundhedsfremme og forebyggelse. Den nationale koordinationsenhed bør spille en central rolle i forskning i og evaluering af virkningerne af indsatserne. Enheden skal bestå af eksperter fra universiteter og forskningsinstitutioner og fagpersoner med stor erfaring fra sundhedssektoren. 6. Økonomien i forslaget Dette forslag hører under SF s folkesundhedsprogram, hvor der er afsat 500 mio. kr. årligt de næste 10 år. Indsatsen vil sammen med beslutningsforslag nr. B 68 og B 69 om tiltag til bedre folkesundhed og kommunerne som generator i fremtidens sundhedsfremmende og forebyggende indsats koste i alt 500 mio. kr. årligt. Indsatsen indfases over 2 år. Der afsættes 250 mio. kr. i 2009 og 350 mio. kr. i Det er dog forslagsstillernes vurdering, at investeringen i sidste ende vil have en positiv effekt på den offentlige økonomi. F.eks. vil en reduktion af uligheden i sundhed på sigt spare samfundet for flere milliarder kroner årligt, idet der ville ske en væsentlig reduktion af sygeligheden blandt de fattigste i befolkningen. På samme måde vil vi få mange flere hænder på arbejdsmarkedet, hvis alle uddannelsesgrupper opnår samme lave risiko for førtidspensionering og tidlig død som personer med videregående uddannelse. Således ville be- 5

6 skæftigelsespotentialet kunne øges med personer på sigt. (Tal fra sundhedskonferencen: Sundhed 2008 status og udfordringer). For at iværksætte så effektiv en indsats i forhold til at nedbringe antallet af kronisk syge er der desuden afsat 500 mio. kr. årligt de næste 10 år til en kronikerindsats. Kronikerindsatsen tænkes igangsat gradvis over 10 år, og der er i 2009 afsat 150 mio. kr. Denne investering vil dog komme tifoldigt igen. Ud over at mange vil få en langt bedre livskvalitet, vil forslaget også have en positiv virkning på de offentlige budgetter: Dels vil sundhedsudgifterne stige mindre end ellers (men det er urealistisk at forestille sig, at de ikke stiger både på grund af at der kommer flere ældre, og fordi befolkningen vil stille stadig større krav til sundhedsvæsenets kvalitet), dels vil forslaget betyde, at flere kan blive længere på arbejdsmarkedet og med færre sygedage, hvilket giver større skatteindtægter. Alt i alt må en forbedring af befolkningens generelle sundhed, en reduktion af den sociale ulighed og færre kronisk syge siges at være en uvurderlig investering. 6

7 Karl H. Bornhøft (SF):: Skriftlig fremsættelse Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre forpligtende mål for bedre sundhed, større lighed med hensyn til sundhed og bedre behandling af kronisk syge. (Beslutningsforslag nr. B 67). Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 7