ENERGILØSNINGER. til klimaskærm. Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

Transkript

1 ENERGILØSNINGER til klimaskærm Videncenter for energibesparelser i bygninger opdateret december 2011

2 Kom godt i gang med energirenovering Nu er det blevet nemmere at komme i gang med energirenovering. Energiløsningerne, som du finder her i kataloget, er udviklet af Videncenter for energibesparelser i bygninger. De giver dig praktiske anvisninger på, hvordan der opnås en god energistandard i eksisterende bygninger. Der er energiløsninger til stort set alle bygningsdele og installationer. I dette katalog finder du energiløsninger til klimaskærmen, mens energiløsninger til installationer er samlet i et andet tilsvarende katalog. De er fuldt opdaterede i forhold til BR 10 og giver svar på, hvordan bygningen gøres mere energirigtig, hvor store besparelser der kan opnås, og hvordan arbejdet udføres korrekt. Med energiløsningerne i hånden er det lettere at få bygningsejerne interesserede i energiforbedringer og finde ud af, hvad der kan gøres i en konkret bygning. Ved hjælp af energiløsningerne kan du lave dine egne beregninger for en konkret bygning, eller du kan benytte beregneren, som ligger på vores hjemmeside. Har du spørgsmål til stort eller småt omkring energieffektivisering af bygninger, og hvordan det gennemføres, er vores telefoner åbne dagligt. Ring til os på telefon Åbent hver dag mellem mandag-torsdag 9-16, fredag Du kan også skrive til info@byggeriogenergi.dk Find yderligere information og beregner på 2

3 Katalog for klimaskærm tag og loft Efterisolering af fladt tag... 5 Efterisolering af loft... 8 Efterisolering af skunk Efterisolering af tagrem Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra Udskiftning af ovenlyskupler Udskiftning af ovenlysvinduer facade Udskiftning af termovinduer Udskiftning af termoruder Energiforbedring af vinduer med forsatsrammer Energiforbedring af vinduer med koblede rammer Udskiftning af vinduer med et lag glas Udskiftning af yderdøre Hulmursisolering Udvendig efterisolering af let ydervæg Indvendig efterisolering af let ydervæg Udvendig efterisolering af tung ydervæg Indvendig efterisolering af tung ydervæg Gulv, sokkel/fundament og kælder Efterisolering af sokkel Efterisolering af terrændæk Efterisolering af kældergulv Efterisolering af gulv over krybekælder Indvendig efterisolering af kældervæg Udvendig efterisolering af kældervæg Gulv over uopvarmet kælder ventilation Ventilation skal der til Fra lambdaværdi til isoleringstykkelser Katalog for installationer Energiløsninger for installationer er udgivet i et andet katalog, hvor der kan findes energiløsninger for følgende eller find dem på varmeinstallation Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør - varmt brugsvand Efterisolering af rør - varmeanlæg Styring af cirkulationspumpe - varmt brugsvand Udskiftning af cirkulationspumpe - varmeanlæg Udskiftning af gaskedel Udskiftning af oliekedel Udskiftning af fjernvarmeunit Solvarmeanlæg til varmt brugsvand Solvarmeanlæg til varmt brugsvand og opvarmning Konvertering til jordvarme Konvertering til fjernvarme Konvertering til gas Konvertering til luft-vand-varmepumpe Udskiftning af radiatorventiler Vejrkompensering og natsænkning Udskiftning af varmtvandsbeholder ventilation OG tætning Ventilationsanlæg med varmegenvinding ELINSTALLATIONER Styring af udendørs belysning Solcelleanlæg til elproduktion 3

4 tag og loft Efterisolering af loft og den øvrige tagkonstruktion incl. tagrem samt udskiftning af nye ovenlysvinduer eller kupler giver gode besparelser på energiregningen og en god komfort. Det er især vigtigt, at håndværkeren opfordrer husejeren til at få øget isoleringstykkelsen og gøre noget ved ovenlysene, når der alligevel skal foretages arbejde på tag og loft. Det giver mulighed for god rentabilitet for husejeren, fordi der i forvejen er renoveringsarbejde i gang. Se besparelsespotentialet, og hvordan arbejdet udføres korrekt på de næste sider. 4

5 Energiløsning UDGIVET OKTOBER REVIDERET OKTOBER 2010 Efterisolering af fladt tag Efterisolering af flade tage med tagbelægning af tagpap udføres nemmest som en udvendig efterisolering oven på den eksisterende tagbelægning. Hvis loftets eksisterende isolering er mindre end 200 mm, bør det efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Nyt tag og isolering forøger husets værdi Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 75 mm 100 mm 125 mm 150 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering Lavenergi 400 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda-værdi på mw/m K

6 Efterisolering af fladt tag Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus i et plan med et loftareal på 140 m 2 skal have nyt tag og i den forbindelse efterisoleres taget udefra, så loftisoleringen bliver fremtidssikret. Den eksisterende tagkonstruktion er udført med 100 mm isolering. Der efterisoleres med yderligere 300 mm til i alt 400 mm isolering. Naturgaspris: 8 kr. pr m 3 Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 31 kwh/m² 31 kwh/m² x 140 m² = kwh kwh /10 kwh/m 3 = 434 m³ 8 kr./m 3 x 434 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 890 kg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Den nye tagflade skal have en taghældning på mindst 1:40. Taghældningen kan enten etableres i underlaget for isoleringen (typisk bjælker og listelofter), eller ved vandret underlag i selve isoleringen ved brug af kileskåret isolering. Udtjente ovenlyskupler udskiftes, inden den nye konstruktion opbygges, og der udføres en tæt samling til den eksisterende tagbelægning. Se Videncentrets energiløsning: Udskiftning af ovenlyskupler. Den nye tagbelægning skal udføres med en opkant på minimum 150 mm ved alle taggennembrydninger. Eventuelle taghætter for udluftning af tagpaptag fjernes helt, og hullet efter dem lukkes tæt. Den eksisterende tagbelægning rengøres og efterses for evt. skader, der udbedres, således at der sikres en tæt tagbelægning, der kan fungere som dampspærre i den nye konstruktion. Forudsætningen for det er, at den eksisterende dampspærre er perforeret. Inden efterisoleringen udføres, skal den eksisterende tagbelægning være helt tør og uden lunker eller buler. Lunker kan udlignes ved udlægning af tagpapstrimler eller en afretningsmasse bestående af perlite og asfalt. Buler punkteres og repareres, så tagpappen er tæt. Isoleringen udlægges direkte på den eksisterende tagbelægning med en isoleringstykkelse, der over hele tagarealet mindst svarer til 2 gange den isoleringstykkelse, der haves i det eksisterende tag. Hvis det eksisterende tag er et koldt tag, dvs. med en ventilationsspalte mellem isoleringslag og tagbelægning, skal spalten lukkes effektivt for ikke at miste effekten af efterisoleringslaget. Først isoleres spalten, og derefter opsættes fugede vindbrædder, som vist i figur 1 og 2 i forlængelse af ydervæggen og op til tagbelægningens underlag. Hvis det eksisterende tag er vådt, dvs. træfugten er over %, skal ventilationsspalten forblive åben, indtil konstruktionen er tør, fx efter et år. Tagkonstruktionen skal udføres med effektivt afvandingssystem til regnvand. Det anbefales, at det udføres med synlige nedløbsrør og tagrender af hensyn til senere inspektion. Sternkanten udføres med en højde, der passer til husets arkitektur. Der kan evt. udføres en skrå afslutning af efterisoleringslaget som vist i figur 2, hvilket mindsker den visuelle effekt af den øgede isolering set nedefra. 62

7 Efterisolering af fladt tag Tjekliste Undersøg Eksisterende tagbelægning Spørgsmål Svar Løsning Er der skader på den eksisterende tagbelægning, der har medført fugtindtrængning? Hvis ja: se 1 Tagkonstruktionen Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis ja: se 2 Ovenlyskupler Er der ældre ovenlyskupler? Hvis ja: se 3 Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler til naturlig ventilation? Hvis ja: se 4 Andre installationer Er der fx el-, antenne- eller alarminstallationer? Hvis ja: se 5 1. Eksisterende tagbelægning Hvis tagbelægningen er utæt, skal isoleringens fugtindhold undersøges. Hvis isoleringen indeholder mere end 1 2 kg vand pr. m² tagflade, skal der opbygges en ny tagkonstruktion med ny indvendig dampspærre. 2. Tagkonstruktion Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktionen, skal der tilkaldes en særlig fagkyndig person eller forsikringsselskab. 3. Ovenlyskupler Normalt skal ovenlyskupler udskiftes i forbindelse med, at tagbelægningen skiftes, idet ovenlyskupler af ældre dato isolerer meget dårligt. Der skal efterfølgende udføres en tæt samling til både den nye og gamle tagbelægning. Den nye tagbelægning udføres med en opkant på mindst 150 mm omkring ovenlyskuplen. Ved udskiftning af ovenlyskupler skal der anvendes isolerede karme dels for at undgå kondens på karmene og dels for at opfylde isoleringskravene. 4. Aftrækskanaler Er der ventilationsaftrækskanaler i loftet skal disse forlænges, efterses for skader og evt. rengøres. Både den nye og den eksisterende tagbelægning skal slutte helt tæt omkring disse. Virksomhedens stempel og logo: 5. Andre installationer Er der fx el-, antenne- eller alarminstallationer, skal disse afmonteres, inden efterisoleringen udføres. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeisoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Fugtforhold i flade, ventilerede tagkonstruktioner af træ (27) Varme tage - efterisolering og fugtforhold (47) Afvandingsforhold på flade tage - lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning (27) Ventilationshætter i flade tage af træ (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum Tappapbranchens oplysningsråd Bygningsreglement BR10 Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: 73 Tilbage til indholdsfortegnelse

8 Energiløsning Efterisolering af loft UDGIVET JUNI REVIDERET OKTOBER 2010 Denne energiløsning vedrører efterisolering af loft i tilgængeligt ikke udnyttet tagrum fx med gitterspær eller på hanebåndsloft. Hvis loftets isolering er mindre end 250 mm, bør loftet efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skiftes, bør loftet altid efterisoleres samtidig. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Efterisolering af loftet forøger husets værdi Energibesparelse Ny samlet isoleringstykkelse Eksisterende isolerings- Minimum Lavenergi tykkelse 300 mm isolering 400 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda-værdi på mw/m K. 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag 20 mm ventilationsåbning med net Teglsten Vindbrædt Fugemasse Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag 70 mm luftspalte Ventilationsprofil med drænkanal Ny smigskåret isolering Ny isolering Eksisterende dampspærre Eksisterende isolering Eksisterende dampspærre Ny isolering Eksisterende isolering 81

9 Efterisolering af loft Eksempel på energibesparelse Forudsætninger På et 130 m² loft med 100 mm eksisterende isolering udlægges yderligere 200 mm isolering til i alt 300 mm isolering. Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 24 kwh/m² 130 m 2 x 24 kwh/m² = kwh/år kwh /10 kwh/m³ = 312 m³ 8 kr./m 3 x 312 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 640 kg Udførelse Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften op i tagrummet. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag. Vindbrædderne skal stikke mindst 50 mm op over isoleringens overside. Defekte måtter i eksisterende isolering udskiftes. Større spalter udfyldes med afskårne isoleringsstrimler, og mindre spalter og huller fyldes med løsfyld (granulat), så den eksisterende isolering slutter tæt i samlinger og mod konstruktion. Isoleringen må dog ikke trykkes. Hvis den eksisterende isoleringsoverflade er mere end 50 mm under spærfodens overside, isoleres til overside af spærfod med nye isoleringsmåtter. Overfladen på isoleringen afrettes med løsfyld i plan med spærfodens overside. Hen over spærfod og udbedret eksisterende isolering udlægges nye isoleringsmåtter. Den nye isolering udlægges med forskudte samlinger i forhold til det underliggende lag. Hvis der er behov for yderligere et lag nye måtter for at opnå den ønskede isoleringstykkelse, udlægges dette lag også med forskudte samlinger. Isoleringen tilpasses mod konstruktion og vindbrædder. Langs det skrå vindbræt smigskæres isoleringen, så den følger vindbrættets hældning. Tjekliste Undersøg Tagbelægning Spørgsmål Svar Løsning Er taget tæt og i god stand? Hvis nej: se 1 Råd, svamp eller skadedyr Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis nej: se 2 Ventilation af tagrum Er tagrummet tilstrækkelig ventileret og tørt? Hvis nej: se 3 Eksisterende isolering Er eksisterende isolering korrekt udført og intakt? Hvis nej: se 4 Dampspærre Er der dampspærre på den varme side af isoleringen? Hvis nej: se 5 Indskudsbrædder Er der indskudsbrædder? Hvis ja: se 6 Gangbroer Er eksisterende gangbroer egnede og tilstrækkelige? Hvis nej: se 7 Afdækning af isoleringen Er der fri ventilation over isoleringen? Hvis nej: se 8 Loftlem Er den eksisterende loftlem isoleret? Hvis nej: se 9 92

10 Efterisolering af loft 1.Tagbelægning Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden loftisoleringen udføres. Hvis tagbelægningen er klar til udskiftning, bør udskiftningen ske inden eller senest samtidig med efterisoleringen af loftet. Samtidig udførelse kan gøre arbejdet mere rationelt, da det kan være nemmere at komme til isoleringen, når taget er åbent. 2. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i loft eller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 3. Ventilation af tagrum Tagrummet skal være tørt og vel ventileret med ventilationsspalte langs tagkant og tilstrækkelig udluftning i tagflade. 4. Eksisterende isolering Ødelagt eller nedtrådt isolering udskiftes. 5. Dampspærre Hvis dampspærren er defekt, utilstrækkelig, eller mangler, skal der monteres en ny, tæt dampspærre. Dampspærren kan monteres over eller under den eksisterende loftbeklædning afhængigt af forholdene. Den bedste tæthed opnås ved at montere dampspærren under den eksisterende loftsbeklædning og opsætte ny loftsbeklædning. Dampspærren tapes i samlingerne, så de bliver tætte. Tæthed mod ydervæg og skillevægge opnås ved klemme dampspærren bag en skyggeliste med fugebånd eller fugemasse. For at kunne montere dampspærren over loftbeklædningen, skal eksisterende isolering samt eventuelle indskudsbrædder og -ler fjernes. Dampspærren monteres mellem spærene og føres 50 mm op ad spærside og rem, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås en lufttæt samling. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen. Eventuelle samlinger tapes. Hvis der stikker søm eller skruer op gennem loftbeklædningen, lægges der først 50 mm isolering, inden dampspærren monteres, således at den ikke perforeres. Virksomhedens stempel og logo: 6. Indskudsbrædder Hvis det er muligt, bør eventuelle indskudsbrædder og ler fjernes, for at give mest mulig plads til isoleringen. Dette er normalt nemmest, når der også samtidig skiftes tagbelægning. 7. Gangbroer Gangbroer skal hæves svarende til den nye isoleringstykkelse. Alternativt kan der anvendes særlige isolerede gangbroselementer ovenpå den eksisterende gangbro. Der skal være gangbro fra loftlem til alle relevante steder i tagrummet fx tagvinduer og installationer samt på langs af tagrummet for inspektion og vedligeholdelse af taget. Eksisterende gangbroer kan være med til at afstive huset,så de må ikke bare sløjfes. 8. Frit over isoleringen Der skal være fri ventilation over isoleringen, således at eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til tagrummet og ventileres bort til det fri. Hvis der etableres gulv eller opbevaringsplads i tagrummet, skal der sørges for fri ventilation over isoleringen. 9. Loftlem Loftlemmen bør skiftes ud til en isoleret og tæt model. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Ventilation af tagkonstruktioner - tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage (27) Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne (39) Indbygning af halogenspots i isolerede loftkonstruktioner (42) Kondensvand fra tagkonstruktioner - under og lige efter byggeprocessen (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum Bygningsreglement BR10 Dansk Undertagsklassifikationsordning Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Tilbage til indholdsfortegnelse

11 Energiløsning Efterisolering af skunk UDGIVET JUNI REVIDERET OKTOBER 2010 For at spare energi bør husets skunk efterisoleres, hvis den er tilgængelig, og hvis skunkens væg og gulv har en isoleringstykkelse, der er mindre end 200 mm. Efterisoleringen bør følge nedenstående minimumsanbefaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skal skiftes, bør skunk og loft altid efterisoleres samtidig. Energibesparelse Eksisterende isoleringsstykke 0 mm 50 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering Lavenergi 400 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år mm Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab fra skunkvægge/loft i stueetage Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 udslip Efterisolering af skunken forøger husets værdi 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda værdi på mw/m K x 100 mm ny isolering af gulv i skunk Ventilationsprofil med drænkanal Afstandsliste min. 25 mm høj Diffusionsåbent undertag Trykudligning Gips Brædder Dampspærre Bjælke Afstandsliste min. 25 mm høj Tæt undertag 70mm luftspalte Gips 2 x 100 mm ny isolering af gulv Brædder i skunk Dampspærre 20 mm luftspalte Bjælke Ventilationsprofil med drænkanal 2 x 100 mm ny isolering 100 mm eksist. isolering 2 x 100 mm ny isolering 100 mm eksist. isolering 11 1

12 Efterisolering af skunk Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus med et etageareal på 130 m² og udnyttet tagetage med en skunkvægshøjde på 1,2 m. Skunkvægsareal = 35 m². Skunkgulvsareal = 37 m². Tre uisolerede skunklemme á 60 x 60 cm. Isoleringen på skunkvæggen øges til 400 mm fra oprindeligt 100 mm. Isoleringen på skunkgulvet/bjælkelaget øges til 300 mm fra oprindeligt 50 mm. Lemmen efterisoleres med en 100 mm polystyren plade. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 8 kr. pr. m 3 Årlig energibesparelse kwh pr. m² Skunkvæg: 26 kwh/ m² Skunkgulv: 44 kwh/ m² Pr. skunklem: 43 kwh/år Årlig energibesparelse kwh Skunkvæg: 26 kwh/ m² Skunkgulv: 44 kwh/ m² Pr. skunklem: 43 kwh/år Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m 3 Årlig energibesparelse m 3 Årlig CO 2 -besparelse kg Skunkvæg: 35 m² x 26 kwh/m² = 910 kwh Skunkgulv: 37 m² x 44 kwh/m² = kwh Skunklem: 3 x 43 kwh = 129 kwh kwh kwh /10 kwh/m 3 = 270 m³ 8 kr./m 3 x 270 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 547 kg 1 liter olie = 8 10 kwh. 1 m³ naturgas = 9 11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilati ons luften op i tagrummet. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres med lister på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag. Opsætningen af den nye isolering på skunkvæggens yderside kan fastholdes med hønsenet sømmet til eksisterende konstruktion. Alternativt kan der påfores med regler. Disse monteres efter mål, der svarer til den planlagte isoleringstykkelse. Isolering udføres bedst i to lag med forskudte samlinger og fastholdes med ståltråd eller forskallingsbrædder. Til sidst udføres gulvisoleringen gerne med mindst to isoleringslag med forskudte samlinger. Der anvendes evt. et par løse brædder som flytbar arbejdsplads, så beskadigelse af det udlagte isoleringslag mellem bjælker undgås. Den begrænsede plads i skunken gør, at rækkefølgen på efterisoleringsarbejdet har stor betydning for et godt resultat. Alternativ løsning varm skunk Ovenstående efterisoleringsmetode af skunken anbefales, men alternativt kan der udføres en efterisolering af den skrå tagflade i skunken mellem spær samt påforing med lægter til supplerende isoleringslag. Se Videncentrets energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip. 122

13 Efterisolering af skunk Tjekliste Undersøg Bjælkelaget Spørgsmål Svar Løsning Er bjælkelaget isoleret og er der udført Hvis nej: se 1 vindtætning ved tagfod og skunkvæg? Tagbelægningen Er der tegn på, at tagbelægningen er utæt? Hvis ja: se 2 Råd, svamp eller skadedyr Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis nej: se 3 Ventilation af tagrum Er tagrummet tilstrækkelig ventileret og tørt? Hvis nej: se 4 Dampspærre Er dampspærren intakt og placeret på den varme side af isoleringen? Hvis nej: se 5 Skunklem Er skunklemmen isoleret, og slutter den tæt? Hvis nej: se 6 Afdækning af isoleringen Er der fri ventilation over isoleringen? Hvis nej: se 7 Skråvæg Er der skråvæg, der også burde efterisoleres? Hvis ja: se 8 Varme rør Er der rør til varmeforsyning eller varmt brugsvand? Hvis ja: se 9 Gulv i skunk Er etagegulvet videreført i skunken? Hvis ja: se 10 Små skunkrum Er skunken for snæver til, at efterisoleringen kan udføres tilfredsstillende? Hvis ja: se Bjælkelaget Hvis gulvet er videreført i skunken, kan det være nødvendigt at fjerne et gulvbræt for at skabe inspektionsmulighed. Er bjælkelaget ikke isoleret, bør dette isoleres svarende til bjælkens dimension enten ved indblæsning af granulat eller indføring af isoleringsplader. Evt. bræddegulv i skunk bør fjernes. Der bør etableres vindtæt afdækning i bjælkelaget ved tagfod og skunkvæg. 2. Tagbelægningen Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres inden skunkisoleringen udføres. Samtidig udførelse kan gøre arbejdet mere rationelt, da det kan være nemmere at komme til isoleringen i skunken. 3. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres inden isolering udføres. 4. Ventilation af skunkrum Skunkrummet skal være tørt og ventileret med ventilationsspalte langs tagfod (20 mm) og tilstrækkelig udluftning i tagflade (50 mm ved fast undertag, 70 mm ved banevare). 5. Dampspærre Hvis dampspærren er defekt eller mangler, skal der monteres en ny. Samlinger tapes med overlap på minimum 150 mm. Hvis den eksisterende isoleringstykkelse er mindre en 50 mm, kan en ny dampspærre opsættes på ydersiden af dette isoleringslag under forudsætning af at, der efterisoleres med mindst yderligere 250 mm. 6. Skunklem Er skunklemmen udtjent, bør der monteres en ny skunklem. Skunklemmen skal slutte tæt til ydervægge hele vejen rundt og bør isoleres med minimum 150 mm, som fx kunne være en fastgjort polystyren isoleringsplade. Tætningen til skunkvæggen bør udføres med en fleksibel tætningsliste, der kan optage ujævnheder. 7. Frit over isoleringen Der skal være fri ventilation over isoleringen, således at eventuel fugt i isoleringen kan fordampe til skunkrummet og ventileres bort til det fri. 8. Efterisolering af skråvæg Hvis der er skråvæg, der alligevel skal efterisoleres, kan en indvendig efterisolering af skunkvæggen være en mulig løsning. Se Videncentrets energiløsning: Efterisolering af skråvæg/loft til kip. 13 3

14 Efterisolering af skunk 9. Varme rør Hvis der findes varmeforsyningsrør til centralvarme eller varmt brugsvand, skal rørisoleringen tjekkes og evt. efterisoleres. 10. Gulv i skunk Hvis gulvet er videreført i skunken, skal det kontrolleres, om bjælkelaget under dette er isoleret i hele bjælkens dimension. Umiddelbart under skunkvæggen er det vigtigt, at der udføres en effektiv lufttætning mellem bjælkerne. Dette kan enten udføres med fuget vindbræt (bedst), eller hvis det ikke kan lade sig gøre med tæt tilskårne hårde isoleringsplader. 11. Små skunkrum Hvis skunken er så snæver, at isoleringsarbejdet ikke kan udføres tilfredsstillende, kan i stedet indblæses isoleringsgranulat i hele skunkrummets volumen. For at fastholde granulaten i blæsevejr kan der enten opsættes fx 50 mm hårde isoleringsplader mellem spær, eller der kan hæftes et diffusionsåbent undertag på undersiden af spærene. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt isolering.dk SBi anvisning 224: Fugt i bygninger SBi anvisning 221: Efterisolering af etageboliger BYG ERFA Erfaringsblade: (27) Ventilation af tagkonstruktioner tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage (27) Undertage diffusionstætte og diffusionsåbne (42) Kondensvand fra tagkonstruktioner under og lige efter byggeprocessen (39) Dampspærrer udførelse og detaljer mod opvarmede rum erfa.dk Bygningsreglement BR10 Dansk Undertagsklassifikationsordning: Virksomhedens stempel og logo: Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Tilbage til indholdsfortegnelse Videncenter for for energibesparelser i bygninger i bygninger under Energistyrelsen skaber viden skaber om konkrete viden om og konkrete praktiske og praktiske muligheder muligheder for at reducere for at reducere energiforbruget i bygninger. i

15 Energiløsning UDGIVET JUNI REVIDERET OKTOBER 2010 Efterisolering af tagrem Tagremme isoleret med mindre end 100 mm bør efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: Indvendig 120 mm eller udvendig 180 mm isolering Isolering til lavenerginiveau kan opnås ved udvendig efterisolering af let eller tung ydervæg, der fortsættes op forbi tagremmen. Se Videncentrets energiløsninger: Udvendig efterisolering af tung ydervæg og Udvendig efterisolering af let ydervæg. Fordele Mindre varmetab gennem tagrem Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udslip Efterisolering af tagrem forøger husets værdi Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum Indvendig 120 mm isolering Minimum Udvendig 180 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isoleringsmateriale med en lambda-værdi på mw/m K

16 Efterisolering af tagrem 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus med 30 meter uisoleret tagrem med dimensionen 100x300 mm efterisoleres med 180 mm isolering udvendig. Naturgaspris: 8 kr. pr. m 3 Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh 75 kwh/m² 75 kwh/m 2 x 30 m x 0,3 m = 675 kwh Årlig energibesparelse m³ Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 675 kwh/10 kwh/m 3 = 67,5 m 3 8 kr./m 3 x 67,5 m 3 = 540 kr. 0,205 kg/kwh x 675 kwh = 138 kg Udførelse Efterisolering af rem foregår indvendigt eller udvendigt alt efter, hvor remmen er placeret. Indvendig efterisolering Remmen renses for eventuel maling. Derefter opsættes underlag til efterfølgende at kunne montere dampspærre og indvendig beklædning på. Dampspærre opsættes med tæt samling til den indvendige ydervægsbeklædning og til loftbeklædningen. Ved vindues-/dørpartier videreføres dampspærren med tæt samling til overkarmen. Der afsluttes med indvendig beklædning, og i vinduespartierne opsættes der også beklædning under isoleringen. Udvendig efterisolering Det inderste af tagudhængets beklædning nedtages. Der opsættes underlag til efterfølgende at kunne montere diffusionsåben udvendig beklædning på. Som vindtætning af den nye isolering kan underlaget/beklædningen videreføres parallelt med taget med et vindbræt. Se illustrationen på forsiden. Ny isolering opsættes udvendigt uden på eksisterende isolering og tagrem. Evt. tilpasses et isoleringsstykke til placering over tagrem. Dernæst opsættes diffusionsåben udvendig beklædning. I vinduespartierne opsættes der også beklædning under isoleringen, og i enderne lukkes med en tilsvarende beklædning. Ved tagfoden må efterisoleringen af tagremmen ikke forhindre ventilationen af tagkonstruktionen. Der afsluttes med tætning indvendigt med fugemasse rundt om tagremmen. 16 2

17 Efterisolering af tagrem Tjekliste Undersøg Tagrem Spørgsmål Svar Løsning Er tagremmen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis nej: se 1 Udvendig maling Er der udvendigt anvendt en diffusionsåben maling? Hvis ja: se 2 Indvendig maling Er tagremmen malet på indvendig side? Hvis ja: se 3 1. Tagrem Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i remmen, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden efterisoleringen udføres. 2. Udvendig maling Hvis der er udvendig gammel maling, skal den fjernes, og der males derefter med diffusionsåben maling. 3. Indvendig maling Ved indvendig efterisolering skal maling fjernes, så eventuel fugt indefra kan diffundere ud gennem remmen. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt: SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger BYG-ERFA Erfaringsblade: Bygningsreglement BR10 Virksomhedens stempel og logo: Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Tilbage til indholdsfortegnelse

18 Energiløsning UDGIVET JULI REVIDERET OKTOBER 2010 Efterisolering af skråvæg/ loft til kip - indefra Skråvægge og lofter til kip isoleret med mindre end 200 mm bør efterisoleres for at spare på energien. Efterisoleringen bør følge nedenstående minimums - an befaling eller et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Hvis tagbelægningen skal skiftes, skal skunk, skråvæg/loft til kip og loft altid efterisoleres samtidig. Se Videncentrets energiløsninger: Efterisolering af skunk, Efterisolering af skråvæg/loft til kip udefra og Efterisolering af loft. Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem taget Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Efterisolering af skråvæg eller loft til kip forøger husets værdi Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm 50 mm 100 mm 125 mm 150 mm 175 mm 200 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering Lavenergi 400 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda-værdi på mw/m K

19 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus i et plan med et etageareal på 130 m² og 25 taghældning med loft til kip. Det samlede loftareal er 150 m². Tagbelægning på diffusionsåbent undertag er forholdsvis ny og skal ikke skiftes. Tagkonstruktionen er en bjælkespærskonstruktion konstrueret af 45x200 mm spær. Isoleringen mellem spærene øges til 200 mm fra oprindeligt 100 mm mellem spærene og nedenunder påfores med regler til yderligere 100 mm isolering. Den totale isoleringstykkelse bliver 300 mm. Isoleringen kan opsættes i hele spærets dimension på 200 mm, fordi undertaget er diffusionsåbent. Huset opvarmes med naturgas. Naturgaspris: 8 kr. pr. m 3 Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 24 kwh/m² 24 kwh/m² x 150 m² = kwh kwh /10 kwh/m 3 = 360 m³ 8 kr/m 3 x 360 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 738 kg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Loftbeklædning, dampspærre og isolering nedtages og undertag kontrolleres. Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilationsluften op i ventilationsspalten mellem undertag og isolering. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres fx af nedhængende undertag. Ny isolering opsættes mellem spær med en dimension, der netop opfylder krav til ventilationsspalte mellem undertag og isolering (se punkt 4 nedenfor). Herefter påfores spærene med lægter eller regler, til den ønskede isoleringstykkelse opnås. Dampspærre opsættes, så denne er beskyttet af et 50 mm tykt isoleringslag for at undgå perforering ved opsætning af den nye loftbeklædning el.lign. Dampspærren må ikke placeres længere inde end 1/3 af den samlede isoleringstykkelse. Der afsluttes med ny loftbeklædning og evt. tilpasning af nye lysningspaneler omkring ovenlysvinduer. Det er vigtigt for at opnå tætte konstruktioner, at dampspærren fortsættes med tætte samlinger omkring ovenlysvinduer, lampeudtag og evt. ventilationsaftrækskanaler. 19 2

20 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - indefra Tjekliste Undersøg Tagbelægning Spørgsmål Svar Løsning Er der tegn på, at tagbelægningen er utæt? Hvis ja: se 1 Råd, svamp eller skadedyr Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp og insektangreb? Hvis nej: se 2 Ovenlysvinduer Er der ovenlysvinduer? Hvis ja: se 3 Undertag Er der undertag? Hvis ja: se 4 Eksisterende isolering Er der mere end 100 mm isolering mellem spær? Hvis ja: se 5 Vindbræt Er der vindbræt ved tagfod? Hvis nej: se 6 Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler til naturlig ventilation? Hvis ja: se 7 Lampeudtag Er der lampeudtag i loftet? Hvis ja: se 8 Skunkvægge Er der skunkvægge? Hvis ja: se 9 1. Tagbelægningen Hvis tagbelægningen er utæt, skal den repareres, inden loftisoleringen udføres. Samtidig udførelse gør arbejdet mere rationelt, da det er nemmere at komme til isoleringen. 2. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres, inden isolering udføres. 3. Ovenlysvinduer Hvis der er ovenlysvinduer, skal der laves nye lysningspaneler med tæt dampspærre tilpasset til den nye loftkonstruktion. Hvis der er udtjente ovenlysvinduer, bør disse udskiftes til nye med energiruder. Evt. udskiftning af ovenlysvinduer kan med fordel udføres, inden den nye loftisolering udføres. 4. Undertag Er undertaget diffusionsåbent, kan hele spærdimensionen udnyttes til isoleringslaget. Er undertaget derimod diffusionstæt, skal der være en ventilationsspalte mellem undertaget og isoleringslaget. Er undertaget fast skal spalten være mindst 50 mm, og er undertaget en bane eller pladevare, skal spalten være mindst 70 mm. 5. Eksisterende isolering Hvis der er mere end 100 mm isolering mellem spærene, så er det relativt begrænset, hvor meget isolering, der yderligere kan opsættes mellem spærene. Den maksimale isoleringstykkelse mellem spær afhænger af undertagets type (se punkt 4). Den eksisterende dampspærre perforeres gennem loftbeklædning, og herefter påfores med lægter eller regler til den ønskede isoleringstykkelse kan opnås. Der opsættes ny dampspærre beskyttet af et 50 mm indvendigt isoleringslag for at undgå perforering ved opsætning af den nye loftbeklædning mm. 6. Vindbræt Hvis tagkonstruktionen ikke er udført med et vindbræt ved tagfod, bør dette udbedres i forbindelse med efterisoleringen. 7. Aftrækskanaler Er der ventilationsaftrækskanaler i loftet, skal disse efterses og evt. rengøres. Det er vigtigt, at dampspærren slutter helt tæt omkring disse. 8. Lampeudtag Hvis der er lampeudtag, skal de flyttes af autoriseret elinstallatør, da skjulte samlinger ikke må forefindes. 9. Skunkvægge Er der skunkvægge isoleret med mindre end 200 mm, hvor efterisolering i skunkrummet ikke er mulig, bør skunkene efterisoleres ved en videreførelse af den skrå loftisolering. 20 3

21 Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Ventilation af tagkonstruktioner - tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage (27) Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne (42) Kondensvand fra tagkonstruktioner - under og lige efter byggeprocessen (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum Bygningsreglement BR10 Virksomhedens stempel og logo: Dansk Undertagsklassifikationsordning Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Tilbage til indholdsfortegnelse

22 Energiløsning UDGIVET OKTOBER 2009 REVIDERET OKTOBER 2010 Efterisolering af skråvæg/ loft til kip - udefra Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra udføres i forbindelse med udskiftning af tag. Ved efterisolering af skråvæg eller loft til kip indefra er isoleringstykkelsen oftest begrænset af den plads, der er mellem væg/ loftsbeklædningen og taget og af, at isolering indefra tager plads. Derfor kan det være svært at komme til at efterisolere tilstrækkeligt - med mindre det gøres udefra i forbindelse med en tagudskiftning. Energibesparelse Eksisterende isoleringstykkelse 0 mm Ny samlet isoleringstykkelse Minimum 300 mm isolering Lavenergi 400 mm isolering Energibesparelse i kwh/m 2 pr. år Hvis skråvæggen eller loftets isolering er mindre end 200 mm, bør skråvæggen/loftet efterisoleres til nedenstående minimumanbefaling eller til et mere fremtidssikret lavenerginiveau. Efterisolering til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. 50 mm 100 mm 125 mm Anbefaling til isoleringstykkelse efter efterisolering Minimum: 300 mm isolering Lavenergi: 400 mm isolering Fordele Mindre varmetab gennem skråvæg/loft til kip Bedre økonomi pga. lavere varmeregning Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Efterisolering af skråvæg/loft til kip forøger husets værdi 150 mm 175 mm 200 mm Forudsætning Efterisoleringen udføres med et til konstruktionen egnet isolerings materiale med en lambda-værdi på mw/m K

23 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra Eksempel på energibesparelse Forudsætninger Et parcelhus i et plan med et etageareal på 130 m² og 25 taghældning med loft til kip. Det samlede loftareal er 150 m². Taget skal skiftes og i den forbindelse udføres en efterisolering af loftet til kip.tagkonstruktionen er bjælkespær af 50x150 mm spær, hvor der er isoleret med 100 mm. Den eksisterende tagbelægning og delvist nedbrudte lægter nedtages. Herefter påfores med spær-træ 50x150 mm, og der isoleres med 2 x 100 mm isolering til i alt 300 mm isolering. Der afsluttes med diffusionsåbent undertag. Naturgaspris: 8 kr. pr. m 3 Årlig energibesparelse kwh pr. m² Årlig energibesparelse kwh Årlig energibesparelse m³ naturgas Årlig økonomisk besparelse kr. Årlig CO 2 -besparelse kg 24 kwh/m² 24 kwh/m² x 150 m² = kwh kwh /10 kwh/m 3 = 360 m³ 8 kr/m 3 x 360 m 3 = kr. 0,205 kg/kwh x kwh = 738 kg 1 liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. KWh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh Udførelse Eksisterende tagbelægning og lægter nedtages. Oven på det eksisterende bjælkespær med dimensionen 50x150 mm fastgøres et spær af samme dimension. Hvis lægterne er i fin stand, beholdes de (se foto). I den situation efterisoleres der også mellem lægterne. Oven på den eksisterende isolering efterisoleres der med i alt 200 mm. Der afsluttes med et diffusionsåbent undertag. Det lodrette vindbræt monteres længst muligt ude over ydervæggen, så kuldebroen begrænses mest muligt. Vindbrædderne udføres af krydsfiner eller lignende og monteres mod lister monteret på spærene. Vindbrædderne fuges mod spær og rem eller mur samt i samling mellem lodret og skrå vindbræt. Over vindbrædderne skal der være en ventilationsspalte på minimum 20 mm. Ventilationsspalten må ikke blokeres af fx nedhængende undertag. Tagbelægninger med undertag skal ventileres mellem tagbelægningen og undertaget for at undgå fugtophobninger. For at beskytte taglægterne mod fugt og skabe ventilation under tagbelægningen, hæves lægterne fra undertaget med en 25 mm trykimprægneret liste. For tage uden undertag skal mellemrummet mellem isolering og tagbelægning normalt være mindst 50 mm højt. Behovet for ventilation afhænger af tagbelægningens og undertagets type. Der henvises til leverandørernes anvisninger. Over ydervæggen mellem spærene og parallelt med taglægterne monteres vindbrædder, som beskytter isoleringen mod gennemluftning og leder ventilations luften op i ventilationsspalten mellem undertag og isolering. 23 2

24 Efterisolering af skråvæg/loft til kip - udefra Tjekliste Undersøg Råd, svamp eller skadedyr Spørgsmål Svar Løsning Er tagkonstruktionen sund uden råd, svamp eller insektangreb? Hvis nej: se 1 Ovenlysvinduer Er der ovenlysvinduer? Hvis ja: se 2 Dampspærre Er der intakt lufttæt dampspærre? Hvis nej: se 3 Vindbræt Er der vindbræt ved tagfod? Hvis nej: se 4 Aftrækskanaler Er der aftrækskanaler til naturlig ventilation? Hvis ja: se 5 Skunkvægge Er der skunkvægge? Hvis ja: se 6 1. Råd, svamp eller skadedyr Hvis der er tegn på råd, svamp eller insektangreb i lofteller tagkonstruktion, tilkaldes særlig fagkyndig eller forsikringsselskab. Eventuelle skader udbedres inden isolering udføres. 2. Ovenlysvinduer Normalt skal ovenlysvinduer udskiftes i forbindelse med, at tagbelægningen skiftes. Der skal samtidigt udføres en tæt samling til undertag og dampspærre. 3. Dampspærre Hvis tagkonstruktionen er opført uden dampspærre, eller den eksisterende dampspærre ikke er intakt, nedtages eksisterende isolering og indvendig vægeller loftbeklædning, og der opsættes ny dampspærre med tæt samling til ydervæggen. Nedtages den eksisterende væg- eller loftbeklædning og isolering ikke, kan dampspærren monteres oppefra over den eksisterende isolering. Dampspærren monteres mellem spærene og føres 50 mm op af spærside og rem, hvor den tapes fast eller klemmes bag liste med fugebånd eller fugemasse, så der opnås en lufttæt samling. Det er væsentligt, at dampspærren er tæt og følger konstruktionen. Over dampspærren skal der minimum isoleres med 2/3 af den samlede isoleringstykkelse. 4. Vindbræt Hvis tagkonstruktionen ikke er udført med et vindbræt ved tagfod, skal dette udbedres i forbindelse med efterisoleringen. Virksomhedens stempel og logo: 5. Aftrækskanaler Er der ventilationsaftrækskanaler i loftet, skal disse efterses og evt. rengøres. Undertag og dampspærren skal slutte helt tæt omkring disse. 6. Skunkvægge Er der skunkvægge isoleret med mindre end 200 mm, og er efterisolering i skunkrummet ikke muligt, bør disse efterisoleres ved en videreførelse af den skrå loftisolering. Yderligere information Se udførelsesvejledninger hos isoleringsproducenter. VIF: VarmeIsoleringsForeningens produktoversigt SBi-anvisning 224: Fugt i bygninger SBi-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger BYG-ERFA Erfaringsblade: (27) Ventilation af tagkonstruktioner - tagrum, hanebåndslofter, skunkrum og paralleltage (27) Undertage - diffusionstætte og diffusionsåbne (42) Kondensvand fra tagkonstruktioner - under og lige efter byggeprocessen (39) Dampspærrer - udførelse og detaljer mod opvarmede rum Bygningsreglement BR10 Dansk Undertagsklassifikationsordning Kontakt Videncenter for energibesparelser i bygninger Du kan ringe til os på tlf , hvis du har spørgsmål. Eller gå ind på hjemmesiden: Tilbage til indholdsfortegnelse

25 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER REVIDERET OKTOBER 2010 Udskiftning af ovenlyskupler Ovenlyskupler bør altid udskiftes i forbindelse med udskiftning af tagbelægning. Udskiftning af ovenlyskupler til lavenerginiveau giver den bedste økonomi på lang sigt. Anbefaling til nye ovenlys Minimum: Ovenlyskupler med Uw < 1,5 W/m²K Lavenergi: Ovenlyskupler med Uw < 1,2 W/m²K Uw er U-værdien for den samlede ovenlyskuppelkonstruktion inkl. ramme/karm, jf. BR10. Energibesparelse Tabellen viser energibesparelse pr. m 2 udvendigt overfladeareal. En typisk ovenlys-kuppel på 1,2 x 1,2 m i hulmål (lysmål 1,0 x 1,0 m) har et udvendigt overfladeareal på 3 m 2. Eksisterende forhold Minimum Uw < 1,5 W/m²K Nye ovenlyskupler Lavenergi Uw < 1,2 W/m²K Energibesparelse i kwh pr. år Fordele Mindre varmetab gennem ovenlyskuplerne Økonomisk besparelse pga. lavere varmetab Mindre kuldenedfald fra kupler Varmere overflader og mindre træk Øget komfort og bedre indeklima Lavere CO 2 -udledning Udskiftning af ovenlyskupler forøger husets værdi Bedre lysindfald 1-lags med massiv uisoleret karm (Uw ca. 6 W/m 2 K) 2-lags akrylkuppel (massiv karm) (Uw ca. 5 W/m 2 K) liter olie = 8-10 kwh. 1 m³ naturgas = 9-11 kwh. (højest for nye kedler) CO 2 -udledning for forskellige opvarmningsformer: Naturgas: 0,205 kg CO 2 pr. kwh Fyringsolie: 0,265 kg CO 2 pr. kwh Fjernvarme: 0,137 kg CO 2 pr. kwh El: 0,567 kg CO 2 pr. kwh 25