Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket. Befolkningsundersøgelse november/december 2015

Transkript

1 Kendskab og kundskab om Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EU-mærket Befolkningsundersøgelse november/december 2015

2 Indhold Metode side 3-9 Hovedresultater i opsummering side Præsentation af resultater side Opfattelse af økologi Kendskab og tillid til øko-mærkerne Kundskab om øko-mærkerne Købsadfærd Fødevarer og måltider uden for hjemmet Appendiks side Om YouGov side

3 3 Introduktion og metode

4 Metodebeskrivelse Baggrund & formål Undersøgelsen har til formål at belyse befolkningens kendskab og kundskab til Ø-mærket, De Økologiske Spisemærker og EUmærket. Undersøgelsen har ligeledes fokus på at belyse danskernes indkøb og præferencer af økologiske fødevarer. Interviewperiode & dataindsamlingsmetode Undersøgelsen er gennemført i perioden 23. november 14. december 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet i Danmark. Målgruppe Undersøgelsen er gennemført blandt årige. Der er udsendt invitationer via til personer, der opfylder disse krav i YouGov Panelet. Data er indsamlet, så det udgør et repræsentativt udsnit af den danske befolkning med udgangspunkt i målgruppen. I alt er der gennemført interview. Vejning af data Data er vejet på dimensionerne køn, alder, geografi og uddannelse på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik således, at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til målgruppen. Offentliggørelse af resultater Ved enhver offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov angives tydeligt som kilde. Forud for offentliggørelse af undersøgelsens resultater skal YouGov have pressemeddelelsen eller anden brug af resultaterne til godkendelse. Formålet hermed er alene at sikre, at vi analyseteknisk kan stå inde for brugen af resultaterne. Ved pressemeddelelser skal dette ske i henhold til reglerne fra ESOMAR, hvorfor en tekst som følger skal inkluderes: Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i perioden 23. november 14. december 2015 i alt CAWIinterview med årige. 4

5 Sammensætning af data 10, 22,6% 31,5% 14,5% 21,1% At tallene ikke summerer til 100%, skyldes summeringsforskelle. Sammensætning af stikprøven Køn Kvinder Mænd Alder år år år år år år Familiesituation Singler uden børn Familier uden børn Familier/singler med børn Indkøbsansvar Har indkøbsansvar Har intet indkøbsansvar Uddannelse Kort uddannelse Mellemlang uddannelse Lang uddannelse Indkomst Lav (under kr.) Mellem ( kr.) Høj (over kr.) Summerer tallene ikke til 100%, skyldes det, at svarkategorien Ved ikke ikke er vist og/eller summeringsforskelle. 49,9% 50,1% 24,1% 10, 23,9% 17,0% 9,5% 14,8% 21,9% 39,9% 34,2% 89, 9,1% 71,0% 20,8% 8,0% 23,8% 31,0% 25,4% 5

6 Statistisk usikkerhed Tabellen nedenfor viser beregninger for, hvilke fejlmarginer (statistiske usikkerheder) der er ved forskellige stikprøvestørrelser, når totalpopulationen er kendt. Det vil sige, at tabellen bruges til at finde ud af, hvor sikre I kan være på et givent resultat. Der er brugt et konfidensinterval på 95% (svarene er 95% sikre). Stikprøvestørrelse (antal svar) Procent 5 eller 95% eller 90% eller 85% eller 80% eller 75% eller 70% eller 65% eller 60% eller 55% % Eksempel på læsning af tabellen: Data i en given undersøgelse viser, at 75% ud af adspurgte borgere i en given kommune på et tidspunkt har besøgt den pågældende kommunes hjemmeside. Hvor sikkert svaret er, finder man ud af ved først at finde procentsatsen i tabellens venstre række og vælge linjen, dvs. i dette tilfælde rækken, hvor 75% indgår. Herefter kører man hen ad den vandrette linje, der kører ud fra de 75%, og finder i dette tilfælde stikprøvestørrelsen på de svar. Tallet, som i denne kolonne er 2,7, henviser til, at fejlmarginen/afvigelsen for procentsatsen på 75% er plus/minus 2,7. Det betyder, at den reelle andel af de respondenter, der har besøgt hjemmesiden, ikke er præcis 75%, men kan svinge 2, til hver side. Således befinder den reelle andel af de borgere, der har besøgt hjemmesiden, sig med 95% sikkerhed mellem 72, og 77, (dvs. 75% plus/minus 2,). Det er med 95% s sikkerhed, fordi konfidensintervallet er 95%. 6

7 Fremstilling og tolkning af data Grafisk fremstilling af resultater Graferne i rapporten afbilder hovedresultatet for det givne spørgsmål og afbilder på totalniveau, hvad personerne i målgruppen har svaret i undersøgelsen. I de tilfælde det har været muligt, er der sammenlignet med tidligere undersøgelsers resultater. Tabelsættet Svarene for hvert spørgsmål er krydset med alle baggrundsvariable, hvorfor det i tabelsættet er muligt at se svarene for hvert spørgsmål fordelt på de forskellige nedbrydningsgrupper. Signifikante afvigelser Talmaterialet i tabellerne er testet for signifikans (signifikante afvigelser). Der er en lang række signifikante afvigelser i tabellerne, dvs. at der er forskellige afvigelser i forhold til, hvordan de forskellige nedbrydningsgrupper besvarer de enkelte spørgsmål. At en afvigelse er signifikant, vil sige, at svaret fra en given nedbrydningsgruppe er markant anderledes end svaret fra en anden eller alle andre nedbrydningsgrupper. Statistiske tests til afdækning af signifikante afvigelser Chi2-test og T-test For at afdække de signifikante afvigelser på tværs af forskellige grupper af danskere er der foretaget to forskellige statistiske tests, Chi2-test og T-test: Chi2-test: Chi2-testformen er repræsenteret i tabellerne ved henholdsvis farven grøn eller rød. Hvis grøn er vist i tabellerne, er resultatet signifikant højere end totalen. Hvis rød er vist i tabellerne, er resultatet signifikant lavere end totalen. Der er valgt et konfidensinterval på 95 %. T-test: T-testen er repræsenteret i tabellerne ved blokbogstaver. Hvis et blokbogstav er vist i tabellerne, betyder det, at resultatet i den givne kolonne er signifikant forskelligt fra den kolonne, som blokbogstavet henviser til. Til denne test er der ligeledes valgt et konfidensinterval på 95%. 7

8 Datamaterialets sammensætning Antal uvejet Andel (%) uvejet Antal vejet Total Køn Andel (%) vejet Kvinde ,2% ,0% Mand ,8% ,0% Alder år ,0% ,9% år ,5% , år ,5% ,6% 65+ år ,1% ,8% Geografi Hovedstaden ,6% ,5% Sjælland ,4% ,5% Syddanmark , ,1% Midtjylland ,6% ,6% Nordjylland 98 9, , Uddannelse Grund-/folkeskole ,6% ,8% Gymnasial uddannelse 98 9, 93 9,2% Erhvervsfaglig uddannelse , ,0% Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse 54 5,4% 47 4, ,5% ,1% 96 9,5% 81 8,1% 8

9 Grafisk og tekstuel visning af resultater For at skabe et simpelt overblik over signifikante afvigelser i resultaterne anvender rapporten cirkler til at markere følgende: En statistisk signifikant højere andel i forhold til totalen vises med en grøn cirkel. En statistisk signifikant lavere andel i forhold til totalen vises med en rød cirkel. I overskriften øverst på hver side fremhæves hovedresultatet for det pågældende spørgsmål. 9

10 10 Hovedresultater i opsummering

11 Kendskab og tillid 11 Kendskabet til Ø-mærket har nået de ultimative 100%. Der er derfor ikke nogen danskere, der svarer, at de Aldrig har hørt om Ø-mærket. Det er værd at bemærke, at andelen, som blot har hørt om, men kender næsten intet til Ø-mærket er næsten fordoblet (fra 9% til 15%). Blandt mændene ses en fremgang i graden af kendskab til Ø-mærket, mens kvindernes kendskab er stort set uændret i forhold til målingen fra primo De yngre (18-39 år) har fået et generelt bedre kendskab til Ø-mærket, mens de ældre (40-74 år) er gået en smule tilbage, når der sammenlignes med målingen fra primo EU-mærket er som i målingen primo 2015 blevet mere kendt blandt den danske befolkning. Både kvinder og mænd har opnået et mere indgående kendskab til EU-mærket, dog er kvinderne gået lidt mere frem end mændene. Også i forhold til EU-mærket har de yngre (18-39 år) fået et bedre kendskab end i målingen fra primo 2015, mens de ældre (40-74 år) er gået tilbage siden den seneste måling. Graden af kendskab til EU-mærket er gået markant frem blandt de indkøbsansvarlige og særligt blandt dem, som køber ind på daglig basis. De Økologiske Spisemærker har oplevet en stor fremgang i kendskabet i forhold til målingen fra begyndelsen af Andelen af de danskere, som aldrig har hørt om De Økologiske Spisemærker, er faldet med hele 21 procentpoint (fra 74% til 5). Flere danskere svarer nu, at de har hørt om De Økologiske Spisemærker, at de kender lidt dem, og at de kender rimeligt godt til dem. En uændret andel svarer, at de kender virkelig godt til De Økologiske Spisemærker. I alle aldersgrupper er kendskabet til De Økologiske Spisemærker steget, primært blandt de ældre (40-74 år), hvor fremgangen har været særlig markant sammenlignet med målingen fra primo Tilliden til alle mærkerne har oplevet et mindre fald i forhold til målingen fra primo Især i Region Hovedstaden og Region Sjælland har Ø-mærket og De Økologiske Spisemærker oplevet et knæk i tilliden. Mens EU-mærket har opnået større tillid blandt de yngre (18-29 år), er der til gengæld en del ældre (50-74 år), som har fået mindsket tillid til mærket sammenlignet med målingen fra primo Ca. hver femte dansker kender til en eller flere af de økologiske initiativer. Spørgsmål Kendskab til mærkninger: Ø-mærket EU-mærket De Økologiske Spisemærker* Kendskab til afsender Ø-mærket De Økologiske Spisemærker EU-mærket Primære kendskabskilder til De Økologiske Spisemærker Tilbudsaviser TV Restaurant Landsdækkende aviser Lokalaviser 2015-Ultimo 100% 5 24% 70% 46% 62% 16% 9% 8% Forskel fra 2015-Primo (procentpoint) *Kendskabsprocenten for De Økologiske Spisemærker kan ikke sammenlignes direkte med de øvrige kendskabstal grundet en andet udregningsinddeling, hvor Har hørt om, men kender næsten intet til er udeladt) Tillid til afsender (Topbox) Ø-mærket De Økologiske Spisemærker EU-mærket 81% % +5% - -20% -4% Kendskab til 25 års fødselsdag -8% Kendskab til økologiske initiativer 19% Ikke stillet Primo

12 Kundskab Lidt over halvdelen af danskerne har fortsat en opfattelse af, at økologiske fødevarer er sundere og bedre end ikke-økologiske fødevarer. Årsagerne til, at de opleves som sundere er, at de ikke indeholder sprøjtemidler, giftstoffer, kemikalier, tilsætningsstoffer mv. Som i seneste måling tror kvinder fortsat i højere grad end mænd, at økologiske fødevarer er sundere og bedre end ikke-økologiske fødevarer. Vidensniveauet omkring, hvad de forskellige mærker står for, er faldet siden målingen fra primo Det er til trods for, at graden af kendskab er blevet forbedret. Specielt er kundskaben omkring Ø- mærket faldet betydeligt. Der ses en tendens til, at kundskaben til de tre mærker er gået mere tilbage for mænd end for kvinder. Spørgsmål Kundskab Ø-mærket Du sparer dig selv for sprøjtemidler Du får færre tilsætningsstoffer Du beskytter natur og grundvand Du støtter øget dyrevelfærd 1 rigtig 2 rigtige 3 rigtige 4 rigtige 2015-Ultimo 62% 3 36% 34% 18% 36% 22% Forskel fra 2015-Primo (procentpoint) -9% - -8% -14% +4% +5% -1-4% At man sparer sig selv for sprøjtemidler, er fortsat det hovedbudskab, som flest forbinder med de tre mærker. Kundskaben om, at man støtter øget dyrevelfærd ved køb af produkter med Ø-mærket, er det budskab, som for Ø-mærket har oplevet det største fald siden målingen fra primo 2015 (fra 34% til 20%). Kundskab De Økologiske Spisemærker Du sparer dig selv for sprøjtemidler Du får færre tilsætningsstoffer Du støtter øget dyrevelfærd Du beskytter natur og grundvand 39% % -2% rigtig 2 rigtige 3 rigtige 4 rigtige 1 26% +2% -2% +2% - Kundskab EU-mærket Du sparer dig selv for sprøjtemidler Du beskytter natur og grundvand Du får færre tilsætningsstoffer Du støtter øget dyrevelfærd 29% 25% 19% 16% -5% - -6% -6% 12 1 rigtig 2 rigtige 3 rigtige 4 rigtige 15% 1 1% -1% -8% -1% -1%

13 Købsadfærd (1/2) Spørgsmål 2015-Ultimo Forskel fra 2015-Primo (procentpoint) 13 Danskerne foretrækker fortsat at købe danske (lokalt) producerede fødevarer frem for økologi generelt. Flest danskere prioriterer at købe økologisk inden for kategorierne grøntsager, frugt og bær, æg og mælkeprodukter. Køb af økologiske produkter prioriteres mindst inden for varekategorierne drikkevarer med alkohol, fastfood, færdige middagsretter og convenience. Kvinder prioriterer i højere grad end mænd at købe økologi inden for varekategorierne grøntsager, æg og mælkeprodukter. Ud af de forskellige varekategorier er der flest danskere, der prioriterer at købe danske/lokale produkter inden for varekategorierne grøntsager, frugt og bær, æg, mælkeprodukter og fjerkræ og fjerkræsprodukter. Færrest danskere prioriterer at købe produkter fra danske producenter inden for kategorierne fastfood, drikkevarer med alkohol, nødder og færdige middagsretter. Kvinder prioriterer i højere grad end mænd at købe grøntsager, æg samt frugt og bær fra danske producenter. Flest danskere oplever mangel på økologiske fødevarer inden for varekategorierne grøntsager og frugt og bær, som samtidig ligger højt på listen over prioriterede økologiske varekategorier. Mange danskere fravælger økologiske kødprodukter, fordi de koster mere end ikke-økologiske. På grund af en højere pris fravælger de yngre danskere generelt køb af økologiske produkter i højere grad og inden for flere varekategorier end de ældre. Vigtighed af at købe forskellige typer produkter (I nogen grad, i høj grad, i meget høj grad) At købe produkter fra danske/lokale producenter At købe økologiske produkter fra danske/lokale producenter At købe økologisk Prioriterer køb af danske/lokale produkter inden for: Grøntsager Æg Frugt og bær Mælkeprodukter (ikke ost) Fjerkræ og fjerkræsprodukter Varekategorier inden for hvilke, der opleves mangel på økologiske fødevarer Grøntsager Frugt og bær Oksekød og oksekødsprodukter Fjerkræ og fjerkræsprodukter Svinekød og svinekødsprodukter Økologiske varekategorier, der fravælges på grund af en højere pris Oksekød og oksekødsprodukter Fjerkræ og fjerkræsprodukter Svinekød og svinekødsprodukter Grøntsager Ost Varekategorier inden for hvilke, det prioriteres at købe økologisk frem for ikke-økologisk Grøntsager Æg Mælkeprodukter (ikke ost) Frugt og bær Oksekød og oksekødsprodukter *=ikke vist i 2015-Primo 74% 61% 55% 6 62% 58% 51% 50% 29% 26% 19% 18% 16% 50% 41% 41% 26% 25% 51% 4 42% 41% 25% -4% + + -* + -* - -* Ikke stillet i Primo Ikke stillet i Primo Ikke stillet identisk i Primo

14 Købsadfærd (2/2) Danskerne prioriterer i stor udstrækning at købe økologisk fra danske (lokale) producenter, primært inden for varekategorierne grøntsager, æg, frugt og bær og mælkeprodukter. Kvinder prioriterer i højere grad end mænd at købe økologiske produkter fra danske (lokale) producenter inden for varekategorierne grøntsager, æg, frugt og bær og mælkeprodukter. De yngre danskere prioriterer køb af økologiske produkter fra danske (lokale) producenter i mindre udstrækning end de ældre. Spørgsmål Varekategorier man prioriterer at købe økologisk fra danske (lokale) producenter frem for økologisk fra udenlandske producenter Grøntsager Æg Frugt og bær Mælkeprodukter (ikke ost) Oksekød og oksekødsprodukter 2015-Ultimo 4 41% 39% 3 2 Forskel fra 2015-Primo (procentpoint) Ikke stillet identisk i Primo Udbuddet af økologiske produkter opfattes generelt som tilfredsstillende, hvilket udtrykkes ved, at det kun er inden for få varekategorier, at danskerne savner flere økologiske produkter. De varekategorier, som flest savner flere økologiske produkter inden for, er pålægsprodukter, fjerkræ og fjerkræsprodukter samt oksekød og oksekødsprodukter. Savner økologiske produkter inden for: Pålægsprodukter Fjerkræ og fjerkræsprodukter Oksekød og oksekødsprodukter Svinekød og svinekødsprodukter Fisk og fiskeprodukter 11% 8% -* -* -* -* Flest danskere køber fortsat økologiske fødevarer for deres egen og for miljøets skyld. Flere og flere køber dog også økologiske produkter for deres børns skyld lige så vel som, at køb af økologiske produkter for dyrenes skyld også spiller en stadig større rolle. Den store stigning for dyr hænger sammen med, at der sidste gang blev spurgt til For husdyrenes skyld frem for For dyrenes skyld. Hvem køber du primært økologisk for Mig selv min sundhed Miljøet/naturen/grundvandet Mine børn deres sundhed Dyrene (sidst blev der spurgt til husdyrene) For andre, som spiser min mad 84% 81% 85% 62% 29% +1% - +32% +18% -5% Den klart mest foretrukne informationskanal til at informere om et spisesteds økologiske valg er menukortet. På anden- og tredjepladsen kommer spisesteders hjemmeside og på skilte/plakater. Danskere bosiddende i Region Hovedstaden fremhæver disse tre informationskanaler i højere grad end danskere bosiddende i de øvrige regioner. Bedste metoder til at informere om et spisesteds økologiske valg Menukortet Hjemmeside På skilte eller plakater Bordskilt Dækkeserviet App på mobil Brochure 46% 25% 2 1 8% -* + -* -1-9% +4% - 14 *=ikke vist i 2015-Primo

15 Fødevarer og måltider Danskerne mener primært, at det er vigtigst at der serveres økologiske fødevarer og måltider blandt offentlige institutioner/arbejdspladser. Vigtigheden af at kunne vælge økologiske måltider/produkter er størst i situationen når man selv handler fødevarer. At kunne købe økologiske måltider/produkter når man er på farten er mindst vigtig. Spørgsmål Vigtighed af at der serveres økologiske fødevarer og måltider (I nogen grad, i høj grad, i meget høj grad) Offentlige institutioner/arbejdspladser i din kommune Offentlige institutioner/arbejdspladser i staten og regionerne Private arbejdspladser 2015-Ultimo 62% 61% 5 Forskel fra 2015-Primo (procentpoint) Ikke stillet i 2015-Primo Synligheden af De Økologiske Spisemærker er størst ved restauranter og bagerier. Det er ligeledes blandt restauranter og bagerier er flest er interesseret i at kunne vælge et sted med et økologisk spisemærke. Vigtighed af at kunne vælge økologiske måltider/produkter (I nogen grad, i høj grad, i meget høj grad) Handler fødevarer Spiser i børneinstitutioner, skolekantinen, eller plejehjem Spiser ude på restaurant/café Køber mad i kantine Køber mad på farten 60% 45% 4 38% 35% Ikke stillet i 2015-Primo Synlighed af De Økologiske Spisemærker (I nogen grad, i høj grad, i meget høj grad) Restauranter Bagerier/bager-kæder Kantiner (både offentlige og private) Caféer Hoteller/konferencesteder 21% 21% 20% 19% 19% Ikke stillet i 2015-Primo 15 Interesse i at vælge et spisested med et Økologisk Spisemærke (I nogen grad, i høj grad, i meget høj grad) Restauranter Bagerier/bager-kæder Hospitaler Caféer Hoteller/konferencesteder 51% 51% 51% 49% 46% Ikke stillet i 2015-Primo

16 16 Præsentation af resultater

17 17 Opfattelse af økologi

18 Flertallet af danskerne angiver fortsat, at økologiske fødevarer er sundere end ikke-økologiske. (Hvad er din holdning til udsagnet: Økologiske fødevarer er sundere end ikke-økologiske fødevarer?) 100% 90% 80% 70% 60% 56% 55% 50% 40% 30% Primo (n=1008) 2015-Ultimo (n=1009) 20% 0% Ja, økologiske fødevarer er sundere Nej, de er lige sunde Nej, ikke-økologiske fødevarer er sundere 9% Ved ikke 18

19 19 Kendskab og tillid

20 Kendskabet til Ø-mærket og EU-mærket er begge steget siden seneste undersøgelse. (Andel, der har hørt om, men kender næsten intet til, kender lidt til, kender rimelig godt, kender virkelig godt) 100% 98% 9 100% 90% 80% 70% 60% 5 50% 40% 48% 44% 30% 20% 0% 2013 (n=1058) 2015-Primo (n=1008) 2015-Ultimo (n=1009) 2013 (n=1058) 2015-Primo (n=1008) 2015-Ultimo (n=1009) Ø EU 20

21 Kendskabet til De Økologiske Spisemærker er steget siden seneste undersøgelse og er igen på samme niveau som i (Andel, der kender lidt til, kender rimelig godt, kender virkelig godt) 100% 90% 80% 70% 60% OBS! Kendskabstallet for De Økologiske Spisemærker er ikke direkte sammenligneligt med kendskabstallene for Ø-mærket og EU-mærket, som blev vist på den foregående side. Det skyldes, at kendskabstallet for Ø-mærket og EU-mærket historisk set har medregnet de respondenter, der svarer Har hørt om, men kender næsten intet til. Denne svarkategori er bevidst udeladt i kendskabstallet for De Økologiske Spisemærker for at give et mere reelt billede af kendskabsniveauet for disse mærkninger. 50% 40% 30% 2 24% 20% 14% 0% 2013 (n=1058) 2015-Primo (n=1008) 2015-Ultimo (n=1009) Spis 21

22 Graden af kendskab til Ø-mærket er stort set uændret i perioden For De Økologiske Spisemærker og EU-mærket ses en gradsmæssig fremgang i samme periode, idet graden er kendskab er blevet mere indgående blandt de danskere, som kender til mærkerne. Har aldrig hørt om Har hørt om, men kender næsten intet til Kender lidt til Kender rimelig godt Kender virkelig godt Ved ikke 100% 90% 80% 70% 60% 50% 1% 4% 2% 4% 5% 2% 4% 5% 4% 30% 8% 3 32% 15% 15% 9% 18% 1 14% % 34% 32% 32% 4% 11% 21% 22% 40% 74% 30% 20% 2 24% 21% 59% 5 48% 51% 4 0% 9% 9% 15% 2% 2% 2013 (n=1058) 2015-Primo (n=1008) 2015-Ultimo (n=1009) 2013 (n=1058) 2015-Primo (n=1008) 2015-Ultimo (n=1009) 2013 (n=1058) 2015-Primo (n=1008) Ø Spis EU 2015-Ultimo (n=1009) 22

23 Flest kender De Økologiske Spisemærker fra tilbudsaviser og TV. (Andel, der har hørt om, men kender næsten intet til, kender lidt til, kender rimelig godt, kender virkelig godt) Kampagne for de økologiske spisemærker Internettet/sociale medier Tilbudsaviser Tv Restaurant Landsdækkende aviser Lokalaviser Kantinen på min arbejdsplads Familie Vuggestuer, børnehaver og daginstitutioner Facebook Tankstation, kiosk, 7-Eleven Cafe Venner Skoler Fagblade Festivaler (fx. Northside, Roskilde Festival, Food Festival, Copenhagen Cooking) altomkost.dk Hospitaler Plejehjem 7-Eleven I LOVEØKO hjemmeside/facebookside Fastfood Take away butikker Postkort Sportshal Tankstation Kiosk Andet sted Ved ikke/ husker ikke 16% 9% 1 8% 20% 14% 6% 4% 9% 4% 15% 4% 6% 4% 4% 8% 1 6% 1 5% 1% 2% 2% 2% 2% 2% 1% 1% 1% 0% 9% 20% 2 30% 36% 44% 2015-Primo (n=225) 2015-Ultimo (n=477) 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 23

24 100% For Ø-mærket og De Økologiske Spisemærker er afsenderkendskabet steget fra målingen primo 2015 og til målingen ultimo Afsenderkendskabet til EU-mærket gentager det positive udviklingsmønster med endnu en stigning. (Andel, der har hørt om, men kender næsten intet til, kender lidt til, kender rimelig godt, kender virkelig godt) 90% Fødevarestyrelsen Miljø- og Fødevareministeriet EU 80% 70% 60% 50% 70% 35% 6 30% 70% 38% 45% 46% 54% 5 62% 40% 30% 21% 35% 15% 22% 54% 5 62% 20% 35% % 20% 2 0% 2013 (n=1036) 2015-Primo 2015-Ultimo 2013 (n=397) 2015-Primo 2015-Ultimo 2013 (n=509) 2015-Primo 2015-Ultimo Tror, at afsenderen (n=981) er en brancheorganisation: (n=1009) Tror, at afsenderen er en brancheorganisation: Tror, at (n=225) afsenderen er en (n=477) brancheorganisation: (015) / 5% (2013)15) / 2% (2013) Tror, at (n=441) afsenderen er en (n=580) brancheorganisation: (015) / 5% (2013)15) / 2% (2013) (015) / 5% (2013)15) / 2% (2013) (015) / 5% (2013)15) / 2% (2013) Ø Spise EU 24 Tror at afsenderen er en brancheorganisation (2013), 8% (2015-Primo), (2015-Ultimo) Tror at afsenderen er en brancheorganisation 11% (2013), 14% (2015-Primo), 1 (2015-Ultimo) Tror at afsenderen er en brancheorganisation 5% (2013), (2015-Primo), 6% (2015-Ultimo)

25 EU S Ø Tilliden til mærkerne er stort set uændret sammenlignet med målingen fra prim0 2015, dog med en mindre tendens til en svækket tillid til hvert af de tre mærker. (Andel, der har hørt om, men kender næsten intet til, kender lidt til, kender rimelig godt, kender virkelig godt) 2015-Ultimo (n=1009) 3 48% 8% 2015-Primo (n=981) 4% 8% 3 4 5% 2015-Ultimo (n=477) 4% 1 40% 22% 20% 2015-Primo (n=225) 14% 4 20% Ultimo (n=580) 5% 14% 40% 1 25% 2015-Primo (n=441) 16% 44% 15% 22% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ingen tillid Kun lidt tillid Rimelig tillid Meget høj tillid Ved ikke 25

26 Hver femte dansker vidste i begyndelsen af 2015, at Ø-mærket havde 25- års fødselsdag i 2015 mod hver niende i slutningen af (Ved du, at det røde Ø-mærke har 25-års fødselsdag i 2015?) 100% 90% 88% 80% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 20% 0% 2015-Primo (n=1008) Ja Nej 2015-Ultimo (n=1009) 26

27 Danskerne har generelt set et lavt kendskab til de forskellige økologiske initiativer. Fire ud af fem kender ingen af de økologiske initiativer. (Hvilke af følgende økologiske initiativer har du hørt om?) (Base: n=1009) 100% 90% 80% 70% 64% 60% 50% 40% 30% 20% 1 4% 4% 1 0% Økologisk omlægning af offentlige køkkener Økologisk Handlingsplan Økologiplan Danmark Kloge fødevareindkøb Ingen af disse Ved ikke 27

28 28 Kundskab

29 Danskernes viden om, hvad Ø-mærket og EU-mærket står for, er faldet fra primo 2015 til ultimo 2015 (Hvilke udsagn forbinder du med disse mærkninger? Andel, der kender et eller flere af de fire hovedbudskaber.) (Base: Ø-mærket: 2015-Ultimo n=1009, 2015-Primo n=981 - EU-mærket: 2015-Ultimo n=580, 2015-Primo n=441) =signifikant fald 36% Du beskytter natur og grundvand (44% primo 2015) 25% Du beskytter natur og grundvand (32% primo 2015) 3 Du får færre tilsætningsstoffer (44% primo 2015) 19% Du får færre tilsætningsstoffer (25% primo 2015) 34% Du støtter øget dyrevelfærd (48% primo 2015) 16% Du støtter øget dyrevelfærd (22% primo 2015) Du sparer dig (71% primo 2015) 62% selv for sprøjtemidler 29% Du sparer dig selv for sprøjtemidler (34% primo 2015) Antal rigtige svar 1 rigtig 18% (primo %) 2 rigtige 36% (primo %) 3 rigtige 22% (primo %) 4 rigtige (primo 2015 ) Antal rigtige svar 1 rigtig 15% (primo %) 2 rigtige 1 (primo %) 3 rigtige (primo ) 4 rigtige 1% (primo %) Ingen rigtige svar (primo 2015 ) Ingen rigtige svar 11% (primo %) 29 *Andelen, der har svaret Ved ikke er udeladt, hvorfor tallene ikke summerer til 100%.

30 Danskernes viden om, hvad De Økologiske Spisemærker står for, er tilnærmelsesvis uændret i perioden henover (Hvilke udsagn forbinder du med disse mærkninger? Andel, der kender et eller flere af de fire hovedbudskaber.) (Base: 2015-Ultimo n=477, 2015-Primo n=225) 2 Du beskytter natur og grundvand (26% 2015-Primo) 3 Du får færre tilsætningsstoffer (31% 2015-Primo) 2 Du støtter øget dyrevelfærd (26% 2015-Primo) 39% Du sparer dig selv for sprøjtemidler (35% 2015-Primo) Antal rigtige svar 1 rigtig 1 (2015-Primo 15%) 2 rigtige 26% (2015-Primo 28%) 3 rigtige 1 (2015-Primo ) 4 rigtige (2015-Primo ) 30 Ingen rigtige svar (2015-Primo ) *Andelen, der har svaret Ved ikke er udeladt, hvorfor tallene ikke summerer til 100%.

31 31 Købsadfærd

32 Købe økologiske produkter fra danske/lokale producenter Købe produkter fra danske/lokale producenter Købe økologisk Danskerne er generelt blevet mere bevidste om at handle økologisk siden begyndelsen af At købe produkter fra danske (lokale) producenter er forsat vigtigere end at købe økologisk. (I hvilken grad er følgende vigtigt for dig, når du køber fødevarer?) Gennemsnit 2015-Ultimo (n=1009) 19% 22% 30% 16% 9% 2, Primo (n=1008) 19% 26% 31% 14% 2, Ultimo (n=1009) 8% 14% 32% 29% 14% 3, Primo (n=1008) % 14% 3, Ultimo (n=1009) 18% 18% 30% 19% 4% 2, Primo (n=1008) 1 21% 29% 19% 11% 2,84 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad I meget høj grad Ved ikke 32

33 Danskerne er siden begyndelsen af 2015 blevet mere bevidste om at prioritere produkter fra danske (lokale) producenter. I løbet af 2015 er danskerne blevet mere bevidste om at købe grøntsager og frugt fra danske (lokale) producenter. (Inden for hvilke varekategorier prioriterer du at købe fra danske (lokale) producenter frem for udenlandske producenter?) Grøntsager Æg Frugt og bær Kød og kødprodukter Mælkeprodukter (ikke ost) Fjerkræ og fjerkræsprodukter Oksekød og oksekødsprodukter Svinekød og svinekødsprodukter Frugt og grønt Ost Fisk og fiskeprodukter Pålægsprodukter Mel og kornprodukter Brød og knækbrød Lam og lammeprodukter Drikkevarer uden alkohol (fx juice, saft, sodavand) Margarine og olier Müesli og morgenmadsprodukter Friske færdigpakkede snacks (fx udskåret frugt, snack agurk) Madretter og convenience (friske færdigpakkede måltider, fx en færdigblandet salat, sandwich mm.) Færdigmiddagsretter Nødder Drikkevarer med alkohol (fx øl, vin, spiritus) Fastfood Anden kategori Ingen - prioriterer ikke at købe produkter fra danske producenter Ved ikke 6 59% 62% 58% 52% 51% 54% 50% 50% 49% 49% 38% 38% 28% 30% 25% 25% 26% 24% 29% 16% 9% 1 11% 11% 9% 8% 5% 6% 6% 5% 6% 4% 2% 2% 8% 15% 8% 2015-Primo (n=1008) 2015-Ultimo (n=1009) 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 33

34 Kun en relativ lav andel af danskere oplever ofte, at de ikke kan få de økologiske fødevarer, som de efterspørger. 40% oplever at de sommetider eller ofte ikke kan købe de økologiske fødevarer de efterspørger. Lidt mere end hver fjerde dansker svarer, at de generelt ikke køber økologiske fødevarer. (Hvor ofte oplever du, at du ikke kan købe de økologiske fødevarer, du efterspørger, fordi de enten er udsolgt eller ikke udbydes, der hvor du handler fødevarer?) (Base: n=1009) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 3 30% 20% 18% 1 0% Aldrig Sommetider Ofte Ved ikke Køber generelt ikke økologiske fødevarer 34

35 Det er primært i forhold til økologiske grøntsager og frugt, at danskerne oplever, at de ikke kan få de varer, de efterspørger. (Inden for hvilke af disse varekategorier oplever du, at du ikke kan få de økologiske fødevarer, du efterspørger, fordi de er udsolgt eller ikke udbydes, der hvor du handler?) (Base: Oplever sommetider/ofte at man ikke kan købe økologiske fødevarer som efterspørges n=404) Grøntsager Frugt og bær Oksekød og oksekødsprodukter Fjerkræ og fjerkræsprodukter Svinekød og svinekødsprodukter Fisk og fiskeprodukter Pålægsprodukter Lam og lammeprodukter Æg Nødder Fastfood Mælkeprodukter (ikke ost) Færdigmiddagsretter Ost Madretter og convenience (friske færdigpakkede måltider, fx en færdigblandet salat, sandwich mm.) Brød og knækbrød Friske færdigpakkede snacks (fx udskåret frugt, snack agurk) Drikkevarer uden alkohol (fx juice, saft, sodavand) Mel og kornprodukter Drikkevarer med alkohol (fx øl, vin, spiritus) Müesli og morgenmadsprodukter Margarine og olier Anden kategori Ingen af disse Ved ikke 19% 18% 16% 14% 14% 11% 9% 9% 8% 5% 5% 4% 4% 4% 2% 6% 1 26% 29% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 35

36 Hver tredje dansker fravælger ofte økologiske fødevarer, fordi de koster mere end tilsvarende produkter, der ikke er økologiske. (Hvor ofte fravælger du økologiske fødevarer, fordi de koster mere end et tilsvarende produkt, der ikke er økologisk?) (Base: Køber økologiske fødevarer n=708) 100% 90% 80% 70% 60% 50% 4 40% 35% 30% 20% 11% 0% Aldrig Sommetider Ofte Ved ikke 36

37 Økologiske kød- og fjerkræsprodukter er de varekategorier, som flest fravælger på grund af en højere pris. (Inden for hvilke af disse varekategorier fravælger du økologi på grund af en højere pris?) (Base: Fravælger sommetider/ofte økologiske fødevarer n=582) Oksekød og oksekødsprodukter Fjerkræ og fjerkræsprodukter Svinekød og svinekødsprodukter Grøntsager Ost Frugt og bær Lam og lammeprodukter Pålægsprodukter Fisk og fiskeprodukter Æg Mælkeprodukter (ikke ost) Nødder Mel og kornprodukter Brød og knækbrød Müesli og morgenmadsprodukter Drikkevarer uden alkohol (fx juice, saft, sodavand) Margarine og olier Drikkevarer med alkohol (fx øl, vin, spiritus) Fastfood Færdigmiddagsretter Friske færdigpakkede snacks (fx udskåret frugt, snack agurk) Madretter og convenience (friske færdigpakkede måltider, fx en færdigblandet salat, sandwich mm.) Anden kategori Ingen af disse Ved ikke 26% 25% 24% 2 22% 22% 19% 19% % 15% 14% 1 15% 41% 41% 50% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 37

38 Økologiske grøntsager og æg udgør de to varekategorier inden for hvilke, flest prioriterer at købe økologisk frem for ikke-økologisk. (Inden for hvilke varekategorier prioriterer du at købe økologisk frem for ikke-økologisk?) (Base: Køber økologiske fødevarer n=726) Grøntsager Æg Mælkeprodukter (ikke ost) Frugt og bær Oksekød og oksekødsprodukter Fjerkræ og fjerkræsprodukter Svinekød og svinekødsprodukter Mel og kornprodukter Ost Fisk og fiskeprodukter Müesli og morgenmadsprodukter Brød og knækbrød Pålægsprodukter Lam og lammeprodukter Nødder Margarine og olier Drikkevarer uden alkohol (fx juice, saft, sodavand) Friske færdigpakkede snacks (fx udskåret frugt, snack agurk) Madretter og convenience (friske færdigpakkede måltider, fx en færdigblandet salat, sandwich mm.) Færdigmiddagsretter Fastfood Drikkevarer med alkohol (fx øl, vin, spiritus) Anden kategori Ingen - prioriterer ikke at købe økologiske fødevarer Ved ikke 11% 9% 9% 5% 4% 4% 2% 2% 2% 25% % 20% 51% 4 42% 41% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 38

39 Flest prioriterer at købe økologiske grøntsager og æg fra danske (lokale) producenter frem for økologisk fra udenlandske producenter. (Inden for hvilke varekategorier prioriterer du at købe økologisk fra danske (lokale) producenter frem for økologisk fra udenlandske producenter?) (Base: Køber økologiske fødevarer n=726) Grøntsager Æg Frugt og bær Mælkeprodukter (ikke ost) Oksekød og oksekødsprodukter Fjerkræ og fjerkræsprodukter Svinekød og svinekødsprodukter Ost Mel og kornprodukter Pålægsprodukter Lam og lammeprodukter Brød og knækbrød Fisk og fiskeprodukter Müesli og morgenmadsprodukter Margarine og olier Nødder Drikkevarer uden alkohol (fx juice, saft, sodavand) Friske færdigpakkede snacks (fx udskåret frugt, snack agurk) Madretter og convenience (friske færdigpakkede måltider, fx en færdigblandet salat, sandwich mm.)) Færdigmiddagsretter Fastfood Drikkevarer med alkohol (fx øl, vin, spiritus) Anden kategori Ingen - prioriterer ikke at købe økologiske fødevarer fra danske producenter Ved ikke 15% 11% 9% 6% 5% 5% 4% 4% 2% 14% % 41% 4 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 39

40 Danskerne efterspørger først og fremmest flere økologiske pålægsprodukter, kødprodukter, fjerkræsprodukter, og oksekødsprodukter. (Inden for hvilke af følgende varekategorier savner du flere muligheder for at købe økologiske produkter?) Kød og kødprodukter Pålægsprodukter Fjerkræ og fjerkræsprodukter Oksekød og oksekødsprodukter Frugt og grønt Svinekød og svinekødsprodukter Fisk og fiskeprodukter Frugt og bær Lam og lammeprodukter Fastfood Færdigmiddagsretter Madretter og convenience (friske færdigpakkede måltider, fx en færdigblandet salat, sandwich mm.) Ost Grøntsager Brød og knækbrød Nødder Drikkevarer uden alkohol (fx juice, saft, sodavand) Friske færdigpakkede snacks (fx udskåret frugt, snack agurk) Æg Drikkevarer med alkohol (fx øl, vin, spiritus) Mælkeprodukter (ikke ost) Müesli og morgenmadsprodukter Margarine og olier Mel og kornprodukter Anden kategori Ingen af disse Ved ikke 11% 11% 8% 8% 6% 9% 6% 8% 5% 5% 6% 5% 4% 4% 5% 4% 4% 2% 4% 2% 4% 2% 4% 2% 1% 1% 34% 36% 3 36% 2015-Primo (n=1008) 2015-Ultimo (n=1009) 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 40

41 Danskerne køber primært økologi for deres egen og miljøets skyld. Børnefamilierne prioriterer at købe økologi for børnenes skyld i højere grad end danskere uden børn. (Når du køber økologi, hvem gør du det så primært for?) TOTAL (alle, der har nævnt udsagnet som en prioritet) 1. prioritet 2. prioritet 3. prioritet Ingen af disse Ikke prioriteret 84% Mig selv min sundhed 2015-Primo 2015-Ultimo 42% 4 25% 20% 16% 21% 6% 2% 14% 81% For miljøet/naturen/grundvandet 2015-Primo 2015-Ultimo 25% 21% 32% 32% 24% 28% 6% 2% % Mine børn deres sundhed 2015-Primo 2015-Ultimo % 22% 5% 11% 5% 1% 42% 1 62% For dyrene* (I undersøgelsen fra primo 2015 hed kategorien Husdyrene ) 2015-Primo 2015-Ultimo 16% % 24% 6% 2% 51% 36% 29% For andre, som spiser min mad 2015-Primo 2015-Ultimo 6% 1 18% 11% 6% 2% 60% 69% 41

42 42 Fødevarer og måltider uden for hjemmet

43 Et flertal af befolkningen synes, at det er vigtigt, at der serveres økologiske fødevarer og måltider på landets spisesteder - særligt i offentligt regi (Hvor vigtigt er det efter din mening, at der serveres økologiske fødevarer og måltider på følgende spisesteder?) (Base: n=1009) Gennemsnit (1-5 punkt skala) Offentlige institutioner/arbejdspladser i din kommune (fx daginstitutioner, skoler og plejehjem) 16% 15% 29% 20% 1 2,98 Offentlige institutioner/arbejdspladser i staten og regionerne (fx hospitaler og uddannelsesinstitutioner) 16% 15% 29% 19% 1 8% 2,96 Private arbejdspladser 19% 18% 29% 15% 2,77 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke vigtigt I mindre grad vigtigt I nogen grad vigtigt I høj grad vigtigt I meget høj grad vigtigt Ved ikke 43

44 Det er vigtigst for danskerne at kunne vælge økologiske måltider, når de handler fødevarer. Økologiske måltider i børneinstitutioner, skolekantiner og på plejehjem er også vigtigt for en stor del af danskerne, mens det mindst vigtige er økologiske måltider, som man køber på farten. (Hvor vigtigt er det for dig og for din familie, at du/i kan vælge økologiske måltider/produkter i de følgende situationer?) (Base n=1009) Gennemsnit (1-5 punkt skala) Handler fødevarer % 19% 21% 9% 3,14 Spiser i børneinstitutioner, skolekantinen eller plejehjem 20% 18% 16% 2 2,85 Køber mad i kantine 22% 1 18% 2 2,55 Spiser ude på restaurant/café 2 22% 24% 8% 2,53 Køber mad på farten % 5% 15% 2,33 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke vigtigt I mindre grad vigtigt I nogen grad vigtigt I høj grad vigtigt I meget høj grad vigtigt Ikke relevant for mig/ved ikke 44

45 Flest med kendskab til De Økologiske Spisemærker oplever, at det er synligt i børneinstitutioner, kantiner og bagerier. Færrest ser mærket på tankstationer og hos fastfood- /take away butikker. (I hvilken grad oplever du, at De Økologiske Spisemærker er synlige på følgende steder? (Base: Kender De Økologiske Spisemærker n=477) Gennemsnit (1-5 punkt skala) Børneinstitutioner 1 8% 9% 4% 4% 61% 2,42 Kantiner (både private og offentlige) 15% 14% 5 2,32 Bagerier/bager-kæder 1 6% 50% 2,29 Hospitaler 16% 9% 4% 58% 2,27 Restauranter 1 16% 15% 46% 2,27 Hoteller/konference steder 15% 1 1 2% 5 2,25 Plejehjem 14% 9% 6% 4% 2% 64% 2,22 Uddannelsesinstitutioner 15% 11% 9% 59% 2,22 Caféer 18% 15% 1 48% 2,18 Fastfood/take away butikker 2 14% 8% 50% 1,96 Tankstationer 2 14% 6% 2% 52% 1,89 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke synligt I mindre grad synligt I nogen grad synligt I høj grad synligt I meget høj grad synligt Ved ikke 45

46 Danskerne har størst interesse i at kunne vælge spisesteder med De Økologiske Spisemærker på hospitaler, i børneinstitutioner og hos bagerier/bager-kæder. (I hvilken grad er du interesseret i, at kunne vælge et spisested med Det Økologisk Spisemærke, når du spiser følgende steder?) (Base: Kender De Økologiske Spisemærker n=477) Gennemsnit Hospitaler 11% 1 18% 16% 28% 3,21 Børneinstitutioner 9% 9% 1 15% 1 41% 3,21 Bagerier/bager-kæder 14% 21% 16% 15% 25% 3,14 Restauranter 14% 21% 1 14% 2 3,09 Uddannelsesinstitutioner 11% 1 14% 39% 3,05 Caféer 11% 15% 21% 1 24% 3,04 Kantiner (både private og offentlige) 11% 21% 11% 3 3,01 Hoteller/konference steder 14% 22% 15% 29% 3,01 Plejehjem 14% 15% 8% 44% 2,98 Fastfood/take away butikker 14% 16% 19% 11% 31% 2,80 Tankstationer 1 14% 18% 3 2,65 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Slet ikke interesseret I mindre grad interesseret I nogen grad interesseret I høj grad interesseret I meget høj grad interesseret Ikke relevant for mig/ved ikke 46

47 Flest ønsker information om spisesteders økologiske tiltag/valg via menukortet. (På hvilken måde er det relevant for dig at få information om det pågældende spisesteds økologiske tiltag/valg?) På menukortet 46% Via spisestedets hjemmeside 22% 25% På skilte eller plakater 2 Jeg ønsker ingen information På et bordskilt 16% 18% 1 34% På en dækkeserviet 19% 2015-Primo (n=1008) Via spisetedets app 4% 8% 2015-Ultimo (n=1009) I en brochure 1 Informationsskærme på stedet 18% Via min virksomheds intranet 2% 4% Andet 5% Ved ikke 16% 21% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 47

48 48 Appendiks

49 Hvor køber danskerne deres fødevarer? I hvilke af de følgende butikker/online supermarkeder køber du typisk fødevarer? Netto Føtex Bilka døgnnetto Føtex Food Fakta SuperBrugsen Kvickly Irma Dagli Brugsen/Lokalbrugsen Fakta-Q Irma City Rema 1000 Meny Kiwi Spar Løvbjerg Let-Køb Lidl Aldi nemlig.com Årstiderne.com (aarstiderne.com) Irmatorvet.dk Økologiske indkøbsforeninger Specialbutikker (fx fisk-, oste-, grønthandler eller slagter) 7-Eleven Shell Q8 OK Benzin (OK Plus-butik) DK Benzin Statoil Monarch Andet sted Ved ikke 2% 1% 1% 1% 4% 5% 2% 0% 2% 1% 2% 1% 1% 4% 1% 0% 0% 0% 0% 0% 4% 2% 8% 8% 11% 8% 9% 11% 1 15% 1 20% 2 19% 24% 22% 24% 28% 3 35% 39% 39% 39% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% 51% Dansk Supermarked (NET): 71% (74%) COOP (NET): 6 (71%) De samvirkende købmænd (NET): 56% (56%) Øvrige supermarkeder (NET): 31% (3) Indkøbsforening og online (NET)): 4% (2%) På farten (NET)): 1% (1%) 2015-Ultimo (n=1009) 2015-Primo (n=1008) 49

50 50 Kontakt YouGov

51 Kontakt YouGov Simon Larsen Researcher YouGov Denmark Marie Christiansen Krøyer Research Team Manager YouGov Denmark YouGov Denmark A/S Bryggervangen 55, København Ø Tel: YouGov Sweden AB Holländargatan 17 B Stockholm Tel: YouGov Sweden AB Västergatan Malmö Tel: YouGov Norway AS Møllergata Oslo Tel: YouGov Finland Oy Myllypellontie 3 C Helsinki Tel: