1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen.
|
|
- Klaus Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 1. Baggrund Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal følge op på den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen. 24. marts 2015 Sags nr.: M.351 Af den politiske aftale fremgår følgende: På baggrund af de nationale mål skal regeringen, kommunerne og folkeskolens øvrige parter hvert år følge op på folkeskolens resultater, og om der er behov for justering af indsatsen. Det skal ske på baggrund af en årlig skriftlig statusredegørelse fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren vil give Folketinget en redegørelse senest 5 år efter lovens ikrafttræden om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer. Med henblik på at vurdere effekten af de forskellige initiativer gennemføres evalueringer, som forelægges for aftaleparterne. Folkeskoleforligskredsen har efterfølgende tilsluttet sig, at undervisningsministerens samlede redegørelse til Folketinget forelægges primo Sammenhæng til Undervisningsministeriets årlige opfølgning Undervisningsministeriet udarbejder en årlig statusredegørelse om folkeskolereformen, som har hovedfokus på folkeskolereformens målsætninger. Første statusredegørelse forventes at foreligge sommeren Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet skal ses i sammenhæng med redegørelserne. Programmet supplerer med udviklende forskning og målrettede evalueringer af væsentlige elementer i folkeskolereformen, hvor hovedresultater præsenteres i de årlige redegørelser. Der vil på baggrund af projekterne i programmet blive udarbejdet en række større forskningsrapporter, som dybdegående analyserer hoved-
2 2 elementerne i reformen. Disse vil have til hensigt at give viden om, hvordan alle aktører i og omkring folkeskolen kan arbejde for realisering af folkeskolereformens målsætninger: 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det er desuden et mål, at eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Det er endvidere målet, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det er hensigten, at de respektive projekter i programmet samlet vil belyse realiseringen af disse mål i form af forskellige analyser. 2. Formål Formålet med et samlet følgeforsknings- og evalueringsprogram for folkeskolereformen er at: Skabe grundlag for, at aktører på alle niveauer i styringskæden løbende kan lære af erfaringer og resultater. Kunne dokumentere implementeringen og effekten af folkeskolereformen, herunder af de væsentligste initiativer. Styrke den empiriske forskning om ledelse, styring, kompetenceudvikling undervisning og læring på folkeskoleområdet. Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet har fokus på to overordnede spørgsmål: 1. Hvordan implementeres indsatserne i folkeskolereformen? 2. Hvilke effekter har indsatserne i folkeskolereformen? 3. Projekter Folkeskolereformen er baseret på tre overordnede og gensidigt understøttende indsatsområder til opfyldelse af reformens målsætninger: En længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere. Få klare mål og regelforenklinger. Disse tre overordnede indsatsområder er nedbrudt til otte områder, hvor der etableres større følgeforskningsprojekter. Disse følgeforskningsprojekter har til formål både at undersøge implementeringen af folkeskolereformens hovedelementer og understøtte kommuners og skolers udvikling af folkeskolen med høj kvalitet. Det er i den sammenhæng væsentligt, at følgeforskningsprojekterne kan bidrage til udvikling af folkeskole-
3 3 området ud fra en praksissynsvinkel. Der etableres følgeforskningsprojekter inden for følgende områder: a) Elevernes syn på den nye folkeskole (bilag 1) b) Undervisning (bilag 2) c) Den nye folkeskole (bilag 3) d) Kompetenceudvikling (bilag 4) e) Skoleledelse (bilag 5) f) Styring og kommunale initiativer (bilag 6) g) Trivsel (bilag 7) h) Specialtilbud i den nye folkeskole (bilag 8) Dertil kommer flere allerede igangsatte projekter, som i et eller andet omfang undersøger emner med relevans for folkeskolereformen (bilag 9). Ressourcecenter for Folkeskolen vil derudover løbende igangsætte forsøgs- og udviklingsprojekter med henblik på at styrke vidensudviklingen på udvalgte områder. Flere af disse projekter vil tænkes sammen med evaluerings- og følgeforskningsprogrammet med henblik på, at de understøtter de områder, hvor der identificeres udfordringer eller andet behov for vidensudvikling. 4. Dataindsamling Det samlede evaluerings- og følgeforskningsprogram skal understøtte forskning af høj kvalitet. Der er til dette formål etableret et følgeforskningspanel af repræsentativt udvalgte skoler, som følges årligt frem til 2019 med henblik på at give unikke undersøgelsesmuligheder for forskning af høj international standard. Der er allerede gennemført en baselinedataindsamling med deltagelse af 226 skoler og afdelinger, hvor mere end elever deltog samt cirka lærere, 600 pædagoger og forældre. Alle skoleledere og skolebestyrelsesformænd på de deltagende skoler har endvidere modtaget et spørgeskema. Der er desuden i efteråret 2013 gennemført en landsdækkende undersøgelse blandt skoleledere, og der er i foråret 2014 også gennemført landsdækkende undersøgelser blandt kommunale udvalgsformænd og skoledirektører i kommunerne. Panelet giver mulighed for analyser, der følger de enkelte elevers udvikling år for år, sammenligninger på tværs af årgange og på tværs af forskellige respondentgrupper. Alle spørgeskemaer er udviklet i samarbejde med evaluerings- og forskningsinstitutioner, som har særligt fokus på og ekspertise inden for folkeskoleområdet (beskrives under punkt 5). Dataindsamlingen på skolerne i følgeforskningspanelet er illustreret i figur 1.
4 4 Figur 1. Dataindsamling i følgeforskningspanelet Figur 1. Dataindsamling i følgeforskningspanelet Alle data i følgeforskningspanelet vil efter en periode og kvalitetssikring gøres tilgængelig for alle interesserede forskere efter samme model, som det kendes fra registerdata. De respektive følgeforskningsprojekter vil endvidere suppleres af kvalitative dataindsamlinger tilpasset de enkelte projekter. Analyser i forhold til folkeskolereformens målsætninger vil desuden tage udgangspunkt i etablerede redskaber og undersøgelser om elevernes faglige resultater (nationale test, prøver, PISA, PIRLS og TIMSS) og trivsel (den nationale trivselsindikator). 5. Organisering Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen projektledes af Ressourcecenter for Folkeskolen, der er etableret som led i folkeskolereformen. Der er etableret et strategisk samarbejde med seks evaluerings- og forskningsinstitutioner om udviklingen af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. Samarbejdet er særligt koncentreret om dataindsamlingen i følgeforskningspanelet og har til formål at sikre en bred adgang til data af høj kvalitet hos mange forskningsmiljøer. Det har endvidere til formål at mindske antallet af dataindsamlinger hos folkeskolerne, som ofte emnemæssigt har store overlap.
5 5 Der er etableret en videnskabelig styregruppe med repræsentanter fra hver af deltagerne i konsortiet: Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP) Aarhus Universitet, Trygfondens Børneforskningscenter VIA University College (VIA) SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) Styregruppen tager stilling til udformningen af spørgeskemaerne på baggrund af videnskabelige vurderinger og bidrager med konkrete oplæg til spørgeskemaerne i følgeforskningspanelet. Styregruppen rådgiver endvidere Undervisningsministeriet i forhold til evaluerings- og følgeforskningsprogrammet Referencegruppen for Ressourcecenter for Folkeskolen Der er etableret en referencegruppe for Ressourcecenter for Folkeskolen, hvor alle folkeskolens væsentligste parter er repræsenteret (KL, Danmarks Lærerforening, BUPL, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Skole og Forældre og Danske Skoleelever). Referencegruppen har været tæt inddraget i forbindelse med etablering af evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, og den vil også fremadrettet løbende blive inddraget i forhold til de enkelte projekter og rapporter og i forbindelse med den løbende formidling og anvendeliggørelse af programmets resultater. Internationalt forskerpanel Der vil i foråret 2015 blive etableret et forskerpanel med internationalt anerkendte forskere inden for centrale emner i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. Formålet er at sikre, at de respektive projekter får høj international forskningsstandard. Økonomi Der er samlet afsat 75 mio. kr. i perioden til evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen fra Ressourcecenter for Folkeskolens finanslovsbevilling. Dertil kommer, at flere projekter vil have en væsentlig medfinansiering fra de evaluerings- og forskningsinstitutioner, som gennemfører projekter i programmet. 6. Formidling Resultaterne fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet vil fremadrettet indgå som et væsentligt vidensgrundlag for Undervisningsministeriets rådgivning af sektoren, herunder i læringskonsulenternes vejledningsindsats.
6 6 Ressourcecenter for Folkeskolen vil desuden iværksætte en række initiativer, der skal understøtte, at den omfattende viden, der kommer fra evaluerings- og følgeforskningsprogrammet, danner grundlag for, at praktikere i kommuner og skoler kan udvikle praksis på baggrund af evidens. Som en fast del af offentliggørelser af nye rapporter vil referencegruppen for Ressourcecenter for Folkeskolen blive inddraget med henblik på at drøfte, hvilke initiativer der kan tages på baggrund af projekterne. Alle deltagende forskningsinstitutioner vil endvidere blive forpligtet til at sprede den viden, som kommer fra projekterne, til relevante målgrupper. Der vil som minimum være forpligtelser om at udvikle målrettede praksisrettede publikationer til målgrupper, som i særlig grad kan drage nytte af nye resultater. Der vil også være forpligtelser i forhold til deltagelse i konferencer eller lignende. Der vil årligt blive afholdt et todagesseminar for forskere, politikere, interessenter og praktikere i folkeskolen. Formålet er at skabe et forum, hvor forskere, politikere, interessenter og praktikere i workshops og lignende kan drøfte, hvordan forskningen kan understøtte skolernes udvikling. Seminaret vil blive udviklet i et samarbejde mellem Ressourcecenter for Folkeskolen og læringskonsulentkorpset. Det er desuden væsentligt, at der skabes en tæt relation mellem forskningen og grund-, efter- og videreuddannelse af skoleledere, lærere og pædagoger. Undervisningsministeriet vil derfor løbende drøfte, hvordan forskningen kan integreres og spille sammen med opkvalificeringsinitiativer i det partnerskab med professionshøjskolerne, der et blevet etableret mellem Undervisningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Danmarks Evalueringsinstitut og professionshøjskolerne. Endelig vil der være et løbende fokus på, at resultaterne fra evalueringsog følgeforskningsprogrammet gøres tilgængelige på EMU.dk Danmarks læringsportal.
7 7 Bilag 1. Elevernes syn på den nye folkeskole Følgeforskningsprojektet har fokus på at følge elevernes syn på den nye folkeskole inden for otte centrale temaer: Generel skoletrivsel Faglig interesse for skolen Støtte fra familien Lærer/elev relation Undervisningsmiljø Tydelighed og klare mål i undervisningen Fysisk aktivitet Eksterne aktiviteter i skolen Der vil i perioden blive offentliggjort en årlig kortlægning af status og udvikling af elevernes oplevelser inden for disse temaer. Der vil endvidere være en række analyser af udviklingen inden for forskellige elevgrupper: Drenge vs. piger Tosprogede elever vs. etsprogede elever Ressourcestærke vs. ressourcesvage elever Kernefamilier vs. ikke-kernefamilier Der vil endvidere være et eller flere målrettede temaer i den årlige kortlægning. Der blive offentliggjort to større forskningsrapporter i 2016 og 2019, hvor elevernes oplevelse af skoledagens og undervisningens betydning for deres faglige resultater og trivsel vil blive analyseret.
8 Figur 2. Planlagte rapporter om elevernes syn på den nye folkeskole 8
9 9 Bilag 2. Undervisning Der gennemføres to større projekter, der har fokus på undervisning i den nye folkeskole. Der gennemføres et større forskningsprojekt med fokus på den længere og mere varierede skoledag, herunder sammenhængen mellem de nye elementer i skoledagen og undervisningen. Dette projekt vil fx have fokus på: Længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Effektiv udnyttelse af øget undervisningstid Inklusion og differentiering i undervisningen Anvendelse af IT i undervisningen Ro og klasseledelse Målstyret undervisning Der vil i perioden blive offentliggjort en årlig kortlægning af status og udvikling inden for disse temaer. Derudover vil der i 2016 og 2019 komme to større forskningsrapporter, der går i dybden med betydningen af den længere og mere varierede skoledag for elevernes læring og trivsel. Derudover gennemføres et større projekt om læringsmålstyret undervisning i dansk og matematik. Der vil på baggrund af både kvantitative og kvalitative analyser udarbejdes to store forskningsrapporter, der offentliggøres foråret 2017 og foråret 2019.
10 Figur 3. Planlagte rapporter om undervisning 10
11 11 Bilag 3. Den nye folkeskole Den nye folkeskole indeholder mange nye elementer, som har betydning for medarbejdere, elever og forældre og omverdenen til folkeskolerne. Danmarks Evalueringsinstitut vil i de kommende år igangsætte en række projekter, der sættes fokus på den nye folkeskole. Projekterne vil mange forskellige temaer, der er relevante at få undersøgt i forbindelse med folkeskolereformen. Det drejer sig bl.a. om: Forældresamarbejde og forældrenes oplevelse af elevernes udvikling i indskolingen (gennemføres ) Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse (afsluttes sommeren 2015) Organisering af udskolingen (afsluttes december 2015) Arbejdet med læringsmål i folkeskolen (projektet forventes at afsluttes foråret 2016) Flere fagligheder i folkeskolen, herunder lærer-pædagog-samarbejde (projektet gennemføres i 2015 og 2016) Den åbne skole (forventes afsluttet ultimo 2016) Pædagogisk ledelse (forventes afsluttet efteråret 2015) Kvalitetsrapporter (forventes afsluttet ultimo 2016) Lektiehjælp og faglig fordybelse (forventes afsluttet ved udgangen af 2016) Skolebestyrelsens rolle (forventes afsluttet udgangen af 2016) Elevernes brug af fritidstilbud (der forventes en rapport i efteråret 2015 og en større rapport i 2017) Klasse- og holddannelse (projektet forventes afsluttet foråret 2017) De nye fag (projektet forventes afsluttet ved udgangen af 2017) Derudover vil der komme undersøgelser af den understøttende undervisning. Der er allerede planlagt et inspirationsprogram med henblik på offentliggøres. På baggrund af inspirationsprogrammet vil der blive taget beslutning om behovet for nye undersøgelser.
12 12 Bilag 4. Kompetenceudvikling Følgeforskningsprojektet har fokus på at følge kompetenceudvikling og kapacitetsopbygningen i folkeskolen. Projektet er fortsat under udvikling, men det forventes, at der særligt vil være fokus på udviklingen i kommuners og skolers arbejde med kompetenceudvikling, herunder målet om fuld kompetencedækning i undervisningen. Der vil indgå analyser af: Kompetenceudvikling og anvendelsen af midler til kompetenceudvikling (aktiviteter, tilrettelæggelse, styring, ledelse og effekt). Målsætningen om fuld kompetencedækning (udvikling, organisering, betydning i forhold til elevresultater m.v.). Det fagprofessionelle samarbejde om udvikling af undervisning og elevernes læring, herunder mellem lærere og pædagoger og i forhold til anvendelse af faglige vejledere/ressourcepersoner og andre kilder til udvikling af pædagogik og undervisning. Vidensbaseret skoleudvikling. Der vil endvidere indgå evalueringer af Undervisningsministeriets initiativer i forbindelse med folkeskolereformen. Det vil særligt omhandle: Læringskonsulentkorps Ressourcecenter for Folkeskolen Vidensportal/moderniseret EMU Der vil indgå to større forskningsrapporter i 2017 og 2019 og to kortlægninger i 2016 og 2018 i projektet, der bl.a. skal understøtte vidensgrundlaget for opfølgningerne på målsætningen om fuld kompetencedækning af fagene i forhandlingerne mellem regeringen og kommunerne. Kortlægninger vil primært have fokus på analyser af udviklingen i kompetenceudviklingen af det pædagogiske personale i folkeskolen. Forskningsrapporterne vil analysere effekten af kompetenceudviklingen, og hvilken betydning kommunernes og skolernes arbejde har for effekten i forhold til elevernes læring og trivsel.
13 Figur 4. Rapporter om kompetenceudvikling 13
14 14 Bilag 5. Skoleledelse Følgeforskningsprojektet har fokus på folkeskolernes skoleledelses arbejde, herunder med særligt fokus på skolelederne. Der vil i projektet særligt være fokus på: Anvendelse af ledelsesrum. Styrket pædagogisk ledelse. Forandringsledelse i forbindelse med folkeskolereformen. Der vil indgå en årlig kortlægning af skoleledelsesområdet, hvor der vil være et særligt fokus på: Lederholdninger til folkeskolereformen. Internt ledelsessamarbejde og -udvikling. Personaleledelse, herunder fx motivation og anerkendelse. Eksternt ledelsessamarbejde. Opstilling af mål for elevernes læring og trivsel. Strategier: o Evaluering og resultatopfølgning o Lederprioritering af opgaver o Ledelsens ressourceallokering på skolen o Ledelsens involvering i pædagogiske metoder (vs. lærerautonomi). Der vil endvidere blive udarbejdet to større forskningsrapporter ultimo 2016 og 2019 med henblik på at analysere betydningen for elevernes læring og trivsel. Desuden vil der indgå en større kvalitativ undersøgelse, som vil afdække skolereformens betydning for skoleledelse og betydningen af skoleledelse for implementering af reformen i skolens undervisning og for elevernes læring og trivsel. Endvidere vil delundersøgelsen afdække forhold, der kan forklare eventulle udfordringer i forbindelse med implementeringen af reformen på den enkelte skole. Disse rapporter offentliggøres i efteråret 2016 og efteråret De kvalitative analyser vil også i et vist omfang indgå i de større forskningsrapporter.
15 Figur 5. Rapporter om skoleledelse 15
16 16 Bilag 6. Styring og kommunale initiativer Der vil i dette følgeforskningsprojekt være særligt fokus på: Økonomiske og styringsmæssige rammer. Regelforenklinger i forbindelse med folkeskolereformen. Implementering af arbejdstidsaftalen. Implementering af nationale målsætninger. Der benyttes en række forskellige dataindsamlingsmetoder i projektet, herunder: Systematiske dokumentstudier af kommunernes beslutninger i forhold til folkeskoleområdet. Spørgeskemaer til udvalgsformænd for skoleudvalget og skolechefer. Kvalitative interviews. Data fra følgeforskningspanelet. Resultaterne vil blive offentliggjort i en baselinerapport, som ventes offentliggjort efteråret Rapporten vil primært have fokus på 10 kommuners forberedelse af folkeskolereformen. Derudover vil der offentliggøres en midtvejsrapport i foråret 2016 samt en statusrapport for den økonomiske styring i efteråret Endelig kommer der en samlet slutrapport primo Endelig vil der i 2015 blive gennemført en kvalitativ undersøgelse om de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer med den nye folkeskole. Projektet forventes offentliggjort efteråret 2015 og vil bygge på caseundersøgelser af cirka 24 skoler i syv kommuner.
17 Figur 6. Planlagte rapporter om styring og kommunale initiativer 17
18 18 Bilag 7. Trivsel Der er med folkeskolereformen igangsat en national trivselsindikator. Der vil generelt i alle projekter være fokus på elevernes trivsel, men der igangsættes også et følgeforskningsprojekt til den nationale trivselsindikator. Projektet vil undersøge: Trivselsmålingerne på både folkeskoleområdet og erhvervsuddannelserne For erhvervsuddannelsesområdet skal grundlaget for indeksberegningerne etableres og evalueres Ekstern validering af trivselsmålingerne, fx sammenhængen til faglige resultater, på eud også gennemførelse og andre forhold til børn og unges liv, som fx marginalisering, socioemotionel velfærd og lignende. Undersøgelse af sammenhæng mellem trivsel i folkeskolen og trivsel på erhvervsuddannelserne Udvikling og forsøg med indsatser, der kan styrke børns og unges trivsel i folkeskolen og på ungdomsuddannelsesinstitutioner. Projektet er fortsat under udvikling og der er endnu ikke fastlagt tidspunkter for offentliggørelser. Der forventes større rapporter i efteråret 2015, efteråret 2016 og foråret 2018.
19 19 Bilag 8. Specialtilbud i den nye folkeskole Der igangsættes et projekt, der skal have et særligt fokus på specialtilbuddene i den nye folkeskole. Projektet vil have fokus på: Elever på specialtilbuds skoledag og undervisning, herunder sammensætning af skoledagen samt pædagogiske og didaktiske metoder. Elevernes sociale og faglige udvikling samt trivsel. Forberedelse af elevernes overgang til videre uddannelse og beskæftigelse. Sammenhæng mellem specialtilbud og almentilbud, herunder samarbejde med de kommunale forvaltninger. Projektet vil bl.a. resulterer i to større rapporter i efteråret 2016 og efteråret 2019.
20 20 Bilag 9. Andre undersøgelser Der er allerede igangsat flere undersøgelser, som kan underbygge den samlede evaluering af folkeskolereformen. Det drejer sig særligt om PI- SA-, PIRLS- og TIMSS-undersøgelserne, som har fokus på elevernes faglige resultater samt om undersøgelserne i Inklusionspanelet og Inklusion i fagundervisningen. Figur 7. Rapporter fra andre undersøgelser.
Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Kvalitet og Viden Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk Evaluerings- og følgeforskningsprogrammet
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum
Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereFolkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Læs mereProjektoplæg - Forsøg med tolærerordninger. Projektoplæg forsøg med tolærerordninger. 1. Indledning
Projektoplæg forsøg med tolærerordninger 1. Indledning Danske kommuner står i de kommende år over for en stor udfordring i forhold til på den ene side at give flere børn og unge kompetencerne og motivationen
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereFremtidens skolevæsen i Furesø Kommune. Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole
Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Læring, trivsel og resultater i Fremtidens skole 1 Fremtidens skolevæsen i Furesø Kommune Indholdsfortegnelse Fremtidens skolevæsen i... 1 Furesø Kommune... 1 1.
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereMasterplan for implementering af folkeskolereformen
1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.
Læs mereAnsøgning A. P. Møller Fonden.
Punkt 8. Ansøgning A. P. Møller Fonden. 2014-20298. Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgtes orientering og bekræftelse ansøgning til A. P. Møller Fonden. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereReformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens. Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015
Reformer på ungdoms- og uddannelsesområdet og deres betydning for unge i Horsens Børne- og Skoleudvalget d. 2. marts 2015 Uddannelse og Arbejdsmarked den fælles opgave fra barn til beskæftigelse Dagtilbud
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereStrategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet
Strategi for forsøg og udvikling i Undervisningsministeriet Forord I Undervisningsministeriet (UVM) arbejder vi for, at: Alle elever og kursister skal blive så dygtige, som de kan. Uddannelserne skal
Læs mereProjektindstilling. Projekt: Implementering af ny folkeskolereform. Skanderborg Kommune Dato: Maj 2013 Rettet af: Hanne Holstein Ipsen Version:1
Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: Implementering af ny folkeskolereform Ansvarlige for projektet Projektejer Annie Noes Projektleder Hanne Holstein Ipsen Projektidé Regeringen har med reformudspillet
Læs mereA.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015
Udgave 8. oktober 2015 A.P. Møller Projektbeskrivelse Næstved Kommune 2015 (1. Projektnavn: Synlig læringseffekt for både elever, medarbejdere og ledere i skolen Alle i Næstved skolevæsen deltager over
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereViden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.
Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFolkeskolereformen i København
Folkeskolereformen i København Kort fortalt Oktober 2014 Formål med reformen At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau (i dag forlader 15 og 17 pct. folkeskolen uden tilstrækkelige læse-
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Referat Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereSkolevision for skolerne ved Langeland Kommune
Indledning Skolevision for skolerne ved Langeland Kommune Det er vigtigt, at vi altid husker, at vi driver skole for børnenes skyld. Det er fordi, vi vil motivere til og understøtte den maksimale udvikling
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereResultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016
Resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen 10. oktober 2016 I foråret 2014 blev der etableret et evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen med den
Læs mereDisposition. UDFORDRINGEN: De mange dagsordener. 12. maj 2015. Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen?
Skolereformen og de mange dagsordener hvor er fortællingen? Lars Qvortrup, LSP/AAU, Program for Roskilde d. 11. maj 2015 1 Disposition UDFORDRINGEN: De mange dagsordener LØSNINGEN: En gennemgående fortælling
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereCenter for Undervisning
Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereHovedresultater fra de første rapporter i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet. 17. november 2015 Sags nr.: 045.29Q.351
Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Hovedresultater fra de første rapporter i
Læs mereDialog om fremtidens folkeskole i Viborg Kommune
Borgermøde den 29.10.14 kl. 19.00-21.00 Dialog om fremtidens folkeskole i Viborg Kommune Viborg Gymnasiums hal Præsentation af programmet 19.00 Velkommen v/formand for Børne- og Ungdomsudvalget Claus Clausen
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Resultatet af arbejdsgruppernes arbejde august 2013 - februar 2014 STEP 1 Politik og strategidannelse: Målsætning og resultatmål i Lolland Kommune STEP 2.1. Fælles implementerings
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereHvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1
Hvordan kan Undervisningsministeriet understøtte decentral kvalitetsudvikling? Arne Eggert, afdelingschef i Undervisningsministeriet 1 Tre klare mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereHyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereINVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE
INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereKvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...
Læs mereStatusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1
Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereAftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Hvinningdalskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereUdfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Læs mere1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.
VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereKvalitetsrapport. Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014
Kvalitetsrapport Esbjerg Kommunale Skolevæsen 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3. Mål og resultatmål...
Læs mereI - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU
I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mere1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.
VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 post@kulturstyrelsen.dk
Læs mereForsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin
Forsøg med modersmålsundervisning, 1. klassetrin Forsøgsprogram om modersmålsbaseret undervisning Ved projektleder Rune Schjerbeck, Undervisningsministeriet den 20. marts 2014 Indsæt note og kildehenvisning
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereArbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte Wolfram
Arbejdsgruppe nr. 7 Tema: Styrket efteruddannelse af skolens medarbejdere Arbejdsgruppens sammensætning: Birgit Svendsen, Else Thorup, Preben Huus, Jonna Uhre, Dorte Munck Jensen, Preben Hørsted, Dorte
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereAftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Balleskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den bevilling,
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereForslag om EUD10 Aarhus
Forslag om EUD10 Aarhus 12. maj 2015 Erhvervsskolernes forslag til EUD10 i Aarhus Kommune /aku Erhvervsskolerne i Aarhus foreslår, at den erhvervsrettede linje i 10. klasse - EUD10 - fra skoleåret 2016
Læs mereVision for folkeskolerne i Aalborg
Vision for folkeskolerne i Aalborg VISIONSPROCESSEN Fra 1000 Visioner, over 7 temaer til 1 vision - med 5 mål Fra 1000 formuleringer til samlet VISION og 5 MÅL GIGANTIUM 1000 Visionsformuleringer 20. Januar
Læs mereFyraftensmøde Skads Skole. Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014
Fyraftensmøde Skads Skole Folkeskolereformen 2014. Torsdag den 12.06.2014 Kl. 17.00-18.00. 1 2 Nye nationale mål 1.Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2.Folkeskolen
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt om Styrket overgang til skole for udsatte børn i dagtilbud 15.25.14.10 Ansøgningsfrist d. 15.01.2016
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mere