KOMPETENCELØFT. klar til fremt. Beskrivelse af Kristelig Fagbevægelses holdninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOMPETENCELØFT. klar til fremt. Beskrivelse af Kristelig Fagbevægelses holdninger"

Transkript

1 KOMPETENCELØFT klar til fremt iden Beskrivelse af Kristelig Fagbevægelses holdninger

2 KOMPETENCELØFT KLAR TIL FREMTIDEN En af tidens og fremtidens udfordringer er at få den enkelte medarbejders kompetencer til at matche de job og kompetencer, et dynamisk arbejdsmarked efterspørger. Et højt uddannelsesniveau er afgørende for samfundets udvikling og velstand. en er, at ufaglærte job forsvinder her i landet og bliver udført andre steder i verden. Samtidig bliver der i fremtiden problemer med tilstrækkelig arbejdskraft af faglærte og højere uddannede. Det er vigtigt, at vi ikke fortsætter med at lade unge komme ud på arbejdsmarkedet uden uddannelse. Og det er vigtigt, at de, der er på arbejdsmarkedet, videreuddanner sig. Med uddannelse kan vi hoppe højere og komme længere ud i livet. Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, juli 2011 Vi arbejder for en reform af folkeskolen, som skal sikre alle elever et højere fagligt udbytte af undervisningen. Uanset hvilke forudsætninger det enkelte barn har for uddannelse. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini Kristelig Fagbevægelse ønsker en aktiv beskæftigelsespolitik. Skal det lykkes, er der nogle helt grundlæggende forhold, der skal være på plads, nemlig at der findes de nødvendige kvalifikationer og kompetencer på arbejdsmarkedet. Det vil også påvirke uddannelsessystemerne. RESUMÉ Bedre sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelse De sociale vilkår for læring skal ændres Flere praktikpladser - større virksomhedsforpligtelse Voksen- og efteruddannelsessystemet skal forenkles Forenkling af betaling ved efteruddannelse POLITISKE MÅL FOR UNGDOMSUDDANNELSER EN STOR UDFORDRING Første trin for at få unge gennem uddannelsessystemet og videre ud på arbejdsmarkedet er, at de vælger og holder fast i en ungdomsuddannelse. Der er et væsentligt dilemma i, at der i adskillige år og under skiftende regeringer har været en politisk målsætning om, at 95 % af en årgang skal have en ungdomsuddannelse. Der er stadig kun ca. 80 % der får det. Der er ikke noget, der tyder på, at en væsentlig stigning er på vej. Der må findes helt nye veje for at nå målet. I dag falder næsten halvdelen - ca. 45 % - fra den erhvervsfaglige uddannelse, de er begyndt på. Det er en tikkende bombe under fremtidens kompetenceniveau. Der er også politisk fastsat et mål om videregående uddannelser. Her skal mindst 60 % af en ungdomsårgang gennemføre en uddannelse i Mindst 25 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en lang videregående uddannelse. UDDANNELSE HAR BETYDNING FOR TILKNYTNINGEN TIL ARBEJDSMARKEDET I mange danske små og mellemstore virksomheder er erhvervsuddannede den bærende kompetence. Disse virksomheders fornyelsespotentiale er derfor dybt afhængigt af, at de erhvervsuddannede formår at forbedre, udvikle og forny eksisterende produkter, ydelser og processer. Der hænger således en betydelig fornyelseskraft på de erhvervsuddannedes skuldre, som både virksomhederne og uddannelsesinstitutionerne kan gøre mere for at realisere. Rapport fra Videnskabsministeriet, maj 2011 Fremtidens vækst kræver altså i høj grad kloge hænder, og næste skridt er at blive bedre til at anerkende behovet og at udvikle dem, både i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne. Uddannelsesniveau og beskæftigelsesfrekvens er tæt forbundet. Hos de unge, der ikke får en uddannelse efter grundskolen, er ledigheden højere end blandt unge, der får en erhvervsuddannelse eller en videregående uddannelse. 1

3 HØJERE LIVSINDTÆGT Der er undersøgelser, der viser, at personer med en uddannelse opnår en højere lønindtægt end personer uden uddannelse. Målt på livsværditilvæksten, som er markedsindkomsten fratrukket uddannelsesomkostningerne, målt fra 30 år og frem til pensionsalderen, ser det sådan ud: Livsværditilvæksten for en ufaglært er på 7,4 mio. kr. før skat Livsværditilvæksten for en erhvervsuddannet er på 10,2 mio. kr. Livsværditilvæksten for en med en kortere videregående uddannelse er på 10,9 mio. kr. Livsværditilvæksten for en person med en mellemlang eller lang videregående uddannelse er på 15,5 mio. kr. Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse: Mangel på uddannet arbejdskraft koster Danmark milliarder Uddannelse giver økonomisk og personlig frihed, og det er en forudsætning for, at Danmark på sigt kan være et velfærdssamfund. GRUNDSKOLENS BETYDNING De unges færdigheder ved afslutning af grundskolen (folkeskolen m.fl.) har stor betydning for, hvordan valg af ungdomsuddannelse bliver. Det har også betydning for, hvor mange der gennemfører en ungdomsuddannelse. Forløbet i grundskolen er afgørende for den unges videre udvikling. Den boglige selvtillid og motivation for læring spiller en afgørende rolle for de unges fremtidsvalg. Der er brug for langt mere sammenhæng mellem grundskole og ungdomsuddannelser. I fremtiden er der brug for at sikre, at unge, der kommer ud på arbejdsmarkedet, ikke kun har fået en grundskoleundervisning, men også opnået en basisviden gennem en ungdomsuddannelse. Grundskolen og ungdomsuddannelser skal tænkes ind i et sammenhængende læringsforløb. Det er menneskeligt uværdigt ikke at bruge den unge med de personlige og faglige forudsætninger, vedkommende har. Vi må på skoleområdet indrette os efter, hvordan den nuværende livsstil påvirker børn og unges forudsætninger. Det må ikke føre til, at vi klientgør den unge. Alle har værdi og kan bidrage til fællesskabet. 1 Kristelig Fagbevægelse har udvalgt fem forskellige områder, vi mener der er brug for at nytænke og fokusere på i fremtiden. BEDRE SAMMENHÆNG MELLEM GRUNDSKOLE OG UNGDOMSUDDANNELSE Hvordan sikrer vi bedst et undervisningssystem, der tager udgangspunkt i eleverne selv og deres evner frem for klassen som helhed? Hvordan understøtter vi bedst de unge, der er bogligt stærke? Der er brug for, at flere unge tager en videregående uddannelse. Hvordan sikrer vi, at der i fremtiden er det nødvendige antal unge, der gennemfører en erhvervsrettet uddannelse? Hvordan løses frafaldsproblematikken på ungdomsuddannelserne bedst i fremtiden? Problemet skal tages alvorligt. Der skal være en bedre sammenhæng mellem den almindelige undervisningspligt og ungdomsuddannelserne. Der skal ud over den almindelige undervisningspligt være en uddannelsespligt i et sammenhængende læringsforløb på år. FOKUSOMRÅDER FOR, AT DET KAN LYKKES Ny opbygning af undervisningsforløb Undervisningspligten skal udvides, så der bliver et sammenhængende forløb mellem grundskole og ungdomsuddannelser. Der skal tidligt i skoleforløbet være en langt større integration mellem læring og anvendelse senere i livet. Den nuværende 10 års undervisningspligt i grundskolen skal ikke bare udvides med et antal år. Der skal være en helt ny opbygning af læring i børne- og ungdomsårene. 2

4 Læringsmiljøer skal tilpasses til fagområder og elevers forudsætninger. Der skal tages udgangspunkt i den unges læringspotentiale. Der bør tidligt i grundskoleforløbet være fokus på differentiering af undervisning og niveaudeling på tværs af klasser i udvalgte centrale læringsfag. Dette sikrer, at både de skoletrætte og uddannelsesstærke udfordres. Den unge skal opleve at blive udfordret på sit eget niveau og herved udvikle sig. Skoleforløbet skal tilrettelægges, så der er en oplevelse af, at personlige, sociale og faglige kompetencer spiller ind på den unges samlede læring, trivsel og motivation. Alle elever skal opleve tryghed i skoleforløbet. Undervisningen tilrettelægges ud fra elevernes forudsætninger. Der skal være niveaudeling i udvalgte fagområder. Ud fra elevforudsætninger på den enkelte skole er det naturligt med lokal forskellighed og opbygning. Den enkelte skole afklarer selv ud fra elevernes forudsætninger, hvor bredt niveauopdelingen kan gennemføres. Der sker også en stor læring blandt elever ved at være blandet på tværs af forudsætninger. Elevers sociale og faglige samspil giver et samlet kundskabsløft. Total opdeling af elever i specielle A- og B-klasser kan have en uheldig påvirkning på læringsmiljøet. OVERGANG FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE Vi må ikke fortsætte den manglende sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelse, som der sker nu. Grundskolen og ungdomsuddannelser skal samordnes og integreres. Hele 57 % af de unge, der starter på en erhvervsfaglig uddannelse, havde ikke ved folkeskolens afslutning et konkret job som perspektiv for valg af ungdomsuddannelse. Kilde: AKF juli 2011 Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Undervisningen skal opbygges sådan, at inden der foretages retningsvalg af ungdomsuddannelse, er der en årgang med et kombinationsforløb mellem grundskole, erhvervsliv, uddannelsessteder m.m. Det kan fx være 9. skoleår. Herefter er der en egentlig retningsopdeling efter ønsker, forudsætninger og kompetencer. Der vil her blive påbegyndt en ungdomsuddannelse med retning mod den unges valg. Der kan være spor med flere retninger fx: Bogligt stærke ungdomsuddannelse for de bogligt fokuserede Gymnasial boglig ungdomsuddannelse Erhvervsfaglig håndværkere m.fl. Kombination mellem erhvervsfaglig og gymnasial målrettet en faglig videreuddannelse Praktisk stærke læringsforløb med praktisk fokus Herved sikres, at alle kompetencer bliver udviklet. Der bliver plads til både de bogligt stærke og de praktisk funderede. Der bør være en stor fleksibilitet af tilbud på tværs af de forskellige retninger, så nye behov til stadighed spottes. MOTIVATION FOR LÆRING Motivation for læring og uddannelse skal langt mere i fokus. Erhvervspraktik bør indgå som en naturlig og integreret del i hele grundskolen. Der skal være kendskab til, hvad læringen skal bruges til. En form for erhvervspraktik bør påbegyndes tidligt i skoleforløbet. Et samarbejde om dette bør ske i tæt dialog mellem grundskolen, uddannelsessteder og virksomheder. Erhvervspraktik i nogle timer om ugen som en del af undervisningen fremmer motivation for læring. Erfaringer viser, at den unges positive erfaringer med erhvervspraktik spiller ind på muligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse. 3

5 Systematisk forældreinddragelse som gæstelærer, hvor de fortæller om deres arbejde, er vigtig for at give gode rollemodeller. Det er vigtigt at fremelske modeller med vigtige voksne. Herved oplever eleverne, hvad læringen skal bruges til. Det giver en motivation og interesse for læring. Det vil give interesse for arbejdslivet og dermed perspektiv for valg og fastholdelse i ungdomsuddannelse. Det betyder, at eleverne præsenteres for en bred vifte af jobmuligheder og dermed får udvidet deres horisont for, hvad jeg kan blive, når jeg bliver stor. Undervisere på erhvervsfaglige uddannelser bør som en fast del af deres undervisning have mulighed for at være i erhvervspraktik. På den måde kan de være opdateret på det arbejdsmarked, der venter de unge, og de får indblik i, hvad den læring de giver de unge, skal bruges til. Der skal være kendskab til, hvad læringen skal bruges til. En form for erhvervspraktik bør påbegyndes tidligt i skoleforløbet. I hele grundskolen skal der være en inddragelse af virksomheder og uddanelsesinstitutioner i undervisningen. UNDERSTØT DEN UNGE Systematisk erhvervspraktik og brug af vigtige voksne vil bevirke lavere frafald på ungdomsuddannelserne. Den unge vil have større chancer for at kommer på rette hylde, og det vil dermed reducere frafald og omvalg af uddannelse. De skoletrætte elever oplever formentlig, at de har evner og potentialer, som den traditionelle grundskole ikke gav dem mulighed for at udfolde. FREMTIDENS VIDENSMEDARBEJDERE Fremtiden er langt mere vidensbaseret og individuel end tidligere. Der vil for fremtidens vidensmedarbejdere være udfordringer med at få det nødvendige samspil mellem den unge, uddannelsessteder og virksomheder. Her er traditionen for erhvervspraktik ofte svag. Det er vigtigt, at den unge motiveres til at videreuddanne sig til fremtidens jobmuligheder, også til vidensjob. Der må afprøves nye veje, så vidensjob med fremtidsmuligheder bliver attraktive at vælge i forbindelse med erhvervspraktikpladser. Det kan også være med til at bryde de sociale vilkår for læring. Der kan fx afprøves nye former for inddragelse af erhvervspraktik, uddannelsesmesser målrettet helt unge og lign. Ligeledes kan forældreinddragelse være en sund udfordring for alle parter. Det kan være med til at bryde de negative sociale vilkår for læring. 2 DE SOCIALE VILKÅR FOR LÆRING SKAL ÆNDRES Hvordan kan forældredialogen styrkes de kommende år? Børns hjemmebaggrund og forældres livsmønster og livsvilkår har stor betydning for de efterfølgende uddannelsesvalg. Også for mulighederne for en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Har vi i Danmark udviklet en misforstået selvstændighedskultur, hvor forældre har overladt for meget ansvar til den unge selv? Fralægger forældre sig i for høj grad ansvaret for deres børns uddannelse og tænker, at det er skolens opgave? Tager skolen for meget ansvar, så forældrene føler sig fritaget for ansvaret for deres børns uddannelse? Kan en obligatorisk mentorordning, fx fra ældre elever eller andre anvendes? Tidligt i skoleforløbet skal der over for både forældre og elever fokuseres på holdningsbearbejdning i forhold til de sociale vilkår, så unge får lige mulighed for læring. Væsentlig flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. 4

6 FOKUSOMRÅDER FOR, AT DET KAN LYKKES Uddannelse er for alle Der er vigtigt, at der uanset sociale vilkår gives unge lige vilkår og mulighed for læring. Der er brug for en aktiv og styret indsats for, at dette kan ske. Siden 1990 har der været en stagnation i andelen af unge med ufaglærte forældre, der bryder de sociale vilkår og selv får en uddannelse. Blandt unge med ufaglærte forældre er der 5 gange så mange, der ikke får en uddannelse ud over folkeskolen, end der er blandt unge med forældre med en lang videregående uddannelse. Der er brug for forskelligt indhold i indsatser, da der er stor geografisk forskel på unge, der får en uddannelse, selvom forældrene ikke selv har fået en uddannelse. Indsatsen over for unge, der har vanskeligt ved at vælge eller gennemføre en ungdomsuddannelse, skal målrettes. Der er brug for en bevidst fokusering og en ændret læringskultur. Forudsætningen for, at de sociale vilkår for læring brydes, er, at der satset målrettet og systematisk på, at unge gennemfører en uddannelse. De bedste erfaringer, som allerede findes, skal gøres kendte og udbredes. En ny og sammenhængende opbygning af grundskole og ungdomsuddannelse som beskrevet ovenfor vil give en kraftig påvirkning på de negative sociale vilkår, der findes for læring. Lokalt skal skolestrukturen og læringsmiljøer afspejle elevernes sociale forudsætninger og baggrund. Aktiv og systematisk anvendelse af erhvervspraktik og forældresamarbejde med vigtige voksne kan også være en stor hjælp i valg af uddannelse. Det er vigtigt, at de unge gennem hele skoleforløbet indgår i positive sociale fællesskaber og understøttes i at have ansvar for deres eget liv. 3 FLERE PRAKTIKPLADSER STØRRE VIRKSOMHEDSFORPLIGTELSE Hvordan gør vi antallet af praktikpladser mindre konjunkturfølsomt? Erhvervsuddannelser er baseret på en vekselvirkning mellem en teoretisk uddannelse på en erhvervsskole og praktikoplæring i en virksomhed. Frafaldsproblematikken ved erhvervsuddannelser er dermed også forbundet med mulighed for at få en praktikplads. Skal det være billigere for virksomheder at ansætte praktikelever? Der er i øjeblikket gode tilskudsmuligheder til virksomheder, der opretter praktikpladser. Manglen på praktikpladser har dog været stigende de senere år. Hvordan sikrer vi tilstrækkelig faglært arbejdskraft i fremtiden? Der er ikke tradition for, at vi i Danmark bruger tvang og kvoter for at løse et samfundsproblem, fx som til at løse manglende praktikpladser, som er et problem i øjeblikket. Den bedste effekt opstår ofte, hvor parter frivilligt har fundet sammen. Men er det tilstrækkeligt også i fremtiden? Virksomheder skal have et større ansvar for at sikre det nødvendige antal praktikpladser. Bl.a. en kvote efter virksomhedsstørrelse. Antal praktikpladser skal forøges 5

7 FOKUSOMRÅDER FOR AT DET KAN LYKKES Mangel på praktikpladser Op mod mangler i øjeblikket en praktikplads. Undersøgelser viser, at en af årsagerne til, at et stort antal unge falder fra en ungdomsuddannelse, er problemer med at finde en praktikplads. Det gør, at nogle igen påbegynder et nyt grundforløb, når det ikke har været muligt at finde en plads inden for det foretrukne område. Mangel på praktikpladser kan øge omfanget af dobbeltuddannelser inden for erhvervsfaglige uddannelser. Det er uværdigt over for den unge. Det er også spild af menneskelige - og samfundets - resurser. En ungdomsuddannelse er en investering i fremtiden. Det forventes, at vi om få år mangler faglært arbejdskraft. Et tættere samspil med en ny opbygning af grundskole, erhvervspraktik og ungdomsuddannelse vil kunne blive en væsentlig drivkraft til, at unge kan gennemføre en uddannelse. Erfaringen viser, at en indsats for at skabe praktikpladser ikke alene løser de aktuelle udfordringer, men også sikrer arbejdskraft for fremtiden. Der er brug for en bevidst satsning på at få flere praktikpladser. Virksomheder bør i fremtiden langt stærkere inddrages og se et ansvar for denne udvikling. Der bør være en større forpligtelse til virksomheder om at sikre, at det nødvendige antal praktikpladser findes. På den måde kan vi i fremtiden få det nødvendige antal unge gennem en ungdomsuddannelse. Virksomheder, der påtager sig et særlig stort socialt samfundsansvar ved at have forholdsvis mange elever, kan gøre det til en del af deres CSR-arbejde. Sociale klausuler Der kan pålægges sociale klausuler, der giver arbejdsgivere et større ansvar for at have et vist antal lære- og praktikpladser. Det kan fx ske som en betingelse, når virksomheder udfører opgaver for det offentlige. Der kan også være en forpligtelse til, at virksomheder over en vis størrelse skal oprette et fastsat antal praktikpladser. ØKONOMISK MOTIVATION Arbejdsgivernes Elevrefusion - AER - opkræver penge fra alle arbejdsgivere og fordeler dem herefter primært ud igen til de virksomheder, som har elever. I øjeblikket betaler arbejdsgiverne kroner ind til AER pr. fuldtidsansat. Det kan overvejes, at virksomheder af en bestemt størrelse uden elever skal betale endnu mere til AER, mens firmaer med elever slipper billigere - eller får større støtte fra AER for at have elever. PRAKTIKPLADS-ADMINISTRATION Udviklingen gør, at mange mindre virksomheder bliver mere specialiserede og dækker snævrere fagområder. Muligheden for, at praktikpladser opbygges, så flere virksomheder indgår i uddannelsesalliancer om kombinationspraktikpladser, bør udbygges. De administrative opgaver med oprettelse af praktikpladser må ikke være en belastning. Mindre virksomheder skal tilbydes hjælp til opgaven. 4 VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSESSYSTEMET SKAL FORENKLES Hvordan sikrer vi, at det er de reelle behov, hvor der er brug for job i fremtiden, der understøttes med efter- og videreuddannelse? Den faglige og teknologiske udvikling går stærk. Jobområder nedlægges, og nye kommer til. Der er brug for løbende opdatering af arbejdsstyrken. Valgmulighederne er allerede utallige. Det fintmaskede system gør, at mange har mistet overblikket. Hvordan matcher vi bedst de arbejdsfrie perioder, der løbende opstår for medarbejdere i mange fagområder? Bruges de mange efteruddannelseskroner på at udvikle de kompetencer, som efterspørges i fremtiden? Hvordan får vi mest effektivt virksomheder og ansatte til at se et behov for at investere i viden? Også så det ikke kun sker til dem, der i forvejen har en god uddannelse? 6

8 Der skal være en kritisk gennemgang af hele området en 360 graders analyse Et mere enkelt og overskueligt system, så antal personer, der opkvalificeres, stiger FOKUSOMRÅDER FOR, AT DET KAN LYKKES Uddannelsessystemet til eftersyn Danmarks vigtigste råstof er den enkelte medarbejders viden og kompetence. Udviklingen går så hurtig, at det skal gennemtænkes, om den enkelte medarbejder har opdateret og ajourført viden. Nye job opstår, gamle forsvinder, og jobåbninger ændrer sig hele tiden. Voksen- og efteruddannelsessystemerne skal være ajourførte og gennemskuelige. Mange udsagn viser, at det for den almindelige dansker er vanskeligt at finde vej gennem efteruddannelsessystemet. Der er brug for en kritisk gennemgang af hele voksen- og efteruddannelsessystemet. Der bør nedsættes en uvildig kommission til at foretage en kritisk gennemgang for at afdække, hvor der er behov for ændringer. Det kan overvejes fast at etablere et uvildigt råd, der rådgiver regeringen på dette område. Rådet skal tage udgangspunkt i de fremtidsperspektiver, der er for beskæftigelse. Rådet skal på et forskningsbaseret niveau afdække og overvåge udviklingen og derved fremtidssikre uddannelsessystemerne. Målet må være et aktuelt og mere enkelt og overskueligt system. 5 FORENKLING AF BETALING VED EFTERUDDANNELSE Lønforskelle ved efteruddannelse på grund af ansættelsesformer kan opleves som diskrimination. Skal der være en forskel på kompensation ved efteruddannelse ud fra fagområde og uddannelsesbaggrund, når den faglige kompetence skal opdateres? Kan lønkompensationsgraden ved efteruddannelse påvirke motivationen til at efter- og videreuddanne sig? Der skal forenkles i de nuværende systemer Al efteruddannelse skal betales med normal løn. Virksomhederne kan søge refusion som i dag FOKUSOMRÅDER FOR, AT DET KAN LYKKES Et diskriminerende system Et velfungerende voksen- og efteruddannelsesgodtgørelses-system - VEU - er med til at sikre en fleksibilitet i arbejdsstyrken. Opkvalificeret arbejdskraft sikrer evnen til at finde anden beskæftigelse, foretage brancheskift mv. De økonomiske konsekvenser ved efter- og videreuddannelse er for mange uoverskuelige og en barriere for efteruddannelse. Betaling ved efteruddannelse honoreres forskelligt. Der er forskellige systemer alt efter uddannelsens omfang og ansættelsesformer. Nogle får normalløn, andre får alene VEU eller Statens Voksenuddannelsesstøtte, SVUgodtgørelse. Der er således en væsentlig forskel i dag på økonomisk dækning ved efteruddannelse. 7

9 Forskellige ordninger for økonomisk dækning ved efteruddannelse Skønsmæssigt er der i dag ca. 75 % af deltagerne på AMU-kurser, der får normal løn, resten får VEUgodtgørelse, som svarer til 80 % af dagpengesatsen. Når virksomheder, der udbetaler normal løn, sender medarbejdere på kursus, modtager de VEU-godtgørelse som refusion for lønudgifter. På denne baggrund kan virksomhederne på én gang fastholde personale og samtidig reducere lønudgifterne. Virksomheder har en væsentlig interesse i at få opkvalificeret deres medarbejdere, fordi det giver dem en øget funktionel fleksibilitet. DER FINDES I DAG FLERE MODELLER FOR BETALING VED EFTERUDDANNELSE VEU-godtgørelse svarer til 80 % af dagpengesatsen. Brugerne er faglærte og ufaglærte lønmodtagere og selvstændige i arbejde. Ydelsen udbetales af a-kassen. Målgruppen er fortrinsvis kortuddannede Når en ledig deltager i arbejdsmarkedsuddannelse, betales uddannelsesydelse. Ydelsen udbetales af a-kassen. Der betales godtgørelse som ved ledighed. SVUgodtgørelse svarer til 80 % af dagpenge. Når personer med en længere uddannelse skal vedligeholde og videreudvikle deres kompetencer, betales SVU. A-kassen modtager anmodningen, ydelsen udbetales fra Statens Voksen Uddannelsesstøtte. Det forudsætter, at vedkommende er i beskæftigelse. Beløbet svarer til 80 % af dagpengesatsen. Når en person, der er berettiget til SVU, er ledig, udbetales uddannelsesydelse svarende til dagpengesats. Ledige a-kassemedlemmer har ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse i dagpengeperioden. Denne uddannelsesydelse, som er den samme som dagpengesatsen, betales af a-kassen Der betales normal løn ved al efteruddannelse, herefter kan arbejdsgiveren søge refusion som i dag. De etablerede kompetencefonde bør langt mere aktivt understøtte opkvalificering. Adresse: Kristelig Fagbevægelse Engboulevarden Randers SØ Att. Kommunikation Politik Telefon: Mail: pol.sekr@krifa.dk 8

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER

UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Unge i Norddjurs UNGE- OG VOKSEN- UDDANNELSESMÅLSÆTNINGER Foto fra Colourbox Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk 1. Indledning I de kommende år vil der foregå en stor

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning

En styrket og sammenhængende overgangsvejledning En styrket og sammenhængende overgangsvejledning 93% af de unge starter på en ungdomsuddannelse når de forlader folkeskolen. Tallet har været stigende og er resultatet af en systematisering af uddannelsesplanlægningen

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Beskæftigelse, uddannelse og job

Beskæftigelse, uddannelse og job En artikel fra KRITISK DEBAT Beskæftigelse, uddannelse og job Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 02. september 2007 Uddannelse betyder meget for, om man får job, hvilke job, man kan få og ikke mindst

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID

FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID FOLKETINGSVALG 2015 VALG 2015 EN TRYG FREMTID HK MEDLEMMERNES VALGOPLÆG 2015 INDLEDNING I løbet af 2015 skal der være folketingsvalg i Danmark. HK støtter ikke bestemte partier eller politikere. Vi samarbejder

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Notat - Uddannelsestilbud til ledige

Notat - Uddannelsestilbud til ledige Notat - Uddannelsestilbud til ledige Bilag til mødesag vedrørende uddannelsestilbud til ledige Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 23. september 2013. Notatet redegør nærmere om hvilke uddannelsestilbud de

Læs mere

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12

Mogens Kragh Andersen. Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 22-01-12 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 22-01-12 Region Syddanmarks Uddannelsesstrategi Regionsrådet har vedtaget Region Syddanmarks uddannelsesstrategi 2012-15,

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats

- Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats Arbejdsgivernes forslag til ny beskæftigelsesindsats - Hjørnesten i ny beskæftigelsesindsats 9. december 213 JBP Dok ID: 2893 Danmark har et af Europas

Læs mere

Strategi for udvikling af fag og uddannelse

Strategi for udvikling af fag og uddannelse Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget

Læs mere

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder

Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for

Læs mere

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland

Socialfondsprogram 2014-2020. v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogram 2014-2020 v/ Nanna Skovrup, kontorchef Regional Udvikling, Region Nordjylland Socialfondsprogrammet 2014-2020 Prioritetsakse 1: Indsatsområder: Prioritetsakse 2: Indsatsområde: Iværksætteri

Læs mere

Politik for unges uddannelse og job

Politik for unges uddannelse og job Politik for unges uddannelse og job Indhold Forord Forord... 2 Fremtidens platform - uddannelse til alle... 3 Job- og Uddannelsestilbud med mening... 4 Et rummeligt uddannelsestilbud... 5 En god start

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse

Integrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO

Læs mere

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018

Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitik Silkeborg Kommune 2015-2018 Beskæftigelsespolitikkens formål er at fremme borgernes mulighed for beskæftigelse og sikre virksomhederne kvalificeret arbejdskraft. Med Beskæftigelsespolitikken

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.

1. Aftalens parter. 2. Formål. 3. Aftalens indhold. 4. Parterne. Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa. 1 1. Aftalens parter Aftalen indgås mellem: Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa www.aabenraa.dk og VUC Syd Christian d. X s vej 39 6100 Haderslev www.vucsyd.dk 2. Formål Et partnerskab mellem Aabenraa

Læs mere

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg.

Håndværksrådet anbefaler, at folkeskolens vejledere udvikler deres samarbejde med både erhvervsskoler og lokale uddannelsesudvalg. 10 veje til flere dygtige faglærte - alle har et ansvar For at sikre høj faglighed og motivation skal den enkelte unge have netop det uddannelsestilbud, der passer ham eller hende, og mange aktører skal

Læs mere

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus

FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus FVU plan fra VUC FYN & FYNS HF-Kursus 1. Evaluering af indsatsen Der ønskes en kvalitativ og kvantitativ evaluering. 1.1 Kvantitativ evaluering: Tabel 1 skal anvendes til at vise konkret, hvor langt det

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 gladsaxe.dk Vejen til uddannelse og job Beskæftigelsesplan 2016 Vision og mission Gladsaxe Byråd har, i udkastet til kommunestrategien for 2014-2018, formuleret følgende overordnede vision: Gladsaxe Kommune

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier

Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge

Læs mere

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen.

Uddannelsesforbundet. EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015. v/gitte B. Larsen. Uddannelsesforbundet EUV for voksne udfordringer og muligheder i eudreform og beskæftigelsesreform 2015 v/gitte B. Larsen referat Gitte opridsede, at den 1. august 2015 træder den nye eud-reform i kraft.

Læs mere

Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet

Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet 2015 Fælles fynsk beskæftigelsesstrategi vedr. bygge/anlægsområdet Baggrund Flere af de fynske byggerier er nu i gang. Den positive udvikling på de store byggepladser og bygge- og anlægsbranchen generelt

Læs mere

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne. og Enhedslistens byrådsgrupper) 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 21. oktober 2009 Århus Kommune Borgmesterens Afdeling Forbedring af uddannelsesmulighederne på ungdomsuddannelserne (besvarelse af

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job

Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job Fremtidens arbejdsmarked flere og bedre job Uddannelse, efteruddannelse og løbende opkvalificering Anne Bruvik-Hansen Uddannelseskonsulent, LO SkanKomp Kick-off konference, Randers 24. november 2010 Hvad

Læs mere

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse

Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22

Læs mere

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE

Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 369 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 14. maj 2014 kl. 8.00-9.20, alm. del, samrådsspørgsmål AE 6. maj 2014 J.nr.

Læs mere

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.

Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet. Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast

Læs mere

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi

2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi 2011-2014 Erhvervsudviklingsstrategi Vækstforum Sjælland Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Telefon 70 15 50 00 E-mail vaekstforum@regionsjaelland.dk www.regionsjaelland.dk Fotos: Jan Djenner Tryk: Glumsø

Læs mere

Referat af møde i Dialogforum Holstebro onsdag den 28. oktober 2015 kl. 16.15 på Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, Holstebro.

Referat af møde i Dialogforum Holstebro onsdag den 28. oktober 2015 kl. 16.15 på Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, Holstebro. Referat af møde i Holstebro onsdag den kl. 16.15 på Job og Kompetencecenter Vest, Harald Leths Vej 4, Holstebro Tema Arbejdskraftmangel som vækstbarriere Indhold 1. Godkendelse af dagsorden.... 2 2. Formålet

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

L I G E S T I L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G

L I G E S T I L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 L 151 Bilag 1 Offentligt L I G E S T I L L I N G S V U R D E R I N G A F L O V F O R S L A G December 2009 Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

Læs mere

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag.

Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Villy Søvndals tale 1. Maj 2011 Hej med Jer alle sammen. Tak for invitationen til at tale her i Fælledparken. Det er fantastisk at være sammen med Jer på denne særlige dag. Første maj. En festdag, hvor

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

Hold dig ajour med dit fag

Hold dig ajour med dit fag Social- og Sundhedssektoren December 2011 F O A F A G O G A R B E J D E Hold dig ajour med dit fag dine muligheder for efteruddannelse Redaktion: Lotte Meilstrup Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Foto: Jørgen

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Børn og Unge. Aarhus Kommune. Den 3. oktober 2013 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. oktober 2013 Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge Det foreslås i indstillingen, at der iværksættes en række initiativer, der

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

Holstebro Kommunes integrationspolitik

Holstebro Kommunes integrationspolitik Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier

Læs mere

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.

Samlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet. UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Holstebro Kommunes Integrationspolitik

Holstebro Kommunes Integrationspolitik Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016

Strategi for. bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed 2015-2016 1 Strategi for bekæmpelse af langtidsledighed Indledning. Næsten 10.000 personer henvender sig årligt i Jobcenter Esbjerg på grund af arbejdsløshed.

Læs mere

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at

HF & VUC FYN er landets største VUC, og det forpligter. Derfor vil vi også være landets bedste VUC til at Fælles fokus på læring HF & VUC FYN bygger bro til en fremtid med mere uddannelse bedre job og højere livskvalitet Strategi 2016 2019 Med udgangspunkt i denne vision uddanner vi unge og voksne i et miljø,

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER

FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER FORSLAG TIL OPKVALIFICERINGSREFORM FLERE FAGLÆRTE NYE ARBEJDS- PLADSER Det er Socialdemokratiets vision, at alle skal kunne klare sig selv og være en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet. Den globaliserede

Læs mere

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1]

Forbundsformand Thorkild E. Jensens. oplæg ved CO-industris og Dansk Industris. Integrationskonference. 13. marts 2006. [dias 1] 1 Forbundsformand Thorkild E. Jensens oplæg ved CO-industris og Dansk Industris Integrationskonference 13. marts 2006 [dias 1] Indledning [Dias 2 Rupan] Integration og beskæftigelse handler om mennesker

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår

SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår SFs budgettale v. 2. behandling 10. oktober 2012 for budgettet 2013 og de 3 overslagsår Vi har igen i år indgået et bredt budgetforlig. Det samlede resultat er økonomisk i balance vi respekterer aftalen

Læs mere

Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1

Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1 FremKom 3 Oplandsworkshop, Vendsyssel: Udfordring 1 1 Vejledning Dette slideshow indeholder idéark udfyldt for udfordring 1 til workshoppen om Fremtidens Kompetencer i Vendsyssel. 2 Udfordring 1: FremKom

Læs mere

Danske Erhvervsskoler - Lederne

Danske Erhvervsskoler - Lederne Danske Erhvervsskoler - Lederne Håndens kundskab og voksenpædagogiske udfordringer i relation til erhvervsuddannelserne Fakta Tech College Aalborg Antal årselever ca. 4000 hvilket giver mange cpr. nr.

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016

BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt

Læs mere

Voksenlærling - er det dig?

Voksenlærling - er det dig? Voksenlærling - er det dig? A-kassen Fremtiden er faglært Indhold Voksenlærling... 3 Fakta om at blive voksenlærling... 4 Din løn... 4 Find en virksomhed... 5 Skoleuddannelsen... 5 Guide til arbejdsgiver,

Læs mere

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg

PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg PUMA-springet Ansøgning til Silkeborgs LBR og Arbejdsmarkedsudvalg oktober 2007 1. Ansøgeroplysninger Ansøger UU Silkeborg og Ungeteamet i Jobcenter Silkeborg En fælles ansøgning med baggrund i det første

Læs mere

Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde

Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde En artikel fra KRITISK DEBAT Der er altid arbejde til dem, der vil arbejde Skrevet af: Poul Hansen Offentliggjort: 15. maj 2006 Den aktuelle arbejdsløshed Ledighedsprocenten er faldet fra 5,0 til 4,8 %.

Læs mere

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det.

Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hvorfor er dette emne interessant? Skabe win, win, win EUD EA, PH Arbejdsmarkedet Alle taler og skriver om det. Hul igennem til de videregående uddannelser ved direktør Michael Johansson 16. september

Læs mere

Bedre veje til en ungdomsuddannelse

Bedre veje til en ungdomsuddannelse Uddannelsesforbundet takker for muligheden for at bidrage til ekspertgruppens arbejde. Uddannelsesforbundet finder, at løsningerne for den berørte målgruppe skal tage udgangspunkt i den enkelte unges situation,

Læs mere

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015

360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 360 graders kompetenceløft Netværkslokomotivet og VirksomhedsnetværkCabi 2. juni 2015 Anette Barnhøj Uddannelseschef Mobil 4013 4675 E-mail anje@tietgen.dk www.tietgen.dk/tkc www.tietgen.dk/tkc 2 Hvad

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse. 2SO JYHGUIUHPU\NNHWNRPSHWHQFHYXUGHULQJSn HUKYHUYVXGGDQQHOVHUQH %DJJUXQG Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) har som mål, at flere unge end i dag skal afslutte en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014

Ko m Va rd e. VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 En dn u dre skole e b 3 = + 7 B A C Ko m Va rd e mu ne VISIONSSTRATEGI for skoleområdet 2014 FREMTIDENS SKOLE I VARDE KOMMUNE At stræbe højt og skue mod nye horisonter Formålet med Varde Kommunes visionsstrategi

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme

Læs mere

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering

Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 14. februar 2006 Afrapportering fra Trepartsudvalget om livslang læring og opkvalificering for alle på arbejdsmarkedet Den 2. februar offentliggjorde

Læs mere

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014

Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde. - Møde i Erhvervs-, Vækst-, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Tema: Unge i Rudersdal et blik på unges uddannelse og arbejde Møde i Erhvervs, Vækst, og Beskæftigelsesudvalget 09.04.2014 Indhold Ungepolitik Unge i Jobcentret Uddannelse Kriminalitet Kontanthjælpsreformen

Læs mere

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv

Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter. Værdi for alle. - et meningsfyldt arbejdsliv - et meningsfyldt arbejdsliv Handicap & Socialpsykiatri/Jobcenter Værdi for alle - et meningsfyldt arbejdsliv Værdi for alle Slagelse Kommunes beskæftigelsespolitik for mennesker med sindslidelser og handicap

Læs mere

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS

EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS EVALUERING AF DEN HÅNDHOLDTE VEJLEDNING I HALSNÆS DECEMBER 2014 1 Hvad får den håndholdte fokusunge Arbejdet i grundskolen med håndholdte/fokuselever, UUH, nov. 2014 Den håndholdte vejledning i grundskolen

Læs mere

Det sammenhængende børne- og ungeliv

Det sammenhængende børne- og ungeliv Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for

Læs mere

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet

10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 10 forslag til at forbedre dagpengesystemet 1 I foråret 2010 gennemførte HK en undersøgelse blandt 5000 ledige medlemmer. Formålet var at tage temperaturen på, om dagpengesystemet fungerer, som det skal

Læs mere

Arbejdsmarkedspolitik Udkast

Arbejdsmarkedspolitik Udkast Arbejdsmarkedspolitik Udkast 2018-2021 1 Indledning Formålet med arbejdsmarkedspolitikken er, at sætte en tydelig politisk retning for de næste fire år. Inden for arbejdsmarkedsområdet arbejder vi med

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole

Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Foranalyse til den Digitale Erhvervsskole Den Digitale Erhvervsskole løfter udfordringer og imødekommer uddannelsespolitiske målsætninger ved at integrere it-værktøjer i undervisningspraksis på de erhvervsrettede

Læs mere

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand

Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre

Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle

Læs mere

I særdeleshed savner vi kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt.

I særdeleshed savner vi kvantitative og kvalitative mål for den øgede virksomhedskontakt. Fredericia Kommune Arbejdsmarkedsafdelingen Gothersgade 7000 Fredericia Att: Mogens Bak Hansen 27. aug. 2013 Beskæftigelsesplan 2014 Høringssvar fra Fredericia Erhvervsforening Fredericia Erhvervsforening

Læs mere

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik

Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik En artikel fra KRITISK DEBAT Arbejdsmarkedsreform en helt nødvendig erhvervspolitik Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 14. februar 2010 Centrum-venstre må sætte en ny dagsorden: Der er brug for

Læs mere

JAs arbejdsmarkedspolitik

JAs arbejdsmarkedspolitik JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL

En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2015. Mål 1 4 er beskæftigelsesministerens udmeldte mål, som er obligatoriske

Læs mere

Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion

Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Styring og samspil regionalt med særlig fokus på den virksomhedsrettede indsats Oplæg v. Palle Christiansen, Regionsdirektør Beskæftigelsesregion Midtjylland Hvorfor virksomhedskontakt? Synliggøre job

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING. kvt. Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus

Læs mere

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området

3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området 3.3.9 Område 6B: Dalum, Hjallese, Højby, Skt. Klemens, Sanderum, Tingløkke, Højme, Rasmus Rask og specialskole (Bækholm) Plan for området Efter Før Dette forslag er et alternativ til forslag 6A. Planen

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år

Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014. Orientering om jobparate ledige over 30 år Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-8-14 Dato:8.5.2014 Orientering om jobparate ledige over 30 år Med henblik på at give Beskæftigelsesudvalget en overordnet

Læs mere