FORORD:... 3 UDVIKLINGEN INDEN FOR ØLBRYGNING I HJEMMET... 5 VALG AF BRYGMETODE...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse FORORD:... 3 UDVIKLINGEN INDEN FOR ØLBRYGNING I HJEMMET... 5 VALG AF BRYGMETODE... 7 BEERKIT (DEN LETTE METODE)... 7 EKSTRAKTBRYGNING (DEN MELLEMSVÆRE METODE DE FLESTE STARTER HER)... 7 ALL- GRAIN BRYGNING (DEN SVÆRESTE METODE)... 8 GRUNDLÆGGENDE UDSTYR... 9 HÆVERT BRYGSKE BRYGLOG GÆR/GÆRING UNDERGÆR: OVERGÆR TØRGÆR/FLYDENDE GÆR GÆRSTARTER: EFTERGÆRING LAGERING ETIKETTER RENGØRING/HYGIEJNE IODOPHOR RENGØRING GRUNDRENGØRING DESINFEKTION GÆRTANK FLASKER BRYGNING AF MIN FØRSTE ALE: ALL GRAIN BRYGNING MALTEN KVÆRNES HUMLEKOGNING NEDKØLING GÆRING MALT HVAD ER MALT? BASISMALT: KARAMELMALT: RISTET MALT: ANDRE TYPER HUMLE: HVORFOR TILSÆTTER MAN HUMLE AF FLERE OMGANGE? HVORDAN VÆLGER MAN, HVILKEN HUMLE MAN SKAL BRUGE? ALPHASYRE: BEREGNINGER OMREGNING HUMLE BEREGNING AF ALKOHOLPROCENT BEREGNING STRIKE- TEMPERATUR FÆLLESSKAB FAQ: GODT TILBUD

3 Forord: Alle kan brygge en god øl man skal bare lige vide hvordan. Det er let at brygge godt og velsmagende øl. Det eneste, det kræver, er lysten til at springe ud i det, lidt udstyr og så lidt viden om, hvordan man gør. Eftersom du sidder med denne bog, så er du godt på vej til at indsamle den viden, du skal bruge, inden du går i gang. Når du har læst denne bog, har du den grundlæggende viden, der skal til for at kunne brygge en god og velsmagende øl. Det er ikke meningen, at du skal forstå den fulde proces ved at læse denne korte bog. Vi fortæller derfor i mange tilfælde kun, hvordan du gør det og ikke så meget, hvorfor du gør det. Tanken bag det er, at du ikke skal få så mange informationer, at det kommer til at virke uoverskueligt. Det er let at brygge, så hop ud i det. Når du har brygget nogle gange, kan du finde mange steder på internettet, som går mere i dybden med, hvorfor du gør, som du gør. Hvem er vi: Vi er folkene bag webshoppen Brygladen.com. Brygladen har siden 15. december 2000 solgt råvarer og udstyr til folk, der brygger øl hjemme. Vi åbnede Brygladen, da vi selv et par år forinden var startet med at brygge øl. På det tidspunkt var der ikke nogen, der solgte råvarer til ølbrygning. Vi måtte derfor købe vores ting i udlandet, og på det tidspunkt var leveringstiden lang. Vi besluttede derfor, at vi ville købe lidt ekstra råvarer og udstyr, som vi ville sælge i en webshop. Antallet af folk, der bryggede øl, var på dette tidspunkt under 20. Vi kendte derfor hinanden, og når vi mødtes, var det som regel rigtig hyggeligt. Siden dengang er der sket meget, og selvom det er svært at vide, hvor mange der brygger øl i dag, så ligger antallet omkring Der er nogle, der er mere aktive end andre. Der er nogle, der brygger en gang om året, og andre brygger flere gange pr. måned. Nedenfor kan du læse lidt om os bag Brygladen. Anja Egebjerg Anja holder styr på os andre i Brygladen. Hun er meget planlæggende, og havde vi ikke hende, så ville det hele være lidt kaotisk. Anja er til hverdag vant til at holde styr på børn i sit job som lærer. Det er også Anja, som du sandsynligvis snakker med, hvis du ringer til os. Hun er nok den kvinde i Danmark, der ved mest om at brygge øl, som faktisk ikke selv kan lide øl. Hun kan hjælpe dig med alle de praktiske ting omkring brygning. Så har du et spørgsmål, så spørg hende, så kan du få hjælp til det meste. 3 Leverandør til ølbryggere siden 2000 Se mere på Copyright 2014

4 Jesper Bak Jesper er gift med Anja, så hvis du ringer til Anja, og hun ikke kan svare på dit spørgsmål, så er Jesper måske lige i nærheden. Jesper tager sig af de fleste mailbesvarelser. Jesper har brygget øl siden 1998, så han har prøvet langt det meste og er nok, hvad man kalder en ekspert i ølbrygning. Jesper arbejder til daglig som journalist. Klaus Egebjerg Klaus er bror med Anja, og Jesper er derfor Klaus svoger. Klaus tager sig af vores webshop, så hvis webshoppen driller eller andet, så er det Klaus, der sidder med røde ører. Klaus tager sig af indkøb, og er der noget, du mangler i shoppen, så grib fat i os, så vil vi forsøge at skaffe det. Klaus startede sammen med Jesper med at brygge øl i 1998, så han er nok ligesom Jesper det, vi kan kalde en ekspert på området. Til daglig arbejder Klaus med onlinemarkedsføring. 4 Leverandør til ølbryggere siden 2000 Se mere på Copyright 2014

5 Udviklingen inden for ølbrygning i hjemmet Siden vi startede Brygladen, er der sket en kæmpe udvikling inden for ølbrygning. Til en start var der under 200, der bryggede i Danmark. Op gennem 70-80erne var der ellers rigtig mange, der bryggede øl. Grunden til dette var typisk, at det var muligt at brygge rigtig billigt. Der var ikke så mange, der tænke på, hvordan det smagte. Afgifterne på øl var forholdsvis høje herhjemme, så derfor var der mange, der blev fristet til at brygge selv. Siden hen begyndte afgifterne på både øl og vin at falde, og så var den økonomiske gevinst ved at brygge selv forsvundet. Eftersom det var udgangspunktet for mange, lagde langt de fleste det på hylden igen. Omkring år 2000 begyndte interessen for spændende øl at vokse igen. På det tidspunkt vi startede vores webshop, havde vi ikke nogen forestilling om, at det ville blive en hobby, som så mange mennesker ville tage op igen. I dag er udgangspunktet et helt andet end tidligere. I dag er det ikke så meget prisen, der gør, at folk brygger. I dag er det interessen for det gode øl og ikke mindst lysten til selv at brygge øl. Der er sket en stor udviklingen inden for råvarerne siden 70-80erne. Eftersom det bare skulle være billigt, var der ikke så mange, der tænkte over, hvad der var tilsat i de sæt, man kunne købe. Hvis man snakker med folk, der bryggede tidligere, så kan man også høre mange historier om, at kapslerne blev skudt af ølflaskerne, fordi øllet stod og gærede for meget inde i skabet. I dag går man meget mere op i, hvad de enkelte sæt består af, og langt hen af vejen er det fremstillet med de samme råvarer, som de store kommercielle bryggerier bruger. I dag er der derfor ikke så mange, der snakker om, at kapslerne bliver skudt af. I dag er det faktisk muligt at brygge øl, der er langt bedre end det, du køber fra de store kommercielle bryggerier. Når de store bryggerier udvikler deres opskrifter, er de sammensat på en sådan måde, at næsten alle kan lide dem. Når det så er brygget, bliver øllet pasteuriseret og filtreret. Det betyder, at rigtig mange af de smagsnuancer, der var i øllet, forsvinder. Man pasteuriserer og filtrerer ikke øllet, når man selv brygger øl, og det efterlader bare mere smag i øllet. Når man brygger, har man også mulighed for at udvikle egne opskrifter, sådan at man kan få øl lige præcis efter den smag, man godt kan lide. Til at begynde med anbefaler vi, at du brygger et af de sæt, vi har i webshoppen. Der er vigtigt, at du lærer processen i at brygge og finder ud af, hvordan tingene fungerer. Det er derfor en fordel at tage udgangspunkt i en færdig opskrift, for på den måde ved du, at opskriften er i orden, og hvis øllet ikke bliver godt, er det noget andet, der er galt. Ølbrygning er faktisk blevet en så stor hobby, at der hvert år bliver arrangeret DM i hjemmebryg. Det er et fantastisk arrangement, og når man sender sin øl ind til den konkurrence, får man en uvildig bedømmelse af sit øl. En ting er, hvad familie og venner siger til øllet noget andet er, hvad en uvildig siger til det. De øldommere, der sidder og bedømmer øllet, har alle gennemgået en uddannelse for at være sikker på, at de dels forstår 5

6 brygprocessen, men også kan smage de nuancer i øllet, som det kræver. Du får en feedback på din øl og måske nogle gode råd til, hvordan du kan forbedre din øl. Det er utroligt lærerigt, og hvem ved, om du på et tidspunkt kan komme til at kalde dig dansk mester i ølbrygning. 6

7 Valg af brygmetode Inden du kaster dig ud i at brygge øl, er det første, du skal overveje, hvordan du gerne vil brygge øl. Det er vigtigt at man ikke føler, at det er for stor en mundfuld at komme i gang. Du skal derfor vælge det niveau, hvor du føler, at du ikke kaster dig ud på for dybt vand. Uanset hvilken metode du vælger, så lærer du noget, og når du så føler du mestrer det, så kan du gå en sværhedsgrad op, og på den måde lærer du noget nyt, mens du bruger den viden, du allerede har fået. Nedenfor kan du læse lidt omkring de tre forskellige metoder, der er. Senere i bogen kommer der et afsnit om hver, så du kan sætte dig bedre ind i lige præcis den metode, du vælger. Vi vil i forklaringen under de tre brygmetoder tage udgangspunkt i en opskrift, sådan at vi fortæller, hvordan du brygger dem og hvor i processen, der kan være forskel. De opskrifter, der bliver omtalt, kan købes i vores webshop, sådan at du også kan bruge bogen her som en egentlig brugervejledning til de pågældende sæt. Beerkit (Den lette metode) Beerkit er den letteste metode, hvorpå du kan brygge øl. Det er nok denne metode, der minder mest om det, man bryggede tilbage i 70-80erne. Kvaliteten er dog forbedret, sådan at du faktisk laver rigtig gode øl. Det er en glimrende måde at lære omkring selve gærprocessen og ikke mindst hygiejne, som er utrolig vigtig, når man brygger øl. Helt kort fortalt får du en koncentreret ekstrakt, hvor der er tilsat humle. I pakken ligger der også en ølgær. Når du skal brygge på denne måde, tager du ekstrakten ud af dåserne, blander med vand og tilsætter gæren. Herefter kommer du det på en rengjort gærtank og lukker til, hvorefter det gærer. Når det er færdiggæret, kommer du det på flasker. Vi plejer at sammenligne denne metode lidt med at lave saftevand. Du har en ekstrakt, som du fortynder med vand. Alle kan finde ud af at brygge på denne metode. Ekstraktbrygning (Den mellemsvære metode de fleste starter her) Denne metode kræver lidt mere arbejde og er lidt sværere end et beerkit. Det er dog også en metode, som kan anbefales til nybegyndere. Vi plejer at anbefale denne eller beerkit- metoden til folk, der skal i gang med at brygge første gang. Hvilken af disse metoder du skal vælge afhænger af, hvor meget du har lyst til at have fingrene nede i øllet. Når du brygger med ekstrakt, foregår det kort fortalt på denne metode: Maltekstrakten er her ikke tilsæt humle på forhånd. Du skal derfor selv koge det. Når man laver øl, er det lidt som at lave mad - man skal finde en balance mellem det søde og det syrlige. Når man brygger øl, skal man finde balance mellem det søde og det bitre. Maltekstrakt er sukker, der er udvundet af malt, og bitterheden kommer fra humle. Det gælder om at skabe den perfekte balance mellem de to ting. Du skal ikke tænke så meget over det, når du brygger på vores færdige sæt, for der har vi sørget for, at denne balance er, som den skal være. 7

8 Selve brygningen foregår som regel således: 1. Du koger maltekstrakt med humle i 60 minutter. 2. Du sier humle fra og hælder væsken (der nu hedder urt ned i en rengjort gærspand). 3. Du tilsætter gæren og lader det gære i spanden. 4. Du hælder det på flasker og lader det eftergære. Det er på dette niveau, hvor langt de fleste starter. Det er ikke så svært, og alligevel så synes mange, at det er lidt sjovere at brygge på denne måde, for man skal lave lidt mere. Det kræver ikke så meget udstyr at komme i gang på denne vis. Det er med andre ord et rigtigt godt sted at starte. All- Grain brygning (Den sværeste metode) Lad os slå fast med det samme, at vi ikke anbefaler dig at starte på dette niveau, med mindre du har lyst til at give dig selv en udfordring, eller måske kender nogen, der brygger, hvor du kan få lov til at deltage den første gang. Der er mange flere ting, der kan gå galt, når du brygger på denne metode, og du skal bruge meget mere udstyr. Det kan derfor være dyrt at komme i gang med at brygge med denne metode. Selve brygningen foregår sådan: 1. Opvarm vand til 70 grader. 2. Tilsæt malt. 3. Hold en temperatur på mellem grader i en time. 4. Hæv temperaturen til 78 grader og hold i 5 min. 5. Si malten fra væsken, som nu hedder urt, og bring urten i kog. 6. Tilsæt humle typisk af flere omgange og kog i 60 min i alt. 7. Si humle fra. 8. Nedkøl urten til under 30 grader. 9. Hæld det på en gærspand og tilsæt gær her sker omdannelsen til øl. 10. Lad øllet gære færdig. 11. Hæld det på flasker og lad det eftergære. Ovenstående lyder måske enkelt og er det også, når man har prøvet det nogle gange. Der er blot nogle praktiske ting, som gør, at det ikke er det optimale sted at starte. 8 Leverandør til ølbryggere siden 2000 Se mere på Copyright 2014

9 Grundlæggende udstyr Hvis du starter enten med beerkit eller ekstraktbrygning, er det begrænset, hvor meget udstyr du skal bruge til at brygge. Nedenfor finder du en oversigt over det mest grundlæggende udstyr. Noget udstyr skal du have, mens andet er udstyr, der kan være praktisk at have. Vi har angivet nedenfor, om det er must have eller nice to have. Du kan brygge øl med det mest basale udstyr, og når du så finder ud af, at dette er en hobby, du kan tænke dig at fortsætte med, kan du altid købe mere udstyr. Gærspand /gærrør (Must have) Når man brygger øl, så skal det gære. I denne proces omdannes sukker til alkohol og Co2. Når det gærer, skal det foregå i en lukket beholder, hvor der kan komme Co2 ud, men hvor der ikke kan kommer luft ind. I princippet kan der anvendes mange forskellige beholdere. Du skal dog sørge for, at ovenstående krav er opfyldt, og du skal være sikker på, at det er et fødevaregodkendt materiale, der anvendes. Det er også vigtigt, at beholderen er let at gøre ren, fordi rengøring er en stor del af hemmeligheden i at brygge øl. Hvis ikke du kan gøre din gærtank ordentligt ren, så er der alt for stor risiko for, at der kommer vildgær eller mælkesyrebakterier i det færdige øl. Størrelsen på gærtanken skal være af en sådan størrelse, at den dels kan indeholde den mængde, du gerne vil brygge og dels noget luft. Der skal være mindst 20 % luft, for når øllet gærer, kan der udvikles en del skum, og det skal der være plads til i tanken. Før i tiden brugte man gærtanke, som gik op i en lille åbning og var fremstillet i enten plastik eller glas. Disse kan stadigvæk anvendes, men hvis du bruger en af disse gærbeholdere i glas, så tænk dig om, for glas er et skrøbeligt materiale, som du skal håndtere med omtanke. Du bør virkelig overveje, om det er den rigtige løsning, da du kan komme meget uheldigt af sted og skære dig voldsomt på glasset, hvis den skulle gå i stykker. Du kan også tænke lidt over, hvor du står med det, for hvis den går i stykker, og du har brygget omkring liter, så kan der ske en del skader, hvis du ikke står et sted med afløb og en gulvbelægning, der kan holde til det. Disse gamle gærtanke er også meget besværlige at gøre rene, da det ikke er muligt at få hånden ned i dem. Der dannes skum, når øllet gærer, og inden øllet er færdigt, forsvinder dette skum igen. Det gør, at der kommer til at sidde en ring rundt over øllet med udtørret skum. Hvis ikke du kan få hånden ned for at gøre det rent, så kan det være svært at få helt af, og det er vigtigt, at det er ordentligt rent, inden du kommer din urt på den. Vi anbefaler, at du bruger en af de brygspande, vi sælger i webshoppen 32.html Det er spande med en stor åbning, sådan at du både før og efter brug kan gøre den ordentligt ren. Du har også mulighed for at se, om der skulle sidde nogle belægninger på siderne, inden du kommer din urt på. 9

10 Det er som sagt vigtigt, at du vælger en gærspand, hvor der kan komme Co2 ud, uden der kan komme luft ind. Måden, man løser problemet på, er, at der er lavet et lille hul i låget. I hullet er der sat et gærrør, som egentlig er en lille vandlås. Du kommer vand i gærlåsen, og på den måde kommer der ikke noget luft ned i spanden, da det ikke kan trykke vand ned i gærlåsen. Når øllet begynder at gære, dannes der Co2, og det skaber et lille overtryk nede i spanden. Dette overtryk vil løfte vandet i gærlåsen op, sådan at der lukkes Co2 ud af spanden. En helt utrolig løsning der virker. Hydrometer og cylinderglas (Nice to have) Et hydrometer er en lille flydevægt. Det er sådan en lille ting, som kan måle sukkerindhold i en væske. Nu sidder du måske og tænker over, hvad du skal bruge sådan et hydrometer til, for du har nok ikke interesse i at vide, hvor meget sukker der er i det har du dog. Du kan have interesse i at måle sukkerindholdet, da du faktisk på denne måde kan finde ud af, hvor meget alkohol der er i din øl. Alkohol bliver dannet, når øl gærer, og alkohol fremkommer ved, at gæren omdanner sukkeret, der er i urten til alkohol og Co2. Det faktum kan du bruge til at finde ud af, hvor meget alkohol der er i den færdige øl. Du gør således: Når du er færdig med at brygge, udtager du en prøve af din urt, som du hælder i dit cylinderglas. Du kommer cirka ml. ned i cylinderglasset. Du lader herefter urten nedkøle til 20 grader, hvorefter du nedsænker dit hydrometer i glasset. Det er vigtigt, at hydrometeret ikke hviler på bunden, og er det tilfældet, hælder du mere urt ned i. Der, hvor væsken skærer hydrometeret, står et tal. Det tal skriver du ned og gemmer. Du lader herefter urten gære færdig, som angivet i opskriften. Lige inden du tilsætter sukker og hælder det på flasker, gør du helt det samme din aflæsning på dette tidspunkt er dog en helt anden. Grunden til, at der er forskel på de to aflæsninger, er, at en stor del af det sukker, der var i urten før gæring, nu er forsvundet og omdannet til dels alkohol og dels Co2, der er forsvundet op gennem gærrøret. Når du har de to aflæsninger med dit hydrometer, har du mulighed for at finde ud af, hvor meget sukker der er forsvundet, og dermed kan du beregne, hvor meget alkohol du har i din færdige øl. Det er vigtigt, at du laver begge målinger ved omkring 20 grader, for det er ved denne temperatur, du får den rigtige aflæsning. Hvis temperaturen afviger meget fra 20 grader, bliver dine aflæsninger meget unøjagtige. Hvordan beregner du så alkoholprocenten? Når du skal finde ud af, hvor meget sukker du har i din øl, så skal vi i gang med lidt matematik, så hold tungen lige i munden nu. Når du forstår den, så er det forholdsvis let at finde ud af din alkoholprocent. Selve formelen ser således ud: 10

11 (OG FG) / 7,5 = Alkoholprocent (+0,3) OG = Original gravity (før gæring) FG = Final gravity (efter gæring) Hmm.. tænker du, sagde de ikke, at det var let at beregne? Det kan godt være, at det er et stykke tid siden, du har gået i skole, og det ser meget indviklet ud, men her er forklaringen. Lad os tage et eksempel: På det tidspunkt, hvor du bryggede, lavede du en aflæsning, der hed 50. Lige inden du kom sukker i til eftergæring på flasker, fik du måske en aflæsning på 16. Regnestykket ser derfor således ud: (50-16) / 7,5 = Alkoholprocent (+0,3) (50-16) = 34 hvilket du dividerer med 7,5 = 4,5 Det giver altså en alkoholprocent på 4,5 %. Men hvad med de +0,3 der står i parentes?? Jo, når du eftergærer dine øl på flasker, starter du en lille kontrolleret gæring. Denne gæring giver dig cirka en alkoholprocent på 0,3. Hvis du eftergærer på flasker (som du nok gør), skal du altid lægge 0,3 % oveni. Du har med andre ord en alkoholprocent på 4,8 % Det er vigtigt at sige, at denne metode til bestemmelse af alkoholprocent, ikke er 100 % nøjagtigt. Den er dog forholdsvis præcis, men hvis du skal ud at køre bil etc., så brug den som rettesnor. Hævert (need to have) Når du har hældt dit øl på gærtank, måske have det på flasker eller over på en anden gæringstank, skal du gøre det uden at få for meget bundfald med, og uden at dit øl bliver iltet alt for meget. Den letteste og bedste måde at gøre det på er ved hjælp af en hævert. Du stiller den spand, du skal have øllet væk fra højere end den tomme gærspand eller flaskerne, du gerne vil have øllet overført til. Så placerer du spidsen af hæverten den med et lille filter i den fyldte spand og suger i den anden ende af hævertslangen. Tyngdekraften sørger for, at øllet løber over til det sted, du gerne vil flytte øllet til. Det er en ret enkelt måde at flytte dit øl på. Der er jævnligt en debat på nettet, om man skal bruge en klassisk hævet, som den jeg har beskrevet, eller man skal bruge en automatisk en af slagsen. Fordelen ved at bruge en automatisk hævert er, at man ikke selv 11

12 skal suge i slangen for at få øllet til at løbe. Der er en minimal infektionsrisiko ved selv at skulle suge i slangen. Jeg har altid selv brugt en klassisk, for den er utrolig let at have med at gøre, og jeg har aldrig oplevet en infektion, som jeg kan tilskrive den. En fordel ved selv at skulle suge er, at du også lige har en undskyldning for at smage på øllet. J Flaskebørste (Need to have) Det er vigtigt, at du har vasket dine flasker rigtig godt, inden du hælder dit øl på dem. Det er meget vigtigt, at der ikke sidder urenheder nogle steder. Jeg kan anbefale dig, at når du har renset flaskerne, så holder du dem en gang op mod lyset, for på den måde er det langt lettere, at se, om du skulle have glemt noget. Vi har forskellige størrelser af flaskebørster i vores sortiment. Hvis du bruger en almindelig standardflaske, så anbefaler vi, at du køber en 30 cm børste. Hvis du bruger en større flaske end det, så er det vores 45 cm børste, du skal have fat i. Termometer (Need to have/nice to have) Det er i overskriften angivet, at et termometer er både need to have og nice to have. Det afhænger nemlig lidt af, hvilken brygmetode du har valgt at benytte. Hvis du brygger på Beerkit, er det ikke nødvendigt at have et termometer. Hvis du derimod vælger en af de andre metoder, skal du have et godt termometer. Det er vigtigt, at du køber et termometer i en ordentlig kvalitet, for det går ikke, hvis det måler forkert. Det kan betyde en verden til forskel på det færdige øl. Hvis du fx kommer gæren i, mens øllet er for varmt, så er der en risiko for, at gæren dør, og du får dermed ikke gang i gæringsprocessen. Når du kigger efter et termometer, så sørg for dels at det måler præcist, og dels at det kan gå op til 110 grader. Kapsler (Need to have) Det er vigtigt at kunne lukke de flasker, du fylder, og det kan du let gøre ved at sætte en kapsel på. Du skal vælge den rigtige størrelse, så de passer til de flasker, du har valgt. Kapsler findes i 2 størrelser - 26 og 29 mm. Langt de fleste ølflasker, der sælges på det danske marked, er med et 26 mm hoved. Der er ganske enkelte flasker, der har en større hals typisk store belgiske øl. Alt, hvad der har samme hovedstørrelse som den danske standard returflaske, passer 26 mm på. Kapsler findes i flere forskellige farver. Som sådan lever de alle sammen op til det formål, de har - nemlig at du kan sætte dem på en flaske, og de holder tæt. Der kan være flere grunde til, at du vælger forskellige kapselfarver. En kan være, at du har designet en flot etiket, hvor en helt bestemt kapselfarve passer til. Langt de fleste vælger forskellige farver, da de ikke får 12

13 designet en etiket til øllen og vælger derfor at sætte forskellige kapselfarver på de forskellige øl, de har lavet, så de kan kende forskel på dem. Kapselpåsætter (Need to have) Hvis du skal have dine øl på flaske, skal du også have en kapsel på. Der er lidt forskellige muligheder inden for kapselpåsættere. Der findes en håndmodel og en bordmodel. En håndmodel er, som du ser på billedet, en, du tager fat i med begge hænder. Når du skal have en kapsel på, har du mulighed for enten at lægge en kapsel på halsen af flasken, eller du kan sætte en kapsel på en magnet, der er oppe i hovedet af kapselpåsætteren. Når du sætter kapslen på, sætter du kapselpåsætteren op på toppen af flasken og presser de to arme ned. Hvis du mærker godt efter, kan du mærke, hvornår kapslen giver efter, og når den gør det, så sidder den på flasken. Hvis du i starten har svært ved at mærke det, så passer det med, at når de to arme er vandrette, er din kapsel sat på flasken. En kapselpåsætter håndmodel er rigtig god, hvis du bruger forskellige flasker, for du kan hurtig tilpasse dig højden på de forskellige flasker. Når du bruger en håndmodel, skal du i starten passe lidt på, at flasken ikke vælter. Når du har prøvet nogle gange, er det typisk ikke noget problem. Der findes også en bordmodel. Den er super god og effektiv, især hvis du altid står et sted og brygger, hvor du har mulighed for at skrue den fast på bordet. På den måde står den godt fast, og der er ikke nogen risiko for, at den vælter. Du kan også vælge at stille den på bordet eller måske skrue den i en lille plade. Der er mange muligheder med denne. Det er ret let at indstille højden på flasken med denne kapselpåsætter. Det er dog en rigtig god idé at fylde alle flasker af en flasketype, inden du går til den næste, for ellers skal du stille på den hele tiden. Hvad du skal vælge af kapselpåsætter afhænger lidt af, hvad du ligger vægt på. De lever begge to op til det formål, de har - nemlig at sætte en kapsel på. Urtkøling (Need to have/nice to have) Chiller: Her har vi igen noget udstyr, som enten er need to have eller nice to have. Det afhænger af, hvilken brygmetode du vælger. Hvis du brygger på beerkit, har du ikke noget at bruge en chiller til. Hvis du brygger en ekstraktøl, så kan det være en god 13

14 idé, og hvis du brygger all- grain(malt), så har du behov for at gøre noget for at køle urten ned. Hvis man skal beskrive en chiller, er det måske lettest at kalde der for en omvendt dypkoger. Den gør nemlig lige det modsatte. En chiller kan være en rigtig god idé. Når du er færdig med at koge din urt, så tag den af og si humlen fra. Du kan så hælde det på gærspanden. Hvis du fx brygger med ekstraktmetoden, skal du fylde koldt vand i, indtil du når op på de 20 liter, som opskrifterne er baseret på. Du køler herved urten ned, når du hælder koldt vand i. Hvis du har brygget på all- grain, har du kogt den fulde mængde. Der er derfor ikke mulighed for at hælde koldt vand i, da den allerede har den mængde urt, du skal ende ud med. Hvis du bare stiller urten hen i et hjørne, tager det rigtig lang tid, inden temperaturen når under 30 grader, og det gælder, selvom du stiller spanden udenfor i fx frostvejr. Det kan godt tage 24 timer. Du skal her huske på, at når temperaturen når under 75 grader, begynder andre bakterier at kunne vokse i urten, og du har derfor en større risiko for at få en infektion i det færdige øl. En chiller fungerer på den måde, at du kører koldt vand fra vandhanen igennem chilleren. Du sætter chilleren ned i urten. Når det kolde vand løber igennem, fjerner det en del af varmen fra urten, og det første vand, der kommer ud af chilleren, er næsten kogende, så pas på. Det kan være en god idé at samle noget af vandet op og så herefter bruge det til at gøre rent med. En chiller fås i både kobber og i rustfrit stål. Kobber er utroligt varmeledende, så det går rigtigt hurtigt med at nedkøle urten. Du kan på omkring 5 minutter nedkøle 20 liter urt til under 30 grader. Problemet med kobber er dog, at det ikke er et fødevaregodkendt materiale, og det er det ikke, fordi det kan være svært at gøre rent. Uanset hvad man gør kobber rent med, så skal du leve med, at den er mindre ren, når du er færdig med at bruge den, end den var, da du startede. Rustfrit stål er til gengæld let at gøre rent, men det køler ikke helt så godt. Det tager dog ikke mere end 8-10 minutter at nedkøle 20 liter urt til under 30 grader. Jeg er selv tilhænger af en rustfri chiller, men det er lidt smag og behag. Pladekøler: En anden måde at nedkøle din urt på, er ved at bruge en pladekøler, fremfor den før nævne chiller. Selvom en pladekøler ikke ser stor ud, at er den rigtig effektiv. Det er en firkant, hvor du indeni har en lang række af plader, hvor der løber koldt vand i hver anden, og i de andre løber urten. Det betyder, at du har en rigtig stor overflade mellem de to, og dermed en rigtig god afkøling af din urt. Det er let at regulere, hvor kold du vil have urten, når det løber ud, for du kan skrue op og ned for hastigheden på det kolde vand. Det kan være lidt svært at rengøre en pladekøler. En god måde at gøre det på er, at du hælder kogende vand igennem den side, hvor urten skal løbe igennem. Dette gør du uden at du har tændt for dit kølevand, for på den måde får du en rigtig god rengøringseffekt af det kogende vand. Når du er færdig med at bruge den, så gør du det samme igen, for på den måde får du den urt ud, der sidder tilbage i den, og som kan være svær at få ud næste gang. 14

15 Lauter tun (Need to have all- grain) Hvis du brygger på beerkit eller laver ekstraktøl, så har du ikke noget at bruge en lautertun til. Når du brygger på malt, har du behov for den. Når man brygger på malt, anvender man typisk 5-6 kg. malt, og det kan sies fra urten på et tidspunkt i processen. En lautertun er i bund og grund en stor si, der gør det meget let at lave denne proces. Anvendelse af den bliver beskrevet i afsnittet omkring all- grainbrygning. Brygske (Need to have) Løbende gennem processen er det nødvendigt at have en god ske at røre rundt med. Vi forhandler forskellige slags, og det er lidt et spørgsmål om temperament, hvad man hælder til at bruge. Vi har brygskeer i plastik og i træ. Træ er de mest holdbare, men til gengæld er det ikke muligt at gøre træ sterilt. Du skal dog huske på, at du koger urten efterfølgende, så det er ikke et must, at værktøjet er sterilt på dette stadie af ølbrygningen. 15

16 Bryglog Når man brygger øl, gælder det om at være omhyggelig. Du skal ikke forvente, at du kan lave præcis den samme øl to gange. Der vil altid være en lille forskel fra gang til gang det er dog bare charmen, for det er jo et håndværk, du er ved at lære. Når du brygger, er det dog vigtigt, at du holder styr på, hvad du laver. Hvis du vil have en mulighed for at lave den samme øl igen, så hjælper det ikke, at du ikke kan huske, hvordan du har gjort eller hvilken opskrift, du har brugt. Du skal derfor til alle bryg lave en bryglog, hvor du skriver de vigtigste detaljer ned. Vær også omhyggeligt med at få skrevet ting ned, som måske ikke lige forløb, som du havde planlagt. Det kan være en forkert temperatur etc. Skriv det ned, for så har du altid en mulighed for at lave nogenlunde den samme øl senere. Nogen tænker måske, at de bare kan udfylde brygloggen, når de er færdige med at brygge. Det er en meget dårlig idé, for det kan det være svært at huske de enkelte ting, du har lavet, og du kan også helt glemme at få den udfyldt. Der er gennem tiden kommet mange bryggere til os og nærmeste grædt over, at de ikke kan genskabe en øl, som konen og alle andre, der har smagt, stadig taler rosende om. De bliver ved med at spørge efter den, men desværre kan bryggeren ikke helt huske, hvordan den blev til. Det er for at bruge et jysk ord rigtig træls. Sørg for, at det ikke sker for dig. Få nu den bryglog udfyldt, mens du brygger og gem den et sted, så du altid ved, hvor den er. På næste side finder du et eksempel på, hvordan en bryglog kan se ud 16

17 Bryglog Ølstil: Øl Navn Brygget: Flasket: Malt Mængde Kommentar Humle Mængde Alpha syre Kogetid Kommentar Andre ingredienser Kogetid Kommentar Gær: Kommentar Gæring: Dage Temperatur Kommentar Alkoholprocent OG: FG Alkoholprocent (OG- FG)/7,5 Kommentar 17

18 Kommentar til brygning Bedømmelse af smag 18

19 Gær/gæring Der kan siges rigtig mange ting omkring ølgær, men nogle gange skal man over for helt nye bryggere passe på med, at man ikke siger for meget. Gær har en rigtig stor betydning for, hvordan din færdige øl kommer til at smage. Der findes rigtig mange forskellige gærtyper, og hvis du brygger den samme øl med de forskellige typer gær, vil du kunne smage forskel. Alligevel skal du ikke tænke så meget over det, når du starter med at brygge, for det er vigtigere, at du får styr på resten af processen. Når du har styr på processen, kan du altid begynde at lege med de forskellige gærtyper og selv smage, hvor stor forskel der er. Der findes to hovedgrupper af gær, det er en rigtig god idé at kende til. Når du køber et færdigt sæt hos os, følger der altid en gær med, som passer til den øl, du har valgt. Til en start skal du ikke tænke så meget over det, blot følge de anvisningerne til den pågældende øl. Undergær: Undergær er en gærtype, der gærer ved lave temperaturer - typisk 8-12 grader. Grunden til, at det hedder undergær, er, at gæren samler sig i bunden af din gærspand, når den er færdig med at arbejde. Når temperaturen er så lav ved gæringen, skal du regne med, at det tager omkring 2 uger, inden gæringen er færdig. Når du brygger undergæret øl, får du en meget stilren smag. Nedenfor kan du se en oversigt over, hvilke øltyper der er typisk undergærede. Listen er ikke fuldkommen, så der kan være flere typer end dem, der er angivet nedenfor. Der er også nogle typer, som kan fremstilles med både under- & overgær. Undergæret øl: Pilsner Mørk lager Oktoberfest øl Münchener dunkel Når du brygger med undergær, anbefaler vi, at du starter gæringen ved stuetemperatur, og når den er i gang, stiller du øllet et sted, hvor du har 8-12 grader. På den måde får du gæringen langt hurtigere i gang. Overgær Overgær fungerer lige modsat af undergær. Den lægger sig i overfladen, når den er færdig. Når man anvender overgær, er den optimale gæringstemperatur grader. Når du anvender overgær, tager det typisk kun 3-4 dage, inden gæringen er overstået. Et typisk stillet spørgsmål er, at gæringen er gået i stå, og hvad man kan gøre for at få den i gang igen. Der er nemlig i mange opskrifter angivet, at den skal gære 7-10 dage, og hvis den allerede er færdig efter 3 dage, må der jo være noget galt. I langt de fleste tilfælde er der 19

20 faktisk ikke noget problem. Gæren stopper af sig selv, når der ikke er mere sukker tilbage i øllet. Når dette sker, lægger gæren sig i dvale. Et godt råd, hvis du tror din gæring er stoppet for hurtigt, er, at du tager en måling med dit hydrometer. Hvis du får en aflæsning under 20, er der ikke noget problem din gæring er færdig. Når du laver øl på overgær, skal du i de første dage holde lidt øje med, at der forsat er vand i din gærlås, for der kan godt udvikles så meget Co2, at vandet i gærlåsen bliver blæst ud. Hvis du ikke har mindst 20 % luft i gærspanden, kan du opleve det, at der bliver dannet så meget skum, at det kommer op igennem gærrøret. Overgæret øl: Alle aletyper (pale ale, India Pale ale, brown ale etc) Stout/porter Hvedeøl Belgiske øl Som nybegynder er det typisk lettest at brygge en øl på overgær. Grunden til dette er; gæringstemperaturen. Hvis man ikke har en kold kælder eller brygger om vinteren, så det kan stå i et isoleret skur, kan det være nødvendigt med et ekstra køleskab. Vi anbefaler derfor, at den første øl, du fremstiller, er lavet på overgær. Det giver også den fordel, at det foregår lidt hurtigere, så du ikke skal vente så længe på at smage det endelige resultat. 20 Tørgær/flydende gær Både undergær og overgær kan købes i flydende og fast form. Der er fordele ved begge to, men som nybegynder er det klart lettest at anvende tørgær. I alle vores begynderopskrifter følger der også tørgær med. Tørgær er lettest at bruge er, da den er meget mere driftsikker. Når du bruger en tørgær, er der ikke så mange dikkedarer. Du kan nøjes med at hælde det direkte ned i urten. Dette vil i mange tilfælde gøre, at gæringen starter allerede efter få timer. Ulempen ved at bruge tørgær er, at udvalget af gærstammer ikke er så stort. Det betyder ikke så meget til en start, for der vil gær være gær. Du kan altid på et senere tidspunkt prøve at bruge flydende gær. Vores anbefaling er, at du får styr på processen, inden du begynder at anvende flydende gær. Udvalget af flydende gær er langt større. Vores flydende gær er fremstillet på et laboratorium i USA og bliver leveret med kurér til os. Med flydende gær er det vigtigt, at man opbevarer det ved de rigtige temperaturer, da der ellers er risiko for, at gærcellerne dør. Udvalget af flydende gær er som sagt langt større, og ved nogle øltyper har man været ude på et enkelt bryggeri og fået deres gær. Dette er væsentligt, hvis du fx har et ønske om at brygge en tro kopi af Chimay (Belgisk Trappist øl). Deres gær findes i flydende form.

21 Det kræver meget mere kærlighed at brygge på flydende gær. Det kan være en rigtig god idé at lave en gærstarter (Se afsnit om gærstarter). Når man laver gærstarter, er der en ekstra risiko for at få infektion i øllet. Der sker også det nogle gange, at der ikke kommer gang i det flydende gær. Det kan være svært at vurdere som nybegynder brug derfor tørgær de første gange. Hvis du vælger at brygge på flydende gær, så start den timer før du starter med at brygge. På den måde får den god tid til at starte, og du får derfor hurtigere gang i din gæring. Når du har brygget i en periode, begynder du måske at tænke lidt over, hvad gæren egentlig betyder. Jeg startede dette afsnit med at sige, at gæren har en kæmpe betydning for den øl, du brygger, og alligevel så siger jeg, at gær er gær for nybegyndere. På et tidspunkt når du har fået styr på hele processen og brygger godt øl, kan jeg anbefale dig at lege lidt med gær, så du kan få en fornemmelse af, hvor meget gæren betyder. En let måde at starte med at lege med gær er, at du brygger en helt almindelig urt. Denne gang deler du dog brygget op i 2 forskellige spande. Du tilsætter fx 2 forskellige typer tørgær - en undergær og en overgær. Du kan også hælde en fyldende gær i den ene. Vi hjælper dig gerne med at vælge to forskellige gærtyper, så du får to markant forskellige resultater. Når du gør det på denne måde, kan du faktisk, når du sidder og smager dem, få 2 så forskellige smagsoplevelser, at du slet ikke kan smage, at det er samme urt, den er lavet på. Et sjovt lille eksperiment som du med tiden kan lege med. Gærstarter: Når man bruger tørgær, så er det i modsætning til, hvad man læser mange steder på nettet, ikke nødvendigt at lave en gærstarter. Det er almindelig praksis bare at drysse gæren ned i den afkølede urt i gærtanken, ryste beholderen lidt og sætte låget på. Hvis du brygger med flydende gær, så er det derimod en rigtig god idé at lave en gærstarter. Hvis man læser på de pakninger, den flydende gær kommer i, så står der angivet, at den er fremstillet i en sådan størrelse, at den kan gære 5 US gallon. Du får dog en langsom start på din gæring, hvis ikke du laver en gærstarter, så det anbefaler vi dig altid at gøre. Sådan laver du en gærstarter: Når du skal fremstille en gærstarter, så er det en nødvendighed, at du er ekstra omhyggelig med rengøringen. Der er en risiko ved at fremstille en sådan, og hvis du får vildgær eller mælkesyrebakterier i din gærstarter, så bliver de også overført til urten. Brug derfor gerne en beholder til din gærstarter, som du kan rengøre på normal vis, og derefter varmebehandle dem, sådan at du er helt sikker på, at du ikke har uønskede ting i. Vi kan anbefale dig at bruge en Erlenmeyer koble 1liter.html, der kan holde til en god varmehandling. Du skal også sørge for, at den mængde Co2 der bliver dannet i din gærstarter kan komme ud, for ellers opstår der et overtryk i din beholder. 21

22 Afmål en liter koldt vand, hvor du tilsætter 1 dl. maltekstrakt. Du får dette op at koge i 10 minutter. Pas på når det kommer i kog første gang, for det kan godt skumme kraftigt. Når tiden er gået, så nedkøler du det til under 25 grader. Pas på at du under nedkølingen ikke udsætter urten for luft. Hvis du har en Erlenmeyer kolbe, så kan den godt holde til, at du hælder den kogende urt ned i den. Sæt gummiproppen i, og lad det køle af. Når temperaturen er under 30 grader, tilsætter du gæren. Ryst derefter din gærstarter godt. Det er en rigtig god idé lige at ryste den hver gange du kommer forbi den, for på den måde får du flere gærceller i din gærstarter. Grunden til at du bruger maltekstrakt fremfor blot almindelig sukker er, at du vænner gæren til det miljø, som du tilsætter den til. Hvis du har lidt humle tilbage efter sidste gang du bryggede, så kan du faktisk også med fordel tilsætte det til din gærstarter, men har du ikke det, så er det heller ikke noget problem. 22

23 Eftergæring Når du brygger øl, hælder du, som tidligere sagt, gæren på en gærspand, hvor der er mulighed for, at den Co2, der bliver dannet under gæringsprocessen, kan komme ud. Det betyder også, at når din øl er færdig med at gære, er der ikke noget Co2 tilbage. I Danmark drikker vi ikke øl, som de gør i England. Vi kan godt lide, at der er kulsyre i. Du er derfor nødt til at få noget Co2 i øllet igen. Det gør du ved at starte en lille kontrolleret gæring på flaskerne, for når det er på flasker og der er en kapsel på, så kan den kulsyre, der bliver dannet, ikke komme ud nogle steder. Inden du hælder på flasker, skal du være sikker på, at din øl er gæret helt færdig. Hvis den ikke er det, er der risiko for, at der bliver dannet for meget Co2 i flaskerne, og derfor kan kapslerne flyve af eller flasken kan sprænge. Lav en måling med hydrometeret lige inden, du hælder på flasker. Du skal være sikker på, at sukkerindholdet er under 20. Er det ikke tilfældet, er det tegn på, at din gæring er gået i stå for tidligt. Lige inden du hælder på flasker, kan du med fordel stikke øllet om til en ny gærspand. At stikke om vil sige, at du rengør en ny gærspand og anvender din hævert til at overføre øllet til den nye spand. Du skal forsøge at undgå det bundfald, der ligger i den spand, øllet har gæret i. Det kan godt være svært de første gange, men når du har prøvet det nogle gange, er det typisk ikke noget problem. Hvis du får for meget bundfald med, lægger det sig i bunden af flaskerne. Du kan ikke helt undgå bundfald i flaskerne, når du eftergærer på denne måde. Det behøver dog ikke være særlig meget, men den gæring, der har fundet sted i flaskerne, vil altid betyde, at der ligger lidt. Når du har omstukket øllet til en ny ren gærspand, skal du have lavet en lille sukkeropløsning. Det sukker, du tilsætter her, skal bruges til at starte en lille gæring. Det er vigtigt, at du er lidt omhyggelig her, så du ikke tilsætter for meget, og der dannes for meget Co2. Tilsætter du for lidt, kan der være for lidt Co2 i det færdige øl, og øllet kan være kedeligt at drikke og uden skum. Hos Brygladen sælger vi et smart lille tapperør haevert.html. Vi har en model, som du sætter på din tappehane, og vi har en model, der kan sættes på din hævert. Det, som gør den smart, er, at der sidder en lille ventil i bunden, og når du trykker den ned i bunden af flasken, løber øllet, og når du løfter den fra bunden, så stopper det med at løbe. Kunsten er at fylde flasken helt op, når du tapper, og når du får løftet fylderøret op, gør vægtfylden, at niveauet i flaskerne er helt perfekt. Det kræver lidt øvelse, og de første gange kan det være en god idé at have noget under, som kan tage det øl, der evt. skulle løbe over. 23

24 Hvad er den rigtige mængde sukker så? Der findes rundt omkring på nettet forskellige måder at udregne dette på. Du skal passe lidt på med at bruge disse, og vi anbefaler ikke, at du gør det til en start. Brug nedenstående tommelfingerregel, så går det ikke helt galt. Der er forskel på, om du har gæret med en under- eller overgær. Grunden til dette er, at den lille del af den Co2, der blev dannet under gæringen, faktisk bliver tilbage i øllet. Jo koldere øllet er, jo bedre er den til at holde på Co2, hvorfor der faktisk er mere Co2 tilbage i en undergæret øl. Det kan være svært at se, men den er der. Der er derfor forskel på, hvor meget sukker der skal tilsættes. Vi anbefaler følgende sukkertilsætning: Undergæret øl : 4-5 gram pr. liter Overgæret øl: 6-7 gram pr. liter Du måler op, hvor meget øl du har i spanden. Hvis du fx har 20 liter af en overgæret øl, siger du 20 *6 = 120 gram. Du måler derfor 120 gram sukker op og putter i en gryde. Herefter tilsættes cirka 1-1,5 dl. vand Du giver det et hurtigt opkog i gryden og lader det køle lidt af. Herefter kommer du det ned i din gærspand med øllet. Du rører rundt med en ske. Det er vigtigt, at du har rengjort og desinficeret denne (læs hvordan under det afsnit). Du tæller derefter op, hvor mange kapsler du skal bruge og overhælder dem med kogende vand, så de også er klar til brug. Herefter tager du din hævert og fylder på flasker. Sørg for, at de er fyldt nogenlunde ligesom de øl, man køber. Når du har fået fyldt dem alle sammen, så stil dem ved stuetemperatur i 2-3 uger. Når øllet lagrer, vil den gær, der er tilbage i øllet, lave en lille gæring, og eftersom der er kapsel på flaskerne, kan Co2 ikke slippe ud. Når flaskerne har stået i stuetemperatur i 2-3 uger, stilles de køligt, hvis du har mulighed for det. Du kan på det tidspunkt for første gang smage øllet med Co2, og det skal du også gøre. Der er dog meget øl, der vinder ved at lagre i længere tid, eftersom øllet hverken er pasteuriseret eller filteret. Det kan de første gange, man brygger, være svært at lade være med at drikke øllet, når det smager så godt, som det gør. Prøv at gemme nogle flasker, til der er gået 4-5 måneder. Øllet smager på dette tidspunkt endnu bedre. Når du brygger øl, er det derfor en god idé at være foran med brygningen, sådan at du kan lagre det lidt. Du skal dog ikke tænke så meget over det i starten, for som vi plejer at sige til vores kunder, så lærer man faktisk en del af at smage det undervejs, da man på den måde kan få en fornemmelse af, hvor meget øllet udvikler sig. Når der så er gået en 4-5 måneder, hvor man ikke har så mange flasker tilbage, kan man smage, hvor godt øllet kunne have smagt og huske det til en anden gang. Det gode er, at du kan brygge en mere og måske gemme det lidt længere. 24

25 Lagering Det meste øl kommer til at smage endnu bedre, når du har mulighed for at lagre det, inden du drikker det. Der er dog enkelte undtagelser til dette. Hvis jeg skal give en generel tommelfingerregel, så er det, at jo mørkere og stærkere en øl er, jo mere vinder den ved at få lov til at lagre. Hvis du fx brygger en Imperial Stout, der som regel er helt kulsort og ligger langt oppe på alkoholskalaen, så kan den faktisk være næsten udrikkelig, når den er kommet på flaske og har fået kulsyre. Hvis den så får lov til at ligge og lagre, kan den runde af og blive virkelig lækker at drikke. I den anden ende af skalaen finder du lys hvedeøl, og som navnet antyder, er den meget lys i farven. Samtidig indeholder den ikke specielt meget alkohol. I hvedeøl er det virkelig gæren, der får lov til at dominere smagen, men den har det med at blive kedelig i løbet af et stykke tid. Min personlige opfattelse er, at en lys hvedeøl er klart bedst, når der netop har dannet kulsyre. Igen vil jeg opfordre dig til at prøve at gemme et par flasker, for du lærer utrolig meget af at opleve, hvad der sker med smagen, når den får lov til at lagre. Det er svært at give nogle retningslinjer for, hvornår øllet er klar til at blive drukket. Det afhænger nemlig af flere forskellige faktorer. Jeg har dog prøvet at opstille en liste. Brug den kun som en rettesnor til en start. Gør dine egne erfaringer med, hvornår du synes, din øl er bedst. Lys/mørk hvede: Straks Pale Ale/pilsner: 1-2 måneder Brown Ale, mørk lager: 2-3 måneder Stout/porter: 3-6 måneder. 25 Leverandør til ølbryggere siden 2000 Se mere på Copyright 2014

26 Etiketter Når folk starter med at brygge, har de som regel en idé om, at der naturligvis skal en flot etiket på deres færdige øl. Der er dog ikke særligt mange, der egentlig får det gjort, og dem, som gør, er ofte reklame- og markedsføringsfolk, som ser det som en måde, hvorpå øllet kan sælges over for venner og familie. Langt de fleste sætter forskellige kapselfarver på, så de på den måde kan kende forskel på de forskellige flasker, de har til at stå. Hvis du har lyst til at kaste dig ud i at lave etiketter, så forvent, at det tager lidt tid, men det kan også komme til at se rigtigt flot ud. De fleste printer deres etiketter på en farveprinter på noget kraftig farvepapir, som de derefter klipper ud. Her gør du dig selv en kæmpetjeneste, hvis du designer dine etiketter i et firkantet format, for det er langt lettere at få dem pæne på den måde. Det er lidt forskelligt, hvordan folk sætter dem på. Vi har noget etiketlim, som du rører op i vand. Der er nogle, der bruger limstift, andre tapetklister etc. Der er rigtig mange muligheder. Der er fx også nogle, der bruger mælk, da der er et godt bindemiddel i mælken. Jeg synes dog, de har en tendens til at komme til at lugte lidt. Det, som er vigtigst, når du vælger lim, er, at de ikke bare falder af, men alligevel skal de også komme af forholdsvis let, når du er færdig med flaskerne og lægger dem i blød til næste bryg. Det er en balancegang, men forsøg dig lidt frem, så skal du nok finde det, som du bedst kan lide at arbejde med. Rengøring/Hygiejne Dette afsnit burde næsten være først i bogen, for hvis der er noget, der bestemmer kvaliteten på det øl, du brygger, så er det din rengøring og hygiejne generelt. Det er så vigtigt, at inden du går i gang med at brygge første gang, så læs dette afsnit igen, for det er nøglen til succes. Når man snakker rengøring i forbindelse med brygning, er der to faser på en brygdag: 1. Fase - Før øllet er færdigt med at koge 2. Fase Efter øllet er færdigt med at koge. Inden for al fødevareproduktion, snakker man over/under 75 grader. Grunden til dette er, at når ting har været over 75 grader, 26 Leverandør til ølbryggere siden 2000 Se mere på Copyright 2014

27 er det sterilt. Det er ikke helt rigtigt i alle forhold, men når du brygger øl, så lad os for lethedens skyld sige, at det forholder sig sådan. Når man brygger øl, har man en længere periode, typisk 1 time, hvor temperaturen ligger omkring 100 grader, hvorfor urten er steril på dette tidspunkt. Huskeregel: Hvad der kommer i kontakt med urten, før kogetiden er færdig, skal være rent. Hvad der kommer i kontakt med urten, efter kogetiden er færdig, skal være sterilt. Ovenstående huskeregel skal du have i hovedet hele tiden, mens du brygger. De første gange du brygger, hvor du ikke har det på rygraden, skal du hele tiden lige stoppe dig selv, inden du gør noget, hvor du får forbindelse med urten. Tænk for dig selv, om temperatuen i urten på et senere tidspunkt kommer over 75 grader. Gør den det, så skal det bare være rent. Kommer temperaturen ikke over 75 grader senere i processen, så skal det være sterilt. Hvad betyder rent Ovenfor skriver vi rent, men hvad betyder det, og hvordan gør du det? Rent betyder, at der ikke skal sidde synlig snavs på de ting, du skal bruge. Vi anbefaler dig, at du vasker alle de ting af, du skal bruge af, inden du går i gang med at brygge. Det er vigtigt, at du ikke bruger almindelig sulfo til det, for det kan være ødelæggende for skummet i din øl senere. Vi anbefaler dig derfor at bruge enten almindelig soda, eller et produkt vi har, der hedder Keg Clean. Begge produkter tager det snavs og evt. fedthinde, der sidder på dine ting. Du vasker alt dit udstyr af i det, for på den måde er alle ting rene. Løbende mens du brygger, kan du lige skylde ting, når de er blevet brugt. Hvis du har en gærspand med tappehane på, er det meget vigtigt, at du får tappehanen pillet af og adskilt. Der kan sidde rigtig mange baktier derinde, og det er nok den største kilde til infektion, når det kommer til brygning i hjemmet. Hvad betyder sterilt Kan du huske sætningen hvad der kommer i kontakt med urten/øllet efter kogetiden er færdig skal være sterilt. Den første ting, der normalvist kommer i forbindelse med urten, er en gærtank. Gærtanken er meget vigtig at få gjort ren og steril. Når du skal sterilisere, er det første, du gør at gøre det rent, som jeg beskrev under det punkt. Hvis ting ikke er rene, kan de heller ikke blive sterile. Vask derfor din gærspand med varmt vand og soda eller Keg Clean. På den måde får du en helt ren overflade til din videre behandling. Der er flere forskellige måder at gøre ting sterile på. Hvad der er lettest eller bedst, afhænger lidt af, hvad du skal gøre sterilt. Jeg nævner derfor de mest anvendte nedenfor, så kan du vurdere, hvad der er lettest for dig. 27