Cand. erhvervs. parat.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Cand. erhvervs. parat."

Transkript

1 Cand. erhvervs. parat.

2 2 Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde København K September 2012 Illustrationer: Colourbox: Forside, s. 8, s. 14, s. 17, s. 20 Charlotte Katrine Melchiorsen, KU: s. 8 ISBN:

3 3 Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Dimittenderne og arbejdsmarkedet 3. Uddannelsernes udvikling og indhold 3.1 Dialog med omverdenen 3.2 Cases og projekter 3.3 Studier i udlandet 3.4 Praktik og erhvervsrettet toning 3.5 Innovation og entreprenørskab 4. Karriereservices 4.1 Job- og projektformidling 4.2 Direkte virksomhedskontakt 4.3 Branchekontakt 4.4 Regionale strategier 4.5 Overgangen til arbejdsmarkedet 5. Sammenfatning s. 4 s. 5 s. 8 s. 9 s. 10 s. 11 s. 12 s. 14 s. 16 s. 17 s. 18 s. 19 s. 20 s. 22 s. 23

4 4 1. Forord Denne folder handler om, hvad de otte danske universiteter gør for at understøtte de studerendes overgang til arbejdsmarkedet, og hvordan universiteterne tilrettelægger og udvikler deres uddannelser, så de studerende får viden og kompetencer, de kan bruge i deres arbejdsliv. Danske og internationale erfaringer viser, at en videregående uddannelse er en god forsikring mod arbejdsløshed også i økonomiske nedgangstider. Men i løbet af selve uddannelsen er der mange veje til at gøre studerende endnu mere klar til det efterfølgende arbejdsliv. Universiteterne arbejder derfor med at tilrettelægge uddannelserne, så de studerende har mulighed for at tage praktikophold, lave case- og projekteksamen, læse i udlandet og meget andet. Mange studerende efterspørger karrierevejledning og lignende tilbud, der meget konkret hjælper den enkelte studerende med fx at afklare karriereønsker, søge job og få kontakt til relevante virksomheder. Alle universiteter har enheder for karrierevejledning, som rådgiver og støtter de studerende i forhold til overgangen til arbejdsmarkedet. Stud.erhvervs.parat. vil blandt andet komme ind på, at universiteterne tilrettelægger deres karriereindsatser forskelligt. Det konkrete miks af karriereinitiativer afhænger blandt andet af det enkelte universitets faglige profil, undervisningstraditioner og geografiske placering. Det er vigtigt, at universiteterne også fremover har gode muligheder for at tilrettelægge deres undervisnings- og karrieretilbud, så de matcher lokale behov og ønsker. Dette er med til at sikre karrierevejledning, der virker. Denne folder er tiltænkt alle, der gerne vil vide mere om, hvad universiteterne gør for at forberede de studerende på arbejdsmarkedet. Jeg håber, at den vil give et brugbart indblik i, hvordan universiteterne arbejder med indholdet af deres uddannelser, og hvordan karrierevejledningen på universiteterne fungerer. God læselyst! Jens Oddershede Formand for Rektorkollegiet Talsmand for Danske Universiteter

5 5 2. Dimittenderne og arbejdsmarkedet Sammenlignet med andre faggrupper er akademikerne dem, der klarer sig bedst på arbejdsmarkedet og der er tegn i sol og måne på, at efterspørgslen vokser. Den økonomiske krise får dog også akademikerarbejdsløsheden til at stige, og det er særligt de nyuddannede, der kan have svært ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er svært at spå særligt om vejret og om fremtidens arbejdskraftbehov. Jobudbuddet afhænger blandt andet af den økonomiske udvikling, og derfor er det umuligt at sige noget endegyldigt om efterspørgslen på fremtidens arbejdsmarked. Med det sagt er der dog flere prognoser, der peger på, at Danmark vil få underskud af akademikere inden længe. Fx konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en rapport fra 2011, at der i 2020 vil mangle personer med en lang videregående uddannelse. Samtidig forudsiger rapporten et overskud på henholdsvis ufaglærte og med udelukkende en gymnasial uddannelse i bagagen, hvis de nuværende uddannelsesmønstre fortsætter. Dansk Industri og Dansk Erhverv har lavet undersøgelser, der konkluderer noget lignende om fremtidens akademikerefterspørgsel. Fælles for alle prognoserne er, at akademikerunderskuddet gælder for alle hovedområder, omend i forskelligt omfang. Kilde: Uddannelse kan redde fremtidens arbejdsstyrke, AE-rådet, april 2011

6 6 Akademikernes arbejdsmarked Hvis vi ser på akademikerarbejdsmarkedet lige nu, så var den sæsonkorrigerede ledighed blandt alle akademi- kere på cirka 5,2 procent i juni måned Akademikerbeskæftigelsen var betydeligt højere for 5-6 år siden, og den økonomiske krise har tydeligvis haft konsekvenser for akademikernes jobmuligheder. Sammenlignet med den generelle arbejdsløshed, så er akademikernes ledighed dog forholdsvis lav: I juni måned 2012 var den generelle bruttoledighed på 6,3 procent ifølge Danmarks Statistik. Dimittenderne har det desværre noget sværere end de mere erfarne akademikere. Bruttoledigheden (inkl. aktiverede, løntilskud mm.) for dimittender med en kandidatalder under et år var på 28,7 procent i juni måned Når dimittenderne har været på jobjagt i et stykke tid, begynder der dog at ske noget: For dimittender med en kandidatalder på et til to år er bruttoledigheden nede på 14,9 procent. Akademikere giver produktivitet En akademiker er en vitaminindsprøjtning for virksomheden. En undersøgelse fra 2010 viser, at kandidater, uanset studieretning, indvirker positivt på en virksomheds produktivitet. DEA og Centre for Economic and Business Research har analyseret højtuddannedes betydning for virksomheders produktivitet. Rapporten, der er fra 2010, viser, at kandidater fra alle typer lange videregående uddannelser har en betydelig positiv effekt på en virksomheds produktivitet. Ifølge rapporten bidrager en akademiker overordnet set med, hvad der svarer til cirka to personer uden videregående uddannelse.

7 7 Dimittender lever op til forventningerne Universiteternes nyuddannede lever op til arbejdsgivernes forventninger. En europæisk undersøgelse viser, at danske virksomheder er tilfredse med dimittendernes kompetencer og særligt efterspørger højtuddannede medarbejdere, der er gode til at samarbejde og til at tackle forandringer. Undersøgelsen Employers perception of graduate employability foretaget af Eurobarometer i 2010 viser, at 96 procent af danske arbejdsgivere er tilfredse eller meget tilfredse med dimittendernes kompetencer. Undersøgelsen er foretaget som en telefonrundspørge blandt 7036 virksomheder i de 27 EU-lande. Undersøgelsen peger desuden på, at danske arbejdsgivere i højere grad end andre europæiske arbejdsgivere efterspørger højtuddannede, der kan begå sig i mange forskellige brancher. Det er kun 25 procent af de adspurgte danske arbejdsgivere, der påpeger et særligt behov for sektorspecifikke kompetencer i de næste 5-10 år. Danske arbejdsgivere ligger derimod i top, hvad angår efterspørgslen på kandidater, der er gode til at samarbejde og til at tackle omstilling. Kilde: Employers perception of graduate employability, Eurobarometer, November 2010

8 8 3. Uddannelsernes udvikling og indhold Universiteterne arbejder på forskellige måder for at sikre, at deres uddannelser giver de studerende viden og kompetencer, som de kan anvende på arbejdsmarkedet. Universiteterne inddrager blandt andet deres aftagerpaneler med repræsentanter fra relevante virksomheder og organisationer, når de udvikler nye uddannelser. Aftagerpanelerne bidrager også til den løbende opdatering og udvikling af eksisterende uddannelser. Derudover har universiteterne, som et led i den internationale Bolognaproces, indført læringsmål i studieordningerne for de enkelte uddannelser. Læringsmålene beskriver, hvilket udbytte den studerende kan få af uddannelsen og de enkelte kurser. Læringsmålene gør det mere tydeligt for både de studerende og deres kommende arbejdsgivere, hvilke kompetencer en uddannelse giver. Desuden gør universiteterne rede for relevante ledighedstal i forbindelse med akkreditering af såvel nye som eksisterende uddannelser. Dette afsnit handler om, hvordan universiteterne udvikler og tilrettelægger deres uddannelser, så de studerende bliver erhvervsparate.

9 9 3.1 Dialog med omverdenen Universiteterne har i stigende grad fokus på at inddrage arbejdsgivere og interessenter i udviklingen af nye uddannelser. Når et universitet planlægger en ny uddannelse, inddrager universitetet et panel med repræsentanter for relevante aftagere i udviklingen. Universiteternes aftagerpaneler består af repræsentanter fra relevante virksomheder, organisationer eller offentlige institutioner. Aftagerpaneler er også involveret i meget andet. Blandt andet er der eksempler på, at universiteter bruger et mere overordnet aftagerpanel eller advisory board til at give universitetsledelsen input til universitetets overordnede strategiarbejde, der lægger linjer for, hvor universitetet skal bevæge sig hen. Et aftagerpanel kan være en vigtig sparringsparner, der giver universitetsledelsen et indtryk af, hvor centrale aftagere ser muligheder for forbedring. En anden måde at få feed back fra omverden på er ved at holde kontakten til de tidligere studerende gennem dimittendundersøgelser og alumneforeninger. I nogle tilfælde benyttes alumneforeninger til at indhente væsentlig information om en uddannelses relevans for arbejdsmarkedet eller til udvikling af nye efteruddannelsestilbud. Dimittendundersøgelser bruges også til at skærpe erhvervsperspektivet i uddannelsernes vejledningsmateriale, så nye studerende bliver informeret om mulige jobprofiler. Der er også mange universiteter, der inviterer tidligere studerende til at holde oplæg til faglige arrangementer, hvor alumnerne fortæller de nuværende studerende om deres erfaringer fra arbejdsmarkedet. Universitet får således meget direkte vurderinger af uddannelsernes relevans, og de studerende får åbnet øjnene for forskellige karriereveje. Siden 2008 har Københavns Universitets alumneforening drevet et mentorprogram for universitetets kandidatstuderende. Det bygger bro mellem studier og arbejdsliv og inddrager hvert år offentlige og private virksomheder som aktive samarbejdspartnere i forhold til de studerendes karriereovervejelser. I mentorprogrammet sparrer den enkelte kandidatstuderende hen over et år med en mentor, der er ansat i en mentorvirksomhed inden for et område, den studerende finder interessant. Mentorforløbene giver bl.a. de studerende hjælp til at afpasse deres kompetencer til arbejdsmarkedet samt et indblik i bredden af deres jobmuligheder gennem den personlige relation med deres mentor. Omkring 700 kandidatstuderende har indtil nu deltaget i et mentorforløb.

10 Cases og projekter For at bringe universitetsuddannelserne så tæt på det virkelige arbejdsliv som muligt, bruger universiteterne i stigende grad forskellige former for case-baseret undervisning det vil sige undervisning, der tager udgangspunkt i en konkret problemstilling, som en virksomhed eller et erhverv oplever, og som de studerende skal forsøge at løse. Det kan være som del af et overordnet samarbejde mellem universitetet og virksomheden, eller det kan være de studerende, der selv kontakter en virksomhed med en konkret idé oftest på baggrund af en dialog med en vejleder. Nogle universiteter har en lang tradition for, at store dele af undervisningen tager udgangspunkt i erhvervsorienterede projekter, mens andre gennem forskellige valgfrie forløb eller konkurrencer arbejder med at integrere denne form for erhvervsfokus bedre i uddannelsesforløbene. Case competitions er i stigende grad et benyttet værktøj og bruges på flere forskellige niveauer af uddannelsesforløbene. Nogle steder er det en form for introduktionsforløb, hvor de nye studerende får lov til at prøve kræfter med en problemstilling fra virkeligheden. Ofte hjælper medlemmer af universiteternes aftagerpaneler med at finde relevante cases. En case competition har typisk fokus på et overordnet emne, der relaterer sig til universitetets faglige profil, fx CSR eller grøn teknologi. Case competitions optræder også senere i uddannelsesforløbet fx på kandidatuddannelsen, hvor de studerende har oparbejdet nogle færdigheder, som de har mod på at afprøve i praksis. Venture Cup er universiteternes årlig konkurrence, hvor studerende har mulighed for at prøve deres gode ideer af og vinde op til kr. for bedste forretningsidé og forretningsplan. Inden for fem kategorier vælger deltagerne det tema, der passer bedst til netop deres iværksætterdrøm. Ud over de kontante præmier tilbydes de unge iværksættere pitchtraining, coaching og netværk, ligesom de får feedback på deres ideer fra et bedømmelsesudvalg bestående af blandt andet repræsentanter fra de otte universiteter og fra det private erhvervsliv.

11 Studier i udlandet Universitetsstuderende orienterer sig i stigende grad mod mulighederne på det internationale arbejdsmarked. Det er der flere årsager til. For nogle lægger uddannelsen i høj grad op til at arbejde i en global virksomhed eller organisation. For andre er der bare bedre muligheder for at finde et arbejde og samle erfaringer inden for faget i udlandet. Desuden efterspørger mange danske virksomheder kandidater, der kan indgå i internationale sammenhænge, fx kandidater med stærke sprogkundskaber eller gode, interkulturelle kompetencer. Uanset om man leder efter job herhjemme eller i udlandet, kan det være nyttigt at have internationale erfaringer fra studietiden på CV et. Rigtig mange danske studerende vælger derfor at tage et udvekslingsophold i løbet af deres uddannelse. Nogle vælger ligefrem at tage hele deres kandidatuddannelse i udlandet. Universiteterne lægger derfor et stort arbejde i at have gode samarbejdsaftaler med velrenommerede internationale universiteter både i og uden for Europa. semester eller lignende; valgfag eller moduler, som de studerende selv kan vælge at tage på et andet universitet eller som et praktikophold i udlandet. Der er også enkelte uddannelser, hvor det på forhånd er fastlagt i studieordningen, at et eller flere semestre foregår på et udenlandsk samarbejdsuniversitet. På CBS sender vi årligt ca studerende på udvekslingsophold i udlandet. Det er en central prioritering, da mange af vores kandidater finder ansættelse i globale virksomheder eller virksomheder, der handler med udlandet, og hvor det er vigtigt at have et internationalt perspektiv på tingene. Derudover har de studerende stor gavn af et internationalt netværk, som de kan bruge både personligt og professionelt også efter, at de har forladt universitetet. Rie Snekkerup, studiechef, CBS Et andet fokusområde for universiteterne er etablering af de såkaldte mobility windows. Mange uddannelser er bygget op, så der er et antal ECTS, der ikke på forhånd er fastlagt som obligatorisk undervisning, men kan være valgfag inden for et fastlagt

12 Praktik og erhvervsrettet toning De studerende er meget bevidste om deres jobmuligheder efter uddannelsen, og det er en af de væsentligste faktorer, når de unge søger ind på en videregående uddannelse. Det ses også særligt i den seneste tid at de studerende i højere grad end tidligere vælger kandidatuddannelser efter beskæftigelsesmuligheder. Derudover gør universiteterne meget for at give uddannelserne en erhvervsrettet toning særligt inden for de områder, der oplever ledighed. Der er flere muligheder for at inddrage det nuværende arbejdsmarked i undervisningen, men det er også vigtigt, at universiteterne ser frem mod det arbejdsmarked, der er om fem til ti år. En måde at gøre de studerende endnu mere erhvervsparate på er at tilbyde ECTS-givende praktikophold i løbet af uddannelserne. Det kan fx være i en relevant virksomhed, hvor den studerende får mulighed for at afprøve nogle af sine teoretiske kundskaber. Samtidig kan virksomheden få øjnene op for, hvad en akademiker kan bidrage med inden for dens fagområde. Flere steder fører et praktikophold til enten et studiejob eller en fastansættelse efter studiet. Aarhus Universitets Faculty of Arts reserverer 30 ECTSpoint af dets kandidatuddannelser til profilfag, hvor de studerende skal vælge mellem fem kategorier: undervisning, kommunikation, undersøgelsesdesign, kulturformidling og organisation og entreprenørskab. Eksempelvis indeholder underviserprofilen obligatorisk underviserpraktik, fagdidaktik og didaktiske valgfag. Med udgangspunkt i de fem kategorier oprettes karrierekredse, hvor de studerende kan få mere viden om de forskellige karriereprofiler gennem oplæg fra alumner og aftagerrepræsentanter.

13 13 Et længerevarende praktikophold i en virksomhed er ikke den eneste måde at få afprøvet sine akademiske færdigheder på i virkelighedens verden. Flere uddannelser tilbyder de studerende at vælge en faglig toning med et indbygget, kortere praktikforløb, der bringer de studerende tættere på et muligt arbejdsliv; fx som gymnasielærer, hvor der flere steder gives mulighed for valgfag indeholdende 2-3 ugers undervisningsforløb i gymnasieskolen. Praktikken hænger i sådanne tilfælde sammen med mere overordnede pædagogiske og didaktiske fag inden for det relevante fagområde. Praktikophold kan også foregå i udlandet, fx på en udenlandsk ambassade eller i en international organisation. Udlandspraktik er særlig relevant i forhold til uddannelser med en international profil; men også i forhold til klassiske uddannelser kan et udlandsophold give de studerende en sproglig og interkulturel forståelse, som i stigende grad er væsentlig også på et dansk arbejdsmarked. I forhold til praktik er det dog vigtigt, at det sker på den studerendes præmisser, så den enkelte studerende har mulighed for at tilpasse et eventuelt praktikophold til sit individuelle behov. En anden måde til forbedring af de studerendes muligheder for at kunne få et job hurtigt efter studiet er at etablere en form for digital portfolio over de projekter og fag, den studerende har fulgt i løbet af sit studium. Der kan også indgå andet, fx studierelevant arbejde eller anbefalinger fra vejledere og lignende, som kan blive relevante i forhold til den efterfølgende jobsøgning. En sådan mappe giver den studerende mulighed for at synliggøre de specifikke emner eller fagområder, som senere kan komme i spil i forhold til et job. For den studerende kan en sådan mappe også være et godt redskab til at holde overblikket over, hvilke kompetencer de forskellige fag og projekter giver. Samtidig giver det den studerende mulighed for løbende at se, hvor der kunne være mangler i forhold til en specifik branche og for en kommende virksomhed kan det være relevant at få et nærmere indblik i kandidatens faglige profil.

14 Innovation og entreprenørskab Mange aftagere efterspørger kandidater, der kan tænke ud af boksen, og som er gode til at finde nye, uventede løsninger på de problemer, de bliver stillet over for. De mange studerende, som hvert år vælger at springe ud som iværksættere, har også brug for gode kompetencer inden for innovation. Universiteterne og deres faglige miljøer arbejder på mange forskellige måder for at fremme et innovativt mindset hos de studerende. Nye læringsformer kan være med til at styrke de studerendes kompetencer inden for innovation og entreprenørskab. Hvilken læringsform, der passer til den enkelte uddannelse, afhænger blandt andet af universitetets overordnede profil og af det enkelte fags særkender. Fx er der universiteter, som i høj grad benytter sig af gruppearbejde og problembaseret læring og ofte på tværs af klassiske faggrupper. Denne læringsform har et særligt fokus på at udvikle de studerendes evner til at kommunikere og samarbejde, når de løser problemer. Disse kompetencer er ofte efterspurgte på arbejdsmarkedet.

15 15 En anden innovativ læringsform er e-læring altså undervisning tilrettelagt helt eller delvist som netbaserede kurser. Kontakten med underviseren og med medstuderende foregår oftest online, og de studerende får praktiske erfaringer med forskellige virtuelle kommunikations- og samarbejdsformer. Kompetencer inden for virtuelt samarbejde kan de studerende ofte anvende i deres kommende arbejdsliv, fx hvis de finder job i en global virksomhed. Desuden gør universiteterne en indsats for at støtte de studerende, som overvejer at blive iværksættere. Fx tilbyder mange universiteter vejledning og undervisning, der giver de studerende viden om reglerne for opstart af egen virksomhed, tilskudsordninger for iværksættere mv. Der er også tilbud om sparring og forløb, der kan hjælpe de studerende med at udvikle deres forretningsidé. De større universiteter har oprettet studentervæksthuse, enten på universitetseller fakultetsniveau. Væksthusene kan fx tilbyde rådgivning og kontorfaciliteter til dimittender, der vil gå iværksættervejen. Copenhagen Innovation and Entrepreneur Lab (CIEL) er et samarbejde mellem Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Copenhagen Business School. CIEL fokuserer på at skabe kontakt mellem de studerende og erhvervslivet, fx ved at etablere sommerskoleforløb med tværfaglig studentersammensætning, hvor de studerende arbejder med erhvervsrelevante cases. Det kan også være ved at arrangere innovationsseminarer, hvor unge iværksættere deler deres erfaringer med de studerende. DTU afholder hvert andet år Grøn Dyst - en konference hvor studerende på både bachelorog kandidatniveau kan vinde præmier for et projekt inden for bæredygtighed, klimateknologi og miljø. Eneste krav er, at deltagerne skal være studerende eller gæstestuderende på DTU.

16 16 4. Karriereservices I dag har alle universiteterne karrierevejledninger. Vejledningerne er placeret på enten centralt eller fakultært niveau, alt efter hvilke behov de studerende har, og hvordan universitetet overordnet er struktureret. Dette afsnit handler om bredden i selve karrierevejledningen. Inden for bare de seneste år er det et område, hvor universiteterne har iværksat mange nye initiativer og har indgået alternative samarbejdsaftaler. Der er mange veje til at gøre dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet lettere både for de studerende og for aftagerne. Det, der er den rigtige karrierestrategi for én dimittend, er ikke nødvendigvis rigtigt for en dimittend fra et andet fagområde eller med et andet erfaringsgrundlag. For virksomheder, der har få eller ingen akademikere ansat, kan det også være vigtigt med råd og vejledning om, hvilken slags akademiker der vil være mest gavnlig for netop deres virksomhedsprofil. De klassiske karrieremesser og CVkurser suppleres i stigende grad med mere konsulentlignende tiltag fra universiteterne, der opsøger virksomheder i universitetets regionale nærområde for at informere om, hvad kandidaterne kan bidrage med i forhold til de respektive virksomheder. Det kan være i samarbejde med regioner eller interesseorganisationer, men det kan også være ved at invitere virksomheder ind på universiteterne til oplæg og direkte dialog med de studerende. Studieledelserne deltager ofte i dialogen med erhvervslivet og får dermed konkret information om dimittendernes arbejdsmarked.

17 Job- og projektformidling Universiteterne har forskellige strategier for, hvornår i uddannelsesforløbet de sætter ind med karrierevejledning. Det er dog en klar tendens, at de studerende opsøger karrierevejledningen stadig tidligere i deres uddannelsesforløb. Karrierevejledning er ikke længere bare et tilbud til specialestuderende. Universiteterne har mange forskellige vejledningstilbud, og vejledningen kan vedrøre alt fra valgfag og praktikophold til studiejobs og mentorordninger. Derudover er der en række mere klassiske kurser som fx Den gode ansøgning og workshops om jobsamtaler. Alle universiteter har desuden startet online jobbanker, hvor de studerende kan oprette en agent, der søger efter job, som matcher deres faglige profil. Det er et godt redskab for de studerende, der ofte både kan søge efter studiejob og dimittendjob. Jobbankerne giver ofte også muligheder for at søge efter relevante stillinger i udlandet. Jobbankerne er i flere tilfælde koblet til en projektbank, som kan sætte de studerende i kontakt med virksomheder, der gerne vil have en studerende til at skrive et større projekt om en erhvervsrelevant problemstilling. Det kan være virksomhederne, der byder ind med en problemstilling, men det kan også være de studerende, der gennem projektbanken tager kontakt til virksomhederne omkring et muligt projekt.

18 Direkte virksomhedskontakt Karrierevejledningerne indgår i høj grad i universitetets generelle dialog med virksomheder og offentlige institutioner særligt i universiteternes lokalområder, hvor samarbejdet mellem universiteter og virksomheder kan være en del af en større regional strategiplan. Det er naturligvis oplagt at bruge disse etablerede samarbejder til at skabe kontakt mellem studerende og aftagere, fx i forbindelse med de årlige karrieremesser. Et nyere tiltag er etableringen af varierende former for dating - arrangementer, hvor de studerende får lejlighed til på tomandshånd at møde repræsentanter for flere forskellige aftagervirksomheder. Det giver mulighed for at afstemme nogle forventninger, og de studerende øver sig på at præsentere sig for en mulig fremtidig arbejdsgiver. Samtalerne giver også input til virksomhedsrepræsentanterne, der får et dybere indblik i universitetsuddannelsernes kompetenceprofiler og et bredere perspektiv på, hvilken type kandidat, der kunne være relevant for netop deres virksomhed. Nogle universiteter organiserer såkaldte job shadow -forløb, hvor en studerende besøger en aftagervirksomhed i nogle dage for at følge en medarbejder på job. Disse forløb giver den studerende et indblik i virksomhedens hverdag, som kan være med at afklare karriereplanerne, ligesom de giver rig mulighed for at stille dybdegående spørgsmål om virksomhedens organisering og fokusområder. Denne viden kan klæde den studerende bedre på i forhold til en senere jobsøgning. For virksomheden er det også en god mulighed for at se en kandidat lidt nærmere an og for at vurdere, om vedkommende kan passe ind i netop dens organisation. IT-Universitetet i København afholder hvert semester et arrangement, hvor virksomheder kan præsentere sig selv med det formål at indgå projektsamarbejder med de studerende. I maj 2012 var det Oracle, Nykredit, Social Square, FairDenmark, Borgerservice København og Region Hovedstadens Psykiatri, der var på besøg. De studerende og virksomhederne finder frem til konkrete opgaver, som virksomhederne ønsker at få belyst og analyseret nærmere, og som ligger inden for de studerendes interessefelt. Der har generelt været stor interesse for disse projektsamarbejder både fra de studerendes og fra virksomhedernes side.

19 Branchekontakt I mange tilfælde er det en fordel for de studerende at få branchespecifik input til, hvad mulighederne er i forhold til netop deres uddannelse. Beskæftigelsesmulighederne kan variere meget, og de studerende vil gerne have mest mulig viden om det arbejdsmarked, der venter i forhold til lige præcis deres uddannelse. Mange af universiteternes institutter og fakulteter samarbejder derfor med relevante fagforeninger og brancheorganisationer. Det kan være i form af overordnende informationsmøder om, hvad fagforeningerne kan bidrage med i forhold til det efterfølgende arbejdsliv, de generelle regler for indmeldelse og eventuelle kursusmuligheder i forbindelse med jobsøgning. Der er også eksempler på, at brancheforeninger og interesseorganisationer spiller en aktiv rolle i forhold til at arrangere gå-hjem-møder for de studerende. Her kan der være oplæg fra relevante aftagerrepræsentanter eller alumner, der selv har taget deres uddannelse inden for det givne fagområde. Det giver de studerende en mulighed for at se karrieremulighederne an og for at få svar på konkrete spørgsmål om overgangen fra deres specifikke uddannelse til det første job. Det Natur- og Bioviodenskabelige Fakultet på Københavns Universitet arrangerer en årlig brancheaften i samarbejde med Landbrug og Fødevarer, hvor de studerende får mulighed for at høre oplæg om forskellige karrieremuligheder inden for planteog biotekområdet. Derudover giver brancheaftenen mulighed for netværksdannelse mellem studerende og virksomheder samt mulighed for at lave konkrete projektsamarbejder i løbet af studietiden.

20 Regionale strategier Undersøgelser peger på, at der er et stort potentiale i at udvide arbejdsmarkedet for akademikere både for at øge dimittendernes beskæftigelsesmuligheder og for skabe øget vækst i private virksomheder. Særligt de små og mellemstore virksomheder har relativt få akademikere ansat, men er til gengæld nogle af dem, der har størst gavn af at ansætte en akademiker i forhold til øget produktivitet. Det er dog ikke altid så ligetil at etablere kontakten mellem dimittender og virksomheder. For dimittenderne kan det være svært at se sig selv som den eneste akademiker i et meget praksisorienteret miljø, og det kan være en stor mundfuld for en nyuddannet at skulle skabe sin egen stilling fra bunden. For de små og mellemstore virksomheder kan det være en udfordring at gennemskue, præcis hvilke akademiske kompetencer og færdigheder deres virksomhed kan have gavn af. Universiteterne arbejder i stigende grad med at etablere kontakt til virksomheder og med at formidle, hvad akademikere kan også i mere utraditionelle miljøer. I nogle tilfælde kan det være i samarbejde med Akademikernes Centralorganisation, men det kan også være med en region som samarbejdspartner.

21 21 Regioner og universiteter har en fælles interesse i at skabe arbejdspladser og vækst inden for specifikke regionale områder. Universiteter kan fx bidrage til samarbejdet ved at oplyse deres dimittender om jobmulighederne i deres nærområde. Universiteterne har jobbanker, som giver studerende og virksomheder mulighed for at finde hinanden. Nogle universiteter har ansat konsulenter, der hjælper med at matche relevante kandidater med virksomheder. Projektet Videnmedarbejder i Region Sjælland er et samarbejde mellem Region Sjælland, Syddansk Universitet og Roskilde Universitet. Fokus er på at etablere kontakt til særligt regionens små og mellemstore virksomheder, der kan have stor nytte af at få tilført ny viden og udviklingsmuligheder gennem de studerende. For de studerende er det en god mulighed for bl.a. projekter, praktiksamarbejder og studiejob. Derudover bliver der afholdt diverse arrangementer med fokus på det regionale erhvervsliv. Regionale samarbejder giver desuden universiteterne mulighed for at spille en aktiv rolle i profileringen af netop deres region, og de får ofte også adgang til at søge forskellige relevante projektmidler. Regionerne får til gengæld en samarbejdspartner, der besidder en unik viden om dimittendernes kompetencer og behov, hvilket understøtter en målrettet indsats. Syddansk Universitet er et af de universiteter, der har virksomhedskonsulenter ansat i deres karrierecenter med det formål at bygge bro mellem universitet og erhvervsliv. Konsulenterne besøger virksomheder i hele Region Syddanmark med henblik på at servicere og informere virksomheder, som overvejer at samarbejde med studerende, ansætte nyuddannede eller eksempelvis indlede samarbejde omkring ErhvervsPhD. Konsulenterne fra Syddansk Universitets Karrierecenter aflægger hvert år over 200 virksomhedsbesøg, der tager udgangspunkt i den enkelte virksomhed, og hvorfor et samarbejde med højtuddannede kan være en mulighed. En stor del af besøgene foregår som led i projektet Virksom Viden, der er et samarbejde med Syddansk Vækstforum.

22 Overgangen til arbejdsmarkedet Den karrierevejledning, som universitetet tilbyder i slutningen af uddannelsesforløbet, har fokus på at give de studerende redskaber til at tackle overgangen til arbejdsmarkedet. Det kan dreje sig om alt fra feedback på konkrete jobansøgninger over individuelle, kompetenceafklarende forløb til holdundervisning i fx projektledelse. Universiteterne tilbyder en bred vifte af forløb til deres næsten-kandidater, men meget afhænger også af de studerendes overskud til andre aktiviteter, mens de skriver speciale eller gennemgår deres sidste eksamener. Det er universiteternes oplevelse, at de studerende i stadigt større omfang benytter sig af universiteternes karrierevejledningstilbud undervejs i studiet. Vejledning og støtte i forbindelse med uddannelsens afslutning er dog fortsat et tilbud, som mange studerende er glade for. Der er også gode erfaringer med at lave iværksætterkurser for studerende, der drømmer om at starte egen virksomhed, men som mangler grundlæggende viden om, hvor man fx kan søge økonomisk støtte til at komme igennem den første svære tid. Sådanne kurser kan være en god mulighed for netværksdannelse mellem studerende, som kan dele erfaringer og viden om forskellige problemstillinger både før og efter dimissionen. Universiteterne etablerer flere steder iværksættermiljøer, hvor der er mulighed for yderligere netværksdannelse mellem studerende og alumner, som kan arbejde videre med deres ideer i dynamiske og inspirerende omgivelser. Projekt Jobstrategi på Aalborg Universitet giver universitetets kandidater mulighed for individuelt tilpasset karrierevejledning og faglig opkvalificering inden for de første 13 uger efter dimittenddato. Vejledningen tager udgangspunkt i et jobstra- tegimøde, hvor kandidaten får tilbudt en samtale med en af karrierecenterets vejledere, og i fællesskab lægger de en plan for kandidatens søgemuligheder. Derudover laver karrierecenteret personprofilanalyser, som giver indblik i kandidatens kompetenceprofil, hvilket kan være et godt redskab til at få afstemt ønsker og muligheder for kandidatens videre jobsøgning.

23 23 5. Sammenfatning Der er mange tilgange til at gøre de studerende endnu mere erhvervsparate også selvom arbejdsgiverne overordnet set er tilfredse med de danske kandidater. Universiteterne gør en indsats både i forhold til at tilrettelægge uddannelserne på en måde, så de studerende har mulighed for at koble deres teoretiske kompetencer med mere erhvervsorienterede færdigheder, og i forhold til at skabe kontakt mellem de studerende og mulige arbejdsgivere i slutningen af et uddannelsesforløb. Universiteterne har fokus på, at bevidstheden om det efterfølgende arbejdsliv skal være et opmærksomhedspunkt for de studerende i hele studietiden. Det kan være ved at tilrettelægge uddannelserne, så de studerende i højere grad skal vælge en toning af deres uddannelse. Det kan også være ved at skabe kontakt mellem studerende og virksomheder i form af projektsamarbejder, praktikforløb eller jobbanker, hvor de studerende kan finde relevante studiejobs faktorer, som er centrale i forhold til at forbedre dimittendernes overgang til første fuldtidsjob. Et relateret emne, der har været øget fokus på i de senere år, er samarbejdet mellem universiteter og regioner samt interesse- og brancheorganisationer. Ofte er der en fælles interesse i at udvide arbejdsmarkedet inden for et geografisk område eller i forhold til en særlig gruppering af dimittender. Her kan forskellige samarbejdsaftaler og fællesfinansierede kampagner åbne op for nye og anderledes beskæftigelsesinitiativer, der går videre end den klassiske karrierevejledning, og som kan bidrage til den palet af vejledningsværktøjer, som samlet forbedrer de studerendes erhvervsparathed.

24 Danske Universiteter er de danske universiteters interesseorganisation. Organisationen fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i indog udland. Cand. erhvervs. parat. Danske Universiteter Fiolstræde 44 DK-1171 København K Januar 2011

Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet

Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet 14. marts 2012 J.nr. 2011-4124-04 MT Dimittenders overgang til arbejdsmarkedet Der er i stigende grad fokus på dimittendledigheden. Bl.a. har flere ministre anbefalet, at universiteternes kandidater søger

Læs mere

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side

NYHEDSBREV SEPTEMBER 2008. Nyt tilbud til studerende ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Studiejob. Side Studiejob Hvordan finder jeg et relevant studiejob? Det spørgsmål er der mange studerende, der stiller sig selv. Nogle har måske et par gode bud men ved du også, at kan hjælpe? Fokus I 2008 har vi sat

Læs mere

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser VALG UNDERVEJS Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser 2016 DIN GUIDE TIL VALG UNDERVEJS 2016 UDGIVES AF SYDDANSK UNIVERSITET Spørgsmål om valg undervejs tlf. 65 50 10 50 eller sdu.dk/spoc

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Indhold. Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44 1171 København K www.dkuni.dk

Indhold. Udgivet af: Danske Universiteter Fiolstræde 44 1171 København K www.dkuni.dk Aftagerpaneler 2 Indhold Forord s. 3 Kort om aftagerpaneler s. 4 Formål, regler og krav s. 5 Sammensætning s. 6 Start og løbende samarbejde s. 8 Funktioner og opgaver s. 9 Udvikling af uddannelserne s.

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Flere akademikere i job 2016

Flere akademikere i job 2016 Akademikeraftalen Flere akademikere i job 2016 Følgende partier er med i aftalen Det Konservative Folkeparti enhedslisten Liberal Alliance Radikale venstre socialdemokraterne socialistisk folkeparti venstre

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet

Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet AARHUS UNIVERSITET INGENIØRHØJSKOLEN Erhvervsmentorordningen ved Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet Håndbog for mentorer og mentees Mentorskabet er en gensidigt inspirerende relation, hvor mentor oftest

Læs mere

Styrk din uddannelse - byg bro til din fremtid

Styrk din uddannelse - byg bro til din fremtid RUC Roskilde Universitet Styrk din uddannelse - byg bro til din fremtid [01] Til alle RUC ere [02] Studentervæksthuset SHEIK [03] Projektsamarbejde & praktik [05] Iværksætteri & innovation [07] Kompetence

Læs mere

Akademikernes arbejdsmarked

Akademikernes arbejdsmarked Akademikernes arbejdsmarked 2 3 Indhold Forord 1. Forord 3 2. Krisen kradser 4 3. Arbejdsmarkedets forandring 5 3.1 Stor stigning i udbuddet af akademikere på arbejdsmarkedet 6 4. I lavkonjunkturens skygge

Læs mere

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag

Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Projektorienteret forløb (praktik) hvordan gør jeg? Kandidatuddannelserne i Statskundskab og Samfundsfag Hvad kan du bruge et projektorienteret forløb til? Studieordningen giver mulighed for at tage et

Læs mere

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET

LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Global Refugee Studies

Global Refugee Studies Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser Campus Odense Miljøplanlægning Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Jura vælg din retning Er du interesseret i samfundets love, og hvordan de bruges i praksis? Så er bacheloruddannelsen

Læs mere

Evaluering af Graduate programmer

Evaluering af Graduate programmer Evaluering af Graduate programmer November 2016 Indledning En virksomheds Graduate program er målrettet nyuddannede akademikere Mange større danske virksomheder og internationale virksomheder tilbyder

Læs mere

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet)

Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Juli 2010/Lone Krogh Forberedelsesskema til SUS, 9. semester samt konklusionspunkt (se nederst i skemaet) Spørgsmålene i skemaet har til hensigt at inspirere jer til at reflektere over- og blive mere bevidst

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 5,3% 4-8 år 3 15,8% 9-13 år 5 26,3% 14-19 år 7 36,8% 20 år eller mere 3 15,8% I alt 19 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 5,3% 4-8 år 3 15,8% 9-13 år 5 26,3% 14-19 år 7 36,8% 20 år eller mere 3 15,8% I alt 19 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 5 26,3% Asiatisk 2 10,5% Afrikansk 3 15,8% Nordeuropæisk 2 10,5% Vesteuropæisk 1 5,3% Østeuropæisk 3 15,8% Sydeuropæisk 1 5,3% Anden 2 10,5% I alt 19 100,0%

Læs mere

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.

ANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2007. Praktikplads i hjertet af Odense. Side

NYHEDSBREV NOVEMBER 2007. Praktikplads i hjertet af Odense. Side Praktikplads i hjertet af Odense Lena Sørensen tog udfordringen op og søgte gennem Viden til Vækst en opslået praktikstilling i kommunikationsafdelingen hos Odense Kommune, hvor hun i dag er med til at

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk

UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Esbjerg JobAktiv Motorvej UddannelsesHusets Erhvervsmentornetværk Giv Esbjergs unge mod på fremtiden UddannelsesHuset Spangsbjerg Møllevej 70-6700 Esbjerg www.uddannelseshuset.esbjergkommune.dk uddannelseshuset@esbjergkommune.dk

Læs mere

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed

Aftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed

Læs mere

Retningslinjer og alkoholpolitik for rusugen på Arts, Aarhus Universitet

Retningslinjer og alkoholpolitik for rusugen på Arts, Aarhus Universitet Retningslinjer og alkoholpolitik for rusugen på Arts, Aarhus Universitet Baggrund Med fusionen af tre tidligere fakulteter til Arts er der opstået behov for at skabe en fælles ramme med fælles retningslinjer

Læs mere

Afsluttende rapport. Projekt Jobstrategi

Afsluttende rapport. Projekt Jobstrategi Afsluttende rapport. Projekt Jobstrategi AAU På AAU er alle hovedaktiviteter og milepæle i Projekt Jobstrategi gennemført og opnået for samtlige projektperioder, hvilket skyldes en intensiv indsats over

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne

Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne Debatoplæg fra uddannelsesminister Morten Østergaard: Plads til talenterne De videregående uddannelsesinstitutioner skal have strategisk fokus på at udvikle talenter på alle niveauer og i en langt bredere

Læs mere

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017

STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 2015-2017 STRATEGIGRUNDLAG 2015-2017 Side 4 EAL Strategi INTRODUKTION Erhvervsakademiet Lillebælt har i 2014 gennemført en proces, hvor bestyrelse, ledelse og medarbejdere i fællesskab har udfoldet strategigrundlaget

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

hvem, hvad, hvornår og hvordan?

hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studieophold i udlandet hvem, hvad, hvornår og hvordan? Studievejledningen Psykologi, Øster Farimagsgade 5, 5.1.26, 1353 København K Tlf. 35 32 48 16 studievejl@psy.ku.dk Det er på mange måder givende

Læs mere

Samarbejde med studerende/ ansættelse af færdiguddannede. Virksomhedskonsulent Louise Heidemann

Samarbejde med studerende/ ansættelse af færdiguddannede. Virksomhedskonsulent Louise Heidemann Samarbejde med studerende/ ansættelse af færdiguddannede Virksomhedskonsulent Louise Heidemann KarriereCentret Formål i forhold til studerende Motivere studerende til at overveje job og karriere gerne

Læs mere

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier

Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR NOTAT Bilag 1 Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og Københavns Kommune - 3 scenarier 1. Samarbejde med udvalgte universiteter i Hovedstadsregionen

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Karrierementor. Skyd karrieren i gang!

Karrierementor. Skyd karrieren i gang! Karrierementor Skyd karrieren i gang! Hvad er en mentor? En mentor en erfaren person, som gennem rådgivning, sparring, vejledning, coaching og feedback deler ud af sin erfaring og sine kompetencer for

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

International strategi for Randersgade skole

International strategi for Randersgade skole International strategi for Randersgade skole Københavns profilskole frem mod 2020 Hvorfor laver vi internationalt arbejde på Randersgades skole? Verden er globaliseret og skolens opgave er at (ud)danne

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring

Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring Godkendt i direktionen: 21. juni 2007 Senest opdateret: 1. april 2009 Delpolitik for Arbejdsmarked og livslang læring 1.0 Formål Gennem etablering af en delpolitik for arbejdsmarked og livslang læring

Læs mere

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM

DM Fagforening for højtuddannede. Velkommen til DM DM Fagforening for højtuddannede Velkommen til DM Velkommen til DM Fagforening for højtuddannede DM yder både kollektiv interessevaretagelse og råd og vejledning til det enkelte medlem med hensyn til

Læs mere

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume:

FREMTIDSVÆRKSTED. Resume: FREMTIDSVÆRKSTED Resume: Fremtidsværkstedet, der havde til hensigt at afdække de studerendes forventninger til/forestillinger om fremtidige uddannelsesønsker og jobfunktioner, blev gennemført med deltagelse

Læs mere

OFFENTLIGE ORGANISATIONER. sdu.dk/erhverv

OFFENTLIGE ORGANISATIONER. sdu.dk/erhverv OFFENTLIGE ORGANISATIONER sdu.dk/erhverv VI HAR JERES NÆSTE MEDARBEJDER! Vi tilbyder en bred vifte af muligheder for markedsføring og kommunikation, direkte kontakt med de studerende og en øget synlighed

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd

Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Udbud af uddannelse til professionsbachelor i international handel og markedsføring ved Handelsskolen Sjælland Syd Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-557/AHT DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning

Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning nå næste NIVEAU Udvikling Fyn Virksomhedsservice Mentorordning - introduktion og inspiration til Mentee Side 1 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion til og formål med mentorordningen 2. Gode råd og vejledning

Læs mere

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale.

HHX fyr op under. ambitionerne. En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. fyr op under 09102014 ambitionerne En moderne gymnasial uddannelse med fokus på samfundet, økonomi, kultur og det internationale. 2 Velkommen til IBC Handels- gymnasiet Fredericia/Middelfart IBC HANDELSGYMNASIET

Læs mere

Faktaark: Indholdsfortegnelse

Faktaark: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Fast track-ordningen Forslag om målretning af greencardordningen Forskerskatteordning lempes med 10.000 kr. pr. måned Initiativer om internationale grundskolepladser og flere udbud

Læs mere

ÜBERHYPERTYPER. til DIN virksomhed

ÜBERHYPERTYPER. til DIN virksomhed 2 til DIN virksomhed ÜBERHYPERTYPER STRØMSTYRKE til DIN virksomhed Strømstyrke er titlen på et 9 måneders kompetenceudviklingsforløb for kreative iværksættere, der har været i gang i 1-3 år HVAD er Strømstyrke

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Pædagogisk Sociologi Navn på universitet i udlandet: University of London, Instutite of Education Land: England Periode: Fra:1. oktober Til:

Læs mere

Gruppeeksamen The School of Law, AAU

Gruppeeksamen The School of Law, AAU Genindførelse af gruppeeksamen på AAU/ Den Juridiske Skole AAU s direktion besluttede den 9.juli 2012 at genindføre gruppeeksamen på Aalborg Universitet i forlængelse af udstedelse af ny eksamensbekendtgørelse,

Læs mere

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet

Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET

Aftagerpaneler Arts. Notat AARHUS UNIVERSITET Akademisk Råd, Arts Notat Aftagerpaneler Arts Der skal nedsættes nye aftagerpaneler ved Arts sommeren 2012. Arts aftagerpaneler er forankret ved Arts enkelte studienævn, og der skal således nedsættes fire

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland

Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland 25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

JAs arbejdsmarkedspolitik

JAs arbejdsmarkedspolitik JAs arbejdsmarkedspolitik Oktober 2015 Formål JAs arbejdsmarkedspolitik tegner foreningens holdning til arbejdsmarkedsforhold og ansættelsesvilkår. Arbejdsmarkedspolitikken er det fælles grundlag, der

Læs mere

Nyuddannedes ledighed 2004-2006

Nyuddannedes ledighed 2004-2006 Nyuddannedes ledighed 24-26 - Målt ud fra AC s ledighedsstatistik Supplement til VTU s nøgletal for nyuddannede for 23-24 Resume: Nye tal fra AC viser, at det både for hele den akademiske arbejdsstyrke

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2011

Dimittendundersøgelse 2011 DET BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET FOR FØDEVARER, VETERINÆRMEDICIN OG NATURRESSOURCER KØBENHAVNS UNIVERSITET Dimittendundersøgelse 2011 Human ernæring Malene Bødker Kim Nørgaard Helmersen Lotte Lynggaard-Johansen

Læs mere

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne

Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov

Læs mere

vucstor.dk 2-årig hf

vucstor.dk 2-årig hf vucstor.dk 2-årig hf www.vucstor.dk Gode muligheder for at sammensætte din hf efter interesse Nye hf-toninger på VUC Storstrøm fra august 2016 Velkommen Den 2-årige hf er en kompetencegivende ungdomsuddannelse,

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET

ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET ARBEJDSKRAFT TIL ODENSES VIRKSOMHEDER BESKÆFTIGELSES OG SOCIALUDVALGET FORORD Odense Byråd godkendte i januar 2016 Beskæftigelses- og Socialudvalgets beskæftigelsespolitik Odense i job. Politikken sætter

Læs mere

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0%

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% 14-19 år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt 15 100,0% Hvilken etnisk baggrund har du: Mellemøstlig 4 26,7% Asiatisk 3 20,0% Afrikansk 0 0,0% Nordeuropæisk 0 0,0% Vesteuropæisk 2 13,3% Østeuropæisk 4 26,7% Sydeuropæisk 1 6,7% Anden 1 6,7% I alt 15 100,0% Hvor

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Fastholdelse af udenlandske studerende. 1. marts 2012 31. marts 2015. Journalnummer: 1-33-76-22-20-08

Resultatkontrakt. Vedrørende. Fastholdelse af udenlandske studerende. 1. marts 2012 31. marts 2015. Journalnummer: 1-33-76-22-20-08 Resultatkontrakt Vedrørende Fastholdelse af udenlandske studerende 1. marts 2012 31. marts 2015. Journalnummer: 13376222008 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Referent: Kathrine Andersen, Studiesekretær

Referent: Kathrine Andersen, Studiesekretær Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier Campusvej 55 5230 Odense M Tlf.: 6550 1475 E-mail: katan@ifpr.sdu.dk 20. oktober 2015 Ref.: HT/katan Møde med aftagerpanel for Masteruddannelsen i børne-

Læs mere

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole

Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Udbud af administrationsøkonomuddannelsen ved Køge Handelsskole Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-587/AGI DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af administrationsøkonomuddannelsen

Læs mere

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september

Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.

Læs mere

KLIK FOR AT REDIGERE TYPOGRAFI I MASTEREN KICKSTART DIN KARRIERE 2015 KARRIEREDAGENE (AALBORG) FRA LARS & MONOPOLET

KLIK FOR AT REDIGERE TYPOGRAFI I MASTEREN KICKSTART DIN KARRIERE 2015 KARRIEREDAGENE (AALBORG) FRA LARS & MONOPOLET KICKSTART DIN KARRIERE 2015 KARRIEREDAGENE (AALBORG) FRA LARS & MONOPOLET 1 TAL OG NØRDERI FRA MIN SIDE KORT PRTÆSENTATION FRA PANELET ALT DET DU IKKE MÅ GÅ GLIP AF SPØRG PANELET OPSAMLING UD OG STARTE

Læs mere

Medarbejderen. Agrobiologi:

Medarbejderen. Agrobiologi: Agrobiologi: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på fremtidens fødevareproduktion i en udfordrende verden:

Læs mere

Aftagerpanelmøde den 13. februar Aftagerpanelmøde. Forum. Møde afholdt: Den 13. februar Institut for Psykologi. Sted:

Aftagerpanelmøde den 13. februar Aftagerpanelmøde. Forum. Møde afholdt: Den 13. februar Institut for Psykologi. Sted: I N S T I T U T F O R P S Y K O L O GI K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Aftagerpanelmøde den 13. februar 2014 M Ø D E R E F E R A T 25. MARTS 2014 Forum Aftagerpanelmøde INSTITUT FOR PSYKOLOGI

Læs mere

WORKSPACE - AKTUELLE TILBUD - ALECTO A/S

WORKSPACE - AKTUELLE TILBUD - ALECTO A/S WORKSPACE - AKTUELLE TILBUD - ALECTO A/S WORKSPACE AKTUELLE TILBUD ALECTO A/S FEB 2016 METODE OPLÆG FASTE METODE - CV Få basis i orden, og få styr på de vigtigste krav dit CV skal opfylde ift. Indhold

Læs mere

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Institut for Økonomi og Ledelse Fibigerstræde 2 9220 Aalborg Master of Business Administration Telefon: 9940 8255 Email: mba@aaumba.dk september 2015 MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET Aalborg Universitet udbyder

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013

Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakt for Mercantecs direktør 2013 Resultatlønskontrakten har til formål at fungere som styringsredskab for bestyrelsen, og skal medvirke til at skabe synlighed og gennemskuelighed om opgavevaretagelsen

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man

Idestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

Praktikant eller studiejobber

Praktikant eller studiejobber Hej studerende Praktikant eller studiejobber også noget for dig! I en praktik eller et studiejob kan du som studerende fra en relevant uddannelse byde ind på at løse opgaver ude hos virksomhederne med

Læs mere

Indhentelse af tilbud: Opmærksomhedsskabende kampagne om virksomhedspartnerskabet

Indhentelse af tilbud: Opmærksomhedsskabende kampagne om virksomhedspartnerskabet Indhentelse af tilbud: Opmærksomhedsskabende kampagne om virksomhedspartnerskabet 7. marts 2016 Udlændinge-, Integrationsog Boligministeriet Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal

Læs mere

Lovgivning og kompensationsmuligheder

Lovgivning og kompensationsmuligheder Døvekonsulenterne CFD s døvekonsulenter yder specialrådgivning til voksne med et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan dermed kommunikere direkte med

Læs mere

Undersøgelse af Lederkompetencer

Undersøgelse af Lederkompetencer Undersøgelse af Lederkompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvad vi synes kendetegner den gode leder. I alt 401

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016

Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Middelfart Kommunes beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 angiver Middelfart Kommunes beskæftigelsespolitiske fokusområder i 2016. Målene styrer prioriteringen af strategien

Læs mere

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb

Projektorienterede forløb. Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede forløb Projektorienterede forløb Delnotat 2: Overblik over udbredelsen af og rammerne for projektorienterede

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Universität Wien

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Bachelor. Navn på universitet i udlandet: Universität Wien US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Informationsvidenskab Bachelor Navn på universitet i udlandet: Universität Wien Land: Østrig Periode: Fra: Februar 2012 Til: Juli 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Beskrivelse af indsatsområder og omstillingsinitiativer i EGF ansøgningen

Beskrivelse af indsatsområder og omstillingsinitiativer i EGF ansøgningen Bilag 3 Beskrivelse af indsatsområder og omstillingsinitiativer i EGF ansøgningen I forbindelse med Sønderborgsatsningen er der blevet udviklet henholdsvis en omstillingsplan og en vækstplan. Omstillingsplanen

Læs mere

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi

REWARA Et projekt om cirkulær økonomi REWARA Et projekt om cirkulær økonomi I Aarhus Kommune arbejder man med et projekt, som bygger på tankesættet bag cirkulær økonomi og som skal være med til at begrænse affald i kommunen og fokusere på

Læs mere