Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis

Transkript

1 Søllested Kirke J.nr. NMII 517/2007 Lollands Sdr. Hrd. Maribo Amt Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Søllested Kirke Undersøgelser i forbindelse med genåbning af vinduer i apsis Ved Henriette Rensbro 26. juni 2008 Ved Nationalmuseets besøg i Søllested Kirke d. 11. juni blev fundet rester af bemaling på tilmuringen af østvinduet i apsis og tilsvarende farvespor på skibets vægge og i den indvendige smig i apsidens sydvendte vindue ( renæssancevinduet ). Der blev ikke ved stikprøverne fundet spor efter en bevaret træramme i østvinduet. D. 19. juni besøgte Birgitte Faurhøj fra Nationalmuseets konserveringsafdeling kirken. Resultaterne fremgår af vedlagte rapport. Det er museets konklusion, at åbningen af renæssancevinduet er en forbedring af både de indvendige og udvendige forhold. Mens østvinduet bør bevares tilmuret. Side 1 af 5

2 Menighedsrådet har i forbindelse med den igangværende hovedrestaurering ønsket at genåbne to tilmurede vinduer i apsis. Denne sag er usædvanlig ved, at kalkningstjenesten ikke har været tilkaldt for at foretage en besigtigelse forud for vægarbejdet og ved at museet har ikke undersøgt de tilmurede vinduer forud for forsøget på at genåbne dem d. 11. juni. Herved kom undersøgelserne til at foregå i en utraditionel rækkefølge og Nationalmuseet henstiller til at menighedsråd og stift om at genoverveje ønsket om genåbning af østvinduet. D. 11. juni 2008 mødtes murere, repræsentanter for menighedsrådet, graveren, arkitekt Peter Bering, undertegnede og Birgit Als Hansen i Søllested Kirke for at gøre et forsøg på at genåbne de to vinduer i apsis. Først blev den indvendige side af tilmuringen undersøgt ved at der blev banket et lille hul ved kanten. På dette sted var der ikke bevaret rester af original indmuret træramme. Da der blev fundet farvespor på en del af tilmuring stoppede afbankningen på indersiden. Side 2 af 5

3 På ydersiden sås ved afbankning af de yderste kalklag, at en del af tilmuringen er af nyere dato og bl.a. består af to indmurede teglrør. Til den ældste del af tilmuringen er anvendt mørtel af middelaldertype. Den er denne del, som er har rester af bemaling på indersiden. Side 3 af 5

4 At dømme efter sydvinduets udseende og vinduesglasset af renæssancetype er tilmuringen sket i tallet. En mere præcis datering kan ikke gives på den nuværende baggrund. Som det fremgår af den vedlagte rapport om kalkning og kalkmalerier konkluderer Birgitte Faurhøj, at tilmuringen af østvinduet er foregået samtidig med gennembrydning til renæssancevinduet og bemaling af vægge i apsis og skib. Ved forsøget på at genåbne renæssancevinduet i apsidens sydside viste sig ingen hindringer bortset fra spor efter bemaling i vinduesåbningen. Det genåbnede vindue giver p.g.a. de gamle, ujævne og svagt grønlige glas et smukt og levende lys i apsis. På skibets vægge var ved afrensning af løs kalk dukket røde farvespor op. Disse blev undersøgt nærmere d. 19. juni og beskrevet i vedlagte rapport. En vejledning til arbejdsmetoder og materialevalg i forbindelse med restaurering og reparationer i kirkebygninger er vedlagt rapporten. Side 4 af 5

5 Det er i øvrigt værd at bemærke, at østvinduets vinduessmig er uregelmæssig og nærmest kluntet, som om den er rettet til. Og at renæssancevinduets knækkede rudeglas kan limes og sættes i igen uden at tage hele vinduet ud. På baggrund af ovenstående og den vedlagte rapport fra konserveringsafdelingen henstiller Nationalmuseet til, at menighedsrådet lader sig nøje med det originale og spændende lys fra renæssancevindue i apsidens sydside og undlader genåbning af østvinduet. En genåbning vil ødelægge tilmuringen og farvesporene på denne. Og erfaringsmæssigt giver østvinduer et dårligt lysindfald i kirkerummet, idet præsten en del af tiden vil stå i modlys. Side 5 af 5