Oprindelsesland - Danske skuespillere i forhold til udenlandske (Base N = 1206) 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Transkript

1 Danske film Oprindelsesland - Danske skuespillere i forhold til (Base N = 1206) Europa 2% England 5% Danmark 19% USA 45% Meget bedre Lidt bedre Lige så gode Lidt dårligere Meget dårligere Respondenter, der foretrækker at se film fra Danmark, angiver i højere grad end de øvrige skuespillere, at de danske skuespillere er meget eller lidt bedre end de skuespillere. Respondenter, der foretrækker film fra USA og England, angiver i højere grad end de øvrige respondenter, at danske skuespillere er meget dårligere end de. Kvaliteten i almindelighed af danske film i forhold til film (Base N = 1206) Europa 2% England 5% Danmark 19% USA 45% Meget bedre Lidt bedre Lige så gode Lidt dårligere Meget dårligere Det er i overvejende grad respondenter, der foretrækker film fra USA, der anser kvaliteten af danske film for meget eller lidt dårligere end kvaliteten af film. Mens især respondenter, der foretrækker film fra Danmark og Europa (foruden England), anser kvaliteten af danske film for meget eller lidt bedre end film. 98

2 Lysten til at se danske film (Base N = 1206) Europa 2% England 5% Danmark 19% USA 45% Meget større lyst Noget større lyst Det samme Noget mindre lyst Meget mindre lyst Respondenter, der foretrækker at se film fra USA, angiver i større grad end de øvrige respondenter, at de har fået meget mindre lyst til at se danske film inden for de sidste 5 år. Respondenter, der foretrækker at se europæiske eller danske film, angiver en meget eller noget større lyst til at se danske film i forhold til for fem år siden. Respondenter, der foretrækker at se danske film, og gør det mindst én gang om måneden, angiver i markant højere grad end de øvrige respondenter, at deres lyst til at se danske film er øget meget inden for de sidste 5 år. Respondenter, der foretrækker at se europæiske film, vurderer desuden lanceringen af danske film i forhold til film mere positivt jo oftere de ser europæiske film. 99

3 Sproget Handlingen i danske film i forhold til handlingen i film (Base N = 1206) Respondenter, der foretrækker at høre dansk i en film, angiver i højere grad end de øvrige respondenter, at handlingen i danske film er meget bedre end handlingen i film. Omvendt vurderer respondenter, der foretrækker at høre engelsk, at handlingen i danske film er meget dårligere end i handlingen i film. Lanceringen af danske film i forhold til film (Base N = 1206) Respondenter, der finder sproget i film ordnet, angiver i højere grad end de øvrige respondenter, at lanceringen af danske film er meget bedre end lanceringen af film. Særligt respondenter, der foretrækker at høre engelsk i film, finder lanceringen af danske film meget dårligere end lanceringen af film. 100

4 Danske skuespillere i forhold til (Base N = 1206) Alene de respondenter, der foretrækker at høre engelsk i film, angiver, at de danske skuespillere er meget dårligere end de. I modsætning hertil vurderer respondenter, der foretrækker at høre dansk eller angiver, at sproget er ordnet, overvejende de danske skuespillere som meget bedre, lidt bedre, eller lige så gode som de. Kvaliteten i almindelighed af danske film i forhold til film (Base N = 1206) Særligt respondenter, der foretrækker at høre dansk i film, vurderer kvaliteten af danske film i almindelighed som lidt eller meget bedre end kvaliteten af film. 101

5 Lyst til at se danske film (Base N = 1206) Meget større lyst Noget større lyst Det samme Noget mindre lyst Meget mindre lyst Ved ikke Særligt respondenter, der foretrækker at høre dansk i film, angiver en meget større lyst til at se danske film i forhold til for 5 år siden. Respondenter, for hvem sproget er ordnet, angiver en noget større lyst, mens respondenter, der foretrækker at høre engelsk i film, som de eneste angiver en meget mindre lyst til at se danske film i forhold til for 5 år siden. Der er positiv samvariation mellem variablerne lancering af danske film, vurdering af handling, vurdering af skuespillere, vurdering af kvaliteten, samt lysten til at se danske film. Hvis en faktor således vurderes på én måde, f.eks. i meget høj grad, vil de øvrige parametre betragtes tilsvarende. 102

6 Demografisk beskrivelse af respondenter med en given holdning til danske film Meget bedre/lidt bedre Noget/ meget større lyst Lidt dårligere /meget dårligere Noget/ meget mindre lyst Handlingen i danske film i forhold - Gifte lang funktionær - Mainstream og Upmarket - Singles - Folkeskolen - Ufaglærte og personer - Downmarket Lanceringen af danske film i forhold til - Kvinder funktionær - Upmarket - Mænd år med og uden - Folkeskolen - Ufaglærte, faglærte og personer - Downmarket Danske skuespillere i forhold til - Samboende - Høj funktionær faglærte og ufaglærte - Medium og low users - Singles - Folkeskolen, gymnasiet - Selvstændige og personer - High users Kvaliteten af danske film i forhold til år med - Kbh. og Frb. kommune, Midtjylland funktionær, faglærte - Upmarket år uden - Kbh. amt, Sjælland, Fyn og Sydjylland - Folkeskolen, gymnasiet - Selvstændige og personer - Mainstream, Downmarket Større lyst til at se danske film inden for de sidste 5 år år uden - Samboende - Kbh. og Frb. kommune, Midtjylland funktionær, faglærte og ufaglærte - Medium users - Upmarket - Singles - Folkeskolen, gymnasiet - Sjælland og Sydjylland - Selvstændige og personer - Low og high users - Downmarket Skemaet viser, at der findes et segment med præference for dansk film. Dette segment er karakteriseret ved at være feminint, voksent/ældre, relativt veluddannet, medium eller low users samt tilhørende Upmarket eller Mainstream. 103