Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Transkript

1 Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

2 Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab Landbrug og skovbrug er naturlige solpaneler - med indbygget batterier Dias 2

3 OUTLINE Biomasse - hvorfra og hvor meget? Priser - ved vi noget? Forsyningssikkerhed - kan den påvirkes? Bæredygtighed - de 3 ben Biomasse - en del af grøn omstilling! Dias 3

4 Biomasse - hvorfra og hvor meget? Danmarks produktion af vedvarende energi - 74 % er bioenergi Dias 4 Energistyrelsen, 2011

5 Biomasse - hvorfra og hvor meget? Danske import af træbiomasse primært fra Europa indtil nu Mange lande i EU har øget forbrug af træ til energi England etablerer biomasse baserede kraftværker Østrig øger brugen af træ til energi og i biorafinaderier Norge importerer træ fra Canada til træpiller - for eksport Sverige og Finland har en aktiv politik for at øge træproduktion i deres skove! Sydamerika og Afrika - produktion af træpiller for eksport Øget fokus på at anvende træ til konstruktion billigere og mindre energikrævende lagrer CO2 i lang tid Affald Dias : Globalt forbrug af biomasse til energi ca. 2,5 Gton Skov

6 Priser - ved vi noget? Historiske priser på brændsler til fjernvarmeproduktion fra 1. kvartal 1997 til 2. kvartal Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, biomasse , for Energistyrelsen af Ea Energianalyse og Wazee Dias 6

7 Priser - ved vi noget? Price development of wood chips, pellets, heating oil and natural gas Blue: wood chips, green: pellets, red: heating oil, yellow: natural gas. Source: C.A.R.M.E.N e.v. South: Baden-Württemberg, Bayern, Hessen, Rheinland Dias 7

8 Priser - ved vi noget? Opdatering af samfundsøkonomiske brændselspriser, biomasse , for Energistyrelsen af Ea Energianalyse og Wazee Dias 8

9 Priser - ved vi noget? Efterspørgsel - Udbud på lokale og globale markeder biomasse er koblet til andre varer (olie, fødevarer, kemikalier, fibre) biomasse kan anvendes til mange formål mange aktører - lav gennemsigtighed Klimaforanderinger og kulstofbalancer Fremtidig balance af energi, fødevarer og befolkning befolkningen stiger stadig - med øget pres på arael globale markeder påvirker det danske marked hvilken udbyder kan levere den bæredygtige biomasse? Dias 9

10 Forsyningssikkerhed - kan den påvirkes? Biomasse forsyning er ikke fastlåst - udbuddet kan påvirkes! Vækst Mobilisering Balance Dias 10

11 Forsyning - påvirkning af vækst Skovrejsning og foryngelse - øge skovarealet - øge produktionen på gammel skovarealer Valg af arter og gener - Valg af den rette sort - kan give op til 100 % ekstra produktion - Nye arter Kort og langt sigt - Forbedret etablering af skov - Energiplantager og almindelig skov Konkurrence om areal - Mere energitræ, mindre af noget andet Dias 11

12 Forsyning - mobilisering Teknologiske fremskridt - teknik og innovation - kombinerer økologisk og teknisk viden Internationalt - store forskelle - selv inden for de nordiske lande Logistik - veje/togbaner/vandveje - udbud og efterspørgsel - hvor er slutbrugerne? - er der andre der bruger biomassen? Dias 12

13 Biomasse mio tons planen - 3 scenarier Business-As-Usual (BAU) Ingen ændringer i arts- og sortsvalg eller høstteknologi, men restbiomasse (halm, gylle og enggræs) udnyttes. Historisk stigning i udbytte, fodereffektivitet, arealudtag og økologisk jordbrug indregnes ( Eksisterende tilplantning med flerårige energiafgrøder fremskrives ha årlig skovrejsning. Artssammensætning som det nuværende skovareal. Øget mobilisering af skovbiomasse, men hugst mindre end tilvækst. Dias 13 Gylling et al., 2012

14 Biomasse mio tons planen - 3 scenarier Biomasseoptimeret (Biomasse) Omlægning af afgrøder - herunder flere roer Lavbundsarealer uden gødningsaftaler gødskes til maksimering af græsudbytte. Vejrabatter, grødeskæring og efterafgrøder udnyttes ha årlig skovrejsning. Udstrakt brug af hurtigt voksende træarter som ammetræer og indblanding i skovkulturer og ved skovrejsning. Forædlingsgevinst for træer udnyttes Nåleskov forynges med nåleskov og løvskov forynges med 50/50 løv- og nåleskov. Stærkt øget mobilisering af skovbiomasse omtrent af samme størrelse som tilvækst. Dias 14 Gylling et al., 2012

15 Biomasse mio tons planen - 3 scenarier Miljøoptimeret (Miljø) Som biomasseoptimeret, men: Ingen halmfjernelse i områder med kritisk lavt kulstofindhold i jorden. Øget efterafgrødeareal ( ha). Flerårige energiafgrøder i stedet for roer Ingen korn i områder med nitratretention under 35 % - i stedet flerårige energiafgrøder. Lavbundsarealer gødskes ikke (dog evt. med K) ha årlig skovrejsning. Forædlingsgevinst for træer udnyttes ha løvskov, der er mere end 100 år gammel udlægges som urørt. Løvskov forynges med løvskov og nåleskov forynges med 50/50 løv- og nåleskov Hugst væsentlig mindre end tilvækst. Dias 15 Gylling et al., 2012

16 Dias 16 Gylling et al., 2012

17 Dias 17 Gylling et al., 2012

18 Bæredygtighed - de 3 ben En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare. Kilde: Brundtland-kommisionens bog "Our Common Future" Bæredygtighedens 3 ben: - Økologisk - Økonomisk - Socialt Dias 18

19 Bæredygtighed - økologisk Den langsigtede produktionsevne - udnyttelse i forhold til næringsstof balance Biodiversitet - beskytte områder med høj og/eller sårbar biodiversitet Vand og jordbund - grundvand og erosion Aktive tiltag: - differentieret skovdrift og skånsom teknologi - tilbageførsel og/eller balanceret udtag af biomasse Dias 19

20 Bæredygtighed - økologisk Skovene har en væsentlig andel i verdens kulstofbalance Skovene - binder CO2 under væksten - lagrer CO2 i veddet og i jorden Derfor: Bæredygtighed skal også tage kulstof/klima perspektivet med. En langsigtet stabil kulstofpulje - kan opnås samtidig med bæredygtig hugst - og under hensyntagen til skovenes naturlige dynamik Dias 20

21 Bæredygtighed - kulstofbalance Balance - kulstofcyklus - biomasse - er en integreret del af kulstofcyklus - kulstof er i mange puljer - både med kort og langsigtet effekt Dias 21

22 Bæredygtighed - kulstofbalance Forskellige scenarier 60 Kulstof oplagret i levende skovbiomasse Millioner tons BAU Biomasse Miljø År Dias 22 Gylling et al., 2012

23 Bæredygtighed - økonomisk Tidshorisont for investering - for skove år - for landbrug - kort tid Omkostninger - areal - genetablering af tidligere skov - etablering af ny skov - pleje - høst/hugst Aktive tiltag: - udvikling af sikker og billig etablering af ny skov - udvikling af teknologi og logistik - landbrug og skovbrug Dias 23

24 Bæredygtighed - socialt Nogle elementer: - privat økonomi - arbejdspladser - rekreation og æstetik Det sociale er ikke begrænset til skoven og landbruget - men omfatter også følgeindustri - energi - fødevarer - træ (konstruktion/møbler) - papir - biorafinaderier -... Bæredygtighed - og certificering - skal afspejle alle 3 ben - for en ejendom eller et land Dias 24

25 Biomasse - en del af grøn omstilling! Forsknings- og udviklingsbehov - en fælles indsats - fokus på biologisk potentiale - skovbrug og landbrug bidrager til det samlede udbud af biomasse og er afhængige af det samme areal - fokus på stærkere tværfaglige og tematiske tilgange - produkter, økologi, teknik, økonomi Industri og innovation - fælles fordele - kan påvirke betingelser og rammer - vækst og velfærd - for individer og samfund Politik - fælles indflydelse - tilskud og afgifter - kriterier for bæredygtig biomasse Dias 25

26 Biomasse - en del af grøn omstilling! Det er muligt - at øge effektiviteten bæredygtigt - at øge biomasseforsyningen bæredygtigt - at udnytte biomasse til energi samtidig med at støtte de overordnede mål for bæredygtighed Tak for opmærksomheden! vkj@life.ku.dk Dias 26