KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 2008

Transkript

1 KVINDER OG MÆND PÅ ARBEJDSMARKEDET 28 November 28

2 Kvinder og mænd på arbejdsmarkedet I rapporten præsenteres en række indikatorer og statistikker, der belyser hhv. kvinder og mænds relation til arbejdsmarkedet. Notatet har til formål at foretage en bredere afdækning af køns aspektet på arbejdsmarkedet, og analyserne viser at: Der er flere mænd end kvinder i arbejdsstyrken, og mænds erhvervsfrekvens er generelt højere end for kvinder uanset alder og herkomst. 81,8 pct. af de årige mænd er i arbejdsstyrken mod 76,2 pct. af kvinderne i 27. Færre kvinder er i beskæftigelse end mænd. 1,32 millioner kvinder mod 1,5 millioner mænd er i beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensen er hhv. 73,7 pct. for kvinder og 76,8 pct. for mænd i 27. Mænd tjener mere end kvinder, og lønforskellen skyldes bl.a. en ulige fordeling af mænd og kvinder på hhv. den private, statslige og kommunale sektor, på arbejdsfunktion og brancher. 7-8 pct. af lønforskellen kan forklares statistisk. Kvinders gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er på 33,2 timer, mens mænd i gennemsnit arbejder 38,6 timer om ugen. Kvinder har i gennemsnit omkring 5 pct. mere sygefravær end mænd når fravær som følge af børn sygdom ikke medregnes. I forbindelse med en fødsel holder kvinder i gennemsnit barselsorlov i 275 dage, mens mænd gennemsnitligt holder barselsorlov i 22 dage. Den sæsonkorrigerede ledighed i september 28 er næsten ens for kvinder og mænd hhv. 1,7 pct. og 1,6 pct. Enlige kvinder med børn er mere ledige end enlige kvinder uden børn. Der er flere langtidsledige kvinder end mænd. I ledighedsforløbets første to måneder kommer kvindelige dagpengemodtagere hurtigere ud af ledigheden end de mandlige dagpengemodtagere. Mænd på kontanthjælp har en svag tendens til hurtigere at komme ud af ledighed end kvinder. Der er flest kvinder i marginal- og socialgruppen, som omfatter meget langvarig overførselsindkomst modtagere. I 1. kvt. 28 var der knap 9.3 kvinder og godt 5.3 mænd i aktivering. Kvindelige dagpengemodtagere er oftere i aktivering end mænd. Der er flest kvindelige folke-, og førtidspensionister samt efterlønsmodtagere. Mænd trækker sig knap et år senere tilbage fra arbejdsmarkedet end kvinder. De danske kvinder har den højeste beskæftigelsesfrekvens i EU-27, mens de danske mænd har den anden højeste. I rapportens første kapitel beskrives befolkningsudviklingen i Danmark. Kapitel 2 sammenligner mænds og kvinders erhvervsdeltagelse. I kapitel 3 og 4 sammenlignes kvinders beskæftigelses- og ledighedssituation med mændenes. Kapitel 5 belyser forskelle i aktiveringsindsatsen blandt kønnene, mens Kapitel 6 sammenligner forskelle i omfanget af personer uden for arbejdsstyrken. I kapitel 7 ses kort på arbejdsulykker og erhvervssygdomme, og i kapitel 8 foretages forskellige

3 internationale sammenligninger. Rapporten afsluttes med et bilag med statistik for de enkelte hovedområder. 3

4 1. Befolkning...6 Sammenfatning...6 Flere kvinder end mænd i den samlede befolkning...6 Antallet af erhvervsaktive mænd og kvinder falder frem mod år Flere kvinder end mænd har en videregående uddannelse...8 Kvinder får flere børn end i år Arbejdsstyrke...11 Sammenfatning...11 Flere i arbejdsstyrken...11 Mænd har en højere erhvervsfrekvens end kvinder Beskæftigelse...14 Sammenfatning...14 Mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder...14 Beskæftigelse fordelt på sektor...15 Flest mænd har lange arbejdsuger...18 Mænd har i gennemsnit en højere løn end kvinder pct. af løngabet kan forklares Forskelle i arbejdsfunktion forklarer hovedparten af løngabet Flere kvinder tager barsel end mænd...27 Orlov efter stilling Ledighed...3 Sammenfatning...3 Kvinder har den højeste ledighed...3 Ledighedsgraden blandt dagpengeforsikrede er størst for enlige kvindelige forsørgere...32 Relativt flest kvinder er langtidsledige i dagpengesystemet...34 Mænd og kvinder forlader dagpengesystemet med samme hastighed...36 Mænd forlader kontanthjælpssystemet hurtigere end kvinder...37 Flest kvinder på langvarig offentlig forsørgelse (marginal- og socialgruppen)...37 Marginalgruppen Socialgruppen Aktivering...42 Sammenfatning...42 Flere kvinder end mænd i aktivering i statslig regi...42 Kvinder aktiveres oftest med uddannelsesforløb Aktiveringsgraden for dagpengeledige er højest for kvinder...43 Analyser af effekten ved aktivering for forsikrede ledige

5 6. Uden for arbejdsstyrken...46 Sammenfatning...46 Flere kvinder end mænd på en tilbagetrækningsordning...46 Mand trækker sig knap et år senere tilbage fra arbejdsmarkedet end kvinder Arbejdsstyrkens sundhed...49 Sammenfatning...49 Sygefravær: Kvinder har længere sygefravær end mænd...49 Sygedagpenge: Større andel af kvinder modtager sygedagpenge...49 Arbejdsulykker og erhvervssygdomme Pension...53 Opsparing i den private sektor...53 Hvor meget betales der ind på pensioner?...55 Pensionsopsparinger har betydning for mænd og kvinders livsløn...56 Mænd betaler mest til pension i kr., men ikke i andel af deres løn Tidlig opsparing mere udbredt blandt mænd Overblik Ny lovgivning Internationale sammenligninger...6 Sammenfatning...6 Danske kvinder og mænd har høje beskæftigelsesfrekvenser...6 Lav arbejdsløshed i Danmark...61 Danskerne trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet end bl.a. Sverige, Norge og Tyskland...63 Løngab mellem mænd og kvinder i EU Litteraturliste

6 1. Befolkning Sammenfatning Blandt de årige kvinder har 26,2 pct. en videregående uddannelse, mens det tilsvarende gælder for 22,2 pct. af mændene. Der er flere mænd end kvinde i den erhvervsaktive alder (16-66 år), men der er samlet set flere kvinder end mænd i den danske befolkning. De flere kvinder hænger bl.a. sammen med at middellevetiden for kvinder i var på 8,5 år mens den for mænd var 75,9 år. Flere kvinder end mænd i den samlede befolkning Der er lidt flere kvinder end mænd i den danske befolkning, hvilket har været tilfældet gennem en længere tid. I 28 var den danske befolkning fordelt på godt 2,76 millioner kvinder mod knap 2,71 millioner mænd, jf. figur 1. Af den samlede befolkning udgør kvinder således 51 pct., hvilket har ligget konstant gennem flere år. Figur 1. Befolkningsudviklingen i Danmark fordelt på køn, personer Kvinder personer Mænd Kilde: Danmarks Statistik Det højere antal kvinder i den danske befolkning skyldes, at kvinders middellevetid er længere end mændenes. I blev kvinder i gennemsnit 8,5 år, og mændene blev 75,9 år. I den danske befolkning er der flere kvinder over 6 år end der er mænd. Derimod er der indenfor de fleste alderstrin i den normalt erhvervsaktive alder (16-66 år) flere mænd end kvinder, jf. figur

7 Figur 2. Befolkningen fordelt på den erhvervsaktive alder (16-66 år) og køn, pr. 1. januar Mænd Kvinder Antal personer Antal personer år 3 år 6 år Erhvervsaktive alder 9 år 12 år 15 år 18 år 21 år 24 år 27 år 3 år 33 år 36 år 39 år 42 år 45 år 48 år Kilde: Danmarks Statistik år 54 år 57 år 6 år 63 år 66 år 69 år 72 år 75 år 78 år 81 år 84 år 87 år 9 år 93 år 96 år 99 år Antallet af erhvervsaktive mænd og kvinder falder frem mod år 25 Frem mod 25 forventes der færre mænd og kvinder i den erhvervsaktive alder. Det viser Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose 1. Fra 28 til 25 vil antallet af årige mænd og kvinder falde med hhv og 15. personer. Det svarer til et fald på hhv. 6,8 pct. og 5,9 pct. i forhold til det nuværende antal af mænd og kvinder i alderen år. Der vil fremover fortsat være flere mænd end kvinder mellem 16 og 66 år, jf. figur Det skal understreges, at befolkningsprognosen ikke er en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning rent faktisk vil se ud i fremtiden. Det skyldes, at forudsætninger bag prognosen kan ændres. Blandt andet er der usikkerhed om den fremtidige udvikling i befolkningens levetid. 7

8 Figur 3. Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for de årige fordelt på køn, Mænd Personer Kvinder Kilde: Danmarks Statistik I samme periode forventes det samlede antal mænd og kvinder at falde med hhv. 17. og 173. personer, hvilket for begge grupper er et fald på 6,3 pct. Den forventede befolkningsstigning skyldes at det forventede antal af mænd og kvinder over 66 år vil stige. Samtidig forventes antallet af mænd og kvinder under 16 år at falde. Flere kvinder end mænd har en videregående uddannelse I 27 var 42,4 pct. af mændene og 44,1 pct. af kvinderne ufaglærte (inkl. uoplyst uddannelsesbaggrund), tilsvarende var 35,3 pct. af mændene og 29,7 pct. af kvinderne faglærte, jf. tabel 1. Personer Der er flere kvinder end mænd med enten en almengymnasial uddannelse eller mellemlang videregående uddannelse som den højeste fuldførte uddannelse. Til gengæld er der flere mænd end kvinder med erhvervsfaglige praktik- og hovedforløb, korte eller lange videregående uddannelser som den højeste fuldførte uddannelse. Blandt de årige kvinder har 26,2 pct. en videregående uddannelse, mens det tilsvarende gælder for 22,2 pct. af mændene. Tabel 1. Befolkningens (15-69-årige) højeste fuldførte uddannelse fordelt på køn, 27 Mænd I pct. Kvinder I pct. Ufaglærte ,4% ,1% Faglærte ,3% ,7% Korte videregående uddannelser ,5% ,% Mellemlange videregående uddannelser ,9% ,2% Lange videregående uddannelser ,8% ,% I alt ,% ,% Kilde: Danmarks Statistik - 8

9 I en nylig rapport fra SFI, Lige muligheder frie valg?, fra 28 sættes der bl.a. fokus på sammenhængen mellem mænd og kvinders valg af uddannelse og den løn de efterfølgende oppebærer. Ifølge SFI er det ikke uddannelsens længde, som har betydning for lønnens størrelse, men den branche, som ens uddannelse er rettet mod. Mænd vælger i højere grad uddannelser, der er rettet mod den private sektor, mens kvinders uddannelse i stort omfang retter sig mod den offentlige sektor. Endvidere uddanner mange kvinder sig til beskæftigelse inden for uddannelse og omsorg, hvor lønnen er relativ lav. Så selvom det faglige niveau for mænd og kvinder er ved at nærme sig hinanden, er der meget stor forskel på, hvad kønnene kvalificerer sig til og dermed det afkast, de får af deres uddannelse. Ifølge SFI var afkastet af en mands mellemlange uddannelse 11,4 pct. i 2, mens en kvindes afkast af en mellemlang uddannelse var 2, pct. Afkastet på uddannelse er den ekstra indtjening, man som uddannet lønmodtager forventes at kunne få i forhold til den forventede løn for en ikke uddannet lønmodtager. Kvinder får flere børn end i år 1982 I 27 ville en kvinde i løbet af den normalt fødedygtige alder (15-49 år) i gennemsnit føde 1,85 børn, det tilsvarende tal var 1,43 børn i Fertiliteten var stigende i perioden fra 1983 til Efter en periode med stabil fertilitet fra 1994 til 22 er fertiliteten igen stigende, jf. figur 4. Fertilitetskvotienten er højest for de årige, hvor der fødes ca. 128 børn pr. 1. kvinde. Herefter følger de årige med godt 55 nyfødte børn pr. 1. kvinde. Gennemsnitsalderen for en 1. gangs fødende kvinde var i 25 på 28,9 år. 2 Gennemsnitsalderen har været stigende over en længere periode, og er i forhold til 1986 steget med 3,2 år. 2 Ifølge Danmarks Statistik findes der ikke nyere tal end dem fra 25, hvilket skyldes omlægning indberetningerne til Sundhedsstyrelsen. 9

10 Figur 4. Fertilitetsudviklingen i Danmark, Antal børn 2, 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1, Anm.: Antal børn pr årige kvinder, Kilde: Danmarks Statistik , 1,9 1,8 1,7 1,6 1,5 1,4 1,3 1,2 1,1 1, Antal børn 1

11 2. Arbejdsstyrke Sammenfatning Fra er der kommet flere mænd og kvinder i arbejdsstyrken, som samlet udgør 2,8 millioner personer i 27. Tallet indeholder det samlede antal beskæftigede samt ledige. Erhvervsfrekvensen, som er et mål for den del af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er steget svagt fra for både mænd og kvinder. Kvinders erhvervsfrekvenser er ligeledes lavere end mændenes, når der ses på fordeling på herkomstgrupper. Kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande har endvidere den laveste erhvervsfrekvens med 53 pct. Flere i arbejdsstyrken I 27 udgjorde arbejdsstyrken, der beskriver det samlede antal beskæftigede og ledige personer, 2,8 millioner fuldtidspersoner. Heraf var 1,33 millioner kvinder, hvilket svarer til 47,8 pct. af den samlede arbejdsstyrke. Antallet af personer i arbejdsstyrken har været svagt faldende fra for mænd, mens den for kvinder har været nogenlunde stabil frem til 26. I 27 er den samlede arbejdsstyrke steget for både mænd og kvinder, jf. figur 5. Figur 5. Arbejdsstyrken fordelt på køn, Mænd personer Kvinder Anm.: I alt personer udgjorde arbejdsstyrken i 27. Heraf var kvinder og var mænd. Kilde: Danmarks Statistik - Mænd har en højere erhvervsfrekvens end kvinder Erhvervsfrekvensen angiver, hvor stor en andel af befolkningen i alderen år, som indgår i arbejdsstyrken. Kvinders erhvervsdeltagelse er lavere end mænds. Fra 1998 til 27 har erhvervsfrekvensen for kvinder dog været svagt stigende., mens mændenes erhvervsfrekvens har været svagt faldende, jf. tabel 2. I 27 var erhvervsfrekvenserne således 81,8 pct. for mænd og 76,2 pct. for kvinder personer 11

12 42 Tabel 2. Erhvervsfrekvenser for de årige fordelt på køn, Mænd 83 83,1 82,8 82,9 82,7 81,6 81, ,2 81,8 Kvinder 75 75,3 75, ,2 75,2 75, ,3 76,2 I alt 79 79, ,5 79,5 78,4 78, ,3 79 Kilde: Danmarks Statistik - Fordelt på alder ligger kvinders erhvervsfrekvensen i alle aldersgrupper under mændenes, undtagen for de årige. Den største forskel mellem mænd og kvinders erhvervsfrekvens findes blandt de 6-64-årige, jf. figur 6. Figur 6. Erhvervsfrekvens fordelt på køn og alder, Mænd Kvinder År Kilde: Danmarks Statistik - Også blandt de forskellige herkomstgrupper er erhvervsfrekvensen for kvinderne lavere end mændenes, jf. figur 7. Blandt kvinderne har indvandrere fra ikke-vestlige lande den laveste erhvervsfrekvens, mens kvinder af dansk oprindelse efterfulgt af efterkommere fra vestlige lande har den højeste erhvervsdeltagelse. 12

13 Figur 7. Erhvervsfrekvens for de årige fordelt på køn og herkomst, Kvinder Mænd I alt Danskere Indv. fra Indv. fra ikkevestlige Efterk. fra vestlige lande lande vestlige lande Kilde: Danmarks Statistik - Efterk. fra ikke-vestlige lande

14 3. Beskæftigelse Sammenfatning Mænd har generelt en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder. Beskæftigelsesfrekvensen angiver hvor stor en del af befolkningen, der er i beskæftigelse. Halvdelen af kvinderne arbejder inden for den offentlige sektor, mens kun en femtedel af mændene er offentlige ansatte. Hvad angår arbejdstid, så er der mere end 4 gange så mange kvinder end mænd, der arbejder deltid. Løngabet mellem mænd og kvinder varierer inden for sektor, men mændene har inden for alle tre sektorer en højre løn, når der ses på fortjeneste pr. præsteret arbejdstime. Løngabet er størst inden for den private og den kommunale sektor og mindst ved den statslige sektor i 28. Mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder I 27 var der ifølge den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) 1,32 millioner kvinder i beskæftigelse, hvilket er en stigning sammenlignet med 26. Der var 1,5 millioner mænd i beskæftigelse i 27, og det er ligeledes en stigning i forhold 26. Hermed er beskæftigelsesfrekvensen for mænd i 27 på 76,8 pct. Beskæftigelsesfrekvensen angiver, hvor stor en del af befolkningen, typisk de årige, som er i beskæftigelse. Til sammenligning var beskæftigelsesfrekvensen for kvinder i 27 på 73,7 pct., jf. figur 3. Tabel 3. Beskæftigelsesfrekvens for de årige fordelt på køn, Mænd 78,7 79,6 79,6 79,7 79,7 78,3 77,1 77,3 78,3 79,8 Kvinder 69,6 71,2 71,9 72,4 72,9 71,8 71,1 71, ,7 I alt 74,2 75,5 75,8 76,1 76,3 75,1 74,1 74,2 75,2 76,8 Kilde: Danmarks Statistik - I alle aldersgrupper er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder, jf. figur 8. Den relativt største forskel i mænd og kvinders beskæftigelse er for personer på 67 år eller derover. I denne aldersgruppe er der knap tre gange flere mænd end kvinder beskæftiget. Blandt de årige er beskæftigelsesforskellen mellem mænd og kvinder relativt mindst. 14

15 Figur 8. Beskæftigelsen fordelt på køn og alder, 1. januar Kvinder Mænd personer personer -15 år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år Anm.: Den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 27. Kilde: Danmarks Statistik år 67+ år Fordelt på alle aldersgrupper er mænds beskæftigelsesfrekvens højere end kvinders. Den største forskel er for de 6-64-årige, mens forskellen er mindst for de yngste under 2 år, jf. figur 9. Figur 9. Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og alder, Mænd Kvinder år år 2-24 år år 3-34 år år 4-44 år år 5-54 år år 6-64 år Kilde: Danmarks Statistik - Beskæftigelse fordelt på sektor Halvdelen af de kvindelige lønmodtagere og godt 22 pct. af mændene er ansat i den offentlige sektor. En overvejende del af mændene er således ansat i den private sektor. I både den kommunale og amtslige sektor er der mere end tre gange så mange kvindelige som mandlige lønmodtagere beskæftiget. Til gengæld er der lidt flere mænd end kvinder ansat i den statslige sektor, men de udgør den samme relative andel som kvinderne jf. tabel 4. 15

16 Tabel 4. Beskæftigede lønmodtagere fordelt på sektor, 1. januar 27 Mænd Andel af samlet Kvinder Andel af samlet Stat % % Sociale kasser og fonde 69,1% 1.798,1% Amter % % Kommuner % % Offentlige selskaber mv % % Privat % % Udenlands sektoren 3,% 2,% I alt % % Anm.: Den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 27. Kilde: Danmarks Statistik - På brancheniveau er der flest kvinder ansat inden for offentlige og personlige tjenesteydelser 3, som beskæftiger lidt over halvdelen af kvinderne, efterfulgt af handel, hotel- og restaurationsvirksomhed mv. samt industrien. I modsætning til kvinder, hvor over halvdelen er ansat indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser, er mænds beskæftigelse fordelt mere ligeligt på flere brancher, jf. tabel 5. Der er dog også flest mænd ansat indenfor offentlige og personlige tjenesteydelser. Blandt mændene er det kun knap hver femte, som er ansat i denne branche. Tabel 5. Beskæftigelsen fordelt på køn og branche, 1. januar 27 Mænd Andel af samlet Kvinder Andel af samlet Landbrug, fiskeri og råstofudvinding % % Industri % % Energi- og vandforsyning % 3.52 % Bygge- og anlægsvirksomhed % % Handel, hotel- og restaurationsvirks. mv % % Transportvirksomhed, post og telekommunikation % % Finansieringsvirks. mv., forretningsservice % % Off. og personlige tjenesteydelser % % - Generel off. administration % % - Off sektoradm. bortset fra vedr. erhverv og infrastruktur mv % % - Forsvar, politi og retsvæsen % % - Folkeskoler % % - Gymnasier, erhvervsfaglige skoler % % - Videregående uddannelsesinstitutioner % % - Voksenundervisning mv % % - Hospitaler % % - Læger, tandlæger, dyrlæger mv % % - Sociale institutioner mv. for børn og unge % % - Sociale institutioner mv. for voksne % % - Renovationsvæsen % 2.95 % - Organisationer og foreninger % % - Forlystelser, kultur og sport % % - Servicevirksomhed i øvrigt % % Uoplyst erhverv % % I alt % % Anm.: Den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 27. Tallene er inklusiv selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Derfor er den samlede beskæftigelse højere end i tabel 4, hvor der kun betragtes lønmodtagere. Kilde: Danmarks Statistik - Det høje antal beskæftigede kvinder i offentlige og personlige tjenesteydelser medfører også, at den relative andel af beskæftigede kvinder i branchen er høj. I 27 3 Offentlige og personlige tjenesteydelser indeholder offentlig administration, undervisning, sundhedsvæsen, sociale institutioner, foreninger, kultur og renovation. 16

17 var kvindeandelen i branchen på 69 pct., og det er den eneste branche, hvor der er beskæftiget flere kvinder end mænd. Med en kvindeandel på 9 pct. er bygge- og anlæg omvendt den branche, hvor der er beskæftiget relativt færrest kvinder, jf. figur 1. Figur 1. Kønsfordeling i de enkelte brancher, 1. januar Bygge- og anlæg Landbrug, fiskeri og råstofudv. 9 Energi- og vandforsyning Transport, post og telekom. Industri Uoplyst erhverv Finans. mv., forr.serv. Kvinder Mænd Off. og pers. tjenesteydl. Handel, hotel- og rest. mv. Anm.: Den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 27. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger I alt For både mænd og kvinder er der flest personer ansat som lønmodtagere på grundniveau 4. Mange kvinder er også ansat som lønmodtagere på mellemniveau eller som lønmodtagere u.n.a. 5 Lønmodtagere på mellemniveau samt medarbejdende ægtefæller er de eneste socioøkonomiske grupper, hvor der er relativt flere kvinder ansat, jf. figur 11. Sammenlignet med kvinder er der relativt flest mænd ansat som selvstændig eller topledere. 5 U.n.a. = Uden nærmere angivelse. 17

18 Figur 11. Kønsfordeling efter køn og socioøkonomisk status, 1. januar Selvstændige Topledere Lønmodtagere u.n.a Andre lønmodtagere Lønmodtagere højeste niveau Kvinder Lønmodtagere grundniveau Mænd Lønmodtager mellemniveau Medarbejdende ægtefælle Anm.: Den Registerbaseret Arbejdsstyrke Statistik (RAS), 1. januar 27. Lønmodtagere på grundniveau er bl.a. kontor-, salgs- og håndværkpræget arbejde. Herudover er det også arbejde indenfor landbrug og gartneri mv. samt proces- og maskinoperatørarbejde mv. Lønmodtagere på mellemniveau er bl.a. laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- og politibetjente. Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger Flest mænd har lange arbejdsuger Mænd arbejder stadig mere end kvinder. I 27 var den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for kvinder på 33,2 timer, mens mænd i gennemsnit arbejdede 38,6 timer om ugen. I 1. kvt. 28 var der således også flere kvinder end mænd, som arbejdede under 37 timer om ugen. Til gengæld var der flere mænd end kvinder, som havde en ugentlig arbejdstid på 37 timer eller derover, jf. figur

19 Figur 12. Beskæftigelse i 1. personer fordelt på køn og ugentlig arbejdstid, 1. kvt Kvinder Mænd personer personer 1 1 Under 15 timer timer 37 timer timer 49 timer og derover Anm.: Tal fra Arbejdskraftundersøgelsen. Kilde: Danmarks Statistik Der er ifølge OECD også flere danske kvinder end mænd, der arbejder under 34 timer i ugen. Endvidere er der mere end 4 gange så mange kvinder end mænd, der arbejder mellem 3 og 34 timer om ugen i 25. For dem, der arbejder mellem 2 og 29 timer ugentligt, er der knap 3 gange så mange kvinder end mænd jf. figur 13. Figur 13. Beskæftigelse i 1. personer fordelt på køn og ugentlig arbejdstid, Kvinder Mænd personer personer Under 19 timer 2-29 timer 3-34 timer timer 4 timer og derover Kilde: OECD, Employment Outlook 26. Fra 21 til 26 har der været en nogenlunde konstant del af både mænd og kvinder, som regelmæssigt arbejdede hjemmefra, jf. figur 14. I 27 stiger denne andel dog kraftigt for begge køn. Der er således 178. mænd og 128. kvinder, 19

20 som regelmæssigt arbejder hjemmefra i 27 mod 61. mænd og 66. kvinder i 2. Fra har der været en stor stigning i antallet af mænd og kvinder, der af og til arbejdede hjemmefra. I 27 falder dette tal dog for begge køn, hvilket til dels skyldes, at der er flere, der går over til at arbejde regelmæssigt hjemmefra. Der er generelt flere mænd end kvinder, der arbejder hjemmefra. Figur 14. Udviklingen i hjemmearbejde for mænd og kvinder, Mænd, af og til personer Kvinder, af og til personer 1 5 Mænd, regelmæssigt Kvinder, regelmæssigt Kilde: Danmarks Statistik - Nogenlunde lige mange mænd og kvinder havde i 21 normale arbejdstider. For både mænd og kvinder var det næsten syv ud af ti beskæftigede, som havde normale arbejdstider. Betragtes skæve arbejdstider er aftenarbejde samt arbejde om lørdagen de mest udbredte for både mænd og kvinder. Der er en tendens til, at kvinder i højere grad en mænd arbejder om lørdagen, mens mænd i større omfang arbejder om natten, jf. tabel 6. Tabel 6. Forskellige arbejdstider for beskæftigede mænd og kvinder, pct., 21. Mænd Kvinder Normale arbejdstider 69,3 67,5 Skæve arbejdstider: - arbejder om aftenen 2,4 2,9 - arbejder om natten 1,8 7,1 - arbejder om lørdagen 2,8 24,5 - arbejder om søndagen 15,9 16,8 Kilde: SFI, Tid og velfærd 2:26 (22). Ser man på den samlede tid, som mænd og kvinder bruger på arbejde, transport og husarbejde er der ikke nogen nævneværdig forskel på kønnene. Kvinders samlede arbejdsdag er 2 minutter længere end mændenes, når de er i parforhold med små børn jf. tabel 7. Omvendt er mænds samlede arbejdsdag 3 minutter længere i forhold til kvindernes, når der er tale om parforhold med større børn. Der er derimod forskelle i den samlede arbejdsdag, når man ser på forhold med og uden børn. Kvinder og mænd som ikke har børn bruger som minimum en time mindre om dagen på arbejde, transport og husarbejde. 2

21 Tabel 7. Tid brugt på arbejde, transport og husarbejde, 21 alle ugens 7 dage Timer og min. pr. dag Mænd Kvinder Uden børn Enlige 7:42 7:42 Par 8:14 8:14 Med børn Enlige 9:2 9:23 Par (små børn) 9:26 9:45 Par (større børn) 9:23 8:52 Anm.: Tabellen omfatter udelukkende beskæftigede. Kilde: Familie- og arbejdslivskommissionen, 27. Mænd har i gennemsnit en højere løn end kvinder Mænd tjener i gennemsnit mere end kvinder. De rå lønforskelle er bl.a. udtryk for forskelle i de job, der udføres, hvilke brancher der arbejdes i, og forskelle i personlige karakteristika såsom uddannelsesniveau og erhvervserfaring. For privatansatte mænd var timefortjenesten (ekskl. genetillæg) pr. præsteret time på 244,57 kr. mod knap 21,2 kr. for kvinder i 26, jf. figur 15. Det svarer til en lønforskel på 14 pct. I 26 var fortjenesten pr. præsteret time for mænd ansat i den kommunale sektor på 237 kr., jf. figur 15. Timefortjenesten for kvinder var på 24,9 kr., hvilket er 14 pct. lavere end mændene. Mænd ansat i den statslige sektor tjener i gennemsnit 254,7 kr. pr. præsteret time. Det er 6 pct. mere end kvinderne, hvis timefortjeneste i 26 var på 238,3 kr., jf. figur 15. Fortjenesten (ekskl. genetillæg) pr. præsteret time angiver de samlede betalinger fra arbejdsgiver til arbejdstager. Således omfatter timefortjenesten løn under sygdom og barsel samt andet betalt fravær, feriepenge og søgnehelligdagsbetaling samt personalegoder. 21

22 Figur 15. Lønforskelle (fortjeneste ekskl. genetillæg pr. præsteret time) for ansatte i den kommunale, statslige og private sektor fordelt på køn, 26 Fortjeneste (ekskl. genetillæg) i kr. pr. præsteret time Kvinder 14% Mænd 6 % 14 % Fortjeneste (ekskl. genetillæg) i kr. pr. præsteret time Kommunale sektor Statslige sektor Private sektor Kilde: Danmarks Statistik - Den private sektor og den kommunale sektor har det største løngab mellem mænd og kvinder. Løngabet angiver den samlede forskel på mænds og kvinders gennemsnitlige timeløn inden for den respektive sektor. Fra 2 til 26 er løngabet dog blevet indsnævret fra 16, pct. til 14,1 pct. i den private sektor. I den kommunale sektor blev løngabet indsnævret fra 13,5 til 12,5 pct. i perioden 2 til 25. I 26 steg det dog til 13,5 pct. som i 2. I den statslige sektor er der den mindste forskel mellem lønnen for mænd og kvinder. Fra 2 til 26 er løngabet mellem mænd og kvinder i den statslige sektor faldet fra 9,2 pct. til 6,4 pct. 22

23 Figur 16. Løngab mellem mænd og kvinder på baggrund af præsteret timefortjeneste (ekskl. genetillæg) for ansatte i den kommunale, statslige og private sektor, Privat Kommunalt Statslig Anm.: Løngabet er defineret som forskel i mænd og kvinders løn i forhold til mænds løn. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Stort set uændret løngab de seneste ti år I en ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Lønforskelle mellem mænd og kvinder fra 28, analyseres lønforskellene mellem mænd og kvinder i Danmark 6. Rapporten anvender de fire lønbegreber, som fremgår af boks. 1. Det konkluderes overordnet i rapporten, at udviklingen i bruttolønsgabet, det vil sige forskellen mellem kvinders og mænds løn i procent af gennemsnitslønnen, stort set har været uændret. Boks 1. Lønbegreber Løngabet mellem mænd og kvinder varierer alt efter hvilket lønbegreb, der anvendes. SFI opererer med fire forskellige: Smalfortjeneste eksl. pension og personalegoder Smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder. Fortjeneste pr. løntime (ekskl. genetillæg) Fortjeneste pr. præsteret time (ekskl. genetillæg) Kilde: SFI: Lønforskelle mellem mænd og kvinder (28) Ses der på smalfortjeneste såvel ekskl. pension og personalegoder, smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder samt fortjeneste pr. løntime, så stiger løngabet fra knap 19 pct. i 1997 til knap 21 pct. i 21. Herefter falder løngabet til mellem 17 pct. 6 Der ses på ansatte i aldersgruppen år. 23

24 og 18 pct. i 24, hvorefter der igen er en stigning for smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder og fortjeneste pr. løntime til mellem 18 pct. og 19 pct. i 26. Derimod er løngabet for smalfortjeneste ekskl. pension og personalegoder uændret på 17,5 pct. i perioden Løngabet målt ved fortjeneste pr. præsteret time stiger ligeledes fra 1997 til 21 fra 9,5 pct. til 11 pct. Derefter falder det til 7 pct. i 24 og stiger så svagt til knap 8 pct. i SFI s undersøgelse viser således, at løngabet i mænd og kvinders bruttoløn stort set er uændret over tid jf. figur 17. Figur 17. Bruttoløngabet for hele arbejdsmarkedet, Smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder Fortjeneste pr. løntime Smalfortjeneste ekskl. pension og personalegoder Fortjeneste pr. præsterede time Anm.: Der er databrud mellem 25 og 26 for fortjeneste pr. præsterede time, og derfor kan niveauerne for disse år ikke sammenlignes. Kilde: SFI: Lønforskelle mellem mænd og kvinder , 8:28 (28). Den relative store forskel i resultaterne mellem fortjeneste pr. præsteret time og de andre tre lønbegreber skyldes, at forskellen mellem løntimer og præsterede timer er skævt fordelt på kvinder og mænd. Kvinder er mere fraværende end mænd, da de eksempelvis i større omfang end mænd tager orlov og har fravær i forbindelse med børn. Lønforskellen i forhold til præsterede arbejdstimer er derfor relativt mindre end i forhold til løntimer. 7-8 pct. af løngabet kan forklares SFI inddrager en række baggrundsvariable i deres analyse for at undersøge, hvor meget af løngabet disse variable kan forklare. De udvalgte baggrundsvariable kan for de tre lønbegreber, smalfortjeneste ekskl. pension og personalegoder, smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder samt fortjeneste pr. løntime i gennemsnit forklare 7 pct. af bruttoløngabet og for lønbegrebet fortjeneste pr. præsteret time godt 8 pct. af bruttolønsgabet. Heraf kan godt halvdelen af løngabet forklares alene af arbejdsfunktion, knap halvdelen af sektor og branche, 7 Fra er der databrud på dette lønbegreb, hvilket skyldes, fraværsoplysninger for den kommunale sektor kommer fra en anden kilde i 26 end i de foregående år (fra fraværsstatistikken frem for lønstatistikken). Grundet dette databrud, så stiger løngabet målt ved fortjeneste pr. præsteret time i 26 til 15 pct. Det svarer til en års-stigning på 7 procentpoint, hvilket følgelig ikke er udtryk for en reel stigning. 24

25 mens resten forklares af uddannelseslængde, erhvervserfaring og individ karakteristika. Ses der på udviklingen i det korrigerede løngab over tid, er det med løn begrebet smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder vokset svagt det seneste årti jf. figur 18. For lønbegrebet fortjeneste pr. præsterede løntime stiger det korrigerede løngab med knap 1 procentpoint fra Omvendt falder løngabet fra 21 til 25, og er i 25 tilbage på niveauet for Dermed er de anvendte baggrundsvariable blevet dårligere til at forklare forskellen i mænd og kvinders løn ud fra lønbegrebet smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder, mens forklaringsgraden med lønbegrebet fortjeneste pr. præsterede time er den samme i 1997 og 25. Der sammenlignes ikke med 26 med lønbegrebet Fortjeneste pr. præsterede time, hvilket skyldes et databrud mellem 25 og 26. Figur 18. Den korrigerede lønforskel for hele arbejdsmarkedet, Fortjeneste pr. præsteret time Smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder Anm.: Der er databrud mellem 25 og 26 for fortjeneste pr. præsterede time, og derfor kan niveauerne for disse år ikke sammenlignes. Kilde: SFI: Lønforskelle mellem mænd og kvinder , 8:28 (28). Det stigende korrigerede løngab med lønbegrebet Smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder kan ifølge SFI skyldes, at udviklingen går imod en mere decentral løndannelse, hvor en større del af lønnen fastsættes individuelt. Mænd og kvinders individuelle egenskaber kommer derfor til at spille en større rolle. Forskelle i arbejdsfunktion forklarer hovedparten af løngabet Ses der på hvor meget de forskellige baggrundsvariable kan forklare af løngabet, målt ved smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder samt fortjeneste pr. præsteret time, så vægter disse forskelligt indenfor den private, statslige og kommunale sektor jf. figur 19 og 2. Lønforskellen dekomponeres i fem komponenter; human kapital, branche, arbejdsfunktion, øvrige samt en uforklaret del. Human kapital omfatter uddannelse og erhvervserfaringer. Kategorien øvrige dækker bl.a. over familie- og forsørgelsesstatus, arbejdstid og geografisk placering. Den uforklarede del består af forskelle i lønningerne, som ikke kan forklares af den statistiske fremgangsmåde. 25

26 Figur 19. Lønforskellen mellem mænd og kvinder fordelt på sektorer målt ved smalfortjenesten inkl. pension og personalegoder, Uforklaret Human kapital Arbejdsfunktion Branche Øvrige,86 1,55 1,4,78, ,1,28,7 2,7 9, , ,37 3,6 1,76 1,3 2-2 Privat sektor Statslige sektor Kommunale sektor -2 Anm: Gruppen øvrige indeholder delkomponenterne: Enlig, børn, deltidsarbejde, orlov og amt. Tallene dækker over ansatte i alderen år. Kilde: SFI: Lønforskelle mellem mænd og kvinder , 8:28 (28). Den uforklarede del af løngabet varierer fra lønbegreb til lønbegreb og indenfor samme lønbegreb mellem sektorer. Ses der på smalfortjeneste inkl. pension og personalegoder så udgjorde den uforklarede del af løngabet 3,6 procent i den statslige sektor, mens den uforklarede del udgjorde 1,3 procent i den kommunale sektor og 11,1 procent i den private sektor, jf. figur 19. Det betyder, at mænd tjener relativt mere, end kvinder, når der tages højde for de nævnte baggrundsvariable. 26

27 Figur 2. Lønforskellen mellem mænd og kvinder fordelt på sektorer målt ved fortjeneste pr. præsterede time, Uforklaret Human kapital ,4 1,2 Arbejdsfunktion Branche Øvrige, ,68,28 8, ,6 2, ,32 1,6,9 1,58-1,1 2-2 Private sektor Statslige sektor Kommunale sektor -2 Anm: Gruppen øvrige indeholder delkomponenterne: Enlig, børn, deltidsarbejde, orlov og amt. Tallene dækker over ansatte i alderen år. Kilde: SFI: Lønforskelle mellem mænd og kvinder , 8:28 (28). Ses alternativt på fortjeneste pr. præsterede time udgjorde det uforklarede løngab,9 pct. i den statslige sektor, i kommunerne var det 1,1 pct., og i det private var den 8,6 pct. i 26 jf. figur 2. Det negative korrigerede løngab i kommunerne betyder, at kvinder tjener relativt mere, godt 1 pct. pr. præsterede time, end mændene, når der tages højde for de nævnte baggrundsvariable. I den private sektor tjener mænd derimod knap 9 pct. mere end kvinderne pr. præsterede time, når der er korrigeret for baggrundsvariablene. De anvendte faktorer i analysen er således bedre til at forklare lønforskellene mellem kønnene i den statslige og kommunale sektor end i den private sektor. Flere kvinder tager barsel end mænd I 27 modtog i alt personer dagpenge i forbindelse med barsel 8. Heraf udgjorde kvinder 67,8 pct. Kvinder modtog i gennemsnit dagpenge i forbindelse med fødsel i 27 uger i løbet af 27, mens mænd modtog barselsdagpenge i gennemsnitligt 3,8 uger, jf. tabel 8. Denne statistik viser ikke, hvor meget barsel der i alt afholdes forbindelse med fødsel, men hvad den gennemsnitlige modtagelse er inden for et enkelt år. For mange kvinder vil den samlede orlov strække sig hen over et årsskifte. 8 I nogle tilfælde får personen løn betalt af arbejdsgiver ved fravær i forbindelse med fødsel. I det tilfælde udbetales dagpengene til arbejdsgiveren. 27

28 Tabel 8. Dagpenge i alt ved fødsel mv Samlet antal uger Kvinders andel, pct. 94,5 94,9 94,5 94, ,8 Personer Kvinders andel, pct. 63,8 68,3 68,4 68,2 68,2 67,8 Gennemsnitlig antal uger: Kvinder 23,2 27,5 26, Mænd 2,4 3,2 3,4 3,6 3,7 3,8 Gennemsnit pr. berørt person 15,6 19,8 19,4 19,6 19,6 19,5 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Tallene dækker over den orlov, der holdes i de konkrete år, dvs. både orlov for børn født i det specifikke år og orlov for børn der er født tidligere. Orlov for børn født i tidligere år tages overvejende af kvinderne, da de generelt holder længere orlov. Hvis der i stedet kun ses på orloven pr. barn opgjort i fødselsåret og året efter ses det, at fædrenes andel af den samlede barselsorlov er svagt stigende. I 26 er faderens andel således 7,4 pct. og moderens 92,6 pct., jf. tabel 9. Tabel 9. Orlovsdage pr. barn Antal dage pr. barn af det samlede antal dage Faderens orlov Moderens orlov Faderens andel af orloven Moderens andel af orloven ,4 93, ,21 93, ,51 92, ,4 92,59 Anm.: Den samlede orlov pr. barn er opgjort i fødselsåret og i året efter. Hermed dækkes hovedparten af orloven, selv om lovgivningen giver mulighed for at udskyde en del helt til barnet fylder 9 år. Pga. manglende oplysninger har et mindre antal orlovssager måttet udelades. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Orlov efter stilling Fædre, som har job, der kræver kvalifikationer på højere niveau, eksempelvis ingeniører, arkitekter, læger m.m., holdt i gennemsnit 42 dages barselsorlov. Det er 75 pct. flere dage end fædre med job på grundniveau, som i gennemsnit holdt 24 dages barselsorlov. Fædre med job på mellemniveau, eksempelvis laboranter, programmører, politibetjente m.m. holdt i gennemsnit 29 dages barselsorlov. I gennemsnit holdt fædre 3 dages barselsorlov. Dermed ligger lønmodtagere på grund- og mellemniveau samt andre lønmodtagere under gennemsnittet. Sammenhængen mellem socioøkonomisk status og længden på barselsorloven er ikke lige så kraftig hos mødrene, som den er hos fædrene. Samtidig trækker tendensen for mødre i den modsatte retning. Således har mødre med topstillinger i gennemsnit 288 orlovsdage, hvilket er 5 pct. færre dage end mødre med job på grundniveau, der gennemsnitligt har 33 orlovsdage. 28

29 I gennemsnit holdt mødre 3 dages barselsorlov. Dermed ligger lønmodtagere op mellem- og højeste niveau under gennemsnittet. Figur 21. Antal orlovsdag, efter stilling, børn født i Dage Dage Selvstændig, medarbejdende ægtefæller Topledere, lønmodtagere på højeste niveau Løndmodtagere på mellemniveau Løndmodtagere på grundniveau Andre lønmodtagere Mænd Kvinder Gennemsnit for mænd Gennemsnit for kvinder Anm.: I tabellerne er ikke-beskæftigede (herunder arbejdsløse) udeladt sammen med personer med uoplyst socioøkonomisk status. Kilde: Danmarks Statistik. 29

30 4. Ledighed Sammenfatning Generelt er ledigheden højere blandt kvinder end mænd, selvom ledighedsgabet er blevet mindre over de seneste par år. Kvinderne udgør den største andel af langtidsledige, især de 3-39-årige kvinder. Blandt forsørgere er det enlige kvindelige forsørgere har den højeste ledig, både når der sammenlignes med enlige mandlige forsørgere og især med enlige kvinder uden børn. Mændene er generelt kortere tid i kontanthjælpssystemet end kvinderne, mens mænd og kvinder forlader dagpengesystemet med omtrent samme hastighed. Andelen af kvinder som er meget langvarige modtagere af offentlig forsørgelse (marginal- og socialgruppen) er højere end mændenes. Kvinder har den højeste ledighed Kvinder har generelt en højere ledighed end mænd. Udviklingen i mænd og kvinders ledighed følger samme mønstre, men forskellen er indsnævret i slutningen af 27 og starten af 28, jf. figur 22. Ledigheden for både mænd og kvinder har været faldende siden december 23. I september 28 var den sæsonkorrigerede ledighedsprocent blandt kvinder på 1,7 pct., mens 1,6 pct. af mændene i arbejdsstyrken var ledige. Figur 22. Ledighed i pct. af arbejdsstyrken fordelt på køn, sæsonkorrigeret, apr. 2 september 28 7 Kvinder apr- okt- Mænd apr-1 okt-1 apr-2 okt-2 apr-3 okt-3 apr-4 okt-4 apr-5 okt-5 apr-6 okt-6 apr-7 okt-7 apr-8 Anm.: Ledighedsprocenten er opgjort efter Danmark Statistisk nye metode. Kilde: Danmarks Statistik - I september 28 udgjorde de a-kasse forsikrede ledige knap 8 pct. af den samlede ledighed, dvs. at knap 8 pct. af de ledige fik dagpenge mens godt 2 pct. fik kontanthjælp. I hovedparten af a-kasserne er ledighedsprocenten for kvinder højere end mænds, jf. figur 23. Blandt kvinderne har el-fagets a-kasse den laveste faktiske ledighed, hvorimod Teknikernes a-kasse har de højeste ledighedsprocenter for kvinder. For mændene er det sygeplejerskerne samt el-fagets a-kasse, som har den laveste ledighed. Blandt mændene har a-kassen for Journalistik, Kommunikation og Sprog i september 28 den højeste ledighed

31 Figur 23. Den faktiske ledighedsprocent fordelt på køn og a-kasser, pct., september 28. 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Mænd Kvinder Gennemsnit, mænd Gennemsnit, kvinder El-faget Sygeplejesker Ledere FOA IT-faget og Merkonomer Lærere Stats- og Teleansatte Byggefagenes a-kasse Funktionærer og Servicefag Selvstændige Selvstændige Erhvervsdrivende Socialpædagoger Børne- og Ungdomspædagoger Frie Funktionærer Danske Lønmodtagere HK Akademikere Funktionærer og Servicefag Kilde: Danmarks Statistik - Ingeniører Økonomer Business Kristlig a-kasse Metalarbejdere Journalistik, Kommunikation og Sprog NNF Træ-Industri-Byg Magistre Den største procentvise forskel mellem mænd og kvinder er hos Metalarbejdere, hvor ledighedsprocenten er 1 pct. for mænd og 2,5 pct. for kvinder. Det giver et ledighedsgab på 15 pct. Indenfor a-kassen for Akademikere findes der ikke et ledighedsgab, dvs. her har kvinder og mænd den samme ledighed. Det er kun i a-kasserne for El-faget, Sygeplejersker, Byggefagene, FOA, IT-faget og Merkonomer, HK, Funktionærer og servicefag samt Børne- og Ungdomspædagoger, at kvinder har en lavere ledighed end mænd, jf. figur 24. Figur 24. Ledighedsgabet mellem mænd og kvinder fordelt på a-kasser, pct., september 28 3F Teknikere 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1, Gennemsnit El-faget Sygeplejesker Byggefagenes a-kasse FOA IT-faget og Merkonomer HK Funktionærer og Servicefag Børne- og Ungdomspædagoger Akademikere Journalistik, Kommunikation og Sprog Selvstændige Socialpædagoger Lærere Økonomer NNF Kristlig a-kasse Magistre Danske Lønmodtagere Funktionærer og Servicefag Frie Funktionærer 3F Ledere Selvstændige Erhvervsdrivende Stats- og Teleansatte Business Træ-Industri-Byg Ingeniører Teknikere Metalarbejdere Anm.: Ledighedsgabet er defineret som forskellen i mænd og kvinders faktiske ledighed i forhold til mænds faktiske ledighed, udregnet i procent. Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger

32 Ledighedsgraden blandt dagpengeforsikrede er størst for enlige kvindelige forsørgere I det følgende vil ledigheden i dagpengesystemet blive beskrevet, hvor der vil blive set på gennemsnitlige årlige ledighedsgrader for dagpengeforsikrede. Ledighedsgraderne er udtryk for ledighedsrisikoen for de dagpengeforsikrede. Ledighedsgraden for enlige kvinder med børn er for de fleste aldersgrupper højere end ledighedsgraden for enlige mænd med børn. Enlige kvinder med børn har således ofte en højere ledighed end enlige mænd med børn. For nogle aldersgrupper er forskellen dog ikke særlig stor, jf. figur 25. Figur 25. Ledighedsgrad for enlige kvinder med børn og enlige mænd med børn i alderen 18-4 år, 26 i dagpenge systemet 4 Kvinder Mænd Alder Anm.: Ledighedsgraden er defineret som antallet af ledige timer i ugen divideret med antallet af forsikrede timer i samme uge, hvilket laves for hver uge. Tallene er beregnet på baggrund af en stikprøve og er derfor behæftet med usikkerhed. Kilde: Lovmodellen. Sammenlignes ledighedsgraden for enlige kvinder med børn med tilsvarende for enlige kvinder uden børn, har enlige kvinder med børn generelt en højere ledighedsgrad end enlige kvinder uden børn. I aldersgruppen år er ledighedsgraden for enlige kvinder med børn højest, mens ledighedsgraden for 4- årige er højest for kvinder uden børn, jf. figur 26. Generelt er ledighedsgraden for kvinder med børn, i gruppen 18-4-årige, faldende med alderen. 32

33 Figur 26. Ledighedsgrad for enlige kvinder med børn og enlige kvinder uden børn i alderen 18-4 år, 26 4 Enlige kvinder med børn Enlige kvinder uden børn Alder Kilde: Lovmodellen. Figur 27 viser ledighedsgraden for enlige kvinder med børn samt for kvinder i parforhold hhv. med og uden børn sat i forhold til ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn. Det ses, at årige kvinder i parforhold med børn er mere ledige end enlige kvinder uden børn i samme aldersgruppe, mens kvinder i parforhold med børn i de resterende aldersgrupper har en lavere ledighedsgrad end enlige kvinder uden børn. For stort set samtlige aldersgrupper, udtagen 22-årige, har kvinder i et parforhold uden børn en mindre ledighedsgrad end enlige kvinder uden børn, jf. figur 27. Figur 27. De relative ledighedsgrader for enlige kvinder uden børn og par med og uden børn i forhold til ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn i alderen 18-4 år, Enlige kvinder med børn Kvinder i par uden børn Kvinder i par med børn Forskel i procentpoint Forskel i procentpoint Alder Anm.: Ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn og par med og uden børn er sat i forhold til ledighedsgraden for enlige kvinder uden børn. Kilde: Lovmodellen

34 Relativt flest kvinder er langtidsledige i dagpengesystemet Ledighedsancienniteten angiver, hvor længe en person har modtaget dagpenge, dvs. hvor meget der på opgørelsestidspunktet var forbrugt af den samlede periode med ret til dagpenge. Ancienniteten er dermed ikke nødvendigvis ikke en sammenhængende ledighedsperiode. Godt 34 pct. af de dagpengeforsikrede bruttoledige havde en ledighedsanciennitet på under et halvt år. Knap 18 pct. af de forsikrede bruttoledige, havde en ledighedsanciennitet på mellem ½ - 1 år. Halvdelen af de forsikrede bruttoledige er langtidsledige, dvs. har en ledighedsanciennitet på over et år. Af de forsikrede bruttoledige har lidt over hver femte forsikrede bruttoledige en ledighedsanciennitet mellem 1-2 år. Der er knap 15 pct. af de forsikrede bruttoledige med en ledighedsanciennitet mellem 2-3 år, mens ca. 14 pct. af de forsikrede bruttoledige har modtaget dagpenge over tre år, jf. figur 28. Figur 28. Andel af forsikrede bruttoledige fordelt på ledighedsanciennitet og køn, Kvinder Mænd uger uger 1-2 år 2-3 år 3-4 år Over 4 år 1-26 uger uger 1-2 år 2-3 år 3-4 år Over 4 år Anciennitet i dagpengesystemet Ancienittet i dagpengesystemet Kilde: Beskæftigelsesministeriet forløbsdatabase, DREAM. Kvinder udgør knap 56 pct. af de kortvarige ledige personer med en ledighedsanciennitet på under et halvt år. Af de forsikrede bruttoledige med en ledighedsanciennitet mellem ½-1 år er knap 6 pct. kvinder. Fordelt på anciennitetsgrupper over 1 år er andelen af kvinder på omkring 6 pct., jf. figur 29. Dvs. at kvinder fylder relativ mest blandt de langtidsledige i dagpengesystemet. 34